1. No category

GOLFSTATERNE, IRAN, IRAK OG YEMEN
EU har indgået en samarbejdsaftale med Golfstaternes Samarbejdsråd (en regional
organisation, der omfatter Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede
Arabiske Emirater), en anden med Yemen og en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Irak.
EU har på nuværende tidspunkt ingen aftalemæssige forbindelser med Iran, men erkender, at
der er et stort potentiale for dybere forbindelser.
RETSGRUNDLAG
—
afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (Unionens optræden udadtil)
—
artikel 206-207 (handel) og 216-219 (internationale aftaler) i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF).
1. GOLFSTATERNES SAMARBEJDSRÅD (GCC)
Golfstaternes Samarbejdsråd blev oprettet i maj 1981. I dag fungerer gruppen, der stadig består
af de oprindelige medlemmer (Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede
Arabiske Emirater), som den vigtigste kanal for EU's forbindelser med de seks lande. EU og
GCC har ved flere lejligheder indtaget fælles holdninger til problemer i Mellemøsten.
De olierige Golfstater, som er kilde til ca. 20% af EU's energibehov, oplever betydelige
samfundsmæssige og politiske ændringer, om end reformerne skrider frem i ujævnt tempo.
De arabiske opstandes indvirkning på monarkierne i Golfområdet er blevet afdæmpet af
forebyggende politikker — tilskud og en udvidelse af beskæftigelsen i den offentlige sektor —
og gennem undertrykkende foranstaltninger, især i Bahrain og i den østlige provins af SaudiArabien. GCC-landene har bibeholdt aktive roller i Mellemøstens diplomati, nogle gange i
indbyrdes konkurrence.
Mens EU håber på at udvikle sine politiske forbindelser med regionen, har forbindelserne
mellem EU og GCC i vid udstrækning været karakteriseret af økonomiske og handelsmæssige
bånd. Omfanget af samhandelen mellem de to parter er steget støt siden 1980'erne. I 2013 var
GCC EU's femtestørste eksportmarked, og EU var GCC's største handelspartner.
EU og GCC undertegnede en samarbejdsaftale i 1988. Aftalen sigter på at styrke stabiliteten
i en region af strategisk betydning, lette politiske og økonomiske forbindelser, udvide det
økonomiske og tekniske samarbejde og uddybe samarbejdet om energi, industri, handel og
tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, investering, videnskab, teknologi og miljø. Aftalen fastsætter
årlige fælles råd/møder på ministerplan og fælles samarbejdsudvalg på højt embedsmandsplan.
Det seneste EU-GCC-ministermøde fandt sted i juli 2013 i Bahrain. Aftalen indeholder ikke
bestemmelser om et parlamentarisk organ.
EU og GCC blev enige om et fælles handlingsprogram for 2010-13, der fastlagde en køreplan
for tættere samarbejde om spørgsmål såsom informations- og kommunikationsteknologi,
nuklear sikkerhed, ren energi, forskning og økonomisk dialog. Forlængelsen af dette program
Emneblade om Den Europæiske Union - 2015
1
er imidlertid blevet forsinket, først og fremmest på grund af manglende fremskridt på
handelsområdet. Forhandlingerne om en frihandelsaftale blev indledt i 1990, men er gået i stå,
og der er stadig uenighed om spørgsmålet om eksporttold. Siden den 1. januar 2007 har midler
fra instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande
og -territorier (ICI) været til rådighed til finansiering af foranstaltninger til gennemførelse af
EU-GCC-samarbejdsaftalen. GCC-landene får også gavn af Erasmus Mundus-programmet.
EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE
Parlamentet vedtog en beslutning om EU's forbindelser med GCC den 24. marts 2011.
Parlamentet ønsker, at EU udvikler en strategi for regionen, som styrker båndene til
GCC og støtter den regionale integrationsproces samt de bilaterale forbindelser med GCCmedlemsstaterne. Det bredere mål er et strategisk partnerskab med GCC og dets medlemsstater.
