Markedsrapport Iran
 UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT
BAGGRUND
Den 14. juli 2015 nåede Iran og P5+1 frem til en aftale omkring det iranske
atomprogram, og medio januar 2016 blev aftalen endeligt implementeret og
størstedelen af EU’s, USA’s og FN’s sanktioner lempet. Dette åbnede op for det iranske
marked, som har et stort eksportpotentiale. Iran fejrede således et-års-jubilæet for
”Implementation Day” i januar 2017, men optimismen er aftaget en smule i kølvandet
af valget af Trump pga. usikkerheden omkring hvilken vej den amerikanske
udenrigspolitik blæser.
Økonomisk udvikling
Iranerne har gennem de seneste år arbejdet med begrebet ”modstandsøkonomi”. Med
det ønsker iranerne at sende et signal til omverdenen om, at sanktionerne ikke skader
den iranske økonomi, og at de kan klare sig selv. Faktum er dog, at en række
økonomiske nøgletal for Iran afslører, at den iranske økonomi i høj grad har lidt under
sanktionerne. Dertil kommer landets afhængighed af olie, hvor priserne stadig er
relativt lave. Sanktioner mod landets energisektor har betydet et markant fald i den
iranske olieproduktion og olieeksport og har sammen med det seneste års meget lave
oliepriser ramt Irans økonomi hårdt. Iran er dog langt mere diversificeret end mange af
de øvrige lande i regionen. Indtægter fra oliesektoren udgør ca. 25 pct. af statens
samlede indtægter. Til sammenligning udgør olieindtægter 70-90 pct. for en række af
øvrige de store olieeksporterende lande i regionen.
Den iranske økonomi er karakteriseret ved et mindre underskud på det offentlige
budget, overskud på betalingsbalancens løbende poster og en lav offentlig gæld og
udlandsgæld. Selvom den iranske økonomi er mærket af de mange år med sanktioner,
har Iran et solidt økonomisk udgangspunkt. Iran har under sanktionsregimet
opretholdt et overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket afspejler nedgang
i både importen og eksporten. Efter sanktionslempelserne forventes der nu stigninger i
både eksport og import i 2016 og 2017, og fortsat pæne over-skud på betalingsbalancen
i de kommende år. Den positive betalingsbalance har været med til at opretholde
landets valutareserve, som aktuelt rækker til knap halvandet års import.
Det er centralbankens mål, at den officielle valutakurs og markedskursen hurtigst
muligt skal forenes, så der er én valutakurs, som er tilgængelig for alle. For
indeværende er det ganske få, som har adgang til den officielle kurs. Centralbanken har
som mål at forene de to valutakurser ved udgangen af indeværende iranske år (dvs.
ultimo marts 2017), hvilket dog ikke vurderes at være realistisk. Ifølge centralbanken
MARKEDSRAPPORT IRAN
MARTS 2017
kan en samlet kurs i øvrigt blive lavere end den nuværende kurs på det sorte marked,
og der må forventes yderligere valutadepreciering i de kommende år.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
(skøn)
Real BNP-vækst (pct.)
-6,6
-1,9
4,3
0,9
4,6
5,4
Inflation (pct.)
26,0
39,3
17,2
13,7
8,6
10,8
Offentlig budgetbalance af BNP (pct.)
-0,6
-0,9
-1,2
-1,6
-2,5
-2,1
Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.)
11,0
10,3
10,3
11,6
13,1
14,1
Økonomiske nøgletal for Iran
Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.)
4,0
4,9
3,7
2,2
4,5
4,4
Privat kreditgivning-vækst
26,3
16,5
25,7
20,2
20,0
22,0
12.176
18.414
25.942
29.011
30.915
36.016
Valutakurs IRR:USD
Kilde: Economist Intelligence Unit, februar 2017, IMF World Economic Outlook, oktober 2016
Politisk udvikling
Den Øverste Åndelige Leder, Khamenei, er den ultimative beslutningstager i Iran, men
regimet er meget fragmenteret, og det kan være svært at opnå konsensus på tværs af
alle beslutningsorganer. Den Iranske Revolutionsgarde er meget loyal over for Den
Øverste Åndelige Leder og er af afgørende betydning for landets stabilitet.
Revolutionsgarden spiller både politisk og økonomisk en stor rolle. Omvendt betyder
implementering af atomaftalen, at der skabes nogle meget konkrete fordele for den
iranske befolkning, der vil gøre det vanskeligt for mere konservative kræfter at bremse
udviklingen.
