Kvæg Nyt nr. 0 - 2017
kvæg NYT NR 05 10. MARTS 2017 Kvæg særnummer TO DAGE I INSPIRATIONENS HØJBORG KVÆGKONGRES 2017 Peder Philipps sidste kongres Direktør Gitte Grønbæk oplever kvægkongressens mix af landmænd, folkevalgte, rådgivere og forskere som fantastisk inspirerende for alle. 2.784 mennesker med passion for kvæg kan noget. De kan i den grad inspirere hinanden. Og det er, hvad sektordirektør for kvæg, Gitte Grønbæk, oplevede på KvægKongres 2017. ”Det gør et stort indtryk på mig, når så mange besætningsejere, driftsledere, rådgivere, forskere og folk omkring kvægerhvervet i øvrigt er samlet. Folk benytter lejligheden til at snuse til, hvad der er på vej ind i erhvervet, og der foregår så utroligt meget kollegial sparring de to dage i Herning, det er fantastisk at opleve,” lyder det fra Gitte Grønbæk. Særligt fremhæver hun, at deltagerne er så aktive i debatter og i forbindelse med de faglige indlæg. ”Det vidner jo om et utroligt engagement. Samtidig betyder det, at vi får en masse at arbejde videre med, og det er helt uvurderligt,” påpeger hun og opfordrer samtidig til, at man tager de spændende emner, man har hørt om, op i erfagrupperne rundt omkring. ”Hvis man har hørt noget, som man godt kunne tænke sig at gå videre med, synes jeg bestemt, man skal invitere indlægsholderen ud til sin erfagruppe, så man kan få endnu mere at vide,” lyder opfordringen. Strategi for yversundhed er fremtiden Gitte Grønbæk synes, det er svært at fremhæve noget frem for andet, som kommer til at kendetegne 2017. ”Alle faglige indsatser vil batte noget. Men hvis jeg skal pege på noget, så tror jeg, at fokus på yver- sundhed vil rykke noget på rigtig mange besætninger i 2017. Hvis man får implementeret den her tankegang med at vurdere den enkelte yverbetændelse, bruge on-farm dyrkning og udelukkende behandle dem, hvor det rykker noget, så er der altså rigtig mange penge at hente. Det handler simpelthen om at behandle mindre, behandle klogere og få flere penge i tanken. Og så er vi også nødt til at bruge antibiotika klogt i forhold til hele problematikken omkring antibiotikaresistente bakterier,” lyder det fra Gitte Grønbæk. Ledelse vil rykke nu Ledelse er et andet område, som hun forudser vil fylde meget i 2017. Både i forhold til at lægge og implementere strategier, bruge Kritiske målepunkter og andre nøgletal som styringsredskaber og fokusere på motivation af medarbejdere. ”Det er stadig relativt nyt for mange at have så mange medarbejdere og styre så store virksomheder. Men nu har vi paletten af værktøjer på plads, og jeg tror, det er et område, vi virkelig kommer til at se udvikle sig det kommende år, for det betyder bare så meget både i forhold til rekruttering, fastholdelse af medarbejdere og faglige resultater,” slår hun fast. På kongressen trak såvel indlæg som workshops om ledelse fulde huse, ligesom videnscafeen i forhallen om motivation af medarbejdere var flittigt besøgt. Gitte Grønbæk vil gerne takke alle, der har brugt tiden på at evaluere kongressen. ”Vi læser samtlige evalueringer og bruger dem aktivt til at gøre næste års kongres endnu bedre. Blandt andet kan vi se, at I er særligt glade for meget konkrete indlæg, der kan give effekt på staldgangen her og nu,” lyder det fra Gitte Grønbæk. /LONE SYLVEST SØGAARD Han har 15 kvægkongresser eller årsmøder bag sig som formand. Men ingen af dem springer frem i Peder Philipps hukommelse som særligt gode – eller dårlige. Derimod fremhæver han den fantastiske dialog, han har oplevet på samtlige kvægkongresser. ”Man får jo snakket med en masse på sådan en kongres. Og jeg oplever en gensidig respekt mellem medlemmer og folkevalgte – der bliver lyttet begge veje, og jeg synes egentlig, det er et fantastisk demokrati, der ligger i det,” lyder det fra Peder Philipp. Han har hvert eneste år fået mange brugbare input i forbindelse med kongressen, både i kraft af direkte spørgsmål, små kommentarer og folk, der ringer til ham op til kongressen. ”Det har givet mig meget og får mig til at føle, at der virkelig er et samlet ansvar i kvægbruget. Folk kunne jo let stille sig hen i et hjørne og være sure, men det gør kvægbrugere ikke, de er parate til at stille op og gøre noget – det så vi blandt andet i debatten om dyrevelfærd mandag aften,” tilføjer han. Tillid til toppen Oven på kongressen sidder Peder Philipp med en følelse af, at kvægbrugerne generelt har tillid til den måde, der bliver arbejdet på i toppen af kvægsektoren, såvel politisk som fagligt. ”I den debat, der var efter beretningen, oplever jeg en stor opbakning til den måde, vi arbejder på. Det virker til, at folk er trygge, og det er helt vildt vigtigt. Det er jo ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Det er opbygget i den løbende kommunikation, vi har gennem kvægkongres, regionsmøder, Forum For Rådgivning, KvægNYT og så videre,” lyder det fra den tidligere formand. Peder Philipp har ingen planer om at slippe kvægsektoren helt og forventer bestemt at befinde sig på stolerækkerne ved næste års kvægkongres. /LONE SYLVEST SØGAARD FOTO: SEGES Det fantastiske demokrati, der ligger i dialogen på en kongres, har altid begejstret den afgåede formand. Robusthed vil være mit fokusområde Christian Lund understreger, at afgående formand Peder Philipp har gjort et fantastisk stykke arbejde, og glæder sig til at tage bolden op. ”Det kan måske lyde lidt kedeligt. Men det er vigtigt for mig at understrege, at lige meget hvilke sager der fylder, så vil jeg hele tiden