1. No category

Juni 2013
Baselinestudie, Projekt Viden
i Udvikling
Udarbejdet af DAMVAD
For information on obtaining additional copies, permission
to reprint or translate this work, and all other correspondence,
please contact:
DAMVAD
[email protected]
damvad.com
Copyright 2013
2
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
Indholdsfortegnelse
1
Executive Summary
5
2
Indledning og tværgående sammenfatning
7
2.1
Baselinestudie
7
2.2
Analytisk sammenfatning
7
2.2.1 Forskel på, hvordan de studerende planlægger deres studieforløb
8
2.2.2 Studiejob, praktisk/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde er (fra)valg
8
2.2.3 Studerende har svært ved at beskrive faglige kompetencer, men tiltro til sig selv
8
2.2.4 De studerende og virksomhederne har svært ved at identificere hinanden
9
2.2.5 Virksomhederne er strategiske i deres engagement og samarbejdsvilje
9
3
4
5
2.3
Hvordan kan Viden i Udvikling skabe værdi?
10
2.4
Læsevejledning
11
Udvikling af karrierebevidsthedsbegrebet
13
3.1
Hvad forstås ved karrierebevidsthed?
13
3.2
Operationalisering af karrierebevidsthed
14
3.3
Måling af de studerendes karrierebevidsthed
15
3.4
Kvantitativ måling af karrierebevidsthed
15
3.5
Kvalitativ måling af karrierebevidsthed
15
3.6
Deltagerevalueringer
16
Interventionsgrupper, virksomheder og udbudte aktiviteter
17
4.1
De 15 uddannelser i interventionsgruppen
17
4.2
De studerende er i overvejende grad kvinder i 20’erne
18
4.2.1 I gennemsnit er tre ud af fire kandidater i arbejde inden for de første 19 mdr.
20
4.3
Eksternt samarbejde og studiejob
21
4.4
Mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden
21
4.5
Milepæle for de udbudte aktiviteter i VIU
23
Baseline på eksisterende karriereaktiviteter og kommunikation
24
5.1
Baseline på nuværende karrierevejledning og aktiviteter rettet mod virksomheder
24
5.1.1 Udbuddet af kompetenceafklarende og andre karrierefremmende aktiviteter
24
5.1.2 Nuværende udbud af virksomhedsrettede aktiviteter
25
Basis for at styrke videndeling og orientering
27
5.2.1 Behov for en mere reflekteret orientering i projektgruppen
27
Kommunikationsstrategi er udmøntet i tre kommunikationsplaner
27
5.3.1 Cases vil blive brugt til markedsføring og intern videndeling
27
5.3.2 Projektlederne holder deres ”bagland” orienteret
28
Hvor karrierebevidste er de medvirkende bachelorstuderende i dag?
29
6.1
9 % af de medvirkende bachelorstuderende har et relevant studiejob
29
6.2
Uddannelse er både fordybelse og middel til at nå andre mål
30
5.2
5.3
6
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
3
7
6.3
Bevidsthed om valg
31
6.4
De studerende ved ikke endnu, hvordan faglige kompetencer fra studiet kan bruges
33
6.5
28 % kan beskrive deres faglige kompetencer
35
6.6
26 % af de studerende ved, hvordan de kan anvende deres netværk
36
6.7
Begrænset indsigt i relevante jobs på nuværende tidspunkt i studiet
37
6.8
76 % vurderer, at de er gode til at finde løsninger på et problem
38
6.9
Flest vil arbejde i store private virksomheder
39
6.10
Kendskab til arbejdsmarkedet scorer lavest
40
6.11
Få forskelle mellem studieretninger
41
Hvor karrierebevidste er de medvirkende kandidatstuderende i dag?
43
7.1
Vurdering af de kandidatstuderendes karrierebevidsthed
43
7.1.1 Faglig interesse motiverer uddannelsesvalg og det videre studieliv
43
7.1.2 Studerendes krisebevidsthed har indflydelse på deres handlinger
43
Mangel på studiejob og høje krav fra virksomheder/organisationer
44
7.2.1 Svært at beskrive sine kompetencer og udvikle sit netværk
44
7.2.2 Begrænset kendskab til jobmarked
45
7.2
8
Hvor interesserede er de adspurgte virksomheder i at samarbejde med de studerende?
46
8.1
Virksomhedernes kompetencebehov og interesse i at samarbejde
46
8.1.1 Den erfarne specialist er eftertragtet, men svær at opdrive
46
8.1.2 Virksomhedernes lave kendskab og risikovillighed begrænser ansøgerfeltet
47
8.1.3 De studerendes ”salgs”-evner varierer
47
8.1.4 Virksomhederne er strategiske i deres engagement
47
8.1.5 Få virksomheder deltager i arrangementer, mens flere har projektsamarbejder
48
8.1.6 Universiteterne må ikke overse de mindre virksomheder
48
Virksomhedernes kendskab til de studerendes værditilførsel varierer
49
8.2
9
Metode og data
51
9.1
Monitorering
51
9.2
Selvevaluering
51
9.3
Spørgeskemaundersøgelse: Spor 1
51
9.3.1 Bortfaldsanalyse
52
9.3.2 De tekniske specifikationer om indekskonstruktionen
53
Kvalitative interviews med studenter- og virksomhedspanel: Spor 2
53
9.4.1 Fokusgruppeinterviews med studerende
53
9.4.2 Kvalitative interviews med 30 virksomheder
54
9.4
4
10
Litteraturliste
55
11
Bilag
56
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
1
Executive Summary
The baseline study measures career-awareness
However, for other undergraduate students the
among Danish undergraduate students from Co-
choice is not as straightforward because it means
penhagen University and Technical University of
downgrading study time and curricular activities
Denmark are today. The report furthermore con-
when taking on a student job or company project.
tains an analysis of the different kinds of skills and
qualifications Danish SMEs are looking for when
The lack of relevant student jobs is also a chal-
hiring new employees, student assistants and/or
lenge. The students find it difficult to get a student
trainees and when engaging in projects with stu-
job, as the students are only "attractive" for em-
dents.
ployers in a relatively limited period at the beginning of their graduate training.
The baseline study is based on a survey among
299 undergraduate students from seven selected
study programs on Copenhagen University and
Technical University of Denmark, 30 interviews
with SMEs from the Capital Region of Denmark
and a range of focus group interviews conducted
with graduate students from the two universities.
The main results of the baseline study are:
Difficulties describing academic skills
The baseline study shows that both undergraduate
and graduate students find it difficult to verbalize
their academic knowledge and skills as well as
picture the types of tasks and job functions, they
are able to perform in a study job or full-time job
later on. On the other hand, the students have faith
in themselves.
The goal of studying
The baseline shows that undergraduate students
The interviewed companies explain that some stu-
both perceive their studies as an end in itself and
dents perform well in the application or job inter-
as a means to achieve other goals, while graduate
view and are able to “sell themselves”, while other
students primarily see it as an end in itself. This
students seem insecure and do not know how to
means that the undergraduate students' academic
describe their academic and personal skills.
interest and desire to achieve a recognized job, a
good salary or to make a difference for other people, etc. have influenced their choice of education.
Identifying one another
It is clear to both students and companies what the
benefits and values of working together are be-
Prioritizing practical experience
cause they are able to achieve some collective
Both undergraduate and graduate students are
results and a closer tie.
aware that the link between academic knowledge
and relevant practical experience is of high priority
The challenge however is the limited knowledge of
among employers – and may lead to a full-time job
each other's knowledge, skills and potentials. The
faster. A majority of the undergraduate students is
existing platforms where the two parties can meet
hence considering applying for a relevant student
job, an internship or engaging in a project with a
are not sufficiently developed or comprehensive
enough. Questions such as; “which study pro-
company during their undergraduate studies.
grams educate relevant students?” or “where can I
find work after graduation?" are examples of how
little students and companies know of each other.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
5
There is great potential to strengthen the mutual
understanding of each other.
Companies’ strategic commitment
Companies are highly motivated to engage in student projects, and the majority of the interviewed
companies are already engaged in different projects or study assignments. Some companies have
deliberately chosen not to engage in single or isolated events or activities as for instance student
exhibitions, since they do not feel that their efforts
by engaging equal the results.
Companies are thus strategic in their commitment
and carefully select the types of activities or partnerships they feel create the greatest value for the
company. The companies believe that a closer link
to and cooperation with students over an extended
period of half a year or more will provide them with
the best knowledge of which values and results
students can help them to achieve.
6
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
2
Indledning og tværgående sammenfatning
Projekt Viden i Udvikling bygger på et tæt samar-
taget udgangspunkt i i denne rapport. Baselinestu-
bejde mellem Københavns Universitet (KU) og
diet består af følgende evalueringselementer:
Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Et centralt
formål er at styrke de studerendes karrierebe-

vidsthed, hvilket gerne skal udmønte sig i et fald i
dimittendledighed og tidligt frafald. Midlerne til en
derende, beskæftigelse, virksomhedsprofil mv.

styrket karrierebevidsthed er dels en række kon-
Baseline på eksisterende karriere- og vejledningstilbud ud fra projektgruppens selvevalue-
krete vejledningsaktiviteter, dels facilitering og udvikling af samarbejde mellem virksomheder og
Baseline på studieadministrative data om stu-
ringer

studerende.
Baseline (førmåling) på bachelorstuderendes
karrierebevidsthed, kvantitativ tilgang (Spor 1)

Baseline (førmåling) på kandidatstuderendes
Projektet er samtidig et metodeudviklingsprojekt,
karrierebevidsthed, studenterpanel og kvalita-
som skal generere viden om, hvordan karriereaf-
tiv tilgang (Spor 2)
klarende og -fremmende aktiviteter virker, og hvad

Baseline (førmåling) på virksomhedernes vur-
effekterne af disse indsatser er. Projektet skal
dering af dimittendernes kompetencer og sa-
dermed også bidrage til en vidensgenerering og
marbejdsinteresse, virksomhedspanel og kvali-
ændret arbejdsform, når det kommer til karrierevej-
tativ tilgang (Spor 3)
ledning og samarbejde med virksomheder.
2.2
Analytisk sammenfatning
Målgruppen for projektet er tredelt:
Hvor karrierebevidste er de studerende i dag, og

Bachelor- og kandidatstuderende
på hvilken måde er de studerende karrierebevid-

Regionens mindre og mellemstore virksomhe-
ste? Disse spørgsmål besvar vi i dette Baseline-
der (MMV)
studie, hvor vi har målt karrierebevidstheden
KU og DTU, både snævert i forhold til studie-
blandt hele interventionsgruppen, som består af
administration og vejledning samt bredt i for-
bachelor- og kandidatstuderende fra udvalgte ud-
hold til uddannelser og ledelse
dannelser.

