DLF har styrke til at forfølge sine strategiske mål
Bestyrelsens beretning 4 DLF har styrke til at forfølge sine strategiske mål På DLF AmbAs generalforsamling den 25. oktober 2016 kom bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen ind på en række temaer med betydning for samfundet og landbrugserhvervet i sin beretning. Blandt emnerne var frihandel og protektionisme, rammevilkår, klimakrav og landbrugspakken. Derefter redegjorde han for selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. Vi gengiver her bestyrelsens beretningen i sin fulde ordlyd Det er med glæde, at jeg i dag på vegne af bestyrelsen vil aflægge beretning til DLFs generalforsamling for regnskabsåret 2015/16. Vi har i Dansk Landbrugs Frøselskab i år skabt et resultat, som bestyrelsen betegner som yderst tilfredsstillende. Vores globale tilstedeværelse har igen været til gavn for resultatdannelsen i selskabet. Vi kan sætte flueben ved, at alle vore koncernselskaber på bedste vis, under de givne lokale markedsforhold, har ydet en stærk indsats. Vi høster frugterne af de senere års veldisponerede opkøb takket være et dygtigt lederskab i koncernen. Vi er som selskab til stadighed afhængige af global afsætningsadgang. Når vi i Danmark er blevet et velstående land, så er det ene og alene, fordi vi er gode til at handle med verden omkring os. I de sidste 25 år har Danmark haft store overskud på vores handelsbalance. Frihandel har betydet, at vores virksomheder er blevet stærkere og har solgt mere, og vi har også haft gavn af frihandel som forbrugere, fordi priserne er blevet lavere. Bestyrelsesformand i DLF Christian Høegh-Andersen I forgrunden Preben Rasmussen, Torben Lunde og Søren Pedersen fra Stevns Protektionisme på fremmarch Derfor er det også med en vis bekymring for vores fremtidige afsætning at læse om de politiske strømninger, vi oplever i verden i dag. Her tænker jeg på de protektionistiske holdninger, som er på fremmarch – ikke mindst i den vestlige verden. I USA går republikanernes præsidentkandidat Donald Trump til valg på en klar protektionistisk dagsorden. Herhjemme og i store dele af Europa mere end flirter man med protektionisme i nationalkonservative kredse. Tidsskrift for Frøavl 3/2016 I de seneste år har verdens største økonomier indført hundredvis af nye barrierer for den fri handel på tværs af landegrænserne. En optælling foretaget af Dansk Industri på baggrund af data fra Verdenshandelsorganisationen WTO viser således, at hvor der i 2010 var sat 324 handelsrestriktioner i værk i verdens 20 største økonomier, så var antallet af snærende bånd for den frie handel i maj 2016 nået op på 1.196. 5 Danske job er afhængige af fri handel Den voldsomme udvikling i antallet af handelsbarrierer er dybt bekymrende. Når den fri handel på tværs af landegrænserne bliver svækket af handelshindringer, går det ud over både virksomhederne og forbrugerne. Virksomhederne får sværere ved at sælge deres varer, og forbrugerne får sværere ved at få de varer, som de efterspørger. Det er værd at huske på, at Danmarks eksport af varer og tjenester i 2014 udgjorde 53 pct. af bruttonationalproduktet ifølge Danmarks Statistik, hvor eksporten i 1974 udgjorde 31 pct. I dag udgør eksporten af varer og tjenester altså over halvdelen af vores samlede økonomi, og danske virksomheders samhandel med omverdenen skaber hermed hundredtusindvis af arbejdspladser i hele Danmark. ” Danske virksomheders samhandel med omverdenen skaber hundredtusindvis af arbejdspladser i hele Danmark ” Christian Høegh-Andersen kom både omkring politiske emner og selskabets virksomhed i beretningen ” Et lands velstand afhænger af, at landets samlede ressourcer bruges så effektivt som muligt Udviklingen går den gale vej ” Baggrunden for den voldsomme vækst i handelsbarrierer er finanskrisen. I kølvandet på krisen valgte mange lande at indføre handelsrestriktioner for at hjælpe deres hjemlige industri og arbejdspladser. Forventningen var, at disse tiltag blev fjernet igen, når krisen var aftaget, men det er ikke sket. Tværtimod, så blev der alene i perioden fra oktober 2015 til maj 2016 indført 145 barrierer for fri handel ifølge ”Indsigt” fra Dansk Industri. Samtidig er den politiske retorik blevet skærpet. Tidligere tiders lovprisninger af den frie handel er både i USA og Europa erstattet af en større grad af skepsis. Det