arbejde med bedrifternes produktivitet. Det kunne for eksempel være ved at sikre, at mange flere kvægbrugere får det optimale ud af DMS. For med et marked, hvor priserne går så meget op og ned, er det helt nødvendigt, at vi har nogle robuste bedrifter.” Sådan lyder det fra Christian Lund, der på bestyrelsesmødet 6. marts enstemmigt blev valgt som formand for L&F, Kvæg. Når det så er sagt, så er Christian Lund også helt klar over, hvad der vil komme til at fylde dagsordenen den nærmeste tid: ”Sundhedsrådgivningen og fosforreguleringen kommer til at fylde en del. Vi skal have et fuldstændigt overblik over, hvad den nye regulering kommer til at betyde for kvægbrugene,” siger Christian Lund. Han henviser dermed til den nye husdyrregulering, hvor fosforloftet på hhv. 30 og 35 kg fosfor pr. hektar uventet blev inklusive handelsgødning. Det betyder blandt andet, at de bedrifter, der producerer under kvægundtagelsen, ikke får plads til startgødning til majs. FOTO: SEGES Produktivitet og robusthed vil være den nytiltrådte formands hovedfokus. Bestyrelsen for L&F, Kvæg CHRISTIAN LUND, 43 ÅR • 480 Holstein, driver 520 ha • 8 ansatte • Bestyrelsesmedlem siden 2007 • Næstformand siden 2011 • Formand for Sønderjyllands Landboforening • Gift og har fire døtre Mål: Ingen ændringer Også den nye EU-reform, CAP 2020, vil fylde meget i den nye formands arbejde. Og her ønsker han kort fortalt, at danske kvægbrugere ikke kommer til at opleve de store ændringer. ”Målet for vores arbejde med CAP 2020 er, at EU’s landbrugsbudget skal fortsætte så uændret som overhovedet muligt. Der er mange kræfter i EU, der ønsker store ændringer, men det er vi på ingen måde interesseret i. Derimod Christian Lund (formand), L&F Landboforeningerne Karsten Willumsen (næstformand), Kødbranchens Fællesråd Steen Nørgaard Madsen, Mejeriforeningen Viggo Ølgaard Bloch, Mejeriforeningen Torben Myrup, Mejeriforeningen Arne Bisgaard, Mejeriforeningen Jan Duchwaider, Viking Danmark Doris Nissen, L&F Familielandbruget Niels Henrik Keinicke, L&F Familielandbruget Yke Kloppenburg, L&F, Landboforeningerne Kristian Gade, L&F Landboforeningerne Anders Nørgaard, L&F Landboforeningerne Jørn Kjær Madsen, L&F Landboforeningerne Per Lynge Laursen, Dansk Kødkvæg (tilforordnet) Torkil Brandt-Petersen, L&F Økologisektionen (tilforordnet) Ida Ringgaard, DLBR Peder Philipp, Kødbranchens Fællesråd (ny vælges i april) ser vi gerne, at vi kan få en forenkling på EU-området,” lyder det fra Christian Lund. Det ligger Christian Lund meget på sinde, at omdrejningspunktet for hans arbejde altid vil være manden på gården. ”Det er vigtigt for mig at blive ved med at være i øjenhøjde med kvægbrugerne og have dem i centrum. Det er manden på gården og hans medarbejdere, der spiller den afgørende rolle, og det vil jeg holde mig for øje,” lover Christian Lund. /LONE SYLVEST SØGAARD Én samlet bestyrelse for kvægsektoren er unikt og kostbart. Pas godt på den konstellation, lyder det fra den afgåede formand. Det er efterhånden adskillige år siden, at Dansk Kvæg blev til L&F, Kvæg. Men dannelsen af Dansk Kvæg, altså at samle Viking, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen, Dansk Landbrug og kvægets øvrige organisationer i én bestyrelsen, er det, den nu tidligere formand Peder Philipp er allermest glad for at have været med til. ”Det, at vi har alle interesser inden for kvæg samlet i én bestyrelsen er helt unikt. Og det er kostbart, for det er der, vi kan lave de strategier, vi gør. Så det er noget af det, I skal passe allermest på,” lyder opfordringen fra Peder Philipp. Ny strategi med ny formand Tidspunktet for at trække sig tilbage var nøje overvejet, fortæller Peder Philipp. ”Det nye strategiarbejde går i gang nu, og det skal være den nye bestyrelses værk. Derfor var det et logisk tidspunkt at trække sig på. Jeg overvejede det også efter sidste års kongres. Men for 2 | kvægNYT nr. 05/2017 det første er det rarere at give det hele videre nu, hvor alting ser lysere ud. For det andet, så var der et arbejde omkring det nye SEGES, som jeg gerne ville være med til at påvirke,” siger 64-årige Peder Philipp. Når Peder Philipp ser tilbage på sine 15 år som kvægformand, fremhæver han blandt andet sundhedsrådgivningen som et resultat, han glædes over. ”Det, at vi er gået fra behandling af enkeltdyr til at arbejde strategisk med sundhed, skete ikke fra den ene dag til den anden og ikke uden sværdslag. Men i dag er det en kæmpe driver i kvægsektoren,” siger han. Kvægbrugere er ansvarlige Udviklingen af sundhedsrådgivningen, hvor man i dag selv kan få lov til at behandle, fremhæver Peder Philipp også som et af de områder, hvor kvægbrugerne har vist, at de kan leve op til et ansvar, når de får det. ”Der var mange, der var bekymrede dengang. Men vi begyndte jo ikke at sprøjte til højre og venstre. Det samme kan vi se, når vi har udfordinger FOTO: SEGES Pas godt på ’Dansk Kvæg’ Peder Philipp takkede af efter 15 år som formand umiddelbart efter årets kvægkongres. på dyrevelfærd, miljø eller andre områder – kvægbrugerne kan godt håndtere den tillid, de bliver vist,” lyder det fra Peder Philipp. Peder Philipp tråde ud af L&F, Kvægs bestyrelse 6. marts. Han fortsætter på posten som formand for Danish Crowns Oksekødssektion, DC Beef. /LONE SYLVEST SØGAARD Direkte dataflow fra snitter til foderbord har længe stået på ønskesedlen. Og det skal nok komme. ”Det her er så afsindigt spændende. Det kommer til at forandre den måde, vi analyserer mælkeproduktionen