De to førstnævnte målgrupper involveres direkte i
Baselinestudiet indeholder samtidig en vurdering
form af tilbud om at medvirke i de forskellige karrie-
af, hvilke kompetencer virksomhederne efterspør-
re- og samarbejdsrelaterede aktiviteter. Den tredje
ger af medarbejdere eller studentermedhjælpere i
målgruppe, KU og DTU, skal gennem dette projekt
dag, samt deres interesse for at (videre)udvikle
metodeudvikle samt opnå en større viden om ef-
samarbejdet med studerende og universiteterne
fekterne af deres karriereindsatser og hvilke karrie-
fremadrettet.
refremmende initiativer, der virker bedst.
Den analytiske sammenfatning baserer sig på ud2.1
Baselinestudie
sagn fra de medvirkende bachelor- og kandidatstuderende samt virksomheder, og den er dermed
Formålet med baselinestudiet er beskrevet i Viden
ikke nødvendigvis et repræsentativt udtryk for alle
i Udviklings evalueringsmodel, som DAMVAD har
studerendes holdninger eller vurderinger af egen
karrierebevidsthed.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
7
Derudover bør det understreges, at de bachelorstuderende først har påbegyndt deres studium i
2.2.2 Studiejob, praktisk/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde er (fra)valg
efteråret 2012, hvorfor de forventeligt ikke vil være
Både bachelor- og kandidatstuderende er meget
karrierebevidste på alle de dimensioner, vi måler
bevidste om, at koblingen mellem faglig viden og
begrebet på. Det samme er tilfældet for de kandi-
relevant praksiserfaring er højt prioriteret blandt
datstuderende. Jf. kapitel 2 er analysemodellen
arbejdsgivere, og at det i mange tilfælde kan lette
udviklet på baggrund af en række parametre, og
vejen til det første job. Et flertal af de bachelorstu-
målingen forventes gentaget som en effektmåling
derende har derfor også tænkt sig at søge et rele-
ved projektafslutning i 2015. Alt dette bør holdes
vant studiejob, lave projektsamarbejde eller tage i
for øje, når man læser baselinestudiets resultater.
praktik/praksisorienteret forløb i løbet enten deres
bachelor- eller kandidatuddannelse. For andre ba-
2.2.1 Forskel på, hvordan de studerende planlægger deres studieforløb
Analysen viser, at de bachelorstuderende både
opfatter deres uddannelse som et mål i sig selv og
som et middel til at opnå et andet mål, mens de
kandidatstuderende primært ser det som et mål i
sig selv. Det vil sige, at de bachelorstuderendes
chelorstuderende er valget dog ikke så ligetil, fordi
tilvalget af disse ikke-curriculære aktiviteter samtidig er et fravalg eller nedprioritering af tid på studiet og de curriculære aktiviteter. Med andre ord er
studiejob, praktik/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde bevidste til- og fravalg, hvor de
studerende prioriterer deres tid og ressourcer.
faglige interesse og ønske om at opnå et anerkendt job, en god løn eller at gøre en forskel for
andre mennesker m.v. har haft betydning for deres
uddannelsesvalg.
Manglen på relevante studiejobs er tilmed en udfordring, der gælder på tværs af bachelor- og kandidatstuderende, samt på tværs af uddannelser og
fakulteter. De studerende har svært ved at finde et
De bachelorstuderende ved i overvejende grad,
studiejob, og samtidig er de studerende kun ”at-
hvorfor de valgte at læse deres bacheloruddannel-
traktive” for arbejdsgiverne i en relativt begrænset
se, og de er bevidste om muligheden for at sammensætte deres uddannelse af både fag og ikkecurriculære aktiviteter såsom studiejob og projekt-
periode i begyndelsen af deres kandidatuddannelse, idet dem, der er tæt på at afslutte studiet er
mindre attraktive for arbejdsgiverne.
samarbejde. Et flertal af de bachelorstuderende
har endnu ikke taget stilling til, hvordan de ønsker
2.2.3 Studerende har svært ved at beskrive
at sammensætte deres nuværende bachelorud-
faglige kompetencer, men tiltro til sig
dannelse eller et eventuelt kandidatforløb.
selv
Baselinestudiet viser, at både bachelor- og kandi-
For de kandidatstuderende er situationen anderle-
datstuderende har svært at sætte ord på deres
des. De overvejer nøje sammensætningen af de-
faglige viden og kompetencer, og at de mangler
res uddannelse, men nogle studerende er udfor-
overblik over, hvilke typer af opgaver og jobfunkti-
dret af manglende valgmuligheder og fleksibilitet,
oner, de er i stand til at varetage i et studiejob eller
hvilket begrænser deres handlefrihed.
i senere fuldtidsarbejde. Det er forventeligt, at bachelorstuderende endnu har svært ved at sætte
ord på deres faglige kompetencer, fordi de kun er
påbegyndt studiet for et halvt år siden, men det er
bemærkelsesværdigt, at det også for de kandidat-
8
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
studerende kan være en udfordring at beskrive
Det er dog en svær øvelse for både de studerende
anvendeligheden af deres faglige kompetencer fx i
og virksomhederne at identificere hinanden – både
en ansøgning eller til en samtale.
i en ansættelsessammenhæng og i forhold til at
indgå et projekt- eller specialesamarbejde. Det
Virksomhederne råder derfor universiteterne til at
skyldes, at kendskabet til hinandens viden, kompe-
klæde deres studerende bedre på til at indgå på en
tencer og potentialer er begrænset, og at de eksi-
arbejdsplads – dvs. at give dem forretningsforstå-
sterende platforme, hvor parterne kan mødes, ikke
else, projektledelseskompetencer, en god forståel-
er tilstrækkeligt veludviklet eller omfattende nok.
se for økonomi og ledelse samt at hjælpe dem til at
Spørgsmål fra både virksomheder (”hvilke uddan-
bringe deres faglige kompetencer i spil.
nelsesprofiler skal jeg ansætte?”) og studerende
(”hvor kan jeg søge arbejde efter endt studie?”) er
Omvendt har de studerende en stor tiltro til sig selv
eksempler på, at begge parter er usikre på, hvor-
og føler, at de har et godt indtryk af deres person-
dan de rette kontakter og bedste match skabes, og
lige kompetencer. Omtrent to ud af tre bachelor-
at der er store potentialer for at styrke det gensidi-
studerende er enige i, at de er gode til at finde en
ge kendskab.
løsning på et problem og gode til at opsøge nye
opgaver. Samtidig understreger de kandidatstude-
Virksomhederne vil dog gerne være med til at styr-
rende, at deres personlige kompetencer står klart
ke udbuddet af projektsamarbejder bl.a. fordi, at de
for dem, når de skal beskrive dem i en jobsam-
kompetencer, som de studerende her opnår, netop
menhæng.
er dem, som virksomhederne selv efterspørger.
Virksomhederne har en mere blandet holdning til,
hvor gode de studerende er til at ”sælge sig selv” i
en ansøgning eller til en samtale. Det er meget
2.2.5 Virksomhederne er strategiske i deres
engagement og samarbejdsvilje
Virksomhederne er meget motiverede for at indgå i
personafhængigt – nogle ansøgere brænder igen-
samarbejder, og de fleste af de interviewede virk-
nem med det samme og ”har deres personlighed
somheder er allerede engageret i samarbejder
med sig”, som virksomhederne beskriver det. Mod-
med de studerende; enten gennem projektopgaver
sat virker andre studerende usikre og har svært
ved at formidle, hvordan deres kompetencer kan
bringes i spil både i en jobansøgning og til en jobsamtale.
eller generelt studiearbejde. Omvendt har nogle
virksomheder bevidst fravalgt at engagere sig i
enkeltstående arrangementer eller aktiviteter –
dels fordi deres kendskab til universiteternes virksomhedsrettede tilbud generelt er ret begrænset,
2.2.4 De studerende og virksomhederne har
svært ved at identificere hinanden
og dels fordi de ikke føler, at deres indsats ved at
engagere sig står mål med udbyttet.
For både studerende og virksomheder står det
klart, hvad udbyttet og værdien er af at arbejde
Virksomhederne er således strategiske i deres en-
sammen i forbindelse med et studiejob, prak-
gagement og udvælger nøje de typer af aktiviteter
tik/praksisorienteret forløb eller via et projektsam-
eller samarbejder, der skaber den største værdi for
arbejde. Samtidig vurderer begge parter, at der
virksomheden. Hvilket skal ses i lyset af, at de
kan opnås en fælles læring og udvikling ved at
mindre og mellemstore virksomheder løbende af-
knytte tættere bånd.
vejer, hvor deres ressourcer kan anvendes mest
hensigtsmæssigt.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
9
Det der ifølge virksomhederne giver det bedste
De studerende mener, at markedsføringen af akti-
indblik i de studerendes værditilførsel er et tættere
viteterne bør være meget konkret, så de studeren-
samarbejde over en længerevarende periode på et
de kan se værdien i at deltage, og at det er klart,
halvt år eller mere. På den måde får begge parter
hvad udbyttet er ved at deltage.
opbygget et godt kendskab til hinandens kompetencer og potentialer, og de studerende kan derfor
For virksomhederne kan værdien og udbyttet af
i højere grad målrette deres arbejde og opgaver i
projektet være et bedre indblik i, hvordan de stude-
retning
forretningsområder.
rende kan tilføre værdi og helt konkret lette rekrut-
Samarbejdet kan både være i form af prak-
af
virksomhedens
tering af nye studerende og medarbejdere. Samti-
tik/praksisorienteret forløb eller projektsamarbej-
dig kan projektet være med til at skabe synlighed
der.
om MMV’erne på universiteterne og sikre en bedre
brobygning mellem virksomheder og forskningsin-
2.3
Hvordan kan Viden i Udvikling skabe
stitutioner, hvilket letter vidensoverførslen til virk-
værdi?
somhederne.
På tværs af baselinestudiets resultater tegner der
Aktiviteter, der formår at skabe værdi for både
sig et relativt klart billede af, hvor VIU’s projektakti-
studerende og virksomheder, må dog siges at
viteter vil komme til at skabe den største værdi, og
være de mest udbytterige, og det er i figuren illu-
hvor de studerendes og virksomhedernes behov
streret som to cirklers overlap. Både studerende
og forventninger overlapper. Det er forsøgt illustre-
og virksomheder giver udtryk for, at studiejobs og
ret i FIGUR 2.1 nedenfor. De to cirkler symbolise-
praktik/praksisorienteret forløb samt projektarbejde
rer værdi for henholdsvis de studerende og virk-
kan skabe stor værdi for begge parter, fordi de er
somhederne.
relevante vidensressourcer for hinanden. De studerende får udvidet deres teoretiske fagprofil med
På baggrund af både de bachelor- og kandidatstu-
praksiserfaring og får viden om, hvordan de om-
derendes besvarelser står det klart, at projektet
kan skabe værdi for de studerende ved at styrke
sætter deres faglige viden i en jobfunktion og kon-
deres kobling til erhvervslivet. Dels ved at synlig-
gang til den nyeste faglige og forskningsmæssige
gøre, hvilken rolle og funktion de studerende kan
viden fra de studerende, som de kan bruge i (vide-
påtage sig, og hvordan de herigennem kan bringe
re)udviklingen af deres produkter og services.
deres faglige kompetencer i spil – og dels ved at
Begge parter kan være med til at inspirere og mo-
give de studerende et bedre indblik i virksomhe-
tivere hinanden i idéudvekslingen og løsningsud-
dernes forventninger og behov fra kommende
arbejdelsen i projektet eller det daglige arbejde.
medarbejdere/ studentermedhjælpere.
Derudover vil det være værdifuldt for de studerende at få styrket deres evner til at formidle deres
faglige viden og kompetencer i eventuelle CVskrivnings eller andre former for formidlingsorienterede aktiviteter i Viden i Udvikling.
10
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
krete opgaver. Virksomhederne får omvendt ad-
Derudover kan der være en gensidig værdi i at
kandidatstuderende i studenterpanelet på Spor 2.
forstærke virksomhedernes muligheder for at blive
engageret direkte eller indirekte i undervisningen –
Dernæst følger en gennemgang af interventions-
eksempelvis i form af udlevering af en virksom-
grupperne, målgruppen blandt virksomheder og en
hedscase. Ved at arbejde med en case får de stu-
oversigt af de udbudte aktiviteter – samt en base-
derende lettere ved at se koblingen mellem den
line på udbuddet af eksisterende karrierevejleden-
teoretiske platform i undervisningen og de prakti-
de og -fremmende aktiviteter. Kapitlerne 5-7 præ-
ske anvendelsesmuligheder. Samtidig får virksom-
senterer resultater af den gennemførte survey
hederne relevant respons på en given problemstil-
blandt bachelorstuderende, samt holdninger og
ling eller konkrete løsnings- eller udviklingsforslag
vurderinger fra de kandidatstuderende og de del-
fra de studerende.
tagende virksomheder.
2.4
Rapporten afsluttes med en gennemgang af meto-
Læsevejledning
de og dataindsamling.
Baselinestudiet indledes med en kort introduktion
til den teori, der ligger til grund for definitionen af
karrierebevidsthed, og som er anvendt til at udvikle
dels et karrierebevidsthedsindeks, der benyttes til
at gennemføre en baseline af de bachelorstuderendes karrierebevidsthed på Spor 1, og dels en
interviewguide til at måle samme fænomen blandt
FIGUR 2.1
Projektets potentialer for værdiskabelse for studerende og virksomheder
Virksomheder
Studerende
Kobling til
erhvervsliv
og kendskab
til virksomhedernes
forventninger
Formidling af
faglige
kompetencer
Adgang til
hinandens
viden
Inspiration og
ídéudveksling i
samarbejdet
Indsigt og
respons
Rekruttering
Brobygning til
forskning og
lettere
vidensoverførsel
Kilde: Egen fremstilling, DAMVAD, februar 2013
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
11
Baseline-rapportens struktur er således:

Kapitel 2: Det teoretiske udgangspunkt

Kapitel 3: Interventionsgrupper og udbudte

aktiviteter
Kapitel 4: Baseline på eksisterende karrierevejledningsaktiviteter og kommunikationsind-

satsen
Kapitel 5: Hvor karrierebevidste er de medvir-

kende bachelorstuderende i dag?
Kapitel 6: Hvor karrierebevidste er de medvir-

kende kandidatstuderende?
Kapitel 7: Hvor interesseret er de adspurgte
virksomheder i at samarbejde med de stude-
12

rende?
Kapitel 8: Metode og data

Kapitel 9: Litteraturliste

Kapitel 10: Bilag
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
3
Udvikling af karrierebevidsthedsbegrebet
”Hurtig færdig eller helt færdig?” er et spørgsmål,
3.1
Hvad forstås ved karrierebevidsthed?
som mange studerende i dag forsøger at finde
svar på. Skal man anerkende de stigende krav til
At være karrierebevidst handler i høj grad om at
dobbeltkvalificering i form af CV-opbyggende akti-
kunne træffe de rette valg på egne vegne – ikke
viteter som studiejob og praktik/praksisorienteret
kun at være handlekraftig, men også at have de
forløb – eller er det vigtigere at færdiggøre sin ud-
rette forudsætninger for at kunne træffe disse valg.
dannelse til tiden og måske med et højere karak-
Det handler både om at have en indsigt i egne
tergennemsnit?
kompetencer, men også hvordan disse kompetencer kan bringes i spil i en arbejds- og karriere-
Rapporten ”Det frie valg eller det frie fald? - overgangen fra studium til
job”1
mæssig sammenhæng.
fra maj 2010 tegner et
billede af et delt studielandskab, hvor navnlig de
Overordnet set definerer Projekt Viden i Udvikling i
samfundsfaglige studerende i høj grad prioriterer
denne sammenhæng karrierebevidsthed som 1)
praksis- og erhvervserfaring som en del af deres
forudsætninger i form af viden og færdigheder, der
uddannelse, mens navnlig naturvidenskabelige
giver 2) handlekompetence ift. at kunne træffe et
studerende oftere fastholder et fokus på selve ud-
karrierevalg2.
dannelsen. Også inden for de overordnede fagområder kan man finde store variationer ift. inddragel-
VIU har taget udgangspunkt i Bill Laws DOTS-
se af virksomheder og eksternt samarbejde. Det
model3 i udviklingen af et karrierebevidsthedsin-
ses fx på uddannelser, der traditionelt er meget
deks. På dansk hedder teorien BOMS og består af
anvendelses- og praksisorienterede ift. traditionelt
følgende niveauer:
mere forskningsrettede uddannelser. For VIU’s
interventionsgruppe kan man forestille sig disse

Beslutningskompetencer (decision learning)
forskelle mellem DTU- og KU-uddannelser, og mel-

Overgangsfærdigheder (transition learning)
lem beslægtede uddannelser som fx Naturres-

Muligheds-bevidsthed (opportunity awareness)
sourcer og Biokemi.

Selvindsigt (self awareness)
Vi forventer derfor, at der er forskel på, hvorledes
Beslutningskompetencer dækker over de stude-
de studerende planlægger deres studieforløb mht.
rendes færdigheder til at kunne integrere deres
fag, kurser og projektsamarbejder, altså de curri-
kendskab om dem selv med deres kendskab til
culære aktiviteter, men især også hvor meget vær-
deres muligheder og herudfra træffe en operationel
di
beslutning.
og
vægt,
de
studerende
tillægger
ikke-
curriculære aktiviteter i form af studiejob og praktik/praksisorienteret forløb.
Overgangsfærdigheder forstås som de studerendes evne til at kunne forudse og bearbejde konsekvenserne af en beslutning og til at kunne tackle
usikkerhed.
1
AC, 2010
2
3
(Højdal, 2004:6)
(Law & Watts, 2003)
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
13
Mulighedsbevidsthed handler om, hvorvidt de
studerende forstår, hvilke muligheder de har i forhold til egne forudsætninger og kendskab til kon-
FIGUR 3.1
krete job- og uddannelsesmuligheder.
Operationalisering af karrierebevidsthed
Niveau
Endelig er de studerendes selvindsigt og deres
Selvindsigt
kendskab til dem selv og deres personlige kompetencer i en uddannelses- eller erhvervsmæssig
sammenhæng4.
BOMS-modellen har den styrke, at den både fokuserer indad på den studerende selv og vedkommendes bevidsthed og personlighed, og samtidig
også er vendt udad mod omverdenen og den studerendes kendskab til arbejdsmarked og erhvervs-
Karrieretema/dimension

Karrieremæssig selvopfattelse

Formidling af egne kompetencer

Netværkskompetencer
Mulighedsbevidsthed

Kendskab til arbejdsmarked og
arbejdsgivers forventninger og
kobling til værdiskabelse i virksomheden
Beslutningskompetence/
overgangsfærdigheder

Planlægning af uddannelsesforløb
Planlægning, målsætning og
omsætning af viden om omgivelser og jobmuligheder
Handlekraft og tro på egen formåen


