Dagsorden Med Bilag - Frederikshavn Kommune
Dagsorden Handicaprådet Ordinært møde Mødetidspunkt: 27-02-2017 13:30 Mødeafholdelse: 0.27 NB. Tilstede: Helle Madsen Jette Bruun Christensen Dorte Svendsen Jørgen Tousgaard Betina Hansen Susanne Jensen Rikke Løgtved Bruus Fraværende: Aksel Jensen Irene Hjortshøj Inge-Lise Jakobsen Stedfortrædere: Børge Bondeven Frederiksen Birte Pedersen Indholdsfortegnelse Handicaprådet 27-02-2017 13:30 1 (Åben) Godkendelse af dagsordenen ...........................................................................3 2 (Åben) Godkendelse af referat fra forrige møde ..........................................................4 3 (Åben) Ændringer i Handicaprådets sammensætning i 2017 .......................................5 4 (Åben) Orientering om dysleksiindsats........................................................................7 5 (Åben) Orientering fra Tilgængelighedsudvalget .........................................................9 6 (Åben) Orientering til/fra medlemmerne / sekretariatet ..........................................10 Handicaprådets årsberetning 2016 .........................................................................10 7 (Åben) Temadag for Handicaprådet 2017 ..................................................................12 8 (Åben) Handicaprådets drøftelse af Handicappolitik 2017 - 2020..............................13 9 (Åben) Alternativ til embedslægetilsyn .....................................................................14 10 (Åben) Høring af Sundhedspolitik 2017 - 2020 - Sundhed med lyst til livet!..........................................................................................................................16 11 (Åben) Justering af vilkår for afvikling af borgerferie på handicapområdet...........................................................................................................18 12 (Åben) Kapaciteten på træningsområdet i Frederikshavn -status og løsningsforslag på kortsigt .......................................................................................20 13 (Åben) Fremtidig organisering af Living Lab på SenhjerneskadeCenter Nord (SCN)................................................................................23 14 (Åben) Orientering om Afgørelse fra Sundhedsstyrelsen i klagesager om lægeskift ...............................................................................................24 15 (Åben) Opgørelse over ankesager - 2016 ................................................................26 16 (Åben) Aftale vedr. befordring i forbindelse med specialiseret genoptræning................................................................................................................28 17 (Åben) Orientering om klagestatistik 2016..............................................................30 18 (Åben) Orientering om satspuljen på sundheds- og ældreområder for 2017-2020 ...............................................................................................................33 19 (Åben) Punkter til kommende møder.......................................................................36 20 (Åben) Eventuelt .....................................................................................................37 Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 2 af 38 1 (Åben) Godkendelse af dagsordenen Sags ID: EMN-2014-00674 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Godkendelse af dagsorden til mødet den 27. februar 2017. Indstilling At dagsordenen godkendes. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 3 af 38 2 (Åben) Godkendelse af referat fra forrige møde Sags ID: EMN-2014-00674 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra mødet den 23. januar 2017. Indstilling At referatet godkendes. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 4 af 38 3 (Åben) Ændringer i Handicaprådets sammensætning i 2017 Sags ID: EMN-2014-01072 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling I Forretningsorden for Frederikshavn kommunes Handicapråd, vedtaget 1. december 2014 i Handicaprådet § 3, står, at 2 medlemmer udpeges af og blandt byrådets medlemmer 3 medlemmer udpeges af byrådet blandt kommunens medarbejdere 5 medlemmer udpeges af byrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH). Der udpeges efter samme retningslinier, en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder, hvis det ordinære medlem ikke kan deltage. Rådets sammensætning er pt.: Repræsentanter for Danske Handicaporganisationer Medlemmer Personlige stedfortrædere Aksel Jensen (formand) Børge Bondeven Frederiksen Jette Bruun Christensen Mona Petersen Betina Hansen Steen Jørgensen Susanne Jensen Gurli Nielsen Irene Hjortshøj Birthe Pedersen Repræsentanter for Frederikshavn Kommune Helle Madsen Pia Karlsen Jørgen Tousgaard Bent H. Pedersen Rikke Løgtved Bruus Dorthe Smidt Inge-Lise Jakobsen Helle Bruun Andersen Dorte Svendsen Karsten Kamstrup Administrationen indstiller, at teamleder Karina Søborg Madsen indtræder som medlem i handicaprådet i stedet for Inge-Lise Jakobsen, og at Inge-Lise herefter bliver personlig stedfortræder for Karina. Indstilling At indstillingen tiltrædes. Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 5 af 38 Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 6 af 38 4 (Åben) Orientering om dysleksiindsats Sags ID: EMN-2016-01511 Sagsbehandler: Lise Jørgensen Ansvarligt center: Center for Børn og Skole Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling På baggrund af Handicaprådets tidligere drøftelse med skole- og dagtilbudschefen om indsatsen for elever med dysleksi/ordblindhed orienteres Handicaprådet hermed om dysleksiindsatsen, som Børne- og Ungdomsudvalget havde på dagsordenen den 2. februar 2017: Ud fra den nationale og obligatoriske ordblindetest, som henvender sig til børn fra 3. klasse og frem til unge på ungdomsuddannelserne, har Center for Børn og Skole udarbejdet en strategi og handleplan for de elever, som får konstateret dysleksi/ordblindhed. Der er udarbejdet to kompendier. Et, der henvender sig til forvaltning og forældre (bilag 1), og et andet, der henvender sig til medarbejdere i skolerne (bilag 2). For at kunne indfri strategien og handleplanen for elever med dysleksi, er der igangsat to overordnede tiltag: Der arbejdes med udgangspunkt i strategien og handleplanen på skoleafdelingerne. Efteruddannelse af personale på skoleafdelingerne. Strategi og handleplan Ordblindetesten tages på børn og unge, som viser tegn på ordblindhed. Testen følges op af konkret handlinger for at understøtte barnet i løbet af skolegangen. Der iværksættes følgende tiltag: Læse og skrivefærdigheder Løbende gennem hele skoleforløbet modtager eleven særlig tilrettelagt undervisningsforløb, som understøtter elevens læse og skrivefærdigheder. IT –værktøjer Eleven modtager IT udstyr fra skoleafdelingen med IT- programmer, som kan kompensere for elevens vanskeligheder og dermed understøtte eleven i undervisningen. Eleven modtager undervisning i brug af programmerne og bliver løbende introduceret til nye programmer. Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 7 af 38 Selvindsigt Eleven deltager i børnenetværk for elever med ordblindhed 4 gange årligt i skoledistriktet. I netværket møder eleven andre elever med sammen udfordringer, får viden og indsigt i hvad det vil sige at være ordblind og kendskab til nyeste viden om ordblindhed. På baggrund af de ovenstående udarbejdes en handleplan for eleven i samarbejde mellem skole og forældre. Handleplanen evalueres to gange årligt, således at elevens udvikling følges tæt med mulighed for at ændre eller iværksætte nye tiltag, som understøtter elevens læring. Efteruddannelse Alle lærere og pædagoger, som arbejder med undervisning, efteruddannes i foråret 2017 i arbejdet med ordblinde elever. Efteruddannelsen skal give øget indsigt i, hvad ordblindhed er, og hvordan denne elevgruppe skal undervises for at kunne tilgodese eleverne i undervisningen. Det er et fælles ansvar at understøtte eleverne, da ordblinde elever deltager i den almene undervisning og dermed møder mange medarbejdere i løbet af skoledagen. Efteruddannelsen består af tre elementer: Tre timers efteruddannelse: Viden om ordblindhed og undervisningsmiljøets påvirkning Strategien og handleplanen for medarbejdere gennemgås ved et personalemøde En times efteruddannelse i brug af IT- programmer, som ordblinde elever benytter i undervisningen. De to bilag har været til kommentering hos Kompetencecenter for læsning samt Ordblindeforeningen, som har meldt positivt tilbage på det samlede materiale. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: . Bilag Dysleksi - medarbejdere i skolerne (1761165 - EMN-2016-01511) Dysleksi for forvaltning + forældre (1724104 - EMN-2016-01511) Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 8 af 38 5 (Åben) Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Sags ID: EMN-2014-00676 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Orientering v/Rikke Bruus P-pladser på den gamle busstation Taktilkort til den nye busterminal. Trappe og stiforløb fra Værkergrunden til Rådhusparken Koordineret kloak og belægningsrenovering af Mette Billes Vej mm. Nye lokalplaner - Ingen nye lokalplaner Indstilling At orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: . Bilag Referat fra mødet d. 13. februar 2017 (1786795 - EMN-2016-00920) Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 9 af 38 6 (Åben) Orientering til/fra medlemmerne / sekretariatet Sags ID: EMN-2014-00675 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Orientering fra medlemmerne: - Om VISO-konference i Nyborg den 6.12. 2016 (Irene og Betina) - Om Centrale Handicapråd årsmøde i Nyborg den 7.2. 2017 (Irene) Orientering fra sekretariatet: Handicaprådets årsberetning 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: Ansvarligt center: Udvalg: Frederikshavn Byråd Dato: 15-02-2017 Godkendt. Fraværende: Bjarne Kvist, Lars Møller, Carsten Sørensen og Peter E. Nielsen. I stedet mødte: Steen Jensen, Lisbeth Erlandsen, Poul Sørensen og Jens Porsborg. Det Centrale Handicapråd har offentliggjort sin årsberetning for 2015 og 2016. Årsberetningen beskriver de temaer, som rådet har arbejdet med. Du kan også læse, hvilke anbefalinger rådet kommer med i forhold til for eksempel: Fordomme og holdninger om mennesker med handicap Udfordringerne på beskæftigelsesområdet for mennesker med handicap Retssikkerhed, tillid, regeringens sociale mål og meget andet. Find hele årsberetningen her: http://www.dch.dk/aarsberetning2015-2016 Ny national handicapkonference, der i 2017 sætter fokus på empowerment Socialstyrelsen og COK byder velkommen til en ny national handicapkonference, der i 2017 sætter fokus på empowerment http://www.cok.dk/sites/cok.dk/files/2017- 02/Program%20-%20Handicap%202017.pdf Hvordan går det med empowerment på handicapområdet? Begrebet fyldte rigtig meget for 7-8 år siden, og hvor er vi så nu? Hvilke perspektiver, forståelser og udviklingstrends i forhold til at skabe og udvikle empowerment har og får indflydelse på handicapområdet fremadrettet? Konferencen fokuserer på aktuel forskning, viden og udvikling – og udfolder et spektrum af input om empowerment til videre dialog, strategi- og målsætningsarbejde på Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 10 af 38 handicapområdet. For i en tid med samskabelse og borgerinvolvering er empowerment fortsat et begreb, der skal indgå som rød tråd i fx rehabiliterings- og recoveryarbejde. Men hvilken betydning og mening har det i det nuværende paradigme, og hvordan kan vi understøtte empowerment i socialt arbejde og i socialpolitik? Konferencen belyser fra forskellige vinkler, hvordan vi fortsat kan forstå, diskutere og arbejde med empowerment inden for handicap. Mød blandt andre: * John Andersen, professor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. * Nick Watson, professor i handicapstudier, University of Glasgow * Jacob Nossell, freelancejournalist og aktuel med teaterforestilling og dokumentarfilm * Lisa Korsbek, seniorforsker, Region Hovedstadens Psykiatri * Don Kulick, professor i antropologi, Uppsala Universitet Hvem henvender konferencen sig til? Konferencens målgruppe er bred. Vi vil gerne samle de personer i Danmark, der er interesserede i ny social handicapforskning, metoder til at fremme empowerment og i at diskutere handicap på ”den store klinge”. Indstilling At orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 11 af 38 7 (Åben) Temadag for Handicaprådet 2017 Sags ID: EMN-2017-00513 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Drøftelse af form og indhold for temadag. Indstilling Til drøftelse. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 12 af 38 8 (Åben) Handicaprådets drøftelse af Handicappolitik 2017 - 2020 Sags ID: EMN-2013-01171 Sagsbehandler: Bente Kiel pedersen Ansvarligt center: Handicap og Psykiatri Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Handicappolitikken 2014-2017 blev - efter en proces, hvor borgere, pårørende, medarbejdere, politiske fagudvalg og øvrige interessenter på handicapområdet var inddraget - godkendt i Byrådet i december 2013. Den gældende Handicappolitik udstikker rammerne og beskriver målsætningerne for de 4 års arbejde på handicapområdet. Politikken fungerer samtidig som en platform, der skaber mulighed for dialog omkring handicapområdet mellem kommunens borgere, medarbejdere, politikere og relevante interesseorganisationer. Handicappolitikken bygger på bidrag indhentet på et borgermøde omkring handicapområdet afholdt på Hotel Viking i Sæby. Derudover har alle interessenter i sommer og efterår 2013 haft mulighed for at komme med bidrag til politikken. Via pressen, hjemmeside, mail, plakater og intranet blev udsendt opfordring til at sende bidrag. I august 2013 blev alle fagudvalg og de relevante råd bedt om at komme med bidrag. I oktober og november 2013 blev første udkast af handicappolitikken sendt til høring i samtlige fagudvalg samt Handicaprådet og Ældrerådet. Råd og udvalgs kommentarer og ændringsforslag er indarbejdet i Handicappolitikken 2014 – 2017. Handicaprådet ønsker at være på forkant med udarbejdelse af ny Handicappolitik, hvorfor punktet sættes på dagsordenen, så medlemmerne kan komme med input til ny politik. Den eksisterende politik vedhæftes. Indstilling Til drøftelse. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicappolitik 2014-2017-Byråd.pdf (459119 - EMN-2013-01171) Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 13 af 38 9 (Åben) Alternativ til embedslægetilsyn Sags ID: EMN-2016-01931 Sagsbehandler: Karen Henning Lind Christoffersen Ansvarligt center: Kontrakt og Tilsynsenheden Beslutningskompetence SOU/SUU Sagsfremstilling Pr. 1. juni 2016 blev embedslægetilsynet ændret. Det årlige plejehjemstilsyn bortfaldt og erstattes fra 1. januar 2017 af et risikobaseret tilsyn. Interne audits Center for Sundhed og Pleje har de sidste 3 år gennemført interne audits, hvor hvert plejecenter får besøg af en sygeplejerske fra et andet plejecenter. På de interne audits kontrolleres de samme ting, som embedslægen gjorde, og der bliver fulgt op på evt. fejl og mangler påpeget under sidste embedslægetilsyn. Lederen på det enkelte plejecenter har derefter stået for opfølgning på stedet. Samtidig sikrer sygeplejerskerne, at interne instrukser mv. er opdaterede og tilstede. De interne audits blev iværksat på baggrund af tidligere kritiske embedslæge rapporter, og som et middel til at sikre så høj kvalitet som muligt i sundhedsfaglige ydelser leveret på kommunens plejecentre. Fremadrettede tilsyn Center for Social- og Sundhedsmyndighed vurderer, at de interne audits som udgangspunkt er tilstrækkelige til at sikre, at kvaliteten ikke svækkes, selv om de årlige embedslægetilsyn ikke længere finder sted. Dette er begrundet i, at embedslægerapporterne de seneste år har været overvejende positive. I 2013 var der eksempelvis kun tilsyn i 9 plejecentre, da resten var undtaget tilsyn på baggrund af resultaterne fra 2012, idet embedslægen vurderede, at resultaterne i 2012 var tilfredsstillende. I 2014 var den generelle konklusion fra embedslægen, at 12 plejecentre opfyldte kravene for at blive undtaget for tilsyn i 2015 (dog blev der i 2015 udført tilsyn i 4 plejecentre pga. organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer). I 2015 blev 3 af de 4 plejecentre fritaget for tilsyn det følgende år pga. tilfredsstillende resultater. At tilsynene foretages mellem de forskellige plejecentre giver ligeledes en intern vidensdeling via tilsynsprocessen, sikrer ensartethed på kommunens plejecentre samt giver et bedre internt samarbejde plejecentrene i mellem. Center for Social- og Sundhedsmyndighed foreslår dog, at der skal ske en årlig opsamling i en samlet rapport, således der kan foretages sammenligning med tidligere år. Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 14 af 38 Det sikrer samtidigt, at der sker opsamling generelt og skabes overblik over, om det er de samme fejl og mangler, der går igen flere steder, eller om specifikke plejecentre har flere udfordringer end de øvrige. Tidligere har Center for Social- og Sundhedsmyndighed udarbejdet en sådan orientering på baggrund af årsrapporten fra embedslægen. Dette foreslås videreført i forhold til en årsrapport fra Center for Sundhed og Pleje. Såfremt Center for Sundhed og Plejes interne audits ikke anses for dækkende, kan der indhentes tilbud fra ekstern konsulentvirksomhed med det formål, at disse gennemfører tilsyn i lighed med de tilsyn, embedslægen tidligere udførte. Dette kan evt. også ske ad hoc, såfremt det på baggrund af Center for Sundhed og Plejes årlige opsamling vurderes nødvendigt. Sagen er sendt til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at udvalget træffer beslutning om: - - - at Center for Sundhed og Pleje fortsat planlægger og gennemfører interne audits samt sikrer, at der udarbejdes en årsrapport over de forskellige forhold. at Center for Social- og Sundhedsmyndighed årligt udarbejder en politisk opfølgning/orientering på baggrund af årsrapporten fra Center for Sundhed og Pleje. at Center for Sundhed og Pleje årligt fastsætter et tema (eks. triage, inkontinenshygiejne el. lignende), der indgår i auditsene. Alternativt, at der træffes beslutning om at indhente tilbud fra ekstern konsulentvirksomhed om udførelsen af et sundhedsfagligt tilsyn i lighed med tidligere embedslægetilsyn. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 15 af 38 10 (Åben) Høring af Sundhedspolitik 2017 - 2020 - Sundhed med lyst til livet! Sags ID: EMN-2016-00269 Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Center for Sundhed og Pleje Beslutningskompetence BUU, KFU, SOU, SUU, TU, PMU, AMU, IR, ÆR, HR, HovedMED Sagsfremstilling Resumé Den nuværende sundhedspolitik dækker perioden fra 2013 – 2016. Sundhedsudvalget besluttede derfor på mødet den 9. februar 2016 at igangsætte en proces med inddragelse af mange parter. Der blev afholdt adskillige borgermøder rundt om i hele kommunen, besøgt virksomheder, talt med Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, frivillige og vores Sundhedspanel. En positiv proces, der gav input, der var med til at kvalificere den nye politik. Der foreligger nu et udkast til den nye sundhedspolitik, som har fået navnet ”Sundhed med lyst til livet!” Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 14. februar 2017, at sende udkastet til høring / til udtalelse i en bred kreds: Ældrerådet Handicaprådet Integrationsrådet Det fysiske Sundhedspanel Frivilligcentret Idrætssamvirket Frederikshavn ungdoms Fællesråd - FUF Kommunalt Lægeligt Udvalg – KLU Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Socialudvalget Teknisk Udvalg Plan- og Miljøudvalget Arbejdsmarkedsudvalget HovedMED Høringsfristen er 31. marts 2017. Høringssvar sendes til [email protected] Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 16 af 38 Efter høringen drøfter Sundhedsudvalget de indkomne høringssvar og vurderer om, de giver anledning til ændringer. Politikken forventes behandlet i byrådet i april. Indstilling Social- og sundheds- og kulturdirektøren indstiller at Sundhedsudvalget drøfter og beslutter, om de indkomne høringssvar giver anledning til tilpasninger. Tidligere beslutninger: . Bilag Sundhed med lyst til livet - sundhedspolitik 2017 - 2020 15 februar 2017 (1786041 EMN-2016-00269) Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 17 af 38 11 (Åben) Justering af vilkår for afvikling af borgerferie på handicapområdet Sags ID: EMN-2017-00506 Sagsbehandler: Nikolaj Kramer Nørregård Ansvarligt center: Center for Handicap og Psykiatri Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Sagsresume I 2015 og 2016 har borgerferie i Frederikshavn Kommunes botilbud på handicapområdet fortrinsvist været afviklet i uge 37 og 38. Det har været forbundet med enkelte udfordringer, og der lægges derfor op til, at borgerferie fremadrettet placeres mere fleksibelt i løbet af året. Sagsfremstilling Vilkår for afvikling af ferierejser i Frederikshavn Kommunes botilbud på handicapområdet fremgår af dokumentet ”Serviceniveau for brugerbetaling for voksne i botilbud på handicap og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune”. Heraf fremgår det: ”Der kan arrangeres én, samlet, årlig ferierejse af maksimalt syv dages varighed i hver bo-enhed under forudsætning af, at flertallet af brugerne i tilbuddet er enige herom. I disse tilfælde afholder botilbuddet personaleudgiften. Det forudsættes, at det via planlægning af personalets arbejdstid sikres, at den samlede udgift til personaledækning i tilbuddet ikke overskrides. Beboerne skal selv afholde egne udgifter. Det er frivilligt, hvorvidt en beboer ønsker at deltage i en ferierejse eller ej. For beboere med særligt komplekse problemstillinger vil der ekstraordinært, efter individuel vurdering, kunne dispenseres fra ovennævnte, dog stadig under forudsætning af, at det samlede budget ikke overskrides.” Med virkning fra 2015 blev det indført, at den årlige ferierejse i botilbuddene fortrinsvis skulle placeres i ugerne 37 og 38. Formålet var at give borgere mulighed for at komme på ferie med borgere fra andre botilbud, ligesom det gav Dagtilbuddene bedre mulighed for at planlægge deres tilbud. Det har vist sig, at hensigten om øget effektivitet og fleksibilitet, ikke er blevet som forventet. Borgerne efterspørger de samme feriesteder, som er Skallerup Klit og Slettestrand. Her er ikke plads til alle på samme tid, og de begrænsede pladser gør, at Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 18 af 38 der må vælges alternative steder, som ligger væsentligt længere væk, og samtidig ikke er borgernes ønsker. Det har desuden vist sig, at flere af de alternative steder er dyre, hvilket er en væsentlig faktor i forhold til borgernes økonomi. For at imødekomme behovet for øget fleksibilitet anbefaler lederne fra Specialtilbuddet, Bofællesskaberne samt Dagtilbud og Hjemmevejledning, at borgerferier som udgangspunkt afholdes uden for skolernes sommerferie, men ikke i bestemte uger. Dagtilbuddet orienteres hurtigst muligt omkring tidspunktet for ferien. Det forventes, at justeringen giver følgende fordele: Bedre mulighed for at borgerne kan holde ferie i nærområdet. At borgerne kan opnå større fleksibilitet ved, at ferieture kan placeres efter borgernes ønsker for eksempel i forbindelse med en fodboldlandskamp, en festival eller andet. At borgerne oplevelser øget selvstændighed og at borgernes initiativlyst styrkes. Bedre mulighed for økonomisk styring. Justeringen af vilkår for afvikling af borgerferie har været behandlet i Center MED i Center for Handicap og Psykiatri den 9/2 2017. Center MED bakker op om forslaget. Sagen sendes til høring i Handicaprådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 19 af 38 12 (Åben) Kapaciteten på træningsområdet i Frederikshavn -status og løsningsforslag på kortsigt Sags ID: EMN-2016-03247 Sagsbehandler: Birgitte Kvist Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU og SOU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget besluttede på sit møde 13. december 2016, at administrationen skal komme med et oplæg om Hvilke kapacitetsmæssige tiltag, der gennemført på træningsområdet Løsningsmuligheder i forhold til kapaciteten på kort sigt Varig løsning på træningsområdets kapacitetsmæssige behov – denne del følger, når administrationen og MED-organisationen har behandlet sagen Administrationen har nu udarbejdet oversigt over de kapacitetsmæssige tiltag på træningsområdet i Frederikshavn og fremlægger samtidig de kortsigtede løsningsmuligheder. Et forslag til en varig løsning på kapacitets problemet forelægges Sundhedsudvalget i løbet af foråret, når administrationen i samarbejde med medarbejder repræsentanter og MED-organisationen har udarbejdet et oplæg. Baggrund Det nuværende, eksterne lejemål for Træningscenter Phønix blev indgået i 2007, og i 2008 flyttede den daværende SundBy ned i et lejemål, som er sammenbygget med træningscentret. Sundhedscentret har i 2012 suppleret sit lejemål med et ekstra lejemål på 104 m2 i ”Taxabygningen” lige overfor. Kapacitetsudfordringen er derfor størst for træningsdelen i Frederikshavn. Det stigende behov for træning skal ses i lyset af: Strukturreformen Siden strukturreformen i 2007 har fordelingen mellem almen og specialiseret genoptræning ændret sig markant. Før 2007 varetog kommunen varetog 30% af genoptræningen, mens det daværende amt tog sig af 70% af genoptræningen. I dag udfører kommunen 90% og Region Nordjylland 10% af genoptræningen. Træningscenter Phønix har fra 2007 til 2015 set i en stigning i træningsforløb pr. år svarende til 312%. 