afspejler, at store befolkningsgrupper mener, at den frie handel fører til færre frem for flere job. fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 3/2016 Bestyrelsens beretning 6 – fortsat fra side 5 Frihandel gør os rigere Skotten Adam Smith var den første, der klart formulerede, hvorfor handel gør folk rigere. Dette synspunkt blev udbygget og nuanceret af den engelske økonom David Ricardo i hans banebrydende bog fra 1817. Det er 200 år siden, så denne indsigt er derfor langt fra ny. Kernen i synspunktet er, at et lands velstand afhænger af, at landets samlede ressourcer bruges så effektivt som muligt. Mens de fleste sagtens kan se det positive i en større indtjening i eksporten, er importen lige så vigtig. Den tillader os at lade være med at bruge ressourcer på at producere ting, vi ikke er særligt gode til, og giver os flere ressourcer til at producere det, vi er relativt bedst til. Frihandelen tillader os for eksempel at køre i biler, uden at vi spilder ressourcer på at producere dem selv. Den anden store gevinst ved frihandel er, at vores egne erhverv udsættes for benhård konkurrence. Mens konkurrencen kan koste job på kort sigt, tvinger den virksomhederne til at blive dygtigere, og handelen lader dem lære fra resten af verden. Økonomer taler derfor ofte om de store såkaldte dynamiske effekter af frihandel, der hele tiden skubber vores produktivitet i den rigtige retning. DLFs udvikling her i landet er jo netop et udtryk for, at vi har udnyttet de naturgivne ressourcer effektivt og skabt verdens største frøfirma som følge af frihandel. Brexit – en europæisk udfordring Den 23. juni i år blev vores europæiske fællesskab gevaldigt udfordret – også i dansk henseende. Briternes udtræden af EU kan føre til en yderligere orientering væk fra en liberal landbrugspolitik. Briterne har været en værdifuld partner for Danmark i det europæiske samarbejde. I flere centrale sager var Storbritannien en vigtig allieret i europæiske forhandlinger, når det gjaldt om at forbedre og fokusere EU-samarbejdet til de vigtigste prioriteter, til at forsvare frihandel og til at bekæmpe protektionisme. Danmarks forhandlingsposition i EU-sammenhæng var stærke- re med Storbritannien ved vores side, så det har stor betydning for Danmark, at briterne sagde nej den 23. juni, da vi nu skal finde nye alliancepartnere. Valget i England er et udtryk for, at der er masser af problemer i det europæiske samarbejde. Bureaukrati og langsommelighed ud over alle grænser, samt unødig centralisering er en del af de opgaver, der skal løses. Men vi er selv med til at bidrage til problemerne med vores lunkne holdning til EU-projektet. I vort eget fædreland har flere og flere partier udvist en udpræget skepsis over for fællesskabet i Europa. Væk er de store visioner fra Uffe Ellemann-Jensens tid. Nationalisme eller fællesskab En tilbagevenden til nationalstaten som det eneste bærende er farlig. Det var netop nationalismen, der førte til de mange krige, som også er en del af Europas historie. Det er derimod fællesskabstanken, som er det bærende i EU. Vi bliver stærkere sammen. Til tider må vi yde til fællesskabet, andre gange får vi noget igen. Det er den simple værdi, som bærer EU, og som har medført den lange fredsperiode, vi har oplevet de sidste 70 år. Det er ikke det samme som at fraskrive sig det danske. Tværtimod! Et menneske skal have rod et sted. Og vi skal videreføre vores demokrati med samtalen som det grundlæggende. Europa står over for et kæmpeproblem med de mange flygtninge og fattige, som gerne vil ind for at få del i den velfærd og frihed, vi har opbygget. På andre fronter lurer terroren, der er med til at undergrave de ædle europæiske værdier som frihed og menneskerettigheder. Disse trusler må vi sammen finde veje til at løse. Men løsningen er ikke at skrue tiden tilbage til en nationalistisk tid, hvor vi bliver bange for verden og bygger hegn omkring vores lande både i politisk og handelsmæssigt henseende. For nylig udtrykte Angela Merkel i Europa-Parlamentet: ”Vi skal ikke falde for den fristelse at vende tilbage til nationalstatslig optræden, tværtimod!” Det er forunderligt, at det netop er Tyskland, som for 75 Tidsskrift for Frøavl 3/2016 år siden satte Europa i brand, der nu viser vejen med fælles europæiske værdier. Derimod tænker Storbritannien, som samlede den frie