ALMENNYTTIG STRATEGI 2017-21 1 ELEMENTER I STRATEGIEN 1. Det almennyttige arbejde 2. Almennyttig målsætning 3. Succeskriterium 4. Problemer i fokus 5. Målgruppe 6. Børnesyn 7. Geografisk fokus 8. Arbejdsform 9. Rolle 10. Filantropiske redskaber 11. Værdiskabelse 12. En Håndsrækning 13. Principper for internt samarbejde i Egmont Fonden 14. Evaluering og opfølgning 2 1. DET ALMENNYTTIGE ARBEJDE • Egmont Fonden blev oprettet i 1920 • Egmont Fonden er Egmontkoncernens moderselskab • Under navnet Egmont drives medievirksomhed, mens Egmont Fonden også beskæftiger sig med at støtte almennyttige projekter til gavn for børn og unge • Denne strategi vedrører fondens almennyttige indsats i perioden 2017-2021 3 KLUMMETITEL – KUN 1 LINJE 2. MÅLSÆTNING EGMONT FONDEN ARBEJDER FOR AT SIKRE BØRN OG UNGE MOD NUTIDENS ”FATTIGDOM” – MANGEL PÅ LÆRING OG LIVSDUELIGHED DET BETYDER I PRAKSIS, AT… Alle børn og unge skal kunne læse, regne og skrive, når de forlader skolen. Og de skal have udviklet sociale og personlige kompetencer, der sikrer, at børnene og de unge er livsduelige. At de er i stand til at skabe sig et godt liv. 4 3. SUCCESKRITERIUM DET BETYDER, AT I 2030: I 2030 ER ALLE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE - Er alle elever uddannelsesparate efter grundskolens 9. klasse - Forventes alle elever at have en kompetencegivende uddannelse 10 år efter 9. klasse 5 4. PROBLEMER I FOKUS Egmont Fondens analyse af, hvad der svækker udsatte børn og unges læring og livsduelighed, viser, at de ofte er præget af et eller flere af nedenstående tre problemer. De tre problemer for udsatte børn og unge er vores afsæt for at skabe en blivende forandring for udsatte børn og unge. Problemerne er indbyrdes afhængige og påvirker hinanden. En investering i et af problemerne kan også bidrage til at afhjælpe de andre problemer. Fx vil en investering i styrkede forældrekompetencer potentielt også kunne afhjælpe aspekter af et barns læringsvanskeligheder eller bidrage til styrket selvværd hos barnet. DE ER I LÆRINGSVANSKELIGHEDER OG DERES LÆRINGSBEHOV IMØDEKOMMES I UTILSTRÆKKELIG GRAD DE HAR LAVT SELVVÆRD OG MØDES OFTE MED LAVE FORVENTNINGER DE KOMMER FRA HJEM MED UTILSTRÆKKELIGE FORÆLDREKOMPETENCER FOKUS OG SAMMENHÆNG GIVER STØRRE EFFEKT AF VORES INVESTERINGER 6 4.1 UTILSTRÆKKELIGE FORÆLDREKOMPETENCER PROBLEM DE KOMMER FRA HJEM MED UTILSTRÆKKELIGE FORÆLDREKOMPETENCER De voksne om barnet kan have svært ved at varetage barnets basale behov, lære børnene sociale og personlige kompetencer, eller at stimulere deres udvikling og læring. Al forskning viser, at barnets tidlige år har afgørende betydning for de sociale og personlige kompetencer, og for deres lyst og evne til læring. I dag er det som udgangspunkt kun sundhedsplejerskerne, der kommer i hjemmene, og der er svag kommunikation ml de faggrupper, der er i kontakt med småbørnsfamilier. Det betyder dels at forældrene kun får lidt rådgivning om at være gode forældre, og dels at en del af de sårbare hjem ofte ikke opdages. EGMONT FONDEN VORES ERFARING OG KOMPETENCER Vi har indtil videre overvejende haft et børnefokus, men ønsker nu også at have fokus på familien, fordi vi ved at arbejde helhedsorienteret kan skabe en større forandring. Det inkluderer bl.a. at arbejde med forældrene som målgruppe, øget opmærksomhed på den tidlige indsats, og nye samarbejder. Vores nye initiativ ”Småbørnsalliancen” er et første skridt i den retning. SÅDAN VIL VI SKABE FORANDRING De næste 5 år ønsker vi at bidrage til en markant forskel på området, der handler om utilstrækkelige forældrekompetencer bl.a. ved at: a) Indsamle og sprede viden. Vi vil opbygge en god forståelse af problemet, feltet, dets aktører og aktiviteter – viden, som