liv. På den måde har det i definitionen af karrierebevidsthed været muligt at tage højde for, at de
Kilde: DAMVAD, egen fremstilling, marts 2013
studerendes valg forbundet med overgangen fra
studie til arbejdsmarked hviler på forskellige prio-
I projektets definition af i karrierebevidsthed måler
riteter og forudsætninger. Hvor nogle studerende,
niveauet selvindsigt mere specifikt de studerendes
som nævnt, fokuserer meget på at styrke de curri-
forståelse af, hvordan de kan anvende deres fagli-
culære aktiviteter på studiet og ønsker at gennem-
ge og personlige kompetencer i en arbejdsmæssig
føre uddannelsen hurtigt, er andre studerende og-
sammenhæng, deres evner til at sælge sig selv i
så meget fokuserede på at tilføje erhvervs- og
en ansøgning/CV og til en jobsamtale, og deres
praksiserfaring til deres uddannelsesprofil.
viden om, hvordan de kan gøre brug af deres netværk til at f.eks. at finde et studiejob.
3.2
Operationalisering af karrierebevidsthed
De studerendes mulighedsbevidsthed er dels de-
De fire niveauer i BOMS-modellen er dels blevet
res kendskab til, hvilke jobtyper og arbejdsopgaver
operationaliseret på baggrund af Bill Law og A. G.
de ville kunne bestride i f.eks. offentlige og private
Watts teori samt gennem et tæt samarbejde med
virksomheder/organisationer, og dernæst de stu-
projektledelsen fra Viden i Udvikling. I denne ope-
derendes viden om, hvilke kompetencer arbejdsgi-
rationaliseringsproces er de fire BOMS-niveauer
verne tillægger værdi ved ansættelse af en nyud-
blevet underbygget med en række karrieretema-
dannet kandidat.
er/dimensioner, der er med til at uddybe begrebet
karrierebevidsthed. Temaerne fremgår af figuren
Vi har valgt at slå niveauerne beslutningskompe-
nedenfor.
tence og overgangsfærdigheder sammen, fordi de
i denne sammenhæng overordnet set vil måle det
samme. De to niveauer måler dels, hvor bevidste
de studerende har været i deres planlægning af
4
14
(Law & Watts, 2003:1-4; Kjærgaard & Nielsen, 2011:6-17)
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
deres bachelor- og kandidatstudieforløb, samt de-
res overvejelser om at søge studiejob, prak-
række spørgsmål i et spørgeskema. Deres samle-
tik/praksisorienteret forløb eller indgå i projektsam-
de score – altså summen af den måde de har ratet
arbejde med virksomheder som en del af deres
sig selv på spørgsmålene – viser, hvor karrierebe-
uddannelse. Fokus lægges dermed på de stude-
vidste de studerende er.
rendes evne til at omsætte viden om fag-faglighed,
personlige kompetencer og arbejdsmarkedet i en
Indekstilgangen er valgt, fordi det er en stærk evi-
bevidst og målrettet planlægning af deres studium.
densbaseret tilgang, der gør det muligt at måle de
tilsyneladende effekter af indsatsen i projektet. Me-
3.3
Måling af de studerendes karrierebe-
toden er hensigtsmæssig, fordi der er en relativt
vidsthed
stor bruttogruppe af bachelorstuderende på Spor
1, der tilbydes de samme aktiviteter i samme tids-
I Baselinestudiet måles karrierebevidsthed blandt
periode, og med den hensigt, at aktiviteterne ople-
interventionsgruppen – altså blandt de studerende,
ves som et progressivt forløb.
som tilbydes at medvirke i de udbudte aktiviteter
på Spor 1 og Spor 2. For hvert karrierete-
Rent metodisk er der konstrueret et indeks – i det-
ma/dimension har vi udviklet 3-5 spørgsmål, der
te tilfælde et spørgeskema, hvor de bachelorstude-
ud fra forskellige vinkler giver svar på eksempelvis
rende på en skala fra 1-7 er blevet bedt om at vur-
de studerendes netværkskompetencer. Spørgsmå-
dere, hvor enige eller uenige de er i en række ud-
lene er samlet set med til at give et indtryk af, hvor
sagn. Spørgeskemaet var delt op i temaerne, der
karrierebevidste de udvalgte studerende er i dag,
fremgår af FIGUR 3.1 ovenfor. Tilsammen udgør
og spørgsmålene fremgår af tabellen bagerst i
alle spørgsmålene et karrierebevidstheds-indeks,
Baselinestudiets bilag.
der således måler hvor karrierebevidste de studerende er. Jo højere de studerende har scoret via
Når projekt Viden i Udvikling er afsluttet i 2015
deres spørgsmål, desto mere karrierebevidste er
gennemføres der en tilsvarende måling af de stu-
de. Mere herom i Metode og data, kapitel 7.
derendes karrierebevidsthed for at se, om deltagelsen i en eller flere aktiviteter har styrket deres
3.5
Kvalitativ måling af karrierebevidsthed
karrierebevidsthed.
Der er valgt en kvalitativ tilgang til at måle karrieMålingen af de studerendes karrierebevidsthed
rebevidsthed blandt de kandidatstuderende, der
gennemføres med brug af to forskellige metoder,
udgør interventionsgruppen på Spor 2. Interventi-
hhv. en kvalitativ og en kvantitativ metode.
onsgruppen er kun på 255 kandidatstuderende,
hvorfor det er mere usikkert at benytte en kvantita-
3.4
Kvantitativ måling af karrierebevidsthed
tiv metode, som forudsætter en større datagruppe.
Der er anvendt en kvantitativ tilgang til at måle kar-
I den kvalitative måling i Spor 2 kobles svar fra de
rierebevidsthed blandt de bachelorstuderende, der
kandidatstuderende med virksomhedsbesvarelser-
udgør interventionsgruppen på Spor 1. Der er ud-
ne for at få svar på, hvordan man kan skabe et
viklet et såkaldt karrierebevidsthedsindeks, der
bedre og mere udbytterigt samarbejde mellem dis-
bygger på karrieretemaerne/dimensionerne, hvor
se to aktører. Det er mest hensigtsmæssigt at be-
de studerende bliver bedt om at rate sig selv på en
nytte den samme dataindsamlingsmetode, fordi
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
15
det gør det lettere at sammenholde svar og udarbejde relevante anbefalinger til projektgruppen på
baggrund heraf.
Der er således gennemført kvalitative telefoninterview med 30 udvalgte virksomheder samt tre fokusgruppeinterview med kandidatstuderende, hvor
interviewguiden har været struktureret efter de
samme overordnede karrieretemaer/dimensioner,
som i Spor 1-survey’en.
3.6
Deltagerevalueringer
Efter hver gennemført aktivitet/arrangement i projektet rettet mod såvel studerende og virksomheder udsendes et kort evalueringsskema, hvor deltagerne vil blive bedt om at vurdere deres læringsudbytte og tilfredshed med forløbet. Deltagerevalueringerne bygger på de studerende og virksomhedernes vurdering af den oplevede effekt af deres
deltagelse i de karrierevejledende og -fremmende
aktiviteter.
Gennem deltagerevalueringerne opnår projektgruppen ligeledes et indblik i, hvilke aktiviteter, deltagerne mener, har givet det største udbytte og
dermed rykket mest ved deres bevidsthed. Deltagernes vurdering af styrker og svagheder er relevant input til en videreudvikling eller fokusering af
KU og DTU’s fremadrettede karriereindsats.
Deltagerevalueringerne supplerer den kvantitative
og kvalitative karrieremåling med viden om, hvordan de enkelte aktiviteter er med til at understøtte
de studerendes og virksomhedernes ønsker om at
samarbejde fremadrettet.
16
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
4
Interventionsgrupper, virksomheder og udbudte aktiviteter
I dette kapitel konstrueres en baseline ud fra stu-
På Spor 1 er der udvalgt tre uddannelser fra SCI-
dieadministrative data, og samtidig følger der en
ENCE og to fra Det Samfundsvidenskabelige Fa-
beskrivelse af, hvem den ønskede målgruppe for
kultet på KU, samt to uddannelser fra DTU. Inter-
et styrket samarbejde med erhvervslivet kunne
ventionsgruppen på Spor 1 er næsten tre gange så
være. Baselinen giver dels en beskrivelse af inter-
stor som for Spor 2, hvor der er udvalgt fire ud-
ventionsgruppen (altså de udvalgte studerende og
dannelser fra Det Humanistiske Fakultet og fire
virksomheder), dels et overblik over de planlagte
uddannelser fra SCIENCE. Udvælgelsen af stude-
aktiviteter og milepæle på de to spor.
rende fra forskellige universiteter og fakulteter vil
gøre det muligt at undersøge, hvorvidt og hvorle-
4.1
De 15 uddannelser i interventionsgrup-
des forskellige traditioner for curriculære og ikke-
pen
curriculære aktiviteter har betydning for de studerendes karrierebevidsthed.
Af FIGUR 4.1 nedenfor fremgår det, hvilke uddannelser, der er udvalgt som interventionsgruppe, og
Derudover er målgruppen for Spor 2 også de stu-
hvor mange optagne studerende der er på de ud-
derende på DTU, der vælger at indgå i et projekt-
valgte uddannelser pr. 01.10.2012.
samarbejde med en virksomhed, hvor kontakten er
udsprunget af det nyetablerede DTU-Innovatorium.
FIGUR 4.1
Der er således ikke udvalgt en konkret interventi-
Oversigt over uddannelser i interventionsgruppen
Spor 1
KU, SCIENCE
KU, SAMF
DTU
Uddannelse
KU, HUM
KU, SCIENCE
onsgruppe i form af bestemte uddannelser, men
man forventer, at især kandidatstuderende vil kun-
Biokemi
115
ne få glæde af de nye virksomhedskontakter gen-
Biologi-Bioteknologi
71
nem DTU-Innovatorium.
Naturressourcer
77
Antropologi
100
Sociologi, Biokemi og Antropologi er de tre største
Sociologi
120
årgange i interventionsgruppen på Spor 1 med et
Kemi og Teknologi
60
optag på 100 studerende eller flere. Omvendt er
Matematik og Teknologi
62
de mindste årgange på Spor 2 Kinastudier, Natur-
605
forvaltning og Skovbrugsvidenskab med færre end
I alt
Spor 2
Optagne
Uddannelse
Optagne
20 optagne på hver uddannelse.
Litteraturvidenskab
33
Visuel Kultur
30
Disse 15 uddannelser er udvalgt, fordi der på disse
Kinastudier
10
uddannelser er potentiale for udvikling og samar-
Tværkulturelle studier
34
Biologi
74
Biokemi
43
Naturforvaltning
12
Skovbrugsvidenskab
19
I alt
Kilde: VIU, oversigt over interventionsgrupper
255
bejde og dermed for at skabe den største værdi for
de studerende. Styrken ved valget af disse uddannelser er, at der er en god spredning på både meget snævre uddannelser og mere brede uddannelser. På den måde er det muligt at måle, om karrierevejledningsindsatsen har en større effekt på nogle bestemte uddannelser end på andre, og hvor
det således er mest hensigtsmæssigt at sætte en
indsats ind fremadrettet.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
17
Udfordringen er naturligvis, at nogle uddannelser
har et meget lavt optag såsom fx Naturforvaltning,
Skovbrugsvidenskab og Kinastudier, hvorfor vurderingen af de studerendes karrierebevidsthed
baserer sig på en lille gruppe. Det svækker validiteten af resultaterne.
4.2
De studerende er i overvejende grad
kvinder i 20’erne
De studieadministrative data viser, at der er en
overvægt at kvindelige studerende på alle de udvalgte uddannelser med undtagelse af de to DTUuddannelser og kandidatuddannelsen på Biokemi.
Forskellen er størst på uddannelserne; Visuel Kultur, Naturforvaltning og Tværkulturelle Studier,
hvor gennemsnitligt 14 % af de studerende er
mænd, mens omtrent 86 % er kvinder.
Ved optag på de udvalgte bacheloruddannelser er
de studerendes middelalder mellem 20,1 til 22,7
år, mens den ved optag på kandidatuddannelserne
er mellem 24,9 til 27,6 år. Igen skal der tages forbehold for, at nogle uddannelser har et lille optag,
hvorfor middelværdien er mere påvirkelig.
18
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
FIGUR 4.2
Interventionsgruppen fordelt på universitet, uddannelse, procentfordeling på køn og alder
Spor 1
Spor 2
Uni.
Uddannelse
KU
Antropologi
KU
Sociologi
KU
Biokemi
KU
Biologi-bioteknologi
KU
Naturressourcer
DTU
Kemi og teknologi
DTU
Matematik og teknologi
KU
Biokemi
KU
Biologi
KU
Naturforvaltning
KU
Skovbrugsvidenskab
KU
Tværkulturelle studier
KU
Visuel kultur
KU
Kinastudier
KU
Litteraturvidenskab
Fordeling køn

22 % (M)

78 % (K)

30 % (M)

70 % (K)

41 % (M)

59 % (K)

30 % (M)

70 % (K)

38 % (M)

62 % (K)

63 % (M)

37 % (K)

66 % (M)

34 % (K)

62 % (M)

38 % (K)

43 % (M)

57 % (K)

17 % (M)

83 % (K)

47 % (M)

53 % (K)

18 % (M)

82 % (K)

7 % (M)

93 % (K)

40 % (M)

60 % (K)

30 % (M)

70 % (K)
Alder, median
21,6
21,6
20,3
20,8
22,7
20,1
20,3
25,0
25,1
25,1
25,6
27,6
24,9
26,5
25,0
Kilde: BA- og KA-kohorter udleveret af VIU-projektgruppen, februar 2013
Note: Under kolonnen ”Fordeling” betyder: M=mand og K=kvinder
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
19
Beskæftigelsesstatistikken viser, at 85 % af de ny4.2.1 I gennemsnit er tre ud af fire kandidater i
uddannede naturvidenskabelige kandidater fra KU
arbejde inden for de første 19 mdr.
var i arbejde inden for de første 19 mdr. efter dimission, mens det tilsvarende var 74 % af de hu-
I FIGUR 4.3 neden for har vi samlet de nyeste be-
manistiske kandidater fra KU. DTU havde på deres
skæftigelsestal fra FIVU fra 2010 for udvalgte ud-
naturvidenskabelige uddannelser en beskæftigel-
dannelser på Spor 2, samt den overordnede be-
sesgrad på 64 %, hvilket var den laveste blandt
skæftigelse for HUM og SCIENCE på seks danske
alle de naturvidenskabelige kandidater i figuren.
universiteter. Tallene dækker over, hvor mange
Tallene viser således, at beskæftigelsesgraden for
kandidater der er i arbejde inden for de første 19
KU-kandidater lå meget gennemsnitligt sammen-
mdr. efter, at de er dimitteret.
holdt med de andre universiteter, mens beskæfti-
FIGUR 4.3
Nyuddannede i beskæftigelse inden for de første 19 mdr., fordelt på universiteter og uddannelse (2010)
KU, HUM
DTU
KU, SCIENCE og LIFE
Uddannelse
Biologi
KU
 84 % (B)
DTU
-
 16 % (Ø)
AU
RUC
SDU
 83 % (B)
 68 % (B)
 77 % (B)
 17 % (Ø)
 32% (Ø)
 23% (Ø)
AAU
-
Biokemi
-
-
-
-
-
-
Naturforvaltning
-
-
-
-
-
-
Skovbrugs-
 81 % (B)
-
-
-
-
-
videnskab
 19 % (Ø)
Naturviden-
 85 % (B)
-
 89 % (B)
 72 % (B)
 83 % (B)
 79 % (B)
skab, i alt
 15 % (Ø)
 11 % (Ø)
 28 % (Ø)
 17 % (Ø)
 21 % (Ø)
Naturviden-
-
-
-
-
-
 58 % (B)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 64 % (B)
 36 % (Ø)
skab, i alt
Litteraturviden-
 58 % (B)
skab
 42 % (Ø)
Visuel Kultur
-
Kinastudier
-
Tværkulturelle
-
-
-
-
-
-
Humaniora
 74 % (B)
-
 80 % (B)
 72 % (B)
 74 % (B)
 72 % (B)
i alt
 26 % (Ø)
 20 % (Ø)
 28 % (Ø)
 26 % (Ø)
 28 % (Ø)
-
 42 % (Ø)
-
studier
Kilde: www.fivu.dk/uddannelse-og-institutioner (21.02.2013). Der findes ingen statistik for uddannelserne; Visuel Kultur og Tværkulturelle Studier, da
uddannelserne er så nye, at der endnu ikke er dimitteret studerende. Vedr. Biokemi, Naturforvaltning, og Kinastudier er den årlige kandidatproduktion
10 eller derunder, hvorfor statistikken ikke offentliggøres
Note: I tabellen er B=Beskæftiget (beskæftigede, under uddannelse eller udvandret) og Ø=øvrige (ledige og uden for arbejdsmarkedet). Beskæftigelsestallene for Kinastudier og Naturforvaltning baserer sig på færre end 10 dimittender.
*Humaniora og Naturvidenskab dækker over alle uddannelser og ikke kun de uddannelser, der er udvalgt til projekt VIU
20
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
gelsesgraden var noget lavere på DTU i 2010.
del af arbejdsstyrken. En fremskrivning fra 2012
viser således, at andelen forventes af stige fra 14,7
4.3
Eksternt samarbejde og studiejob
% i 2010 til 22,7 % i 2024. Den forventede stigning
gælder alle brancher, men den højeste stigning
Baseline på antallet af projektsamarbejder på DTU
forventes dog at være inden for sundhed og offent-
fremgår af figuren nedenfor.
lig administration (Region Hovedstaden et. al,
2012).
FIGUR 4.4
Baseline på projektsamarbejder med virksomheder, Et andet interessant mål i denne sammenhæng er
samt udbudte studiejobs
bruttoværditilvæksten – som udtrykker den produk-
DTU
Samarbejder/
studiejobs
Procent/
antal
Afgangsprojekter (diploming)
42 %
Bachelorprojekter
31 %
Kandidatspecialer
47 %
Studiejob i DTU-Jobbank
60-70 stk
(gennemsnitligt 6 mdr. før
Studiejob i KU-Jobbank
ten. Bygge- og anlægsbranchen kan forvente den
største bruttoværditilvækst fra 2010 til 2024 på 37
% for hele Østdanmark. Væksten skyldes forventningen om øget produktivitet, men også øget bestrukturinvesteringer, staten har foretaget. Der-
826 stk
(gennemsnitligt 6 mdr. før
næst kommer forventninger om en kraftig udvikling
i bruttoværdtilvæksten inden for privat og offentlig
projektstart)
Biologi og Eksterne projekter/specialer
ved at højne beskæftigelsen og/eller produktivite-
skæftigelse, som bl.a. kommer fra de store infra-
projektstart)
KU
tionsværdi, som virksomhederne har skabt enten
service i Region Hovedstaden, som forventes at
45 %
stige med henholdsvis 23 % og 13 % til en samlet
biokemi
værdi af 87 mia. kr. Selvom der i Østdanmark for-
Humaniora Opgørelse udarbejdes e 2014
ventes et samlet fald på 13 % i fremstillingserhver-
Kilde: Opgørelse tilsendt af VIU-projektgruppen, 19.02.2013
vene, vil andre brancher, som bl.a. medicinalindustrien, finansiering og forsikring, rådgivning, tele-
Oversigten viser, at hhv. 42 % af afgangsprojekter
kommunikation og it- og informationstjeneste ople-
for diplomingeniører og 47 % af kandidatspecialer-
ve vækst i bruttoværditilvæksten (Region Hoved-
ne på DTU gennemføres i samarbejde med en
staden et. al, 2012).
virksomhed. Der findes ikke en opgørelse over det
præcise antal projektsamarbejder på KU, hvorfor
Det understøttes af en analyse lavet af Vækstfo-
det ikke muligt at lave en tilsvarende opgørelse.
rum i Region Hovedstaden, som viser erhvervs-
DTU udbyder 60-70 studiejobs i deres Jobbank
specialiseringer – forstået som branchens speciali-
sammenholdt med 826 studiejobs i Jobbanken på
seringsgrad målt i forhold til landsgennemsnittet.
KU.
Regionen. Analysen viser, at styrkepositioner i København By er finans, TV/film/forlag og telekom,
4.4
Mindre og mellemstore virksomheder i
mens det er transport, finans og byggeri i Køben-
Region Hovedstaden
havns omegn Vest og medicinal, rådgivning og it i
Københavns omegn Nord (Væktsforum, 2011).
Region Hovedstaden er kendetegnet ved at være
den region, hvor højtuddannede udgør den største
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
21
Region Hovedstadens målsætning for de kom-
målgruppe ift. at styrke det fremadrettede samar-
mende år er generelt set at styrke sammenhæn-
bejde med studerende og deres deltagelse i VIU’s
gen mellem de mindre og mellemstore virksomhe-
virksomhedsrettede arrangementer.
der (MMV) og kommunerne med forskning og udvikling. Det skal blandt andet ske gennem et styrket samarbejde mellem MMV’erne/kommunerne
og studerende på universiteterne og gennem ansættelsen af akademisk arbejdskraft i virksomhederne. Derfor er målgruppen for Spor 2 i Viden i
Udviklings
ligeledes
Region
Hovedstadens
MMV’er, og disse potentielle aftagervirksomheder
inviteres til at deltage i et projektsamarbejde med
studerende, bidrage med oplæg, studiejobs og
konkrete problemstillinger, der kan løses i samarbejde med studerende.
Virksomhederne/kommunerne udvælges, så de i
videst muligt omfang forventes at være potentielle
aftagere af dimittender fra de i projektet udvalgte
uddannelser på Spor 2. MMV’erne repræsenterer
brancher, der traditionelt aftager humanistiske studerende eller dimittender såsom kommunikationsog konsulentvirksomheder, forlag og undervisning/
forskningsorienterede virksomheder. Derudover vil
virksomhederne/kommunerne også repræsentere
mere specialiserede natur- og tekniske virksomheder, som forsker og udvikler inden for bestemte
fagområder, og som typisk aftager dimittender fra
disse uddannelsesretninger.
Flere af de virksomheder/kommuner, som VIU vil
tage kontakt til over de kommende måneder, har
tidligere været i kontakt med enten KU eller DTU,
men vurderingen er, at kun et fåtal kender til universiteternes forskellige virksomhedsrettede arrangementer og aktiviteter. En del af de kontaktede virksomheder/kommuner har fx studentermedhjælpere og/eller praktikanter ansat i dag, men har
ikke erfaring med at samarbejde med studerende i
projekter, specialer eller lignende. Med andre ord
forventer projektet, at der er potentialer i denne
22
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
4.5
Milepæle for de udbudte aktiviteter i VIU
FIGUR 4.5 neden for viser milepælsplanen for VIU
og hvornår, de enkelte projektaktiviteter og arrangementer forventes afholdt.
FIGUR 4.5
Milepæle for de udbudte aktiviteter i Viden i Udvikling
Milepæle Viden i Udvikling, opdateret marts 2013
E 2012
Rammeaktiviteter
Kick-starts-konference
Organisation etableret
Undersøgelsesdesign klar
Kommunikationsplan
Web-site
Intern videndelingsportal
Udvikling af karrierebevidsthedsindeks
Baselineundersøgelse
Spor 1
(koncepter for tidlig erhvervsintro)
Delprojekter
Kompetenceklarpakker
E-afklaring
E 2012
Spor 2
(koncepter for værdiskabende samarbejde)
AkademikerStudentercenter
modning
1 aktivitet
Forundersøgelse
Indledende
metode/konceptudvikling
1 studenteraktivitet pr. uddannelse
/
Certificering
E 2013
1 studenteraktivitet pr. uddannelse
Pilottest på bachelorstuderende
F 2014
+ 1 aktivitet på tværs af uddannelserne (Science)
1 studenteraktivitet pr. uddannelse
E 2014
+ 1 aktivitet på tværs af uddannelserne (Science)
Midtvejsevaluering
Midtvejskonference
1 studenteraktivitet pr. uddannelse
F 2013
F 2015
Status
Projektafslutning
+ 1 aktivitet på tværs af uddannelserne (Science)
1 studenteraktivitet pr. uddannelse
Konceptbeskrivelse
Slut evaluering
Slutkonference
Afrapportering
Pilottest på kandidatstuderende
3 aktiviteter
Igangsættelse af DTU
Innovatorium
Plan for virksomhedsbesøg og -kommunikation
Kontaktaktiviteter mhp. udvikling af koncept for
MMV-samarbejde
2 aktiviteter
Håndtering af 25 MMVprojekter
Tilbud til interventionsgruppe
3 aktiviteter
Tilbud til interventionsgruppe
2 aktiviteter
Håndtering af 40 MMVprojekter
Evaluering af center
3 aktiviteter
Oplæg til koncept for MMV-samarbejde
Kilde: Milepæle Viden i Udvikling, opdateret marts 2013
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
23
5
Baseline på eksisterende karriereaktiviteter og kommunikation
I dette kapitel etableres baseline på karriereaktivi-
bud rettet mod bachelorstuderende på de delta-
teter på KU og DTU, der i dag er rettet mod de ud-
gende uddannelser, før Viden i Udvikling er iværk-
valgte interventionsgrupper. Denne baseline byg-
sat.
ger på selvevalueringer udfyldt af projektgruppen
for Viden i Udvikling (VIU) og styregruppemed-
I oversigten i FIGUR 5.1 nedenfor er aktiviteterne
lemmer samt følgende kommunikationsplaner:
inddelt i målgrupper dvs. studerende og virksomheder og henholdsvis aktivitetstype, projektgruppe


