Sparringspartner

Fremtidens sparringspartner på økonomi og strategi
til danske landmænd!
SAGRO Økonomi & Strategi
Er du motiveret for at give danske landmænd sparring på deres økonomi, samtidig med at du udfordrer landmanden på hans strategi?
Kan du lide en hverdag, hvor du selv planlægger dine opgaver med stor fleksibilitet og plads til både familie og karriere?
Er du dygtig og har lyst til at lære endnu mere?
JA, så har vi drømmejobbet til dig!
Økonomi & Strategi i Herning og Holstebro søger en kollega, der har lyst til at indgå i et energisk, frisk team, hvor vi glade og med smil på
læben kæmper for vores landmandskunder. Du skal være en holdspiller, fordi vi tror på, at når vi har det godt med hinanden, så er det bare
sjovere at gå på job. Vi mener selv, at vi har Danmarks bedste arbejdsplads, og det skal vi blive ved med!
Vores omgangsform bygger på, at vi har tillid til hinanden, så du får ansvar for at varetage din egen hverdag. Vi tror på det hele menneske, så
familie og arbejde skal gå hånd i hånd. Det har vi meget respekt for!
Dine opgaver:
• Strategisk sparring og opfølgning på handlingsplaner
• Sparringspartner for dine kunder på deres udfordringer
• Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgninger
•Investeringsberegninger
• Sparring på valg af finansieringsløsninger
• Analyse af årsrapporter mv.
• At sprede glæde på kontoret sammen med os andre
Hvad forventer vi af dig?
Du skal være intelligent, så vi kan udvikle dig yderligere, og du skal ikke mindst have gåpåmod. Du får en stejl indlæringskurve med god oplæring, så vi sikrer, at du er 100 % rustet til at møde kunderne. Du skal være fleksibel, og du vil blive mødt med fleksibilitet. Du skal være klar
til at udfordre kunder, så de flytter sig økonomisk og strategisk. Du skal have det særlige glimt i øjet, der giver den specielle karisma/x-faktor, der gør at man følger dine råd.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og du har base på vores kontor i Herning eller Holstebro (det er op til dig). Du skal forvente, at en del af din tid
vil gå med møder hos kunder primært i Midt- og Vestjylland. Vi har ingen præferencer til din uddannelsesmæssige baggrund, men du skal
have bestået en mellemlang uddannelse. Kendskab til landbrugsbranchen er en fordel, men bestemt ikke et krav.
For yderligere info: Kontakt afdelingsleder Jacob Hvalkof, tlf. 4043 7202 eller mail [email protected] .
Arbejdsted: Herning/Holstebro
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, og ansætter når vi finder den rigtige.
Du kan ansøge stillingen HER
SAGRO er landets største rådgivningsselskab med ca. 475 medarbejdere, der servicerer kunder i landbruget og
det øvrige erhvervsliv. I rådgivningshuse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg har vi højt kvalificerede rådgivere
inden for alle landbrugsmæssige og erhvervsmæssige forhold.
SAGRO er en fusion mellem Jysk Landbrugsrådgivning og Heden & Fjorden.
Læs mere på www.sagro.dk