vi vil dele med andre, for i fællesskab at drive forandring på feltet. b) Udvikle, støtte og udbrede indsatser, der klæder forældrene bedre på til at være gode forældre. ØNSKET FORANDRING Børn, der vokser op i hjem, hvor forældrene har utilstrækkelige kompetencer, bliver spottet tidligere, støttet og stimuleret til læring og livsduelighed. c) Støtte indsatser, der øger og formidler viden til voksne, der er tæt på de udsatte børn og unge. Det kan f.eks. være viden til forskellige faggrupper om, hvordan man identificerer og støtter udsatte børn og unge, der er vokset op med utilstrækkelige forældrekompetencer. d) Støtte initiativer, der styrker de personlige relationer for målgruppen, f.eks. i kraft af rollemodeller, mentorer eller voksenvenner. 7 4.2 LÆRINGSVANSKELIGHEDER PROBLEM DE ER I LÆRINGSVANSKELIGHEDER OG DERES LÆRINGSBEHOV IMØDEKOMMES I UTILSTRÆKKELIG GRAD Udsatte børn og unge har ofte læringsvanskeligheder, der fx kan være personligt, socialt eller fagligt betinget. Målgruppen er differentieret og rummer børn med diagnoser, med specifikke læringsproblemer, med generelle læringsproblemer, og børn og unge med sociale problemer. Situationen i dag er at børn og unge med læringsvanskeligheder ofte ikke spottes og hjælpes tidligt nok. Der er ofte utilstrækkelige kompetencer og ressourcer på området – fx i dagtilbud – og skolerne er ofte ikke tilstrækkeligt rummelige. EGMONT FONDEN ERFARING OG KOMPETENCER Vi har de seneste år arbejdet målrettet med læringsvanskeligheder og har allerede solid viden og erfaring – og har skabt en position på området. Vi har særligt skabt værdi for anbragte børn og har bl.a. lanceret signaturprojektet Lær for Livet, støttet spireprogrammet Læs for Livet og arbejdet med udvikling af nye metoder. SÅDAN VIL VI SKABE FORANDRING Vi har et solidt afsæt for at skabe mere forandring hvad angår læringsvanskeligheder, og gøre en forskel for nye målgrupper. De næste 5 år vil vi bl.a.: a) Prioritere indsatser, der bidrager til at udsatte børn og unge får faglige og sociale succesoplevelser, fx gennem intensive læringsforløb, hvor de får en oplevelse af, at de kan noget. b) Støtte indsatser, der skaber nye fællesskaber for børn med læringsvanskeligheder, og hvor de møder andre, der er i samme situation som dem selv, og opbygger nye relationer. ØNSKET FORANDRING Børn og unge med læringsvanskeligheder bliver systematisk screenet og identificeret, og de bliver støttet og stimuleret til læring og livsduelighed. c) Udvikle, afprøve og sprede ny viden og metoder for at screene og arbejde med læringsvanskeligheder. d) Fokus mod nye målgrupper, som fx unge ordblinde, hvor mange er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. e) Arbejde helhedsorienteret med læringsvanskeligheder og sætte ind over for børnenes omgivelserne, som fx skoler, plejefamilier. 8 4.3 LAVT SELVVÆRD PROBLEM DE HAR LAVT SELVVÆRD OG MØDES OFTE MED LAVE FORVENTNINGER Mange udsatte børn og unge har lavt selvværd og selvtillid, og har følelsen af ikke at kunne bidrage med noget eller have betydning for andre. De møder ofte lave forventninger fra omverdenen og det påvirker deres syn på dem selv. I dag er der kun er få aktører, der arbejder målrettet med at forbedre udsatte børn og unges selvværd. Nogle gør det ved at arbejde med succesoplevelser, andre ved at tilbyde kurser med fokus på fx personligt lederskab, selvindsigt og redskaber til at kunne begå sig. Selvværd er et begreb, der kan være svært at definere og arbejde med, måske fordi det kan føles uhåndgribeligt, og fordi der ikke er mange konkrete redskaber og metoder på området. EGMONT FONDEN ERFARING OG KOMPETENCER Egmont Fonden har de seneste år arbejdet noget med selvværd og har bl.a. støttet