Læs dagsorden her - Skive Søsports Havn

Generalforsamling i Skive Søsports Havn
15. marts 2017
Endelig Dagsorden:
1.
2.
3.
4.
5.
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
Behandling og vedtagelse af budget og takstregulativ for det kommende år.
Behandling af indkomne forslag.
Forslag nr. 1: Brug af havnens kran, jf. bemærkninger i bilag 1.
Forslaget er fremsat af bestyrelsen, på vegne af ikke-medlemmer samt medlem
258/261- Søren Koitzsch.
Der er tale om en 1-årig prøveperiode. Såfremt der træffes beslutninger, som
afviger fra hidtil gældende takster, ændres takst-regulativet i overensstemmelse
hermed. På næste generalforsamling besluttes, om den nye ordning skal gøres
permanent.
Generalforsamlingens beslutning vedrørende betaling for benyttelse af havnens
kran, ønskes for så vidt angår op til 4 spørgsmål.
Forslag 1.1.: Medlemmers brug af kran:
A. Medlemmers brug af kran skal være gratis.
B. For medlemmers brug af kran skal uændret gælde en pris jf. takstregulativet (pt. 200 kr. pr. løft)
Forslag 1.2.: Ikke-medlemmers brug af kran – 1 løft:
A. Ikke-medlemmer skal fortsat betale jf. gældende takst-regulativ (pt. 500
kr. pr. løft).
B. Ikke-medlemmer skal fremadrettet betale 300 kr. pr. løft.
C. Ikke-medlemmer skal fremadrettet betale 200 kr. pr. løft.
Forslag 1.3.: Indførelse af 10-turs krankort for ikke-medlemmer.
A. JA, der skal indføres 10-turs krankort for ikke-medlemmer.
B. NEJ, der skal ikke indføres 10-turs krankort for ikke-medlemmer.
Forslag 1.4.: (kun relevant såfremt forslag 1.3. bliver et JA) – Pris for 10-turs
krankort for ikke-medlemmers anvendelse.
A. Ikke-medlemmer skal betale 3.500 kr.
B. Ikke-medlemmer skal betale 2.200 kr.
C. Ikke-medlemmer skal betale 1.500 kr.
Forslag nr. 2: Bestyrelsens forslag til reparation, renovering og/eller hel
eller delvis udskiftning efter bestyrelsens vurdering af eksisterende broer
og tilhørende broanlæg.
Under hensyntagen til broernes stand og alder finder bestyrelsen det nødvendigt, at
der nu lægges en overordnet plan for reparationer, renovering og hel eller delvis
udskiftning af broer med tilhørende broanlæg.
Bestyrelsen har derfor foretaget en række undersøgelser og udarbejdet i alt 4
overordnede beslutningsforslag, som ønskes forelagt generalforsamlingen med
henblik på generalforsamlingens beslutning herom.
Forslag 2.1.: Broerne 1-4 jf. vedlagte bilag 2.
Der anmodes om generalforsamlingens beslutning vedrørende følgende forslag:
A. ”Den lille renovering” (renovering alene af omhandlende broers overflade
jf. nærmere i bilag 2.)
B. ”Den store renovering” (udskiftning af omhandlende broer, jf. nærmere i
bilag 2.)
C. Ingen renovering af omhandlende broer 1-4 jf. nærmere i bilag 2.
Såfremt forslag A. besluttes af generalforsamlingen, bemyndiger
generalforsamlingen samtidig hermed bestyrelsen til i perioden fra
generalforsamlingens afholdelse og indtil 31. december 2020, at iværksætte den
skitserede plan og i tilknytning hertil inden for samme periode at afholde
omkostninger op til kr. 1.000.000 i forbindelse hermed.
Såfremt i stedet forslag B. besluttes af generalforsamlingen, bemyndiger
generalforsamlingen samtidig hermed bestyrelsen til i perioden fra
generalforsamlingens afholdelse og indtil 31. december 2020, at iværksætte den
skitserede plan og i tilknytning hertil inden for samme periode at afholde
omkostninger op til kr. 5.000.000 i forbindelse hermed.
Forslag 2.2.: Renovering af hammer på broerne 1-4 jf. vedlagte bilag 3.
Punktet er irrelevant og udgår fra dagsordenen, såfremt der under forslag 2.1. på
generalforsamlingen træffes beslutning om iværksættelse af plan B, jf. forslag 2.1.
Forslaget er således kun relevant, såfremt der under forslag 2.1. af
generalforsamlingen træffes beslutning om iværksættelse om plan A. eller C., jf.
forslag 2.1.
Der ønskes generalforsamlingens beslutning vedrørende reparation, renovering
og/eller hel eller delvis udskiftning efter bestyrelsens vurdering af hammeren på
broerne 1-4.