verden mod nazismen, nu mere på sig selv end at bidrage til fællesskabet. ” Til tider må vi yde til fællesskabet, andre gange får vi noget igen. Det er den simple værdi, som bærer EU, og som har medført den lange fredsperiode, vi har oplevet de sidste 70 år ” 7 Postfaktuel verden Jeg vil nu vende blikket lidt hjemad, hvor jeg for nylig i en TV-debat hørte udtrykket, at ”vi rent politisk lever i en postfaktuel verden”. Jeg kan kun tilslutte mig det synspunkt. Det faktuelle niveau i den politiske og meningsdannende debat er bekymrende lavt. Det er ufatteligt, hvad såkaldte public service-udnævnte eksperter kan slippe af sted med at præsentere som virkelighed, bare en tilstrækkelig stor gruppe af mennesker synes, at det føles rigtigt. Landbrugspakken under beskydning Hele debatten om landbrugspakken, som jo stadig kører på Christiansborg, er et godt eksempel på, at pseudovidenskab og fordrejninger bliver mobiliseret som politiske våben. Berlingske og DR fortsætter med at bære brænde til bålet med fuldstændig ensidig og ukritisk journalistik om, hvor forfærdelig denne pakke er for miljøet uden at fremsætte faktuel viden, der understøtter denne påstand. Populistiske politikere følger trop i håbet om at få sendetid, hvor følelserne får frit løb. Fakta er ikke eksisterende, og vi er sendt tilbage til de døde hummere. Hvor om alting er, kan vi som landmænd kun glædes over, at pakken blev vedtaget og allerede har resulteret i et højere proteinindhold i vores afgrøder. Nu skal frøgræs ikke længere stjæle kvælstof SEGES, der er landbrugets videnscenter, har analyseret kvaliteten af årets kornhøst, og den analyse fortæller om en markant fremgang i proteinindholdet, som er den vigtigste indikator for kvaliteten. For hvede, der er vores allervigtigste afgrøde, er proteinindholdet steget fra 8,6 procent i 2015 til 9,8 procent i 2016. Samme tendens gælder for de andre kornarter. Dermed brydes en meget langvarig og ond cirkel. Igennem mere end 20 år har vi, i kraft af en politisk bestemt undergødskning, set kvaliteten af det danske korn blive stadigt dårligere. ” Proteinindholdet i hvede er steget fra 8,6 i 2015 til 9,8 pct. i 2016 ” Med indførelsen af vandmiljøplanerne i slutningen af 1980’erne gik vi fra at producere kvalitetskorn til korn af lav kvalitet. Det har ifølge SEGES’ beregninger kostet 2,2 mia. kr. om året i tab for landmændene og for samfundshusholdningen. Den dårlige kvalitet har blandt andet medført, at det har været nødvendigt at blande korn med importeret sojaskrå, for at gøre det godt nok til foderbrug. Den import af sojaskrå kan vi nu reducere. Samtidigt åbner den bedre kvalitet også for, at vi kan fastholde eksporten af maltbyg til ølbrygning som produktionsgren. Væsentligt er det jo også, at vi før landbrugspakkens indførelse var nødsaget til at stjæle kvælstof fra kornafgrøderne for at kunne gødske optimalt, så vi kunne levere et højt udbytte af god kvalitet i vores frøgræsmarker. ” Vi ser frem til at der også fra journalistisk og politisk side kommer fornuft og fakta ind i debatten omkring landbrugspakken ” Der er derfor god grund til at glædes over, at vi så hurtigt kan se en meget markant positiv effekt af bruddet med en rigid og visionsløs politik. Vi ser frem til, at der også fra journalistisk og politisk side kommer fornuft og fakta ind i debatten omkring landbrugspakken. Jeg vil herfra sende Eva Kjær Hansen og landbrugets organisationer en venlig tanke som tak for det arbejde, I lagde for dagen. Christian Høgh-Andersen i samtale med Jørgen Stokvad Poulsen, Sørvad fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 3/2016 Bestyrelsens beretning 8 – fortsat fra side 7 Klimakrav er skrappere for Danmark EU’s klimakrav, der blev offentliggjort i sommers, bliver en stor udfordring. Ikke bare herhjemme, men også i andre lande. Danmark er blandt dem, der skal reducere udledningen af drivhusgasser mest. Dansk landbrugs store udfordring ligger i, at der allerede er gjort en stor indsats. De lavt hængende frugter er høstet. Danske landmænd nedfælder allerede gylle for at reducere ammoniakfordampningen, mens der stadig kører gammeldags gyllespredere rundt i andre EU-lande. Lande, med mindre klimakrav end Danmarks, kan med kendte midler reducere kuldioxid- og ammoniakudledningen, mens det i Danmark let kan resultere i at ramme produktionens størrelse. Igen