her’ude Til alle jordbrugere Orientering fra Nordvestjysk Erhvervsrådgivning Juni 2013 Kriserådgivning - det er træls! Af konsulent Ole Skifter Der er virkelig surt at være økonomisk rådgiver (konsulent), når opgaven er kriserådgivning. I 2012 har mælkeproducenterne haft det særlig hårdt, og en konsolidering på minus 1.000.000 kr. eller mere har været realistisk for mange. Det er et stort minus, men man bør huske, hvordan situationen er opstået. Mælkepriserne faldt i 2012, og det har givet ca. 33 % af den negative konsolidering. Bedre er det så ikke blevet af, at majshøsten i 2011 og 2012 har været noget under normal niveau, ja for mange var 2011 høsten katastrofal og 2012 dårlig. Det har betydet yderligere 33 % af den negative konsolidering. Højere renter og bidrag Derudover er renten i pengeinstitutter steget markant, og det samme gælder administrationsbidraget til kreditforeningen. Vi har fået at vide, at pengeinstitutterne jo har hævet renten for kunder med negativ konsolidering og endnu værre, hvis der også er negativ formue. For når en bank yder risikovillig kapital, er renten høj. I dette nummer: Økonomisk barometer 2 Recession skyldes velstand 2 Generationsskifte er blevet vanskeligere 3 Bedre råvarepriser 3 Nye muligheder for fritidsbolig på landet 4 Dette forstår vi selvfølgelig godt, men det er jo da at træde på en mand/kvinde, der ligger ned. Men som vi nu har set det, så kæmper alle i krisetider for overlevelse. Renteforhøjelse har vel ca. taget 25 % af den negative konsolidering. En anden ting, vi har set, har været voldsomt stigende rådgivningsudgifter, som følger med til analyser og optimering af bedriften. Typisk min. 10 % af det negative konsolideringsbeløb. Lægger vi disse tal sammen, så ville vi kunne have opnået et lille positivt resultat. Fedesvin koster for lidt Producenter af fedesvin har også haft et hårdt år, hvor det har været vanskeligt at tjene til plus på bundlinjen. De ”rigtige” kornpriser på 150 kr. pr. 100 kg betyder, at et slagtesvin skal op at koste 13 kr. pr. kg før økonomien hænger sammen. Danish Crown piver over faldende slagtninger og de mange grise, der sendes ud af landet. Dette klynkeri kan vi ikke bruge til noget, da landmanden jo gør dette af simpel nødvendighed. Det er nu på tide, at der kommer professionel ledelse i både DC og Arla. Det er for disse selskaber ingen undskyldning at sige, at de ikke kan få en bedre pris i afsætningen.Vend blikket mod Copenhagen Fur (CFC) og få indblik i, hvad aggressiv markedsføring kan betyde, sammen med en meget professionel ledelse. Lige nu hæver f.eks. Campina igen mælkeprisen til nu ca. 3 kr. pr. kg mælk.Vi har ikke længe set Arla være foran i prisdannelsen. Det er samtidigt meget tankevækkende, at vore andelsselskaber bruger mange af landmændenes penge på at ekspandere i en tid, hvor de kæmper for overlevelse. Smithfield koncernen (slagteri m.m.) i USA er nu solgt til kineserne for et kæmpebeløb. Hvad med at gøre det samme herhjemme, så landmændene kan få penge ind i en tom kasse? Det drejer sig jo om overlevelse. Hvad er fordelene ved stordrift? Samtidig kan det godt irritere mig at se i pressen, at der stadig tales om stordriftsfordele i Danmark. Jeg forstår ikke helt dette. Når jeg ser regnskaberne for 2011 og 2012, så er det absolut ikke de største produktionsenheder, der tjener mest – tværtimod. Stordrift kan give besparelser på indkøb af foder og andre fordele, men Danmark er altså et lille land, hvor det er uhyre svært at samle 300-500 ha jord i et nærområde. Derfor ser vi nu, at flere med ”store” arealer bruger mange timer på transport. Samtidig er den danske befolkning i bund og grund ikke til storlandbrug. I befolkningens øjne er bønder nogle, der kun tænker på profit, og som generer trafikken med store maskiner, der også lugter. Og i pressen ser de, at etik, dyrevelfærd og natur ikke har