Denne position blev fastholdt i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om de
sikkerhedsmæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika og udsigterne til politisk
stabilitet. Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø
afholder regelmæssige interparlamentariske møder med parlamenterne i regionen og overvåger
udviklingen af forbindelserne med EU og GCC. Delegationens seneste besøg gik til SaudiArabien (2015), Kuwait (2014), Qatar (2014), Bahrain (2013) og De Forenede Arabiske
Emirater (2012).
Parlamentet har under den nuværende valgperiode vedtaget beslutninger, der udtrykker
specifikke betænkeligheder med hensyn til menneskerettighedssituationen i visse GCClande. Dette er bl.a. sket i Parlamentets beslutning af 12. februar 2015 om sagen om
bloggeren Raif Badawi fra Saudi-Arabien og af 9. juli 2015 om Bahrain, navnlig sagen om
menneskerettighedsforkæmperen Nabeel Rajab.
2. YEMEN
Yemen, der er et af de mindst udviklede lande, er ikke blot det fattigste land i Mellemøsten, men
også et af de fattigste lande i verden. Landet står over for alvorlige udfordringer, herunder stor
befolkningstilvækst, langsom økonomisk udvikling, svindende olieressourcer, utilstrækkelige
vandressourcer, dårligt folkesundheds- og uddannelsesniveau, dårlig regeringsførelse og intern
usikkerhed. I marts 2015 indledte Saudi-Arabien og en sammenslutning af ni andre arabiske
lande efter måneder med kompleks intern politisk krise en kampagne med luftangreb mod
oprørerne, der havde fordrevet præsidenten. Krigen har forværret den allerede foruroligende
humanitære situation og efterladt mere end 80% af befolkningen med behov for hjælp, herunder
fødevarer, vand og basal sundhedspleje. Som reaktion herpå har EU bevilget 37mio.EUR til
humanitær bistand i 2015.
Forbindelserne mellem EU og Yemen er baseret på samarbejdsaftalen fra 1997, som dækker
handel, udviklingssamarbejde, kultur, kommunikation og information, miljø og forvaltning af
naturressourcer og politisk dialog. Samarbejdet er fortsat det vigtigste element i forbindelserne
mellem EU og Yemen. Unionen har siden 1978 tildelt Yemen mere end 220mio. EUR
i udviklingsbistand til finansiering af ca. 115 projekter. EU's strategidokument for Yemen
for perioden 2007-2013 fastsætter prioriteterne med henblik på at imødegå de vigtigste
udfordringer.
EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE
Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø er ligeledes ansvarlig for
forbindelserne med Yemen. Det seneste besøg i Yemen fra Parlamentets stående delegation var
Emneblade om Den Europæiske Union - 2015
2
i 2009. En delegation fra Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder besøgte Sana'a i
2012 for at overvåge menneskerettighedssituationen i landet. Parlamentet vedtog en beslutning
om Yemen den 9. juli 2015.
3. IRAK
EU mener, at Irak er en vigtig partner som følge af sin geopolitiske position, sin nærhed til
EU og de sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med udbredelsen af terrorisme i regionen.
EU støtter Iraks stabilitet og politiske inklusion. Den partnerskabs- og samarbejdsaftale, som
blev undertegnet mellem EU og Irak i maj 2012, udgør rammen for dialog og samarbejde
om en række spørgsmål, herunder politiske processer og valgprocesser, menneskerettigheder,
retsstat, energi og migration. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen er blevet ratificeret af EuropaParlamentet og det irakiske parlament og har været midlertidigt i kraft siden august 2012.
Aftalen vil imidlertid ikke blive gennemført i fuldt omfang, før den er ratificeret af alle
EU’s medlemsstater. Inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev det første
Samarbejdsråd mellem EU og Irak nogensinde afholdt i januar 2014.
I januar 2010 undertegnede EU og Irak et aftalememorandum om energisamarbejde.