er vi blevet underlagt politisk føleri, hvor et reduktionsmål for kuldioxid på 39 pct. er blevet foreslået. Reduktionsmålene for landene varierer alt efter deres BNP pr. borger, og derfor er Danmarks krav blandt de skrappeste. Var det dog ikke smartere, at der stilles krav om tiltag, der sikrer, at fødevarer produceres mest klimaeffektivt på tværs af landegrænserne i EU. Det ville give meget bedre mening. Årsrapporten studeres af Christian Loch-Hasling, Herlufmagle ” Igen er vi blevet underlagt politisk føleri, hvor et reduktionsmål for kuldioxid på 39 pct. er blevet foreslået ” Delegerede fra den vestjyske valgkreds PSO-afgift på hold Med hensyn til PSO-afgiften er vi stadigt uafklarede. Regeringen er tvunget til at ændre på det nuværende PSO-system, fordi det er dømt ulovligt af EU-Kommissionen for at være konkurrenceforvridende. Regeringens køreplan var, at problemet skulle ordnes inden sommerferien, så det ikke kolliderede med 2025-forhandlingerne. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne var også åbne for at hæve bundskatten, som skulle medfinansiere afskaffelsen af PSO-afgiften, indtil DF-formand Kristian Thulesen Dahl slog bremsen i. Det fik regeringen til at udskyde en PSO-løsning, som nu er blevet en del af 2025-planen. Vi ser frem til at PSO-afgiften endeligt lægges i graven, og at fremtidige miljøtiltag finansieres på finansloven. Tidsskrift for Frøavl 3/2016 ” Vi ser frem til at PSO-afgiften endeligt lægges i graven, og at fremtidige miljøtiltag finansieres på finansloven ” 9 CBS-rapporten om rammevilkår Senest, men ikke mindst, udkom CBS-rapporten om dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne, hvor hovedkonklusionerne endnu en gang viser, at de politisk givne vilkår for danske landmænds udførelse af deres erhverv har været og stadig er langt ringere end i vore nabolande. Det er vigtigt, at vi til stadighed får genskabt konkurrenceevnen for vore danske virksomheder. Vi er nået et skridt på vejen med landbrugspakken og den kommende afskaffelse af PSO-afgiften, men et reduktionsmål på 39 og 24 pct. for henholdsvis kuldioxid og ammoniak vil være fuldstændigt ødelæggende for vore husdyrproducen- ter, som stadig hiver kraftigt efter vejret ovenpå en lang periode med røde tal på bundlinjen. Regeringen har vist vejen mod forbedrede forhold for os landmænd, men det står de desværre ret alene med. Lad os håbe, at både det danske folk og politikere begynder at anerkende fakta frem for følelser i forhold til vores vilkår for landbrugsproduktion. Jeg håber også, at de ser løsningen i fællesskabet og frihandel i erkendelse af, at vi er en lille åben økonomi, der er afhængig af udlandet og den globaliserede verden, hvor samhandel uden toldmure er vejen frem, så vi kan sikre det velfærdssamfund, som Danmark er i dag. ” De politisk givne vilkår for danske landmænds udførelse af deres erhverv har været og er stadig langt ringere end i vore nabolande ” Opmærksomme tilhørere fra Østdanmark Selskabets virksomhed i 2015/16 Nu vil jeg gå over til at berette om selskabets virksomhed i det forgangne år. Dette beretningsafsnit suppleres af Truels Damgaards orientering om regnskabet. Yderst tilfredsstillende regnskab Vi aflægger i år et regnskab, der viser en koncernomsætning på 3,6 mia. kr. Det er 174 mio. kr. mere end sidste års rekordomsætning svarende til en stigning på fem procent. Omsætningsstigningen har baggrund i en generel stigning i omsætningen hos vores koncernvirksomheder i Europa, Nordamerika og New Zealand. Vi har i foråret 2016 overtaget aktiemajoriteten i DLF Estero S.A. i Uruguay, ligesom vores irske distributionsvirksomhed i dette år er indregnet for hele året. Afsætningen af varer var drevet af en relativt større aktivitet i Nordamerika samt New Zealand end på vores væsentligste marked i Europa. Vi har i beretningsåret igen leveret flotte afregningspriser i vores frøafgrøder. For fjerde år i træk er der leveret et bruttoudbytte for græs og kløver på over 14.000 kr. pr. ha til gavn for vores avleres økonomi. Via DLF er der til avlerne udbetalt 746 mio. kr. fordelt på godt 52.000 ha. Vi kan igen konstatere, at vi lever op til selskabets formål om at fremme medlemmernes interesser ved at give en lønnende afregning for deres frø. Vi har sluttet regnskabet med et flot koncernresultat på 132 mio. kr. mod 102 mio. kr. året