Rowhani vandt i 2013 præsidentvalget og har et stærkt mandat. Der blev ultimo
februar og april 2016 afholdt parlamentsvalg samt valg til Eksperternes Råd, som bl.a.
er ansvarlige for at udpege den øverste åndelige leder. Valget har været mere
konkurrencebetonet end valget i 2012, som blev boykottet af reformisterne. Dog er alle
kandidater blevet screenet af ’vogternes råd’, inden de har fået lov til at stille op til
valget, hvilket har begrænset antallet af reformvenlige kandidater. Alligevel har de
reformvenlige kræfter vundet frem og understreger en bred opbakning til Præsident
Rowhani i kølvandet på atomaftalen. Det er dog fortsat de konservative kræfter, som
dominerer det politiske miljø i Iran, men valget giver Rowhani vind i sejlene forud for
præsidentvalget i maj 2017. Det er derfor også sandsynligt, at Rowhani vinder
præsidentvalget, idet der endnu ikke er en åbenlys kandidat til valget, som
repræsentere de konservative kræfter, og således forventes de konservative stemmer at
blive spredt på en række kandidater, hvilket øger sandsynligheden for en sikker sejr til
Rowhani.
Atomaftalen er et gennembrud for Irans forhold til Vesten. Overordnet indeholder
atomaftalen begrænsninger for kapaciteten af Irans atomprogram, så man sikrer sig en
vis reaktionstid, hvis iranerne alligevel skulle beslutte sig for at lave atomvåben.
Forhandlingerne mellem USA og Iran har betydet en generel opblødning af forholdet
mellem landene, men efter Trump har overtaget præsidentembedet i USA, eksisterer
2
MARKEDSRAPPORT IRAN
MARTS 2017
der en stor usikkerhed relateret til udformningen af den amerikanske politik over for
landet, herunder hvorvidt amerikanerne vil genindføre af sanktioner (lave ”Snapback”) i forhold til Iran. Denne usikkerhed kan allerede påvirke graden, hvormed
internationale banker tør indgå i forretninger i landet, ligesom udenlandske investorers
appetit på Iran muligvis holdes tilbage. Irans forhold til sine regionale modspillere vil
fortsat være anstrengt. Det gælder især forholdet til Saudi-Arabien pga. landenes
religiøse forskelle og generelle rivalisering omkring en række politiske og økonomiske
spørgsmål i regionen.
Både Irans præsident Rouhani og EU’s udenrigspolitiske chef Mogherini har udtalt, at
USA ikke unilateralt kan bryde den tiårige multilateral aftale, Joint Comprehensive
Plan of Action, også kaldet JCPOA-aftalen. Rusland og Kina vil have stærke
økonomiske og strategiske incitamenter til at bevare aftalen. Derfor er der en chance
for, at JCPOA vil overleve, selvom USA trækker sig ud. Hvis USA trækker sig fra
aftalen, kan det også få konsekvenser for andre amerikanske allierede, herunder Japan,
Sydkorea og Indien. Hvorvidt JCPOA-aftalen bryder sammen vil dog i praksis afhænge
af, om nye amerikanske sanktioner vil forhindre ikke-amerikanske virksomheder i at
lave forretninger i Iran, ligesom amerikanske tiltag kan risikere at provokere iranerne
til at bryde aftalen.
Irans handelsforhold til Danmark
Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark
Mulighed for præferencetold ift. Iran som dansk eksportør/importør
Nej
Nej/Nej
Iranske investeringer i Danmark (beholdning 2014)
300 mio. DKK
Danske investeringer i Iran (beholdning 2014)
700 mio. DKK
Dansk vareeksport til Iran 2015
1,24 mia. DKK
Dansk vareimport fra Iran 2015
47,7 mio. DKK
Kilde: Danmarks Statistik, SKAT
Markedsmuligheder
Iranerne efterspørger kvalitetsvarer og vestlige samarbejdspartnere, og med en
veluddannet, ung befolkning og en voksende middelklasse, er der en anseelig købekraft
i Iran specielt i takt med, at inflationen nedbringes yderligere på mellemlangt til langt
sigt. Efter flere år med sanktioner har iranerne desuden et opsparet investeringsbehov.
Den danske eksport til det iranske marked steg da også ca. 60% til 1,6 milliarder kroner
i de første 10 måneder af 2016 sammenlignet med samme periode i 2015.
Elektricitetsforbruget er estimeret til at stige mindst 10 pct. de kommende 5 år, hvilket
vil kræve investeringer i sektoren. Vedvarende energi er en del af
investeringsstrategien. Selvom det er atomaftalen, der nu for alvor står til at kunne
lukke op for det iranske marked for vind, så trækker det også i den rigtige retning, at
den iranske regering officielt har sat grøn energi højt på dagsordenen for at
imødekomme et stigende energiforbrug og en faldende produktion.
3
MARKEDSRAPPORT IRAN
MARTS 2017
Udgifter til fødevarer, drikkevarer og tobak udgør ca. 30 pct. af husholdningernes
forbrug og repræsenterer dermed en værdi på ca. USD 60 mia. Med udsigt til en
voksende befolkning og en stigende indkomst forventes dette tal at stige med USD 1
mia. om året. Danske input til fødevaresektoren, herunder industrielle maskiner, har et
godt omdømme i Iran, og tidligere har dette været en stor eksportvare til Iran.
Sundhedsvæsenet står ligeledes højt på dagsordenen. Fra 2008 til 2015 er de offentlige
udgifter til sundhedsvæsenet fordoblet og udgør i dag ca. 15 pct. af de samlede udgifter.
Det høje uddannelsesniveau betyder, at en stor del af befolkningen er bevidste om
deres helbred og er tilbøjelige til at søge hjælp. Privatforbruget til sundhedsvæsenet var
USD 18 mia. i 2015.
Iran på globale ranglister
WIPO’s Global Innovation Index1
78 (ud af 128)
Verdensbankens ”Ease of doing business” (samlet score) 1
120 (ud af 190)
Verdensbankens individuelle parametre:
Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau)
102 (ud af 190)
Adgang til kredit (efter nemmeste adgang)
101 (ud af 190)
Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse)
165 (ud af 190)
Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau)
170 (ud af 190)
Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse)
70 (ud af 190)
Index 1
76 (ud af 138)
World Economic Forum’s Global Competitiveness
Transparency Internationals “Corruption by country”v (efter laveste niveau)
131 (ud af 176)
Kilde: Se kildeangivelse på sidste side.
Kommercielt klima
Irans kommercielle klima har en score på 6 i EKF’s model for kommercielt klima (på en
skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Iran scorer 6 i kategorierne finansielt
system, kontraktbrud, ekspropriation, korruption og juridisk system. Iran tildeles
scoren 5 på det operationelle klima. Det vurderes, at især parametrene finansielt
system samt operationelt klima vil forbedres, i takt med at sanktionerne lempes og den
generelle makroøkonomiske situation forbedres.
Med lempelserne af centrale sanktioner mod den finansielle sektor og store
produktgrupper vil det kommercielle klima forbedres væsentligt, og denne første fase
af atomaftalen er afgørende for dansk erhvervsliv. Det iranske marked kan have samme
potentiale som det tyrkiske marked, hvilket understreger de store muligheder, der
venter for danske eksportører.
Banksektoren er mærket af flere år med omfattende økonomiske sanktioner. Mange af
de store banker i Iran har stor erfaring med international handel, men sektoren er
underudviklet. Andelen af nødlidende lån er generelt meget høj, og kapitaliseringen for
en række statsejede, men også privatejede banker, er faretruende dårlig. En række
banker er sandsynligvis direkte insolvente, men det vurderes som usandsynligt, at
staten vil lade bankerne gå ned. EKF har godkendt en række iranske banker. De
4
MARKEDSRAPPORT IRAN
MARTS 2017
europæiske kommercielle banker er dog tilbageholdende med at åbne op for nye
forretninger på Iran, hvilket er en flaskehals for at få gang i eksporten.
Dansk vareeksport til Iran november 2015 til november 2016
DKK pr. 100 IRR
Mia. kr.
0,25
0,024
0,0235
0,2
0,023
0,0225
0,15
0,022
0,1
0,0215
0,021
0,05
0,0205
0
0,02
Eksport
Vekselkurs
Kilde: Danmarks Statistik, OANDA.com
Toldprofil
Siden Iran kom ud fra sin internationale isolation, som var påført landet pga. dets
atomprogram, eksisterer der af gode grunde ingen frihandelsaftale eller anden
præferentiel handelsaftale mellem Iran og EU. Fra at have været underkastet ganske
omfattende og indgribende økonomiske EU-sanktioner er der meget lang vej til, at man
fra EU kan ventes at overveje noget i retning af en frihandelsaftale. Det forekommer
tiden slet ikke moden til.
Dernæst eksisterer der selv i den nuværende post-sanktionsfase stadig en række EUrestriktioner på samhandlen med Iran inden for bestemte produktkategorier. EU
opretholder en vidtgående eksportkontrol bl.a. på mange IT-produkter, dual-use
teknologier og særligt sensitivt udstyr til olieindustrien. Listen over varer og
tjenesteydelser, der er underlagt eksportkontrol fra EU’s side i forhold til Iran findes
her: http://www.eeas.europa.eu/cfsp/sanctions/docs/measures_en.pdf
Såfremt man har konkrete spørgsmål til, om en given varer må eksporteres til Iran eller
importeres fra Iran, kan man henvende sig til EU-Kommissionen på denne
mailadresse: [email protected]
5
MARKEDSRAPPORT IRAN
MARTS 2017
For toldoplysninger på de forskellige toldkapitler, der ikke er underlagt eksportkontrol
eller andre restriktioner, kan man søge hjælp hos det danske Udenrigsministerium.
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Iran fra januar til oktober
2016
Færdigvarer og andre
varer
5%
Maskiner og
transportmidler
22%
Næringsmidler,
drikkevarer, tobak mv.
7%
Råstoffer, ikke spiselige,
undt. brændsel
2%
Kemikalier og kemiske
produkter
64%
Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Iran
Dansk vareeksport til Iran fra 2012 til 2017 med valutakurs
DKK. pr. 100 IRR
Mia. DKK.
Skøn
1,80
0,06
1,60
0,05
1,40
1,20
0,04
1,00
0,03
0,80
0,60
0,02
0,40
0,01
0,20
-
0
2012
2013
2014
Basisvareeksport fra Danmark
2015
2016
2017
DKK pr. 100 Rial
Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den
historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af
makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med
stor variation i den årlige danske vareeksport.
6
MARKEDSRAPPORT IRAN
Hovedkomponenter i den
danske vareeksport til Iran
MARTS 2017
2012
2013
2014
2015
2016 JanOkt
Vækst
mio.
År-t-dato
1.026,9
699,9
1.020,6
1.243,8
1.645,8
-145,4
-327,0
320,8
223,1
626,0
626,0
-12,4%
-31,8%
45,8%
21,9%
61,4%
61,4%
Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv.
117,8
9,2
127,8
61,1
115,0
75,1
Korn og kornvarer
104,4
0,0
100,2
2,6
-
-2,6
Diverse næringsmidler i.a.n.
10,2
6,5
16,3
49,6
80,6
49,0
Mejeriprodukter og fugleæg
0,2
1,3
7,4
5,4
23,2
20,3
Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel
54,2
35,0
50,7
41,3
38,8
3,7
Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n
53,9
31,1
50,3
41,3
38,7
3,7
Vareeksport i alt, mio. kr.
Vækst mio.kr.
Vækst i pct.
-
Hovedkomponenter i eksporten
Olieholdige frø og frugter
-
4,0
0,4
-
-
0,0
0,1
0,0
-
0,2
0,0
-0,2
Kemikalier og kemiske produkter
594,9
463,0
581,0
857,5
1.034,2
310,5
Medicinske og pharmaceutiske produkter
417,9
335,9
454,3
673,5
796,6
222,3
Kemiske materialer og produkter i.a.n.
101,6
68,6
43,9
62,8
134,2
81,7
Organiske kemikalier
43,1
27,5
42,7
70,9
49,2
-4,2
Forarbejdede varer, primært halvfabrikata
20,6
7,2
6,5
6,8
16,1
10,5
Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l.
Metalvarer, i.a.n.
5,5
3,9
1,5
0,9
4,3
4,0
Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse
3,1
2,0
3,0
3,4
5,4
2,0
Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n.
3,2
0,3
0,7
0,7
3,1
2,5
Maskiner og transportmidler
186,8
147,7
184,6
219,2
352,9
182,0
Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n.
106,6
74,8
93,8
124,0
167,2
68,4
Specialmaskiner til forskellige industrier
39,4
50,0
51,3
41,3
49,8
21,7
Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør
27,6
16,8
27,9
35,6
31,3
3,7
Færdigvarer og andre varer
52,2
36,0
70,0
57,7
88,8
44,3
Diverse forarbejdede varer, i.a.n.
37,8
18,8
45,9
37,1
47,5
19,0
Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n.
11,5
16,0
20,8
15,6
31,4
18,7
Beklædningsgenstande og -tilbehør
0,0
0,2
0,1
3,5
6,9
4,7
Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik
7
MARKEDSRAPPORT IRAN
MARTS 2017
Om Markedsrapport
Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de
internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal.
Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere,
der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de
vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er:
Eksport Kredit Fonden (www.ekf.dk)
The British Chamber of Commerce in Denmark (www.bccd.dk)
Dansk-Tysk Handelskammer (www.handelskammer.dk)
Embassy of the United States of America (www.denmark.usembassy.gov)
Udenrigsministeriet (www.um.dk)
Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk
Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD,
Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit.
Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv
anført som kilde.
For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for
at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen,
chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 /
email: [email protected].
For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk
1
Kilde: The World Bank’s opgørelse over ’Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien
bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/GB.XPD.RSDV.GD.ZS?year_high_desc=true
1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation
baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om
metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/
1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande,
klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings
1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i
140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/GCR20162017/05FullReport/TheGlobalCompetitivenessReport2016-2017_FINAL.pdf
V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om
metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation
8