Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 – specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017 Formålet med denne guide er at give den mest effektive arbejdsgang ved ansøgning om arealstøtte. Du kan spare tid ved at udføre funktionerne i IMK og Fællesskema i den mest hensigtsmæssige rækkefølge. Vi håber, at guiden kan hjælpe dig. Generelt: Oplever du en fejl, så brug fejlmeldingsblanketten på vores hjemmeside. På den måde kan du dokumentere forløbet, hvis du senere skal påberåbe dig force majeure. Samtidig kan vi hurtigere finde fejlen og løse den. Fuldmagter 1. Tjek, at din fuldmagt til kundens ansøgning gælder hele 2017. Du kan eventuelt bede din kunde om at forlænge fuldmagten eller oprette en ny fuldmagt, selvom den eksisterende ikke er udløbet. Man kan godt have flere parallelle fuldmagter i Tast selv-service. Breve 1. Hvis landmanden har sin NemID med, bør I sammen tjekke at han har indtastet mobilnummer eller mailadresse i Brugerindstillinger, så han får besked, når der sendes breve til ham via Tast selv-service. Tilretning af markkort 1. Skemaet åbnes 2. Du åbner IMK ved klik på knappen ”Vis/tilknyt markkort”. Du vælger et markkort af typen ”Fællesskema 2017” – eller du kopierer/importerer et sådant. 3. Tænd de korttemaer, der er relevante for dine tilsagn, fx: - Miljø- og økologitilsagn - Art. 32 afvist og godkendt (både ved ansøgning under art. 32 og ved skovtilsagn) - Fradrag grundbetaling Foretag en kontrol af kortet om arealer, og indsend ændringsforslag via IMK, hvis der fx er: 4. 5. 6. ”Fradrag grundbetaling” eller markblokke med et støtteberettiget areal på 0,00 ha, som du mener er støtteberettiget til grundbetaling, eller Tilsagnsarealer er kommet uden for markblok og tilsagnsarealet opfylder tilsagnsbetingelserne. Foretag øvrige tilretninger af markkortet. Hvis ansøgningen indeholder miljø- og økologitilsagn, skal den indtegnede mark som udgangspunkt være geografisk identisk med tilsagnet, der er registreret på korttema. Hvis du fik tilsagn i 2016, vil du få en blokerende fejl i skemakontrollen, hvis ikke din mark er identisk med tilsagnet i korttemaet. Flytning af tilsagnet kan medføre bortfald med krav om tilbagebetaling af NaturErhvervstyrelsen [email protected] ∙ Nyropsgade 30 ∙ DK – 1780 København V ∙ Tlf. +45 33 95 80 00 ∙ www.naturerhverv.dk ∙ tidligere udbetalt tilskud. Det er derfor vigtigt at skrive en bemærkning, hvis du kommer i denne situation. 7. Åbn marklisten og tjek, at indtegnet areal, antal marker samt overlap med MFOtemaer og andre temaer er som forventet. 8. Gå tilbage i fællesskemaet. Tilknytningen mellem kort og skema gemmes automatisk. 9. Indlæs eventuelt markplanen i fællesskemaet fra Mark Online eller Næsgaard Mark. Klik på ”Gem”. 10. Gå tilbage i IMK ved at klikke på ”Vis/tilknyt markkort”. Klik på ”Opdatér lister”, så du får vist eventuelle forskelle mellem markerne i kortet og markerne fra dit eksterne markprogram. 11. Ret din indtegning, så forskellene fjernes. Tilretning af Fællesskema 2017 – grundbetaling og grøn støtte 1. Hent marker indtegnet på markkort (IMK) ved at klikke på knappen ”Hent”, således at alle indtegnede marker og MFO-arealer hentes ind på markplanen i skemaet. Derved bliver der identiske arealer i kortet og i skemaet. 2. Udfyld siderne ”Forside”, ”Bedriftens ejendomme” og ”Markplan og grundbetaling”. 3. Skift til skemasiden ”Randzoner og efterafgrøder”. Hvis bedriften har mere end 15 ha i omdrift, markerer du i felterne ”Randzoner medregnes som MFO”, ”Planlagt MFO-græsudlæg” og ”Planlagt MFO-efterafgrøder” ud for de marker, hvor kunden allerede har planlagt det. 4. 