før, skabt af en stærk driftsmæssig indsats i vore selskaber. Datterselskaberne til DLF leverer igen i år et væsentligt bidrag til resultatdannelsen; 81,7 mio. kr. svarende til 18,4 pct. i afkast efter skat målt på bogført værdi. ” Vi har både leveret høje afregningspriser og samtidigt sikret, at vi har kræfter til at følge vores strategiske mål ” Minoritetsinteresser deltager med små 7 mio. kr. Tilbage til DLF AmbA er der 125 mio. kr. Balancen er mindsket fra 2.223 til 2.192 mio. kr., og egenkapitalen er steget fra 1.053 mio. kr. til 1.154 mio. kr. Egenkapitalen er negativt påvirket med 10 mio. kr. som følge af kursfald i engelske pund og canadiske dollar, hvilket resulterer i en soliditetsgrad på 52,7 pct. Konklusionen er, at vi både har leveret høje afregningspriser og samtidigt sikret, at vi har kræfter til at følge vores strategiske mål. Bestyrelsen i DLF AmbA betegner, som nævnt i min indledning, årets resultat som yderst tilfredsstillende. fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 3/2016 Bestyrelsens beretning 10 – fortsat fra side 9 73,0 mio. kr. overføres til driftsfonden på navn Driftsfonden var ved årets start på 131,4 mio. kr. Der er i beretningsåret udbetalt 1,4 mio. kr. til medlemmer, der er udtrådt af selskabet, og der er udbetalt 26,8 mio. kr. til medlemmer med driftsfondsindestående ældre end seks år. Der er ordinært henlagt 14,4 mio. kr., svarende til to pct. af bruttoafregningsbeløbet i kløver, græs og ærter ved afregningen høst 2015 på de personlige driftsfondskonti. Bestyrelsen stiller forslag om, at der fra ekstra reservefond, altså ikke fordelt egenkapital, overføres 73,0 mio. kr. til driftsfonden for- delt efter det enkeltes medlems akkumulerede omsætning med selskabet gennem de seneste seks år, som herefter vil være på 190,5 mio. kr. svarende til 16,5 pct. af egenkapitalen. Pr. 30. juni 2016 havde 3.182 danske landmænd et personligt driftsfondsindestående i DLF AmbA mod 3.448 året før. 2.343 avlere havde tegnet frøavlskontrakt med selskabet pr. 1. oktober 2016 mod 2.528 året før. Høstarealet pr. avler er steget fra i gennemsnit 26,3 ha i 2015 til 27,6 ha i 2016. Markedsudvikling viser gode takter Vores forretningsmodel med hovedfokus på græs og kløver samt global geografisk tilstedeværelse har igen båret frugt gennem en god afsætning af vore produkter. Frøsæsonen bar endnu en gang præg af, at fodergræsmarkedet generelt var ramt af mælkeproducenternes manglende indtjening, hvilket begrænsede deres muligheder for at investere i nye græsmarker. Græs til de europæiske miljøordninger har i frøsæsonen haft en god udvikling, dog til lave priser. ” Salget af frøblandinger blev øget med 20 pct. ” Plænegræsmarkedet i Europa har i sæsonen udviklet sig positivt som følge af en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Salget af frøblandinger blev øget med 20 pct. Det gælder eksempelvis til det tyske og franske marked, hvor DLF har øget sit salg af plænegræs til kunder, der vælger færdigpakkede løsninger fra DLF. Plænegræsmarkedet viste gode takter, og afsætningen til det professionelle marked er kommet i gang igen efter nogle år med krisestemning. Dollarkursen har også i år givet mindre oversøisk konkurrence på plænegræsmarkedet, hvilket har haft en positiv indflydelse på både pris og de afsatte mængder i Europa. Høsten i Nordamerika i 2015 var negativt påvirket af tørke. I et marked med et fornuftigt indenlandsk frøforbrug gav det god mulighed for en pæn afsætning i USA. Canada leverede igen en stærk afsætning af fodergræs, og markedet viste en stigende interesse for græs til miljøordninger. Trods handelsmæssige og politiske konflikter har det russiske marked overrasket positivt de seneste to sæsoner, og vi fortsætter med at være til stede og støtte op om vores kunder, så længe det er muligt. Afsætningen til Kina var i sæsonen mere afdæmpet som følge af en periode med øgede toldsatser. Tidsskrift for Frøavl 3/2016 De new zealandske aktiviteter viste en markant afsætningsvækst gennem øget salg af foderroer samt fodergræs til hjemmemarkedet og det sydlige Australien. Større dansk salg af økologisk frø Mælkeproducenternes manglende indtjeningsevne har også i Danmark resulteret i et fald i omsætningen af fodergræs på ca. 10 pct. til den konventionelle sektor. Den økonomiske situation blandt de økologiske mælkeproducenter er