Forslag til udtalelse fra HK Service generalforsamling 1. marts 2017 Velfærdsbesparelser skal væk! De uendelige automatbesparelser på vores fælles velfærd må stoppe. Både brugere og ansatte mærker utrygheden vokse. En væsentlig årsag til utrygheden er den svækkede velfærd som de årlige sparekrav fra regeringen påtvinger kommuner, regioner og statslige styrelser. Uanset om det kaldes et produktivitetskrav, effektiviseringsprogram eller et omprioriteringsbidrag, så skader det velfærden og underminerer de ansattes faglighed og arbejdsmiljø. Derfor siger vi det klart: - Produktivitetskravet på to procent i regionerne skal afskaffes. - Drop moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i kommunerne. - Fjern den årlige to procent besparelse på statslige institutioner og uddannelser. Mange HK-afdelinger og klubber var i 2016 med til de lokale velfærdsdemonstrationer i langt størstedelen af landets kommuner. Blandt andet gik HK-Privat i et flot demonstrationstog igennem Koldings gader i forbindelse med det årlige TR-træf. Formålet var at få rullet det såkaldte omprioriteringsbidrag tilbage. Med aktivisme, bred og folkelig mobilisering lykkedes det at få fjernet omprioriteringsbidraget. Den succes vil HK-Service Hovedstaden gerne bidrage til gentages i alle kommuner og regioner. Derfor deltager vi i demonstrationerne den 10. maj som Velfærdsalliancen har opfordret til. HK-Service Hovedstaden sender opfordring ud til medlemmerne om at deltage og hjælpe med at arrangere de lokale demonstrationer. Stillet af: Lars Hostrup Hansen, LFS Marianne Heinkov, LFS Lisbeth Schmidt, LFS Lizette Qvapp, LFS Mette Nørgaard, LFS Niels Andersen, LFS Henning Christiansen, LFS Ole Skovgaard, LFS Anne Brenøe, LFS Dorthe Thorbech, LFS Dorthe Rasmussen, LFS Mariann Krieger, LFS/FOA A-kasse Jakob Nerup, Enhedslisten Merete Pedersen, Enhedslisten
© Copyright 2024