NOTAT den 2011.10.07. Suppleret den 2012.03.09
Greve Landsby Vandværk
Forarbejde til 5-årsplan for vedligeholdelse og forbedring
INDVINDING
Indvindingstilladelsen er udløbet i 2010 og skal derfor fornyes. Det skal ske i løbet af den
kommende 5-årsperiode. Det bør dog afvente en udmelding fra myndigheden, da forholdet er
gældende for de fleste vandværker i Danmark, hvilket indebærer nogen kø. Det vil være noget
lettere, når forholdene for de store vandindvindere som f.eks. Københavns Energi er endelig
afklaret.
Boring 1 – DGU nr. 207.297 – er placeret inde i vandværket, og er derfor rimelig beskyttet. Ved
vores inspektion fandtes ikke forhold, som skal rettes. Den bymæssige beliggenhed overtræder dog
normalt krav om 50 meters afstand til kloakledninger.
Vandet er normalt og velegnet til enkel vandbehandlig, som den foregår. Der bør årligt foretages en
boringskontrol (prøvepumpning) til kontrol af boringens tekniske tilstand, således at
vedligeholdelsesindsatsen kan forudses i god tid. Se nærmere om udførelse af målingerne i særligt
notat herom.
Boring 2 – DGU nr. 207.2246 – er beliggende på landbrugsejendom bag vandværket.
Beskyttelsen af arealet inden for 25 (ny regel fra 2011, som gælder for boringer på erhvervsarealer)
meter fra boringen skal forbedres, da arealet i dag ikke er markeret. Der forlanges normalt en aflåst
indhegning. Det anbefales, at der ræffes en aftale med ejendommens ejer og den kommunale
myndighed, om at indhegningen her kan udføres som levende buske/hæk eller kampesten eller
lignende, for at passe ind i de eksisterende forhold, som består af nøddehegn o.lign. (Har
Vandværket en tinglyst deklaration om boringens placering og beskyttelse?). (Lodsejeren har ret til
en årlig erstatning for udvidellsen af arealet fra 10 til 25 m radius).
Betonbrønden var ved inspektionen i god stand. Jeg foretrækker i dag overjordiske
boringsafslutninger, men dette kan overvejes på længere sigt.
Vandet er normalt og velegnet til enkel vandbehandlig, som den foregår. Der bør årligt foretages en
boringskontrol (prøvepumpning) til kontrol af boringens tekniske tilstand, således at
vedligeholdelsesindsatsen kan forudses i god tid. Se nærmere om udførelse af målingerne i særligt
notat herom.
Begge boringers dykpumper har en oplyst ydelse på 17 m3/h. Dette vil blive kontrolleret ved den
kommende boringskontrol.
Boringerne bør både af hensyn til grundvandsmagasinet, filterdriften og et optimalt energiforbrug
kun have en ydelse svarende til døgnets maksimale forbrug indvundet ved en jævn drift over 20
timer:
167 m3 : 20 h = 8 m3/h
1
for de to boringer tilsammen.
Det anbefales, at dykpumperne udskiftes til pumper med ydelse ca. 5 m3/h. Herved vil de to
boringer kun skulle køre samtidigt i få timer om året. Kontrollér at boringsstyringen kan klare denne
driftsform på en hensigtsmæssig måde. Dvs. at den anden boring først sættes i gang når vandspejlet
i rentvandsbeholderen er på ca. 40% af maksimal vandspejl. Dette indebærer, at der skal være en
rentvandsbeholder på ca. 50 m3 , hvilket der er.
Dette bør sættes i værk i indeværende eller næste regnskabsår.
ILTNING
Iltningen foregår i lukket iltningstårn med iltningskassetter med fri ventilation gennem muråbninger
beskyttet af fluenet. Iltningen virker godt, og ved inspektionen så fluenettene hele ud.
Vedligeholdelse og inspektion af disse er dog ikke let.
Der er generelt i vandværkerne en tendens til at sikre iltningen bedre med en finere filtrering af
luften med kontrolleret luftmængde via eldrevet ventilator og udskiftelig filterpatron i rørført
ventilationssystem. Dette for at beskytte vandet mod tilfældig forurening med bakterieholdigt støv
udefra.
Der overvejes udførelse af en mere kontrolleret iltning.
FILTRERING
Vandværkets rentvandsanalyser er fortræffelige mht. de kemiske parametre, hvilket betyder at
filtrene fungerer fuldt tilfredsstillende. Dette selv om driftstiden er for kort, men dette bliver nu
forbedret ved ændring af dykpumperne i boringerne.
2
Filtrene er i dag åbne enkelte grusfiltre: 4 stk. á 1,8 m , som drives parallelt 2 og 2, men skylles 1
ad gangen.
De hygiejniske forhold i filterrummet er gode efter hidtidige standarder. Men efter nyere
vurderinger ønskes mere rengøringsvenlige forhold med fliser og andre glatte overflader. Dette er
her umiddelbart vanskeligt. Væggene er rå murværk, som principielt er vedligeholdelsesfrie og
accepterede. Loftet bør males. Gulvet er alu-planker hen over rørkælderen. Kælderen er ikke
inspiceret. Gulvet er vanskeligt at renholde, da man skal gå meget ud og ind af rummet under
skylleproceduren. Opsætning af betjeningskontakter til skyllepumpe og skylleluftsblæser i
filterrummet vil være til stor gavn for hygiejnen og vil lette arbejdet både med skylning og med
renholdelse. Herefter anbefales det, at al adgang til dette rum altid forgår med plastik engangs
overtrækssokker på skoene.