A. JA, bestyrelsens plan jf. bilag 3 kan iværksættes.
B. NEJ, bestyrelsens plan jf. bilag 3 iværksættes ikke.
Såfremt forslag A. besluttes af generalforsamlingen, bemyndiger
generalforsamlingen samtidig hermed bestyrelsen til i perioden fra
generalforsamlingens afholdelse og indtil 31. december 2020, at iværksætte den
skitserede plan og i tilknytning hertil inden for samme periode at afholde
omkostninger op til kr. 250.000 i forbindelse hermed.
Forslag 2.3.: Renovering af træværket på bro 5 jf. vedlagte bilag 4.
Der ønskes generalforsamlingens beslutning vedrørende reparation, renovering
og/eller hel eller delvis udskiftning efter bestyrelsens vurdering af træværk på bro
5.
A. Der skal ske udskiftning af træværk med lærk på bro 5.
B. Der skal ske udskiftning af træværk med hårdtræ - bangkirai på bro 5.
C. Der skal ikke ske udskiftning af træværk på bro 5.
Såfremt forslag A. besluttes af generalforsamlingen, bemyndiger
generalforsamlingen samtidig hermed bestyrelsen til i perioden fra
generalforsamlingens afholdelse og indtil 31. december 2020, at iværksætte den
skitserede plan og i tilknytning hertil inden for samme periode at afholde
omkostninger op til kr. 160.000 i forbindelse hermed.
Såfremt forslag B. besluttes af generalforsamlingen, bemyndiger
generalforsamlingen samtidig hermed bestyrelsen til i perioden fra
generalforsamlingens afholdelse og indtil 31. december 2020, at iværksætte den
skitserede plan og i tilknytning hertil inden for samme periode at afholde
omkostninger op til kr. 200.000 i forbindelse hermed.
Forslag 2.4.: Renovering af landfæster til flydebro på bro 1-4 jf. vedlagte bilag 5.
Der ønskes generalforsamlingens beslutning vedrørende reparation, renovering
og/eller hel eller delvis udskiftning efter bestyrelsens vurdering af landfæster til
broerne 1-4.
A. Der skal ske renovering/udskiftning af landfæster med ”ALU/Rustfri
model”, jf. bilag 5.
B. Der skal ske renovering/udskiftning af landfæster med ”en kombineret
galvaniseret jern/træ model”, jf. bilag 5.
C. Der skal ikke ske renovering/udskiftning af landfæster til flydebroerne 1-4
jf. bilag 5.
Såfremt forslag A. besluttes af generalforsamlingen, bemyndiger
generalforsamlingen samtidig hermed bestyrelsen til i perioden fra
generalforsamlingens afholdelse og indtil 31. december 2018, at iværksætte den
skitserede plan og i tilknytning hertil inden for samme periode at afholde
omkostninger op til kr. 500.000 i forbindelse hermed.
Såfremt forslag B. besluttes af generalforsamlingen, bemyndiger
generalforsamlingen samtidig hermed bestyrelsen til i perioden fra
generalforsamlingens afholdelse og indtil 31. december 2018, at iværksætte den
skitserede plan og i tilknytning hertil inden for samme periode at afholde
omkostninger op til kr. 250.000 i forbindelse hermed.
Forslag nr. 3: Opgradering/Nyindkøb af administrative systemer jf. bilag
6.
Forslaget er fremsat af bestyrelsen.
Der ønskes generalforsamlingens beslutning vedrørende opgradering/nyindkøb af
administrative systemer.
A. JA, bestyrelsens plan jf. bilag 6 kan iværksættes.
B. NEJ, bestyrelsens plan jf. bilag 6 iværksættes ikke.
Såfremt forslag A. besluttes af generalforsamlingen, bemyndiger
generalforsamlingen samtidig hermed bestyrelsen til i perioden fra
generalforsamlingens afholdelse og indtil 31. december 2018, at iværksætte den
skitserede plan og i tilknytning hertil inden for samme periode at afholde
omkostninger op til kr. 250.000 i forbindelse hermed.
Forslag nr. 4: Ændring af vedtægternes § 5, stk. 1, - jf. bilag 7.
Forslaget er fremsat af bestyrelsen.
Vedtægternes § 5, stk. 1, foreslås ændret til følgende ordlyd:
Som medlemmer optages enhver fysisk eller juridisk person, der med foreningen
indgår lejekontrakt om en bådeplads i Skive Søsports Havn. Lejekontrakt om
bådeplads, og dermed optagelse i foreningen som medlem, indgås med foreningen
og aftales med et af bestyrelsen udpeget bestyrelsesmedlem eller den
myndighed/person, som af bestyrelsen er bemyndiget til at varetage
udlejning/opsigelse af kontrakter og bådepladser. Ved ophør af lejemål af
bådeplads ophører medlemskabet af foreningen.
A. JA, bestyrelsens forslag godkendes.
B. NEJ, bestyrelsens forslag kan ikke godkendes.
Forslag nr. 5: Indledende undersøgelser med henblik på evt. senere
fusion af foreningen med Skive Sejlklub - jf. bilag 8.
Forslaget er fremsat af bestyrelsen.