Kommunikationsplan for rekruttering og fast-
og fakultet. Ud fra hver aktivitetstype er det angi-
holdelse (målrettet studerende og virksomhe-
vet, hvor ofte aktiviteten er tilbudt til interventions-
der)
gruppen.
Kommunikationsplan for forandring og goodwillskabelse (målrettet interne og eksterne
ambassadører og ressourcepersoner)

Kommunikationsplan for ekstern kommunikation
5.1.1 Udbuddet af kompetenceafklarende og
andre karrierefremmende aktiviteter
KU’s Alumnesekretariats ordinære aktiviteter er
rettet mod alle KU’s studerende, dog primært kandidatstuderende. Som det fremgår af figuren fore-
Samtidig beskrives varetagelsen af den interne og
eksterne kommunikation af projektet.
5.1
kommer kompetenceafklaringsaktiviteter, som fx
workshops om CV-skrivning og kompetenceafklaring som en del af KU’s ca. to årlige karrieremes-
Baseline på nuværende karrierevejled-
ser. Kompetenceafklaring er på samme måde et
ning og aktiviteter rettet mod virksomhe-
stående tilbud til Spor 1-studerende i forbindelse
der
med studie- og karrierevejledningen på KU og
DTU, mens det kun sjældent eller aldrig finder sted
Vi har bedt projektgruppen vurdere omfanget af
karriereaktiviteter rettet mod interventionsgruppen
før igangsættelse af Viden i Udvikling. Hensigten
er at etablere et overblik over karriereorienterede
tilbud til interventionsgruppen. Baggrunden for
baselinen er projektansøgningens afsæt i, at man
med en tidlig og tæt karrierevejledningsindsats kan
påvirke frafald og karrierebevidsthed hos bachelorstuderende samt, at man ved systematisk afprøvning af forskellige nye koncepter for samarbejde kan udvikle samarbejde mellem universitet
og MMV.
Med udgangspunkt i projektgruppens tilbagemeldinger har vi udarbejdet en oversigt over niveauet
for karrierevejledningstilbud rettet mod interventionsgrupperne på KU og DTU. Projektgruppen er
konkret blevet bedt om at vurdere niveauet for til-
24
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
som skræddersyet aktivitet til interventionsgruppen
i regi af de involverede projektaktører.
Samme mønster gælder, hvad angår udbuddet af
aktiviteter med fokus på at styrke de studerendes
viden om arbejdsmarkedet. På KU SCIENCE har
virksomhedsbesøg og oplæg været indlagt i studieintroduktionen eller som en del af førsteårsundervisningen. Det samme har været gældende
på DTU, hvor kurset ’Ingeniørarbejde’ har introduceret
bachelorstuderende
til
arbejdsmarkedet.
KU’s Alumnesekretariat har desuden årligt ca. 200
kandidatstuderende i mentorforløb (fortrinsvis hos
større virksomheder).
Aktiviteter, der skal styrke de studerendes evne til
at omsætte deres viden og kompetencer til handling fx CV-skrivningskurser og projektledelse, udbydes sjældent – dog med undtagelse af SCI-
ENCE, der udbyder workshoppen ’Studieplanlæg-
Den nuværende kontakt mellem studerende og
ning’ til alle bachelorstuderende.
virksomheder sker ofte gennem undervisere, jobbanker, VIP eller studieledere med henblik på at
Redskabskurser og aktiviteter med fokus på
etablere forsknings- og projektsamarbejder, mens
idéudvikling og innovation tilbydes ligger som et
det på både KU og DTU er via jobbankerne, at
kursustilbud eller et ekstra-curriculært tilbud fra
studiejobs og praktikopslag formidles.
andre aktører på universiteterne og er ikke en del
af fokus for projektet.
5.1.2 Nuværende udbud af virksomhedsrettede
aktiviteter
På både DTU og KU tilbydes virksomheder ofte at
deltage i karrieremesser og mentorordninger, hvor
virksomhederne møder de studerende og har mulighed for at lære dem lidt bedre at kende. På begge uddannelsesinstitutioner udbydes disse aktiviteter af alumneforeninger og studenternetværk.
Samarbejdet er ikke rette særligt mod MMV.
Hvad angår indlejring i virksomheder i form af cases,
projektsamarbejde
og
praktik/praksis-
orienteret forløb, er det på DTU obligatorisk for 5.
semesterstuderende på diplomingeniøruddannelsen, mens ca. halvdelen af alle diplom- og civilingeniører skriver afgangsprojekt i samarbejde med
en virksomhed. Heller ikke her er det særligt MMV,
der inddrages.
Baseline viser, at ca. 45 pct. af projekter/specialer
på biologi og biokemi er skrevet i samarbejde med
en virksomhed/kommune. På de udvalgte humanistiske studieretninger er der ikke nogen systematisk opgørelse.
Det samlede billede af de nuværende karriereaktiviteter er således lidt broget – hvor nogle aktører
udbyder flere aktiviteter end andre, men hvor indsatsen sjældent er skræddersyet uddannelserne,
indlagt tidligt i forløbet og sjældent formidler kontakt systematisk med MMV.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
25
FIGUR 5.1
Oversigt over projektparternes eksisterende udbud af karriereaktiviteter
Aktivitetstype
Projektgruppe
Ofte
Indimellem
Sjældent
Studerende:
Kompetenceafklaring (workshops, samtaler
KU SCIENCE
mv.)
KU SAMF
KU Alumnesekr.
X
X
X
DTU
Viden om arbejdsmarkedet
X
KU SCIENCE
X
KU SAMF
X
KU Alumnesekr.
X
DTU
X
Evnen til at omsætte (fx præsentationstek-
KU SCIENCE
X
nik, formidling, CV-skrivning, studieplanlæg-
KU SAMF
ning, ”sælge gode idé”
KU Alumnesekr.
X
X
DTU
X
Redskabskurser (budgetplanlægning, Jura
KU SCIENCE
X
for iværksættere, PowerPoint-præsentation,
KU SAMF
X
Excel, Linkedin, projektledelse mv.)
KU Alumnesekr.
X
DTU
X
Innovation, idéudvikling (fra idé til projekt,
KU SCIENCE
X
studiejob, iværksætteri)
KU SAMF
X
KU Alumnesekr.
X
DTU
X
Virksomheder:
Karrieremesser, branchedage, besøgsord-
KU SCIENCE
ninger, oplæg (gruppe eller meget hurtig en-
KU SAMF
til-en-kontakt)
KU Alumnesekr.
X
DTU
X
Mentorordning,
jobshadowing
(en-til-en-
kontakt af lidt mere dybdegående karakter)
X
X
KU SCIENCE
X
KU SAMF
X
KU Alumnesekr.
X
DTU
X
Uddannelsesindlejring (cases, eksternt pro-
KU SCIENCE
jekt, praktik/praksis-orienteret forløb)
KU SAMF
X
KU Alumnesekr.
X
DTU
X
X
Kilde: Selvevalueringer gennemført blandt projektgruppe og styregruppe i projekt Viden i Udvikling, februar 2013
26
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
5.2
Basis for at styrke videndeling og orien-
Denne læring kan formidles videre internt og eks-
tering
ternt både løbende i projektperioden, men især via
projektets afsluttende evaluering.
5.2.1 Behov for en mere reflekteret orientering
i projektgruppen
5.3
Kommunikationsstrategi er udmøntet i
tre kommunikationsplaner
Den interne projektkommunikation forvaltes primært af den centrale projektleder på VIU, som løbende indkalder VIU-projektlederne til møder og
Til at varetage den interne og eksterne kommuni-
andre former for projektorienteringer.
kation af projektet er der som en del af kommunikationsstrategien udarbejdet tre kommunikations-
Flere projektledere mener, at der er basis for at
planer, som henholdsvis er rettet mod:
styrke den faglige videndeling og læring i projektet

Studerende og virksomheder
i forhold til at udvikle aktiviteterne fremadrettet.

Interne og eksterne ambassadører
Projektet forvaltes primært decentralt, og det er