på.” Med vanlig entusiasme gjorde Niels Bastian Kristensen rede for mulighederne, når sidste etape af den digitale motorvej indvies. Han medgav dog også, at helt dertil er vi ikke nået endnu. ”Vi har arbejdet med det her i seks år nu, og vi skal arbejde videre. Det handler om at opsamle, analysere og optimere på basis af information i hele foderkæden. Vi skal bruge den infor-mation til at optimere vores produktion og også til at øge værdien af mælken, fordi vi kender hele historien fra snitter til ko,” lød det fra Niels Bastian Kristensen, der netop er tiltrådt som professor i drøvtyggerernæring ved Sektion for Produktion, Ernæring og Sundhed, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Gennembrud Et stort skridt videre på den digitale motorvej blev taget i begyndelsen af februar, da firmaet Dinamica Generale, Italien, lancerede en opdatering af deres vejesystem, der nu kan importere foderplaner og fodermidler fra DMS, så de er klar ved læsning af fuldfoderblanderen. Vejesystemet kan også eksportere data igen til DMS, så foderregistreringen nu er automatiseret. ”Det ser ud til, at det her udstyr kan noget. Tørstofmålingerne passer med vores laboratoriemålinger, og den måler også aske, råprotein mv., så vi kan få valide data til at følge variationen inden for foderplanen,” fortæller Niels Bastian Kristensen. Han oplyser, at der i samarbejde med Dinamica Generale også er arbejdet på at øge overvågningen og præcisionen af foderblanding gennem montering af NIR på foderblandere. ”Med fornuftige, valide data som input vil vi få dataspor på en masse, fx: Hvornår satte vi majs 2016 ind, hvad skete der, da vi skiftede rapskageproducent, og hvordan er koblingen mellem foderdata og fx data på reproduktionen,” lyder fremtidsscenariet, der rykker stadig tættere på. Niels Bastian Kristensen opfordrer alle til at hoppe med på vognen. ”Vi har brug for alle jer. Det kan godt være, at I bliver frustrerede, men det er det engagement, der får os videre, så giv endelig frustrationen videre via jeres konsulent eller jeres folkevalgte,” lyder opfordringen. Læs mere i kvæginfo 2522. /LONE SYLVEST SØGAARD FOTO: SEGES Den digitale motorvej rykker tættere på Spillet om de sunde dyr ”Må klovbeskæreren vaske sit udstyr inde i stalden?” Svar rigtigt og få point i ‘Smittejagten’. Konkurrence, underholdning og læring blev forenet, da det nye spil ’Smittejagten’ fik sin debut på kongressen. ”Hey… kan du ikke komme over på spørgekoen…?” De 11 deltagere går entusiastisk til værks, og den store grønne terning bliver kastet gennem lokalet, da det helt nye spil ’Smittejagten’ blev introduceret på kongressen mandag morgen. Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES, forklarer om tanken bag: ”Vi synes, der er meget omkring smittebeskyttelse, der er rigtig svært, og det får måske ikke så meget fokus, så derfor syntes vi, det kunne være spændende at prøve noget helt nyt. Det er tanken, at man skal have et indlæg om smittebeskyttelse, før man spiller. Hvis du er interesseret i ‘Smittejagten’ som almindeligt brætspil, kan du henvende dig til dyrlæge Lars Pedersen, [email protected], eller specialkonsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, [email protected]. /LONE SYLVEST SØGAARD Shredlage kan give bedre fordøjelse Knuste majskerner og smalle stængelstykker giver bedre nedbrydning i vommen. Endnu er der ikke mange danske erfaringer med shredlage. Mælkeproducent Carsten Lindberg, Videbæk, har dog fodret med den revne majsensilage så længe, at han er blevet overbevist om, at det har en gavnlig effekt på køerne. ”I begyndelsen var jeg kritisk, men min skepsis blev modbevist i løbet af en måned. Køerne er blevet mere ensartede i gødningen, og jeg har fået mere rolige dyr. De virker mindre pressede, især de højtydende,” fortalte Carsten Lindberg. Han har ikke oplevet, at ydelsen er steget, men ser shredlage som et værktøj til mere sunde køer. Og netop bedre stivelsesfordøjelse er ét af målene med shredlage – eller revet majs, som man rettelig bør kalde det, da shredlage er en beskyttet titel ejet af Claes, forklarede kvægrådgiver Helle Dahl Schmidt, Vestjysk Landboforening. ”Når vi knuser kernerne og laver lange, smalle stængelstykker på 20-30 millimeters længde, letter vi arbejdet for de mikrobielle bakterier i vom- men. De får simpelthen en meget større overflade at angribe, og totalomsættelsen af stivelse bliver langt bedre,” forklarede hun og viste en illustrativ film af, hvordan selve findelingen foregår. Kernerne knuses mellem to riflede valsetromler, hvoraf den ene roterer hurtigere end den anden. Det bevirker, at stængelmaterialet rives fra hinanden. Gode råd Helle Dahl Schmidt havde flere råd med til dem, der overvejer at lave revet majs. For det første skal man være opmærksom på tørstofprocenten og sammenkøringen i stakken. ”I skal ikke få lavet en snitlængde på 30 mm, hvis tørstofindholdet er højt, så kan I ikke køre det sammen,” lød rådet. Derudover opfordrede hun kraftigt til, at man selv tjekker varen og får indstillingerne rettet til efter første læs, og havde i den forbindelse en helt konkret metode. ”Skru en kuglepen fra hinanden. 