2007 385 2008 495 2009 555 2010 593 2011 665 2012 754 2013 855 2014 1043 2015 1203 Større landsdækkende fokus på rehabilitering af kronikere Indsatsen for at gøre tilværelsen bedre for borgere med kroniske sygdomme Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 20 af 38 er blevet en del af træningsområdets opgaveportefølje siden 2009. Størsteparten af borgere med en kronisk sygdom tilbydes et træningsforløb på hold med træning 2 gange om ugen i 12 uger. Frederikshavn kommune har en overrepræsentation af borgere med kroniske lidelser i forhold til landsgennemsnittet, og som det kan ses nedenfor, er der fra 2010 til 2015 sket en stigning i behandlingsforløbene for kronikere på 262%. 2010 212 2011 278 2012 406 2013 416 2014 506 2015 555 Den demografiske udvikling Frederikshavn kommunens indbygger sammensætning får i disse år en større andel af ældre borgere, og denne aldersgruppe har oftere brug for kommunens træningstilbud. 1. Gennemførte tiltag til afhjælpning af kapacitets problemerne på Træningscenter Phønix Igangsatte kapacitetsudvidelser og omstruktureringer Fordelingen af borgere mellem Træningscenter Phønix og Sundhedshuset i Sæby er blevet ændret, ved at grænsen mellem optagsområderne er flyttet. Ændringen er indført i slutningen af 2016 og har derfor ikke givet fuld effekt endnu. Digital træning er et nyt tiltag fra 2016, hvor kommunen afprøver værdien af teknologiunderstøttet træning. En gruppe af borgere for tilbud om supplerende digital træning i eget hjem. Et område der vil være fokus på i fremtiden og forhåbentlig udbygges således, at nogle borgere vil kunne klare dele af træningen gennem digitale træningsløsninger. Overflowsmodellen skal anvendes i større udstrækning af Træningscenter Phønix, så modellen ikke kun anvendes til at overholde ventetidsgarantien, men også anvendes til at løse kapacitetsproblemet. I 2016 var der afsat en økonomisk ramme på 1,5 mio. kr., hvoraf ca.1. mio. kr. blev anvendt. I 2017 er der afsat 1,3 mio. kr. Fremadrettet vil der være ledelsesmæssig fokus på at udnytte rammen specielt i forhold til Træningscenter Phønix. Kommunen har tilknyttet fysioterapistuderende, og for at de ikke skal belaste de fysiske rammer i Frederikshavn, er de overflyttet til Træningscenter Sæby sammen med en fastansat fysioterapeut. I Sæby er der den nødvendige plads og de overflyttede kan bl.a. varetage træningen af de borgere, der nu hører til Træningscenter Sæbys optagsområde (jf. første bullet). Åbningstiderne i Træningscenter Phønix er udvidet over de senere år, så der nu er åbent hverdage fra kl 7.30 (eller tidligere efter behov) til kl. 17.00 (kl. 15 fredag). Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 21 af 38 Der er større fokus på selvtræning og exitstrategier, bl.a. gennem samarbejde med frivillige, aftenskoler, private træningscentre og foreninger i forhold til udslusning af borgerne. 2. Kortsigtede løsningsforslag på kapacitetsproblemerne på Træningscenter Phønix Der er mulighed for at benytte en etableret træningssal på Kastanjegården. Salen bruges af Kastanjegårdens beboere, men der er ledig kapacitet. Det anbefales derfor, at udvalgte træningsopgaver flyttes fra Træningscenter Phønix til træningssalen på Kastanjegården. Efter Sundhedsudvalgets behandling sendes sagen til behandling i Socialudvalget og til høring i Ældrerådet og Handicaprådet Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller at: Sundhedsudvalget tager orienteringen om status på gennemførte tiltag på Træningscenter Phønix til efterretning. Sundhedsudvalget godkender at Socialudvalget høres i forhold til mulighed for at udnytte ledig kapacitet i træningssalen på Kastanjegården til udførelse af træningsopgaver fra Træningscenter Phønix. Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: 14-02-2017 Indstillingerne følges, idet sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet inden behandling i Socialudvalget. Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 22 af 38 13 (Åben) Fremtidig organisering af Living Lab på SenhjerneskadeCenter Nord (SCN) Sags ID: EMN-2016-03440 Sagsbehandler: Louise Rohde Ansvarligt center: Handicap og Psykiatri Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Der er behov for en afklaring af, hvordan fremtiden for Living Lab’et på SCN skal se ud. Centerchefgruppen har drøftet, hvordan de ser muligheden for bedst at kunne fastholde og udbygge aktiviteter i Living Lab’et. Her er enighed om, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at have en fast tovholder, som står for samarbejdet med diverse uddannelsesinstitutioner. Der lægges derfor op til, at Living Lab’et fortsat skal eksistere som en integreret del af SCN, og at SCN således finansierer en halv projektlederstilling. Samtidig foreslås en åben model for Living Lab’et, hvor andre afdelinger i kommunen inviteres til at bruge Living Lab’et, og betale for den andel de anvender. De interessenter, som har en fast tilknytning til Living Lab’et, kan inviteres til at sidde i en styregruppe, hvor formandsposten besættes af lederen af SCN. I en tovholderfunktion for Living Lab’et vil en projektleder også være ansvarlig for vedligeholdelse af udstyr; fastholdelse og udvikling af aktiviteter, forskningssamarbejder samt facilitering af det interne samarbejde i kommunen. Her ud over er opgaven at vedligeholde Living Lab’s hjemmeside samt være ressourceperson og søge fondsmidler til diverse forskningsprojekter. Projektlederen skal også være garant for, at der en gang årligt inviteres til et symposium for alle interessenter, hvor der informeres bredt om SCN Living Lab samt årets aktiviteter og resultater. Herunder er indsat links til 3 korte videoer om Living Lab på SCN ‘OPI Lab SCN Living Lab’: https://vimeo.com/album/2995562/video/104488400 ’Et gangbart samarbejde’: https://vimeo.com/album/2995562/video/104489310 ’OPI Kompetencefilm’: https://vimeo.com/album/2995562/video/104489321 Sagen sendes til høring i Handicaprådet. Indstilling Social-, sundheds-, og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget træffer beslutning om, at Living Lab SCN skal videreføres efter den beskrevne model. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 23 af 38 14 (Åben) Orientering om Afgørelse fra Sundhedsstyrelsen i klagesager om lægeskift Sags ID: EMN-2015-50318 Sagsbehandler: Birgitte Kvist Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling På sidste møde i Kommunalt lægeligt udvalg blev der fra lægelig side rejst følgende problematik: I øjeblikket dispenserer Borgerservice ikke, hvis borger flytter og ønsker at fortsætte med hidtidig læge – selv om lægen er indforstået med det. Der undersøges hvorfor. Danske Regioner og KL har d 20/12-16 modtaget følgende notat fra Sundhedsministeriet angående Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser i sager om lægevalg i forbindelse med borgeres flytning af bopæl. Klagesagerne er kommet til Styrelsen på baggrund af, at Danske Regioner i september måned udsendte vedhæftede OK-Nyt om valg af læge ved flytning, som har betydet en ændring i kommunernes praksis i sager, hvor borgeren flytter inden for kommunens grænse. Konklusionen fra Styrelsens sagsbehandling er: ”I de omhandlede sager har kommunerne stillet krav om, at borgeren skulle foretage nyt lægevalg, med den virkning at borgere, der har ønsket at beholde deres hidtidige læge, ikke har haft mulighed for det, hvis lægen har lukket for patienttilgang. Efter styrelsens opfattelse er der ikke hjemmel i lovgivningen til, at en kommune kan kræve, at en borger, der flytter inden for kommunen, skal foretage nyt lægevalg. Borgeren har således i disse tilfælde ret til at beholde sin hidtidige læge, uanset om lægen har lukket for patienttilgang. Styrelsen vil således underkende kommunernes afgørelser herom.” Styrelsen afgørelser betyder, at: Borgere der flytter inden for samme kommune, men uden for km-grænsen, skal kunne bibeholde hidtidig læge, hvis borgeren accepterer ikke at modtage sygebesøg. Borgere der flytter uden for kommunen, kan alene bibeholde hidtidig læge, hvis borgeren opfylder betingelserne for nyt lægevalg til lægen. Hvilket betyder: Hvis man flytter mere end 15 km og til en anden kommune, skal man altid vælge læge på ny. Ønsker man at bevare din nuværende læge, kan det kun ske, hvis vedkomne har åbent for tilgang af nye patienter. Kommunerne vil være forpligtet til at genoptage sager om lægevalg for så vidt angår borgere, som er flyttet inden for kommunen. Styrelsen vurderer dog, at det vil være tilstrækkeligt at genoptage sager på anmodning fra berørte borgere. Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 24 af 38 Danske Regioner har dagsdato igangsat en systemtilpasning og vejledningsteksterne på borger.dk vil ligeledes blive tilpasset. I forhold til punkt 3 kan fremhæves følgende fra vedhæftede notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed: ”Hvis det lægges til grund, at kommunerne ikke har pligt til af egen drift at genoptage trufne afgørelser, skal kommunerne på deres hjemmesider (i praksis vil det formentlig kunne ske ved offentliggørelse på borger.dk) og ved rimelig annoncering i et passende medie vejlede borgerne om retten til – efter anmodning – at få genoptaget sager om lægevalg, hvor borgeren på grund af indretningen af systemet ikke fik mulighed for at beholde den hidtidige læge. En mangelfuld annoncering kan udløse et erstatningsansvar, jf. UfR2006.960Ø.” Frederikshavn Kommune har taget sagen til efterretning og tilpasset kommunens procedurer efter Styrelsens anvisninger. Da Borgerservice den 20. december 2016 blev bekendt med den nye fortolkning af reglerne, ændrede vi straks praksis i overensstemmelse med den nye fortolkning. Det samme gjorde vores IT-udbyder af selvbetjeningsløsningen, (SCS) Den 21. december 2016 modtog vi besked om, at løsningen fungerede med den nye fortolkning. Det var netop i vores selvbetjeningsløsning, at kommunens borgere mødte problemet, så det er af afgørende betydning, at tilretning af selvbetjeningsløsningen er implementeret. I de sager, vi har haft kendskab til, og hvor problematikken har været aktuel, har vi genoptaget sagerne. Vi er i gang med at tilrette informationerne på vores hjemmeside, så borgerne bliver bekendt med den nye fortolkning af reglerne. Vi følger op på, om borger.dk har tilrettet deres hjemmesiden, ellers kontakter vi Borger.dk. Sagen sendes desuden til orientering i Kommunalt lægeligt udvalg, i Ældrerådet og i Handicaprådet Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: 14-02-2017 Orienteringen taget til efterretning. Bilag Lægevalg ved flytning (1759382 - EMN-2015-50318) Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 25 af 38 15 (Åben) Opgørelse over ankesager - 2016 Sags ID: EMN-2016-00155 Sagsbehandler: Lene Jelsbak Mortensen Ansvarligt center: Familie Beslutningskompetence BUU/HR Sagsfremstilling På møde i Børne- og Ungdomsudvalget foråret 2015 blev det besluttet, at der årligt skal laves en opgørelse over de klageafgørelser, der er truffet i Ankestyrelsen i relation til børneområdet. I februar 2016, fik Børne- og Ungdomsudvalget samt Handicaprådet således opgørelsen for perioden 1. maj – 31. december 2015 til orientering. Overordnet set viste optællingen for denne periode, at Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse i 73 % af sagerne. Hermed fremlægges opgørelsen for perioden 1. januar – 31. december 2016. Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i hvor mange klager der er hhv. stadfæstet (dvs. kommunens afgørelse godkendes), hjemvist til fornyet behandling eller underkendt/ændret. Ankestyrelsen har i alt i perioden behandlet 44 klager, hvor af de 32 stadfæstede kommunens afgørelse – svarende til 73 % ligesom i 2015. Nedenstående skema viser fordelingen på sagsområde og afgørelse. Optælling af afgørelser fra Ankestyrelsen, perioden 01.januar til 31. december 2016: Sagsområde Afgørelsen Afgørelsen Afgørelsen stadfæstet hjemvist til underkendt / fornyet ændret behandling Sericelovens (SL) § 41 merudgifter SL § 42 tabt arbejdsfortjeneste 5 SL § 58 anbringelse uden samtykke 10 SL § 69 ændring af anbringelsessted 2 SL § 71 vedr. samvær 12 SL § 76 efterværn 2 SL § 52 efterskole 1 SL § 52 ansøgning om psykologhjælp Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 5 3 1 1 Side 26 af 38 SL § 52 – forældrebetaling i forbindelse med anbringelse jf. betalingsbekendtgørelse § 4 Total 2 32 8 4 Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget og Handicaprådet tager opgørelsen af ankesager til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Taget til efterretning. Dato: 02-02-2017 Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 27 af 38 16 (Åben) Aftale vedr. befordring i forbindelse med specialiseret genoptræning Sags ID: EMN-2017-00228 Sagsbehandler: Karen Henning Lind Christoffersen Ansvarligt center: Kontrakt og Tilsynsenheden Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune har den 16.1.2017 underskrevet en samarbejdsaftale med Region Nordjylland om varetagelse af befordring samt sagsbehandling af ansøgninger om befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialiseret genoptræning efter sygehusindlæggelse. Kommunen skal jf. sundhedslovens § 172 yde befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter behandling på sygehus. Jævnfør aftalen varetager Region Nordjylland såvel befordring som udbetaling af befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialiseret genoptræning på kommunens vegne. Det indebærer, at regionen på kommunens vegne sagsbehandler og træffer afgørelse om borgerens ret til fribefordring/befordringsgodtgørelse. Aftalen træder i kraft, når aftalen er godkendt af begge parter og herefter godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet. Aftalen kan opsiges af begge parter med 6 måneders varsel til den 1. i en måned. En lignende aftale blev indgået mellem de nordjyske kommuner og regionen i 2007, men i forbindelse med en klagesag traf Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) i efteråret 2015 afgørelse om, at Region Nordjylland ikke kunne træffe afgørelse på kommunens vegne, da der ikke forelå hjemmel i form af en skriftlige underskrevet og ministerielt godkendt samarbejdsaftale. På den baggrund er der behov for at indgå en formaliseret og skriftlig samarbejdsaftale omkring Region Nordjyllands fortsatte varetagelse af denne opgave på kommunernes vegne. Den nu underskrevne aftale er af midlertidig karakter, da der vil blive påbegyndt udarbejdelse af en samlet skriftlig aftale for alle kommunerne i regi af Den Administrative Styregruppe på Sundhedsområdet. Dog er den bilaterale aftale mellem Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland nødvendig for, at den eksisterende praksis kan fortsætte uændret, indtil der foreligger en ny samlet aftale. Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 28 af 38 Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen om indgåelsen af samarbejdsaftalen med Region Nordjylland om varetagelse af befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialiseret genoptræning til efterretning. Sagen sendes efterfølgende til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet. Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: 14-02-2017 Orienteringen taget til efterretning. Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 29 af 38 17 (Åben) Orientering om klagestatistik 2016 Sags ID: EMN-2017-00197 Sagsbehandler: Kira Rødkær Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialudvalget orienteres her om klagestatistikken for 2016. Statistikken omfatter klager over afgørelser truffet i Center for Social- og Sundhedsmyndighed. I 2016 har vi i alt modtaget 42 klager. Oversigten nedenfor viser, hvordan klagerne fordeler sig på forskellige paragraffer i Serviceloven, og hvilken enhed i centret, der har modtaget klagerne. Antal klager 2016 fordelt på § i Serviceloven Emne Personlig pleje og praktisk hjælp (§83) 3 Afdeling, som har truffet afgørelsen Visitationsenheden Socialpædagogisk bistand (§85) 2 Visitationsenheden Genoptræning (§86) 1 Visitationsenheden PBA-ordning (§95) 1 Socialenheden Ledsagerordning (§ 97) 1 Kontrakt- og Tilsyn Merudgifter (§100) 7 Socialenheden Behandlingstilbud (§102) 1 Socialenheden Midlertidigt botilbud (§107) 1 Socialenheden Genbrugshjælpemidler (§112) 12 Hjælpemiddelenheden Forbrugsgoder (§113) 3 Hjælpemiddelenheden Støtte til køb af bil (§114) 2 Hjælpemiddelenheden Boligindretning (§116) 5 Hjælpemiddelenheden Anskaffelse af anden bolig (§116 stk 4) 1 Hjælpemiddelenheden Egenbetaling i botilbud (§ 163) 1 Socialenheden Pleje- og ældrebolig (§192A)0 1 Visitationsenheden Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Antal klager Side 30 af 38 Klager revurderet i kommunen Når Social- og Sundhedsmyndighed modtager en klage, bliver sagen revurderet. Hvis revurderingen ikke fører til, at borgeren får ret i sin klage, skal klagen sendes til behandling i Ankestyrelsen. Af de 42 klager, som vi har modtaget, er en trukket tilbage efter dialog med borgeren. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har derfor revurderet i alt 41 sager. Revurderingerne har medført, at én borger har fået medhold i sin klage og dermed er blevet bevilget det, der var blevet søgt om. To borgere har fået delvis medhold i deres klage, og er dermed blevet bevilget en del af det, der var søgt om. Det betyder, at i alt 38 klager er videresendt til Ankestyrelsen. Klager videresendt til Ankestyrelsen Oversigten nedenfor viser status for de sager, der er videresendt til Ankestyrelsen. Status over klager sendt til Ankestyrelsen Status Antal klager Afgørelse ikke modtaget fra Ankestyrelsen 14 Kommunen har fået medhold 15 Borger har fået medhold 1 Kommunen har fået delvis medhold 1 Sager er hjemvist til genbehandling i kommunen 8 Ved opgørelse d. 1. februar 2017 var der 14 sager ud af de 38 indsendte, hvor vi ikke har modtaget afgørelse fra Ankestyrelsen. Det betyder, at vi har modtaget afgørelse på i alt 24 sager. Ud af disse sager har kommunen fået medhold i 15 sager, hvilket svarer til 63 %. I én sag har borgeren fået medhold, hvilket svarer til 4 %. I én sag har kommunen fået medhold i en del af afgørelse, mens en anden del af afgørelsen er blevet hjemvist til genbehandling. Denne sag fremgår derfor to gange i ovenstående skema. 8 sager, hvilket svarer til 33 %, er blevet hjemvist til genbehandling. Det betyder, at kommunen skal indhente flere oplysninger og behandle sagen igen. Afgørelsen ved genbehandling kan godt blive den samme som første gang, der blev truffet afgørelse i sagen. Fire af de hjemviste sager er endnu ikke genbehandlet, to har ført til en anden afgørelse og to har ført til samme afgørelse. Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 31 af 38 Udvikling i klagesager fra 2015 til 2016 I nedenstående oversigt sammenstilles klagestatistikkerne for 2015 og 2016. Status Klager i alt Antal revurderede klager Klager, der har medført ændret afgørelse Klager, der ikke har medført ændret afgørelse Klager sendt til Ankestyrelsen Medhold til kommunen Delvis medhold til kommunen Medhold til borger Sager hjemvist til genbehandling Sager med overtrådt klagefrist Sager uden afgørelse fra Ankestyrelsen 2015 40 40 5 35 35 25 0 4 0 1 5 Antal klagesager 2016 42 41 3 38 38 15 1 1 8 0 14 Som det fremgår af oversigten, er antallet af klager stort set ens i 2015 og 2016. Lidt flere af de indkomne klager er i 2016 sendt til Ankestyrelsen end i 2015. Det skyldes, at lidt færre revurderingen i 2016 har ført til en anden afgørelse end den oprindelige. Da vi stadig mangler at modtage svar på 14 klager fra Ankestyrelsen, er det svært at sammenligne Ankestyrelsens afgørelse de to år. På nuværende tidspunkt har færre borgere fået medhold i klagen i 2016 end i 2015. Til gengæld er antallet af sager, der er hjemvist til genbehandling steget en del i 2016. Således er 8 sager indtil videre blevet hjemvist i 2016, hvor ingen sager blev hjemvist i 2015. De mange hjemvist sager har betydning for, at vi i 2016 har fået medhold i færre klager end i 2015. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 32 af 38 18 (Åben) Orientering om satspuljen på sundheds- og ældreområder for 2017-2020 Sags ID: EMN-2017-00108 Sagsbehandler: Birgitte Kvist Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU og SOU Sagsfremstilling Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 Venstre-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har forhandlet en ny satspuljeaftale på plads på sundheds- og ældreområdet. Partierne bag satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet er enige om at afsætte 769,7 mio. kr. i aftaleperioden 2017-2020 til følgende overordnede indsatsområder: Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien Styrket indsats for de svageste ældre Sundhed – forebyggelse, rehabilitering og kvalitet Fakta om satspuljeaftalen 2017-2020: Med satspuljeaftalen fordeler satspuljepartierne i alt 770 mio. kr. til følgende initiativer på sundheds- og ældreområdet: Rehabilitering – et godt liv efter kræft: 135 mio. kr. (2017-2020) og 50 mio. kr. årligt fra 2021 En værdig og god palliativ indsats for kræftpatienter – herunder hospicepladser: 100 mio. kr. (2017-2020) og 34 mio. kr. årligt fra 2021 National diabeteshandlingsplan: 65 mio. kr. (2017-2020) Tidlig indsats for sårbare familier: 82,3 mio. kr. (2017-2020) Forbedret tandsundhed til de svageste ældre: 40 mio. kr. (2017-2020) Pilotprojekt til forebyggelse af selvmord og pulje til udbygning af regionale selvmordscentre: 30 mio. kr. (2017-2020) Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer: 38 mio. kr. (2017-2020) Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose: 33 mio. kr. (20172020) Hjælp til rygestop til særlige grupper: 27 mio. kr. (2017-2019) Tilbud til unge med kræft: 25 mio. kr. (2017-2020) Screening for livmoderhalskræft for ældre og udsatte grupper: 25 mio. kr. (20172019) Forsøgsordning med medicinsk cannabis: 22 mio. kr. (2017-2021) Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 33 af 38 Styrket rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter: 20 mio. kr. (2017-2020) Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge: 14 mio. kr. (2017-2020) Medicinfri afsnit i psykiatrien: 11 mio. kr. (2017-2019) Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens: 1,6 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 og 8 mio. kr. permanent fra 2019 Sex & Samfund: 12 mio. kr. permanent fra 2017 Nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPVvaccinationstilbud målrettet unge mænd: 5 mio. kr. (2017-2018) Arveligt kolesterol (Familiær hyperkolesterolæmi): 6 mio. kr. (2017-2020) Ældredatabasen: 4,5 mio. kr. (2017) Livshistorier i demensplejen: 4 mio. kr. (2017) Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord: 4 mio. kr. (2017-2020) Videreførelse af sociolance-projektet: 4 mio. kr. (2017-2018) Nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord hos mennesker med psykiske lidelser: 4 mio. kr. (2017-2020) Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter: 4 mio. kr. (2017-2020) Danske Ældreråd: 4 mio. kr. (2017-2020) Psykiatritopmøde i 2017 og 2018: 2 mio. kr. Nationale kvalitetsindikatorer for ældreplejen: 2 mio. kr. (2017) Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere: 1,6 mio. kr. (20172020) Helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende: 1,5 mio. kr. (2017-2020) Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen: 1,2 mio. kr. (2017-2020) Uddybning af de enkelte initiativer kan ses i bilaget: Aftale om satspuljen på sundhedsog ældreområdet for 2017 – 2020. Enkelte af aftalerne er udmøntet som bloktilskud, og der vil blive lavet særskilte sagsfremstillinger på disse aftaler til behandling i udvalgene. Administrationen følger løbende de ansøgningspuljer der kommer, og vurderer relevans ud fra følgende kriterier: Strategisk prioritering af projekterne, så de udvalgte understøtter organisationens overordnede strategi Sikring af balance mellem projekter og drift Sikring af, at projektledelse bliver forandringsledelse Resursetræk contra udbytte Ældrerådet og Handicaprådet orienteres om satspuljeaftalen. Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 34 af 38 Indstilling Social og Sundhedsdirektøren indstiller at Sundhedsudvalget og Socialudvalget tager orienteringen om satspuljeaftalen for 2017- 2020 til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: 23-01-2017 Sagen tages til efterretning. Udvalg: Socialudvalget Dato: 31-01-2017 Taget til efterretning. Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: 14-02-2017 Orienteringen taget til efterretning. Bilag Satspulje-sundheds-og-aeldreomr-2017-2020.ashx (1758653 - EMN-201700108) Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 35 af 38 19 (Åben) Punkter til kommende møder Sags ID: EMN-2014-00678 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Punkter som ønskes behandlet på kommende møde: Indstilling Til videre foranstaltning. Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 36 af 38 20 (Åben) Eventuelt Sags ID: EMN-2014-00674 Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Uden beslutning ! Indstilling Tidligere beslutninger: . Bilag Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 37 af 38 Handicaprådet - 27-02-2017 13:30 Side 38 af 38 Bilagsforside Dokument Navn: Dysleksi - medarbejdere i skolerne.docx Dokument Titel: Dysleksi - medarbejdere i skolerne Dokument ID: 1761165 Placering: Emnesager/Dysleksi - Opkvalifcering af alle medarbejdere i folkeskolen/Dokumenter Dagsordens titel Orientering om dysleksiindsats Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2 DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Medarbejdere 1 Indhold Dysleksi – alles ansvar ........................................................................................... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?.................................................................... 3 Hvad er ordblindhed?............................................................................................. 3 Kendetegn ved ordblindhed..................................................................................... 4 Hvem kan konstatere ordblindhed i Frederikshavn Kommune?..................................... 