Eksterne interessenter
vigtigt for kompetence- og metodeudviklingen i
projektet, at relevant læring og resultater deles
mere med hinanden.
Til formålet er der etableret en fælles platform for
videndeling på KU’s intranet, som også DTUaktørerne har adgang til. Desværre fungerer platformen ikke optimalt og i stedes bruges mailsystemet til skriftlig kommunikation. Til resultatformidlingen er udviklet monitoreringsskemaer og strukturer til indsamling af viden, som skal udnyttes og
bruges løbende og ved status.
5.3.1 Cases vil blive brugt til markedsføring og
intern videndeling
Kommunikationsstrategien målrettet VIU’s målgruppe, altså de studerende og virksomheder, skal
være med til at styrke rekruttering af deltagere
samt at sikre fastholdelse i aktiviteterne. Derudover har strategien også som mål at brande projektet og skabe goodwill blandt interessenterne.
VIU har valgt en case-baseret metode til at markedsføre projektet, og gennem udviklingen af cases – gode historier, der skal motivere flere studerende og virksomheder til at medvirke, forventer
Et væsentligt mål for Viden i Udvikling er at indsamle og styrke universiteternes viden om effekterne af karriereindsatsen, herunder hvilke aktiviteter der virker mest hensigtsmæssigt, jf. Evalue-
projektet at styrke deltagelsen i de udbudte aktiviteter. Der er oprettet et eksternt web-site, der informerer overordnet om projektet, samt formidler
nyheder og cases fra projektet.
ringsplanen (15. oktober 2012). Det forudsætter, at
projektgruppen fremadrettet orienterer hinanden
om erfaringer, læring og den metodiske udvikling.
Projektgruppen vil løbende være ansvarlig for at
indsamle cases, testimonials og resultater fra deltagende virksomheder og studerende som en del
Samtidig er det vigtigt, at projektgruppen får samlet
systematisk op på denne mere reflekterende læring, så man går fra at koordinere aktiviteter til også at reflektere mere over værdiskabelsen og effekterne af de enkelte aktiviteter.
af projektets milepæle. De indsamlede cases vil,
ifølge Kommunikationsstrategien, udgøre projektets info-base, som projektparterne kan trække på,
når der skal informeres bredt eller målrettet rekrutteres til aktiviteterne.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
27
Info-basen forventes samtidig at være med til at
sikre, at den interne viden og metodeudvikling,
som også er en del af målet med VIU, understøttes, så erfaring og læring indsamles og deles på
tværs af universiteter og fakulteter.
5.3.2 Projektlederne holder deres ”bagland”
orienteret
Kommunikationsplanen målrettet de interne og
eksterne ambassadører skal være med til at sikre,
at øverste og nærmeste forankrende ledelse er
orienteret om projektet og projektets potentiale
som middel til at opfylde universiteternes overordnede strategiske mål. Samtidig skal ledelsen inddrages i den forankrende kommunikation f.eks.
som udtalelser i forbindelse med artikler, debatindlæg mv.
Som udgangspunkt varetages den rekrutterende
kommunikation samt den interne forankringskommunikation af projektdeltagerne. De er derfor hver
især ansvarlige for at holde deres ”bagland” orienteret om projektfremdriften. ”Baglandet” består af
studieledere på de udvalgte uddannelser, samt
ledere og medarbejdere i de lokale karrierevejledning/centre. Derudover informerer KU’s SAMF- og
SCIENCE-karrierevejledning/centre ligeledes prodekan, studiechef og undervisere på uddannelserne, mens DTU’s Karrierecenter også orienterer
universitetets direktion. Der er således forskel fakulteter og universiteter imellem, hvilke personer
der holdes orienteret i organisationen.
På DTU ønsker man i efteråret at styrke videndelingen af projektet ved også at videreformidle viden
og resultater til en bredere gruppe af studieledere,
hvor uddannelserne ikke indgår i VIU.
28
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
6
Hvor karrierebevidste er de medvirkende bachelorstuderende
i dag?
I dette kapitel gennemgår vi resultaterne af base-
Til gengæld er der en større andel, der deltager i
line-målingen blandt bachelorstuderende (Spor 1).
frivilligt arbejde i og uden for studiet. 9 % af de
Grundlaget for baselinemålingen er en spørge-
studerende på de studieretninger, der medvirker i
skemaundersøgelse blandt studerende, der påbe-
undersøgelsen, har på nuværende tidspunkt et
gyndte deres uddannelse i sommeren 2012. Un-
studierelevant arbejde. Resultatet fremgår af FI-
dersøgelsen blev gennemført i december 2012 –
GUR 6.1.
februar 2013 og omfatter et repræsentativt udsnit
af studerende på en række udvalgte studieretninger på KU og DTU5.
Kapitlet tegner indledningsvist et portræt af de studerende i forhold til omfanget af studierelevante
FIGUR 6.1
Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant
job? (Et job, hvor du kan bruge din faglige viden
eller måde at arbejde på (fx analyse, strukturering,
matematiske eller formidlingsmæssige kompetencer)?
jobs, deltagelse i frivilligt arbejde, deltagelse i aktiviteter og arrangementer som CV-skrivning, kompetenceworkshop m.m. Dernæst gennemgås svarene på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet,
herunder de studerendes mål med uddannelsen,
evnen til at sætte ord på viden og kvalifikationer
samt kendskabet til arbejdsmarkedet. Afslutningsvis præsenteres de bachelorstuderendes score på
de forskellige dimensioner af karriebevidsthed, der
blev præsenteret i kapitel 3.
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
6.1
9 % af de medvirkende bachelorstude-
Note: N= 299
rende har et relevant studiejob
Overordnet set viser undersøgelsen, at det kun er
en mindre andel af denne gruppe studerende, der
har studierelevant arbejde eller deltager i aktiviteter med på fokus på karrierebevidsthed. Dette er
ikke unaturligt taget i betragtning af, at de studerende endnu er i begyndelsen af deres uddannelse. Et studierelevant job behøver i denne forbindelse ikke nødvendigvis at være inden for de studerendes fagområder, men kan også være et udtryk for, at de studerende mener, at de benytter en
generel viden og kompetencer fra deres studium.
5
Studieretningerne er sociologi, antropologi, biokemi, biologi og bioteknologi og naturressourcer fra KU og kemi og teknologi og matematik og
teknologi fra DTU.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
29
FIGUR 5.2 viser, at 28 % af de studerende delta-
12 % af de studerende har på nuværende tids-
ger i frivilligt arbejde på deres studie (fx i fagråd,
punkt i deres studieforløb deltaget i aktiviteter med
festudvalg eller foreninger).
et ”karrierefokus”, som f.eks. CV-skrivning, kompetenceworkshops eller sælg-dig-selv-kurser.
FIGUR 6.2
Deltager du i frivilligt arbejde på dit studie (fx i fagråd, festudvalg eller foreninger)?
FIGUR 6.4
Har du inden for det sidste år deltaget i aktiviteter
eller arrangementer som fx CV-skrivning, kompetenceworkshops, jobsøgning, ’sælg dig selv’kurser, mentorordning etc.?
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N = 299
Samtidig viser undersøgelsen at 29 % af de studerende på de deltagende studieretninger deltager i
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N = 299
frivilligt arbejde uden for studiet, f.eks. lektiehjælp,
indsamlinger eller besøgstjeneste.
6.2
FIGUR 6.3
Deltager du i frivilligt arbejde uden for dit studie (fx
lektiehjælp, indsamlinger, besøgstjeneste etc.)?
Uddannelse er både fordybelse og middel
til at nå andre mål
I spørgeskemaet har vi bedt de studerende redegøre for målene med, at de har valgt deres uddannelse. De er således blevet spurgt om, i hvilken
grad de ser uddannelsen som et mål i sig selv
29%
Ja
(f.eks. faglig fordybelse og ny viden) og i hvilken
grad de ser uddannelsen som et middel til andre
mål (f.eks. at skabe en karriere, blive ansat i en
Ne
j
71%
virksomhed, gøre en forskel for andre). Resultaterne fremgår af FIGUR 6.5.
0%
20%
40%
60%
80%
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N = 299
30
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
100%
Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er afgivet på
er et middel til at opnå andre mål. Sociologistude-
en skala fra 1 -7, hvor 1 er meget uenig og 7 er meget
rende er dog mindre tilbøjelige end andre stude-
enig. Skalaen er balanceret med 4 som midtpunkt.
rende til, at se deres uddannelse som et middel til
Når vi i det følgende afrapporterer svarene, formidler
at opnå et mål.
vi andelen, der har benyttet svarmulighederne 5, 6 og
7. I afrapporteringen beskrives dette som, at de har
6.3
Bevidsthed om valg
erklæret sig overvejende eller meget enige i de udsagn, der er opstillet
De studerende er også blevet spurgt til, i hvilken
grad de har planlagt deres studieforløb. Overord-
Figur 5.5 viser, at for størstedelen af de studeren-
net set kan man sige, at de fleste studerende har
de er der tale om både-og. 67 % angiver, at de i
et relativt klart billede af, hvorfor de er startet på
overvejende enige eller meget enige i, at uddan-
deres uddannelse. Endvidere har omtrent halvde-
nelsen for dem er et mål i sig selv (f.eks. gennem
len overblik over deres bacheloruddannelse, men
faglig fordybelse). På trods af dette angiver 66 %
flertallet er endnu ikke begyndt konkret at plan-
af de studerende samtidig, at de er overvejende
lægge deres uddannelse ift. specialiseringer, valg-
enige eller meget enige i at uddannelsen primært
fri kurser mv. de vil gennemføre på bachelorud-
FIGUR 6.5
Mål med uddannelse
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N=299
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
31
dannelsen eller hvilken kandidatuddannelse, de vil
de kan tage valgfri moduler/kurser. Omvendt er det
tage.
en langt mindre andel, der på nuværende tidspunkt
har konkretiseret deres planer for studiet. 12 % er
Af FIGUR 6.6 fremgår svarfordelingerne for de
enige eller overvejende enige i, at de har planlagt
studerendes planlægning af uddannelsesforløbet.
hvilke valgfri kurser de vil tage på bacheloruddannelsen og 29 % hvilken kandidatuddannelse, de vil
60 % af de studerende er enige eller overvejende
tage. 25 % af de studerende planlægger at tage
enige i, at de har et klart billede af, hvorfor de på-
kurser/moduler, der ligger uden for deres nuvæ-
begyndte deres uddannelse. 44 % af de studeren-
rende uddannelse.
de er overvejende enige eller enige i, at de har
overblik over bacheloruddannelsen og ved hvornår
FIGUR 6.6
Planlægning af uddannelsesforløb
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N=299
32
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
6.4
De studerende ved ikke endnu, hvordan
job, projektsamarbejde eller praktik/praksisoriente-
faglige kompetencer fra studiet kan bru-
ret forløb, eller hvordan de kan bruge deres faglige
ges
viden fra studiet i denne sammenhæng.
Undersøgelsen viser, at langt de fleste studerende
Til sammenligning er det 37 %, der er overvejende
på nuværende tidspunkt i deres studieforløb ikke
ved, hvordan de kompetencer, de erhverver sig på
enige eller enige i, at de ved hvordan de kan bruge
deres personlige kvalifikationer i et studiejob, pro-
studiet, kan omsættes til værdi for en konkret virk-
jektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret for-
somhed. Resultaterne fremgår af FIGUR 6.7.
løb.
16 % er overvejende enige eller meget enige i, at
På trods af at det er en mindre andel, der har
de ved hvad en arbejdsgiver efterspørger i studie-
kendskab til, hvordan de kan skabe værdi i en
FIGUR 6.7
Overvejelser om studiejob og andre aktiviteter I
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N=294
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
33
virksomhed eller en offentlig organisation har et
overvejende grad eller høj grad er enige i, at de
flertal af de studerende fokus på, at de gerne i lø-
ved hvor (brancher, sektorer, konkrete virksomhe-
bet af studietiden vil arbejde på at komme tættere
der) det kunne være relevant at søge studiejob,
på branchen. Som FIGUR 6.8 viser, er 62 % over-
lave
vejende enige eller enige i, at de vil søge studiejob
orienteret forløb.
på bacheloruddannelsen, og 67 % at de vil gøre
det på kandidatuddannelsen.
Til sammenligning er det væsentligt færre studerende, der ved hvilke virksomheder eller brancher,
der vil være relevante for dem. 25 % svarer at de i
FIGUR 6.8
Overvejelser om studiejob og andre aktiviteter II
Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N=297
34
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
projektsamarbejder
eller
praktik/praksis-
6.5
28 % kan beskrive deres faglige kompe-
18 % ved hvilke opgaver, de kan udføre i et studie-
tencer
job, praktik/praksisorienteret forløb eller projektsamarbejde.
Undersøgelsen viser også, at flertallet af studerende finder det vanskeligt at sætte ord på den viden
og de kvalifikationer, de opnår på studiet, efter 1.
semester. 28 % vurderer, at de i overvejende eller
høj grad er i stand til at beskrive deres faglige
kompetencer i en ansøgning eller CV. Heroverfor
er 55 % enige eller overvejende enige i, at de kan
beskrive deres personlige kompetencer.
FIGUR 6.9
At sætte ord på egen viden og kvalifikationer
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N = 293
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
35
6.6
26 % af de studerende ved, hvordan de
taget i betragtning af, at de studerende endnu er
kan anvende deres netværk
tidligt i deres studieforløb.
For de fleste studerende i undersøgelsen er det på
39 % er overvejende enige eller meget enige i, at
nuværende tidspunkt i deres studieforløb stadig
de er gode til at skabe nye faglige relationer og
begrænset, hvor stort et netværk, de har, og hvor
bekendtskaber. Og 35 % er overvejende enige
aktivt de bruger det. Især er der en forskel mellem
eller enige i, at de ved hvem der er deres netværk,
andelen, der opbygger faglige relationer, og ande-
hvis de f.eks. skal søge studiejob. Til sammenlig-
len, der anvender relationerne som netværk i for-
ning er 26 % overvejende enige eller enige i, at de
bindelse med at de søger om studenterjob eller
ved hvordan de kan bruge deres netværk til at sø-
praktik/praksis-orienteret forløb. Igen gælder det,
ge studenterjob eller praktik/praksisorienteret for-
at der ikke nødvendigvis er noget unaturligt i dette
løb. Resultaterne fremgår af FIGUR 6.10.
FIGUR 6.10
Netværk og bekendtskaber
Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N = 293
36
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
6.7
Begrænset indsigt i relevante jobs på
tor. Til sammenligning har 10 % indblik i de jobs,
nuværende tidspunkt i studiet
der er relevante for dem i den offentlige sektor og
15 % et indblik i jobs i organisationer og NGO’er
For de fleste studerende i undersøgelsen gælder
som f.eks. Greenpeace, IBIS eller Amnesty Inter-
det, at de på nuværende tidspunkt i uddannelses-
national. For de studerende fra Naturressourcer
forløbet har et begrænset kendskab til arbejdsmar-
ligger der ikke en naturlig kandidatuddannelse i
kedet for kandidater med den uddannelse, de stu-
forlængelse af bacheloruddannelsen. Dette kan
derer.
gøre spørgsmålet sværere at besvare for denne
gruppe af studerende.
Som det fremgår af FIGUR 6.11 er 27 % overvejende enige eller enige i at de har et godt indblik i
Studerende på antropologi er den gruppe, der vur-
hvilke jobs, der er relevante for den i private sek-
derer, at de har det dårligste indblik i relevante job
FIGUR 6.11
Jobmarked for kandidater med min uddannelse
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N = 292
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
37
i både den offentlige og private sektor. Til gengæld
er det den gruppe af studerende, der vurderer de
6.8
76 % vurderer, at de er gode til at finde
løsninger på et problem
har det bedste indblik i relevante typer af jobs i
organisationer og NGO’er. Samtidig er sociologi-
Undersøgelsen viser, at de fleste studerende i un-
studerende den gruppe af studerende, der vurde-
dersøgelsen selv på nuværende tidspunkt i deres
rer, at de har det bedste indblik i relevante jobs i
studieforløb har tiltro deres evner og handlekraft.
den offentlige sektor, og studerende fra kemi og
teknologi den gruppe, der vurderer at de har det
Dette gælder især, når det drejer sig om, hvad
man kan kalde generelle eller personlige kompe-
bedste indblik i jobs i den private sektor.
tencer og i mindre grad om faglige kompetencer.
76 % er overvejende enige eller enige i, at de er
gode til at finde en løsning på et problem og 62 %
i, at de er gode til at opsøge nye opgaver. 61 %
vurderer, at de er gode til at samarbejde med per-
FIGUR 6.12
Personlige styrker og handlekraft
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N = 292
38
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
soner, der har en anden uddannelsesbaggrund
end dem selv.
6.9
Flest vil arbejde i store private virksomheder
Omvendt er det 30 %, der er overvejende enige
Afslutningsvist er de studerende blevet spurgt om
eller enige i, at de på nuværende tidspunkt kan
deres ønsker til et fremtidigt job. Her er det især de
bidrage med deres faglige viden i praktik/praksis-
større private virksomheder, der løber med de stu-
orienteret forløb eller studiejob.
derendes opmærksomhed. 53 % er overvejende
enige eller enige i, at de ser sig selv arbejde i en
større privat virksomhed.
FIGUR 6.13
Ønsker til fremtidigt job
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Note: N = 291
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
39
Til sammenligning er der 38 %, der ser sig arbejde
Dimensionerne er sammensat ud fra teoretiske
i en organisation/NGO, 37 % i en mindre privat
overvejelser, der efterfølgende er valideret empi-
virksomhed og 24 % i den offentlige sektor.
risk gennem en såkaldt faktoranalyse (se boks).
Faktoranalyse er en statistisk teknik til at afdække underliggende dimensioner i et kvantitativt datamateriale som
f.eks. resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse. Kort
fortalt bygger faktoranalyse på den ide, at spørgsmålene i
et spørgeskema måler en række underliggende teoretiske
dimensioner, og at flere af spørgsmålene derfor kan grupperes sammen i en fælles variabel kaldet et indeks. Fordelen ved faktoranalyse er, at man opnår mere præcise målinger (højere reliabilitet og målingsvaliditet). Rent intuitivt
kan det forstås sådan, at det er mere præcist at måle noget
med fem spørgsmål i et spørgeskema i stedet for et 6.
Endelig er det den mindste andel, 20 %, der ser
sig selv som selvstændige. Resultaterne fremgår
af FIGUR 6.13.
6.10 Kendskab til arbejdsmarkedet scorer lavest
Endelig er svarene på de forskellige spørgsmål
samlet i en række fælles mål for karrierebevidsthed, der harmonerer med de forskellige teore-
Der er i analysen gennemført en såkaldt ”conformatory
factor analysis”, hvor spørgsmålene i spørgeskemaet er
formuleret ud fra en række teoretiske ideer og den interne
korrelation mellem spørgsmålene efterfølgende er testet
empirisk. Den konkrete fremgangsmåde er gennemgået i
metodeafsnittet.
tiske dimensioner af karrierebevidsthedsbegrebet,
der blev gennemgået i kapitel 3. Dimensionerne er
en operationalisering af de tre niveauer for karrierebevidsthed: selvindsigt, mulighedsbevidsthed og
beslutningskompetence/ overgangsfærdigheder og
omfatter:
Dimensionerne gør det muligt at se på tværs af

Karrieremæssig selvopfattelse (selvindsigt)

svarene på de enkelte spørgsmål, og hvordan de
”At sælge sig selv” (selvindsigt)

studerende placerer sig i forhold til de temaer, der
Netværkskompetencer (selvindsigt)

teoretisk blev defineret som interessante i kapitel
Kendskab til arbejdsmarked og arbejdsgivers
2. Det er dermed muligt at se, hvor de studerende i
forventninger og kobling til værdiskabelse i
baselinemålingen har deres stærke og svage si-
virksomheden (mulighedsbevidsthed)
der.

