1 mill. til netværk for bindingsværk

Pressemeddelelse fra Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur
Ser mailen forkert ud?
Se den i en browser
Pressemeddelelse | 24. februar 2017
1 million kroner til Danmarks bindingsværk
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal
har givet en million kroner til ’Netværk for Bindingsværk’. Pengene skal bruges
til ny forskning, videndeling og undervisning i bindingsværk.
Bindingsværksbygninger og træhuse er blandt de ældste bygningstyper i
Norden. Den er under stort pres: Nedrivning og skæmmende ombygninger, der
mindsker eller ødelægger de historiske og arkitektoniske værdier, er desværre
hverdag for denne del af vores bygningskultur.
Pengene er givet til projektet ’Netværk For Bindingsværk’, hvis formål er at
udveksle erfaringer og formidle ny forskningsbaseret viden om træhuse og
bindingsværk til brug i kommunerne, for husejere og håndværkere. Netværket
skal, sammen med det nordiske samarbejde ’Den Nordiske Træby’, bidrage til
en bedre forståelse for og bedre bevaring af disse meget værdifulde bygninger.
Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur siger: ’Først om fremmest en stor tak til A.P. Møller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal. Den økonomiske støtte
får sat arbejdet godt i gang. Det er vigtigt, at vi kan sætte fokus på
bindingsværk. Det er nemlig på høje tid at sætte ind, hvis vi stadig vil have
bindingsværkbygninger i vores byer og på landet i fremtiden og ikke kun opleve
dem på et frilandsmuseum.’.
Hun fortsætter: ’Tilslutningen til de netværksmøder, der allerede har været
afholdt viser, at der er brug for videndeling. Nu har vi mulighed for at lave en
god platform, hvor bindingsværket kan granskes, erfaringer kan udveksles og
nye tanker tænkes samtidig med, at der også er økonomi til at sætte gang i ny
forskning på dette område. Med ’Netværk for Bindingsværk’ vil vi sikre, at den
viden, vi allerede har, ikke bliver glemt og at den nye viden bliver brugt.’ Til slut
understreger Karen Margrethe Olsen, at Netværk for Bindingsværks vigtigste
opgave er at sørge for, at dem der arbejder med bindingsværk har et netværk,
hvor de kan sparre med hinanden og på den måde sætte vedvarende fokus på
denne del af bygningskulturen.
Fakta om Netværk for Bindingsværk:

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd,
museumsfolk, håndværkere og ejere i ét netværk for deltagere med
særlig interesse for bindingsværk og træbyggeri.

Netværk for Bindingsværk afholder netværksmøder og
efteruddannelseskurser med fokus på bevaring og udvikling af
bindingsværk

Netværk for Bindingsværk er en del af det nordiske samarbejde ’Den
Nordiske Træby’, der sætter fokus på den særlige træbyggeskik, der
findes i de nordiske lande

Netværk for Bindingsværk er et samarbejde mellem Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur, Kunstakademiets Arkitektskole og Center
for Bygningsbevaring i Raadvad.
Læs mere om projektet her
Kontakt
Formand:
Karen Margrethe Olsen
[email protected]
Tlf.: 2311 0984
eller
Projektleder:
Søren Hossy
[email protected]
Tlf.: 2844 9596
Om Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder for at bevare og forbedre bygninger,
landskaber og bymiljøer i Danmark – for at værne om det værdifulde der eksisterer, og for at nyt
integreres med omtanke og kvalitet. Vi er fællesorganisation for knap 100 lokalforeninger,
dækkende hele landet. Landsforeningen er oprettet i 1966, kan foreslå bygningsfredningssager
direkte for Det Særlige Bygningssyn, udgiver bladet By & Land, og afholder årligt en række møder,
udflugter og arrangementer. Læs mere her.
Facebook
Twitter
Instagram
Bliv medlem | Find lokalforening | Videresend denne mail
© 2017 Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Du modtager denne pressemeddelelse fordi du findes i vores arkiv over pressekontakter. Hvis du ikke ønsker at
modtage mails fra os i fremtiden, bedes du klikke på frameld-linket herunder.
Skriv til os på denne adresse:
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Borgergade 111
København K 1300
Denmark
Add us to your address book
Frameld nyheder fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Opdater din profil