95 pct. af stykkerne må ikke være bredere, end at I kan proppe dem ind i sådan en halv kuglepen,” lød det på kongressen. Sidst men ikke mindst mindede hun om, at revet majs ikke bør snittes senere end normalt, da der skal være noget grønt i, for at det er appetitligt for køerne at æde. De få forskningsresultater, der er på revet majs, tyder på, at rivningen kompenserer for den negative effekt på foderoptagelsen og mælkeydelsen af den længere snitlængde, fortalte afdelingsleder Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation. Desuden tyder det på, at shredlage giver større sikkerhed for en effektiv kerneknusning, når snitlængden er lang. Men de fleste forsøg er lavet i USA, og man skal huske på, at man bruger en længere snitlængde i USA, end der er normalt i Danmark. En test på ti danske bedrifter er i gang lige i øjeblikket og forventes at bidrage til at afklare, hvordan revet majsensilage fungerer under danske forhold. Resultaterne forventes klar i september. Ifølge Niels Bastian Kristensen kan shredlage godt forenes med kompakt fuldfoder. /LONE SYLVEST SØGAARD kvægNYT nr. 05/2017 | 3 Vi skal lære af de køer der dør ”Ingen ko skal dø forgæves. Det har en landmand engang sagt til mig. Og det synes jeg faktisk, er et rigtigt godt argument for at bruge tid på, at obducere køerne og finde ud af, hvad de er døde af.” Sådan indledte dyrlæge Sine B. Møller, Skovbjerg Dyrlægeteam, en meget illustrativ og lærerig gennemgang af hendes arbejde gennem det seneste halvandet år, hvor hun i en række besætninger har obduceret både selvdøde og aflivede køer. Fordelen ved at obducere dyrene er iflg. dyrlægen, at når man kender dødsårsagen, har man også mulighed for at forebygge, at flere køer i besætningen dør af samme årsag. Obduktion giver ofte svar ”Jeg hører tit landmænd, der siger, at de godt ved, hvad koen døde af – fx colimastitis eller forgiftning. Men når vi åbner køerne, finder vi faktisk ofte årsager, man ikke kunne gætte sig til,” fortalte Sine B. Møller og viste en række eksempler, blandt andet en ko med nyrer, der var tre gange så store som normalt. Den var blevet behandlet for bughindebetændelse, men viste sig at have nyrebækkenbetændelse. En anden ko var død af en kæmpe leverbyld – gættet på dødsårsagen havde været blodprop. I en tredje besætning døde en del kvier. Årsagen viste sig at være voldsomme løbesår. Hvis 3F melder sin ankomst Med en god firmaaftale er man godt rustet til forhandling med fagforeningen 3F. Fagforeningen 3F kører i øjeblikket en kampagne på kvægbedrifter. Formålet er at skabe ordnede forhold i landbruget – bl.a. at lønnen skal matche det øvrige arbejdsmarked. Og selvom man som ejer af en kvægbedrift synes, man har gode arbejdsforhold, kan tanken om besøg af 3F nok give de fleste sved på panden. Men hvordan forbereder man sig bedst på at blive kontaktet af 3F? Det gjorde HR og ledelseskonsulent Ulla Markvard, Agri Nord, rede for i indlægget Ansættelsesforhold i landbruget. ”Alternativet til en overenskomstaftale kan være, at man laver en firmaaftale. Og det er en god idé at have den på plads, før man overhove4 | kvægNYT nr. 05/2017 FOTO: PER HANSEN Kendskab til dødsårsagen kan forebygge, at andre dyr i besætningen lider samme skæbne. I mange tilfælde fortæller obduktion en overraskende anden årsag end forventet. Fordelen ved at obducere dyrene er, at når man kender dødsårsagen, har man mulighed for at forebygge, at flere køer i besætningen dør af samme årsag. ”Selvfølgelig sker det, at vi ikke finder årsagen. Men i langt de fleste tilfælde gør vi,” forklarede Sine B. Møller, som det seneste halvandet år har obduceret 40 køer og kun har oplevet ’en håndfuld’, hvor obduktionen ikke gav svar, men hvor en efterfølgende laboratorieundersøgelse i flere tilfælde gav en diagnose. Hun understregede samtidig, at det, at landmanden træffer en aktiv beslutning om ikke at acceptere døde køer i besætningen og sætter fokus på problemstillingen, virkelig kan rykke. Eksempler på det var en besætning, der i januar 2016 havde en kodødelighed på 9,7 pct., og som nu ligger på 7,2 pct. Målet er 4 pct. En anden besætning lå i oktober 2016 på 5,2 pct. Den har nu reduceret dødeligheden til 3,9 pct. Målet er 2,5 pct. Sine B. Møller er med i ét af fire teams af eksperter med stor viden om at reducere dødeligheden i kvægbesætninger, som SEGES har etableret. Både ekspertteams og hendes arbejde med at obducere har været en del af projektet Sunde køer dør ikke. det kontaktes af 3F,” forklarede hun. En firmaaftale dokumenterer, at der er ordnede forhold på bedriften, og den bør indeholde aftaler for følgende punkter: • Lønforhold • Pensionsordning • Arbejdstid/planer/arbejdsfordeling og ansvarsområder • Overarbejde/afspadsering/bonus • Ferieaftaler/planlægning • Betaling under sygdom • Barns sygedage/barselsorlov • Opsigelse. meter. Det er naturligvis ingen garanti, men så har man et rigtig godt grundlag at forhandle ud fra,” forklarede Ulla Markvard og tilføjede, at aftalen fungerer som tillæg til ansættelseskontrakten. Hun anbefalede samtidig, at man sørger for at starte med en god dialog med 3F – og at man tager forhandlingerne på neutral grund. For eksempel /KIRSTEN MARSTAL på det lokale landbrugscenter. Forhandlinger på neutral grund Aftalen bør udarbejdes sammen med medarbejderen, så der er tale om en fælles aftale. ”Hvis aftalen er lavet i samarbejde med medarbejderen, og den har de nævnte elementer, skal der meget til, før 3F kan sige, at det ikke holder en /KIRSTEN MARSTAL Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne MEGET MERE KONGRES Find indlægsholdernes dias, videoklip, bilag og screencasts på kvaegkongres.dk Klik på det enkelte tema i de farvede bokse og find materiale til indlæg. Forstå dine udenlandske medarbejdere Der er stor forskel på dansk og østeuropæisk