Planlægning af uddannelsesforløb på bacheloruddannelsen (beslutningskompetence/overgangsfærdighed)

Planlægning, målsætning og omsætning af
viden om omgivelser og jobmuligheder (beslutningskompetence/overgangsfærdighed)

Handlekraft og tro på egen formåen (beslutningskompetence/overgangsfærdighed)
I bilaget i kapitel 11 er der en oversigt over hvilke
spørgsmål fra spørgeskemaet, der indgår i de forskellige dimensioner.
40
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
6
For en pædagogisk indføring i indekskonstruktion og faktoranalyse se
f.eks. Michael Bang Petersen (2012), ’Indekskonstruktion’ i Lotte Bøgh
Andersen et al. (red), Metoder i statskundskab, 2. udgave. Kbh: Hans
Reitzel eller Duncan Cramer (2003), Advanced Quantitative Data Analysis, Maidenhead: Open Univeristy Press
FIGUR 6.14 neden for viser resultaterne af før-
forhold til de dele, der vedrører beslutningskompe-
målingen på de dimensioner, der blev defineret
tence/overgangsfærdigheder. Særligt når det gæl-
teoretisk som underdimensioner af karrierebe-
der handlekraft og tro på egen formåen og plan-
vidsthed. Målingerne er standardiserede, så de
lægning og omsætning i forhold til eksterne forhold
placerer sig på en skala fra 0-10, hvor 0 er lavest
er de unge stærke. Resultaterne rummer et inte-
og 10 er højst. Figuren viser, at de studerende på
ressant input i forhold til planlægning af de forskel-
de udvalgte studieretninger ligger lavest på kend-
lige elementer under Spor 1 og indikerer at fokus
skab til arbejdsmarkedet, hvor de i gennemsnit
relativt set bør være på at styrke de studerendes
scorer 3,4 på 10-punktsskalaen.
selvindsigt og mulighedsbevidsthed, fremfor beslutningskompetence/overgangsfærdigheder.
Noget højere ligger planlægning af uddannelsesforløb, netværkskompetencer og karrieremæssig
6.11 Få forskelle mellem studieretninger
selvopfattelse med en gennemsnitlig værdi på
henholdsvis 4,6, 4,7 og 4,9. Herover følger at
Generelt set er der ikke forskel mellem hvilken
”sælge sig selv” med en gennemsnitlig værdi på
studieretning, de studerende kommer fra, og deres
5,2. Øverst ligger henholdsvis handlekraft og tro på
score på de forskellige indeks. To undtagelser er
sig selv og planlægning af studiejob og prak-
dog kendskab til arbejdsmarkedet og planlægning
tik/praksisorienteret forløb på 6,8 og 7,5.
af uddannelsesforløb.
Oversat i forhold til de tre niveauer af karrierebe-
I forhold til kendskab til arbejdsmarkedet er det to
vidsthed, der blev gennemgået i kapitel 2, er de
studier fra DTU, der ligger højest og lavest. Mate-
studerende relativt svagest i forhold til ’muligheds-
matik og teknologi ligger lavest med 2,72 i gen-
bevidsthed’ og ’selvindsigt’, mens de er stærkest i
FIGUR 6.14
Gennemsnitlig score på dimensioner/indeks
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
41
nemsnit og kemi og teknologi ligger højest med
4,31. Imellem ligger de øvrige fag, herunder de to
samfundsvidenskabelige fag antropologi og sociologi med henholdsvis 3,30 og 3,59.
FIGUR 6.15
Karrieremæssig selvopfattelse
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
Med hensyn til planlægning af uddannelse ligger
biokemi højest med et gennemsnit på 5,21, mens
de to samfundsvidenskabelige fag ligger lavest,
antropologi med et gennemsnit på 4,28 og sociologi med et gennemsnit 3,79.
FIGUR 6.16
Planlægning af uddannelse
Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD
42
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
7
Hvor karrierebevidste er de medvirkende kandidatstuderende
i dag?
I dette kapitel ser vi nærmere på, hvor karrierebe-
det er deres egen faglige interesse, der skal være
vidste de kandidatstuderende er. Vurderingen af
drivkraften gennem deres uddannelse. I modsæt-
de studerendes karrierebevidsthed beror på en
ning til karrierebevidsthedsmålingen blandt bache-
kvalitativ fremgangsmåde, hvor de studerende er
lorstuderende, giver de medvirkende kandidatstu-
blevet bedt om at reflektere over en række
derende i højere grad udtryk for, at de har valgt
spørgsmål på tre afholdte fokusgruppeinterview.
deres uddannelse ud fra faglige interesser og ikke
Der er således ikke tale om repræsentative udta-
som et middel mod at nå et andet mål.
lelser og svar for de udvalgte uddannelser, men
personlige refleksioner i forhold til, hvor karriere-
De studerende tager i høj grad ansvar for at plan-
bevidste de studerende selv mener, at de er. Når
lægge deres eget studieforløb og fortæller, at de
vi i dette kapitel henviser til de studerende, er det
ofte planlægger minimum et halvt år ud i fremtiden.
derfor kun de studerende, vi har interviewet, og
Det er, ifølge de studerende, også nødvendigt,
ikke nødvendigvis holdningen blandt de studeren-
fordi universitetets administrative processer og
de på uddannelserne som helhed.
ansøgningsprocedurer kan være rigide, tidskrævende og uigennemskuelige.
7.1
Vurdering af de kandidatstuderendes karrierebevidsthed
Valgfriheden og antallet af valgmuligheder varierer
også på tværs af uddannelserne. De studerende
I de tre afholdte fokusgruppeinterview deltog kan-
fra HUM oplever en stor grad af valgfrihed til selv
didatstuderende fra KU fra følgende uddannelser:
Biokemi, Litteraturvidenskab, Visuel kultur, Tvær-
at planlægge deres uddannelse. Det kræver, at
kulturelle studier, Nature Management og Forest
med sin planlægning og studiemæssige overvejel-
and Nature Management.
ser. Det føler nogle af de studerende som en stor
den enkelte studerende hele tiden er ”på forkant”
opgave og et stort ansvar selv at skulle løfte. Om7.1.1 Faglig interesse motiverer uddannelsesvalg og det videre studieliv
vendt oplever de studerende fra SCIENCE ikke
den samme grad af fleksibilitet i forhold til at tilret-
De medvirkende studerende giver udtryk for, at
telægge deres uddannelse efter faglige interesser.
deres faglige interesse var baggrunden for deres
De studerende fortæller blandt andet, at man kan
valg af uddannelse. For dem er studiet et mål i sig
blive tvunget til at forlænge sit studium, hvis man
selv fremfor et middel til at nå andre mål – som
vælger specifikke valgfag efter faglig interesse,
eksempelvis at skabe karriere, blive ansat i en an-
fordi fagene ikke udbydes hvert semester.
erkendt virksomhed og være med til at gøre en
forskel for andre mennesker. I deres videre planlægning af studiet fortsætter de studerende med at
7.1.2 Studerendes krisebevidsthed har indflydelse på deres handlinger
navigere efter faglig interesse, hvorfor de løbende
Generelt er de studerende meget opmærksomme
overvejer, hvordan de ønsker at udnytte deres cur-
på de jobmæssige konsekvenser, som den nuvæ-
riculære og ikke-curriculære muligheder på kandi-
rende krise har medført. De studerende tænker
datuddannelsen inden for bestemte fagområder.
meget over at gøre sig ”attraktive” over for en
eventuelt kommende arbejdsgiver, og her er de
De studerende understreger dog, at der kan være
meget bevidste om fordelene ved at have et stu-
behov for at træffe nogle mere ”praktiske” valg un-
diejob eller at tage i praktik/praksisorienteret for-
dervejs, men generelt er de meget bevidste om, at
løb. Herigennem forestiller de sig at opnå praktisk
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
43
erfaring, et større kendskab til erhvervslivet og
anvender deres faglige viden og kompetencer fra
jobmuligheder, samt at etablere et netværk og go-
studiet.
de kontakter til brug fremadrettet.
Generelt fortæller de studerende, at udbuddet af
Til trods for, at alle de medvirkende studerende
fagligt relevante studiejob er begrænset inden for
peger på en række forskellige fordele, er der for-
deres fagområder. De studerende følger løbende
skel på, hvorvidt de har valgt at agere eller handle
med på universiteternes interne jobbanker og eks-
herpå. De studerende fra SCIENCE forklarer, at
terne opslag, og når der endelig kommer et opslag,
det er meget udbredt at skrive større studieopga-
er der, ifølge de studerende, rigtig mange om bud-
ver i samarbejde med virksomheder dels, fordi det
det. Samtidig påpeger de, at virksomhederne ofte
styrker opgavens praksisrelevans, og dels fordi der
har svært ved at målrette deres opslag i en be-
ligger en gensidig læring i at inddrage virksomhe-
stemt faglig retning, hvorfor det kan være svært at
dernes erfaring og research i opgaven.
gennemskue, om man er kvalificeret til stillingen,
og hvilke kompetencer, virksomheden leder efter.
Endvidere giver et studiejob mulighed for få praktisk erfaring, hvilket er nærliggende for de stude-
Endelig stiller virksomhederne skrappe krav til de
rende på de mere praksisrettede uddannelser. Ek-
studerendes studieanciennitet i deres valg af kan-
sempelvis fremhæver studerende på Biokemi, at et
didater. De studerende nævner, at virksomhederne
studiejob blandt andet kan give mulighed for få
næsten altid efterspørger studerende på kandidat-
mere relevant laboratorieerfaring, som de ikke op-
niveau, men som har minimum 1½ års studietid
når gennem deres uddannelse.
tilbage. Det betyder, at de studerendes ”window of
oportunity” ift. at få et studiejob eller prak-
For de HUM-studerende er det mindre klart, hvil-
tik/praksisorienteret forløb er minimeret til det før-
ken funktion de kan udfylde fx i studiejob i en virk-
ste halve år på deres kandidatuddannelse. Det
somhed/organisation eller, hvad værdien af et pro-
komplicerer jobsøgningen yderligere og tvinger de
jektsamarbejde er. Generelt fortæller de studeren-
studerende til at prioritere mellem studiejobbets
de fra HUM, at muligheden for at samarbejde med
fagrelevans eller en mulig studieforlængelse. Med
virksomheder/organisationer ligger relativt fjernt for
andre ord, så kan det have store konsekvenser for
dem.
de studerende at tilvælge et studiejob eller praktik/praksisorienteret forløb i løbet af deres uddan-
7.2
Mangel på studiejob og høje krav fra
nelse.
virksomheder/organisationer
7.2.1 Svært at beskrive sine kompetencer og
Et flertal af de medvirkende studerende har ikke et
studiejob på nuværende tidspunkt og er heller ikke
engageret i et projektsamarbejde med virksomheder eller organisationer. Interessant er det samtidig, at de studerende, som har et studiejob, fortrinsvis er ansat i en administrativ stilling på universiteterne, hvor de, ifølge dem selv, ikke direkte
udvikle sit netværk
I lighed med bachelorstuderende, vurderer de
medvirkende kandidatstuderende også, at de har
svært at sætte ord på deres faglige viden og personlige kvalifikationer, så de fremstår relevante og
interessante for en arbejdsplads. For de studerende er det en udfordring at omsætte deres generelle
akademiske kompetencer til jobfunktioner og opgaver, som de kan udføre i job, samt at undgå at
44
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
bruge gængse klicheer i ansøgning og til samtalen.
ståelse af, hvor de relevante jobs er at finde, og
De kender til ”buzzwords”, men er i tvivl om, hvor-
hvilke funktioner de kan bestride, så giver de
dan det opfattes af en arbejdsgiver, og hvordan de
HUM-studerende udtryk for, at det er svært at
alternativt skal beskrive de personlige kompeten-
gennemskue, hvilke jobs de med deres kvalifikati-
cer. For de studerende, der fx har været på ud-
oner kan bestride.
vekslingsophold i udlandet eller har erhvervserfaring, er det lettere at udforme en ansøgning eller
Interessant er det samtidig, at de studerende over-
gennemføre den gode samtale, fordi de har erfa-
vejende orienterer sig mod de store virksomheder
ring med at beskrive deres kompetencer i lignende
inden for deres fagområder, og at deres kendskab
typer af ansøgninger.
til MMV’er er meget begrænset.
Det behøver, ifølge de studerende, således ikke at
En forsigtig konklusion er, at de kandidatstuderen-
være kompliceret at sælge sig selv, men det kræ-
des kendskab til erhvervslivet er relativt begrænset
ver erfaring og vejledning i, hvordan man ”iscene-
ligesom det er tilfældet for de adspurgte bachelor-
sætter” sig selv på den bedste måde. De er altså
studerende. At forbedre de studerendes kendskab
meget bevidste om, at det primært er deres eget
til erhvervslivet og jobmuligheder er derfor et
ansvar at opsøge og udvikle disse kompetencer. I
yderst relevant indsatsområde for de aktiviteter, de
den sammenhæng er det interessant, at alle de
studerende tilbydes på begge spor.
medvirkende studerende kender til universiteternes aktiviteter og tilbud i CV- og ansøgningsskriv-
Samtidig er det vigtigt, at projektet markedsfører
ning. Men det er de færreste studerende, der har
aktiviteterne ud fra studieretningens tradition og
benyttet sig af disse tilbud. De studerende er ikke
sikrer, at de studerende kan se værdien i at delta-
afvisende overfor at bruge disse tilbud på et tids-
ge heri. Et forslag lyder på, at projektaktiviteterne
punkt i fremtiden, men giver udtryk for, at tilbud
fx kunne præsenteres ved personligt fremmøde af
som disse ikke får første prioritet i løbet af et travlt
projektmedarbejderne (fremfor på intranettet) eller
semester.
blive koblet til faget /studieretningen ved at undervisere medvirker i præsentationen.
I forlængelse heraf er det også interessant, at de
studerende kun i begrænset omfang arbejder med
at udvikle og udnytte deres netværk – men at de
har et godt overblik over, hvem deres netværk består af. Enkelte studerende er dog meget proaktive
og har fx benyttet sig af mentorordninger.
7.2.2 Begrænset kendskab til jobmarked
Det er kun et fåtal af de studerende, som forfølger
ét bestemt karrieremål, og generelt vurderer de
selv deres kendskab til jobmarkedet til at være begrænset. De studerende er dog meget åbne over
for at udvide deres kendskab fremadrettet. Der er
dog forskel de studerende imellem; mens de medvirkende SCIENCE-studerende har en rimelig for-
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
45
8
Hvor interesserede er de adspurgte virksomheder i at samarbejde med de studerende?
Dette kapitel indeholder en diskussion af, hvilke
virksomheder er kombinationen af specialiseret
kompetencer de udvalgte virksomheder i dag ef-
viden og erhvervserfaring fra et tidligere job, stu-
terspørger fra de nyuddannede dimittender, samt
diejob eller praktik/praksisorienteret forløb i høj
deres interesser og ønsker om at samarbejde eller
kurs, men det er svært at ”opdrive” denne type
udbygge deres samarbejde med studerende og
medarbejder.
universiteterne.
Disse rekrutteringsudfordringer afspejler sig til dels
Der er oprettet et virksomhedspanel på 30 virk-
også i forhold til de kompetencer, som virksomhe-
somheder, der hver er blevet interviewet, som en
der efterspørger og forventer af kommende med-
del af den kvalitative før-måling. Opsamlingen i
arbejdere. Virksomhederne går efter en stærk fag-
dette kapitel baserer sig således på disse medvir-
lig profil, som kan være med til at (videre)udvikle
kende virksomheder, hvorfor der naturligvis ikke
produkter og ydelser. De faglige kompetencer er
kan drages nogen overordnede konklusioner på
afgørende i virksomhedernes rekruttering af nye
baggrund af alle mindre og mellemstore virksom-
medarbejdere, og i mange tilfælde vægtes relevant
heders behov og interesse for at samarbejde.
arbejdserfaring højere end et kandidateksamensbevis.
8.1
Virksomhedernes kompetencebehov og
interesse i at samarbejde
For især de mindre virksomheder betyder erhvervserfaringen rigtig meget, fordi de har brug for
Virksomhederne i panelet er primært beskæftiget
medarbejdere, der kan gå ind og løfte konkrete
inden for fremstillings- og rådgivningsbranchen,
opgaver med det samme, og som ikke i samme
hvor flere udvikler teknologiske produkter eller til-
omfang som nyuddannede uden erfaring behøver
byder ydelser inden for kommunikation og soft-
oplæring eller tilvænning til at indgå på en arbejds-
wareprogrammering. Da målgruppen for VIU er
plads og have kundekontakt. Med erhvervserfarin-
MMV’ere, har størstedelen af virksomhederne mel-
gen følger ikke alene stor faglig viden, men også
lem 2 og 250 ansatte, mens der også er en række