mere positiv, så her investeres i produktion og nyudlæg af græsmarker. Ligeledes ses der i øjeblikket flere konventionelle mælkeproducenter, der vælger at omlægge deres produktion til økologi. De økologiske mælkeprocenter anvender et relativt større areal med kløvergræs end deres konventionelle kollegaer, som har en del majs i sædskiftet. Årsagen er først og fremmest, at alle økologiske malkekøer skal ud af stalden og ud på marken for at græsse, hvilket er helt i tråd med filosofien i DLF, hvor vi er helt sikre på, at der ikke findes noget bedre til afgræsning end græs! Nøglen til den økologiske grovfoderproduktion har vi i DLF, og det er økologisk kløvergræs baseret på vores højt forædlede fodergræsser og kvælstoffikserende rødkløver og hvidkløver. Vi har set en omsætningsfremgang i økologisk kløvergræs i DLF i 2015/16, svarende til 10 pct. i forhold til 2014/15, som følge af blandt andet øget omlægning af kløvergræsmarker. Mængden af omsat økologisk kløvergræs svarer til ca. 20 pct. af det totale forbrug af kløvergræsser i Danmark. Vi forventer i DLF en stigende efterspørgsel efter økologisk frø på flere markeder, og vi er selvfølgelig klar til at producere og levere de mængder frø, som markedet efterspørger. ” Vi er helt sikre på, at der ikke findes noget bedre til afgræsning end græs! ” 11 Høståret 2015 med rekorder Frøafgrøderne fik en god start fra efteråret af og kom godt gennem vinteren. Vækstsæsonen startede tidligt i et forår, hvor der ikke manglede nedbør. Vi fik en landsdækkende varmebølge med regionale hedebølger op til starten af frøhøsten, og det gav en god afmodning af afgrøderne. Der var relativt store forskelle i vækstbetingelserne mellem Øst- og Vestdanmark op til høst. I øst var det relativt tørt, mens der i vest var tale om endog meget fugtige forhold med stor vegetativ vækst. Vi fik en rekordhøst i flere arter med et gennemsnitsudbytte på tværs af græs- og kløverfrø på 1.524 kg renvare pr. ha, svarende til indeks 111 i forhold til et femårs gennemsnit. Vi opnåede igen et ualmindeligt godt resultat i vores største art, alm. rajgræs, der satte udbytterekord med 1.753 kg pr. ha. Set i lyset af, at høsten kun omfattede en relativt lille andel af de højt ydende tetraploide fodersorter, er det et rigtigt flot resultat. Også hvidkløver satte rekord med et udbytte på 678 kg pr. ha. For resten af arterne var der tale om pæne udbytter og en generel god kvalitet. Investeringer Vi sikrer til stadighed, at vore driftsanlæg er optimerede og fuldt funktionsdygtige for at kunne imødegå kundernes stigende krav til hurtigere levering. Implementeringen af den fælles IT-platform, Navision, forventes at være fuldt gennemført i 2017. Vi ser frem til at kunne drage fuld nytte af denne platform til at sikre endnu mere effektive arbejdsgange og kommunikation i vores virksomhed. Strategiske tiltag I den vedtagne strategiplan har vi som mål gennem vækst at udvikle kerneforretningen og nye markedsområder og produkter, der ligger i naturlig forlængelse af kløver- og græsfrø. Vores tre strategiske fokusområder, som er at styrke vores position i fodergræs ved organisk vækst, geografisk ekspansion og porteføljeudvidelse, har i år været udmøntet gennem flere tiltag. DLF Estero S.A. – brohoved til Sydamerika Med købet af 60 pct. af aktierne i Estero S.A. i Uruguay i april fik vi skabt en strategisk platform og brohoved til det sydamerikanske marked. DLF har handlet med Estero i over 10 år og kender virksomheden som et veldrevet og velrenommeret frøfirma. Vi har i vores globale forædlingsnetværk udviklet en række tempererede plæne- og fodergræssorter, som klarer sig fint under det sydamerikanske klima. Opkøbet af DLF Estero og integrationen af vores nuværende sydamerikanske aktiviteter i Buenos Aires giver DLF Estero et betydeligt afsætningspotentiale i Sydamerika. Lucerne – en strategisk vigtig højværdiafgrøde Vi har gennem et stykke tid undersøgt mulighederne for at få fat i et sorts- og forædlingsprogram i lucerne for at skabe os en større platform på lucernemarkedet. Lucerne er en strategisk vigtig højværdiafgrøde, som anvendes enten i renbestand eller samdistribueres med fodergræs i mange af de lande, hvor vi i dag driver eller vil udvikle vor frøforretning. Med et verdensmarked på ca. 80.000 tons årligt er lucerne den absolut største foderafgrøde i den tempererede