og Sundhedsudvalgets budget

HANDICAPRÅDET I VIBORG
Viborg d. 19.august 2015
HØRINGSSVAR
TIL ÆLDRE-OG UNDHEDSUDVALGETS BUDGET FORSLAG 2016
Handicaprådet sender uopfordret høringssvar til dette års budgetforslag fra Ældre-og
Sundhedsudvalget.
Dette gør vi ud fra, at det er en af rådets skal-opgaver at rådgive og vejlede
kommunen i alle sager, der vedrører mennesker med handicap/ funktionsnedsættelse.
Dette kan ske som høringssvar til budgetter, politikker og projekter.
Vi er gennem orientering om det overordnede budget gjort bekendt med de mange
udfordringer kommunen står over for igen i dette års arbejde med budgettet.
Vi har fuld forståelse for, at Byrådet i budgetforhandlingerne skal foretage en
prioritering.
HØRING:
ÆLDRE-OG SUNDHEDSUDVALGETS BUDGET 2016-2019
Ældreplejen, som både omfatter pleje i eget hjem og pleje på centrene omfatter ikke
kun mennesker, der har nået en bestemt alder, er blevet ”ældre”, men alle borgere der
pga. funktionsnedsættelser har brug for personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje,
rehabiliterende vedligeholdelsestræning- alt det som”hjemmeplejen”
og ”sunhedsområdet”tager sig af.
Det er derfor bekymrende at dette område igennem rammebesparelser inden for
Sundhed og Omsorg skal spare ca. 5 mil. kr.
Oversigt over de totale udgifter til ældreplejen viser, at Viborg ligger i den ret billige
ende, både på landsplan og set i forhold til sammenligningskommunerne.
Denne placering og den yderligere reducering vil komme til at betyde
serviceforringelser på mange områder inden for sundhed og omsorg.
Den ændrede demografimodel kan også få en negativ betydning for dette områdes
økonomiske formåen og dermed den service kommunen kan yde borgerne.
Det kan også vække bekymring, at der i budgettet nævnes mulighed for at
sygeplejeydelser leveres af sosu-personale. Her erindrer vi om, at der allerede nu
udskrives mange komplekse patienter fra sygehuset til kommunal pleje.
Disse patienter har bestemt brug for den meget fagligt veluddannede erfarne
sygeplejerkser.
Under strukturtilpasninger nævnes, at diabetes ikke længere skal betragtes som
specialist – område, men overgå til basis pleje/vejledning. Dette finder vi meget
uheldigt, da der i stigende grad er brug for specialistvejledning til de mange nye
HANDICAPRÅDET I VIBORG
diabetes patienter og til de mange i risikogrupperne.
Ligeledes mener vi, at den meget store reduktion på midler til lægekørsel er udtryk
for, at dette område stadig skal være lavt prioriteret. Det mindre forbrug skyldes ikke
mindre behov, men større bureaukrati i ordningen.
Pulje til løft på ældreområdet.
På nuværende tidspunkt er det endnu uvist om Viborg får del i ældremilliarden og
derefter også uvist om den eventuelle andel vil komme ældreområdet til del i fuldt
omfang.
Det bekymrende er, at budgette indeholder en liste over tiltag og aktiviteter som er
meget væsentlige for hele ældre -og handikapområdet, som i givet fald ikke ville
kunne realiseres/fortsætte, hvis de 16,8 mil. kr ikke kommer.
Rehabilitering, træning, aktiviteter, styrket indsats på demensområdet m.m.
vil blive hårdt ramt.
Dette skal også ses i lyset af, at der på orienteringsmødet d. 18. ds. blev gjort helt
klart, at der ikke er penge til og derfor ikke planer om en opnormering inden for
plejeområdet.
Også området hjælpemidler er nævnt som et område, hvor der skal ske nedskæringer.
Viborg har et rimeligt system af genbrugshjælpemidler, men med et stigende behov
vil der også blive brug for udvikling og fornyelse.
Vi ser med glæde, at der nu kommer ønsker om at etablere leve-bo miljøer både på
vore nuværende og det kommende store plejecenter. Dette vil være af stor betydning
for borgernes livskvalitet og her tænker vi også på de yngre borgere som pga. deres
handicap bor på et plejecenter.
Ældrerådet har sammen med deres høringssvar sendt forslag til
opmærksomhedsområder for budget 2016
Disse opmærksomhedområder kan vi tilslutte os, og så blot tilføje.
– at det ikke kun er ældre, men også voksne handicappede som kan være ramt af
ensomhedsfælden
– vi har voksne handicappede i eget hjem, deriblandt mange psykisk syge som
har brug for hjælp til at klare hverdagen. Dette giver øgede krav til plejetilbud.
På handicaprådets vegne
Ulla Serup Thomsen
Formand for hancaprådet i Viborg