Skylning af filtrene udføres med en ældre skyllevandspumpe. Ved en udført skylning i 2011 er
gennemført en kontrolmåling af pumpeydelsen til 54 m3/h ved måling af stigningen i 2 filtre. Det
har ikke været muligt at aflæse pumpeskiltet, så pumpen karakteristik har kunnet fremskaffes.
Pumpeydelsen svarer til en skyllehastighed i 1 filter på 24 m/h, hvilket er rimelig tilfredsstillende.
Normalt anvendes ca. 30 m/h. Den visuelle kontrol af skylningen var tilfredsstillende. Det
overvejes, om eller hvornår pumpen skal renoveres eller udskiftes. Evt. kan udføres servicebesøg
med vurdering af pumpespecialist.
2
Alle ventilerne på filtrene er manuelt betjente. En eventuel fremtidig automatisering af skylningen
vil kræve udskiftning af alle ventilerne til trykluftdrevne butterflyventiler. Mulighederne herfor
kræver en nærmere inspektion af forholdene i rørkælderen.
Der er opstillet en affugter i filterrummet.
Affugterens effektivitet er ikke nærmere vurderet, men det er generelt en fordel at lukke for de frie
vandoverflader, hvis det er praktisk muligt.
Renovering
Iltnings- og filtersektionen nærmer sig tidspunktet for renovering til sikring af den fremtidige
regelmæssige og problemfrie drift. Behovet er ikke akut, men spørgsmålet skal overvejes nu inden
der iværksættes for mange forbedringer af det eksisterende anlæg.
Der er 3 hovedmuligheder:
1.
Renovering af det eksisterende anlægs dele uden at ændre behandlingsprincip, dvs.
åbne grusfiltre.
2.
Sløjfe den eksisterende iltning og åbne filtrering og installere et nyt lukket trykfilter
med tilhørende blæseriltning.
3.
Nedlægge vandværket og tilslutte forsyningsområdet permanent til Greve Vandværk.
Ad 1)
Ad 2)
Ad 3)
Renoveringen kan gennemføres løbende, men et samlet projekt skal udarbejdes og de
samlede omkostninger skal vurderes. Der er som nævnt en del tekniske forhold, som
besværliggør en fornuftig renovering, hvorfor løsningen ikke virker indlysende.
Tilbud indhentes hos to eller flere vandværksfirmaer. Boringer, rentvandsbeholder og
udpumpningsanlæg inklusive styring skal fortsat anvendes, og bringes i fuld
funktionsdygtig tilstand. Se ovenfor. Løsningen kan afvente, at den økonomiske
basis er på plads, da det eksisterende vandværk er i god drift.
Det eksisterende vandværk fortsættes i drift indtil der opstår et problem, som
indebærer en væsentlig reparation eller lignende.
RENTVANDSBEHOLDER
Rentvandsbeholderen er beliggende under terræn uden for vandværksbygningen.
Beholderrumfanget er på 50 m3, hvilket passer til det aktuelle forbrug i forsyningsområdet.
Betondækket over beholderen er belagt med en malemembran. Siderne er ikke undersøgt.
Rentvandsbeholderen er det sted, hvor der er størst forureningsrisiko pga. indsivende
overfladevand, forurenet støv igennem udluftningen eller indtrængende dyr (snegle) gennem
utætheder i forbindelse med adgangslemmen.
Der er enkelte gange konstateret coliform forurening i rentvandet, hvilket kan stamme fra
rentvandsbeholderen. Derfor anbefales, at sikkerheden forbedres ved:
3
 Udluftning føres til filterrummet
 Topmenbranen suppleres med et ekstra tag eller lignende
 Adgangslemmen forbedres efter nærmere vurdering
 Tanken inspiceres indefra til kontrol af evt. utætheder.
Forbedringerne foreslås iværksat i indeværende eller næste år.
RENTVANDSPUMPNING OG –STYRING
Systemet er af nyere dato, og der er ikke fundet anledning til udførelse af kontrol af driftspunkt og
tilstand
Udpumpningstrykket er pt. Ca. 36 mVS over terræn ved vandværket.
LEDNINGSNETTET
Ledningsnettets lækageforhold er gode med et tab på ca. 7%
Nattimeforbruget observeres bl.a. ved daglig kontrol af at flowmåleren ”går i nul”.
Alle ledninger er udskiftet til plast i løbet af år 2012.
Målere hos de 278 forbrugere turnusudskiftes hvert 6. år.
Der skal ved den fortsatte lækagekontrol fokuseres på evt. dårlige private stikledninger.
Bemærkninger om lavt tryk hos enkelte forbrugere undersøges nærmere ved opsætning af ekstern
tryklogger. Lavt tryk kan let skyldes lokale forhold hos forbrugeren. Udpumpningstrykket fra
vandværket er ikke særlig højt sammenlignet med andre vandværker og kan derfor eventuelt hæves.
FORSYNINGSSIKKERHED
Der er fysisk nødforbindelse til Greve Vandværk via måler og reguleringsventil.
Forbindelsen har flere gange bevist, at hele forsyningen kan opretholdes med normalt tryk.
I nødforsyningsbrønden er trykket fra Greve Vandværk ca. 30 mVS mod 27 mVS på Greve
Landsby-siden.
SKYLLEVANDSUDLEDNING
Filterskyllevandet udledes ubehandlet til Hederenden.
Der er pt. ingen henvendelser i den anledning, men det er antagelig et sårbart punkt miljømæssigt på
længere sigt.
Der er ikke umiddelbart plads til at etablere et bundfældningsbassin i vandværkets nærhed.
Carl Seyfarth
4