Vær med i Forskningens Døgn 2017 for 4.-6. klasser Kære skoler, I 2016 var over 6000 skoleelever fra mellemtrinnet på deres lokale bibliotek for at deltage i skoleprogrammet under Forskningens Døgn: ”Hvem styrer din hjerne?”. Vi gentager succesen her i 2017, men med nyt materiale og et nyt tema, som er mindst lige så spændende og udfordrende som hjernen: Superkræfter – insekternes planet. Vi håber, I vil være med! Forløbet er bygget op om tre baser (teknologi, spil og bevægelse), som er designet til at udfordre elevernes undersøgelses- og modelleringskompetencer og samtidig give indsigt i et spændende forskningsfelt. Det henvender sig især til fagområdet natur/teknologi, men også kompetencer i dansk, idræt og innovation sættes i spil. Konkurrence med perspektiv Efter forløbet kan I arbejde videre med perspektivering af temaet i klassen og konkurrere med de andre klasser om at levere de bedste konkurrencebidrag. Vi afholder et stort finaleshow for de bedste klasser den 27. april på Købenavns Hovedbibliotek. Se videoen med Kristine Kruse fra Biblos Juniorredaktion, som fortæller mere om Superkræfter – insekternes planet: https://youtu.be/YWOFXgLZOtM Fakta om Superkræfter – insekternes planet Hvad? Et eksperimenterende naturfagligt undervisningsforløb for mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Hvornår? Uge 14-17 2017 fra kl. 10.00 – 12.00 Hvordan? Tre baser med forskellige opgaver og øvelser, der skal løses i par eller grupper Hvor lang tid tager det? 1½-2 timer på biblioteket Er der forberedelse? Klassen skal forberede sig ved bl.a. læse udvalgte artikler fra Biblo.dk og evt. se introfilm - mere information herom følger Hvad koster det? Forløbet er gratis Tilmelding senest 1. marts Find den dato, der passer jer bedst og skriv til os senest 1. marts på [email protected] - vi glæder os til at invitere jer ind i insekternes forunderlige verden! Med venlig hilsen Aalborg Bibliotekerne
© Copyright 2024