Greve landsby vandværk primo mar. 2017 Hjemmeside: www.grevelandsbyvand.dk Bestyrelsen indkalder herved i henhold til vandværkets vedtægter til ORDINÆR GENERALFORSAMLING Torsdag d. 23. mar. 2017 kl. 19.30 Forsamlingshuset “Godthåb”, Greve Landevej 80 Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse 4. Budget for det/de kommende år forelægges til godkendelse 5. Behandling af indkomne forslag Bestyrelsens indstilling til takster for år 2017 6. - Bestyrelsen foreslår igen i år uændrede takster. - Bestyrelsen ønsker generalforsamlingens mandat til at forhandle sammenlægning med Tune Vandværk. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen a) Bestyrelsesmedlemmer, afgående er - Kim Velgaard villig til genvalg - Anja Rytter Andersen villig til genvalg b) suppleant, afgående er - 7. Ikke villig til genvalg Valg af revisorer og revisorsuppleanter, afgående er - 8. Henning F. Pedersen John Lunde villig til genvalg Eventuelt. Advis/info fra vandværket – nu også SMS service: Vi har nu samlet over 240 e-mailadresser – så vores mulighed for kontakt er væsentligt forbedret. Vandværket vil gerne gøre det endnu bedre og tilbyder nu medlemmerne SMS besked ved driftstop, utætheder og lign. Derfor er det nu muligt via vores nye hjemmeside at tilmelde sig SMS beskeder – se link på: http://grevelandsbyvand.dk/da-dk/selvbetjening/tilafmeldsms.aspx BERETNING FOR ÅRET 2016 Året der gik. Året forløb meget tilfredsstillende. Stabil vandleverance, ingen brud på hovedledningen, men flere brud på private stikledninger, alle vandkvalitetsmålinger overholdt normer og kvalitetskrav og ingen større økonomiske negative overraskelser. De største aktiviteter i vandværket var renovering af iltningstårn filtre, ventilationsanlæg og generel vedligeholdelse af vandværkets bygning. Vandværket har løbende fulgt udviklingen på blødgøringsområdet. Vandværket besvarede 97 graveforespørgsler. Lækagesøgning og overvågningen har desuden trukket mandtimer i 2016. Økonomi. Et tilfredsstillende driftsresultat - overskud kr.76.216 (budget kr. nul resultat) Renteindtægter udgør kr. 9.622 Kursgevinst på obligationer kr. 9.891 er bogført direkte på egenkapitalen. Det forbedrede resultat skyldtes udskudte opgaver. Vandkvaliteten: stadig helt i top. Alle vandkvalitetsmålinger, viste meget tilfredsstillende resultater. Prøveresultaterne kan ses på vandværkets hjemmeside. Vandets hårdhed ligger på 21/22. Vandet er hårdt - dvs. kalkholdigt - hvilket forbrugerne skal være opmærksomme på i forbindelse med dosering af vaskemidler. Vandforbrug. Der blev udpumpet 33.390 m3 vand fra vandværket, hvilket er 628 m3 mere end i 2015, og der blev i 2016 indkøbt 1.124 m3 hos Greve Vandværk i forbindelse med lækage sporing. Hos forbrugerne blev målt et forbrug på 33.057 m3. Differencen mellem udpumpet mængde og målt forbrug er et udtryk for utæthed(er) i ledningsnettet og evt. for lidt registeret hos forbrugerne. Vandspildet i ledningsnettet udgjorde 333 m3 imod 223 m3 i 2015. Vandspildet udgjorde 1 % imod 0.7 % i 2015. Gennemsnitligt vandspild i perioden 1994-2016 har været 8.3 %. Det gennemsnitlige forbrug pr. forbruger udgjorde 108 m3, når der ses bort fra en enkelt storforbruger, Hedebo plejehjem, hvilket var uændret i forhold til 2015. VANDINGSFORBUD. I medfør af vandforsyningslovens § 52, stk. 2 er vandværkerne i regionen pålagt begrænsninger vedrørende vanding. Begrænsningen betyder, at vanding ikke må foregå med automatiske havevandere græsplæner aldrig må vandes Herudover er det for samtlige vandværker i Greve kommune besluttet at indføre tidsbegrænsning for havevanding, der således alene må finde sted For ulige vejnumre på ulige datoer i tidsrummet kl. 20.00 - 24.00 For lige vejnumre på lige datoer i tidsrummet kl. 20.00 - 24.00 Et godt råd - UNDGÅ VANDSPILD - det er kostbart Check at det lille hjul på vandmåleren står absolut stille, når der ikke bruges vand. Hvis dette ikke er tilfældet, finder vandspild sted - typisk et toilet, der løber. Vandspild kan blive endog meget kostbart for den enkelte forbruger, hvilket desværre også flere forbrugere har måttet sande. - Vandværket har alene i 2016 registret 2 brud på private stikledninger, også kaldet jordledninger. Det er ejerens ansvar at sørge for, at