5 Hvordan identificeres de elever, der er i risiko for ordblindhed?..................................... 5 Hvilke elever testes for dysleksi?.............................................................................. 6 Hvilke tiltag sættes i værk, når eleven er ordblind?...................................................... 6 Skolehjemsamarbejde............................................................................................ 8 Handleplan for eleven ............................................................................................ 8 Eksempel på en delvis udfyldt individuel handleplan for elev....................................... 10 Individuel handleplan - vejledning........................................................................... 11 Vejledning til tiltag (0.-9. årgang)............................................................................ 12 Udarbejdet efteråret 2016 af: Læsekonsulent: Kirsten Kjær Posborg, læsekonsulent: Ulla Hvid Steffensen, læsekonsulent: Lone Søndergaard, afdelingsleder: Jesper Koldtoft, afdelingsleder: Birgitte Hansen afdelingsleder: Sysse Jørgensen og pædagogisk konsulent: Lise Jørgensen 2 Dysleksi– allesansvar I Frederikshavn Kommune arbejdes der på, at alle børn og unge skal sikres funktionelle læse- og skrivekompetencer, og blive så dygtige som muligt. Der arbejdes kontinuerligt med sproglige færdigheder i både dagtilbud og skole. Disse færdigheder danner grundlag for elevens evne til at læse og skrive. I skolen oplever nogle elever, at det er vanskeligt at læse og skrive. Dette betegnes enten som læsevanskeligheder eller dysleksi. Frederikshavn Kommune har udarbejdet en procedure for at kvalitetssikre, at der gives en hensigtsmæssig og ensartet handleplan/opfølgning, når en elev diagnosticeres med dysleksi og giver dermed eleven de bedste muligheder for at opnå øget læring. Proceduren er baseret på et forpligtende samarbejde mellem alle involverede parter omkring eleven. Proceduren er løbende under udvikling i forhold til, at nye erfaringer og tiltag viser et behov for at ændre på den. Hvaderskriftsprogligevanskeligheder? Læsning afhænger af både afkodning og sprogforståelse. Elever kan have vanskeligheder med det ene uden at have vanskeligheder med det andet. Begrebet læsevanskeligheder dækker over vanskeligheder med at læse de enkelte ord (især ordblindhed) og vanskeligheder med sprogforståelse i læsning. Hvaderordblindhed? Når læsevanskelighederne er afgrænset til et specifikt område i afkodningen i forhold til skriftens lydprincip, kalder man det ordblindhed eller dysleksi. I Frederikshavn Kommune arbejdes der ud fra den internationale definition om dysleksi: ”Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk oprindelse. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdigheder og færdighed i at udnytte skriftens alfabetetiske princip(Lydprincip). Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og til færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden” IDA, Den Internationale Dysleksiorganisation, 2016 3 Carsten Elbro, førende læseforsker og professor ved Københavns Universitet afgrænser ordblindhed på følgende måde: ”Dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavrækkefølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, f.eks. kulde læst som kunne, og dig skrevet din. (Danmarks nationalleksikon)” Ovenstående definition er et udtryk for kerneproblematikken ved ordblindhed, som er vanskelighed ved at lære sig at udnytte skriftens lydprincip og derigennem udvikle sikker og flydende ordafkodning og stavefærdighed. Forskningsbaseret viden om ordblindhed viser, at hvis vanskelighederne opdages i tide – og der sættes ind med kvalificeret undervisning i forhold til den enkelte elevs udfordringer – vil eleven have væsentligt større chance for at udvikle sine færdigheder. Det er ikke umuligt for elever med ordblindhed at lære at læse og stave, men det er sværere for dem end for elever uden ordblindevanskeligheder, og vil til stadighed være forbundet med besvær i forhold til en let og flydende skriftsproglighed. Kendetegnvedordblindhed Ordblindhed er markante vanskeligheder med at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig hurtig og sikker ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. De centrale kendetegn er: mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip vanskeligheder med at læse nye ord langvarige vanskeligheder med stavning, herunder langsom afkodning og produktion af skriftsprog. Ordblindhed skyldes ikke generelle sproglige vanskeligheder, lav intelligens eller utilstrækkelig undervisning. Ordblindhed ses ofte i familien. Ordblinde elever har ofte forskellige andre sproglige vanskeligheder oven i problemerne med de enkelte sproglyde. Disse vanskeligheder øger læsevanskelighederne. Man taler om forskellige grader: Ordblindhed (dysleksi) Ordblindhed med langsom benævnelse (dobbelte læsevanskeligheder) 4 Sammensatte læsevanskeligheder Sammensatte sproglige vanskeligheder omhandler den gruppe, der er ordblinde, har lav benævnelseshastighed og har andre problemer med ordforråd og sproglig hukommelse. Problemerne kan også være manglende grammatiske færdigheder, manglende sprogforståelse, langsom indlæring af nye ord etc. Denne gruppe af elever med sammensatte sproglige vanskeligheder har gennemgående de største vanskeligheder med at lære at læse. Der følger ofte motivations og negative mentale konsekvenser med ordblindhed i skolen. HvemkankonstatereordblindhediFrederikshavnKommune? Det kræver en helhedsvurdering af eleven at kunne konstatere ordblindhed. Viden om læsning, læsetestning og læsevanskeligheder er vigtige kompetencer for at kunne afgøre, om det er andre vanskeligheder, der forklarer læsevanskelighederne. I Frederikshavn Kommune kan en læsevejleder eller anden fagperson med tilsvarende kompetencer tage den digitale nationale ordblindetest fra Undervisningsministeriet, og kan godkende gyldigheden af resultatet. Derudover kan den kommunale læsekonsulent, der har særlig indsigt i læsning og læsevanskeligheder, stille diagnosen ordblindhed. Den kommunale læsekonsulent er ligeledes en naturlig samarbejdspartner, der i særlige tilfælde yder rådgivning og vejledning til ledere, lærere, forældre og elever. Hvordanidentificeresdeelever,dereririsikoforordblindhed? Læseforskningen peger på, at der skal arbejdes med en målrettet indsats til børn i risiko for ordblindhed så tidligt som muligt, idet en sådan indsats kan begrænse antallet af børn/ elever i risiko for at udvikle ordblindhed. Hvis der er i indskolingen er mistanke om, at barnet er i risiko for at udvikle dysleksi, kan testen for elever i risiko for udviklingen af dysleksi benyttes. Derfor er der fokus på tiltag i indskolingen, som eventuelt kan forhindre at elever udvikler dysleksi. Den nationale ordblindetest kan tidligst tages i slutningen af 3. klasse. Det er således først, når der er gjort et solidt forarbejde, at ordblindetesten tages i anvendelse, og at resultatet heraf vurderes ud fra et kvalificeret grundlag. Der skal derfor være overblik over følgende inden testningen: Kendskab til de særligt tilrettelagte forløb, der har været iværksat for at afhjælpe vanskelighederne, f.eks. oplysninger fra elevplanen eller de individuelle handleplaner, der har været lavet igennem skoleforløbet. Kendskab til de skriftsproglige kompetencer eleven allerede er i besiddelse af. 5 Kendskab til elevens læse-staveudvikling gennem de test, der har været anvendt, både klassetest og individuelle test. Testene skal vise, hvor eleven befinder sig i sin aktuelle læse-staveudvikling. Det bemærkes, at i de nationale test i læsning, kan mangelfuld præstation eller ikke tilstrækkelig præstation i afkodning ligeledes være tegn på ordblindhed. Kendskab til relevante oplysninger fra forældre, eksempelvis sproglig udvikling fra førskolealderen og evt. ordblindhed i familien. Hvilkeelevertestesfordysleksi? Selv med en ihærdig og målrettet indsats vil der stadig være enkelte elever, der har en langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde, som kan diagnosticeres som ordblinde. De elever, hvor der er mistanke om ordblindhed, skal testes med ordblindetesten. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for læseforskning på Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Århus Universitet udviklet den tværgående ordblindetest, som kan identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser. Denne kan som nævnt tages på elever fra 3. klasse – både på elever med dansk som modersmål og dansk som andetsprog. Ordblindetesten er ikke en screeningstest, men en individuel test. Testen og testvejledervejledningen findes her: http://ordblindetest.nu http://ordblindetest.nu/vejleder Hvilketiltagsættesiværk,nårelevenerordblind? Når en elev er testet ordblind, skal testen følges op af konkrete handlinger for at understøtte elevens vanskeligheder og dermed øge elevens mulighed for øget læring i alle fag. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats fra alle samarbejdsparter omkring eleven for at sikre de mest optimale forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med alderssvarende elever. Eleven med ordblindhed har brug for både undervisning i skriftsprogets principper og for kompenserende foranstaltninger. Der skal arbejdes kontinuerligt med følgende tre tiltag; læse- og skrivefærdigheder IT-værktøjer elevens selvindsigt 6 Læse- og skrivefærdigheder: Forskningen viser, at intensive undervisningsforløb i relevante skriftsproglige færdigheder i den supplerende undervisning giver det bedste udbytte for eleverne. Derfor skal der iværksættes intensive forløb for eleven årligt gennem elevens skolegang frem til udgangen af folkeskolen, hvor netop elevens læse- og skrivefærdigheder trænes. Undervisningen skal være intensiv, både i tidsforbrug og i mængden af gentagelser. Eleven tilbydes årligt op til 50 timers undervisning, som understøtter elevens læse og skrivefærdigheder. Forskningen anviser, at der skal arbejdes hyppigt -3 til 5 gange ugentligt, gennem et længere forløb og på varieret vis med det samme stof. Den største effekt i forhold til kompetenceløft af skriftsproget foregår bedst i et kontinuerligt forløb i rammen af normal klassen, hvor færdigheder kan opøves i meningsbærende sammenhæng. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elev, dennes forudsætninger og behov. Derfor vil tilbuddet om undervisning variere fra elev til elev. IT-værktøjer Det er ligeledes af stor betydning, at der afsættes den nødvendige tid til, at den ordblinde elev får et indgående kendskab til de teknologiske hjælpemidlers funktionalitet, så eleven kan anvende programmerne i den daglige undervisning med udbytte. Den pædagogiske og didaktiske anvendelse/implementering er de professionelles ansvar. Der udleveres IT-udstyr på skoleafdelingen, som kan kompensere for elevens vanskeligheder. Udstyret kan være i form af computere eller iPads. Eleven modtager et grundforløb i anvendelse af elektronisk stave- og oplæsningsstøttende programmer, lydbøger mm, som hver især bidrager til, at eleven kan deltage på lige vilkår med øvrige elever i undervisningen. Løbende i hele skoleforløbet modtager eleven undervisning i opdateringer og nye programmer inden for stave- og oplæsningsstøtte, som kan understøtte elevens læring. Elevens selvindsigt Der etableres børnenetværk 4 gange årligt i skoledistrikterne af en varighed på to lektioner. I disse netværk arbejdes der med, at eleverne erkender dysleksien, forstå den og at kunne begå sig med den. Formålet er således at: eleverne får viden og indsigt i, hvad det vil sige at være ordblind. eleverne får kendskab til de muligheder, de som ordblinde har. eleverne får et netværk med andre ordblinde. eleverne bliver opdateret omkring det sidste nye inden for ordblindhed. Samtidig fokuseres i netværket på de erfaringer eleverne har med strategier for læsning og skrivning. 7 Skolehjemsamarbejde Forældrenes engagement har betydning for at elevens læringen går så godt som muligt. På baggrund af handleplanen skabes der klare aftaler mellem skole og forældre. Dette værende om elevens arbejde og forældrenes medarbejde. Forældrene kan blandt andet bidrage til at etablere gode rutiner for eleven og ressourcer i form af et sprog – og skriftsprogligt miljø. Det at være den gode rollemodel, der også læser. Det er knap så vigtigt, hvad der læses, som at man læser. Handleplanforeleven Når eleven har fået konstateret dysleksi, udarbejdes der en handleplan for eleven. Målet med handleplan er at følge elevens udvikling tæt, og kontinuerligt arbejde med at understøtte elevens læsning og skriftsproglige læring gennem hele skole forløbet. Handleplanen udarbejdes i samarbejde mellem skole (ledelse, læsevejleder, klasselærer/kontaktlærer, med eventuel vejledning fra læsekonsulent) og forældre, og evalueres minimum to gange årligt. Handleplanen er retningsgivende for kommende arbejdspunkter for elev, skole og forældre, som i samarbejde understøtter eleven og danner grundlag for evaluering af elevens udvikling. Nedenstående skema benyttes som skabelon for handleplanen: 8 Individuel handleplan for: Overordnet / langsigtet mål: Læsefærdighed: Stavefærdighed: Skrivefærdighed: IT-færdighed: Netværk: Kompetencer Potentiale Tiltag Hvad kan jeg? Hvad skal jeg lære? Hvad skal jeg gøre? Tegn på læring Hvordan kan jeg se, at jeg er på rette vej? Evaluering Hvad kan jeg nu og hvad er næste skridt? Evalueres den: 9 Eksempelpåendelvisudfyldtindividuelhandleplanforelev. Individuel handleplan for: Overordnet / langsigtet mål: Læsefærdighed: Stavefærdighed: Skrivefærdighed: IT-færdighed: Netværk: Kompetencer Hvad kan jeg? Potentiale Hvad skal jeg lære? Tiltag Hvad skal jeg gøre? Tegn på læring Hvordan kan jeg se, at jeg er på rette vej? Evaluering Hvad kan jeg nu og hvad er næste skridt? Højtlæser tekst lix 5 med en rigtighedsprocent på 71 og hastighed på 3,8 ord pr. 10 sek. Staveniveau midt 1. kl. 86 % af fejlene er lyd-genstridige. Mestrer stavning af lydrette ord på 2 bogstaver. Staveudviklingstrin 1 Lære at stave lydrette ord på 3 – 4 bogstaver: VKV, KVV, KVKV, KVK, VKV Ipad, Iphone og computer hjemme. Kun til spil og internet-søgning. Bruger ikke IT til oplæsning og stavehjælp Skal lære CD-ord At lydrette ord med den nævnte kombination staves med en rigtighedsprocent på 90% Kursus i CDord Netværk Evalueres den: 10 Individuelhandleplan- vejledning Læreren og eleven udarbejder i fælleskab en handleplan. Handleplanen skal indeholde: MÅL, STATUS, OPFØLGNING Kompetencer – Hvad kan jeg? Konkret beskrivelse af læsefærdighederne på baggrund af test eller andre faktuelle data. Potentiale – Hvad skal jeg lære? Tydelige og klare mål: langsigtet mål / kortsigtet mål Tiltag – Hvad skal jeg gøre? Vejledning til eleven i, hvordan og med hvad, der kan arbejdes for at nå målet. Tegn på læring – Hvordan kan jeg se, at jeg er på rette vej? Konkrete tegn på, at eleven er på vej til målet. Evaluering – Hvordan klarer jeg mig og hvad er næste skridt? Progression siden sidst. Synliggøres. Hvad har virket / ikke virket? Opstil nye mål. 11 Vejledning tiltiltag (0.-9.årgang) I følgende afsnit kan du som personale søge vejledning og inspiration til at arbejdet med elever med dysleksi. Alle de tiltag, der er beskrevet i nedenstående, kan også benyttes i den almene undervisning som inspiration til arbejdet med elevernes læsning, samt til udarbejdelsen af elevens individuelle handleplan. Indskolingen – elever i risiko for udvikling af dysleksi: Tegn i 0. årgang: Ordblindhed i familien Mangler lyst til at få historier læst højt Vanskeligheder ved at rime Vanskelighed ved at huske rim og remser eller sangtekster Vanskeligheder med at huske bogstaver eller tal Ingen eller ringe interesser ved at lære bogstaver eller ord Kender i begyndelsen af 0. årgang færre end 8 bogstaver Lærer ikke bogstavernes navne og sproglyde i samme hastighed som deres klassekammerater gør Vanskeligheder ved hurtigt at benævne ord Begrænset ordforråd og begrebsverden Vanskeligheder ved at fortælle en kort historie Anvender enkeltord i stedet for sætninger Begrænset sprogforståelse, f.eks. svært ved at forstå/huske en fælles besked Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord, f.eks. finde forlyd, reducere forlyd. Dårligt ekspressivt sprog Test: Årgang 0. Hvad Hvem Sprogvurdering på alle elever ved skolestart: Ministeriets sprogvurdering Dansk-/stamholdslærer evt. i samarbejde med læsevejleder IL-Basis, Gruppeprøve DLB (Dansk lyd og bogstav) KTI I slutningen af 0. årgang evt. ”Test for elever i risiko Læsevejleder for udviklingen af dysleksi” 12 Tiltag (forebyggende indsats) i 0. årgang: Intensiv undervisning på fleksible hold, da det er forskelligt, hvor meget og hvor længe eleven har behov for den støttende undervisning. Arbejde med fonologisk opmærksomhed på alle niveauer fra hele ord til enkeltlyd. Arbejde med bogstavernes navne, lyde og form og ord med en multisensorisk tilgang (høre, skrive, se og sige). Arbejde med distinkthed, dvs. tydelig udtale af ord (robotsprog). Vær direkte udpegene og systematisk, så eleven ved, hvad han/hun skal lægge mærke til i undervisningen. Der skal være en klar progression med plads til mange gentagelser. Sæt tydelige og overskuelige mål for undervisningen med løbende evaluering. Lav læselog. Arbejde med alt, der giver glæde ved bøger og højtlæsning, legeskrivning og børnestavning, samt udforskning af sproget. Dialogisk læsning. ”Fingernemt”. Brug af digitale programmer ex. Skriv og Læs, Book Creator, der kan give det enkelte barn mulighed for at kunne engagere sig aktivt i sproglige aktiviteter. Inddragelse af forældrene i indsatsen, for at styrke elevens sproglige og skriftsproglige udvikling. Tegn 1.–3. årgang Ordblindhed i familien. Viser kun ringe interesse for at læse og skrive. Har ikke sikkert bogstavkendskab. Mangler angrebsteknikker i forhold til ord, f.eks. vanskeligheder ved at omsætte bogstaver til lyd og lydrækker til ord. Er ikke opmærksom på den første lyd i et ord. Vanskeligheder med hurtigt at genkende småord ved læsning. Skriver små lydrette ord forkert. Eleven forsøger at lære teksten udenad. Vanskeligheder med at lære engelsk. Test: Årgang 1. Hvad Hvem I første halvdel af 1. årgang og slutningen af 1. årgang tages evt. ”Test for elever i risiko for udvikling af dysleksi” Læsevejleder CHIPS 13 Bogstavprøve 1 og 2 fra Skriftsproglig udvikling Dansklærer i samarbejde med læseOrdlæseprøve 1 fra Skriftsproglig udvikling. Elever / specialvejleder der placerer sig i kategorien ”Erkendelse” eller derunder, afdækkes yderligere med henblik på, at iværksætte en målrettet indsats. Staveprøve 1 fra Skriftsproglig udvikling Til yderligere afdækning: IL-Basis, Sprog og Bogstav IL-Basis: Tekst og Ord (niveau 1) 2. Obligatorisk National test i læsning for alle elever i 2. årgang Elever, der placerer sig i kategorien ”Mangelfuld Præstation” eller i ”Ikke tilstrækkelig Præstation” skal afdækkes individuel med DVO testen, evt. supplere med andet materiale. Dansklærer i samarbejde med læse/ specialvejleder eller anden fagperson med særlig indsigt i læsning og læsevanskeligheder IL-Basis: Tekst og Ord (niveau 2) Gladsaksematerialet Staveprøve ST 2 Stav 1 fra Skriftsproglig udvikling Det gode skriveforløb Det gode læseforløb Alle elever screenes med DVO, Non-ordsdiktaten i slutningen af 2. årgang. De elever, der scorer lig med eller mindre end 8 rigtige, bør efterfølgende testes med den individuelle DVO 3. DVO individuel i slutningen af 3. klasse Eventuelt: IL-Basis: Tekst og Ord Dansklærer i samarbejde med læse/ specialvejleder eller anden fagperson med særlig indsigt i læsning og læsevanskeligheder 14 IL-mellem Testbatteri Den Nationale ordblindetest i slutningen af 3. klasse (maj) for de elever, som har vist tidlige risikotegn og har modtaget særligt tilrettelagt forløb i indskolingsforløbet (Test for elever i risiko for udvikling af dysleksi – se Undervisningsministeriets hjemmeside) Tiltag 1.– 2. årgang Efter den forebyggende indsats i 0. årgang er det nødvendigt at fortsætte den særlige indsats for de elever, der er i risiko for at udvikle ordblindhed. Der iværksættes en intensiv målrettet indsats med fokus på systematisk undervisning i udnyttelse af skriftens basale lydprincip i læsning og skrivning, herunder: Iværksætte tidlig læsehjælp, når eleven ikke kan følge den almindelige undervisning på 1. årgang - evt. ”Læseløft”. Eleven har en læseven, som daglig læser med eleven, ex. makkerlæsning eller i skolens understøttende undervisning. Læse dagligt med en voksen. Skrive dagligt (opdagende skrivning / børnestavning). Stavning: Eleverne skal være aktive og reflekterende. Systematisk læsetræning i tekster tilpasset eleven. Tekster på elevens niveau, gerne genlæsning af kendt tekst. IT-støtte med ordforslagsprogram og oplæsningsstøtte. Kursus for elevens forældre i ordforslagsprogram og oplæsningsstøtte. Gentagelse og overindlæring Opmuntring og forståelse Tiltag 3. klasse: Der opstilles læringsmål og evalueres løbende. Kursus med fokus på det fonologiske princip, f.eks. ”VAKS” eller ”Fonologik”. Lydbaseret staveundervisning: Direkte instruktion i at komme fra lyd til bogstav og fra lydfølger til bogstavfølger og ved at få direkte instruktion / undervisning i alle morfemtyper. 15 Gentaget læsning Arbejde med skriftlig fremstilling Arbejde med skriveskabeloner (ex Margit Gades skriveskabeloner) Kompenserende IT NOTA.dk, Ereolen.dk, mfl. Kursus for klassens lærere og elevens forældre i ordforslagsprogram og oplæsningsstøtte Overgangen fra indskolingen til mellemtrinet Skolen skal lave en procedure for, hvordan oplysninger om elevens læsning og skrivning kommer videre fra indskolingen til mellemtrinnet. Planen skal tage højde for, at alle elevens nye lærere får viden om elevens vanskeligheder og brug af IT-kompensation. Vær særlig opmærksom på, at oplysninger kan gå tabt ved: Lærerskifte Nyansættelse Vikar Tegn på dysleksi på mellemtrinet: Ordblindhed i familien Læser langsomt og upræcist i alle fag. Har især svært ved at læse ukendte/uvante ord Vanskeligheder med at stave Vanskeligheder med at formulere sig skriftligt Undgår læsning og skrivning Mangler ord og begreber Manglende genrekendskab Problemer med at formulere sig skriftligt Vanskeligheder ved at lære fremmedsprog. Især er engelsk en udfordring Svært ved at læse og skrive af fra tavlen Problemer med at genfortælle tekster Svært ved at læse mellem linjerne og reflektere over det læste Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer Test: Klasse 4. Hvad Hvem Stavetest, der afdækker elevens eventuelle niveau, f.eks. staveprøve fra Hogrefes forlag, en ST-prøve eller anden diktat Dansklæreren Nationale test i læsning Elever, der placerer sig i kategorien ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke Læsevejlederen / specialvejlederen 16 tilstrækkelig præstation”, skal afdækkes individuelt med Elbros ordlister. Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis elevens resultater falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, en ILprøve og en staveprøve. 5. Stavetest, der dækker elevens aktuelle niveau, f.eks. Hogrefes Staveprøve, STprøven eller tilsvarende Dansklæreren Frivillig National test i læsning Læsevejlederen/specialvejlederen Elever der placerer sig i kategorien ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation” i de nationale test og/eller har mange fejl i diktaten, skal afdækkes individuelt med Elbros ordlister. Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis elevens resultater falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, en IL-prøve eller en staveprøve. 6. Stavetest, der afdækker elevens aktuelle Dansklærer niveau, f.eks. Hogrefes Staveprøve, STprøven eller tilsvarende. Nationale test i læsning Læsevejleder / specialvejleder Elever der placerer sig i kategorien ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation” i de nationale test og/eller har mange fejl i diktaten, skal afdækkes individuelt med Elbros ordlister. Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis elevens resultater falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, en IL-prøve eller en staveprøve. 17 Tiltag på mellemtrinet: Læsebånd med særlig støtte til elever i læsevanskeligheder. Læsemakkerforløb på tværs af årgange. Systematisk og daglig læsetræning i tekster på elevens niveau. Læselog sammen med eleven, så læringsprocessen følges. Morfemkursus (fra rodmorfem til bøjnings- og afledningsmorfemer). Arbejde med strategier for ordlæsning, fx lydsyntese/analyse, analogi. Læsetræning i den understøttende undervisning. Særligt tilrettelagt læseforløb på hold med få elever. Arbejde med strategier for læseforståelse, såsom læseformål, aktivering af forforståelse og viden, ordkendskab, semantik, tekstbånd, genrer, bevidsthed om egen læsning. Særligt tilrettelagt forløb i genrelæsning og -skrivning Læsning og skrivning med IT-støtte Kursus i brug af IT-støttende programmer Arbejde med strategier for anvendelse af ordforslags-/oplæsningsprogrammer Modellerende, guidende og dialogbaseret undervisning Arbejd med elevens selvforståelse Giv eleven tid, opmuntring og forståelse Overgangen til udskolingen Skolen skal lave en procedure for, hvordan oplysninger om elevens læsning og skrivning kommer videre fra mellemtrinnet til udskolingen. Planen skal tage højde for, at alle elevens nye lærere får viden om elevens vanskeligheder og brug af it kompensation. Vær særlig opmærksom på, at oplysninger kan gå tabt ved: Lærerskifte Nyansættelse Vikar Tegn på dysleksi i udskolingen Ordblindhed i familien Undgår læsning og skrivning Udsætter opgaver med læsning og skrivning Læser langsomt og upræcist i alle fag Begrænset ord- og begrebsforråd, fx på grund af manglende læseerfaringer Svært ved at tilpasse læsemåde til læseformål Manglende genrekendskab Vanskeligheder med at navigere i og sortere i multimodale tekster Problemer med at resumere tekster Svært ved at læse mellem linjerne og reflektere over det læste 18 Svært ved at besvare åbne spørgsmål til teksten Vanskeligheder med retstavning Problemer med at formulere sig skriftligt Vanskeligheder med at lære fremmedsprog, især er engelsk en udfordring Nederlagsfølelse, evt. sociale problemer Opfylder måske ikke de faglige kriterier for at være uddannelsesparat Test: Klasse Hvad 7. Hvem Frivillig National test i læsning Stavetest, der dækker elevens aktuelle niveau, f.eks. Hogrefes Staveprøve, ST-prøven eller tilsvarende. Dansklæreren Elever der placerer sig i kategorien ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation” i de nationale test og/eller har mange fejl i diktaten, skal afdækkes individuelt med Elbros ordlister. Læsevejleder eller specialvejleder Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis elevens resultater falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, en ILprøve, en staveprøve. 