zone. Forædlingsprogrammet er købt fra DLFs partner og medejer af kartoffelselskabet Danespo A/S, Florimond Desprez fra Frankrig, der har planteforædling af lucerne og et godt sortsprogram. Det nye lucerneprogram er mest fokuseret på den europæiske del af markedet, særligt Frankrig, men også generelt Syd-, Central- og Østeuropa samt Rusland. I Syd- og Nordamerika er der et tilsvarende betydeligt forbrug af lucerne, og med DLF Pickseed har vi en stærk produktionsplatform til lucerne i Canada. Kina er ligeledes et stort marked for lucerne. Endeligt forbruges lucerne i stor stil i Mellemøsten, men der dyrker de nogle andre typer end i Europa. Indtil nu har vi arbejdet med nogle ældre danskforædlede lucernesorter, og sorter vi producerer og markedsfører på licens. Med købet af lucerneprogrammet har vi nu fået mulighed for at arbejde struktureret med udviklingen af nye lucernesorter til egen produktion og markedsføring, som har været det strategiske mål. Jensen Seeds A/S – nu fuldt ejet af DLF Som led i vores porteføljeudvidelse har vi nu overtaget de resterende 50 pct. af havefrøfirmaet Jensen Seeds A/S. Vi købte halvdelen af aktierne i Jensen Seeds i 2012, og vi har haft et fantastisk godt samarbejde gennem de seneste fire år. Jensen Seeds er en særdeles velrenommeret, veldrevet og professionel virksomhed med en flot omsætningsudvikling, og vi er glade for at få Jensen Seeds helt ind i DLF-familien. Peter Erik Hansen, Slagelse midt i billedet fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 3/2016 Bestyrelsens beretning 12 – fortsat fra side 11 Forskning og udvikling Vi fortsætter det betydelige forskningsmæssige arbejde med at få nye og bedre sorter på de globale sortslister. Vi har i år styrket vores indsats yderligere i forhold til udviklingen af fodergræssorter til det vesteuropæiske marked i tråd med vores strategiplan. For at øge værditilvæksten har vi i år lanceret et nyt produkt med navnet ProNitro®. ProNitro er en ny type gødningscoatning til græsfrø, der gør det muligt at startgøde og så i én arbejdsgang. Teknikken sikrer en god etablering, fordi næringen er tilgængelig, præcis hvor der er brug for den. Det betyder, at man gøder frøet – og ikke ukrudtet. At coate græsfrø med gødning er dog ikke helt nyt. DLF har haft iSeed® på markedet i snart 10 år og vist flotte resultater. Forsøg udført ved Norsk Institut for Bioøkonomi i Norge har bl.a. påvist, at næringsudvaskningen fra jorden ved nyetablering af græs reduceres, når der anvendes gødningscoatet græsfrø i stedet for almindelig startgødning. Desuden er det påvist ved Sports Turf Research Institute i England, at græsset etablerer sig væsentligt bedre med coatet græsfrø. Trods de fine resultater har den relativt høje pris for iSeed været en hindring. Ved hjælp af ProNitro er coatnings-teknikken forbedret, så det nu er lykkedes at få en langtidsvirkende gødning med et kvælstofindhold på 10 pct. i det behandlede frø. Samtidig er andelen af græsfrø øget fra 50 pct. til 65 pct. i forhold til iSeed. Det gør ProNitro til en meget attraktiv og prismæssig konkurrencedygtig løsning både ved nysåning af plæner, græsmarker og til eftersåning, da det både giver en hurtigere etablering og erstatter en almindelig startgødning. Besøg af Miljø- og Fødevareministeren I september i år havde vi besøg af Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen, på forædlingsstationen i Store Heddinge. Anledningen var at høre om et projekt, der støttes af hans ministerium via det såkaldte GUDP-program (Grønne Udviklings- og Demonstrationsprojekter). Projektet hedder GreenSelect og drejer sig om en videreudvikling af genomisk selektion, som DLF satser stort på i græsforædlingen. GreenSelect er ledet af DLF med Aarhus Universitet og TystofteFonden som partnere. Opmærksomme delegerede fra Bornholm Tidsskrift for Frøavl 3/2016 Fødevareministeren udtrykte stor begejstring for GreenSelect – blandt andet fordi projektet sigter mod at skabe vækst samtidig med et positivt aftryk på miljøet. Han ser også dette projekt som et rigtig godt eksempel på et positivt og frugtbart samarbejde imellem universiteter og planteforædlingsvirksomheder. Målene i GreenSelect hedder: Mere udbytte, bedre fordøjelighed og højere frøudbytte. Bedre fordøjelighed er lig med mere mælk og mindre metan-produktion. Redskabet til at nå dette er