Der er udtrykkeligt ikke tale om en stillingtagen til fusion eller ej med Skive
Sejlklub, men alene en bemyndigelse til, at bestyrelsen kan iværksætte indledende
undersøgelser og drøftelser med henblik på at undersøge et eventuelt grundlag og
eventuelle vilkår for en senere beslutning vedrørende eventuel fusion af foreningen
med Skive Sejlklub.
A. JA, foreningens bestyrelse bemyndiges til at iværksætte indledende
undersøgelser og drøftelser med henblik på eventuelt at tilvejebringe et
beslutningsgrundlag for generalforsamlingens mulige senere stillingtagen
til fusion mellem foreningen og Skive Sejlklub.
B. NEJ, foreningens bestyrelse bemyndiges ikke til at iværksætte indledende
undersøgelser og drøftelser med henblik på eventuelt at tilvejebringe et
beslutningsgrundlag for generalforsamlingens mulige senere stillingtagen
til fusion mellem foreningen og Skive Sejlklub.
Forslag nr. 6: Indførelse af æresmedlemsskab.
Forslag 6.1.: Forslag om ændring af vedtægternes § 5 – Indførelse af
æresmedlemsskab jf. bilag 9.
Forslag er fremsat af bestyrelsen.
Vedtægternes § 5 foreslås tilføjet et nyt § 5, stk. 3, som følger:
Bestyrelsen eller et medlem af foreningen kan indstille medlemmer, tidligere
medlemmer eller personer med anden tilknytning til Skive Søsports Havn til
generalforsamlingens tildeling af et æresmedlemsskab.
Indkomne forslag bekendtgøres før generalforsamlingen, jf. vedtægternes §
7, stk. 5.
Spørgsmål om tildeling af æresmedlemskab kan ikke gøres til genstand for
diskussion på generalforsamlingen.
Virkningerne af tildelt æresmedlemskab følger af generalforsamlingens
vedtagelse af retningslinjer herfor.
A. JA, bestyrelsens forslag godkendes.
B. NEJ, bestyrelsens forslag kan ikke godkendes.
Forslag 6.2.: Forslag til retningslinjer for æresmedlemsskab – jf. bilag 9.
Forslaget er fremsat af bestyrelsen. Forslaget er alene relevant, såfremt
generalforsamlingen vedtager vedtægtsændring jf. forslag 6.1. I modsat fald
bortfalder forslaget.
A. Det af bestyrelsen fremlagte forslag til retningslinjer for æresmedlemsskab
vedtages.
B. Det af bestyrelsens fremlagte forslag for æresmedlemsskab vedtages ikke.
Nyt forslag fremlægges for generalforsamlingen på næstkommende
generalforsamling.
Forslag 6.3.: Indstilling af kandidater til æresmedlemsskaber – jf. bilag 10.
Forslaget er fremsat af bestyrelsen. Forslagene er alene relevante, såfremt
generalforsamlingen vedtager vedtægtsændring jf. forslag 6.1. og såfremt tillige
det af bestyrelsen under forslag 6.2. fremlagte forslag til retningslinjer for
æresmedlemmer vedtages. I modsat fald bortfalder forslagene.
Bestyrelsen indstiller følgende kandidater til æresmedlemsskab:
1. Kaare Weber
2. Kristian Andersen Rønne
A. JA, bestyrelsens kandidat 1. godkendes.
B. NEJ, bestyrelsens kandidat 1. kan ikke godkendes.
C. JA, bestyrelsens kandidat 2. godkendes.
D. NEJ, bestyrelsens kandidat 2. kan ikke godkendes.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og valg af suppleanter.
På valg er følgende:
Bestyrelsen:
 Mads Dahlke (Ændret til: modtager genvalg)
 Lars Skov (modtager ikke genvalg)
 Bjarne Sørensen (modtager genvalg)
Valg af suppleanter:
 1 årlig suppleant, Gert Daugaard (modtager genvalg)
 2 årlig suppleant (ny valg)
7. Valg af registreret eller statsautoriseret revisor til at revidere foreningens regnskab.
På valg er:
 Palle Toft, Dansk Revision.
8. Valg af 2 kritiske revisorer til at gennemgå foreningens regnskab.
På valg er følgende:
 Anders Kaastrup Olesen (modtager genvalg)
 Kaare Weber (modtager genvalg)
9. Eventuelt.
 Passiv medlemskab – Bestyrelsen ønsker generalforsamlingens tilkendegivelse
af, om der skal arbejdes for et forslag om passiv medlemskab frem mod
næste generalforsamling.
 Elektronisk afholdelse af ekstraordinær generalforsamling – Bestyrelsen
ønsker generalforsamlingens tilkendegivelse af, om der skal arbejdes for et
forslag om elektronisk afholdelse af ekstraordinær generalforsamling a la:
o Ved akutte eller større økonomiske og driftsrelaterede dispositioner
samt efterbevillinger på/til eksisterende projekter og/eller materiel
kan bestyrelsen vælge at indkalde og afholde en ”elektronisk
ekstraordinær generalforsamling” a la ”Online Survey SVANEN”.