8. Stavetest, fx ST 8 eller anden stavetest, der afdækker elevens aktuelle niveau Dansklærer Nationale test i læsning Elever der placerer sig i kategorien ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation” i de nationale test og/eller har mange fejl i diktaten, skal afdækkes individuelt med Elbros ordlister. Læsevejleder / specialvejleder Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis elevens resultater falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, en IL-Ungdom prøve og en staveprøve. 9. Terminsprøver Afgangsprøven (skærpet opmærksomhed om afgangsprøver på særlige vilkår): 19 Elever, som anvender IT-kompensation til daglig, skal også have adgang til at anvende kompensation ved afgangsprøven. Skolen skal sikre, at eleven kan bruge de kompensatoriske hjælpemidler ex. ved ”et brush up kursus”. Tiltag i udskolingen Læsning og skrivning med it-støtte i alle fag. Aftaler om lyttelæsning. Læsebånd med særlig støtte til elever i læse- skrivevanskeligheder. Særlige kursusforløb på mindre hold i fx genrelæsning og -skrivning, læseforståelsesstrategier, CD-ord og afgangsprøven. Eleven forberedes så vidt muligt på emneforløb ved at se video, film eller billeder inden emnet påbegyndes. 20 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dysleksi for forvaltning + forældre.docx Dokument Titel: Dysleksi for forvaltning + forældre Dokument ID: 1724104 DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi – alles ansvar.................................................................................................................................. 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?....................................................................................................... 3 Hvad er ordblindhed? .................................................................................................................................. 3 Kendetegn ved ordblindhed......................................................................................................................... 4 Hvem kan konstatere ordblindhed i Frederikshavn Kommune?.................................................................... 5 Hvordan identificeres de elever, der er i risiko for ordblindhed? .................................................................. 5 Hvilke elever testes for dysleksi?.................................................................................................................. 6 Hvilke tiltag sættes i værk, når eleven er ordblind?...................................................................................... 6 Skolehjemsamarbejde.................................................................................................................................. 8 Handleplan for eleven.................................................................................................................................. 8 Udarbejdet efteråret 2016 af: Læsekonsulent: Kirsten Kjær Posborg, læsekonsulent: Ulla Hvid Steffensen, læsekonsulent: Lone Søndergaard, afdelingsleder: Jesper Koldtoft, afdelingsleder: Birgitte Hansen afdelingsleder: Sysse Jørgensen, pædagogisk konsulent: Lise Jørgensen 2 Dysleksi– allesansvar I Frederikshavn Kommune arbejdes der på, at alle børn og unge skal sikres funktionelle læse- og skrivekompetencer, og blive så dygtige som muligt. Der arbejdes kontinuerligt med sproglige færdigheder i både dagtilbud og skole. Disse færdigheder danner grundlag for elevens evne til at læse og skrive. I skolen oplever nogle elever, at det er vanskeligt at læse og skrive. Dette betegnes enten som læsevanskeligheder eller dysleksi. Frederikshavn Kommune har udarbejdet en procedure for at kvalitetssikre, at der gives en hensigtsmæssig og ensartet handleplan/opfølgning, når en elev diagnosticeres med dysleksi og giver dermed eleven de bedste muligheder for at opnå øget læring. Proceduren er baseret på et forpligtende samarbejde mellem alle involverede parter omkring eleven. Proceduren er løbende under udvikling i forhold til, at nye erfaringer og tiltag viser et behov for at ændre på den. Hvaderskriftsprogligevanskeligheder? Læsning afhænger af både afkodning og sprogforståelse. Elever kan have vanskeligheder med det ene uden at have vanskeligheder med det andet. Begrebet læsevanskeligheder dækker over vanskeligheder med at læse de enkelte ord (især ordblindhed) og vanskeligheder med sprogforståelse i læsning. Hvaderordblindhed? Når læsevanskelighederne er afgrænset til et specifikt område i afkodningen i forhold til skriftens lydprincip, kalder man det ordblindhed eller dysleksi. I Frederikshavn Kommune arbejdes der ud fra den internationale definition om dysleksi: ”Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk oprindelse. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdigheder og færdighed i at udnytte skriftens alfabetetiske princip(Lydprincip). Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og til færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden” IDA, Den Internationale Dysleksiorganisation, 2016 3 Carsten Elbro, førende læseforsker og professor ved Københavns Universitet afgrænser ordblindhed på følgende måde: ”Dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavrækkefølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, f.eks. kulde læst som kunne, og dig skrevet din. (Danmarks nationalleksikon)” Ovenstående definition er et udtryk for kerneproblematikken ved ordblindhed, som er vanskelighed ved at lære sig at udnytte skriftens lydprincip og derigennem udvikle sikker og flydende ordafkodning og stavefærdighed. Forskningsbaseret viden om ordblindhed viser, at hvis vanskelighederne opdages i tide – og der sættes ind med kvalificeret undervisning i forhold til den enkelte elevs udfordringer – vil eleven have væsentligt større chance for at udvikle sine færdigheder. Det er ikke umuligt for elever med ordblindhed at lære at læse og stave, men det er sværere for dem end for elever uden ordblindevanskeligheder, og vil til stadighed være forbundet med besvær i forhold til en let og flydende skriftsproglighed. Kendetegnvedordblindhed Ordblindhed er markante vanskeligheder med at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig hurtig og sikker ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. De centrale kendetegn er: mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip vanskeligheder med at læse nye ord langvarige vanskeligheder med stavning, herunder langsom afkodning og produktion af skriftsprog. Ordblindhed skyldes ikke generelle sproglige vanskeligheder, lav intelligens eller utilstrækkelig undervisning. Ordblindhed ses ofte i familien. Ordblinde elever har ofte forskellige andre sproglige vanskeligheder oven i problemerne med de enkelte sproglyde. Disse vanskeligheder øger læsevanskelighederne. Man taler om forskellige grader: Ordblindhed (dysleksi) Ordblindhed med langsom benævnelse (dobbelte læsevanskeligheder) 4 Sammensatte læsevanskeligheder Sammensatte sproglige vanskeligheder omhandler den gruppe, der er ordblinde, har lav benævnelseshastighed og har andre problemer med ordforråd og sproglig hukommelse. Problemerne kan også være manglende grammatiske færdigheder, manglende sprogforståelse, langsom indlæring af nye ord etc. Denne gruppe af elever med sammensatte sproglige vanskeligheder har gennemgående de største vanskeligheder med at lære at læse. Der følger ofte motivations og negative mentale konsekvenser med ordblindhed i skolen. HvemkankonstatereordblindhediFrederikshavnKommune? Det kræver en helhedsvurdering af eleven at kunne konstatere ordblindhed. Viden om læsning, læsetestning og læsevanskeligheder er vigtige kompetencer for at kunne afgøre, om det er andre vanskeligheder, der forklarer læsevanskelighederne. I Frederikshavn Kommune kan en læsevejleder eller anden fagperson med tilsvarende kompetencer tage den digitale nationale ordblindetest fra Undervisningsministeriet, og kan godkende gyldigheden af resultatet. Derudover kan den kommunale læsekonsulent, der har særlig indsigt i læsning og læsevanskeligheder, stille diagnosen ordblindhed. Den kommunale læsekonsulent er ligeledes en naturlig samarbejdspartner, der i særlige tilfælde yder rådgivning og vejledning til ledere, lærere, forældre og elever. Hvordanidentificeres deelever,dereririsikoforordblindhed? Læseforskningen peger på, at der skal arbejdes med en målrettet indsats til børn i risiko for ordblindhed så tidligt som muligt, idet en sådan indsats kan begrænse antallet af børn/ elever i risiko for at udvikle ordblindhed. Hvis der er i indskolingen er mistanke om, at barnet er i risiko for at udvikle dysleksi, kan testen for elever i risiko for udviklingen af dysleksi benyttes. Derfor er der fokus på tiltag i indskolingen, som eventuelt kan forhindre at elever udvikler dysleksi. Den nationale ordblindetest kan tidligst tages i slutningen af 3. klasse. Det er således først, når der er gjort et solidt forarbejde, at ordblindetesten tages i anvendelse, og at resultatet heraf vurderes ud fra et kvalificeret grundlag. Der skal derfor være overblik over følgende inden testningen: Kendskab til de særligt tilrettelagte forløb, der har været iværksat for at afhjælpe vanskelighederne, f.eks. oplysninger fra elevplanen eller de individuelle handleplaner, der har været lavet igennem skoleforløbet. Kendskab til de skriftsproglige kompetencer eleven allerede er i besiddelse af. 5 Kendskab til elevens læse-staveudvikling gennem de test, der har været anvendt, både klassetest og individuelle test. Testene skal vise, hvor eleven befinder sig i sin aktuelle læse-staveudvikling. Det bemærkes, at i de nationale test i læsning, kan mangelfuld præstation eller ikke tilstrækkelig præstation i afkodning ligeledes være tegn på ordblindhed. Kendskab til relevante oplysninger fra forældre, eksempelvis sproglig udvikling fra førskolealderen og evt. ordblindhed i familien. Hvilkeelevertestesfordysleksi? Selv med en ihærdig og målrettet indsats vil der stadig være enkelte elever, der har en langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde, som kan diagnosticeres som ordblinde. De elever, hvor der er mistanke om ordblindhed, skal testes med ordblindetesten. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for læseforskning på Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Århus Universitet udviklet den tværgående ordblindetest, som kan identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser. Denne kan som nævnt tages på elever fra 3. klasse – både på elever med dansk som modersmål og dansk som andetsprog. Ordblindetesten er ikke en screeningstest, men en individuel test. Testen og testvejledervejledningen findes her: http://ordblindetest.nu http://ordblindetest.nu/vejleder Hvilketiltagsættesiværk,nårelevenerordblind? Når en elev er testet ordblind, skal testen følges op af konkrete handlinger for at understøtte elevens vanskeligheder og dermed øge elevens mulighed for øget læring i alle fag. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats fra alle samarbejdsparter omkring eleven for at sikre de mest optimale forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med alderssvarende elever. Eleven med ordblindhed har brug for både undervisning i skriftsprogets principper og for kompenserende foranstaltninger. Der skal arbejdes kontinuerligt med følgende tre tiltag; læse- og skrivefærdigheder IT-værktøjer elevens selvindsigt 6 Læse- og skrivefærdigheder: Forskningen viser, at intensive undervisningsforløb i relevante skriftsproglige færdigheder i den supplerende undervisning giver det bedste udbytte for eleverne. Derfor skal der iværksættes intensive forløb for eleven årligt gennem elevens skolegang frem til udgangen af folkeskolen, hvor netop elevens læse- og skrivefærdigheder trænes. Undervisningen skal være intensiv, både i tidsforbrug og i mængden af gentagelser. Eleven tilbydes årligt op til 50 timers undervisning, som understøtter elevens læse og skrivefærdigheder. Forskningen anviser, at der skal arbejdes hyppigt -3 til 5 gange ugentligt, gennem et længere forløb og på varieret vis med det samme stof. Den største effekt i forhold til kompetenceløft af skriftsproget foregår bedst i et kontinuerligt forløb i rammen af normal klassen, hvor færdigheder kan opøves i meningsbærende sammenhæng. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elev, dennes forudsætninger og behov. Derfor vil tilbuddet om undervisning variere fra elev til elev. IT-værktøjer Det er ligeledes af stor betydning, at der afsættes den nødvendige tid til, at den ordblinde elev får et indgående kendskab til de teknologiske hjælpemidlers funktionalitet, så eleven kan anvende programmerne i den daglige undervisning med udbytte. Den pædagogiske og didaktiske anvendelse/implementering er de professionelles ansvar. Der udleveres IT-udstyr på skoleafdelingen, som kan kompensere for elevens vanskeligheder. Udstyret kan være i form af computere eller iPads. Eleven modtager et grundforløb i anvendelse af elektronisk stave- og oplæsningsstøttende programmer, lydbøger mm, som hver især bidrager til, at eleven kan deltage på lige vilkår med øvrige elever i undervisningen. Løbende i hele skoleforløbet modtager eleven undervisning i opdateringer og nye programmer inden for stave- og oplæsningsstøtte, som kan understøtte elevens læring. Elevens selvindsigt Der etableres børnenetværk 4 gange årligt i skoledistrikterne af en varighed på to lektioner. I disse netværk arbejdes der med, at eleverne erkender dysleksien, forstå den og at kunne begå sig med den. Formålet er således at: eleverne får viden og indsigt i, hvad det vil sige at være ordblind. eleverne får kendskab til de muligheder, de som ordblinde har. eleverne får et netværk med andre ordblinde. eleverne bliver opdateret omkring det sidste nye inden for ordblindhed. Samtidig fokuseres i netværket på de erfaringer eleverne har med strategier for læsning og skrivning. 7 Skolehjemsamarbejde Forældrenes engagement har betydning for at elevens læringen går så godt som muligt. På baggrund af handleplanen skabes der klare aftaler mellem skole og forældre. Dette værende om elevens arbejde og forældrenes medarbejde. Forældrene kan blandt andet bidrage til at etablere gode rutiner for eleven og ressourcer i form af et sprog – og skriftsprogligt miljø. Det at være den gode rollemodel, der også læser. Det er knap så vigtigt, hvad der læses, som at man læser. Handleplanforeleven Når eleven har fået konstateret dysleksi, udarbejdes der en handleplan for eleven. Målet med handleplan er at følge elevens udvikling tæt, og kontinuerligt arbejde med at understøtte elevens læsning og skriftsproglige læring gennem hele skole forløbet. Handleplanen udarbejdes i samarbejde mellem skole (ledelse, læsevejleder, klasselærer/kontaktlærer, med eventuel vejledning fra læsekonsulent) og forældre, og evalueres minimum to gange årligt. Handleplanen er retningsgivende for kommende arbejdspunkter for elev, skole og forældre, som i samarbejde understøtter eleven og danner grundlag for evaluering af elevens udvikling. Nedenstående skema benyttes som skabelon for handleplanen: 8 Individuel handleplan for: Overordnet / langsigtet mål: Læsefærdighed: Stavefærdighed: Skrivefærdighed: IT-færdighed: Netværk: Kompetencer Potentiale Tiltag Hvad kan jeg? Hvad skal jeg lære? Hvad skal jeg gøre? Tegn på læring Hvordan kan jeg se, at jeg er på rette vej? Evaluering Hvad kan jeg nu og hvad er næste skridt? Evalueres den: 9 Bilagsforside Dokument Navn: Referat fra mødet d. 13. februar 2017.docx Dokument Titel: Referat fra mødet d. 13. februar 2017 Dokument ID: 1786795 Placering: Emnesager/Tilgængelighedsudvalget 2016/Dokumenter Dagsordens titel Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1 Tilgængelighedsudvalget Referat fra mødet, mandag den 13. februar 2016, kl. 13.00, mødelokale 0.27 Rådhuset. Deltagere: Gurli Nielsen, Helle Madsen, Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus og Louise Kjærsgaard Lind Afbud fra: Aksel Jensen, Fie Munch og Dorthe Smidt Gæst: Jane Olesen, Park og Vej 1. Godkendelse af dagsorden. Godkendt uden bemærkninger. 2. Bemærkninger til forrige referat. Ingen bemærkninger. 3. P-pladser på den gamle busstation Status på omlægning af den gamle busstation til P-pladser. Jane Olesen fra Park og Vej kommer og orienterer. Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Jane Olesen gennemgik tegningen for den nordlige parkeringsplads. Den yderste række parkeringspladser ud mod Skippergade, bliver offentlig parkering, mens DSB muligvis lægger restriktioner på resten af pladserne. Udvalget bemærkede, at der bør tilføjes et par handicap p-pladser i den ”offentlige” del. Der opsættes fire cykelskure - tre i to etager og et aflåst. Den 23. marts holdes den officielle indvielse af den nye station, den nordlige parkeringsplads når dog ikke at blive helt færdig. 4. Taktilkort til den nye busterminal. Der skal laves et taktil kort/tavle til den nye busterminal. Der er kommet forslag herpå til kommentering. Jane Olesen fra Park og Vej kommer og orienterer Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Bemærkninger til taktiltavle: - Trapp(e) der mangler et e. - Butik ændres til kiosk. - Taxa og ”Kys og Kør” byttes om. - Gule pile slettes – angivelse af kørselsretning som er forkert. - Henvisning til Kragholmen fjernes. - Pakhus fjernes. - Helle og mur skal have to forskellige signaturer. - Ledelinjerne over til ”busøerne” kan ikke ses. - Det virker forvirrende at blindeskriften er placeret oveni de små tavler (kunne de være hvide og ikke røde). 1778604/17 Tilgængelighedsudvalget 5. Trappe og stiforløb fra Værkergrunden til Rådhusparken Status på projektet Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Jane Olesen gennemgik tegningerne. Hele trappen er lyst op af to store lysarmaturer. Man skal være opmærksom på, at der ikke kommer for stort et dobbeltsidet fald på den øverste delaf trappen. Kommer der i stedet en kant, er det måske nødvendigt med et hegn/gelænder. På den sydlige kant bør der overvejes et hegn eller lign. Både til at stoppe dem der evt. får for meget fart på og for at forhindre at cyklisterne kører direkte ned på cykelstien. 6. Koordineret kloak og belægningsrenovering af Mette Billes Vej mm. I forbindelse med kloak og belægningsrenovering af Mette Billes Vej, Enghavevej, Stenbakkevej, Kastanievej og Lars Falsters Vej vil man søge om at få ændret vigepligtsforholdene på Stenbakkevej og Mette billes Vej, således at Stenbakkevej og Mette Billes Vej bliver gennemgående, og der fra Enghavevej bliver vigepligt. Der bliver etableret gennemgående fortov fra Enghavevej, Kastanievej og Bülowsvej til Mette Billes Vej, samt fra Lars Falsters Vej til Kastanievej. Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Jane Olesen orienterede om projektet, som er taget til efterretning. Umiddelbart mangler der opmærksomhedsfelter ved Lars Falsters Vej. Inden etablering af opmærksomhedsfelter laves der en besigtigelse af projektet. 7. Orientering til og fra medlemmer Louise, Dorthe og Rikke har besigtiget Spejderhytten på Sølystvej i Sæby efter henvendelse fra byg. Der er givet en tilbagemelding til byg om, at vi ikke har nogen bemærkninger til en evt. dispensation, hvis beredskabet ikke har noget at indvinde i forhold til brand. Dvs. at der kun bliver niveaufri adgang fra hovedindgangen. Louise er blevet tilmeldt kursus i tilgængelighed - Auditor i tilgængelighed for bygninger og bygningsnære udearealer (færdig 3. maj 2017). Indstilling: Til drøftelse/orientering Beslutning: Orienteringen er taget til efterretning. 8. 9. Punkter til næste møde. Nyt vindfang ved Ålbæk børnehave. Ledelinjer ved hovedindgangen til Kappelborg i Skagen. Nye lokalplaner. 1778604/17 Ingen nye lokalplaner Tilgængelighedsudvalget 10. Eventuelt. Ingen bemærkninger. 11. Næste møde er mandag d. 13. marts kl. 13.00, mødelokale 0.27 på Rådhuset Sekretær: Dorthe Smidt, tlf. 9845 6251. Mail [email protected] 1778604/17 Bilagsforside Dokument Navn: 1537305-Handicappolitik 2014-2017-Byråd.pdf.PDF Dokument Titel: Handicappolitik 2014-2017-Byråd.pdf Dokument ID: 459119 Placering: Emnesager/Handicappolitik 2014 - 2017/Dokumenter Dagsordens titel Handicaprådets drøftelse af Handicappolitik 2017 - 2020 Dagsordenspunkt nr 8 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1 Frederikshavn Kommune Handicappolitik 2014-2017 Indholdsfortegnelse 4 Indledning 5 Vision, værdier og menneskesyn 6 De handicappolitiske grundprincipper 7 Regeringens 6 Handicappolitiske indsatsområder 8 Handicappolitikkens gyldighedsområde 9 Indsatsområder i Handicappolitikken 10 -- Individuel støtte og hjælp 11 -- Inklusion på arbejdsmarkedet 12 -- Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed 13 -- Sammenhæng 14 -- Familie, netværk og pårørende 15 -- Faglighed og fokus på det der virker 16 -- Aktivitetstilbud 17 -- Velfærdsteknologi 18 -- Frivillighed 19 -- Botilbud 20 -- Sundhed 21 Opfølgning på Handicappolitikken Indledning Frederikshavn Kommunes første handicappolitik blev vedtaget i 2009, og opstiller nogle ambitiøse visioner for handicap området samt mål for, hvordan de skal opnås. Siden udarbejdelsen af handicappolitikken, er langt størstedelen af målsætningerne i politikken indfriet. Det er derfor tid til at opstille nye mål for indsatsen i de kommende år, og Socialudvalget ønsker, at ambitionerne skal være endnu større i fremtiden. Det er Socialudvalgets ambition, at Frederikshavn Kommune skal være frontkommune på handicapområdet og en kommune som andre kommuner spejler sig i. At det er lykkedes, kommer blandt andet til udtryk ved, at der, siden udarbejdelsen af den første handicappolitik, er blevet henvist til Frederikshavn Kommunes handicapindsats i materiale fra blandt andet Socialstyrelsen. For at sikre, at Frederikshavn Kommune fortsat er en foregangskommune på handicapområdet, er ambitionerne i denne handicappolitik endnu højere. De højere ambitioner kommer blandt andet til udtryk ved, at handicappolitikken skal måles på, hvorvidt den har gjort en reel forskel for borgerne i målgruppen. Med den nye handicappolitik sætter Frederikshavn Kommune alvor bag ordene, når vi siger, at borgeren skal være i centrum. Handicappolitikkens visioner gælder derfor for alle borgere i kommunen. Modsat den tidligere handicappolitik uddelegeres ansvaret for de forskellige indsatsområder ikke til bestemte centre eller afdelinger. Dette skal ikke ses som udtryk for, at ingen har ansvaret for, at vi når målene i politikken. Det skal derimod ses som udtryk for, at indsatsen er tværgående og at udgangspunktet er borgerens perspektiv. Handicappolitikken er blevet til i en proces, hvor borgere, pårørende, medarbejdere og handicaporganisationer har haft mulighed for at komme med bidrag. Bidragene er indhentet på borgermøde på Hotel Viking omkring handicappolitikken. Derudover er der i sommeren 2013 inviteret til, at alle borgere, medarbejdere og politikere kan komme med ønsker, forventninger og ideer til den nye politik. Glædeligvis har mange ønsket at bidrage til udviklingen af handicapområdet både i forbindelse med borgermødet og den seneste indsamling af input. Socialudvalget er bevidst om, at involvering forpligter, og derfor er bidragene i videst muligt omfang taget med i politikken. Alle input har indgået i udarbejdelsen af handicappolitikken, og en fokusgruppe bestående af tre medlemmer af Socialudvalget har prioriteret de mange forslag til indsatsområder. Handicappolitikken er udarbejdet i samarbejde med Frederikshavn Kommunes Handicapråd, som er en vigtig part i udviklingen af handicapområdet. Målet med handicappolitikken er, at den skal være det primære styringsredskab i arbejdet på handicapområdet og være en platform for dialog mellem politikere, medarbejdere, borgere og interesseorganisationer. Handicappolitikken skal udstikke konkrete mål og indsatser for arbejdet på handicapområdet. Handicappolitikken skal ses som et levende og dynamisk dokument, som løbende kan tilpasses efter behov. Handicappolitikken 2014-2017 skal evalueres senest i løbet af 2017, som udgangspunkt for udarbejdesen af en ny handicappolitik. 4 Vision, værdier og menneskesyn Frederikshavn Kommune vil være et inkluderende samfund, hvor borgere med funktionsnedsættelse sikres lige m uligheder for deltagelse i samfundslivet. Inklusion handler om, at alle borgere i kommunen skal have mulighed for kunne deltage og høre til, og for at kunne yde et bidrag til fællesskabet. Frederikshavn Kommunes handicappolitik bygger på følgende værdier: -- Selvbestemmelse og medansvar. -- Respekt og ligeværdighed. -- Accept og anerkendelse af forskellighed. Og at se forskellighed som en ressource. -- Helhed og tidlig indsats. -- Hjælp til selvhjælp. Selvbestemmelse er et nøgleord for Frederikshavn Kommunes indsats på handicapområdet. Kommunens opgave er i den forbindelse at understøtte med rammer, der sikrer, at der er tilbud til alle og at den enkelte kan udvikle sig i kommunens tilbud. Frederikshavn Kommunes menneskesyn tager udgangspunkt i, at alle mennesker besidder ressourcer og kompetencer, som udvikles i socialt samspil med de omgivelser og miljøer, som den enkelte er i kontakt med. Det er i relation hertil et centralt omdrejningspunkt for Frederikshavn Kommunes indsats, at den leveres som hjælp til selvhjælp og derved hjælper borgeren til at blive uafhængig af hjælp i videst muligt omfang. Samtidig er det centralt, at Frederikshavn Kommunes indsats tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og medvirker til at udvikle disse. 