5. 6. 7. Er bedriften økologisk, springer du pkt. 3 over og går i stedet til pkt. 4. Er bedriften økologisk, udfylder du siden ”Økologi – Markplan”. Hvis du importerer markerne fra dit eget markstyringsprogram, har du sandsynligvis nu indlæst omlægningsdatoer for dine økologiske marker. Hvis du ikke har det, så henter du økologioplysningerne ved at klikke på knappen ”Hent”, derved bliver de registrerede omlægningsdatoer for de enkelte marker indlæst. Indsæt selv omlægningsdatoer på de marker, der ikke har fået indlæst en omlægningsdato (typisk nye marker eller marker, der har skiftet marknummer m.v.). Sæt hak, hvis du allerede nu ved, at marken overgår til konventionel produktion i løbet af 2017, og du derfor skal opfylde de grønne krav for disse marker, hvis de udgør mere end 10 ha i omdrift. Udfyld dernæst ”Økologi – husdyr og græsningsret”. Gå ind på siden ”Grønne krav”. Beregn opfyldelse af grønne krav. Hvis bedriften ikke opfylder kravene, justerer du afgrødekoder eller planlagte MFO-typer på siden ”Randzoner og efterafgrøder”. Ved at klikke på knapperne ”Vis beregning” på siden ”Grønne krav” ud for hvert krav, kan du se, hvor meget kunden mangler i at opfylde kravene eller måske i at blive undtaget fra kravene. I 2017 er behøver du ikke anmelde flere MFO-efterafgrøder end nødvendigt for at over holder kravet om 5 procent MFO. Du kan godt udlægge flere arealer med MFO-brak eller MFO-græsudlæg efter indsendelse af fællesskemaet. Hvis en efterafgrøde ikke kan etableres på den mark, hvor det var planlagt, skal du ved en fysisk kontrol kunne fremvise en anden mark med MFO-efterafgrøde. Så indgår denne mark i beregningen af de grønne krav i stedet for den oprindeligt anmeldte. Du skal kun indsende en ændring af fællesskemaet, hvis ændringen i MFOarealer betyder, at bedriften ikke længere overholder de grønne krav. 2 8. Når du har foretaget alle de relevante ændringer, beregner du opfyldelsen af de grønne krav igen. Også bedrifter, som er undtaget fra de grønne krav, skal udføre beregningen. Det skyldes, at systemet skal tjekke, at de stadig er undtaget, når markplanen er blevet ændret. 9. Kør skemakontrol. Husk at læse ALLE meddelelser i skemakontrollen. Ikkeblokerende fejl medfører høringsbrev eller manuel sagsbehandling. Servicemeddelelserne hjælper dig til at finde eventuelle ”smuttere”, derfor er det også vigtigt at gennemgå dem. 10. Indsend skema og markkort. 11. Hvis du ikke kan se kvitteringsbrevet på fanen ”Oversigter og breve”, så tryk på F5 for at opdatere fanen. 12. Hvis du har søgt grundbetaling til arealer, som ikke har registreret et støtteberettiget areal, vil det fremgå af kvitteringsbrevet. Det kan fx være, at støtteprocenten er sat til nul. Husk at du også kan råde over betalingsrettigheder for disse arealer. Søg om tilskud til målrettede efterafgrøder 1. Skift til skemasiden ”randzoner og efterafgrøder”. Du kan sætte hak ved den ønskede mark, hvis der i kolonne A14 fremgår et ID15-nummer. Dette nummer vil kun fremgå, hvis du har indtegnet din mark og den er registeret i et område med et indsatsbehov. Hvis kolonne A14 er tom ud for en mark, kan du altså ikke søge om tilskud på den pågældende mark. 2. Ønsker du at søge tilskud til målrettede efterafgrøder, sæt hak i kolonne A13. 