forskellige initiativer, der arbejder intensivt med at styrke selvværdet og at give redskaber til personlig ledelse, selvindsigt etc. – f.eks. Team Succes og True North. Vi har også støttet intensive læringsforløb, der giver børn og unge succesoplevelser og oplevelsen af at de kan noget. SÅDAN VIL VI SKABE FORANDRING Vi har allerede nogen erfaring på området og vil arbejde for at der kommer mere opmærksomhed og flere konkrete tiltag ift. selvværdsproblematikken. De næste 5 år vil vi bl.a.: a) Investere i at udvikle konkrete redskaber og metoder til at styrke selvværd og selvtillid, og derved bidrage til at det bliver et mere håndgribeligt felt at arbejde med. b) Prioritere arbejdet med at skabe stærkere personlige relationer. Det kan både være til voksne, der støtter børnene og rollemodeller, eller være børnefællesskaber, hvor de møder andre i samme situation. ØNSKET FORANDRING Børn og unge med lavt selvværd bliver støttet og får styrket deres selvværd og selvtillid. De får øget resiliens, selvforståelse og optimisme c) Støtte indsatser, der styrker de personlige og sociale kompetencer. Det kan f.eks. være evnen til at indgå i fællesskaber, at kunne begå sig, eller øget selvforståelse og hjælp til at acceptere sin historie d) Støtte intensive forløb, hvor børnene skifter miljø, oplever at blive set på en ny måde, få stillet krav, og at være en ressource 9 5. MÅLGRUPPE UDSATTE BØRN OG UNGE I RISIKO FOR IKKE AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE 10 5.1 BAGGRUND FOR VALG AF MÅLGRUPPE Det danske og norske samfund investerer massivt i børns trivsel og læring og langt hovedparten af børn og unge i de to lande har det godt. Via deres opvækst og skolegang udvikler langt de fleste børn de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til for at klare sig i godt i livet. Men: • 15 pct. af danske unge i alderen 3-19 år estimeres som udsatte eller marginaliserede1. • Hhv. 13,6 og 15 pct. af danske og 17,1 og 15 pct. af de norske 15-årige mangler ifølge seneste PISA-undersøgelse (2015) de matematik- og læsekompetencer, der kræves for at tage en uddannelse og klare sig på arbejdsmarkedet2. • Ca. 14 pct. af 9.-klasse årgangen fra 2015 i Danmark forventes efter 10 år ikke at have gennemført hverken en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse3. 1: SFI, Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2014. 2: PISA 2015 3: Undervisningsministeriets Profilmodel 11 9 6. BØRNESYN • Egmont Fonden ser børn som ligeværdige mennesker med rettigheder. Børn skal respekteres og høres. • Voksne har altid ansvaret for børns trivsel og skal sikre børns omsorg og læring. EGMONT FONDEN SÆTTER BARNET I CENTRUM – OG SKABER FORANDRING FOR OG MED DET ENKELTE BARN • Børn har styrker og vigtig viden at bidrage med både i forhold til deres egen udvikling og samfundets som helhed. 12 7. GEOGRAFISK FOKUS DANMARK Egmont Fondens almennyttige aktiviteter foregår primært i Danmark: • Vi investerer i hele Danmark • Vi investerer ikke i Grønland eller på Færøerne. NORGE En mindre del af Egmont Fondens almennyttige aktiviteter foregår i Norge: • Vi investerer på områder, hvor fonden har udviklet en særlig kompetence • Vi tilstræber synergi mellem den danske og den norske indsats • Vi investerer, hvor der er behov. 13 8. ARBEJDSFORM 6.Sådanforstårviproblemerne • Vi har et helhedsorienteret fokus, hvor vi både arbejder med barnet og med familien, fordi vi kan skabe størst forandring ved også at fokusere på forældrene VI INVESTERER KAPITAL, VIDEN OG NETVÆRK FOR AT SKABE EN VARIG FORBEDRING AF UDSATTE BØRN OG UNGES LÆRING OG LIVSDUELIGHED • Vi sætter særligt ind med en tidlig indsats, fordi al forskning viser, at her skaber investeringerne den største værdi • Vi prioriterer at engagere civilsamfundet og frivillige kræfter for at skabe en vedvarende forandring • Vi har barnet i fokus og arbejdet målrettet med børneinddragelse • Vi ejer ikke problemer eller deres løsning. Vi ønsker at have en samarbejdsorienteret rolle, hvor vi er katalyserende og driver en positiv forandring. Vi arbejder for at øge investeringerne og øge effektiviteten på feltet. 