5 De handicappolitiske grundprincipper Handicappolitikken bygger på de fire handicappolitiske grundprincipper, der danner grundlag for dansk lovgivning og politik på handicapområdet. De fire grundprincipper er: Kompensation At Frederikshavn Kommune tilbyder mennesker med en funktionsnedsættelse en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne mest muligt. Kompensation kan både gives i form af et varigt hjælpemiddel eller som pædagogisk støtte eller praktisk hjælp. Kompensation i Frederikshavn Kommune skal ikke ses som et mål i sig selv, men som et middel til at opnå udvikling for den enkelte. Det handler således i højere grad om at give den enkelte noget at leve for end noget at leve af. Sektoransvarlighed At alle led af Frederikshavn Kommunes organisation, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at de samme ydelser, tjenester eller service er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse. Sektoransvaret betyder for Frederikshavn Kommune også, at der er behov for en fælles forståelse for de tværgående udfordringer og et tæt samarbejde på tværs af kommunens centre. Solidaritet At støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Dette betyder, at merudgifter som følge af en funktionsnedsættelse ikke påhviler den enkelte, men betales af kommunen i henhold til den relevante lovgivning. Hjælpen er dermed uafhængig af indkomst og formue. Ligebehandling At personer med funktionsnedsættelse sikres lige udviklings- og livsmuligheder og har mulighed for at deltage i samfundslivet. Ligebehandling i Frederikshavn Kommune handler ikke nødvendigvis om at behandle alle ens. Vi er alle født med forskellige forudsætninger, og ligebehandling vil i nogle tilfælde kun kunne opnås ved at behandle mennesker forskelligt. 6 Regeringens 6 Handicappolitiske indsatsområder Regeringen har i 2013 udarbejdet en Handicappolitisk handlingsplan, som præsenterer regeringens visioner for handicap området og lægger sporene for arbejdet på det handicappolitiske område i de kommende år. Frederikshavn Kommunes Handicappolitik understøtter de visioner og målsætninger Regeringen fremsætter heri. Regeringens 6 handicappolitiske indsatsområder er: -- Medborgerskab og deltagelse -- Uddannelse -- Beskæftigelse -- Sammenhæng og kvalitet -- Innovative løsninger, ny teknologi og øget tilgængelighed -- Mere viden og bedre effekt Regeringens 3 visioner for handicapområdet er: -- Et samfund med respekt for forskellighed, hvor alle mennesker indgår ligeværdigt som medborgere i s amfundets mange fællesskaber. -- Et samfund, som understøtter mennesker med handicap i at opnå øget selvbestemmelse og ansvar for eget liv. -- Et samfund, hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer, og hvor mennesker med handicap støttes i at realisere og bidrage med deres fulde potentiale. 7 Handicappolitikkens gyldighedsområde Målgruppen for handicappolitikken er børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder også mennesker med en sindslidelse. Målgruppen omfatter, med udgangspunkt i FNs handicapkonventions begreber, borgere med en permanent eller langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse, hvor samspillet med forskellige former for barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet. Handicappolitikken gælder på tværs af livsforløb og for borgere i alle aldersgrupper. Mennesker, der lever med et handicap, er lige så forskellige som alle andre, men fælles for dem er, at de kan støde på udfordringer i forbindelse med deres funktionsnedsættelse i hjemmelivet, fritidslivet og i uddannelses- eller arbejdslivet. En funktionsnedsættelse berører altså alle aspekter af livet, og derfor er det centralt, at handicappolitikken er sammenhængende, og at der er enighed om de overordnede linjer på tværs af kommunens centre. Det er Frederikshavn Kommunes opgave, så vidt muligt at kompensere borgerne i forhold til de udfordringer, de møder i forbindelse med deres nedsatte funktionsevne. Kommunen kan dog ikke klare denne opgave alene, og derfor inviteres det omgivende samfund til at tage del i opgaven. Politikken vedrører derfor borgere med psykisk og fysisk funktions nedsættelse, pårørende, medarbejdere, politikere, frivillige og alle med tilknytning til handicapområdet. Frederikshavn Kommunes handicappolitik går på tværs af alle centre i kommunen, berører alle ansvarsområder i kommunen og tager højde for al lovgivning, der har konsekvenser for borgere med funktionsnedsættelse. Handicappolitikken skal sikre, at handicapbegrebet medtænkes i kommunens arbejde og beslutninger. På den måde sikres det blandt andet, at eventuelle handicapmæssige konsekvenser vurderes, inden forslag vedtages i Frederikshavn Byråd. Handicappolitikken skal derfor: -- Være et redskab til at sikre sammenhæng på tværs af de kommunale opgaver. -- Sikre, at der skabes synlighed om mål og indsats på handicapområdet. -- Bidrage til at styrke samarbejdet med øvrige aktører. -- Danne ramme for de aktuelle prioriteringer på handicapområdet i kommunen. 8 Indsatsområder i Handicappolitikken I det følgende beskrives de indsatsområder, som vil være særligt i fokus på handicapområdet i Frederikshavn Kommune i de kommende år. Udover en beskrivelse af målsætningerne i forhold til de forskellige indsatsområder, beskriver handicap politikken en række initiativer, der skal medvirke til at opfylde disse målsætninger. Målsætningen for alle initiativer i det nedenstående er, at det skal gøre en positiv forskel for borgere med funktions nedsættelse i Frederikshavn Kommune. Indsatsområderne spiller sammen på kryds og tværs, og skal tilsammen medvirke til at opfylde de visioner og målsætninger, der er beskrevet i denne politik. Individuel støtte og hjælp Inklusion Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed Sammenhæng Familie, netværk og pårørende Faglighed og fokus på det der virker Aktivitetstilbud Velfærdsteknologi Frivillighed Botilbud Sundhed 9 Individuel støtte og hjælp Mennesker med funktionsnedsættelse tilbydes på en række områder individuel støtte og hjælp. Støtten gives med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Frederikshavn Kommunes indsats skal være præget af stor lydhørhed over for individuelle behov, og der skal være plads til skæve løsninger. Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige muligheder, men vejen kan være forskellig fra person til person. Et bærende princip i forhold til den individuelle støtte er hjælp til selvhjælp. Støtten gives således med det formål, at gøre borgeren i stand til bedre at klare sig selv fremadrettet. Dette tema er gennemgående for Frederikshavn Kommunes indsats på handicapområdet, og gør sig derfor også gældende i forhold til de øvrige initiativer i handicappolitikken. Frederikshavn Kommunes indsats tager udgangspunkt i din livssituation og medvirker til at gøre dig mindre afhængig af hjælp Filosofien omkring hjælp til selvhjælp bygger på en forventning om, at det vil skabe øget livskvalitet, hvis borgerne er i stand til at klare flere ting selv. Målet er, at det vil hjælpe borgerne til at opnå størst mulig uafhængighed, fuld inddragelse og deltagelse i alle livets forhold. Grundlaget for Frederikshavn Kommunes indsats er, at borgeren som udgangspunkt er den fremmeste ekspert i eget liv. Derfor skal kommunens indsats tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og hjælpe til at bringe ressourcerne i spil, så den enkeltes evne til aktivt at tage ansvar for eget liv styrkes. På børneområdet er der fokus på hele familien. Dette helhedssyn er vigtigt ud fra en bevidsthed om, at hele familien er i en særlig sårbar situation, når der er tale om et barn med funktionsnedsættelse. Initiativer -- Frederikshavn Kommunes støtte og hjælp ydes med hjælp til selvhjælp som bærende princip. -- Frederikshavn Kommunes indsats tager udgangspunkt i borgerens ressourcer. -- Frederikshavn Kommunes løsninger og tilbud er fleksible og individuelt tilpassede. 10 Inklusion Frederikshavn Kommune skal være et inkluderende samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Inklusion skal sikre, at alle borgere i Frederikshavn Kommune har mulighed for at deltage i samfundslivet og aktivt bidrage til udviklingen af kommunen. Inklusion er en overordnet vision for Frederikshavn Kommunes indsats på handicapområdet og det gælder både i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelse, demokrati og samfundet i det hele taget. Inklusion i arbejdslivet handler om at nedbryde barrierer for at personer med nedsat funktionsevne kan bidrage på arbejdsmarkedet. I Frederikshavn Kommune vil vi have et rummeligt arbejdsmarked, hvor en funktionsbegrænsning ikke er en hindring for at kunne bidrage. Derfor skal der kontinuerligt være fokus på at skabe jobs på særlige vilkår og på at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Det er Frederikshavn Kommunes holdning, at vejen til inklusion blandt andet går gennem en tidlig indsats. Derfor skal der iværksættes tilbud for borgere med nedsat funktionsevne så tidligt som muligt. På børneområdet er rummelighed et fokusområde i forhold til inklusion af børn med funktionsnedsættelse i skole-, dag- og fritidstilbud. Frederikshavn Kommune vil arbejde for at udbrede kendskabet til de udfordringer, som børn med funktionsnedsættelse møder. Initiativer -- Frederikshavn Kommune vil kontinuerligt arbejde på at skabe jobs på særlige vilkår og på at gøre arbejds markedet mere rummeligt. -- Frederikshavn Kommune vil så tidligt som muligt iværksætte tilbud indenfor sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. -- Frederikshavn Kommune inkluderer, så vidt muligt, børn med nedsat funktionsevne i kommunens skoler, børnehaver mv. -- Frederikshavn Kommune udarbejder en samlet oversigt med o plysninger om alle handicaptilbud i Frederikshavn Kommune til handicappede borgere og deres pårørende. Frederikshavn Kommune vil sikre, at du har mulighed for at deltage i samfundslivet og aktivt bidrage til udvikling af kommunen 11 Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed Tilgængelighed er et bredt og omfattende begreb, som grundlæggende handler om at tilrettelægge og tilpasse samfundets aktiviteter, så de også inkluderer de behov, mennesker med funktionsnedsættelse har. Det er Frederikshavn Kommunes mål, at personer med funktionsnedsættelse skal have reel bevægelsesfrihed. Forudsætningen for at alle kan deltage i samfundslivet er, at vi kan komme ud, frem, ind og hjem igen. Frederikshavn Kommune skal derfor tænke tilgængelighed ind overalt - lige fra planlægning af store anlægsprojekter til dagligdagens møder og lokale arrangementer. I Frederikshavn Kommune er der nedsat et tilgængelighedsudvalg, som varetager Handicaprådets rolle i forbindelse med sager, der drejer sig om tilgængelighed. Tilgængelighedsudvalget medvirker til at sikre tilgængeligheden bedst muligt i både offentlige og private byggerier. Tilgængelighed handler også om at sikre, at der er befordringstilbud, som, ud fra den enkeltes forudsætninger, giver mulighed for at blive befordret eller kunne befordre sig selv. Befordringstilbuddene til personer med nedsat funktionsevne organiseres blandt andet i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab. Frederikshavn Kommune vil understøtte, at du har mulighed for at bevæge dig frit rundt i kommunen En central dimension i forhold til tilgængelighed er også adgangen til oplysninger, så kommunens information er tilgængelig for alle kommunens borgere. Det kan være information, der sætter borgerne i stand til at tage vare på udvikling i deres egen hverdag og information der er nødvendig for at deltage i den offentlige debat i kommunen. F rederikshavn Kommune skal derfor sikre udviklingen af systemer, hjemmesider, dokumenter med videre, så alle borgere kan anvende dem på en måde, der giver dem mulighed for at deltage i samfundslivet. Dette skal blandt andet medvirke til at skabe lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber. Bevægelsesfrihed handler for nogle borgere også om mulighed for ledsagelse. Frederikshavn Kommune vil arbejde for, at alle borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke er i stand til at færdes alene, får mulighed for ledsagelse 15 timer om måneden. Ordningen findes på nuværende tidspunkt for borgere, som er berettiget til ledsagelse ved det fyldte 67. år. For borgere, hvor behovet for ledsagelse først opstår efter det fyldte 67. år, vil Frederikshavn Kommune arbejde for at organisere en ledsageordning, eksempelvis bestående af frivillige ledsagere. Initiativer -- Frederikshavn Kommune vil arbejde for, at borgere med funktionsnedsættelse har samme muligheder for at bevæge sig rundt i kommunen som andre. -- Frederikshavn Kommune vil sikre, at generel information om forhold i kommunen er tilgængelige for alle borgere i kommunen. -- Frederikshavn Kommune vil løbende udvikle tilgængeligheden til information ved at levere kommunens hjemmesider, dokumenter, skrivelser og formularer i et format, der er relevant for alle borgergrupper. -- Frederikshavn Kommune vil sikre, at ny- og ombygninger i kommunale bygninger og i det offentlige rum tilrettelægges efter nyeste viden om tilgængelighed. -- Frederikshavn Kommune vil arbejde for, at alle borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som ikke kan færdes alene, har mulighed for at få ledsagelse. 12 Sammenhæng i indsatsen Det er centralt, at man som borger oplever, at der er sammenhæng i Frederikshavn Kommunes indsats. Derfor er det målsætningen, at overgange fremadrettet er et rent administrativt begreb, og at borgere med nedsat funktionsevne ikke oplever overgange negativt, når sagsbehandlingen overgår fra et center til et andet. Det er Frederikshavn Kommunes målsætning, at overgange ikke er noget, man som borger skal forholde sig til. Der skal være fokus på borgerens oplevelse af mødet med kommunen, og på at sagsgangen opleves som et sammen hængende forløb. Det er samtidig vigtigt, at der løbende følges op på, om tingene kan gøres enklere. For at skabe sammenhæng i indsatsen, vil vi i Frederikshavn Kommune arbejde for, at alle borgere har en koordinerende kontaktperson i kommunen, som kan guide borgeren i forhold til, hvor det er muligt at få hjælp i den kommunale organisation. Det er centralt, at man som borger i Frederikshavn Kommune oplever klarhed i forhold til, hvem der har ansvaret for ens sag. Sammenhæng i indsatsen handler også om at undgå økonomisk og faglig silotænkning. Frederikshavn Kommune har fokus på at arbejde tværgående med udgangspunkt i borgerens behov. Det skal således være borgerens behov, der er styrende for, hvordan indsatsen organiseres. Initiativer -- Frederikshavn Kommune vil sikre, at alle borgere med nedsat funktionsevne skal have en koordinerende kontaktperson i kommunen. -- Frederikshavn Kommune vil arbejde tværgående med udgangspunkt i borgerens behov. -- Borgere med nedsat funktionsevne skal opleve, at der er en sammenhængende indsats på tværs af alle centre og sektorer i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune vil sikre, at du har én kontaktperson, der kan guide dig rundt i kommunens tilbud 13 Familie, netværk og pårørende I Frederikshavn Kommune opfattes familie, netværk og pårørende til de borgere, der benytter kommunens tilbud på handicapområdet, som værdifulde samarbejdspartnere, der blandt andet kan bidrage med vigtig viden om borgerens livssituation. Pårørende kan have tilknytning til borgeren på en række forskellige måder, og det er relationen mellem borgeren og den pårørende, der er afgørende. Forældre er de naturlige, primære pårørende for børn og unge med nedsat funktionsevne. Voksne vælger selv, hvem der er deres pårørende, og det kan derfor både være forældre, børn, ægtefælle, en anden slægtning eller en nær ven. I forhold til børn, unge og deres familier tager Frederikshavn Kommunes tilgang udgangspunkt i samarbejdsmodellen ’Familien i Centrum’. Grundtanken på børneområdet er at se helhedsorienteret på familien omkring barnet med handicap. En del af dette er at yde en rådgivende og vejledende indsats til familien i forhold til den s amlede situation. Alle voksne mennesker har ret til at bestemme over og tage ansvar for deres eget liv. Udgangs punktet for at inddrage og samarbejde med pårørende er derfor, at borgeren er i centrum af eget liv. Frederikshavn Kommune involverer din familie og netværk efter aftale med dig Inddragelse og samarbejde med pårørende sker altid: -- med udgangspunkt i borgerens ønske og samtykke. -- underlagt den enkeltes ret til personlig integritet, selvbestemmelse og samfundsmæssige rettigheder. I forhold til borgere med en funktionsnedsættelse eller sygdom, der gør det svært at udtrykke egne ønsker og behov, har pårørende og fagprofessionelle et særligt ansvar for at tage udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Frederikshavn Kommunes tilgang til samarbejdet med pårørende vil blive uddybet i en pårørendepolitik, der er under udarbejdelse og som bliver dækkende for kommunens tilbud til voksne med nedsat funktionsevne. Initiativer -- Frederikshavn Kommune prioriterer det gode samarbejde med pårørende højt. -- Udgangspunktet for at inddrage pårørende er, at borgeren er i centrum af eget liv. -- Der udarbejdes en pårørendepolitik for tilbud på handicap- og psykiatriområdet. -- Alle botilbud for voksne på handicap- og psykiatriområdet udarbejder et lokalt tillæg til den overordnede pårørendepolitik. 14 Faglighed og fokus på det der virker Det er centralt, at fagligheden i Frederikshavn Kommunes indsats er helt i top. Der skal derfor i alle kommunens tilbud være fokus på den faglige tilgang og på medarbejdernes kvalifikationer. Der er behov for en række forskellige fagligheder i arbejdet på handicapområdet. Fælles for de forskellige fagligheder er, at det er centralt, at der sikres mulighed for løbende opkvalificering og videreuddannelse. Frederikshavn Kommune vil, i overensstemmelse med kommunens overordnede personalepolitik, sikre, at kommunens medarbejdere får de bedste muligheder for at udvikle evner og kompetencer for eget og kommunens bedste. Samtidig er det vigtigt, at der arbejdes ud fra en veldefineret faglig tilgang og med et klart mål for indsatsen. Indsatserne skal generelt understøtte den enkeltes mestringsevne, udvikling og aktive deltagelse. Frederikshavn Kommunes tilbud skal leveres med borgeren i centrum og de skal gøre en positiv forskel for modtageren. Derfor er det centralt, at der er fokus på den effekt tilbuddet har for de borgere, som benytter tilbuddet. Det løbende fokus på effekten skal samtidig afspejle sig i form af udvikling af kommunens tilbudsvifte. Udover at fokusere på effekten af kommunens tilbud, er det vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i den aktuelt bedste viden, og at denne viden udbygges og opdateres løbende. Initiativer -- Frederikshavn Kommune vil sørge for løbende videreuddannelse og opkvalificering af personalet. -- Frederikshavn Kommune har et særligt fokus på effekten af kommunens tilbud og indsatser. -- Tilbudsviften skal være i løbende udvikling med fokus på ”det der virker”. Frederikshavn Kommune følger løbende op på, at vores indsats virker for dig 15 Aktivitetstilbud Borgere i Frederikshavn Kommune, som er berettigede til aktivitets- og samværstilbud, skal have mulighed for at modtage et kvalificeret tilbud svarende til den enkeltes alder og funktionsniveau. På nuværende tidspunkt er der en række forskellige tilbud om beskæftigelse i dagtimerne for borgere med nedsat funktionsevne. Det er centralt, at der i alle Frederikshavn Kommunes tilbud om dagbeskæftigelse er fokus på borgernes udviklingspotentiale. Der skal således være mulighed for, at borgere, hvor funktionsevnen ændres over tid, får mulighed for at komme i nye aktivitetstilbud, der i højere grad passer den enkelte. Der skal samtidig være plads til, at borgere, der ikke kan varetage mere krævende opgaver med tiden, får mulighed for at udvikle sig på andre måder i deres aktivitets tilbud. Frederikshavn Kommunes aktivitetstilbud medvirker til at udvikle dine kompetencer med udgangspunkt i din nuværende livssituation Aktivitetstilbuddene skal være i løbende udvikling, så tilbuddene modsvarer de ønsker og behov brugerne har. I udviklingen af aktivitetstilbuddene skal der tages udgangspunkt i borgerens behov og ønsker. Udover de tilbud om beskæftigelse, der ligger i dagtimerne, vil Frederikshavn Kommune i de kommende år fokusere på etablering af aften- og fritidstilbud. Frederikshavn Kommune vil derfor arbejde for at sikre, at der er tilbud for alle borgere i aftener og weekender. Aktivitetstilbud om aftenen og i weekender kan eksempelvis organiseres i samarbejde med frivillige o rganisationer. Initiativer -- Frederikshavn Kommune vil etablere fritidstilbud til borgere med funktionsnedsættelse, når det giver livskvalitet for den enkelte. Gerne i samarbejde med frivillige organisationer. -- Frederikshavn Kommunes aktivitetstilbud tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og har fokus på borgerens udviklingspotentiale. -- Der er fokus på, at aktivitetstilbuddet er meningsfyldt for den enkelte. 16 Velfærdsteknologi Den teknologiske udvikling giver en række nye muligheder i forhold til opgavevaretagelsen på handicapområdet. Velfærds teknologi dækker over en række teknologier, der forsyner eller assisterer personer med velfærdsydelser og produkter. Frederikshavn Kommune ser velfærdsteknologiske løsninger som en måde at øge selvbestemmelse, livskvalitet, tryghed og aktiv deltagelse i samfundslivet for blandt andet personer med nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi kan d erudover understøtte inklusion, ved at øge muligheden for at fastholde og udbygge relationer og netværk. Derfor skal der i de kommende år være fokus på udnyttelse af velfærdsteknologi på områder, hvor det er meningsfuldt. På børne- og ungeområdet betragtes IT som et middel til at øge alle børn og unges kompetencer, og anvendes til både leg, læring og lektiehjælp. Endvidere anvendes IT som kompenserende hjælpemiddel til børn og unge med særlige behov. Velfærdsteknologi kan medvirke til at gøre mennesker mindre afhængige af hjælp fra andre, og dermed til at give den enkelte et mere aktivt liv. På den måde medvirker velfærdsteknologien også til at gøre borgerne mere selvhjulpne og understøtter således blandt andet princippet omkring hjælp til selvhjælp. Frederikshavn Kommune benytter velfærdsteknologi, når det kan medvirke til at skabe øget livskvalitet for dig Initiativer -- Frederikshavn Kommune anvender aktivt velfærdsteknologi med henblik på at skabe øget selvbestemmelse og livskvalitet for borgere med nedsat funktionsevne. -- Frederikshavn Kommune har fokus på identificering af områder, hvor velfærdsteknologi kan bidrage positivt for den enkelte borger. -- Frederikshavn Kommune inddrager den enkelte borger i beslutninger omkring anvendelse af velfærdsteknologi og benytter det kun, hvor det giver mening for borgeren. -- Frederikshavn Kommune vil oprette og sikre mulighed for oprettelse af mindre projekter, hvor man kan afprøve nye former for velfærdsteknologi. 17 Frivillighed Der skal på handicapområdet i Frederikshavn Kommune være fokus på samskabelse. Løsninger skal findes i et tættere samspil mellem den enkelte, netværket og civilsamfundet, og en central del af dette er samarbejde med frivillige. Der skal derfor i de kommende år åbnes op for, at eksempelvis frivillige organisationer indtænkes i fremtidens velfærdsløsninger. Det er ikke tanken, at frivillige organisationer skal overtage kommunale opgaver, men at de, via deres arbejde, understøtter borgerne på måder, som kommunen ikke har mulighed for. Det vil være en opgave for Frederikshavn Kommune, at skabe de bedst mulige vilkår for at frivillige kan bidrage til opgaveløsningen på handicapområdet. Frederikshavn Kommune vil gøre det attraktivt at være frivillig, og samtidig er det centralt, at kommunen medvirker til at mindske barriererne for at frivillige kan bidrage mest muligt. Dette gøres blandt andet gennem udarbejdelse af en politik for frivilligt socialt arbejde, som skal medvirke til at skabe rammerne for at frivillige inddrages i opgaveløsningen i Frederikshavn Kommune. For at kunne samarbejde med de frivillige kræfter bedst muligt, er det nødvendigt, at Frederikshavn Kommune påtager sig en koordinerende rolle, hvilket blandt andet kan ske gennem ansættelse af en ressourceperson på frivilligområdet. Ressourcepersonens opgave kan blandt andet være at koordinere og samle de frivilliges indsats, og at fungere som bindeled mellem de frivillige og kommunens medarbejdere. Initiativer -- Frederikshavn Kommune vil skabe de bedst mulige vilkår for at frivillige kan bidrage til opgaveløsningen på handicapområdet. -- Der er fortsat fokus på samarbejde med de frivillige organisationer. -- Der udarbejdes en samlet politik for frivilligt socialt arbejde i Frederikshavn Kommune. -- Der ansættes en ressourceperson til frivilligområdet i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune vil skabe de bedste vilkår for, at frivillige kræfter kan gøre en forskel for dig 18 Botilbud Det er i Frederikshavn Kommune et fokusområde at sikre handicapvenlige forhold i kommunens bygninger. De fysiske rammer gælder både i borgerens egen bolig og øvrige bygninger i kommunen. Det er vigtigt, at alle borgere har et passende sted at bo. Mennesker med funktionsnedsættelse skal derfor have mulighed for at bo i en bolig, der imødekommer personens særlige behov. Samtidig er det centralt, at Frederikshavn Kommunes botilbud giver borgeren mulighed for at leve sit liv mest muligt på egne præmisser. For en række borgere vil der være fordele ved at bo i samme opgang som andre ligesindede. Frederikshavn Kommune vil derfor arbejde for oprettelse af opgangsfællesskaber til bestemte målgrupper. En del af opholdet kan være afklaring af, hvordan man fremadrettet skal bo. Vi vil arbejde for oprettelse af opgangsfællesskaber til eksempelvis målgrupper som borgere med ADHD og autisme spektrum forstyrrelser. Som beboer i kommunens botilbud får du mulighed for at leve dit liv mest muligt på egne præmisser Initiativer -- Frederikshavn Kommune vil etablere opgangsfællesskaber for forskellige målgrupper. -- Frederikshavn Kommune vil give borgerne i kommunens botilbud mulighed for at leve deres liv mest muligt på egne præmisser. -- Frederikshavn Kommunes botilbud skal sikre mulighed for social deltagelse og modvirke isolation. -- Frederikshavn Kommune tilbyder en variation af botilbud målrettet borgere med forskellige behov. 