erfaring med projektledelse, forretningsforståelse
panelet 7.
og handlekraft. Disse kompetencer er alle essenti-
Omtrent halvdelen af virksomheder ansætter næ-
elle personlige og generelle kompetencer, virk-
sten udelukkende højtuddannede, mens der er en
somhederne enstemmigt efterspørger og tillægger
mere varieret medarbejdersammensætning i de
stor værdi ved ansættelse af nye medarbejdere og
andre virksomheder, hvor der både er ansat ufag-
studentermedhjælpere.
nyopstartede enkeltmandsvirksomheder i
lærte, faglærte og højuddannede.
Virksomhedernes råd til universiteterne er derfor at
8.1.1 Den erfarne specialist er eftertragtet, men
svær at opdrive
arbejdsplads – forstået som at give dem forret-
Flere virksomheder i panelet giver udtryk for, at der
ningsforståelse, projektledelseskompetencer, have
er mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for
en god forståelse for økonomi og ledelse og være
særlige naturvidenskabelige og tekniske fagområ-
gode til at bringe deres faglige kompetencer i spil.
der, som besidder en specialiseret viden. For flere
7
46
klæde deres studerende godt på til at indgå på en
Virksomhederne står oplistet i kapitel 9.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
8.1.2 Virksomhedernes lave kendskab og risi-
beskriver det. De har smidt usikkerheden og yd-
kovillighed begrænser ansøgerfeltet
myghed, og de virker overbevisende i deres frem-
Det er meget ressourcetungt for de mindre virk-
toning og fremstilling af deres kompetencer. Andre
somheder i panelet at ansætte nye medarbejdere,
studerende virker modsat usikre og har svært ved
så jo mere selvkørende medarbejderne er, desto
at formidle, hvordan deres kompetencer kan brin-
hurtigere er de med til at skabe værdi i virksomhe-
ges i spil både i ansøgningen og til samtalen.
den. Af samme grund investerer virksomhederne
relativt mange ressourcer i ansættelsesprocessen
for at finde de rette kandidater, og de bruger ofte
deres netværk i ansættelsen af både medarbejdere og talentfulde studentermedhjælpere, som med
tiden kan blive fastansatte. Investeringen er nødvendig, fordi det for flere virksomheder er svært at
gennemskue, hvilken faglig viden, færdigheder og
kompetencer dimittenderne har opnået gennem
deres uddannelse, og fordi nogle virksomheders
8.1.4 Virksomhederne er strategiske i deres
engagement
Motivationen for at op- eller udbygge samarbejdet
med de studerende og universiteterne er generelt
høj blandt virksomhederne. De ser mange fordele i
at styrke denne kontakt, for det vil stille dem stærkere i en rekrutteringssammenhæng af både nye
medarbejdere og studentermedhjælpere/praktikanter – mere herom senere.
kendskab til en række af de nye uddannelser er
Virksomhederne lægger dog heller ikke skjul på, at
begrænset.
de er strategiske i deres deltagelse og engageNogle virksomheder indrømmer således også, at
de er en smule ”konservative” i deres ansættelse
af uddannelsesprofiler og derfor oftere vælger en
dimittend med en (aner)kendt uddannelse frem for
ment. Værdien ved at deltage i arrangementer og
samarbejdsaftaler skal være meget klar – ellers
tager de så at sige ikke chancen. De små virksomheder afvejer løbende, hvor deres ressourcer skaber den største værdi. Det betyder, at ressourcer
nye eller mindre kendte uddannelsesprofiler.
allokeret til at deltage i et karrierearrangement går
8.1.3 De studerendes ”salgs”-evner varierer
fra udvikling, salg eller andre vigtige opgaver i virk-
For mange af de medvirkende virksomheder er
efterspørgslen
efter
studentermedhjælpere
somheden.
og
praktikanter stor, og stort set alle medvirkende
De ressourcemæssige begrænsninger er ligeledes
virksomheder har studerende ansat i kortere eller
årsagen til, at flertal af de adspurgte virksomheder
længerevarende ansættelser. De studerende vare-
ikke har bidraget med case-opgaver, undervis-
tager mange forskellige typer af opgaver, men fæl-
ningsoplæg eller andre mere undervisningsrelate-
les for dem alle er, at de udfylder et stort behov i
rede aktiviteter. Men her er motivationen omvendt
virksomheden.
høj for at styrke dette samarbejde med universiteterne og underviserne fremadrettet. Virksomhe-
Derfor er virksomhederne også på en konstant jagt
derne vil gerne bidrage med relevante eksempler
efter de rette kandidater til jobbene, men der er en
fra den virkelige verden og få relevante inputs og
blandet holdning til, hvor gode de studerende er til
kommentarer
at ”sælge sig selv” i en ansøgning eller til samta-
visningen. Det er, ifølge virksomhederne, en god
len. Det er meget personafhængigt – nogle ansø-
måde at få koblet teori og praksis, som begge par-
gere brænder igennem med det samme og ”har
ter har glæde af. Virksomhederne får et indblik i
deres personlighed med sig”, som virksomhederne
den teori, de studerende undervises i, og omvendt
retur
fra
de
studerende/under-
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
47
får de studerende koblet undervisningen tættere
virksomheder forplanter sig i hele organisationen.
på praksis.
De studerende kommer med en drivkraft og gåpåmod – forstået som en masse gode idéer til (vide-
8.1.5 Få virksomheder deltager i arrangementer, mens flere har projektsamarbejder
Virksomhedernes kendskab til universiteternes
virksomhedsrettede tilbud er relativt begrænset og
kun få har derfor deltaget i arrangementer såsom
jobmesser og karrieredage i regi af universiteterne.
Hvor nogle virksomheder mener, at universiteterne
re)udvikling, effektivisering og optimering, hvor
økonomiske begrænsninger og tilbageholdenhed
ikke har lagt bånd på deres idéforslag. Nogle virksomheder føler, at de er groet fast i vaner og rutiner at tænke på, og her er det meget værdifuldt at
samarbejde med studerende og at kunne inddrage
en ny faglig indsigt og viden.
bør gøre mere for at kommunikere bredt ud om
disse arrangementer til især de mindre virksomheder, understreger de fleste virksomheder, at det
ikke ville gøre nogen forskel – de ville alligevel ikke
deltage. Udbyttet er, ifølge, virksomhederne mere
begrænset, fordi de i løbet af arrangementet ikke
når at få et indtryk af, hvilken værdi den studerende kan tilføre virksomheden – hvorfor det ikke er
muligt at rekruttere medarbejdere, studentermedhjælpere eller praktikanter herigennem.
Ud fra en mere altruistisk synsvinkel vil virksomhederne også gerne være med til at styrke udbuddet
af projektsamarbejder. De synes, at det er rimeligt
at tilbyde de studerende muligheden for at få praksiserfaring, når de også selv lægger stor vægt på
disse kompetencer blandt deres ansøgere.
8.1.6 Universiteterne må ikke overse de mindre
virksomheder
Et etableret forskningssamarbejde eksisterer kun
Virksomhederne fravælger derfor ofte deltagelse i
mellem enkelte af de udvalgte virksomheder og
denne type aktiviteter til fordel for projektsamar-
universiteterne, og samarbejdet bygger her ofte på
bejder med studerende eller et forskningssamar-
eksisterende relationer mellem nøglemedarbejdere
bejde. En stor del af virksomhederne er allerede
i virksomheden og universiteternes forsknings-
og ønsker fremadrettet at indgå i projekt- og speci-
grupper. I mange tilfælde har disse nøglemedar-
alesamarbejder med studerende, fordi udbyttet er
bejdere tidligere været ansat eller på anden vis
langt større. Igennem samarbejdet får virksomhe-
været tilknyttet forskningsafdelingen.
den et godt indblik i personens faglige viden og
personlige kompetencer, hvilket er et godt ud-
Nogle virksomheder savner et bedre kendskab til
gangspunkt for rekruttering af dygtige medarbejde-
universiteternes nuværende forskning, herunder et
re eller studerende. Virksomhederne betragter det
tættere samarbejde mellem virksomheden og
som en stor fordel, at de studerende allerede ken-
forskningsafdelingen, mens et flertal af virksomhe-
der virksomheden og har arbejdet sammen med
derne stadig er relativt nyopstartede og derfor ikke
medarbejdere. Samarbejdet giver ligeledes de stu-
har behov eller ressourcer for at vende blikket den
derende en god forretningsforståelse, der, som
vej (endnu).
beskrevet tidligere, er i høj kurs blandt virksomhederne.
Blandt de virksomheder, som efterspørger en tættere kontakt til universiteterne, oplever flere, at uni-
48
Dernæst får virksomhederne gennem projektsam-
versiteterne overser de mindre virksomheder, når
arbejdet adgang til ny og relevant forskning og en
de ”bejler” efter nye industrielle samarbejdspartne-
teoretisk saltvandsindsprøjtning, som ifølge flere
re og i stedet ofte tilgodeser de store virksomhe-
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
der, som kan give universitetet mere positiv omta-
orienteret forløb eller projektsamarbejder, eller øn-
le.
sker at etablere en kontakt til en forsker eller afdeling. Via forkontoret eller skranken skal virksomhe-
Virksomhedernes anbefaling til universiteterne er
derne ledes videre hen til de rette personer, så der
derfor at rette blikket mere mod de mindre virk-
ikke opstår nogen blindgyder eller flaskehalse i de
somheder, fordi potentialet for gode og udbytterige
uopfordrede henvendelser fra virksomhederne.
samarbejder er stort. Flere virksomheder er interesserede i at ansætte erhvervs-ph.d.’er eller på
8.2
Virksomhedernes kendskab til de studerendes værditilførsel varierer
anden vis bidrage med relevant viden, erfaring og
resultater. Men det forudsætter naturligvis, at universiteterne tager de mindre virksomheders hen-
Virksomhedernes kendskab til den værdi, som de
vendelser mere alvorligt og også selv er mere op-
studerende kan bidrage med, varierer alt afhængig
søgende over for denne målgruppe.
af den måde, virksomhederne har valgt at deltage
eller engagere sig i arrangementer og aktiviteter
Derudover har virksomhederne svært ved at få
med studerende på.
etableret en kontakt til forskningsinstitutionerne.
styrkes virksomhedernes kendskab til de stude-
Når de henvender sig til universiteterne, er hjæl-
rendes værditilvækst, når konktanten og samar-
pen og vejledningen ikke målrettet nok, og det ad-
bejdet med de studerende bliver større.
Som Figur 8.1 illustrerer,
ministrative personale på universitet ved ofte ikke,
hvor de skal sende opkaldet hen. Derfor går forsø-
De adspurgte virksomheder føler ikke, at de gen-
get på at etablere en kontakt ofte fejl, og virksom-
nem deltagelse i virksomhedsrettede tilbud som fx
hederne ønsker ikke at bruge flere ressourcer på
speed-dating arrangementer får noget indgående
at opsøge de relevante forskere/-afdelinger.
kendskab til de studerendes kompetencer eller
mulighed for at bidrage med værdi på arbejdsplad-
Nogle virksomheder efterspørger derfor helt kon-
sen, fordi mødet er kort og ofte mere fokuseret på,
kret, at universiteterne opretter en fælles platform i
hvem virksomheden er, og hvad virksomheden kan
form et telefonisk forkontor eller virtuel skranke,
tilbyde. De fleste virksomheder nedprioriterer, som
hvor virksomhederne kan henvende sig, hvis de
nævnt, deltagelse i denne type arrangement.
ønsker at tilbyde studiejob og praktik/praksis-
FIGUR 8.1
Virksomhedernes kendskab til de studerendes værditilvækst
KENDSKAB TIL DE STUDERENDES VÆRDITILVÆKST
Deltagelse i
virksomhedsrettede aktiviteter
Bidrag med
cases i
undervisning
Ansættelse af
studentermedhjælpere
Praktik og/eller
projektsamarbejder
Kilde: Kvalitative interview med VIU-virksomhedspanel, februar 2013
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
49
Når virksomhederne bidrager med cases til under-
sere” denne type samarbejde, men de er ikke afvi-
visningsbrug får de ofte et bedre indtryk af de stu-
sende over for at styrke dette fremadrettet.
derendes faglige kompetencer og teoretiske forståelse.
Bekendtskabet
med den studerende
mangler dog stadig, fordi virksomhederne ikke altid
møder den studerende og dermed ikke får noget
indtryk af de studerendes mere personlige side.
Flere virksomheder giver udtryk for, at de gerne vil
bidrage med (flere) cases i fremtiden, men at det
forudsætter en større ”rekrutterings”-indsats fra
universiteternes side.
Som nævnt tidligere er virksomhederne mere strategiske, hvad angår deres deltagelse i arrangementer og aktiviteter. Virksomhederne opprioriterer
derfor at ansætte studerende i studiejob, fordi de
bidrager ved at udføre et konkret stykke arbejde og
dermed er en ressource, virksomhederne kan
trække på. Et stort antal af de adspurgte virksomheder har derfor studentermedhjælpere ansat og
forventer at fastholde samme antal eller endog
ansætte flere fremadrettet.
Endelig mener virksomhederne selv, at det der
giver dem det bedste indblik i de studerendes
værditilførsel er gennem et tættere samarbejde
med de studerende over en længerevarende periode på et halvt år eller mere. På den måde får
begge parter opbygget et godt kendskab til hinandens kompetencer og potentialer, og de studerende kan i højere grad målrette deres arbejde og opgaver i retning af virksomhedens forretningsområder. Samarbejdet kan både være i form af praktik/praksisorienteret forløb eller projektsamarbejder.
Det kan være relativt tidskrævende for virksomhederne at ansætte de mest kompetente praktikanter
og/eller finde de kandidater til et projektsamarbejde. Det har holdt nogle virksomheder fra at ”prakti-
50
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
9
Metode og data
Dette kapitel præsenterer baseline-rapportens me-
DAMVAD har modtaget ti udfyldte skemaer fra pro-
todiske grundlag.
jektledere fra DTU og KU samt fra styregrupperepræsentanter.
9.1
Monitorering
9.3
Spørgeskemaundersøgelse: Spor 1
DAMVAD har anvendt studieadministrative data fra
DTU’s og KU’s studieadministrative systemer til at
Udvikling af spørgeskemaundersøgelsen
karakterisere de studerende. De studieadministra-
Centralt i udarbejdelsen af spørgeskemaundersø-
tive data blev udleveret af KU og DTU medio fe-
gelsen var udviklingen af et koncept til måling af
bruar 2013 og indeholder oplysninger om de stu-
karrierebevidsthed hos de studerende. Opstarts-
derendes studieretning, køn, alder, evt. tidligere
workshops afholdt i november og december 2012
uddannelse og studieretningernes frafaldsoplys-
mellem projektgruppen og DAMVAD indkredsede
ninger. Samtidig har DAMVAD indhentet data om
hvilke parametre, der teoretisk set definerer projek-
dimittendernes beskæftigelse fra Uddannelsesmi-
tets karrierebevidsthedsbegreb. På baggrund af
nisteriets hjemmeside. De nyeste tal stammer fra
drøftelserne på workshops og med afsæt i relevant
2010. De i monitoreringen beskrevne virksomhe-
teori udviklede DAMVAD et instrumentet til kvanti-
der er udvalgt af KU og DTU’s karrierecentre.
tativ måling af studerendes karrierebevidsthed,
som spørgeskemaet baserer sig på. Skemaet blev
9.2
Selvevaluering
sendt til kommentering hos projektlederen og projektgruppen, hvilket gav anledning til rettelser.
Baselinerapporten indeholder resultaterne fra den
første af tre selvevalueringer blandt projektgrup-
Validering af spørgeskemaet
pen, aktivitetskoordinatorer/undervisere og styre-
Spørgeskemaundersøgelsen blev dernæst pilotte-
gruppen. Selvevalueringsskemaet er udarbejdet af
stet hos antal studerende for at sikre at:
DAMVAD i samarbejde med projektgruppen og

Spørgsmålene var entydige og klare

Indeholdt rette antal svarkategorier
Udgangspunkt, karrierevejledning og virksom-

Der ikke var irrelevante spørgsmål
hedskontakt

Der ikke var væsentlige emner, der manglede
omhandler følgende temaer:


Resultater og delmål

Videndeling og kompetenceudvikling

Kommunikation og forankring
at blive afdækket

Spørgeskemaet var bygget logisk op
Pilottesten medførte en mindre revision af spørgeSelvevalueringsskemaet er udleveret i word-format
skemaet om end, spørgeskemaet samlet set var
af projektlederen primo 2013 til projektgruppen,
velfungerende til målgruppen af studerende. Såle-
aktivitetskoordinatorer/undervisere og styregrup-
des er spørgeskemaet struktureret omkring føl-
pen. Projektlederen har været ansvarlig for ind-
gende temaer:
hentning af de udfyldte skemaer og har videreformidlet disse til DAMVAD.