14 8.1 VI GEARER VORES ALMENNYTTIGE INVESTERINGER KAPITAL: Bevillinger og bevillingsadministration STØRST MULIG VÆRDI AF FONDENS ALMENNYTTIGE AKTIVITETER VIDEN: Kompetencer og viden internt i fonden og hos eksterne samarbejdspartnere NETVÆRK: Bevillingsmodtagere og andre samarbejdsog dialogpartnere 15 9. ROLLE Egmont Fondens rolle har udviklet sig igennem årene. Vi kombinerer uddelinger med en mere igangsættende og drivende rolle. Igennem de senere år har vi fortsat bevæget os mere mod det sidste. Egmont Fonden UDDELENDE Billede af deltagende børn fra NEST-programmet - et læringsprogram for børn med autismespektrum forstyrrelser – som Aarhus kommune med en donation fra Egmont Fonden har hjemtaget fra USA. DRIVENDE Billede af børn, der er med i Egmont Fondens signaturprojekt Lær for Livet – et læringsprogram for anbragte børn - der er udformet og igangsat af Egmont Fonden. 16 10. FIILANTROPISKE REDSKABER DONATIONER: Risikovillig afprøvning og udvikling af nye indsatser eller skalering og spredning af afprøvede indsatser PARTNERSKABER: Dagsordensættelse og udrulning af større, ofte flerstrenget indsats i tæt samarbejde med en eller flere organisationer SIGNATURPROGRAMMER: Nyskabende indsatser initieret af fonden, der imødekommer uadresserede behov hos udsatte børn og unge SPIREPROGRAM: Risikovillig kapital til kapacitetsopbygning af aktører VI BIDRAGER TIL PROBLEMLØSNINGEN MED FORSKELLIGE OG TILPASSEDE FILANTROPISKE REDSKABER HÅNDSRÆKNING: Direkte økonomisk støtte, som understøtter barnets læring og livsduelighed SYNLIGHED OG NETVÆRK: Dagsordensættelse og understøttelse af samarbejde og videndeling VIDEN OG ANALYSE: Vidensbasering af støtten til udsatte børn og unge 17 11. VÆRDISKABELSE Egmont Fonden skaber værdi gennem sine almennyttige aktiviteter ved at: …udvælge gode investeringer, kvalificere dem og styre dem effektivt Egmont Fonden skaber værdi på samfundsniveau ved at bidrage til at: … skabe synlighed om behovet og mulighederne for at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed … øge udsatte børn og unges læring og livsduelighed i Danmark og Norge – så alle unge i 2030 er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Egmont Fonden skaber værdi på globalt plan ved at understøtte FN‘s bæredygtighedsmål indenfor uddannelse og ved at: … sikre inkluderende kvalitetsuddannelse og fremme livslang læring for alle …udvikle, udbrede og forankre metoder med effekt i forhold til at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed 18 11.1 PERFORMANCEMÅL STYRINGSMÅL 1.Egmont Fonden samarbejder med centrale aktører på området om at skabe en blivende forbedring af udsatte børn og unges læring og livsduelighed SYNLIGHEDSMÅL 8. Egmont Fonden skaber synlighed om behovet og mulighederne for at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed EFFEKTMÅL 12. Egmont Fonden udbreder og forankrer løsninger med dokumenteret effekt 2. Egmont Fonden styrker effekten af sine investeringer vha. viden 3. Egmont Fonden styrker effekten af sine investeringer vha. netværk 4. Egmont Fonden tager udgangspunkt i barnets perspektiv og inddrager børn og unge 5. Egmont Fonden styrer sin portefølje af investeringer effektivt 6. Egmont Fondens enkeltstøtte udgør ca. 10 pct. (1) af fondens årlige, almennyttige budget 7. Egmont Fondens støtte til forskning udgør højest 25 pct. (2) af støtten i strategiperioden. 