konstateret eller formodet utæthed på stikledningen snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Arbejder med stikledninger kun må udføres af autoriserede VVS-installatører eller vandforsyningens personale De(t) kommende år I budgettet er afsat et rammebudget på kr. 124.400. Udgifter til mulige forhandlinger om sammenlægning af Greve Landsby Vandværk med Tune Vandværk, samt nedlæggelse af Vandværket og tilhørende boringer og bygninger hvis vandværkets generalforsamling giver bestyrelsen mandat til at starte realitetsforhandlinger. Sammenlægning med Tune Vandværk - baggrund: Greve Landsby vandværk er bygget i 1936 og er dermed 80 år gammelt. Selvom vandværket er løbende vedligeholdt er kun få større elementer er blevet fornyet, heriblandt trykstyrret udpumpning samt etablering af en ny boring efter forureningen i 1968. Vandværkets bestyrelse har i 2016 benyttet en ekstern rådgiver ”Øllgaard” for at få en tilstandsvurdering af vandværket. Bestyrelsen oplever stigende myndighedskrav til bestyrelsens arbejde og den daglige drift. Disse krav er en voksende udfordring for en frivillig bestyrelse og for et ældre mindre vandværk. Herudover ønsker bestyrelsen også for fremtiden at kunne møde, om muligt, mange af forbrugernes ønsker vedrørende 100% oppetid/leverance, afkalkningsanlæg, UV barriere, lavt prisniveau og lignede ønsker udtrykt på generalforsamlingen gennem de sidste par år Bestyrelsen har efterfølgende, på baggrund af tilstanden, rekvireret en rådgiveranalyse hos NIRAS for en anbefaling om hvordan fremtiden skal se ud for Greve Landsby Vandværk. Konklusionen på NIRAS analysen ligger til grund for bestyrelsens anbefaling til generalforsamlingen om at søge sammenlægning med Tune Vandværk. NIRAS konklusion: På baggrund af den gennemførte analyse anbefales det, at bestyrelsen for Greve Landsby Vandværk arbejder videre mod en fusion med Tune Vandværk. Begrundelsen for anbefalingen er at der ved dette valg sikres: Indfrielse af de opstillede målsætninger om at sikre vand til Greve Landsby Vandværks andelshavere baseret på tidssvarende produktions- og udpumpningsanlæg af høj teknisk og hygiejnisk standard samt fokus på forsyningssikkerhed Robusthed på vandprisen de kommende år Investering af 245.000-270.000 kr. i ledningsrenovering udover opsætning af målerbrønde i skel og fjernaflæste forbrugsmålere Bevarelse af de nuværende rettigheder for andelshaverne Indholdet af Øllgaard rapporten ” Risikovurdering og handleplan Greve Landsby VV version 1” er tilgængeligt på vandværkets hjemmeside www.grevelandsbyvand.dk Indholdet af NIRAS analysen ” Analyse af fordele og ulemper for fremtidens vandforsyning” er tilgængeligt på vandværkets hjemmeside www.grevelandsbyvand.dk Hvis bestyrelsen ikke opnår mandat til realitetsforhandlinger vil bestyrelsen efter konstituering budgetlægge for 2017, indenfor det fastsatte rammebudgettet. Takster 2017 Til vandværket Under hensyntagen til vandværkets nuværende gode økonomi og de kendte fremtidige investeringsbehov indstiller bestyrelsen, at der heller IKKE sker stigninger i værkets indtægter for 2017, (hvilket heller ikke er sket i de 7 foregående år). M3-prisen indstilles således til uændret at udgøre Fast driftsbidrag uændret at udgøre kr. 800,- pr. år, pr. ejendom/bolig (eks. moms) kr. 7,25 pr m3 (eks. moms) Til orientering kommer herudover følgende udgifter: Til Greve kommune Vandafledningsafgift (vandrensning) Afgiften opkræves af kommunen. Til staten Vandafgiften til staten “Grøn afgift” er 5,86 pr. m3. Afgiften opkræves af vandværket på statens vegne. Til staten 25 % moms af ovenstående priser, der er eksklusiv moms. Bemærk: Afgifter påhviler ejendommen/boligen. Vandværket og kommunen foretager fortsat IKKE slutafregning ved ejerskifte. Henvendelser vedrørende: Uregelmæssigheder i vandforsyningen rettes til Vagttelefonen 43 94 11 10 eller Email [email protected] eller Vandværkets formand Kim Velgaard, Grevetoften 8A, tlf. 53 77 47 73 Betalinger, måleraflæsninger samt ejerskifte rettes til Kassereren Tom R. Hansen, Grevetoften 4, tlf. 21 35 43 69 e-mail [email protected] Afledningsafgiften rettes til Greve kommune – forsyningen. Vel mødt på generalforsamlingen Bestyrelsen. RESULTATOPGØRELSE BALANCE
© Copyright 2024