landmandens interesse. Det kræver mange år at få ændret denne holdning. Vi skal derfor ikke tale om stordrift, men en for alle landmænd fornuftig stor bedrift, der er tilpasset den enkelte landmands evner og formåen. Ferielukning Kontoret holder sommerferie i uge 28 og uge 29, fra mandag den 8. juli til og med søndag den 21. juli. Er der noget meget presserende, kan jeg evt. træffes på mobil 4018 4222. Vi ønsker alle en god sommer! Ole Skifter 2 her’ude Juni 2013 Det økonomiske barometer Af Ole Skifter På et informationsmøde hos Demetra, Silkeborg, har jeg lige fået følgende analyser: Aktiemarkedet Her har vi de seneste måneder set store aktiestigninger, men der er stor risiko for et større kursfald i efteråret, og først i 2016-2017 vil vi se varige kursstigninger. Demetras analyser viser, at aktier kører i 17 års cyklus, hvor vi i 2000 gik ind i en cyklus med vandrette kurser. Herefter kommer der så i 2016-2017 en 17 års periode med stigende kurser. ter og realkreditselskaberne likviditet, altså de får flere penge ind, end de udlåner. På et tidspunkt vil de derfor få en så stor ophobning af penge, at de skal til at ændre deres udlånspolitik/strategi. Ser vi tilbage til krisen i 1920-1930’erne, så var tendensen den samme, og i slutningen af 1930’erne kunne man pludselig låne penge igen. Renten Følger som bekendt aktiekursen, hvorfor vi ingen rentestigning vil se de næste 5 år, hvor aktiekurserne er i fald eller stilstand. Betingelsen for en rentestigning er, at der igen skal gang i beskæftigelsen, og så længe vi har en stor arbejdsløshed, vil renten være lav. Selvfølgelig vil den svinge lidt, men niveauet vil være lavt, så først i 2018-2020 kan vi forvente en mærkbar rentestigning. 60-årige obligationer Efter kriseårene i 1920-1930’erne kom der 60-årige obligationer på markedet, da renten jo også dengang var lav, og udviklingen var stagneret. Inden for en overskuelig fremtid har vi derfor gode muligheder for igen at få 60-årige fastrentelån, da disse obligationer vil være attraktive for investorer, der i en længere periode har oplevet et meget lavt renteniveau, og for låntagere vil 60-årige lån være et gode, da den lange løbetid giver lav afdragsprofil. Dette vil virkelig være en stor hjælp for mange gældstyngede borgere i Danmark. 60-årige obligationslån på kontantlånsbasis med en pålydende rente på 2,5 % p.a. er derfor ikke mere utænkeligt. Likviditet I krisetider som nu er det vanskeligt at låne penge, og derfor samler pengeinstitut- F1-renten: Den nuværende F.1 belåning skal derfor fortsættes, uanset at der nu kan hentes 30-årige kreditforeningslån ud fra 3 % 30-årige obligationer, men med en F.1-rente på 0,5 % og ingen nævneværdig rentestigning i sigte, så er et F.1-lån absolut den bedste løsning her og de næste år. Euro-fremtiden Eurolandene kæmper i stort tal for overlevelse, og selv Tyskland har recession hængende over sig. I Tyskland skal der være valg til efteråret, og her kan et stort emne nemt blive, hvor meget Tyskland fremover skal være ”lokomotiv” for Europa. Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at det er Angela Merkel og tyskernes mange penge, der har hjulpet Euro-samarbejdet igennem en meget stor krise! Går Tyskland ind i en recession omkring nytår og frem i 2014, så kan konsekvensen heraf blive at Euro-sammenbrud. Dette kan betyde, at mange af de nuværende svage Eurolande må trække sig ud af Euroen, så kun de stærke nordeuropæiske lande vil stå tilbage i Euro-samarbejdet. I værste fald kan Euroen kollapse, men så vil der formodentligt opstå et andet valutasamarbejde. For dig med Eurolån er jeg ikke nervøs, da jeg ikke ser en faretruende risiko, heller ikke ved eventuel Euro-kollaps! Recession kommer af velstand Clement Juglar har udtalt: ”Den eneste årsag til recession, det er velstand”. Dette udsagn kan vi jo nu alle se, er rigtigt! Den økonomiske optur, vi