GOLFSTATERNE, IRAN, IRAK OG YEMEN EU har indgået en samarbejdsaftale med Golfstaternes Samarbejdsråd (en regional organisation, der omfatter Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater), en anden med Yemen og en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Irak. EU har på nuværende tidspunkt ingen aftalemæssige forbindelser med Iran, men erkender, at der er et stort potentiale for dybere forbindelser. RETSGRUNDLAG — afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (Unionens optræden udadtil) — artikel 206-207 (handel) og 216-219 (internationale aftaler) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). 1. GOLFSTATERNES SAMARBEJDSRÅD (GCC) Golfstaternes Samarbejdsråd blev oprettet i maj 1981. I dag fungerer gruppen, der stadig består af de oprindelige medlemmer (Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater), som den vigtigste kanal for EU's forbindelser med de seks lande. EU og GCC har ved flere lejligheder indtaget fælles holdninger til problemer i Mellemøsten. De olierige Golfstater, som er kilde til ca. 20% af EU's energibehov, oplever betydelige samfundsmæssige og politiske ændringer, om end reformerne skrider frem i ujævnt tempo. De arabiske opstandes indvirkning på monarkierne i Golfområdet er blevet afdæmpet af forebyggende politikker — tilskud og en udvidelse af beskæftigelsen i den offentlige sektor — og gennem undertrykkende foranstaltninger, især i Bahrain og i den østlige provins af SaudiArabien. GCC-landene har bibeholdt aktive roller i Mellemøstens diplomati, nogle gange i indbyrdes konkurrence. Mens EU håber på at udvikle sine politiske forbindelser med regionen, har forbindelserne mellem EU og GCC i vid udstrækning været karakteriseret af økonomiske og handelsmæssige bånd. Omfanget af samhandelen mellem de to parter er steget støt siden 1980'erne. I 2013 var GCC EU's femtestørste eksportmarked, og EU var GCC's største handelspartner. EU og GCC undertegnede en samarbejdsaftale i 1988. Aftalen sigter på at styrke stabiliteten i en region af strategisk betydning, lette politiske og økonomiske forbindelser, udvide det økonomiske og tekniske samarbejde og uddybe samarbejdet om energi, industri, handel og tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, investering, videnskab, teknologi og miljø. Aftalen fastsætter årlige fælles råd/møder på ministerplan og fælles samarbejdsudvalg på højt embedsmandsplan. Det seneste EU-GCC-ministermøde fandt sted i juli 2013 i Bahrain. Aftalen indeholder ikke bestemmelser om et parlamentarisk organ. EU og GCC blev enige om et fælles handlingsprogram for 2010-13, der fastlagde en køreplan for tættere samarbejde om spørgsmål såsom informations- og kommunikationsteknologi, nuklear sikkerhed, ren energi, forskning og økonomisk dialog. Forlængelsen af dette program Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 1 er imidlertid blevet forsinket, først og fremmest på grund af manglende fremskridt på handelsområdet. Forhandlingerne om en frihandelsaftale blev indledt i 1990, men er gået i stå, og der er stadig uenighed om spørgsmålet om eksporttold. Siden den 1. januar 2007 har midler fra instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (ICI) været til rådighed til finansiering af foranstaltninger til gennemførelse af EU-GCC-samarbejdsaftalen. GCC-landene får også gavn af Erasmus Mundus-programmet. EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE Parlamentet vedtog en beslutning om EU's forbindelser med GCC den 24. marts 2011. Parlamentet ønsker, at EU udvikler en strategi for regionen, som styrker båndene til GCC og støtter den regionale integrationsproces samt de bilaterale forbindelser med GCCmedlemsstaterne. Det bredere mål er et strategisk partnerskab med GCC og dets medlemsstater. Denne position blev fastholdt i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om de sikkerhedsmæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika og udsigterne til politisk stabilitet. Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø afholder regelmæssige interparlamentariske møder med parlamenterne i regionen og overvåger udviklingen af forbindelserne med EU og GCC. Delegationens seneste besøg gik til SaudiArabien (2015), Kuwait (2014), Qatar (2014), Bahrain (2013) og De Forenede Arabiske Emirater (2012). Parlamentet har under den nuværende valgperiode vedtaget beslutninger, der udtrykker specifikke betænkeligheder med hensyn til menneskerettighedssituationen i visse GCClande. Dette er bl.a. sket i Parlamentets beslutning af 12. februar 2015 om sagen om bloggeren Raif Badawi fra Saudi-Arabien og af 9. juli 2015 om Bahrain, navnlig sagen om menneskerettighedsforkæmperen Nabeel Rajab. 2. YEMEN Yemen, der er et af de mindst udviklede lande, er ikke blot det fattigste land i Mellemøsten, men også et af de fattigste lande i verden. Landet står over for alvorlige udfordringer, herunder stor befolkningstilvækst, langsom økonomisk udvikling, svindende olieressourcer, utilstrækkelige vandressourcer, dårligt folkesundheds- og uddannelsesniveau, dårlig regeringsførelse og intern usikkerhed. I marts 2015 indledte Saudi-Arabien og en sammenslutning af ni andre arabiske lande efter måneder med kompleks intern politisk krise en kampagne med luftangreb mod oprørerne, der havde fordrevet præsidenten. Krigen har forværret den allerede foruroligende humanitære situation og efterladt mere end 80% af befolkningen med behov for hjælp, herunder fødevarer, vand og basal sundhedspleje. Som reaktion herpå har EU bevilget 37mio.EUR til humanitær bistand i 2015. Forbindelserne mellem EU og Yemen er baseret på samarbejdsaftalen fra 1997, som dækker handel, udviklingssamarbejde, kultur, kommunikation og information, miljø og forvaltning af naturressourcer og politisk dialog. Samarbejdet er fortsat det vigtigste element i forbindelserne mellem EU og Yemen. Unionen har siden 1978 tildelt Yemen mere end 220mio. EUR i udviklingsbistand til finansiering af ca. 115 projekter. EU's strategidokument for Yemen for perioden 2007-2013 fastsætter prioriteterne med henblik på at imødegå de vigtigste udfordringer. EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø er ligeledes ansvarlig for forbindelserne med Yemen. Det seneste besøg i Yemen fra Parlamentets stående delegation var Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 2 i 2009. En delegation fra Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder besøgte Sana'a i 2012 for at overvåge menneskerettighedssituationen i landet. Parlamentet vedtog en beslutning om Yemen den 9. juli 2015. 3. IRAK EU mener, at Irak er en vigtig partner som følge af sin geopolitiske position, sin nærhed til EU og de sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med udbredelsen af terrorisme i regionen. EU støtter Iraks stabilitet og politiske inklusion. Den partnerskabs- og samarbejdsaftale, som blev undertegnet mellem EU og Irak i maj 2012, udgør rammen for dialog og samarbejde om en række spørgsmål, herunder politiske processer og valgprocesser, menneskerettigheder, retsstat, energi og migration. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen er blevet ratificeret af EuropaParlamentet og det irakiske parlament og har været midlertidigt i kraft siden august 2012. Aftalen vil imidlertid ikke blive gennemført i fuldt omfang, før den er ratificeret af alle EU’s medlemsstater. Inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev det første Samarbejdsråd mellem EU og Irak nogensinde afholdt i januar 2014. I januar 2010 undertegnede EU og Irak et aftalememorandum om energisamarbejde. Memorandummet indeholder bestemmelser om samarbejde om energiforsyningssikkerhed og om vedvarende energi og energieffektivitet. EU har været en central yder af bistand til Irak siden krigen i 2003. EU har siden 2003 bidraget med mere end 1mia.EUR til genopbygning, udvikling og humanitære projekter. Kommissionen har for perioden 2014-2020 forpligtet sig til at støtte Irak med yderligere 75mio.EUR. I betragtning af Iraks forværrede sikkerhedsmæssige og humanitære situation har Kommissionen øget sin humanitære bistand til landet for 2014 til 20mio.EUR. Disse midler er afsat til bistand til internt fordrevne i Irak og irakiske flygtninge i Jordan og Libanon. EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE Parlamentet nedsatte i 2009 en delegation for forbindelserne med Irak, der skal fungere som efterfølger til den ad hoc-delegation, der blev nedsat i 2008. Det seneste interparlamentariske møde blev afholdt i december 2014 i Bruxelles. Siden begyndelsen af indeværende valgperiode har Europa-Parlamentet vedtaget en række beslutninger om situationen i Irak, herunder om bekæmpelsen af ISIL/Da’esh, sekterisk vold og forfølgelse af mindretal. 4. IRAN EU har delt det internationale samfunds bekymring over Irans atomprogram og har (gennem næstformanden/den højtstående repræsentant) støttet og koordineret E 3 + 3-gruppen (Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Kina, Rusland og USA) i deres lange forhandlinger med Iran. En omfattende fælles handlingsplan blev endeligt vedtaget i Wien den 14. juli 2015. I aftalen giver Iran formelt afkald på militær brug af atomenergi. Landet accepterer også flere vigtige begrænsninger vedrørende berigning af uran og plutonium, hvilket skulle betyde, at Iran indtil udgangen af gennemførelsesperioden for aftalens vigtigste bestemmelser (dvs. 10-15 år) ville skulle bruge mindst et år til at fremstille et atomvåben. For så vidt angår IAEA’s inspektioner, undersøgelser og overvågning, er der blevet indført et robust system. De internationale sanktioner og USA’s og EU’s sanktioner vil gradvist blive ophævet, så snart Iran har vist, at landet overholder sine forpligtelser (6-9 måneder). USA og Iran kan forventes formelt at vedtage den nukleare aftale inden den officielle vedtagelsesdag, som er den 18. oktober 2015. Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 3 EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE Parlamentet har i sine beslutninger altid udtrykt sin kraftige støtte til indsatsen for at finde en diplomatisk løsning på det iranske nukleare spørgsmål og til at fortsætte EU's tosporede tilgang (sanktioner og diplomatiske forhandlinger). Parlamentet bakkede op om EU’s holdninger under forhandlingerne og hilste den fælles omfattende handlingsplan velkommen. Parlamentet har endvidere lagt vægt på, at det nukleare spørgsmål ikke bør bortlede det internationale samfunds og især EU-medlemsstaternes opmærksomhed fra problemet med krænkelser af menneskerettighederne i Iran. Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed blev i 2012 tildelt to iranere, Nasrin Sotoudeh, en fængslet advokat, og Jafar Panahi, en filminstruktør, som anerkendelse af deres indsats for at fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Iran følger nøje udviklingen i landet, herunder Irans mulige bidrag til stabilitet i Mellemøsten. Udenrigsudvalget sendte en undersøgelsesmission til Teheran i maj 2015. Parlamentet vedtog den 3. april 2014 en beslutning om EU's strategi over for Iran, hvori det foreslog at åbne en EU-delegation i Teheran og opfordrede til samarbejde på en række områder. Benjamin Rey / Fernando Garces de los Fayos 09/2015 Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 4
© Copyright 2024