Bestyrelsen håber på et stort fremmøde da visse dele af pkt. 5 indkommende forslag jf.
vedtægterne kræver mindst 1/3 medlemmer tilstede for at generalforsamlingen er
beslutningsdygtig, såfremt dette ikke sker skal punkterne på et efterfølgende
ekstraordinær generalforsamling, og i yderste konsekvens endnu et.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Bilag 1.
Kombineret forslag for anvendelse af KRAN:
 Bestyrelsen foreslår 1-årig prøveperiode
 Medlem 258/261 foreslår gratis kran for medlemmer af SSH
 Ikke medlem, men bruger foreslår reduktion i brugspriser (opbakning fra
bestyrelsen)
Ikke SSH-medlemmer:
Flere ikke-medlemmer af SSH, men medlemmer af Skive Sejlklub og/eller
borgere i Skive har rettet henvendelse til bestyrelsen såvel som havnefogeden
og adspurgt om en billigere løsning for anvendelsen af SSH KRAN.
Argumenterne går bl.a. på at en fast pris på 500kr pr. løft 1-2 gange pr.
måned ved deltagelse i kapsejladser mv. er en meget dyr løsning.
Medlem 258/261:
Skive Søsportshavn har mange faciliteter: Lys, strøm og vand på broerne,
tømning af holding tank, sejler stue, toiletter og bad, grillpladser,
søsætningsrampe for småbåde, svanen mm.
De faciliteter er gratis.
Vi er mange, som bruger kranen, men som den eneste af de faciliteter vi har,
skal vi betale for det.
Vi er mange medlemmer, der mener at det skal være gratis for medlemmer at
bruge kranen, som det er gratis at bruge de andre faciliteter.
Bestyrelsen:
Bestyrelsen er positiv for begge forslag, men anbefaler at det sker som en 1årig prøveperiode med henblik på at skabe overblik over forbrug, slitage etc.
inden en evt. permanent løsning anbefales i 2018.
Konsekvens ved nedstemning: Bestyrelsen vurderer ingen umiddelbare konsekvenser
for SSH som helhed.
Konsekvens ved godkendelse: Forventet samlet årlig udgift på 15.000 kr., hvor kranregnskabet ”normalt” går i 0 kr. (nu: eftersyns udgift 15.000/bruger indtægt ca. 15.000)
samt en evt. udgift til montering af TALLYKEY systemet, så adgang til fjernbetjeningen vil
fungere som ved Miljøgården.
Betalingen for ikke-medlemmer vil fortsat forblive ved hotellet/Strandtangen som hidtil.
Bilag 2.
Renovering af Flydebroerne 1-4
Bestyrelsen har i 2016 fået undersøgt de eksisterende flydebroer (1-4) og sammenholdt
disse undersøgelser med de tidligere undersøgelser.
Overordnet er BRO 1 og BRO 3 de værste med kraftige skader i beton-slidlag, fri adgang
til armeringsjern, huller i/under vandlinjen og rust i jernopspænding/ankringer.
Firmaet SYLAN har vurderet at en del af beton-slidlaget er så medtaget, at nedslidning vil
være støt stigende samt at det fritliggende armeringsjern kan resultere i yderligere og
større beton-sprængninger ved kommende vintre.
Firmaet har samlet vurderet en del KAT3 skader oven vande/enkelte KAT3 lige under
vandlinjen, som bør udbedres snarest. Hertil kommer en del KAT2 og KAT1 skader som
ligeledes anbefales udbedret i en helhed.
Dykkerfirmaet har gennemført stik-prøvevis undersøgelser under vandet ved
højtryksafrensning, video og foto af områderne. Firmaet har generelt vurderet broerne
middel/over middel under vandlinjen.
Dog påpeget at kæder fra gamle fastgørelser bør fjernes, idet hovedparten af slitagen er i
disse områder (bro-hjørnerne) og må forventes at blive forværret ved enhver bevægelse.
Der blev endvidere påpeget et par enkelte KAT3 (revner i beton og vandindtag i
konstruktion lige under vandlinjen) som bør/skal udbedres snarest.
SYLAN og Dykkerfirmaet vurderer, at de eksisterende broer (BRO 1-4) kan fungere i op til
endnu 5-8 år uden nævneværdige tiltag, men op til 10+ år med de anbefalede tiltag (men
reelt en udskydelse af det uundgåelige, nemlig udskiftning af alle broer på sigt).
Bestyrelsens fact-finding på broerne antyder, at broerne generelt er +30 år i levetid og
dele anskaffet brugt (alder svær at vurdere) samt at der generelt anbefales max 30 års
levetid på tilsvarende broer.
”Den lille renovering” med de anbefalede reparationer jf. ovenstående vurderes at beløbe
sig til under 1 million kroner samlet (bro 1-4) dog med forbehold for evt. forværring af
skader ved renovering (baseret på stik-prøve test i tilbud).