så i 00'erne, var alt for opskruet! Alt var optimistisk og næsten alt var muligt, og nu får vi regningen! De mange her’ude Udgiver:Nordvestjysk Erhvervsrådgivning, Holstebro Redaktion: Konsulent Ole Skifter (ansh.) Redigering og layout: Journalist Jens Utoft Profi Kommunikation, Skive Tryk: Centraltrykkeriet Skive, A/S ISO 14001 Miljøcertifikat Papir: Cyclus Print Oplag: 6.700 stk. Jubi-investores fald har betydet enorme tab i pengesektoren.Vi har jo set islændinge opkøbe for enorme summer og flere danskere blive meget rige på rekordtid, og så herefter se de fleste af disse personer gå helt ned. Hvem betaler for alt dette? Ja det ser vi nu, det er den almindeligt borger. Hvordan betaler han/hun så! Vi betaler i form af højere rente, lav inflation, fald i pensionsopsparingen og stor arbejdsløshed. Alt er ”sort i sort”, og gode ideer og initiativer kan ikke føres ud i livet. Dette giver recession, altså at væksten i landet bliver negativ. Her er Japan et godt eksempel, i mange år var Japan det teknologiske vidunder, og beskæftigelsen i top. Velstand betyder, at folk lever længere, og dette betyder øgede statsudgifter. Når så velstand, beskæftigelse og landets økonomi falder voldsomt, så står man tilbage med øgede statslige udgifter. Dette problem står Kina formodentligt overfor inden for en overskuelig fremtid. Undersøgelser viser, at Kina er på vej til at får en meget stor pensionistbefolkning, som staten skal sørge for. Tidligere har der ikke været noget i retning af folkepension. Dette klarede man internt i familien, altså børnene tog sig af forældrene. Men i et moderne samfund er dette ikke muligt, og så bliver det en samfundsudgift. Kinas udfordring Kina står derfor overfor en kæmpe udfordring med flere hundrede millioner pensionister. Konsekvensen heraf kendes ikke, men kan godt give anledning til frygt. Ingen tvivl om, at købet af Smithfield er den kinesiske regerings forsøg på nu og fremover at sikre det nødvendige behov for fødevarer til en befolkning, der ønsker en fortsat stigende levestand. Dette må derfor gerne munde ud i bedre afsætningsvilkår og højere afregningspriser til danske landmænd. Ole Skifter Juni 2013 her’ude 3 Generationsskifte er vanskeligt Antallet af ældre danske landmænd er stort, og der er derfor behov for en politisk håndsrækning til generationsskifte. Efter YJ-lånets ophør 31/12-2011 har det næsten været umuligt for unge landmænd at købe en gård i fri handel. Overvejende ser vi kun handler, hvor det er nabolandmanden, der er køber. Samtidig er der nu utroligt mange ejendomme, der er sat til salg, men ofte er det tvangssalg, og det er kun sådanne ejendomme, unge landmænd kan købe, da finansieringen her er afklaret. Problemet for den unge landmand er ved sådanne tvangssalgsgårde, at de er belånt med mere end 60-70 % kreditforeningslån. Dette betyder, at der de næste år frem ikke er store muligheder for at tillægsbelåne i kreditforeninger, f.eks. til staldudvidelse. Samtidig har den unge landmand købt gården med ”lille” udbetaling og derfor er gården 100 % belånt. Det betyder derfor, at det er vanskeligt at få bevilget tilstrækkelig stor kassekredit til at få en tvangssalgsejendom op at køre igen. Alle rådgivere ved, at en tvangssalgsejendom i 80 til 90 % af tilfældene ikke er på optimal produktionsniveau, og derfor kræver opstarts-/indkøringskapital. Vækstkautionslån Der er mulighed for Vækstkautionslån, altså statsgaranterede lån, men dette er til høj rente og med kort løbetid, altså indtægtskrævende lån, og derfor ikke en fordelagtig løsning. Der er altså virkelig behov for, at vi politisk får bedre lånemuligheder, a la YJ-lån, hvor staten ikke kræver høj risikorente. Som jeg nævner andetsteds, er det ikke nabosammenlægninger, vi har brug for. Et affolket landdistrikt gavner ikke, og unge landmænd bør have mulighed for at starte på mindre landbrug, der