3. I kolonne A15 kan du se, hvornår det er muligt at søge ordningen. Du kan ikke sætte hak, før den angivne dato. 4. Sørg for, at søge til det angivne vejledende behov i de enkelte ID15 områder. Dette kan du orientere dig om i IMK. 5. Du kan ikke både sætte hak i flere af disse på samme mark: MFO-græsudlæg, MFO-efterafgrøder og målrettede efterafgrøder. Hvis hovedafgrøden på marken ikke kan kombineres med målrettede efterafgrøder, fx ved permanent græs, vil du få en blokerende fejl i skemakontrollen. 6. Ordningen er en national støtteordning (de minimis-støtte) Det betyder, at du skal oplyse om tidligere modtaget de minimis-støtte inden for de sidste tre regnskabsår. På siden ”randzone og efterafgrøder” skal du i felt B-D oplyse om eventuelt tidligere modtaget de minimis-støtte. - Felt B: sæt hak ved, at du søger om tilskud til målrettede efterafgrøder. - Felt C: du oplyser, hvornår regnskabsåret for dine bedrifter starter. - Felt D: du oplyser, om du har modtaget de minimis-støtte fra andre myndigheder end Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden for de sidste tre regnskabsår. 7. Har du indsendt et Fællesskema, men skal tilmelde nye arealer hvor tilmeldingsfristen er enten 1/3 eller 22/3 skal du oprette en ændring til Fællesskemaet, og tilføje arealerne på siden ”Randzoner og efterafgrøder”. Foretag herefter en beregning af nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder ved at klikke på knappen ”Beregn” på siden. 8. Frem til ansøgningsfristen den 21/4 kan du flytte arealer på tværs af ID15områder inden for samme kystvandopland. Hvis kystvandoplandet er lukket, kan der kun søges op til det samme areal, da det tidligere søgte areal er 'reserveret' til ansøger. Du skal være opmærksom på, at der kun kan søges i nogle udvalgte ID15-områder i runde 1 og at det kun er i disse, der kan søges og flyttes imellem under runde 1. 3 Efter ansøgningsfristen den 21/4 kan du ikke opskrive det samlede ansøgte areal, dog er det muligt at vælge andre arealer, så længe det er inden for samme ID15-område. Udbetaling af miljø- og økologitilsagn 1. Skift til skemasiden ”Udbetaling af tilskud”. Hvis du har eksisterende tilsagn fra tidligere år, henter du miljø- og økologitilsagn ved at klikke på knappen ”Hent”. Derved flettes de registrerede tilsagn med udløbsår ind på siden. Typisk skal du bruge den beregning, som henter tilsagnsarealet med ind. Hvis du har opdelt eller sammenlagt mange marker siden sidste år, er det bedre at hente tilsagn uden tilsagnsarealet. 2. Hvis ikke alle registrerede tilsagnsmarker kan matches med markplanen, vil dette fremgå med rød skrift. Systemet matcher på marknummer og bloknummer. 3. Tilføj eventuelt manglende tilsagnstyper og udløbsår. 4. Beregn forskel med registrerede og anmeldte tilsagn ved at klikke på knappen ”Beregn”. Hvis der er forskel mellem det registrerede og anmeldte tilsagnsareal, for de enkelte tilsagnstyper, kan det nu ses i forskelsviseren øverst på siden. Eventuelle forskelle rettes nu. 5. Ret evt. i tilsagnstyper og udløbsår, som er tastet forkert. 6. Indtast plejemetode for tilsagn med type 51, 56, 57, 66 og 67. 7. Justér evt. din indtegning i IMK. Hent markerne fra IMK ved at klikke på knappen ”Hent” på siden ”Markplan og grundbetaling”. Beregn opfyldelse af grønne krav igen ved at klikke på ”Beregn”. 8. Justér evt. tilsagnsarealet i kolonnen ”Anmeldt tilsagnsareal”. Dog ikke tilladt for Økologisk Arealtilskud, der læser på kolonnen ”Areal til Økologisk Arealtilskud”. Hvis du har tegnet et større areal, end du har tilsagn til, og hvis du ikke kan tegne mere nøjagtigt, kan du med fordel nedskrive tilsagnsarealet, så det passer med det registrerede tilsagn. Derved letter du sagsbehandlingen af ansøgningen. 