Denne samlede pris er vurderet ud fra et konkret tilbud.
En renovering af overflade jf. ovenstående vurderes, at tage 1-3 år idet firmaet kan tage
1-2 broer pr. år, såfremt medlemmer i sejlsæsonen ikke skal generes for meget.
”Den store renovering” med en mere eller mindre ”komplet” bro i samme størrelse som
eksisterende vurderes at beløbe sig til ca. 1 million kroner stykket + en samlet
buffer på ca. 1 million kroner (samlet op til 5 millioner kroner) til nødvendig
udskiftning af el, vand, hammer og justering af fæstningsbeslag/stolper, ekstraordinær
lønninger, pælebankning, tilpasning af eksisterende kajanlæg/bro-overgang m.m.
Denne samlede pris er vurderet ud fra tilsendt materialer og ikke på et konkret tilbud.
Konsekvens ved nedstemning: Bestyrelsen vurderer sig nødsaget til delvis/helt inden
for 3-5 år at nedlukke/afspærre adgang til dele af broerne pga. sikkerhedsrisici for bl.a.
person tilskadekomst.
Konsekvens ved godkendelse: Forventet anvendelse af op til alle eksisterende
hensættelser samt evt. de kommende 2-4 års hensættelser (ved udskiftning af alle 4 broer
til nye). Fremadrettet (20 år) må der forventes minimalt med udgifter til brorenoveringer.
Renovering af hammer:
Bilag 3.
Bestyrelsen har i 2016 været nødsaget til at iværksætte nød-udskiftning af dele af
hammeren på bro 3.
Den eksisterende hammer på de yderste to fag af BRO 3 var så skadet/rådden, at
bestyrelsen vurderede den som farlig for ophold på området og kunne resultere i
personskade ved påvirkning/betrædelse.
Bestyrelsen vurderer at hovedparten af hammeren på resterende broer ligeledes trænger
til udskiftning over de kommende 3-4 år. Flere steder er lys/el-stander og
vandslangeholder ved at falde i vandet, idet hammeren ikke kan ”holde” på skruer/bolte til
fastgørelse. Andre steder falder RØD/GRØN skiltene i vandet pga. af råddent træværk.
Den samlede udgift til udskiftning af hammeren + ad hoc lønninger (hjælper til
havnefoged og leje/indkøb af værktøj/udstyr) vurderes til maksimalt 250.000 kr. ud fra
den gennemførte nød-udskiftningen i 2016
Konsekvens ved nedstemning: Bestyrelsen vurderer sig nødsaget til fortsat at
iværksætte delvis nød-udskiftning i takt med vurdering af sikkerhedsrisici for færdsel på
havnen, hvilket vurderes at være en væsentlig dyrere løsning end den ansøgte og en øget
tidsforbrug af havnefogedens ”rådighed” til andre projekter.
Endvidere vil hammeren potentiel udgøre en person sikkerhedsrisiko ved manglende
accept/ godkendelse på sigt og kan resultere i nedlukning/afspærring af adgang til dele af
broerne.
Konsekvens ved godkendelse: Forventet forbrug på op til ca. 250.000 kroner over
flerårig periode.
Bilag 4.
Renovering af BRO 5:
Bestyrelsen har i forbindelse med kommunens renovering af BRO 5 området, konstateret
at broanlæg/træværket er slidt/råddent og skal/bør udskiftes inden for 1-2 år for at
opretholde den fornødne sikkerhed til offentlig adgang.
Bestyrelsen har modtaget tilbud på træ-materialer til ”selv-byg” samt et estimeret bud på
montering.
Disse tilbud andrager i størrelsesorden (træ, beslag, skruer, men eksklusiv lønninger ved
evt. omlægning af EL og vand):



Lærk
Hårdttræ -Bankarei
Montering
ca. 60.000 kr.
ca. 100.000 kr.
ca. 100.000 kr.
Konsekvens ved nedstemning: Bestyrelsen vurderer sig nødsaget til fortsat at
iværksætte delvis nød-udskiftning i takt med vurdering af sikkerhedsrisici for færdsel på
havnen, hvilket vurderes at være en væsentlig dyrere løsning end den ansøgte.
Endvidere vil BRO 5 potentielt udgøre en sikkerhedsrisiko ved manglende
accept/godkendelse på sigt og kan resultere i nedlukning af tilgang med gener for borger i
Skive Kommune, SSH medlemmer, gæster ved Hotel Strandtangen, dykkerklub,
Windsurferklub, Vinterbadere samt Festivalen.
Planen om anvendelse af BRO 5 som langskibskaj/gæstekaj vil ikke kunne udnyttes
optimalt og SVANEN vil ikke kun flyttes til BRO 5 umiddelbart.
Konsekvens ved godkendelse: Forventet forbrug på op til ca. 200.000 kroner.
Usikkerhed om projektet: Underkonstruktion og bærende stolpers tilstand er pt.
ukendt og kan resultere i et dyrere projekt. Kommunens evt. ændringer i ”projekt BRO 5
renovering” og evt. afledte direkte/indirekte tilpasninger.
Bilag 5.
Renovering af landfæster til flydebroer:
Bestyrelsen har i 2016 været nødsaget til at iværksætte nød-reparation af eksisterende
trædeflader på landfæster pga. råddent træværk.
Der har i 2016 været kendskab til tilfælde af ”nærved ulykker/person gennembrud” på
landfæsterne, hvor gæster/medlemmer ved passage er brudt gennem træværket.
Heldigvis er ingen pt. kommet alvorligt til skade.
Efterfølgende har bestyrelsen konstateret at landfæsterne er i alvorlig forfald, hvor
bærende jernkonstruktion er gennem rustet og senest ved arbejdsdag/havnelukning blev
nødrepareret af havnens medlemmer, da dele af bærende konstruktion var knækket.
Landfæsterne bør af hensyn til færdsel på havnen skiftes og gerne inden start på
kommende sæson (hvis muligt) eller snarest derefter.
Bestyrelsen har iværksat indhentning af tilbud, men endnu ikke modtaget fra alle
tilskrevne firmaer.
Mundtlig vurdering/estimering:
1. ALU/Rustfrit stål kombineret konstruktion ca. 100.000 kr. stykket + montage +
nødvendig reparation af ankre. = samlet op til 500.000 kr.
2. Galvaniseret stål/Træ kombineret konstruktion (endelig tilbud udestår pt.).
Vurderes beløbsmæssigt til ca. 50% af ovenstående ALU/rustfri model (250.000
kr.)
Konsekvens ved nedstemning: Bestyrelsen vurderer sig nødsaget til fortsat at
iværksætte delvis nød-udskiftning i takt med vurdering af sikkerhedsrisici for færdsel på
havnen, hvilket vurderes at være en væsentlig dyrere løsning end den ansøgte.
Endvidere vil adgangen til BRO 1-4 potentielt udgøre en sikkerhedsrisiko ved manglende
accept/godkendelse på sigt og kan resultere i nedlukning af adgang/tilgang med gener for
havnens brugere/medlemmer.
Konsekvens ved godkendelse: Forventet forbrug på op til ca. 500.000 kroner i 2017,
herefter minimal med udgifter i mindst 10-15 år (forventet levetid mindst 20 år på
bærende konstruktion).
Usikkerhed om projektet: Betonkonstruktion (kommunens) tilstand og mulighed for
vedvarende bæring er pt. ukendt.
Alternativ fæstning/ankring kan resultere i yderligere økonomisk behov (vil dog blive
forsøgt dækket af Skive Kommune, da de ejer fast broanlæg) eller forsinkelse.
Bilag 6.
Opgradering/tilkøb af administrationsprogram/system for bestyrelsen:
Bestyrelsen har i 2016 været ikke uvæsentligt belastet af foreningens
software/programmer/system til styring og administration af havnens medlemmer og
bådpladser.
Dette har løbende resulteret i tvister/uoverensstemmelser mellem medlemmer og
bestyrelsen/havnefogeden omkring størrelse på pladser, hvem er tilmeldt hvilken plads,
dobbelt tildeling, hvem har mere end én plads, hvem er på venteliste, hvem har endnu
ikke betalt, hvem har opsagt sin kontakt etc.
Dette er sikkert en naturlig del af havnens og teknikkens udvikling, samt det faktum at
havnen har fået ”mere travlt”, da flere og flere udskifter båd, ændringer i størrelser etc.
og det faktum at havnens drives på frivillig basis med vekslende bestyrelser.
Det er dog utilfredsstillende meget tid der anvendes af henholdsvis den pladsansvarlige,
kasserer, bogholderen og havnefogeden på at ”krydsreferere” diverse
systemer/programmer og når noget ændres i ét system ændres det ikke automatisk i et
andet.
Kompleksiteten gøres ikke mindre når data fra disse systemer skal samkøres/ajourføres
med det lovmæssige regnskabsprogram eller tilsendes revisor til godkendelse.
Det er endvidere til belastning for havnens brugere/medlemmer, at der opstår tvister,
uoverensstemmelser, ventetid mv. på diverse forespørgsler.
Enhver overdragelse fra bestyrelse til bestyrelse er ligeledes en kompleks opgave i
nuværende systemer.
Bestyrelsen har forespurgt diverse andre havne om ”hvad de anvender” samt adspurgt
firmaet TALLYKEY (det SSH har pt. til dele af administrationen). Bestyrelsen har dog for
nærværende ikke modtaget konkrete tilbud, men sonderer mulighederne. Bestyrelsen
vurderer dog, at der snarest er behov for en nyt system.
Ud fra de initialoplysninger bestyrelsen pt. har modtaget vurderes et komplet system
maksimalt at beløbe sig til ca. 250.000 kr. Det nye system skal/vil søges mest mulig
fremtidssikret, have udviklingsmuligheder, være WEB-baseret, kunne tilpasses efter
behov, styre vinterstrøm, SMS styring.