19 Sundhed Sundhed er et tværgående tema i Frederikshavn Kommune, og der er i Frederikshavn Kommune formuleret en sundhedspolitik, som vil være det primære styringsredskab i forhold til at sikre alle borgere lige mulighed for at leve et sundt liv. Handicappolitikken understøtter alle indsatsområderne i sundhedspolitikken, og vil udvælge enkelte, som er særligt relevante i forhold til borgere med funktionsnedsættelse. På handicapområdet vil et særligt fokusområde være social ulighed i sundhed. Sundhedsprofilen for Frederikshavn Kommune viser en social ulighed på stort set alle parametre, og der er derfor behov for tiltag, der kan mindske denne ulighed. Det er derfor vigtigt for Frederikshavn Kommune at have fokus på specifikke tilbud til borgere, der er særligt udsat på deres sundhed, hvilket blandt andet omfatter børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne. Frederikshavn Kommune skaber rammerne for at du kan leve et sundt og aktivt liv Frederikshavn Kommunes sundhedsindsats tager udgangspunkt i KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Faktorerne er derudover udvidet med Mental sundhed, og benævnes derfor KRAMM. Den mentale dimension er central, og kan i daglig tale beskrives som borgernes trivsel. Begrebet mental sundhed skal opfattes som et positivt begreb, der indeholder mere end fravær af psykisk sygdom. Frederikshavn Kommune vil arbejde aktivt med den mentale sundhed, idet det er en vigtig faktor for at borgere med nedsat funktionsevne kan udvikle sig og opleve livskvalitet. Mental sundhed handler blandt andet om adgang til skove, parker og andre friarealer, og det er derfor centralt, at mennesker med begrænset bevægelsesfrihed kan gøre brug af byerne og naturen i kommunen. Derfor vil Frederikshavn Kommune via information og kommunikation oplyse om, hvilke områder der er tilgængelige for borgere med nedsat funktionsevne. Som et særligt indsatsområde for borgere med nedsat funktionsevne, vil Frederikshavn Kommune have fokus på tand sundhed. Der skal være fokus på tandsundhed, idet der er tale om forebyggelige sygdomme, der kan have alvorlig indflydelse på velbefindende og livskvalitet. Fremme af tandsundheden vil blandt andet kunne iværksættes gennem undervisning og konkret træning i mundhygiejnevedligehold til medarbejdere på handicapområdet eller øgede muligheder for forebyggende tandlægebesøg. Initiativer -- Frederikshavn Kommune har, med udgangspunkt i KRAMM-faktorerne, fokus på sundhed i alle tilbud til b orgere med nedsat funktionsevne. -- Der udarbejdes en sundhedsdelplan for alle tilbud til borgere med nedsat funktionsevne. -- Frederikshavn Kommune vil via information gøre opmærksom på rekreative områder, der er tilgængelige for borgere med nedsat funktionsevne. -- Der er fokus på bevægelse i alle tilbud til borgere med funktionsnedsættelse. -- Frederikshavn Kommune har et særligt fokus på tandsundheden blandt borgere med nedsat funktionsevne. 20 Opfølgning på handicappolitikken Handicapindsatsen i Frederikshavn Kommune skal gøre en positiv forskel for borgere med nedsat funktionsevne i forhold til de parametre, som er nævnt i denne politik. Handicappolitikken vil derfor blive vurderet på, om den har medvirket til at skabe øget livskvalitet for de borgere, som indsatsen er tiltænkt at være til gavn for. Hvor opfølgningen på den tidligere handicappolitik byggede på bidrag fra Frederikshavn Kommunes forskellige centre, vil opfølgningen på denne politik bygge på bidrag fra de borgere, som indsatsen er målrettet. Eftersom der er tale om en meget forskelligartet gruppe af mennesker, vil de mest hensigtsmæssige metoder til evaluering af de enkelte områder blive anvendt. Evalueringen vil på denne måde ikke kun give en indikation af, om Frederikshavn Kommune har iværksat de initiativer, som vi har lovet, men også af, om de iværksatte initiativer rent faktisk har været til gavn for borgerne. Opfølgningen på handicappolitikken vil blive gennemført efter fire år og vil således være udarbejdet senest ved udgangen af 2017. Handicappolitikken er et levende og dynamisk dokument, som løbende kan tilpasses efter behov. 21 Frederikshavn Kommunes Handicappolitik 2014- 2017 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Kontakt [email protected] Yderligere information www.frederikshavn.dk Bilagsforside Dokument Navn: Sundhed med lyst til livet - sundhedspolitik 2017 - 2020 15 februar 2017.pdf Dokument Titel: Sundhed med lyst til livet - sundhedspolitik 2017 - 2020 15 februar 2017 Dokument ID: 1786041 Placering: Emnesager/Sundhedspolitik 2017 - 2020/Dokumenter Dagsordens titel Høring af Sundhedspolitik 2017 - 2020 - Sundhed med lyst til livet! Dagsordenspunkt nr 10 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1 ed dh Sun ! T E IV L L TI 2020 ED T 170 S 2 LY TIK M NDHED SU O SP LI Forord Sundhed med lyst til livet! Sundhed handler om at have det godt! Det er individuelt for os, hvornår vi har det godt, men at have lyst til at leve livet, det tror jeg, de fleste vil pege på. Derfor er vores ønske med denne nye Sundhedspolitik at arbejde for sundhed med lyst til livet! Kommunen kan ikke realisere denne Sundheds politik alene. Derfor har det været vigtigt for Sundhedsudvalget, at p rocessen med at udarbejde og formulere denne Sundhedspolitik har været bredt forankret. Vi har derfor afholdt a dskillige borgermøder rundt i hele kommunen, b esøgt virksomheder, talt med Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, f rivillige og vores Sundhedspanel. Mange har bidraget til udarbejdelsen af politikken og ligeså mange skal bidrage og samarbejde, hvis det skal lykkes at realisere Sundhedspolitikkens ambition og pejlemærker. 2 Endnu et vigtigt skridt Jeg tror på, at vi ved fælles indsats kan løfte sundhedsindsatsen i Frederikshavn Kommune yderligere. Vi præsterer allerede i dag helt i top blandt kommunerne og er en foregangskommune på sundhedsområdet. Det skal vi fortsat være! Med denne 3. udgave af Sundhedspolitikken siden kommunesammenlægningen i 2007 tager vi endnu et vigtigt skridt. Vi har denne gang fokus på flere målgrupper: Børn, unge, ældre, kronikere og udsatte grupper. Det er vigtigt, at vi tør prioritere vores indsats, så den virker for dem, der har behov. Vi ønsker at spille sammen med borgere, virksomheder, foreninger og alle andre om at skabe sundhed med lyst til livet. Bolden er hermed givet op, og jeg håber, I vil spille med. Med venlig hilsen Anders Broholm, formand for Sundhedsudvalget 3 Vores Ambition ambition - på vej mod lyst til sundhed! ”Jo før, jo bedre – på vej mod lyst til sundhed”. Sammen med borgeren ønsker Frederikshavn Kommune at skabe lyst til livet med fokus på m ental og fysisk sundhed og det sociale fællesskab. Hånd i Hånd Vi vil gå hånd i hånd med borgeren, lokalsamfundet, frivillige, klubber, organisationer, virksomheder og vores samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet på vejen mod lyst til sundhed. Med dette ønsker Frederiks havn at fastholde sin position som f oregangskommune inden for sundhedsområdet. 4 r e rk e a m e l j Pe Tidlig indsats Sammen om sundhed Lige forudsætninger for sundhed Exitstrategi 5 Tidlig indsats I Frederikshavn Kommune har vi en tro på, at borgerne selv tager ansvar for egen Det er her den tidlige indsats for alvor giver sundhed. Grundlæggende baserer det sig mening, så de gode vaner i barndommen forbliver i på, at sundhed er individuelt og afhæn- bevidstheden i voksenlivet. gigt af den enkeltes behov og liv. Vi har derfor fokus på at give borgerne kendskab Sundhedstilbud kan være tilbud til sårbare gravide til og viden om de måder, livsstil og valg - dagtilbud og skoler med bevægelse og sunde akti påvirker egen sundhed på. viteter – samarbejde med ungdomsuddannelser om aktiviteter, der appellerer til unge - grønne byrum med plads til at udfolde sig for alle aldre – cykelsti Frederikshavn Kommune arbejder ud fra devisen, er, der understøtter sunde transportmuligheder – et ”den der kan selv, skal selv”. Men samtidig er vi op levende foreningsliv - sunde arbejdspladser – hjælp mærksomme på at hjælpe dem, der har behov. Som til at droppe cigaretterne - tackle stressen eller de kommune skal vi kunne sætte tidligt ind. ”Jo før – jo dårlige alkoholvaner. bedre!” Vi skal forebygge og begrænse udvikling af mental og fysisk sygdom, og isolation og ensomhed Vi ønsker at involvere borgeren - og gerne dennes skal minimeres. Vi skal være på forkant! netværk - i opgaven. Og vi anvender gerne tekno logien, hvor det er relevant, så borgeren kan leve Det er vigtigt, at vi har sundhedstilbud til mange livet så selvstændigt som muligt. målgrupper, men særlig vigtigt, at vi retter opmærk somheden på sundhed hos vores børn og unge. Vi skal investere i sundhed - forebygge og målrette vores tilbud! 6 Lige forudsaetninger for sundhed Fælles for os alle er, at vores mentale og fysiske sundhed og det sociale fællesskab er helt afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har vi ikke alle de samme forudsætninger for det. I Frederikshavn Kommune oplever vi en stor og uacceptabel ulighed i sundhed. Og den skal vi gøre op med. Vi har derfor et stort ansvar for at prioritere og målrette sundheden i alle aspekter af borgernes liv - og ad den vej give borgerne potentiale og højne De ressourcestærke med en høj uddannelse, stabil til livskvaliteten ligeligt i hele kommunen. Der skal knytning til arbejdsmarkedet og stærke sociale relati være tilgængelighed i kommunens tilbud for de oner har gennemsnitligt set et markant bedre helbred borgere, der har behov - også borgere med flerkul og færre mentale problemer end dem, der ikke fik de turel baggrund. samme chancer og muligheder fra barns ben. Der skal være fokus på de sårbare dele af befolk Skævheden i Frederikshavn Kommune handler i høj ningen, f.eks. med tilbud til psykisk sårbare og grad om en social og sundhedsmæssig ulighed, og socialt udsatte. det starter før fødslen og fortsætter livet igennem. Det skal være lettere for alle at træffe de sunde valg og finde kulturelle fællesskaber! 37 Sammen om sundhed I Frederikshavn Kommune skal vi sætte fokus på aktiviteter i borgernes nærmiljø, så borgerne kan ”spille bold” med m ange forskellige sunde aktiviteter. Vi ønsker stærke lokalsamfund, hvor der er plads til, at de sunde aktiviteter udfolder sig. Vi skal samtidig sikre, at der sker koordinering af samarbejdet med vores sundhedsfaglige samar bejdspartnere – eksempelvis lægerne og hospita Frederikshavn Kommune ønsker et stærkt samspil om lerne, så borgerne i videst muligt omfang oplever sundhed med foreningslivet, organisationer, uddan sammenhæng. nelsesinstitutioner, virksomheder, frivillige, borgere i byerne og de omkringliggende lokalsamfund. Frederikshavn Kommune er en central aktør i dette samspil, og vi er parate til at tage over, når opga Hvis borgerne får brug for sundhedsfaglig hjælp, verne flytter sig, så borgerne kan modtage sund skal de opleve, at der er sammenhæng, i det hedsydelser der, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Frederikshavn Kommune tilbyder, som en del af borgerens nære sundhedsvæsen. Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik danner rammen for sundhed, og det er naturligt, at der i praksis sker sammentænkning med kommunens ø vrige politikker og Sundhedsaftalen for Region Nordjylland. 8 Exitstrategi Frederikshavn Kommune har et stærkt ”Vi kan selv, men ikke alene!” Det gælder også ønske om, at vi står sammen om sundhed. Frederikshavn Kommune. Vi tror på, at det er Det er derfor naturligt, at kommunen sundt at gøre det sammen. bidrager til, at de borgere, som ikke længere har brug for kommunal hjælp, bringes videre til fritidsklubber, organisationer m.v., så borgerens lyst til sundhed forankres i lokale netværk. 9 Aktorer - vi står sammen om sundhed Indenfor Frederikshavn kommunes grænser bl.a. yy Arbejdsmarkedsområdet, yy Frivillige, foreninger yy Sundhedstjenesten, erhvervslivet og klubber daginstitutioner og skoler yy Byplanlægning, transport, yy Handicap, socialpsykiatri yy Ungdomskolen, naturen, lokalsamfund, og misbrugsbehandling Ungdomsuddannelser yy Hjælpemidler, velfærds- yy Sundheds- og træningscentre boligforeninger yy Biblioteker og kulturelle aktører 10 teknologi og sundheds IT yy Sygepleje og ældrepleje Sundhedsfaglige samarbejdspartnere Praktiserende læger Hospitaler - somatiske, psykiatriske og privathospitaler Interesseorganisationer og patientforeninger Speciallæger: Hudlæger, tandlæger, øre- næse- halslæger m.m. Privatpraktiserende sundhedsydere: Fysioterapeuter, psykologer, fodterapeuter m.m. 11 17-010 - Frederikshavn Kommune - Grafik Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Telefon 98 45 50 00 www.frederikshavn.dk Bilagsforside Dokument Navn: Lægevalg ved flytning.pdf Dokument Titel: Lægevalg ved flytning Dokument ID: 1759382 Placering: Emnesager/Kommunalt Lægeligt Udvalg - KLU 2016/Dokumenter Dagsordens titel Orientering om Afgørelse fra Sundhedsstyrelsen i klagesager om lægeskift Dagsordenspunkt nr 14 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1 Lægevalg ved flytning – må borgeren beholde læge med lukket for tilgang? - I alle de beskrevne scenarier på tegningen har hidtidig læge (centrum i cirkel) lukket for patienttilgang, når borgeren flytter adresse Scenarie 1: Borger flytter uden for lægens praksisområde, men inden for kommunen – borger kan beholde lægen, men fraskriver sig ret til sygebesøg Scenarie 7: Borger flytter fra en anden kommune til en tredje kommune. Borger SKAL foretage nyt lægevalg, , med mindre de opfylder betingelser* Scenarie 3: Borger tilflytter fra anden kommune, men har i forvejen læge i tilflytterkommune – borger kan beholde lægen. Scenarie 2: Borger flytter inden for kommunegrænsen og lægens praksisområde – borger kan beholde lægen. Kommunegrænse Adresse før Flytning Adresse efter Flytning Adresse efter Flytning Adresse efter Flytning Adresse før Flytning Adresse før Flytning Scenarie 4: Borger tilflytter fra anden kommune, men uden for afstandsgrænse – borger SKAL foretage nyt lægevalg, med mindre de opfylder betingelser* og fraskriver sig ret til sygebesøg Adresse efter Flytning Lægens adresse Adresse før Flytning Scenarie 5: Borger flytter uden for kommunegrænsen – borger SKAL foretage nyt lægevalg, med mindre de opfylder betingelser* Adresse efter Flytning Adresse efter Flytning Scenarie 6: Borger flytter inden for lægens praksisområde, men uden for kommunegrænsen – borger kan beholde lægen. 5 km: Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør Kommune 15 km: Alle andre kommuner Adresse efter Flytning * §1 stk. 9 i bekendtgørelse nr. 966 af 29/08/2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren Bilagsforside Dokument Navn: Satspulje-sundheds-og-aeldreomr-2017-2020.ashx.pdf Dokument Titel: Satspulje-sundheds-og-aeldreomr-2017-2020.ashx Dokument ID: 1758653 Placering: Emnesager/CSP satspuljer på Sundheds-og Ældreområdet 2017-20120/Dokumenter Dagsordens titel Orientering om satspuljen på sundheds- og ældreområder for 2017-2020 Dagsordenspunkt nr 18 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1 Regeringen Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Liberal Alliance Alternativet Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti 8. november 2016 Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 Partierne bag satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet er enige om at afsætte 769,7 mio. kr. i aftaleperioden 2017-2020 til følgende overordnede indsatsområder: Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien Styrket indsats for de svageste ældre Sundhed – forebyggelse, rehabilitering og kvalitet 1. Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien 1.1 Nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord som led i at reducere overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser Den mest udslagsgivende årsag til overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser er selvmord. Selvmord er 20 gange mere hyppigt forekommende hos mennesker med psykiske lidelser sammenlignet med den øvrige befolkning, og selvmordsrisikoen er høj inden for alle psykiske lidelser. Satspuljepartierne er derfor enige om, at der etableres et nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord. Partnerskabet skal sikre et velfungerende samarbejde mellem relevante aktører og yde rådgivning på henholdsvis nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Partnerskabet skal: Styrke og koordinere den eksisterende nationale vidensindsamling og vidensformidling vedr. fx metoder til forebyggelse af mistrivsel og selvmord. Dette kan bl.a. ske gennem en national videnskonference og/ eller analyser. Rådgive Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i forhold til faglige vejledninger og øvrige behov på området. Understøtte sammenhængende forebyggelses- og behandlingstilbud af høj kvalitet i kommuner og regioner på tværs af sektorer – både med fokus på voksne samt børn og unge med selvmordstanker. Dette kan bl.a. ske via netværksaktiviteter. Indsamle internationale erfaringer på området. Partnerskabet skal bestå af repræsentanter fra: De regionale selvmordsforebyggende centre, Regionerne Kommuner, herunder repræsentanter for indsatser målrettet børn og unge, Forskningsenheder og videnscentre på området, NGO’er som fx Livslinien, Psykiatrifonden, Nefos, Børnetelefonen mv., Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen Sundhedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen i partnerskabet. 2 På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2020 i alt 4,0 mio. kr. til finansiering af de initiativer, som iværksættes af Nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord. Mio. kr. Nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord som led i at reducere overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser 2017 2018 2019 2020 Permanent 1,0 1,0 1,0 1,0 - Midlerne afsættes i regi af Sundhedsstyrelsen, som udmønter midlerne efter aftale med partnerskabet, der kan anvende midlerne til analyser, konferencer, workshops og lignende. Sundhedsstyrelsen administrerer midlerne og kan anvende op til 0,1 mio. kr. årligt til sekretariatsbetjeningen af partnerskabet. 1.2. Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord og udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse Forskning viser, at der er en betydelig øget risiko for selvmordsforsøg den første uge efter udskrivning fra psykiatrien. Selvmord i forbindelse med udskrivning er ofte uventede og er ikke koblet til fx en bestemt patientgruppe eller diagnose. Satspuljepartierne er derfor enige om et nyt pilotprojekt, der skal afprøve, om indførslen af ambulant kontakt med relevant fagligt personale inden for den første uge efter udskrivning fra psykiatrien kan være med til at forebygge selvmord og selvmordsforsøg for særligt sårbare patienter, herunder unge mennesker med psykiske lidelser. Kontakten kan forestås af fx sygeplejersker, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter eller psykologer. Typisk vil borgeren møde op på sygehusafdelingen, men i nogle tilfælde kan besøget foregå i borgerens eget hjem, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region og vil efterfølgende blive evalueret. Desuden ønsker satspuljepartierne en yderligere udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse. De regionale centre til selvmordsforebyggelse tilbyder et professionelt behandlingstilbud til personer, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt selvmord, herunder personer, der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord. Der er afsat 12,0 mio. kr. årligt i permanente midler til centrene i regi af satspuljeaftalen for 2010-2013. Midlerne er overført til regionernes bloktilskud fra 2014. Centrene yder desuden rådgivning, undervisning og supervision til sundhedspersonale og andre, der i deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede og deres pårørende. Med en udbygning af centrene vil de kunne udbrede indsatsen over for selvmordstruede og dermed understøtte centrenes målsætning om et hurtigt opfølgende behandlingstilbud. På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2020 i alt 20,8 mio.kr. til en pulje til et pilotprojekt i én region til forebyggelse af selvmord samt 1,0 mio. kr. til en evaluering af pilotprojektet, som forestås af Sundhedsstyrelsen. Derudover afsættes 7,8 mio. kr. til en pulje til udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse. Der afsættes herudover endvidere 0,4 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. 3 Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Ambulant kontakt efter udskrivning (pilotprojekt) Evaluering 2,9 5,0 4,9 8,0 - - - 1,0 - Pulje til udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse 1,9 2,0 1,9 2,0 - 1.3. Psykiatritopmøde i 2017 og 2018 Med satspuljeaftalen for 2016-2019 blev der afsat 1,0 mio. kr. til foreningen Det Sociale Netværk til afholdelse af foreningens Psykiatritopmøde i 2016 Satspuljepartierne er enige om, at Psykiatritopmøderne bidrager til opbygning af viden, erfaring og konkret information for psykiatrien generelt set, og partierne er derfor enige om at afsætte midler til afholdelse af et Psykiatritopmøde i både 2017 og 2018. Satspuljepartierne ønsker med bevillingen at understøtte topmødets udviklende og tværpolitiske funktion. På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2018 2,0 mio. kr. til afholdelse af Psykiatritopmøderne. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Psykiatritopmøde i 2017 og 2018 1,0 1,0 - - - 1.4. Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere Ifølge psykiatriloven skal der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling m.v. Patientrådgivere beskikkes, når en patient udsættes for et tvangsindgreb. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten om alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling. Der har i tidligere satspuljeaftaler, senest med satspuljeaftalen for 2008-2011 været afsat midler til at understøtte informations- og uddannelsesaktiviteterne til patientrådgiverne, så de er klædt på til at varetage opgaven. Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt, at informations- og uddannelsesaktiviteterne til patientrådgiverne fortsætter. Det er vigtigt, at patientrådgiverne undervises i blandt andet psykiatriloven, så de er i stand til at rådgive patienterne om alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatriske afdelinger. Satspuljepartierne ønsker med bevillingen at understøtte disse informations- og uddannelsesaktiviteter. På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2020 1,6 mio. kr. til. informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere 0,4 0,4 0,4 0,4 - 1.5. Forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien Satspuljepartierne er enige om at afprøve nye metoder til behandling af mennesker med psykiske lidelser, herunder metoder, der kan mindske medicinforbruget i psykiatrien. 4 Med inspiration fra bl.a. Norge ønsker satspuljepartierne derfor at oprette en forsøgsordning med et medicinfrit afsnit til mennesker med psykiske lidelser, som en del af et eksisterende psykiatrisk afsnit. I stedet for medicin skal det medicinfrie afsnit tilbyde andre former for terapi og aktiviteter. Afsnittet skal fokusere på recovery, og patienterne vil i stedet for medicin blive tilbudt alternative behandlingsforløb i form af fx musikterapi, miljøterapi, psykoterapi og forskellige former for aktivitetstilbud. Endvidere vil der være fokus på, at personalet på afsnittet har kendskab til nyeste viden på området for medicinfri behandling. Satspuljepartierne er enige om, at det er centralt, at den lægefaglige behandling af den enkelte patient ikke forringes som følge af forslaget. Det kan derfor være nødvendigt undtagelsesvist at flytte patienter til afsnit, hvor der er mulighed for at anvende medicin, hvis dette skønnes lægefagligt mest forsvarligt i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region og vil efterfølgende blive evalueret. Alle regionerne kan søge puljen, hvorefter der udvælges én region på baggrund af de indkomne ansøgninger. På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2019 i alt 10,2 mio. kr. til en pulje målrettet regionerne til forsøg med et medicinfrit afsnit samt 0,5 mio. kr.(løn) til en evaluering. Der afsættes herudover endvidere 0,3 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Pulje forsøgsprojekt med medicinfrit afsnit Evaluering 2,9 3,4 3,9 - - - 0,5 - - - 1.6. Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer – samt udbredelse og implementering i regioner og kommuner Satspuljepartierne er enige om, at børn og unge med psykiske udfordringer skal tilbydes en mere sammenhængende indsats og den bedst mulige udredning og behandling med henblik på at forebygge behovet for medicinsk behandling. Satspuljepartierne ønsker derfor at understøtte, at der udarbejdes en række tværgående forløbsprogrammer for børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, angst, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd mv. Et forløbsprogram beskriver rammerne for den indsats og den koordination, der skal igangsættes for målgruppen på tværs af region og kommuner, herunder ansvars- og opgavefordeling samt procedurer for samarbejde, koordinering og kommunikation mellem de involverede aktører på tværs af enheder og sektorer. Det kan fx være sygehus, praktiserende læge, sociale tilbud, skoler og ungdomsuddannelser, sundhedsplejersker og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Desuden indeholder forløbsprogrammet en beskrivelse af implementering og opfølgning på programmet. Programmerne kan bl.a. indeholde forslag om konkrete samarbejdskonstruktioner mellem fx psykiatrien, PPR, den alment praktiserende læge og den kommunale sagsbehandler, herunder muligheden for tværgående rådgivning eller supervision i det omfang, det vurderes relevant. Ligesom inddragelse af barnet eller den unge samt dennes forældre skal være en del af forløbsprogrammerne. Formålet med forløbsprogrammerne er således at understøtte sammenhængende og koordinerede forløb på tværs af sektorer og forvaltningsområder, høj faglig kvalitet i den samlede indsats, hensigtsmæssig ressourceudnyttelse samt inddragelse af borgere og pårørende. Programmerne skal således 5 sikre, at de relevante parter inddrages i forløbet, der skal sikre en helhedsorienteret indsats for barnet eller den unge. Forløbsprogrammerne skal understøtte de allerede eksisterende initiativer på området. Det er vigtigt at sikre, at forløbsprogrammerne forankres og udbredes i kommuner og regioner, herunder tilpasses de lokale forhold. Derfor afsættes en pulje til dette formål, som regioner og kommuner kan ansøge. Midlerne skal blandt andet gå til, at kommuner og regioner kan frikøbe relevant personale til at sikre det tværgående samarbejde i regi af forløbsprogrammerne. Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativet i satspuljeaftalen på Social- og Indenrigsministeriets område (2017-20) ”Udviklings- og investeringsprogrammet for sårbare og udsatte børn og unge”. På den baggrund afsættes der 3,0 mio. kr. i 2017 til udviklingen af tre forløbsprogrammer i regi af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter samt 1,0 mio. kr. til en evaluering af forløbsprogrammerne, som forestås af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Derudover afsættes der 33,5 mio. kr. i 2018-2020 til en pulje til udredelse og implementering af forløbsprogrammerne i regioner og kommuner. Der afsættes herudover endvidere 0,5 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Udvikling af forløbsprogrammer 3,0 - - - - Udbredelse og implementering - 10,7 10,9 11,9 - Evaluering - - 1,0 - - 1.7. Videreførelse af sociolance-projektet I satspuljeaftalen for 2015 – 2018 blev afsat 5 mio. kr. til i perioden 2015 – 2016 til en forsøgsordning med et socialt udrykningskøretøj. Puljemidlerne blev udmøntet til et socialt udrykningskøretøj – pilotprojekt socialoance – som Københavns Kommune, Københavns Brandvæsen og Region Hovedstaden gik sammen om. Formålet med projektet er at løfte kvaliteten i den opsøgende og forebyggende indsats for gruppen af socialt udsatte, samt at aflaste det præhospitale beredskab i opgaver, der vurderes at have en mere socialfaglig karakter end en akut sundhedsfaglig karakter. De umiddelbare erfaringer er, at den særlige kombination af social- og sundhedsfaglige kompetencer i sociolancen muliggør, at socialt udsatte borgere kan hjælpes i situationer, som ellers ikke ville kunne håndteres, fordi borgerne normalt ikke vil tage imod de eksisterende tilbud om eksempelvis at blive kørt til en akutmodtagelse. Satspuljepartierne ønsker at sikre en videreførelse af sociolance-projektet i et år, så der kan træffes beslutning om evt. fortsættelse af projektet på baggrund af den evaluering, som ventes at foreligge ved udgangen af juni 2017. En forlængelse af projektet i et år fra 1. april 2017, hvor den nuværende bevilling udløber, vil betyde, at de kompetencer og kontakter, der er erhvervet i forbindelse med projektet ikke går tabt, mens evalueringen finder sted, og der efterfølgende træffes beslutning om evt. videreførelse. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 4,0 mio. kr. til videreførelse af sociolanceprojektet i et år fra 1. april 2017. Satspuljepartierne er enige om, at finansieringen af sociolanceprojektet efter 1.april 2018 skal overgå til de projektansvarliges regi, såfremt evalueringen anbefaler en fortsættelse af sociolancen. 6 Mio. kr. 2017-pl Videreførelse af sociolance-projektet 2017 4,0 2018 - 2019 - 2020 - Permanent - 2. Styrket indsats for de svageste ældre 2.1. Nationale kvalitetsindikatorer i ældreplejen Der er på nuværende tidspunkt begrænset viden om kvaliteten af den hjælp og pleje, som svage ældre modtager i kommunerne. For at understøtte en mere ensartet og høj kvalitet i plejen af svage ældre er der derfor behov for mere systematisk at indsamle data, som gør det muligt at opgøre og sammenligne kvaliteten af plejen på tværs af kommunerne. Det overordnede formål med dataindsamlingen er at opnå viden om effekten for borgerne af den samlede plejeindsats. Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at igangsætte en foranalyse af muligheden for at måle faglig kvalitet på borgerniveau. Foranalysen indeholder to spor. I det første spor undersøges muligheden for at udvikle 3-5 overordnede kvalitetsindikatorer, som måler kvaliteten af ældreplejen på tværs af social- og sundhedsfaglige indsatser i kommunerne, fx i forhold til forebyggelse af underernæring og medicinfejl. I det andet spor ses der på den brugeroplevede kvalitet, og det undersøges nærmere, hvordan de nationale tilfredshedsundersøgelser blandt modtagere af hjemmehjælp og beboere på plejehjem kan styrkes. Relevante fagpersoner og interessenter vil løbende blive inddraget i arbejdet. På den baggrund afsættes der 2,0 mio. kr. i 2017 til udarbejdelse af en foranalyse af muligheden for at udvikle et bedre datagrundlag for kvaliteten i ældreplejen. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Nationale kvalitetsindikatorer for ældreplejen 2,0 - - - - 2.2. Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens blev etableret i september 2007 som et udviklingsprojekt i perioden 2007-2011 med støtte fra satspuljen og Sygekassernes Helsefond. Med satspuljeaftalen 2011, satspuljeaftalen 2012 og satspuljeaftalen 2015 er der af flere omgange afsat midler til midlertidig videreførelse af videnscentret. Nationalt Videnscenter for Demens har dels til opgave at styrke og koordinere den sundhedsfaglige forskning i forhold til udviklingen af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud på demensområdet, dels at sikre en fast forankret videnspredning og formidling til regioner og kommuner til gavn for behandling, pleje og rådgivning af personer med demens og deres pårørende. Videnscentrets hjemmeside www.videnscenterfordemens.dk er udviklet til hele Danmarks portal på demensområdet. Satspuljepartierne er enige om at gøre støtten til Nationalt Videnscenter for Demens permanent med henblik på at understøtte centrets aktiviteter i forhold til forskning, udvikling og formidling af viden på demensområdet i Danmark. Permanentgørelsen af Nationalt Videnscenter for Demens finansieres bl.a. ved at omprioritere bevillingen til ÆldreForum fra 2017. Bevillingen til ÆldreForum er på 3,4 mio. kr. årligt. 7 På den baggrund afsættes der 19,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 og 8,0 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til en permanentgørelse af Nationalt Videnscenter for Demens. Der afsættes herudover endvidere 0,2 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Nationalt Videnscenter for Demens 1,5 1,6 7,9 8,0 8,0 2.3. Ældredatabasen Ældredatabasen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere og nuværende ældregenerationer. Siden 1997 er der hvert 5. år blevet indsamlet viden om disse ældregenerationers livssituation og valg på en række områder som funktionsevne, helbred, levevilkår, bolig, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mv. Databasen adskiller sig fra øvrige data på området, da den følger samme gruppe af ældre over tid, og den giver et godt vidensgrundlag for videreudviklingen af ældreområdet samt forskning og analyser. Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at genfinansiere spørgeskemaundersøgelsen med henblik på at opdatere informationerne i databasen. Som noget nyt i 2017 sættes desuden fokus på bl.a. ensomhed samt den kommende ældregenerations prioriteringer og valg i planlægningen af deres alderdom. De afsatte midler dækker SFI’s arbejde med dataindsamling og bearbejdning samt forbedring af undersøgelsen via en følgegruppe, der skal kvalificere dataindsamlingen og øge brugen af databasen. Data stilles til rådighed for forskere og andre aktører i forbindelse med undersøgelser mv. På den baggrund afsættes der 4,5 mio. kr. i 2017 til en opdatering af oplysningerne i Ældredatabasen. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Ældredatabasen 4,5 - - - - 2.4. Forbedret tandsundhed for de svageste ældre Prognoser peger på, at stadigt flere ældre borgere vil bevare egne naturlige tænder langt op i alderen. Samtidig lever flere længere og med kroniske sygdomme, der kan resultere i funktionsevnebegrænsninger og dermed ringere egenomsorg. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af tandplejen for særligt de svageste ældre, fordi tand- og mundsundhed hos ældre ikke er en isoleret problemstilling, men må ses i sammenhæng med helbred, livsvilkår og livsstil i øvrigt. Der er derfor behov for en målrettet indsats for at forbedre de svageste ældres tandsundhed. Den første del af indsatsen går ud på, at tandplejere fra den kommunale omsorgstandpleje med særlig viden om tandpleje til denne særlige patientgruppe skal give generel information til ledelse og personale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed. Der er et stort behov for, at denne viden udbredes. Den anden del af indsatsen går ud på, at der for hver enkelt omsorgstandplejepatient skal udarbejdes en individuel mundplejeplan. En individuel mundplejeplan er en individuel plan for den enkelte patients mundpleje. Mundplejeplanen udarbejdes af på baggrund af, at tandplejere fra kommunernes omsorgstandpleje helt konkret tager ud til de ældre og undersøger den enkelte patients mundhygiejne, herunder eventuelle belægninger, tandkødsbetændelse behovet for protesehygiejne osv. Tandplejerne vil desuden i den forbindelse foretage en vurdering af den enkelte borgers evne til selv at børste tænder. Derudover vil tandplejerne individuelt instruere plejepersonalet i pleje- og ældreboliger i, hvordan de bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. Kommunerne skal des- 8 uden etablere nye muligheder for, at øvrigt sundhedspersonale nemt kan henvise borgere til visitation til omsorgstandplejen. På den baggrund afsættes der 40,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at forbedre tandsundheden for de svageste ældre. Midlerne forudsættes overført til det kommunale bloktilskud. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Forbedret tandsundhed for de svageste ældre 10,0 10,0 10,0 10,0 - 2.5. Livshistorier i demensplejen Livshistorier anvendes til at skabe et overblik over den enkelte persons liv på en systematisk måde. De kan hjælpe mennesker med demens til at erindre, og til at andre kan få viden om, hvem de er. I Danmark er arbejdet med livshistorier på demensområdet meget udbredt. Der findes mange skabeloner, som kan anvendes af plejepersonalet til at understøtte brugen af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Der findes derudover forskellige digitale værktøjer og apps, der kan understøtte udviklingen og formidlingen af livshistorier med tekst, billeder, video og musik på en computer eller iPad. Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes en pulje til at forbedre brugen af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens, herunder vejledning af medarbejdere og fremme af brugen af digitale værktøjer med henblik på at sikre bl.a. kontinuitet i plejen. På den baggrund afsættes der 3,8 mio. kr. i 2017 til brug af livshistorier i demensplejen. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen og kan søges af kommuner og private plejehjem. Der afsættes herudover endvidere 0,2 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Livshistorier i demensplejen 3,8 - - - - 2.6. Danske Ældreråd Ældrerådene stiftede i 1999 paraplyorganisationen Danske Ældreråd. Danske Ældreråds primære opgave er at rådgive og undervise de lokale ældreråd og afholde ældrepolitiske konferencer. Danske Ældreråd har siden 2000 fået tildelt midler fra satspuljen til drift og forskellige projekter. I dag modtager Danske Ældreråd årligt et varigt driftstilskud på 1,0 mio. kr. fra satspuljen. Danske Ældreråd oplever, at især sundhedsområdets betydning i kommunerne er vokset i de seneste år. Der er derfor behov for at styrke organisationens sekretariat på sundhedsområdet. Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at styrke Danske Ældreråd på det sundhedsfaglige område, så Danske Ældreråd bedre kan vejlede ældrerådene samt skabe mere synlighed omkring arbejdet med sundheds- og ældreområdet. Det permanente tilskud til Danske Ældreråd finansieres ved at omprioritere bevillingen fra ÆldreForum fra 2017, jf. også initiativ 2.2. Bevillingen til ÆldreForum er på 3,4 mio. kr. årligt. På den baggrund afsættes der 1,0 mio. kr. permanent fra 2017 til Danske Ældreråd. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Danske Ældreråd 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 9 3. Sundhed – forebyggelse og kvalitet 3.1. Forebyggelse 3.1.1. National diabeteshandlingsplan Diabetes er en af de kroniske sygdomme, som rammer flest danskere, og antallet er fordoblet siden 1997. Cirka 250.000 danskere er diagnosticeret med diabetes, og årligt diagnosticeres ca. 15.000 nye patienter. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 65,0 mio. kr. fra 2017-2020 til en national diabeteshandlingsplan. Handlingsplanen skal styrke indsatsen for at færre borgere rammes af diabetes, og at de opdages tidligere, at uligheden i diabetesbehandlingen mindskes, samt at livskvaliteten for diabetespatienter øges ved, at de tilbydes støtte og uddannelse med udgangspunkt i den enkeltes behov. Det foreslås ikke, at indsatsen rettes mod regulering af borgernes adfærd, men at borgere med behov herfor tilbydes de rette redskaber og støttemuligheder med fokus på den enkelte. Satspuljepartierne er enige om, at den styrkede indsats på diabetesområdet skal tage udgangspunkt i den store faglige viden, som allerede findes på området, og at de mange gode eksisterende og kommende indsatser i regioner og kommuner udbredes og styrkes, så de kommer alle diabetespatienter til gode. Formålet med handlingsplanen er derfor en fælles national ramme, som skaber mål og retning for de mange indsatser, som allerede finder sted eller er på vej. Der er enighed om, at den nationale diabeteshandlingsplan skal fokusere på følgende tre indsatsområder: 1) En styrket indsats på forebyggelse samt tidlig opsporing. 2) En styrket indsats for støtte, uddannelse og omsorg til diabetespatienter med udgangspunkt i den enkeltes behov. 3) En indsats for at løfte og udbrede eksisterende indsatser, retningslinjer og tilbud for at sikre høj kvalitet i hele landet. Der er enighed om, at handlingsplanen udarbejdes i en inddragende proces med relevante aktører, og at handlingsplanen forventes færdiggjort og forhandlet med satspuljepartierne i 2. halvdel 2017. Herefter skal der forelægges aktstykke for Finansudvalget med henblik på at få hjemmel til at udmønte 2017-midlerne i henhold til handlingsplanen. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 65,0 mio. kr. fra 2017-2020 til en national diabeteshandlingsplan. Der afsættes ikke administration til initiativet på nuværende tidspunkt, da indholdet i handlingsplanen endnu ikke er fastlagt. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent National diabeteshandlingsplan 5,0 20,0 20,0 20,0 - 3.1.2. Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge Satspuljepartierne er enige om, at der skal igangsættes initiativer målrettet rygning blandt børn og unge, herunder bl.a.: En kampagne mod rygning, særligt rettet mod børn og unge på de medier, som de unge benytter. Lokale forebyggelses- og/eller kampagneindsatser – eventuelt med inddragelse af lokale aktører, f.eks. patientorganisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner mv. 10 Events – i form af iscenesatte begivenheder, som kan tiltrække opmærksomhed omkring budskabet om at børn og unge ikke skal begynde at ryge. Test af nye og innovative former for forebyggelses- og/eller kampagneindsatser som f.eks. kan afprøve nye veje i forhold til at få børn og unge til ikke at begynde med at ryge. Eventuelt yderligere forebyggelses- og/eller kampagneindsatser, som vurderes relevante i forhold til at nå målgruppen. Kombineret med andre forebyggelsesindsatser målrettet unge, er kampagner et godt værktøj til at ændre sociale normer blandt unge samt til at forebygge, at unge begynder at ryge. Ungdommen bevæger sig i disse år fra massemedierne til mere at benytte sociale medier. De nye digitale medier (internettet, sociale medier, apps mv.) åbner nye muligheder for at nå forskellige målgrupper – her under ikke mindst de unge. Initiativerne og kommunikationskanalerne vælges med udgangspunkt i målgruppen, og budskabet målrettes, så det både i ord, tone og visuelt giver resonans i målgruppen. På den baggrund afsættes der 14,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til initiativer målrettet rygning blandt børn og unge. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen til finansiering af kampagner mv. Af de afsatte midler medgår 1,3 mio. kr. til løn i Sundhedsstyrelsen. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge 6,0 3,0 2,0 3,0 - 3.1.3. Hjælp til rygestop til særlige grupper En kombination af professionel rygestoprådgivning og brug af rygestopmedicin er en effektiv måde at opnå varigt rygestop på. Midlerne skal bruges til at støtte kommunernes forebyggelsesindsats med midler til rygestopmedicin. Det skal understøtte, at flere, der ønsker det, kan komme i gang med et rygestop. Målgruppen for indsatsen er primært personer, som er socialt og økonomisk dårligt stillet, da denne gruppe borgere kan have særligt svært ved at finde de personlige og økonomiske ressourcer til at gennemføre et rygestop. Undersøgelser viser, at højest fire procent, har succes med at blive røgfri, hvis de stopper uden brug af hjælpemidler (kold tyrker), mens 20-30 procent har succes med at stoppe og forblive røgfri, når de bruger både rådgivning og rygestopmedicin. På den baggrund afsættes der 26,5 mio. kr. i perioden 2017-2019 til hjælp til rygestop til særlig grupper og 0,5 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til en evaluering af initiativet. De 26,5 mio. kr. overføres til kommunernes bloktilskud. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Hjælp til rygestop til særlig grupper 12,0 7,0 7,5 - - Evaluering 0,5 3.1.4. Screening for livmoderhalskræft for ældre og udsatte grupper På trods af det eksisterende, veludbyggede screeningsprogram for livmoderhalskræft har Danmark stadig en af de højeste forekomster af livmoderhalskræft i Europa. Screening for livmoderhalskræft har været en væsentlig medvirkende faktor til, at der er set en markant reduktion fra over 900 nye tilfælde årligt før screening blev indført til nu under 400 tilfælde årligt. Det nuværende screeningsprogram er indrettet således, at kvinder i alderen fra 23-49 år inviteres til screening hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50–64 år inviteres hvert femte år. I dag anvendes 11 test for HPV som primær screeningsmetode hos kvinder i alderen 60-64 år. Såfremt der hos kvinder på 60 år og derover ikke påvises HPV, er der meget lille risiko for at udvikle livmoderhalskræft, og kvinden afsluttes derfor fra screeningsprogrammet. Kvinder født før 1948 er afsluttet fra screeningsprogrammet uden at have fået tilbudt at blive screenet ved test for HPV. Satspuljepartierne ønsker at sikre alle kvinder, som er født før 1948, et engangstilbud om test for HPV. Det skal reducere den aldersmæssige ulighed, som er opstået pga. en trinvis implementering af HPVtesten. Fra faglig side vurderes det endvidere, at der er potentiale for at øge deltagelsesprocenten i screeningsprogrammet, særligt for ressourcesvage grupper. Det vurderes ligeledes relevant at opdatere de faglige anbefalinger på området i lyset af indførelsen af HPV-vaccinen i 2008. På den baggrund afsættes i alt 25,0 mio. kr. i perioden 2017-2019 til screening for livmoderhalskræft hos ældre og udsatte grupper. Midlerne afsættes til et engangstilbud om HPV-test til gruppen af kvinder, som er født før 1948, samt til at øge deltagelsen i screeningsprogrammet hos særligt de ressourcesvage grupper. Midlerne overføres til regionernes bloktilskud, bortset fra 1,0 mio. kr.(løn) i 2017, som overføres til Sundhedsstyrelsen til at opdatere de faglige anbefalinger på området mv. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Screening af ældre og udsatte grupper 23,0 1,0 1,0 - - 3.1.5. Nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPVvaccinationstilbud målrettet unge mænd Alle unge piger og deres forældre skal have mulighed for at tage et informeret og velovervejet valg om vaccination mod HPV-infektion. Der afsættes midler til at igangsætte en informationsindsats i regi af Sundhedsstyrelsen, der skal forbedre oplysningen om livmoderhalskræft og forebyggelsesmulighederne. Informationsindsatsen skal både være rettet mod de unge piger og deres forældre, som skal tage valget, og det sundhedspersonale, som skal vejlede de unge og deres familier. Indsatsen skal bl.a. indeholde en afbalanceret information om fordele og ulemper ved HPV-vaccinationen. Desuden afsættes midler til at undersøge mulighederne for en pilotafprøvning af HPVvaccinationstilbud målrettet unge mænd, som er tiltrukket af mænd. Dette pilotprojekt skal også udføres i regi af Sundhedsstyrelsen. Unge mænd, der er tiltrukket af mænd, bliver ikke beskyttet mod HPV via vaccinationstilbuddet til de unge piger, og er derfor en gruppe som er særligt sårbar ift. HPV og de kræftformer, der har sammenhæng med HPV-virus. På den baggrund afsættes i alt 5,0 mio. kr. i perioden 2017-2018 til en nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud målrettet unge mænd. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen. Af de afsatte midler medgår 1,7 mio. kr. til løn. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud målrettet unge mænd 3,0 2,0 - - - 12 3.1.6. Tidlig indsats for sårbare familier Med henblik på at mindske ulighed i sundhed og negativ social arv er satspuljepartierne enige om, at der afsættes midler til en styrket sundhedsplejeindsats over for udsatte og sårbare børn og familier. Der er begrænset samlet viden om, hvem udsatte og sårbare børn og familier er. Viden, om hvem de udsatte og sårbare børn og familier er, er væsentlig i forhold til en effektiv målretning af indsatser. På henholdsvis sundheds- og socialområdet arbejdes ud fra forskellige paradigmer. Forståelsen af udsatheds- og sårbarhedsbegrebet er forskelligt, og i den kommunale hverdag vil der derfor være forskel på, hvordan man kategoriserer sårbare børn og familier og familier med særlige behov og hvilke kriterier, der i den enkelte kommune ligger til grund for en sådan kategorisering. For at sikre at en styrket sundhedspleje indsats over for udsatte og sårbare børn og familier målrettes de børn og familier, der har behov for en styrket sundhedsplejeindsats, afsættes der midler til gennemførelse af en afdækning af udsatte og sårbare børn og familier. Afdækningen skal belyse omfanget af målgruppen, metoder til kategorisering af målgruppen, samt hvilke indsatser, der virker i forhold til opsporing og fastholdelse af målgruppen. Afdækningen forventes at kunne foreligge i sommeren 2017. På baggrund af afdækningens resultater afsættes midler til prioritering af kommunale indsatser forankret i sundhedsplejen, der matcher målgruppens behov og virker i forhold til opsporing og fastholdelse af målgruppen, herunder til indsatser der styrker den opsøgende indsats fra sundhedsplejen til målgruppen eller målretter de eksisterende ressourcer på området, så der er større fokus på udsatte og sårbare børn og familier. Med udgangspunkt i afdækningens resultat kan det overvejes at fokusere på børn i 3-årsalderen, på samarbejdet mellem den kommunale sundhedspleje og den regionale svangreomsorg samt på samarbejdet mellem sundhedspleje og daginstitutionerne. Effekten af en tidlig indsats skal belyses i en evaluering. På den baggrund afsættes der 77,4 mio. kr. i perioden 2017-2020 til tidlig indsats for sårbare familier. Midlerne udmøntes som en pulje til kommunerne, bortset fra 2,0 mio. kr. i 2017, som afsættes til udarbejdelse af afdækningen, samt 2 mio. kr. i 2019 til en evaluering. Der afsættes herudover endvidere 0,9 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Tidlig indsats for sårbare familier 16,7 19,3 17,6 23,8 - Afdækning 2,0 - - - - Evaluering - - 2,0 - - 3.1.7. Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen Forud for og efter en eventuel abort skal den gravide tilbydes en abortstøttesamtale. Formålet med samtalen er, at kvinden før en eventuel abort modtager den nødvendige støtte til selv at træffe sin beslutning vedrørende gennemførelse af svangerskabet. Efter en eventuel abort kan en abortsamtale dermed give støtte til kvinden til at komme igennem eventuelle psykiske gener som følge af aborten. I satspuljeaftalen for 2014 blev der afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til abortstøttesamtaler i Mødrehjælpens regi. Bevillingen udløb med udgangen af 2015, hvorfor Mødrehjælpen har lukket deres abortrådgivning pr. 1. juli 2016. Satspuljepartierne er enige om, at der igen skal kunne tilbydes abortstøttesamtaler i regi af Mødrehjælpen. På den baggrund er satspuljepartierne derfor enige om at afsætte 0,3 mio. kr. årligt i perioden 20172020 til abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen. 13 Mio. kr. 2017-pl Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen 2017 0,3 2018 0,3 2019 0,3 2020 0,3 Permanent - 3.1.8. Seksuel sundhed Der er i de senere år opnået gode resultater vedrørende seksuel sundhed, hvilket blandt andet skyldes en flerårig og bred forebyggelsesindsats med seksualundervisning til børn og unge, rådgivning af unge om krop og seksualitet samt støtte og kvalitetssikring af kommunernes indsats på området. Satspuljepartierne er enige om at videreføre et fokus på forebyggelsesindsatsen i forhold til seksuel og reproduktiv sundhed for unge og at understøtte kommunernes indsatser herfor. Derfor gives støtte til Sex & Samfund med henblik på at sikre gennemførsel af følgende aktiviteter: Sexlinjen, hvor unge og andre kan få direkte rådgivning og søge information på Sexlinjens hjemmeside. Uge Sex, hvor elever i folkeskolen samt elever på en række ungdomsuddannelser modtager undervisning om emner relateret til sundhed og trivsel. I folkeskolen er undervisningsmaterialerne direkte tilpasset kompetencemål i Fælles Mål fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Materialer, hvor det sikres, at der er rådgivningsmaterialer til rådighed i forhold til prævention og seksualitet, som kan anvendes i mødet med sundhedsprofessionelle mv. Kvalitetssikring af kommunal indsats, hvor der med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om seksuel sundhed ydes rådgivning til kommuner om tilrettelæggelsen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, ligesom områder som fx børns seksualitet i forhold til rådgivning af daginstitutioner udvikles. Også rådgivning om seksualitet blandt ældre borgere og borgere med kroniske lidelser udvikles, og rådgivning gives til kommunerne via regionale møder, og rådgivningsmateriale samt partnerskaber med andre organisationer. Endelig ydes støtte til skiftende kommuner i forhold til kvalificering af sundheds- og seksualundervisningen. Der sikres fleksibilitet i opgaveløsningen ved, at Sex & Samfund fra år til år aftaler den konkrete fordeling af midlerne med Sundhedsstyrelsen. På den baggrund afsættes der 35,4 mio. kr. i perioden 2017-2020 og herefter 12 mio. kr. årligt fra 2021 til finansiering af ovennævnte aktiviteter i regi af Sex & Samfund. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Seksuel sundhed 4,7 6,7 12,0 12,0 12,0 3.1.9. Familiær hyperkolesterolæmi Familiær hyperkolesterolæmi (FH) omfatter en række arvelige sygdomme, som er forbundet med svær forhøjelse af kolesterol. Forhøjet kolesterol er i sig selv ikke en sygdom, men personer med forhøjet kolesterol har øget risiko for åreforkalkningssygdom, blodpropper og andre hjertekarsygdomme. Dansk Cardiologisk Selskab har i 2013 udgivet en vejledning om arvelige hjertesygdomme, der omfatter udredning og opsporing af FH. Der er dog ikke gennemført større studier siden udgivelsen af vejledningen, og det nuværende niveau af danskere med FH – herunder vejledningens effekt – er ikke kendt. Der er derfor et behov for at skabe et overblik over den nuværende opsporing og behandling af personer med FH i Danmark. Derfor igangsættes i regi af Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, der skal give en status på området, herunder en afdækning af hvordan et nationalt register for FH kan etableres og supplere og muligvis bygge videre på det eksisterende stamtavleprogram, bl.a. med afsæt i erfaringer fra Holland. Under- 14 søgelsen vil blive igangsat med afsæt i en drøftelse af emnet primo 2017 i regi af Sundhedsstyrelsens udvalg for hjertesygdomme og med involvering af relevante specialer og lægevidenskabelige selskaber. Undersøgelsen planlægges at foreligge medio 2017. På den baggrund afsættes 6,0 mio. kr. i 2017 til at styrke indsatsen i forhold til familiær hyperkolestrolæmi (FH), herunder til etablering og drift af et nationalt register for familiær hyperkolesterolæmi med afsæt i Sundhedsstyrelsens afdækning, heraf 0,5 mio. kr.(løn) til Sundhedsstyrelsen til undersøgelsen. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Familiær hyperkolesterolæmi 1,0 1,5 1,5 1,5 Undersøgelse 0,5 Permanent 3.2. Rehabilitering 3.2.1. Rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter Satspuljepartierne ønsker at styrke rehabiliteringstilbuddene til parkinsonpatienter. I satspuljeaftalen på sundhedsområdet fra 2015-2018 blev der afsat 6,8 mio. kr. i perioden 2015-2016 til videreførelse af specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonpatienter. Formålet med projektet er at sikre, at parkinsonramte under sygdomsforløbet får kvalificeret behandling og støtte til at sikre optimale fysiske, psykiske og sociale forhold og et aktivt liv, herunder forblive længere på arbejdsmarkedet og i eget hjem. I det igangværende projekt varetages tilbud til nydiagnosticerede og til patienter i fremskreden fase af Parkinsonforeningen, mens tilbud til patienter i mellemfasen varetages af de foreningsejede specialsygehuse (også kaldet § 79 sygehuse). Satspuljepartierne er enige om at videreføre projektet i 2017 – 2020 med en ændret organisering, hvor alle tre elementer i tilbuddet varetages af de foreningsejede specialsygehuse. Satspuljepartierne er enige om, at der med den ændrede organisering bliver mulighed for at opnå ny viden om projektets målopfyldelse ved en organisering, hvor alle dele af tilbuddet ydes af et foreningsejet specialsygehus, og hvor organiseringen giver mulighed for indplacering i sundhedsvæsenet. Det forudsættes, at projektet evalueres med henblik på, at resultatet heraf foreligger ultimo 2019. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 20,0 mio. kr. til Parkinsonforeningen til rehabiliteringstilbud særligt målrettet parkinsonpatienter, herunder evaluering, i årene 2017 - 2020. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter 5,0 5,0 5,0 5,0 - 3.2.2. Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose Ca. 14.300 danskere er ramt af den alvorlige neurologiske sygdom, sclerose, og antallet har været stigende de seneste år. For at kunne øge antallet af indlæggelser til specialiseret rehabilitering og dermed imødegå presset fra det antal stigende henvisninger, er satspuljepartierne enige om at øge aktiviteten via fritvalgsrammen på de to sclerosehospitaler i Ry og Haslev med 9 mio. kr. årligt i perioden. De to sclerosehospitaler 15 tilbyder specialiseret rehabilitering til personer med sclerose som et supplement til den regionale og kommunale indsats. Der er også enighed blandt satspuljepartierne om, at der iværksættes et pilotprojekt på 6 mio. kr. i alt i perioden om styrket samarbejde mellem sclerosehospitalerne og kommunerne for at skabe større viden om, hvordan sclerosehospitalerne og kommunerne kan styrke samarbejdet om den enkelte patient. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 32,6 mio. kr. til en styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose i årene 2017-2019 samt 0,3 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til evaluering af pilotprojektet. Der afsættes herudover endvidere 0,1 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose (fritvalgsrammen) Pilotprojekt til styrket samarbejde mellem sclerosehospitalerne og kommunerne Evaluering 9,0 9,0 9,0 - - 1,9 1,7 2,0 - - - 0,3 - - - 3.2.3. Rehabilitering - Et godt liv efter kræft Som følge af den forbedrede kræftbehandling er der stadig flere danskere, der overlever en kræftsygdom med efterfølgende behov for rehabilitering eller opfølgning i forhold til senfølger. Samtidig skal patienternes forudsætninger for at vende tilbage til et godt liv efter sygdommen understøttes. Selvom kommunerne de seneste år har udviklet og styrket tilbuddene om genoptræning og rehabilitering til kræftpatienter, er der fortsat unødig forskel på, hvilke tilbud kræftpatienter kan få alt efter, hvor de bor. Samtidig er der indikationer på social ulighed i, hvem der henvises til og benytter sig af tilbud om rehabilitering. Tilsvarende er der behov for at afdække behovet for indsatser til patienter med senfølger. Satspuljepartierne ønsker et løft i den kommunale rehabilitering med henblik på at sikre ensartede og mere målrettede tilbud til kræftpatienter, herunder med opmærksomhed på, at grupper med færre ressourcer har særlige behov. Det kan for eksempel ske gennem tværkommunale samarbejder om rehabiliteringen og et systematisk kompetenceløft i kommunerne. Derudover er der behov for at opstille klare mål og retningslinjer for den kommunale rehabilitering i regi af Sundhedsstyrelsen. For at styrke senfølgeindsatsen igangsættes i regi af Sundhedsstyrelsen en afdækning af behovet for indsatser for patienter med senfølger efter kræft. Denne viden skal danne afsæt for på relevante kræftområder at udvikle og understøtte indsatsen for patienter med alvorlige senfølger. På den baggrund afsættes der i alt 135,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 og yderligere 50,0 mio. kr. årligt fra 2021 til rehabilitering og senfølgeindsats for kræftpatienter. Midlerne udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet bortset fra samlet 1,9 mio. kr. (løn), som udmøntes til Sundhedsstyrelsen til opstilling af klare mål og retningslinjer for den kommunale rehabilitering og til en afdækning på senfølgeområdet fra 2017-2019. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Rehabilitering – Et godt liv efter kræft 31,6 31,9 33,5 38,0 50,0 16 3.2.4. Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter Ifølge RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er omkring 400 personer i Danmark ramt af sygdommen, ALS, som i de fleste tilfælde er en hurtigt fremadskridende sygdom, der medfører, at musklerne i hele kroppen gradvist lammes. Den gennemsnitlige levetid er 3 år fra symptomdebut. Udover de eksisterende rehabiliteringstilbud kan en mindre gruppe af ALS-patienter (skønnet ca. 3050 personer), som lever længe med sygdommen (5-15 år), ifølge Sundhedsstyrelsen eventuelt have gavn af længerevarende rehabiliterings- og genoptræningsophold for at bevare deres funktionsevne længst muligt. Satspuljepartierne er derfor enige om, at der iværksættes et pilotprojekt om længerevarende rehabiliterings- og genoptræningsophold for denne målgruppe. Opholdene kan eksempelvis afholdes som to ugers ophold med individuel intensiv fysisk træning, og psykisk og social støtte, afhængigt af den enkelte og de pårørendes behov. Det forudsættes, at pilotprojektet evalueres. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 3,8 mio. kr. til en pulje til styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter i årene 2017-2020 samt 0,1 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til evaluering af initiativet. Der afsættes herudover endvidere 0,1 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter Evaluering 0,9 0,9 1,0 1,0 - - 0,1 - - - 3.2.5. Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord Borgere, der rammes af en alvorlig hjerneskade, har ofte omfattende følger af skaden, som kan have stor indflydelse på deres liv og hverdag. De har derfor behov for effektive genoptrænings- og rehabiliteringsforløb med henblik på at mindske følgerne og i størst mulig grad give dem mulighed for at vende tilbage til det liv, de førte inden skaden. De to specialsygehuse Center for Hjerneskade og Vejlefjord råder begge over stor, tværfaglig ekspertise i forhold til rehabiliteringen af personer med kompleks, erhvervet hjerneskade. Ved at øge fritvalgsrammen for de to specialsygehuse vil flere borgere få mulighed for at gennemgå målrettede rehabiliteringsforløb ved disse. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 4,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en udvidelse af fritvalgsrammen for specialsygehusene Center for Hjerneskade og Vejlefjord. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord 1,0 1,0 1,0 1,0 - 3.3. Palliation 3.3.1. En værdig og god palliativ indsats for kræftpatienter Hvert år dør 15.000 danskere af kræft. Mange af disse patienter vil på et tidpunkt i deres sygdomsforløb have behov for palliativ pleje – som oftest på det basale niveau enten i den kommunale hjemmesygepleje, hos den praktiserende læge eller på sygehuset. Samtidig viser undersøgelser, at 70–80 pct. af danske kræftpatienter ønsker at tilbringe deres sidste tid i hjemmet, men at 55 pct. reelt dør på hospitalet. For at understøtte mulighederne for at blive i 17 hjemmet i den sidste tid, er der behov for tilgængelig og god palliativ pleje i hjemmet. Det vurderes særligt at have betydning for mindre ressourcestærke borgere. Satspuljepartierne ønsker at bidrage til, at flere kræftpatienter oplever en højere kvalitet i den basale palliative indsats, så flere fx kan dø i eget hjem, hvis de ønsker det. Det skal bl.a. sikres ved, at patienternes ønsker i højere grad imødekommes, og at der i hele landet ydes en værdig og god basal palliativ indsats samt ved at styrke sammenhængen i den palliative indsats på tværs af hospitalerne og kommunerne. Satspuljepartierne ønsker også at styrke den palliative indsats på hospice i de områder af landet, hvor der i dag kan være lang afstand til hospiceplads. Derudover er der behov for i regi af Sundhedsstyrelsen at opstille klare mål og retningslinjer for den basale palliative indsats til kræftpatienter. På den baggrund afsættes i alt 100,0 mio.kr. i perioden 2017-2020 og yderligere 34,0 mio.kr. årligt fra 2021 til at styrke den basale palliative indsats for kræftpatienter, heraf 5 mio. kr. årligt til hospicepladser. Midlerne til at styrke den palliative indsats overføres til kommunernes og evt. en mindre del til regionernes bloktilskud efter nærmere drøftelse med kommuner og regioner. De 5 mio. kr. årligt til hospicepladser afsættes til opbygning af hospicepladser i de egne af landet, hvor en region fx vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet som følge af lang afstand til hospiceplads. Midlerne udmøntes efter ansøgning fra en region i samarbejde med relevant selvejende institution. Endvidere afsættes 0,5 mio. kr.(løn) i 2017 til Sundhedsstyrelsen til revision af de faglige anbefalinger for den palliative indsats. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent En værdig og god palliativ indsats for kræftpatienter Hospicepladser 17,0 18,0 18,0 27,0 29,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 3.3.2. Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis Satspuljepartierne er enige om at etablere en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Ordningen strækker sig over en periode på 4 år med start den 1. januar 2018. Forsøgsordningen indebærer, at læger kan ordinere medicinsk cannabis til en afgrænset patientgruppe med specifikke behandlingsindikationer. Aftaleparterne er enige om, at der i forsøgsperioden skal foretages en evaluering af ordningen med henblik på politisk stillingtagen til en eventuelt permanent ordning med medicinsk cannabis. Da det ikke som ved indførelsen af nye godkendte lægemidler er muligt at udføre videnskabelig forskning på effekt m.v. i forhold til behandling med medicinsk cannabis, er satspuljepartierne enige om at oprette en pulje, som bl.a. kan understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte områder. Erfaringerne skal indgå i den samlede evaluering af ordningen. Forsøgsordningen skal etableres ved lov, og lovforslag vil blive fremsat i oktober 2017 med henblik på vedtagelse inden udgangen af 2017. I løbet af 2017 forberedes ordningen, herunder ift. IT-justeringer. På den baggrund afsættes der 21,8 mio. kr. i perioden 2017-2020 til etablering af en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Midlerne i 2017 afsættes primært til IT-tilpasninger i Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og på apotekerne. Midlerne i 2018 – 2020 afsættes til drift af ordningen samt til oplysningsvirksomhed. Desuden afsættes i 2018 en forskningspulje på 5,0 mio. kr. Der afsættes herudover endvidere 0,2 mio. kr. til administration af forskningspuljen, jf. initiativ 4.2. 18 Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis 5,7 8,4 2,4 5,3 - 3.4. Bedre forhold for unge med kræft 3.4.1. Tilbud til unge med kræft Hvert år får omkring 400 danske unge mellem 15 og 29 år konstateret kræft. Når de indlægges, sker det naturligt nok oftest sammen med ældre kræftpatienter eller på en børneafdeling. Der findes allerede i dag en række initiativer på tværs af landet målrettet unge med kræft, når de ikke er indlagt på hospitalet. Det gælder fx rådgivningslinjer og netværket ”Ung Kræft”. De unge kræftpatienter har imidlertid også brug for fællesskaber og særlig opmærksomhed, når de er indlagt på hospitalerne. I de senere år er der flere steder taget initiativ til at sikre bedre rammer for de unge under indlæggelsen. For eksempel i form af stuer, hvor de unge er indlagt sammen og fælles opholdsrum for unge i kræftbehandling, hvor der er fokus på hjemlig hygge og socialt samvær. Men omfanget og indholdet af tilbuddene varierer meget fra hospital til hospital. For at forbedre forholdene for unge kræftpatienter ønsker satspuljepartierne – med udgangspunkt i de unges ønsker og behov – at udbrede initiativer som fælles opholdsrum, ungepaneler, ungekoordinatorer og ungevenlige stuer samt andre initiativer med fokus på livskvalitet og inddragelse af unge indlagte. På den baggrund afsættes der i alt 25,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til initiativer på hospitalerne rettet mod unge med kræft og fællesskaber mellem unge kræftpatienter. Midlerne overføres til regionernes bloktilskud. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Tilbud til unge med kræft 7,0 6,0 6,0 6,0 - 4. Privat proces mv. 4.1. Helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende En sjælden diagnose er en alvorlig, ofte arvelig sygdom, som rammer mellem 500-1.000 borgere i Danmark (1-2 ud af 10.000). Sygdommene er komplekse og kræver særlig viden og sagkundskab, samt ofte kontakt til både sundheds- og socialsektoren. Sygdommene kan ofte ikke helbredes, men med relevant indsats kan følger af sygdommene forebygges, begrænses eller behandles. En helpline målrettet patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende kan yde mestringsstøtte, information og rådgivning, herunder bl.a. formidle kontakt til konkrete støttemuligheder, formidle information, orientere om regler og rettigheder, hjælpe med at finde den relevante indgang til sundhedsvæsenet og den sociale sektor m.v. En helpline vil med et fagligt miljø, som både rummer den erfaringsbaserede viden, der findes i Sjældne Diagnosers medlemsforeninger, og en mere professionel viden om strukturer, praksis og lovgivning på tværs af sektorer, hjælpe til at supplere og sammenbinde andre indsatser for sjældne sygdomme. Etableringen af en helpline ligger i tråd med Den Nationale Strategi for Sjældne Sygdomme, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2014, og som bl.a. anbefaler, at der udvikles særlige rådgivnings- og støttetilbud på tværs af sektorer vedrørende sundhedsmæssige og sociale problemstillinger for patienter med sjældne sygdomme diagnoser og deres pårørende. 19 Satspuljepartierne er enige om, at udviklingen og etableringen af en helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende kan bidrage til mestring af livet for patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende ved at yde mestringsstøtte, rådgivning og information på tværs af sektorer. På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2020 1,5 mio. kr. til foreningen Sjældne Diagnoser til udviklingen og etableringen af en helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende. Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende 0,4 0,4 0,4 0,3 - 4.2. Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen Nedenfor fremgår de forventede administrationsudgifter for de initiativer, som fremgår af nærværende satspuljeaftale for sundhedsområdet for 2017-2020. Administrationsudgifterne er trukket ud af bevillingen til de initiativer, som kræver administration. Administrationsudgifterne dækker hovedsageligt administration af en pulje herunder udarbejdelse af kriterier for puljen, puljeopslag, behandling af ansøgninger, udarbejdelse af tilsagnsbreve, opfølgning, regnskabsrelaterede aktiviteter mv. Følgende initiativer giver anledning til at afholde administrationsudgifter: Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord og udbygning af regionale selvmordscentre Medicinfrit afsnit i psykiatrien Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens Livshistorier i demensplejen Tidlig indsats for sårbare familier Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis (forskningspuljen) For så vidt angår initiativet vedrørende en national diabeteshandlingsplan, så afsættes der ikke midler til administration på nuværende tidspunkt, da indholdet i handlingsplanen endnu ikke er fastlagt. Når indholdet af handlingsplanen kendes, vil eventuelle administrationsudgifter blive indbudgetteret på et senere tidspunkt. I aftalen om handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud er der ved en fejl ikke blevet trukket administrationsudgifter. Det drejer sig om i alt 1,5 mio. kr. fordelt med 0,6 mio. kr. i 2017 og 0,3 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020 og vedrører administration af de to puljer: Pulje til styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Fælles undervisningsforløb om borgere med en psykisk lidelse og samtidigt misbrug Satspuljepartierne er enige om at afsætte disse midler ud af rammen til de særlige socialpsykiatriske afdelinger (400,8 mio. kr.). Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen 1,1 0,8 0,7 0,3 - 20 4. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2017-2020 (Mio. kr.) 1. Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien 1.1 Nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord som led i at reducere overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser 1.2. Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord og udbygning af de regionale centre for selvmordsdorebyggelse 1.3. Psykiatritopmøde i 2017 og 2018 1.4. Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere 1.5. Forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien 1.6. Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer – samt udbredelse og implementering i regioner og kommuner 1.7. Videreførelse af sociolance-projektet 2. Styrket indsats for de svageste ældre 2.1. Nationale kvalitetsindikatorer i ældreplejen 2.2. Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens (P) 2.3. Ældredatabasen 2.4. Forbedret tandsundhed for de svageste ældre 2.5. Livshistorier i demensplejen 2.6. Danske Ældreråd (P) 3. Sundhed – forebyggelse og kvalitet 3.1. Forebyggelse 3.1.1. National diabeteshandlingsplan 3.1.2. Forebyggelseskampagne målrettet rygning 2017 17,1 2018 24,0 2019 25,0 2020 23,3 I alt 89,4 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 4,8 7,0 7,8 10,0 29,6 1,0 1,0 - - 2,0 0,4 0,4 0,4 0,4 1,6 2,9 3,9 3,9 - 10,7 3,0 10,7 11,9 11,9 37,5 4,0 - - - 4,0 22,8 12,6 18,9 19,0 73,3 2,0 - - - 2,0 1,5 1,6 7,9 8,0 19,0 4,5 10,0 10,0 10,0 10,0 4,5 40,0 3,8 - - - - 1,0 158,3 1,0 148,6 1,0 146,8 1,0 148,9 4,0 602,6 74,2 5,0 61,3 20,0 63,9 20,0 60,6 20,0 260,0 65,0 6,0 3,0 2,0 3,0 14,0 21 blandt børn og unge 3.1.3. Hjælp til rygestop til særlige grupper 3.1.4. Screening for livmoderhalskræft for ældre og udsatte grupper 3.1.5. Nuanceret informationsindsats om HPVvaccination samt pilotafprøvning af HPVvaccinationstilbud målrettet unge mænd 3.1.6. Tidlig indsats for sårbare familier 3.1.7. Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen 3.1.8. Seksuel sundhed (P) 3.1.9. Familiær hyperkolesterolæmi 3.2. Rehabilitering 3.2.1. Rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter 3.2.2. Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose 3.2.3. Rehabilitering - Et godt liv efter kræft (P) 3.2.4. Styrket rehabiliteringsindsats for ALSpatienter 3.2.5. Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord 3.3. Palliation 3.3.1. En værdig og god palliativ indsats for kræftpatienter (P) 3.3.2. Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis 3.4. Bedre forhold for unge med kræft 3.4.1. Tilbud til unge med kræft 4. Privat proces mv. 4.1. Helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende 4.2. Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen I alt 12,0 7,5 7,5 - 27,0 23,0 1,0 1,0 - 25,0 3,0 2,0 - - 5,0 18,7 19,3 19,6 23,8 81,4 0,3 0,3 0,3 0,3 1,2 4,7 6,7 12,0 12,0 35,4 1,5 1,5 1,5 1,5 6,0 49,4 5,0 49,9 5,0 51,5 5,0 45,0 5,0 195,8 20,0 10,9 11,0 11,0 - 32,9 31,6 31,9 33,5 38,0 135,0 0,9 1,0 1,0 1,0 3,9 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 27,7 22,0 31,4 23,0 25,4 23,0 37,3 32,0 121,8 100,0 5,7 8,4 2,4 5,3 21,8 7,0 6,0 6,0 6,0 25,0 7,0 6,0 6,0 6,0 25,0 1,5 0,4 1,2 0,4 1,1 0,4 0,6 0,3 4,4 1,5 1,1 0,8 0,7 0,3 2,9 199,7 186,4 191,8 191,8 769,7 22 5. Dokumentation og opfølgning Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der søger om økonomisk støtte. Mål og dokumentation Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål. I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen. Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål. Opfølgning Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de enkelte initiativer, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte initiativer.
© Copyright 2024