9. For Økologisk Arealtilskud anser vi ikke arealer i ”Fradrag, grundbetaling” eller arealer i markblokke med støtteberettiget areal på 0,00 ha som ansøgt, men det ansøgte areal i kolonnen ”Areal til Økologisk Arealtilskud” bliver reduceret. 10. Hvis du for Økologisk Arealtilskud ønsker at anmelde tilsagns, der ligger i ”Fradrag, grundbetaling” alene fordi arealet ikke er et sammenhængende areal under 0,30 ha jf. reglerne for grundbetaling, skal du opdele marken og skrive en bemærkning om dette. 11. Bemærk, at vi i år ikke har sagsbehandlet alle indsendte producentskifter af tilsagn. Dette gælder specielt producentskifter på tilsagn om Økologisk Arealtilskud og Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 36, 37, 66 og 67). Hvis det er tilfældet for dit tilsagn, er det ikke registreret hos den korrekte ansøger. Gør sådan: 1. Sæt kryds i ”Omfattet af igangværende producentskifte” 2. Skriv bemærkning om, at marken er overdraget fra CVR/CPR-nr. X til CVR/CPR-nr. Y. 3. Skriv dato for indsendelse af producenterklæring 12. Hvis du retter i arealer, tilsagnstyper eller udløbsår, skal du altid afslutte med at beregne forskelle igen. Bemærk, at hvis du har markeret i tabellen ”Forskel mellem anmeldt og registreret tilsagn”, og du opdaterer tabellen, vil dine markeringer blive slettet. Du kan derfor med fordel vente med at markere, til du er helt færdig med at indberette dine tilsagn. 13. Hvis du ikke kan fjerne alle forskelle, markerer du i tabellen ”Forskel på registreret og anmeldt tilsagnsareal”. Bemærk, at alle markeringer medfører manuel sagsbehandling. 4 14. Oplys i felt A, om betingelserne for tilsagn er overholdt. Hvis du svarer ”Nej”, skal du skrive en bemærkning om, for hvilke marker du ikke opfylder betingelserne og hvorfor, nederst på siden. 15. Til sidst udfyldes eventuelle relevante felter under ”Tilførsel af kvælstof (N)” og ”Ansøgning om nedsat græsningstryk”. Bemærk, at hvis du allerede har fået tilladelse til nedsat græsningstryk på et areal, skal du ikke søge igen, men bare markere i kolonnen ”Fast græsningstryk” ud for marken. 16. Indtast evt. erhvervsmæssig hjemmeside, hvis den har sammenhæng med dit tilsagn (gælder kun tilsagnstyperne 36, 37, 64, 66, 67, og 74-78). 17. Kør skemakontrol. Husk at læse alle meddelelser i skemakontrollen. Ikkeblokerende fejl medfører høringsbrev eller manuel sagsbehandling. Servicemeddelelserne hjælper dig til at finde eventuelle ”smuttere”, derfor er det også vigtigt at gennemgå dem. 18. Indsend skema og markkort. 19. Hvis du ikke kan se kvitteringsbrevet på fanen ”Oversigter og breve”, så tryk på F5 for at opdatere fanen. Hvis du søger nyt tilsagn til Økologisk Arealtilskud 1. Indtegn det areal på markkortet, som du søger om nyt tilsagn til. Du kan tegne arealer i Fradrag, grundbetaling, som en del af marken. Vi anser ikke arealer i ”Fradrag, grundbetaling” eller arealer i markblokke med støtteberettiget areal på 0,00 ha som ansøgt. Ved sagsbehandling tegner vi fradragsarealerne ud af tilsagn. 2. Hvis du skal søge nyt tilsagn til marker, som du ikke råder over på ansøgningsfristen, indtegner du dem i IMK og giver dem afgrødekode 888 i IMK. 3. Vær opmærksom på, at du ikke kan søge Økologisk Arealtilskud på arealer med forbud mod plantebeskyttelsesmidler fx visse § 3-arealer og fredninger 4. Gå til siden ”Markplan og grundbetaling”. Markér de marker, du vil overføre til skemasiden ”Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn”. Dette sker ved at markere markerne i kolonnen ”Overfør til nye 5-årige tilsagn”. 5. Hvis du søger nye tilsagn til marker, som kunden ikke råder over på ansøgningsfristen, skal de slettes fra siden ”Markplan og grundbetaling”. Det er de marker, som har afgrødekode 888. 6. Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn ved at klikke på knappen ”Overfør”, så alle valgte marker overføres. 7. Skift til skemasiden ”Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn”. Her markerer du de ønskede tilsagnsordninger. Kontrollér, at alle økologiske marker har omlægningsdato. Det bør de have, hvis punkt 4 under ”Tilretning af Fællesskema 2017 – grundbetaling og grøn støtte” er udført korrekt. 8. Hvis marken ikke lever op til betingelserne på ansøgningstidspunktet, men vil være støtteberettiget den 1/9 2017, så skriv en bemærkning om det. Det letter sagsbehandlingen og kan måske spare et høringsbrev. Hvis areal i ”Fradrag, grundbetaling”, men vil være støtteberettiget den 1/9 2017, skal du opdele marken og skrive en bemærkning, ellers anses arealet ikke som ansøgt. 9. Afkryds relevante felter under ”Særlige oplysninger”. 10. Indtast evt. erhvervsmæssig hjemmeside, hvis den har sammenhæng med dit tilsagn. 5 Hvis du søger nyt tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer 1. Hvis du skal søge nyt tilsagn til marker, som du ikke råder over på ansøgningsfristen, indtegner du dem i IMK og giver dem afgrødekode 888 i IMK. 2. Indtegn kun det areal på markkortet, som kan plejes. Er der mindre områder, som ikke kan plejes, og som ikke umiddelbart kan tegnes ud af marken, kan du anmelde et mindre areal under ”Tilsagnsareal”. 3. Gå til siden ”Markplan og grundbetaling”. Markér de marker du vil overføre til skemasiden ”Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn”. Dette sker ved at markere markerne i kolonnen ”Overfør til nye 5-årige tilsagn”. 4. Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn ved at klikke på knappen ”Overfør”, så alle valgte marker overføres. Vær opmærksom på, at hvis der allerede er et tilsagn på marken, som skal afløses af det nye tilsagn er det arealet fra det eksisterende tilsagn der bliver overført til siden ”ansøg om nye tilsagn” og ikke arealet fra markkort. Vil du have areal fra markkort på siden ”ansøg om nyt tilsagn” skal du skrive arealet op manuelt. 5. Hvis du søger nye tilsagn til marker, som kunden ikke råder over på ansøgningsfristen, skal de slettes fra siden ”Markplan og grundbetaling”. Det er de marker, som har afgrødekode 888. 6. Skift til skemasiden ”Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn”. Her markerer du de ønskede tilsagnsordninger. 7. Når du søger tilsagn til ’Pleje af græs- og naturarealer’, skal du hente HNVværdier fra markkortet. Klik på knappen ”Hent”. Indtast en ny værdi i kolonne E10, hvis marken er fysisk sammenhængende med en anden mark i en anden markblok, hvor HNV-værdien er større. 8. Justér eventuelt markernes tilsagnsareal i feltet ”Tilsagnsareal”. Du kan kun nedskrive arealet, og det kan du kun gøre, hvis der er små spredte arealer, som ikke er berettiget til tilsagn, og som det ikke er muligt at tegne ud af marken. 9. Hvis marken ikke lever op til betingelserne på ansøgningstidspunktet, men vil være støtteberettiget den 1/9 2016, så skriv en bemærkning om det. Det letter sagsbehandlingen og kan måske spare et høringsbrev. 10. Afkryds relevante felter under ’Særlige oplysninger’. 11. Indtast evt. erhvervsmæssig hjemmeside, hvis den har sammenhæng med dit tilsagn. 12. Tjek at du har udfyldt Fællesskemaet korrekt for alle marker, hvor du søger nyt tilsagn. Tjek også kvitteringsbrevet, når du har indsendt Fællesskemaet. Har du søgt den korrekte tilsagnstype til det korrekte areal? 6
© Copyright 2024