Bestyrelsen vil ligeledes undersøge evt. konsekvenser for den nye persondatalov der
indføres fra 2018 (nuværende system kan ikke honorere kommende krav).
Konsekvens ved nedstemning: Bestyrelsen vil være unødvendig belastet i
administration og medlemmerne have de dermed indirekte/direkte tvister/ventetider.
Havnefogeden og bogholder potentielt opsættes i arbejdstid (øget lønninger) grundet
mere ajourføring/justering. Evt. manglende efterlevelse af lovgivning på sigt.
Manglende interesse til de bestyrelsesposter der skal administrere havnen.
Konsekvens ved godkendelse: Forventet forbrug på op til ca. 250.000 kroner i
2017/18. Mulighed for tilpasning af/til online booking af gæstepladser, online oversigt over
ledige pladser etc., mindre administrationsbyrde på sigt. Lettere overdragelse til
kommende bestyrelser.
Bilag 7.
Ændring af punkt i vedtægterne:
I forbindelse med ansættelse af havnefogeden og de opgaver han er pålagt af bestyrelsen
ses der behov for at tilpasse følgende vedtægt:
Medlemsforhold
§5
Stk. 1. Som medlemmer optages enhver fysisk eller juridisk person, der med foreningen
indgår lejekontrakt om en bådeplads i Skive Søsports Havn. Lejekontrakt om bådeplads,
og dermed optagelse i foreningen som medlem, indgås med foreningen og aftales med
det bestyrelsesmedlem, som af bestyrelsen er udpeget til at varetage udlejning af
bådepladser. Ved ophør af lejemål af bådeplads ophører medlemskabet af foreningen.
Ændres til:
Stk. 1. Som medlemmer optages enhver fysisk eller juridisk person, der med foreningen
indgår lejekontrakt om en bådeplads i Skive Søsports Havn. Lejekontrakt om bådeplads,
og dermed optagelse i foreningen som medlem, indgås med foreningen og aftales med et
af bestyrelsen udpeget bestyrelsesmedlem eller den myndighed/person, som af
bestyrelsen er bemyndiget til at varetage udlejning/opsigelse af kontrakter og
bådepladser. Ved ophør af lejemål af bådeplads ophører medlemskabet af foreningen.
Konsekvens ved nedstemning: Manglende nyttiggørelse af havnefogedens
kompetencer og medlemmernes hverdags kontakt/service, da han jo reelt er den der ved
”hvad der sker på havnen”.
Havnefogeden skal således ved hver henvendelse vedr. kontrakt/pladser afvente
bestyrelsesmedlemmet svar til umiddelbar gene for medlemmerne eller andre
henvendelser (fra kommende medlemmer).
Konsekvens ved godkendelse: Overordnet ingen skærpelser eller indvirkning på
medlemmernes muligheder ud over en øget fleksibilitet for alle og en bedre
administration.
Havnefogeden vil ved foreslået model, briefe bestyrelsen ved hvert bestyrelsesmøde om
tiltag/ændringer siden sidst.
Beslutninger omkring pladsbytning og pladsændring (fysisk ændring af pladser) vil stadig
være bestyrelsens beslutning, men på oplæg fra den driftsansvarlige havnefoged.
Bilag 8.
Accept til at iværksætte indledende undersøgelser for en evt. fusion med Skive
Sejlklub og evt. andre/øvrige klubber i Skive Søsports Havns område:
Der har i den senere årrække ikke umiddelbart været kampvalg til SSH bestyrelse eller
diverse arbejdsgrupper.
Der skal i 2017/2019 iværksættes samarbejde med Skive Kommune og herunder
forhandling af fornyet lejekontrakt for havnens område, klapningstilladelse for uddybning
af havnebassinet og i den forbindelse vurderes det, at jo større forening jo bedre for en
forhandling og jo længere lejekontrakt kan vi evt. få på plads.
Det vurderes endvidere, at der ved en fusion må kunne etableres en mere fleksibel
forening og administration af havnens områder og en evt. dermed indirekte billigere
løsning for medlemmerne.
Bestyrelsen anser derfor tiden moden til, at iværksætte de indledende møder med
omkringliggende klubber/foreninger og undersøge evt. forbehold/forhold/muligheder for
en fusion i 2018 eller 2019.
Evt. fremkomne forslag fra ovenstående vil således forventelig blive forelagt til afstemning
på generalforsamlingen 2018.
Konsekvens ved nedstemning: Ingen umiddelbart. På sigt og ud fra
nuværende/tidligere GF erfaring evt. manglende opstilling til bestyrelsesposter og dermed
en evt. opløsning af SSH.
Konsekvens ved godkendelse: Bestyrelsen kan iværksætte initial møder/dialog og
analysearbejde for at afdække evt. muligheder, restriktioner, forbehold mv. for en evt.
kommende fusion mellem SSH og Skive Sejlklub som primær fokus.