Mål med uddannelse

Planlægning af studieforløb
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
51

Overvejelser omkring studiejob og andre aktivi-
Spørgeskemaundersøgelsens samlede svarpro-
teter
cent er 49,5 % og fremgår af FIGUR 9.2. Samlet

At sætte ord på egen viden og kvalifikationer
set blev indhentet svar fra 299 studerende af en

Netværk og bekendtskaber
samlet population på 604 studerende.

Jobmarked for kandidater med min uddannel-

se
For at undersøge om data er repræsentative i for-
Personlig styrke og handlekraft
hold til den adspurgte population af studerende på
de KU og DTU, har vi gennemført en bortfaldsana-
Udsendelse af spørgeskemaundersøgelsen og
lyse.
svarprocent
Undersøgelsen er en totalundersøgelse blandt
studerende, der påbegyndte deres bacheloruddannelse på en række udvalgte studieordninger i
sommeren 2012. KU og DTU leverede kontaktoplysninger på i alt 604 studerende, der til sammen
udgør spørgeskemaundersøgelsens population.
9.3.1 Bortfaldsanalyse
I bortfaldsanalysen har vi undersøgt, hvordan de
gennemførte besvarelser fordeler sig på de to universiteter samt fordelingen på studieretninger. En
ligelig fordeling af studieretningerne i population og
indkomne svar er et argument for, at der ikke er
skævt bortfald i undersøgelsen og at de indkomne
Spørgeskemaet blev udsendt som et link i en email via programmet Enalyzer til de studerende.
Invitationen blev sendt til de universitets-e-mailadresse med det universitetet som afsender.
svar dermed er repræsentative for den samlede
population som helhed.
FIGUR 9.2
Spørgeskemaundersøgelsens svar fordelt på studieretninger
I alt
Andel
population
79,8 %
Andel
indkomne
svar
73,2 %
2013. Første påmindelse til de studerende, der
Antropologi
16,6 %
19,1 %
ikke havde besvaret, blev sendt per e-mail den 27.
Biokemi
18,9 %
12,7 %
december efterfulgt af påmindelser den 3. januar
Biologibioteknologi
Naturressourcer
11,8 %
13,0 %
12,7 %
10,4 %
Sociologi
19,9 %
18,1 %
I alt
20,2 %
26,8 %
Kemi og teknologi
Matematik og
teknologi
9,9 %
12,7 %
10,3 %
14,0 %
Spørgeskemaundersøgelsen har varet i ca. 7 uger.
Lanceringen blev foretaget per e-mail den 20. december 2012 og endeligt afsluttet den 12. februar
KU
2013, 21. januar og 5. februar. I forlængelse af
rykkerne per e-mail har DTU og KU selv iværksat
aktiviteter til at påminde studerende om at besvare
undersøgelsen.
FIGUR 9.1
Spørgeskemaundersøgelsens samlede svarprocent samt svarprocent på DTU og KU
Population
Indkomne
svar
Svarprocent
Samlet
604
299
DTU
122
80
KU
482
219
49,5 %
65,6 %
45,4 %
DTU
Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD
Som det fremgår af FIGUR 9.2 viser bortfaldsanalysen generelt set, at de studerende fra DTU er let
Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD
overrepræsenteret. Bortfaldsanalysen på studieretningsniveau viser ligeledes mindre uoverensstemmelser mellem studieretningernes andel i po-
52
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
pulationen i forhold til andelen blandt de indkomne
fokusgruppeinterview med studerende fra KU og
svar. Blandt DTU-studerende er studerende fra
DTU (det fjerde fokusgruppeinterview med DTU-
matematik og teknologi overrepræsenterede i for-
studerend forventes gennemført i løbet af foråret
hold til deres andel i populationen. De matematik-
2013). For at afdække virksomhedernes efter-
og teknologi studerende udgør 10,3 % af populati-
spørgsel, kendskab til studerende og motivation for
onen imens de udgør 14,0 % af de indkomne svar.
samarbejde med universiteterne er der gennemført
Blandt de adspurgte KU-studerende er de bioke-
kvalitative interviews med et panel af virksomhe-
mistuderende
der.
den
mest
underrepræsenterede
gruppe. De udgør 18,9 % af populationen imens
de udgør 12,7 % af de indkomne svar.
9.4.1 Fokusgruppeinterviews med studerende
Fokusgruppeinterviewene blev afholdt med ud-
DAMVAD vurderer samlet set, at afvigelserne
blandt de indkomne svar fra populationen er af
mindre betydning, og at spørgeskemaundersøgelsens resultater samlet set også er repræsentative
for den samlede population af studerende på de
gangspunkt i en semistruktureret interviewguide
udarbejdet af DAMVAD. Fordelen ved semistruktureret tilgang er, at fokusgruppens besvarelser bliver mere systematiske, og at tendenser i udsagnene står tydeligere frem.
udvalgte studieretninger med studiestart i 2012.
Temaerne for fokusgruppeinterviewene var:
9.3.2 De tekniske specifikationer om indekskonstruktionen

Mål og planer for kandidatuddannelsen

Overvejelser om studiejob, praktik/praksis-
For at efterprøve de teoretiske forventninger til
orienteret forløb samt projekt- og speciale-
spørgeskemaets bagvedliggende dimensioner har
samarbejde
vi anvendt en konfirmativ faktoranalyse til at analy-

sere data. Idet analysens resultater bekræftede
den forventede samvariation, har vi været i stand
Bevidsthed om egne kompetencer og brug af
netværk

Kendskab til erhvervsliv og jobmarked
til at konstruere et additiv indeks for hver dimension af de studerendes karrierebevidsthed. Faktor-
Inden afholdelse af fokusgruppen blev interview-
analysen blev udført via en Principal Component
guiden diskuteret med projektlederen og projekt-
Analysis med udgangspunkt i Kaiser Criteria i sta-
gruppen for VIU.
tistikprogrammet SPSS. Alle indeks indeholder
items med høje korrelationsmål (faktor loadings på
DTU og KU formidlede kontaktoplysninger på stu-
0,7 eller over) og kun et enkelt spørgsmål er ude-
derende på relevante studeretninger for Viden i
ladt på baggrund heraf. Ved de ti respondenter,
Udvikling. DAMVAD var ansvarlig for rekrutterin-
hvor data var manglende (missing) på enkelte
gen til tre KU-fokusgrupper imens DTU forestod
items, blev der både i faktoranalysen og ved kon-
rekrutteringen til den fjerde. Tabellen viser antal
struktionen af indeks anvendt listwise deletion.
deltagere fordelt på studieretning.
9.4
Kvalitative interviews med studenter- og
Der afholdtes tre fokusgruppeinterviews med KU-
virksomhedspanel: Spor 2
studerende i uge 6 i 2013. Det fjerde fokusgruppeinterview gennemføres i løbet af foråret med DTU-
For at opnå dybere indsigt i de kandidatstuderen-
studerende.
des karrierebevidsthed, har DAMVAD foretaget tre
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
53
FIGUR 9.3
Deltagere i fokusgruppeinterview med studenterpanelet
Universitet og
fakultet
KU, SCIENCE
KU, HUMANIORA
DTU
Studieretning, antal studerende
Biokemi, 3
Skovbrugsvidenskab, 2
Naturforvaltning, 1
Litteraturvidenskab, 4
Visuel kultur, 1
Tværkulturelle studier, 1
Afventer

Kompetencebehov i virksomheden

Motivation og deltagelse i aktiviteter

Nuværende
samarbejde
med
studeren-
de/uddannelsesinstitutioner
Der er afholdt 30 interview per telefon à ca. 30 minutters varighed med udgangspunkt i den semistrukturerede interviewguide i perioden medio januar 2013 til medio februar. Virksomhederne i virksomhedspanelet fremgår af FIGUR 9.4.
Kilde: Viden i Udvikling, fokusgruppeinterview, februar 2013
Til analysen af de kvalitative data har DAMVAD
identificeret tendenserne ud fra interviewguidens
FIGUR 9.4
Virksomheder i virksomhedspanelet
Virksomhedspanel
2curex
E-packed
Normann
Abeo
Erik Juul Arkitekter
Nørlov Arkitekter
Creuna
E-types
PEC
Adeptwatertech
GEO
DAMVAD, at disse data er et vigtigt element til at
AVS Danmark
Get Visual
supplere, og kvalificere, baselinerapportens kon-
Better Collective
Gridmanager
SAN Electo
Heat
Schultz Information
Socialsquare
klusioner vedrørende de studerende karrierebe-
Calsep
kategorier. Et generelt forbehold ved denne type
kvalitative data er, at det er et udtryk for de fremmødtes synspunkter. Dette forbehold er særligt
aktuelt når to af fokusgrupperne alene bestod af et
begrænset antal studerende. Alligevel vurderer
gelsen, hvor de studerende er på bachelor-niveau,
Colourbox
Gypsum Recycling
Innovayt
og bidrager til en helhedsforståelse af de stude-
Danfoss
Kapacitet
Dansk Biologisk
Laboratorium
Liqteq
vidsthed. Data supplerer spørgeskemaundersø-
rendes karrierebevidsthed på tværs af studieretninger og bachelor/kandidatniveau.
9.4.2 Kvalitative interviews med 30 virksomhe-
Symbion
Topsoe Fuel
Cell
Zenith Advisory
Zoologisk
Have
Kilde: Viden i Udvikling, telefoninterview, jan-feb, 2013
der
De kvalitative interviews har taget afsæt i en semi-
DAMVAD stod for rekrutteringen til virksomhedsin-
struktureret interviewguide udarbejdet i samspil
terviewene ud fra en bruttoliste af virksomheder,
mellem DAMVAD og projektgruppen. Projektgrup-
som var tilsendt fra KU og DTU.
pen har efter det fælles møde fået interviewguiden
til gennemsyn hvorefter DAMVAD foretog mindre
rettelser. Interviewguiden har sikret, at virksomhederne er blevet stillet spørgsmål indenfor de samme kategorier. Temaerne i de 30 kvalitative interview var:
54
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
10 Litteraturliste

AC (2010): ”Det frie valg eller det frie fald? - overgangen fra studium til job” (udgivet maj 2010)

Højdal, Lisbeth (2004): ”Valgkompetence? Idekatalog til arbejdet med valg og valgprocesser
i Erhvervsuddannelserne”, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

Kjærgaard, Louise & Christina Celeste Nielsen (2011): ”Karrierelæring mellem individ og samfund”,
Opgave på valgmodulet: Valg og processer, Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, Professionshøjskolen UCC

Laws, Bill & A. G. Watts (2003): “The DOTS Analysis, Original Version”, extracted from: Bill Law and
A.G. Watts (1977), “Schools. Careers and Community, A Study of Some Approaches to Careers Education in Schools”, London: Church Information Office

Region Hovedstaden og Region Sjælland (2012): Regionaløkonomiske perspektiver: Arbejdsmarked
og erhverv frem til 2024. (Dokumentationsrapport og pjece).

Vækstforum Hovedstaden (2011): ”Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt: Nye tal om faktiske erhvervsforhold 2011”.
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
55
11 Bilag
Tabellen viser, hvordan spørgsmålene i karrierebevidsthedsindekset hører under de fire niveauer i
Karriere-tema
SELVINDSIGT
1.
2.
3.
56
Karrieremæssig selvopfattelse
”At sælge sig selv”
Netværkskompetencer
BOMS-modellen
og
ner/karrieretemaer.
de
syv
dimensio-
Karriere-spørgsmål
På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1
meget uenig, ikke relevant)
•
Jeg ved, hvordan jeg kan bruge min faglige viden i et studiejob, projektsamarbejde eller i praktik/praksisorienteret forløb undervejs i studiet (den faglige viden
fra din uddannelse)
•
Jeg ved, hvordan jeg kan bruge mine personlige kvalifikationer i et studiejob,
projektsamarbejde eller i praktik/praksisorienteret forløb (fx evne til at arbejde
struktureret, selvstændigt, lyttende, evne til at samarbejde etc.)
•
Jeg tror på, at jeg lige nu kan bidrage med min faglige viden i et studiejob, i projektsamarbejde eller i praktik/praksisorienteret forløb
•
Hvor bevidst er du om dine ønsker til et fremtidigt job efter studiet?
På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1
meget uenig, ikke relevant)
•
Jeg er i stand til at beskrive min faglige viden i et CV eller en ansøgning til studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb
•
Jeg er i stand til at beskrive mine personlige kvalifikationer i et CV eller en ansøgning til studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb
På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1
meget uenig, ikke relevant)
•
Jeg er god til at skabe nye faglige relationer og bekendtskaber
•
Jeg ved, hvem der er en del af i mit netværk, hvis jeg fx skal søge et studiejob,
projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb (fx venner, studiekammerater, familie etc.)
•
Jeg ved, hvordan jeg kan bruge mit netværk ift. at søge studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
Kendskab til arbejdsmarked og arbejdsgivers forventninger og kobling til
værdiskabelse i virksomheden
Muligheds-bevidsthed
4.
Beslutningskompetence/overgangsfærdigheder
5.
6.
7.
Planlægning af studieforløb
Planlægning, målsætning
og omsætning af viden
om omgivelser og jobmuligheder
Handlekraft og tro på
egen formåen
På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1
meget uenig, ikke relevant)
•
Jeg har et godt indblik i forskellige typer af jobs i den offentlige sektor, der er
relevante for kandidater med min uddannelse
•
Jeg har et godt indblik i forskellige typer af jobs i den private sektor, der er relevante for kandidater med min uddannelse
•
Jeg har et godt indblik i forskellige typer af jobs i organisationer og NGO’er (Eks.
IBIS, Greenpeace eller Amnesty International), der er relevante for kandidater
med min uddannelse
•
Jeg ved, hvilke forskellige typer af opgaver, jeg med min uddannelse kan udføre i
et studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb
•
Jeg ved, hvor (fx brancher, sektorer, konkrete virksomheder) det kunne være
relevant at søge studiejob, lave projektsamarbejde eller tage i praktik/praksisorienteret forløb
På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1
meget uenig, ikke relevant)
•
Jeg har et klart billede af, hvorfor jeg valgte at begynde på min uddannelse (fx. af
interesse, det var en forventning, jobmuligheder, løn etc.)
•
Jeg har et overblik over min bacheloruddannelse og ved, hvornår jeg kan tage
valgfri kurser/moduler
•
Jeg har planlagt, hvilke valgfri kurser/valgfag jeg vil tage på bacheloruddannelsen
•
Jeg har planlagt, hvilken kandidatuddannelse jeg vil tage
På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1
meget uenig, ikke relevant)
•
Jeg har tænkt mig at søge et studiejob, lave projektsamarbejde med virksomhed/organisation og eller tage i praktik/praksisorienteret forløb på min kandidatuddannelse
•
Jeg har tænkt mig at søge et studiejob, lave projektsamarbejde med virksomhed/organisation og eller tage i praktik/praksisorienteret forløb på min bacheloruddannelse
På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1
meget uenig, ikke relevant)
•
Jeg er god at finde en løsning på et problem
•
Jeg er god til at opsøge nye opgaver
•
Jeg er god til at samarbejde med personer, der har/tager en anden uddannelse
end mig selv
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
57
Badstuestræde 20
DK-1209 Copenhagen K
Tel. +45 3315 7554
Norsk adresse 123
N-2390 Oslo
Tel +47 2345 1254
58
BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM