Se stillingsannonce

KARRIERERÅDGIVER
FF Forsikring A/S søger karriererådgiver til barselsvikariat i København.
Du skal være super dygtig til at hjælpe vores forsikringstagere hurtigt tilbage i arbejde og samtidig have
en god portion forretningsforståelse.
Sidst, men ikke mindst, har du en tolerant og imødekommende indfaldsvinkel til andre mennesker samtidig med, at du kan formulere kritik konstruktivt.
Dit primære arbejdsområde bliver København, men
du skal forvente en del kørsel og være villig til jævnligt at køre til hovedkontoret i Odense.
Øvrige kvalifikationer:
Jobbet:
FF Forsikring A/S har fokus på at nedbringe skadeantallet. Derfor laver vi karriererådgivning på et højt
niveau. Hos os er ingen et nummer, og rådgivningen
gives på et individuelt og for branchen meget højt
niveau.
Vi stiller store krav til vores karriererådgivere, men
også frihed til at arbejde selvstændigt. Du skal kunne
lide at rådgive professionelt, dedikeret og ambitiøst.
Arbejdsopgaverne:
• Hjælpe vores forsikringstagere til karriereafklaring
og rådgive dem om jobsøgning og arbejdsmarkedsforhold.
• Undervise forsikringstagere i grupper.
• Opsøge, bearbejde og følge op på dit professionelle netværk.
• Deltage i udviklingen af rådgivningsteamet.
• Arbejde med alle opsagte/ledige, også dem, som
kommer med problemstillinger indenfor det psykologiske felt, hvor det ikke er ledighed, vi først
tager fat på.
• Formidle kandidater til virksomheder i dit netværk.
Din profil:
Du brænder for at rådgive og arbejde med mennesker. Du har gode relationer og et solidt netværk, du
forstår at udnytte optimalt. Du har en robust profil og
trives med at blive målt på resultater.
Du er vant til at arbejde selvstændigt og forstår at
igangsætte nye opgaver uden at miste fokus på
igangværende. Desuden er du en person, som på én
gang både kan lytte og give udtryk for egne holdninger.
• Du har faglig ballast fra lignende opgaver og gerne
fra en kombination af outplacement og rekruttering.
• Du har stor indsigt i det danske arbejdsmarked.
• Du arbejder struktureret og systematisk.
• Du er fleksibel og mobil samt i besiddelse af kørekort og bil.
Vi tilbyder:
Et afvekslende og selvstændigt job med masser af
udfordringer. Arbejdstiden er 30-37 timer efter aftale, og ansættelse kan ske på kontrakt eller som freelance. Lønnen afspejler jobbets krav og dine kvalifikationer. Vi har et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø,
hvor humor og ”et glimt i øjet” præger hverdagen.
Desuden har vi attraktive personalegoder og vægter løbende kompetenceudvikling af medarbejderne
højt.
Tiltrædelse:
Den 1. april eller efter aftale. Vikariatet forventes
at have en varighed på ca. 12 mdr.
Har du spørgsmål:
Har du spørgsmål til jobbet eller FF Forsikring A/S generelt, kan du kontakte HRkonsulent Birthe Matzon på tlf. 63 13 86 03
eller afdelingschef Ulrik Karlsen på tlf. 63 13 85 65.
Interesseret?
Så send en motiveret ansøgning og CV mærket
”Karriererådgiver” i PDF pr. e-mail til [email protected].
Vi vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende. Når vi har fundet den rette medarbejder, ophører
rekrutteringsprocessen, og jobopslaget fjernes.
FF Forsikring A/S har primært til formål at tilbyde lønsikring til medlemmer af Frie Funktionærer.
Vi arbejder med karriererådgivning og genplacering af forsikringstagerne. Forsikringsselskabet er ejet
af Frie Funktionærer.
Frie Funktionærer er en moderne, demokratisk lønmodtagerorganisation med fokus på dig og dine
behov som funktionær. Vi tilbyder en fri fagforening, en billig a-kasse og en Fri Lønforsikring – skræddersyet til netop din situation og økonomi. Vi yder personlig rådgivning om dit job – og hjælper dig til et nyt,
hvis du bliver ledig. Vi er uafhængige af partipolitik og religion – vi er til for dig. Vi er i alt ca. 85 ansatte i
organisationen. Læs mere på f-f.dk