Bilag 9.
Tilføjelse af punkt i vedtægterne:
Bestyrelsen ønsker mulighed for at markere særlige eller ekstraordinære
indsatser/medlemmer og på den måde vise den påskønnelse der fortjenes.
Dette vil ligeledes støtte op omkring bestyrelsens vision og principper om fællesskab og
sammenhold i foreningen.
Bestyrelsen har derfor et forslag om at indføre en form for æresmedlem, som i begrænset
omfang kan tildeles efter indstilling fra bestyrelsen såvel som medlemmerne.
Vedtægternes § 5 foreslås tilføjet et nyt § 5, stk. 3, som følger:
Bestyrelsen eller et medlem af foreningen kan indstille medlemmer, tidligere medlemmer
eller personer med anden tilknytning til Skive Søsports Havn til generalforsamlingens
tildeling af et æresmedlemsskab.
Indkomne forslag bekendtgøres før generalforsamlingen, jf. vedtægternes § 7, stk. 5.
Spørgsmål om tildeling af æresmedlemskab kan ikke gøres til genstand for diskussion på
generalforsamlingen.
Virkningerne af tildelt æresmedlemskab følger af generalforsamlingens vedtagelse af
retningslinjer herfor.
Note: Øvrige vedtægter ændres ikke, idet ordlyden ”medlemmer, dækker aktive
medlemmer med båd som hidtil” og ordlyden ”æresmedlemmer/æresmedlem fremadrettet
vil blive tilrettet/nævnt hvor relevant”.
Forslag til retningslinjer for æresmedlemsskab:
Medlemskabet vil give et såkaldt ”Æresmedlemsskab”.
Dette vil indbefatte:
 Livslang gratis medlemskab (eksklusiv bådepladsleje)
 Livslang gratis adgang til alle foreningens arrangementer
 Adgang til alle foreningens almindelige faciliteter
Bestyrelsen er bekendt med, at den ikke kender til alle der kan/kunne komme i
betragtning eller om retningslinjerne er fuldt inddækket til alles ønske, men et sted skal vi
jo starte og retningslinjerne kan ændres årligt, som en del af takst regulativet.
Bestyrelsen ser indstilling og udmærkelsesprocessen som:
1. Indstilling af person med begrundet indstilling.
2. Afstemning på kommende Generalforsamling.
3. Tilkendegivelse/Overrækkelse på havnens Åbningsdag.
a. Medlemskort udleveres
b. Væg-plankette med navn og billede afdækkes i sejlerstuen
c. Lille gave udleveres (vin-diplom-trofæ eller lign.)
4. Annonceres på hjemmeside og INFO-tavler
5. Optages i ”Æresmedlems-protokollen”, som føres af bestyrelsen og gennemgås på
hver generalforsamling.
Konsekvens ved nedstemning: Manglende mulighed for påskønnelse af de personer
der er med til ekstraordinært at styrke foreningens virke.
Konsekvens ved godkendelse: En mindre udgift, som dog vurderes at blive opvejet
ved erkendelsen.
Bilag 10.
Indstilling til Æresmedlemsskab.
Bestyrelsen ønsker at indstille følgende til Livslang Æresmedlemsskab:
Kaare Weber:
Kaare har igennem en årrække udvist en ekstraordinær indsats som person når
foreningen har haft et behov, det både være sig med kort som lang varsel.
Kaare har endvidere ofte meldt sig som ressource når der har været behov for en ekstra
hånd, som her i 2016/17 hvor hammeren er under udskiftning på bro 3.
Kaare har ved generalforsamlingerne gang på gang tilbudt sin tid som Kritisk Revisor og
her også ydet en indsats for foreningens virke.
Kaare har i mange år trådt sine sko tynde på havnens område og her og der givet et
bidrag eller en dråbe olie og opfattes af nogen som en del af havnens faste inventar.
På baggrund af den årelange indsats og frivillighed som Kaare har udvist for havnens
faciliteter, foreningen, bestyrelsen samt mange individuelle medlemmer, indstiller
bestyrelsen Kaare som Livslang Æresmedlem.
Kristian Andersen Rønne:
Rønne har gennem mange år haft sin gang på, i og omkring Skive Søsports Havn og altid
smilende og hjælpsom, det endda i sne og slud mv.
Rønne er mere eller mindre Havnens egen ”Georg Gearløs og lille hjælper” og vejleder
eller fikser gerne alles små som store problemer i de dybe maskinrum eller på øverste
dæk.
Rønne kan fikse ting, som mange ellers ville have nyindkøbt og det skyldes ikke mindst
både Rønne’s evner men også interesse for at fikse tingene, eller i det mindste at prøve.
Rønne er meget vellidt rundt blandt medlemmerne og er med sin interesse og indsats med
til at styrke fællesskabet og sammenholdet på havnen som helbred.
Med baggrund i ovenstående indstiller bestyrelsen Rønne til Livslang Æresmedlem.