Memorandummet indeholder bestemmelser om samarbejde om energiforsyningssikkerhed og
om vedvarende energi og energieffektivitet.
EU har været en central yder af bistand til Irak siden krigen i 2003. EU har siden 2003 bidraget
med mere end 1mia.EUR til genopbygning, udvikling og humanitære projekter. Kommissionen
har for perioden 2014-2020 forpligtet sig til at støtte Irak med yderligere 75mio.EUR. I
betragtning af Iraks forværrede sikkerhedsmæssige og humanitære situation har Kommissionen
øget sin humanitære bistand til landet for 2014 til 20mio.EUR. Disse midler er afsat til bistand
til internt fordrevne i Irak og irakiske flygtninge i Jordan og Libanon.
EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE
Parlamentet nedsatte i 2009 en delegation for forbindelserne med Irak, der skal fungere som
efterfølger til den ad hoc-delegation, der blev nedsat i 2008. Det seneste interparlamentariske
møde blev afholdt i december 2014 i Bruxelles. Siden begyndelsen af indeværende valgperiode
har Europa-Parlamentet vedtaget en række beslutninger om situationen i Irak, herunder om
bekæmpelsen af ISIL/Da’esh, sekterisk vold og forfølgelse af mindretal.
4. IRAN
EU har delt det internationale samfunds bekymring over Irans atomprogram og har (gennem
næstformanden/den højtstående repræsentant) støttet og koordineret E 3 + 3-gruppen (Frankrig,
Tyskland, Det Forenede Kongerige, Kina, Rusland og USA) i deres lange forhandlinger
med Iran. En omfattende fælles handlingsplan blev endeligt vedtaget i Wien den 14. juli
2015. I aftalen giver Iran formelt afkald på militær brug af atomenergi. Landet accepterer
også flere vigtige begrænsninger vedrørende berigning af uran og plutonium, hvilket skulle
betyde, at Iran indtil udgangen af gennemførelsesperioden for aftalens vigtigste bestemmelser
(dvs. 10-15 år) ville skulle bruge mindst et år til at fremstille et atomvåben. For så vidt angår
IAEA’s inspektioner, undersøgelser og overvågning, er der blevet indført et robust system. De
internationale sanktioner og USA’s og EU’s sanktioner vil gradvist blive ophævet, så snart Iran
har vist, at landet overholder sine forpligtelser (6-9 måneder). USA og Iran kan forventes formelt
at vedtage den nukleare aftale inden den officielle vedtagelsesdag, som er den 18. oktober 2015.
Emneblade om Den Europæiske Union - 2015
3
EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE
Parlamentet har i sine beslutninger altid udtrykt sin kraftige støtte til indsatsen for at finde en
diplomatisk løsning på det iranske nukleare spørgsmål og til at fortsætte EU's tosporede tilgang
(sanktioner og diplomatiske forhandlinger). Parlamentet bakkede op om EU’s holdninger
under forhandlingerne og hilste den fælles omfattende handlingsplan velkommen. Parlamentet
har endvidere lagt vægt på, at det nukleare spørgsmål ikke bør bortlede det internationale
samfunds og især EU-medlemsstaternes opmærksomhed fra problemet med krænkelser af
menneskerettighederne i Iran.
Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed blev i 2012 tildelt to iranere, Nasrin Sotoudeh, en
fængslet advokat, og Jafar Panahi, en filminstruktør, som anerkendelse af deres indsats for at
fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Iran følger nøje udviklingen i landet,
herunder Irans mulige bidrag til stabilitet i Mellemøsten. Udenrigsudvalget sendte en
undersøgelsesmission til Teheran i maj 2015. Parlamentet vedtog den 3. april 2014 en beslutning
om EU's strategi over for Iran, hvori det foreslog at åbne en EU-delegation i Teheran og
opfordrede til samarbejde på en række områder.
Benjamin Rey / Fernando Garces de los Fayos
09/2015
Emneblade om Den Europæiske Union - 2015
4