arbejdspladskultur. Og det er vigtigt at kende forskellene, hvis man skal forstå sine medarbejdere og lede dem godt. Østeuropæiske medarbejdere på en dansk arbejdsplads er et sammenstød mellem to meget forskellige kulturer. Derfor skal man som leder have indsigt i den kultur, som medarbejderne er rundet af for at forstå deres måde at reagere og håndtere tingene på og for selv at være en god leder for dem. Konsulent Vittus Bernlow, Agri Nord, har mange års erfaring med at rådgive om kulturforskelle i landbruget, og svineproducent Ulrik Krogsgaard har haft østeuropæiske medarbejdere i 12 år. Og de to øste ud af deres viden og erfaring i indlægget Sådan håndteres kulturforskelle. Opdraget til mistillid ”For nogle år siden var jeg på en bedrift i Østeuropa, hvor medarbejderne, hvis de ødelagde noget, skulle betale det ud af deres løn,” fortalte Vittus Bernlow. ”Min kommentar til driftslederen var, at så ville de da ikke sige det, når det skete. “Nej – men jeg har spioner, der vil sige det”, lød svaret. Kommuniker klart og tydeligt Ulrik Krogsgaard opfatter sine medarbejdere som meget god arbejdskraft og ikke billig arbejdskraft. Og han har stor erfaring i at få dem godt integreret i den danske arbejdskultur – og den danske kultur i det hele taget. Hans anbefaling lød bl.a. først og fremmest at sørge for, at alt det praktiske er i orden fra starten – at ting som sygesikring, lønkonto osv. er i orden, når den første løn går ind – det er med til at skabe tillid. Derudover er det vigtigt, at man kommunikerer tydeligt og laver klare aftaler. ”Understreg fx, at det er i orden at sige til, hvis DE FEM SESSIONER MED FLEST TILMELDTE 1. 2. 3. 4. 5. Holdbare køer med høj livsydelse Fra kalv til kælvning Spiller du russisk roulette med kalvene? Dyrevelfærd i eksisterende rammer Alternativt management giver høj ydelse og bundlinje små råd til tjek af livets store spørgsmål Husk at få gjort status i livet jævnligt og ikke først når tingene ramler, lød rådet fra sognepræst Michael Brautsch. ”Det var jo nu vi skulle til at leve livet,” fortalte en enke i sorg over sin nyligt afdøde mand til felt- og sognepræst Michael Brautsch. Og han har helt sikkert set empatisk og lyttende ud. Men inde i ham slog det gnister. ”For det er bare det værste. Det er der, hvor det begynder at klø i mine små præstefingre, og der hvor jeg bare har lyst til at råbe IDIOT,” proklamerede han spruttende til publikum, som alle var mødt op for at høre, hvordan man giver sit liv et servicetjek. Og der var vitterlig ikke meget støvet præst over Michael Brautsch, men fart på fra start til slut. ”For man skal ikke skubbe drømmene foran sig. Det dur ikke, hvis det bedste ved arbejdslivet er, når man har fri. Den der med at lykken venter lige om hjørnet holder bare ikke. Derfor må vi også jævnligt indkalde hinanden til syn – og ikke først, når livet ramler sammen om os. Det er et rigtigt dårligt tidspunkt,” lød formaningen. Og så leverede han fem punkter, som han opfordrede publikum til jævnligt at hive frem og støve af: Vær tro mod dig selv Vid, hvad du står for, og hvad der er vigtigt for dig – og lev så efter det. Hvis du fx mener, at familien er det vigtigste, så husk at være sammen med dem. Pas på tiden Vær opmærksom på, at de ting, du laver, ikke bare skal overstås. Man skal gøre sig umage med livet altid – også i hverdagen. Få sagt til og fra Sig din mening og vis begejstring. Hvis du fx har Danmarks bedste nabo – så fortæl ham det. Pas på dine medmennesker Du er aldrig sammen med et andet menneske, uden at du holder lidt af hans liv i dine hænder. Derfor har du magten til at gøre øjeblikke rigtig fine for den anden – men også det modsatte. Så vær generøs – vi skal bygge hinanden op. Tillad dig selv at være lykkelig Vi skal derhen, hvor vi lader de små øjeblikke være lykken. Det kan godt bare være en god kop formiddagskaffe med friskbagt franskbrød, som din kone har lavet. Vi skal finde og mærke de tidspunkter, hvor vi er lykkelige. ”Og få det nu gjort – for det er da ærgerligt, hvis man skal være kampsoldat i Afghanistan eller terminal kræftpatient, før man får gjort status” lød det fra Michael Brautsch. ”Og husk så”, lød en sidste formaning ”at visdom ikke kun kommer med alderen – men også med forandring”. /KIRSTEN MARSTAL FOTO: SEGES 5 Det er et eksempel på den baggrund, østeuropæiske medarbejdere har, når de kommer til Danmark. Og den mangel på tillid, som går begge veje mellem medarbejdere og chef, plus opdragelsen i en meget hierakisk ledelsesstruktur, er det, der ifølge Vittus Bernlow gennemsyrer de østeuropæiske medarbejderes reaktionsmønstre, når de kommer til Danmark. Og det er det, der gør, at man bl.a. ikke stiller spørgsmål til chefen. Man siger ja uanset, om man har forstået opgaven eller ej. Og man tager ikke selvstændigt stilling til arbejdsopgaven, fordi man er vant til, at det er noget, man bliver straffet for. man ikke har forstået en arbejdsopgave – og vis så selv, hvordan det skal gøres. Sig også klart og tydeligt, at du ikke bliver sur, hvis noget går i stykker, men at du gerne vil vide det. Og ros så medarbejderen, når han kommer og siger det – hver gang,” forklarede Ulrik Krogsgaard. Han lagde desuden stor vægt på regelmæssigt at holde personalemøder. ”Personalemøder viser en masse om den danske arbejdspladskultur. Hos os tager vi fx altid en ’bordet rundt’, hvor alle skal sige noget. Her lærer medarbejderne at stille spørgsmål, og at sige til, hvis de fx mangler en kost, at