næste generation af genomisk selektion, som skal hjælpe forædlerne med at forudsige, hvilke krydsninger der kan give det bedste afkom. Med sig hjem fik ministeren et indtryk af en professionel virksomhed, som er i front i forhold til at udnytte nye forædlingsværktøjer til frembringelse af fremtidens højt ydende sorter. Men også budskabet om at der fremover er behov for betydelige forskningsmidler til at støtte sådanne målrettede projekter, hvis vi både skal være med til at løse de store miljø- og klimamæssige udfordringer, som vi står overfor, og samtidig bevare vores internationale konkurrenceevne. Myndigheder Tak for samarbejdet til NaturErhvervstyrelsen i certificerings- og sortsafprøvningsmæssige sammenhænge. Vi er glade for vores gode dialog, især i denne tid, hvor der blæser forandringsvinde omkring både sortsafprøvning og certificeringsopgaver. Sortsafprøvningen er kommet godt i gang i TystofteFonden, og der er nu også en god proces i gang med at certificeringsopgaven flytter samme sted hen. Tak til Kristine Riskær; når det det nu ikke kunne være anderledes end at disse opgaver skulle ud af det offentlige regi, så har du ydet en rigtig stor indsats for, at opgaverne lander godt i den erhvervsdrivende fond. 13 Brancheudvalget for Frø og Frøsektionen Vi har et fortrinligt samarbejde med frøbranchens parter i Brancheudvalget for Frø. Det er her, vi koordinerer branchens arbejde vedrørende bl.a. pesticidafgifter, kvælstofbegrænsninger, Frøafgiftsfonden, EU-lovgivningen og forholdet til NaturErhvervstyrelsen. En særlig tak til samarbejdet med Frøsektionen under Landbrug & Fødevarer. Tak til dig, Thor, for en utrættelig, stor og helhjertet indsats for dansk frøavl. Du er aktiv på rigtigt mange fronter fra det faglige til det politiske på både Christiansborg og i Bruxelles. Tak også for din indsats med dansk sortsafprøvning i TystofteFonden. Jeg vil også sige tak til SEGES og de lokale rådgivningscentre for et rigtigt godt samarbejde, især rundt om det faglige omkring frøavl og græs til grovfoder. Tak til Barthold for en stor indsats for at holde vores pesticider tilgængelige via ”minor-use” registreringer. Hans Bonde Hansen, Steffan Mikkelsen og Troels Prior Larsen fra Lolland-Falster Forventninger til det indeværende år Salgsmæssigt begynder vi året med et fornuftigt lager. Høstudbytterne i de europæiske frøproducerende lande er lavere end normalt, og der har været en fornuftig afsætning af græs i hele Europa som følge af den lange sensommer med godt vejr. Med en forventning om, at forbruget forbliver fornuftigt, sætter vi igen vores lid til, at vores dygtige salgsfolk formår at få solgt de store mængder. Vi forventer et fornuftigt prisniveau i markedet som følge af den lavere høst og en fortsat dollarkurs på det nuværende niveau. Vi budgetterer som altid realistisk. ” Jeg vil gerne rette en tak til DLFs 826 medarbejdere for en engageret og stærk indsats igen i år ” Under beretningen måtte enkelte af tilhørerne knibe en glædeståre over det stærke resultat i DLF Afrunding At vores virksomhed kan slutte regnskabsåret med et yderst flot resultat, som er skabt på baggrund af en stærk driftsmæssig præstation i hele virksomheden, kan man kun glæde sig over. Det viser, at de strategiske tiltag, der er foretaget, bærer frugt. Vi har leveret en flot afregningspris for frøet, konsolideret virksomheden og stillet forslag om overførsel af 73 mio. kr. til de personlige konti. Det er en yderst tilfredsstillende præstation. Derfor vil jeg gerne rette en tak til DLFs 826 medarbejdere for en engageret og stærk indsats igen i år. Tak til alle DLFs dygtige avlere, som sikrer råvaregrundlaget. Tak for et godt samarbejde. Tak til alle jer delegerede – tak for opbakningen og samarbejdet. Vi ser frem til, at vi sammen med jer skal videreudvikle DLF ind i fremtiden. På vegne af bestyrelsen vil vi gerne sige tak til direktionen med dig i spidsen, Truels. Tak for et godt og udbytterigt samarbejde i bestyrelseslokalet. Tak for endnu en ihærdig indsats, hvor I sammen med de lokale ledere på alle niveauer har leveret et flot regnskabsresultat. Vi ser frem til, sammen med jer, at tage de næste vigtige strategiske skridt for DLF. Til sidst vil jeg gerne udtrykke en stor tak til bestyrelsen for et godt og loyalt samarbejde i det forgangne år. Tidsskrift for Frøavl 3/2016
© Copyright 2024