9. Egmont Fonden optræder som en troværdig og indflydelsesrig (3) aktør på børne- og ungeområdet 10. Egmont Fondens almennyttige aktiviteter påvirke medarbejdernes syn på Egmont som arbejdsplads i positiv retning. 11. Egmont Fonden formidler barnets/den unges perspektiv og behovet for børne- og ungeinddragelse . 13. Egmont Fonden når de rette modtagere med enkeltstøtte og uddeler enkeltstøtte til glæde og gavn for modtagerne 14. Egmont Fonden udbreder og forankrer metoder til børneinddragelse. 19 12. EN HÅNDSRÆKNING Fundatsbestemt enkeltstøtte: • Under navnet En Håndsrækning uddeler fonden direkte økonomisk støtte til udsatte børn, unge og familier • Støtten udgør ca. 10 pct. af fondens årlige, almennyttige budget • Der kan gives max. 10.000 kr. om året pr. voksen i en familie. • Støtten uddeles gennem en række partnerorganisationer i Danmark og Norge, som o Er velfungerende organisationer i direkte kontakt med de udsatte familier, børn og unge o Har erfaring i at foretage en vurdering af børn og unges sociale behov o Supplerer håndsrækningen med mere langsigtet hjælp-til-selvhjælp. 20 20 13. PRINCIPPER FOR INTERNT SAMARBEJDE I EGMONT FONDEN Samarbejde mellem Egmont Fondens medievirksomhed og almennyttige virke foregår med udgangspunkt i fire principper: 1. Egmont støtter ikke almennyttigt for at tilgodese Egmonts kommercielle aktiviteter 2. Egmonts medievirksomheder kan bidrage med idéer til almennyttige aktiviteter 3. Samarbejde mellem støttemodtagere og Egmonts medievirksomheder er ikke afgørende for fondsstøtte 4. Den almennyttige virksomhed kan tilbyde bevillingsmodtagere kontakt til Egmonts medievirksomheder, hvis det er relevant ift. implementerings- og driftsfasen af et projekt Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond, der driver medievirksomhed og almennyttigt virke. Hvert år går en andel af overskuddet i medievirksomheden til almennyttige formål I perioden 1920-2017 er det blevet til ca. 2,8 mia. kr. omregnet til 2017-kr. Egmont Fonden ønsker at skabe synlighed omkring indsatsen: • Internt for Egmonts medarbejdere og påvirke deres syn på Egmont som arbejdsplads i positiv retning • Eksternt for at skabe synlighed om Egmonts samlede virksomhed og samfundsmæssige medansvar 21 14. EVALUERING OG OPFØLGNING Revision på baggrund af evaluering og samfundsanalyser Udformning af almennyttig strategi for 2017-2021 og delstrategier, inkl. Performancemål og KPI’er 4. STRATEGIREVISION (act) 3. OPFØLGNING (check) Løbende opfølgning på resultater i interessentanalyse, Egmont People Survey, evalueringer og målinger blandt bevillingsmodtagere 1. PLANLÆGNING (plan) 2. IMPLEMENTERING (do) Løbende investering og synliggørelse af resultater 22 14.1 PRINCIPPER FOR OPFØLGNING Opfølgningen på og målingen af fondens performance vil blive styret af følgende tre principper • Vi vil kun måle der, hvor det er nødvendigt, og hvor det skaber værdi • Den indsamlede viden vil blive offentliggjort til gavn for feltet • Vi vil have en differentieret tilgang, hvor vi tilpasser omfanget og udformningen af målingen efter bl.a. investeringens form og størrelse og bevillingsmodtagernes kapacitet. Vi følger op på initiativ-, portefølje- og samfundsniveau. 23 14.2 VI FØLGER SAMFUNDSUDVIKLINGEN Analyse hvert 5. år belyser udviklingen på samfundsniveau i forhold til: • Omfanget og kvaliteten af samfundets investeringer i udsatte børn og unges læring og livsduelighed. • Status for og udvikling i udsatte børn og unges læring og livsduelighed • Udsatte børn og unges inddragelse i egen sag og deres deltagelse i politikudvikling Analyseresultaterne vil blive formidlet til hele feltet 24
© Copyright 2024