sige noget selvstændigt, og de oplever at der bliver handlet på det,” forklarede Ulrik Krogsgaard. Endelig understregede han, at man som arbejdsgiver også har et socialt ansvar. ”Tal med dine medarbejdere, spørg ind til familien og lær dem at kende. Vis dem den lokale fodboldklub, og sørg for at de bliver tilmeldt dansk/KIRSTEN MARSTAL undervisning.” Der var ikke meget stilstand og støvet præst over Michael Brautsch. kvægNYT nr. 05/2017 | 5 Argumenter er stærkt overvurderet travlt nu, så har vi sikkert også for travlt efter høst. Først når vi indser det, kan vi lægge realistiske planer for fremtiden. Skær det ud i pap Morten Münster forklarede, at nudging handler om at tage andre virkemidler i brug end rationelle argumenter, når vi skal have andre til at gøre noget – fordi argumenter netop kun virker på 5-20 pct. af de beslutninger, vi tager. I stedet foreslog han følgende: FOTO: SEGES Gør det let for andre at gøre det, du gerne vil have dem til, lød rådet fra nudgingekspert Morten Münster. Hvorfor gør folk ikke, som jeg siger? Og hvorfor bliver mine gode intentioner ikke til virkelighed? Nudging-ekspert Morten Münster gav svaret. Vi mennesker er langt mere irrationelle, end vi selv går og tror. Derfor er rationelle argumenter også stærkt overvurderet. De virker simpelthen ikke i ni ud af ti tilfælde. Så der skal andre metoder i brug. Sådan sammenfattede nudging-ekspert Morten Münster, hvorfor fx medarbejdere ikke altid gør, som man ville forvente. Eller hvorfor man aldrig rigtig får begyndt på den slankekur eller afholdt de tavlemøder, som man egentlig havde besluttet sig for. Den første del af forklaringen går på, at helt op til 80-95 pct. af de beslutninger, vi tager i løbet af en dag, er ubevidste, intuitive og automatiske. Vi tager simpelthen en hurtig beslutning uden at tænke dybere over den. Ifølge hjerneforskningen er det kun omkring 5-20 pct. af alle de beslutninger, vi træffer, som vi reflekterer over og afvejer argumenter for og imod, før vi beslutter os. ”Vi kan godt lide at tro, at vi er rationelle og reflekterede, når vi træffer beslutninger, men sådan er den virkelige verden altså ikke,” forklarede Morten Münster. I morgen er alting bedre En anden del af forklaringen på, hvorfor vi ikke altid når derhen, hvor vi beslutter os for, er, at vi har for store forventninger til, hvad vi vil i fremtiden. ”Vi skal simpelthen være mere realistiske i forhold til fremtiden. Sådan, som tingene er lige nu, sådan bliver de sikkert også ved med at være,” påpegede Morten Münster. Der er altså ingen grund til at tro, at vi har bedre tid i næste uge eller efter første slæt. Hvis vi har for 1. Gør det let for folk Hvor let er det for folk at gøre det, de bliver bedt om? Hænger børsten til kalveskålene fremme, så det er let at gå i gang? Og står den korrekte sæbe sammen med? Så er der større sandsynlighed for, at skålene bliver vasket. 2. Skab normen Man gør det, andre gør. Hvis du selv er grundig med hånd- og støvlevask, er dine medarbejdere det med stor sandsynlighed også – og omvendt. 3. Skær det ud i pap Gør alting konkret og let at handle på. Præcist hvor meget vand skal der løbe fra en kalvenæse, før den skal have ekstra opmærksomhed? Og præcist hvor koldt skal det være, før de skal have ekstra mælk? Hvis du fjerner enhver tvivl, er det lettere at tage en beslutning om at gøre den rette indsats. ”Ofte gør vi ikke ovenstående, fordi mennesker bliver blinde af deres egen faglighed. Når nu noget er indlysende for os, er det umuligt at forstå, at alle andre ikke kan se det samme. Hvis vi er bevidste om det, er vi allerede langt i forhold til at få folk til at gøre, som vi gerne vil,” fastslog Morten Münster. /LONE SYLVEST SØGAARD Videoovervågning i stalden afslører fejl Sultne køer, fejlindstillet inventar og interne magtkampe er blandt afsløringerne, når køer overvåges i døgndrift. Tilhørerne til kongressens indlæg Dyrevelfærd i eksisterende rammer behøvede ikke at gå sultne i seng. Der var nemlig sørget for popcorn, så optagelserne fra de nordjyske bedrifter kunne nydes i bedste biografstil. Sultne, det var derimod køerne i en af de film, sessionen bød på. Bedriften, der blev filmet, havde automatisk fodring med et hængebaneanlæg. Og videoovervågningen afslørede dels, hvor maveknurrende mange timer foderbordet reelt var støvsuget for alt foder. Dels at der ikke blev udfodret i hele foderbordets længde, og at køerne ikke lå 6 | kvægNYT nr. 05/2017 tilstrækkeligt længe på grund af for lidt sand i sengebåsene. Hævet inventar gav liggetid For kort liggetid viste sig også at være udfordringen i en anden videoovervåget bedrift. Mange køer stod halvvejs oppe i sengebåsene alt for længe i stedet for at lægge sig ned. En opmåling af inventaret afslørede, at det var for lavt. Det blev hævet 10 cm, og et videoklip af landmanden viste tilfredsheden: ”Resultatet af videoovervågningen overraskede mig. Jeg havde ikke troet, at det stod så slemt til, at det var 20 pct. af køerne, der stod og hang i sengene. Efter inventaret er hævet, er det højest en håndfuld køer, der ikke lægger sig,” fortalte han. Magtkampe Ifølge indlægsholderne Anne-Mette Søndergaard og Nikolaj Thomsen, LandboNord, er noget af det, de afslører allermest, køer, der slås. I disse tilfælde oplever bedrifterne stor effekt af holdopdeling. Et eksempel på magtkampe viste de på kongressen med et videoklip fra et nykælver-/skånehold. ”Prøv at se, så meget uro, der er. Det viste sig, at køerne simpelthen går i det her nykælverhold alt for længe. De når at komme i brunst, og det giver alt for meget uro,” fortalte de. Og Anne-Mette Søndergaard opsummerede: ”Videoerne er en øjenåbner for både rådgivere, landmænd og bankfolk. Vi ser så mange store og små fejl, hvoraf mange straks kan rettes.” /LONE SYLVEST SØGAARD LMO løb med førertrøjen i rådgivermatchen – men er vi gode nok? FOTO: SEGES Dyrevelfærd er en salgsparameter Debatpanelet bestod af (fra venstre): Thomas Roland, CSR-chef i Coop, Jakob B. Knudsen, direktør i Arla Foods, Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Peter Sandøe, professor ved KU, Peder Philipp, tidl. formand for L&F, Kvæg. Ordstyrer var Henrik Lisberg, chefredaktør ved LandbrugsMedierne. Det var et veloplagt debatpanel, der mandag aften stillede op for at debattere dyrevelfærd som salgsparameter. Og efter at paneldeltagerne kort havde præsenteret hver deres vinkel på emnet, var der rift om at få ordet – ikke mindst blandt publikum i salen. Og der blev spillet mange meninger på banen. Dyrlæge: Der er stor fokus på stalde og staldindretning. Men det er godt landmandsskab, der skaber dyrevelfærd. Hvorfor ikke indføre grænseværdier? Fx, at hvis der er over 8 pct. halte køer skal der laves handlingsplaner. Der jo ikke er en straf, men en hjælp. Jakob B. Knudsen, direktør, Arla Foods: Dyrevelfærd er jo ikke kun halte køer. Især ikke hos forbrugerne. Hos dem er det fx køer på græs og staldforhold. Og det er her, vi kan tjene penge. Mælkeproducent: Der findes ikke en eneste landmand herinde, der ikke vil gøre alt for at forbedre dyrevelfærden. Pernille Fraas Johnsen, Dyrenes Beskyttelse: I har opnået forlængelser i Lov om hold af malkekvæg. Imens kører forbrugertoget med ønsket om bedre dyrevelfærd. Thomas Roland, CSR-chef Coop: Ja – dyrevelfærd skal baseres på faglighed. Men forbrugernes betalingsvillighed er følelsesladet. Hvis man vil have en merpris, må man lave koncepter, som folk vil betale for. Jakob B. Knudsen, direktør, Arla Foods: Vi er nødt til at samle os om ét velfærdsmærke og sikre, at prisen går tilbage til landmanden. Peter Sandøe, professor Københavns Universitet: Slagtekyllinger har det bedre end malkekvæg. Hvis der konstateres trædepudesår på fjerkræslagteriet meldes der tilbage til producenten. I presser køerne alt for hårdt, og ingen gør noget som helst ved det. Jakob B. Knudsen, direktør, Arla Foods: Vi skal være bedre til også at sælge dyrevelfærd i konventionel produktion. Giv let dit høringssvar om EU’s landbrugspolitik Høringen om forenkling af EU’s landbrugspolitik er nu i gang. Den bruges som fundament for den kommende landbrugspolitik, og vi vil opfordre så mange kvægbrugere som muligt til at svare. For kvægbrugere er det især vigtigt at understrege, at det er vigtigt at bevare den differentierede støtte. Det kan gøres ved at svare på spørgeskemaet, og i spg. 21 som lyder ’Hvilke af følgende kriterier er mest relevante ved tildeling af direkte støtte?’ svare ’Særlige produkter og/eller sektorer’ og ikke ’Samme støtte til alle landbrugere inden for det samme område’. Skemaet kan besvares ved at gøre følgende senest 2. maj 2017: 1. Gå til EU-Kommissionens hjemmeside: https://ec.europa.eu/agriculture/index_en 2. Klik på overskriften ”Future of CAP” til højre på siden (under billedet af landbrugskommissær Phil Hogan) 3. Lidt nede på siden bag linket ”Future of CAP” er et nyt link, hvor der står ‘questionnaire’. Klik på dette link. 4. Du er nu kommet til den engelske version af spørgeskemaet. Hvis du vil have den danske version, skal du ændre sproget. Dette kan gøres i rullemenuen til højre i billedet. Spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Malika Buhr Pedersen, T 33394030, [email protected] /GITTE GRØNBÆK Spændende afgørelse af første etape i konkurrencen om at skabe den største økonomiske forbedring i grovfoderproduktionen for en gruppe udvalgte kunder. For en gangs skyld var spotlyset vendt fra kvægbrugernes præstationer til rådgivernes. Og stemningen i lokalet var højspændt, når dommerpanelet, en efter en, i bedste Vildmed-dans-stil hævede deres skilte og afgav deres point til de tre dystende rådgiverteams repræsenteret af hver deres rådgiver. Og det blev Peter K. Møller, LMO, som endelig - i et meget tæt opløb – slog sine to konkurrerende kolleger Vibeke Duchwaider og Mette Thorhauge fra hhv. SAGRO og LandboThy. De tre rådgivningsvirksomheder har alle modigt lagt hovedet på blokken og stræber mod at være bedst til at levere grovfoderrådgivning til deres mælkeproducenter. Hver af de tre rådgivningsvirksomheder har nedsat et tværfagligt team med flere medarbejdere inden for fagområderne planteavl, kvæg og økonomi, så der er mulighed for faglig sparing mellem kolleger. I sessionen Mød guldrådgiverne gjorde de tre team-repræsentanter på skift rede for de tiltag, som de hver især har sat i gang for at sikre effekt på bundlinjen hos udvalgte kunder. Men Peter K. Møller og hans team er på ingen måde sikret sejren. Uddelingen af førertrøjen i denne omgang var kun første etape i dysten, hvor evnen til at udpege indsatsområder og lægge en handlingsplan blev vurderet. Herefter følger anden og tredje etape, hvor hhv. den økonomiske forbedring og målbar rådgivning vurderes. I fjerde etape kåres den endelige vinder, som er det team, der har flyttet landmandens bundlinje mest. Resultatet af næste etape afgøres på Grovfoderekskursionen i juni måned. Vinderen af Rådgivermatchen kåres i slutningen af 2018, og præmien er en studietur til USA. /KIRSTEN MARSTAL FOTO: LOUISE NATHANSEN THUESEN SAGT UNDER DEBATTEN Dommerpanelet var tre medlemmer af Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift. Fra venstre er det Mikael Nørby-Lassen, Ribe, Michael Jensen, Hammel, og Per Warming, Aars. kvægNYT nr. 05/2017 | 7 DET FIK VI MED HJEM FRA KONGRESSEN Det mener deltagerne om kongressen Jeg synes, det var rigtig spændende at høre om overvågning i stalden om natten i indlægget Dyrevelfærd i eksisterende rammer. Der sker så meget, som vi ikke ser – fx at køerne mobber hinanden. Jeg skal helt sikkert hjem og snakke med min chef om, at det måske kunne være en god idé med overvågning, så vi kan gøre noget ved det. Jeg synes også, jeg fik meget ud af Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det. Vi vil gerne flytte vores nulpunkt, og nu har jeg set et godt værktøj, som vi kan bruge i det arbejde. Seth Knudsen, medhjælper, Thisted, 125 DH Det gjorde stort indtryk at høre om obduktion af køer i indlægget Dyrevelfærd og reduceret dødelighed. Det gik op for mig, at man mange gange bare gætter på årsagen, som så viser sig at være en anden. Og det er vigtigt at kende den rigtige for at kunne forebygge. I indlægget Det lykkedes – mere effektiv malkning blev det anbefalet at gå op på 900 ml i aftagning. På vores bedrift malker vi tre gange og kører med 400 ml i aftagning. Det skal vi have snakket om på vores bedrift, for det tror jeg, vi skal ændre på. Jens Christian Nielsen, Mols, 70 RDM Jeg fik meget ud af at høre om krydsningskalve og krydsningsindeks og om betydningen af at vælge de rigtige kødkvægstyre i indlægget Tjen penge og undgå bøvl – vælg de rigtige kødkvægstyre. Men jeg synes, at det sociale i forbindelse med kongressen er ligeså vigtigt som det faglige. Man møder nye kolleger og får snakket med de ’gamle’. Det er nogle hyggelige dage med en god stemning. Det skal vi huske at tage med ... Jacob Johanning, studerende på Jordbrugets Uddannelsescenter, Aarhus Jeg synes, det var spændende at høre indlægget Tjen penge trods stor gæld. At høre, hvordan de dygtige lægger en plan for bedriften og ved, hvor de vil hen – og følger op på den. Jeg skal helt sikkert hjem og lægge en plan. FOTO: SEGES Rasmus Lind, Brovst, 150 DH Mange har besvaret den elektroniske evaluering af kvægkongressen. Den er derfor et rigtigt godt redskab i forberedelsen af næste års kongres. 892 kongresdeltagere har svaret på den elektroniske evaluering, som vi sendte ud umiddelbart efter kongressen. Her er der både svaret på spørgsmål om kongressen som helhed, og de enkelte sessioner er blevet bedømt. Overordnet er der stor tilfredshed med kongressen. 88 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse. 3 pct. er mindre tilfredse, mens 1 pct. er utilfredse. På spørgsmålet om, hvordan man synes tilmeldingsproceduren fungerer, svarer 77 pct., at den fungerer godt, 18 pct. at den fungerer ok. For at undgå parkeringsbesvær inde i Herning var det muligt at benytte sig af shuttlebusser, som kørte i fast rutefart mellem Messecenter Herning og kongrescentret. 26 pct. af de adspurgte havde gjort brug af den mulighed. 78 pct. af dem mente, at shuttlebusserne fungerede rigtig fint. 16 pct. at de fungerede fint. Ingen vurderede, at der var lang ventetid. Gode bemærkninger Til mange af spørgsmålene var det muligt at tilføje bemærkninger. Det er der rigtig mange, der har gjort, og dem nærstuderer vi naturligvis, ligesom vi også nærstuderer de mange forslag, der er givet til næste års kongres. Alt i alt er evalueringen derfor et rigtigt godt værktøj, når vi skal forberede KvægKongres 2018. Derfor tak til de mange, som har svaret. En enkelt af bemærkningerne i evalueringen får lige afslutningsvis lov at komme med her: Har man kærlighed til køer, så er man på kvægkongres. /KIRSTEN MARSTAL De var på kongres ANTAL DELTAGER I år skulle man samtidig med sin tilmelding til kongressen angive sin baggrund for at deltage. På den måde får vi et godt indtryk af, om vi rammer kongressens målgruppe, nemlig kvægbrugerne. Og det tyder det på, idet ca. 1.500 ud af et samlet deltagerantal på 2.784 deltog fra bedrifterne plus 395 elever og studerende. Samtidig er det glædeligt, at også andre interessenter inden for sektoren besøger kongressen og beriger og nuancerer deltagersammensætningen. 883 221 234 157 395 52 161 233 40 22 39 135 212 2784 Mælkeproducent Driftsleder Ansat på bedrift Slagtekalve-/kødkvægsprod. Studerende/elev Praktiserende dyrlæge Rådgiver DLBR Medarb./rådgiver i privat firma Underviser Forsker Medarb. hos offentlig myndighed L&F/SEGES ansat Andet I alt KvægNYT udgives af SEGES, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T +45 8740 5000 REDAKTION Gitte Grønbæk (ansv.), [email protected], Lone Sylvest Søgaard, [email protected] (red), Kirsten Marstal, kfm@ seges.dk LAYOUT OG PRODUKTION Inger Camilla Fabricius, [email protected] GRAFIK Chr. E. Christensen, [email protected] FOTO (Hvor ikke andet er nævnt) LandbrugsMedierne KORREKTUR ElseMarie Pedersen, [email protected] ABONNEMENT OG ADRESSEÆNDRINGER Susanne Bach Frandsen, T 8740 5251, [email protected] ANNONCESALG Kirstine Svenningsen, T 8740 5311 [email protected] TRYK GP-TRYK & ZEUNER GRAFISK Oplag 4.000 hver 14. dag. Indholdet af kvægNYT må gengives med kildeangivelse. Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis SEGES’ holdning til de annoncerede produkter ISSN 1904-3597 (tryk) ISSN 1904-5212 (web). 8 | kvægNYT nr. 05/2017
© Copyright 2024