er i en overskuelig prisklasse. Al start er vanskelig, og derfor er Bedre råvarepriser Mælk: Der er gode udsigter for stigende mælkepriser. Efterspørgslen efter mælkepulver er stor, og kinesernes efterspørgsel efter kvalitetsmælk betyder, at der må være basis for flere kommende prisstigninger i afregningen til mælkebønderne. Svinepriser er mere problematiske, da vi ikke, som ellers forventet, har set en prisstigning på svinekød her inden sommer. Forhåbentlig er det en forsinkelse, men en del tyder på, at den forventede prisstigning kan lade vente på sig. Kornpriser: Prisen på soja er tilsyneladende ikke faldende. Hvedeprisen har været faldende, men er igen gået op. Da kornprisen følger soyaprisen, forventer jeg ikke en lav kornpris. Senest har jeg hørt, at foderstofferne nu betaler 160 kr. pr. tdr. hvede i høst, så mon ikke vi vil se et niveau som sidste høstår. Minkpriser: Igen på seneste CFC-auktioner så vi stigende priser. Alle spørger nu, hvor længe dette kan fortsætte. Ingen kender svaret, men den tid, der er gået godt, skal nydes. Husk blot ikke kun at investere i mink. Afdrag gæld og invester i alternative indtjeningsmuligheder. Det er vigtigt, at have flere indtjeningsmuligheder, så der er flere ”heste at trække på”. Oksekød: Produktionen af fedekalve er en vanskelig produktion og økonomisk meget krævende. Kun de færreste formår at skabe en indtjening ved produktionen af oksekød. Afregningsprisen på oksekød er det seneste steget mærkbart, men det er foderomkostningerne også. Vedr. landbrugsproduktion, så er omkostningerne steget mærkbart pga. miljø- og husdyrreglementer. Der er nu pålagt danske landmænd så mange byrder og forpligtelser, at det er umenneskeligt. Jeg forstår godt, at mange landmænd nu siger stop og i protest nægter at overholde 10-meter bræmmer. Det er simpelthen grotesk, at et sådant lovforslag kan sættes i værk uden gennemgribende analyser! Landmandens største problem er, at han intet selv må bestemme, og at samfundet og vore politikere tror, at de danske bønder kan betale og lægge naturen til for de danske borgere. Husk lige, at ejendomsretten er ukrænkelig ifølge grundloven, og vil samfundets borgere kræve noget af landmanden og dennes arealer, så må man betale. Sådan forventer enhver parcelhusejer det også på sin grund. Ole Skifter det en bjørnetjeneste at give en ung landmand mulighed for at overtage en 100 mio. kroners ejendom. Der er bygget mange stalde i Danmark de senere år, så der må være mulighed for, at en ung landmand kan finde en ”startgård”. Hermed mener jeg en overskuelig ejendom, som han så senere kan afhænde med fortjeneste og så købe drømmeejendommen. Jeg ved godt, at dette ikke her og nu evt. opfylder den unge landmands drømme, men som vi nu har set det, så er det absolut ikke en ønskværdig tilværelse at sidde på en gård på pengeinstitutters præmisser. Den nuværende økonomiske krise vil sætte sine spor i mange år frem, og det vil fremover i en rimelig lang periode blive vanskeligt at låne penge til dækning af underskud. Derfor må ”nye” landmænd ikke sætte sig for hårdt økonomisk. Ole Skifter Digital postkasse til alle virksomheder Som et led i det offentliges digitaliseringsstrategi skal alle virksomheder pr. 1. november have en digital postkasse for at kunne modtage post fra det offentlige. I løbet af 2013 vil man modtage et brev om at man skal oprette en digital postkasse. Til dette skal man bruge sin virksomheds medarbejder signatur. Det er meningen, at man også skal sende breve til offentlige myndigheder ad denne vej. Derfor er det for os som rådgivere yderst vigtigt, at vi på jeres vegne må oprette et medarbejdersignatur, så vi i sager kan repræsentere jer, og lave korrespondance ad denne vej. Man skal være opmærksom på at breve, sendt til såvel et CVR-nummer som et CPR-nummer på denne måde har samme retsvirkning som et alm. brev. Det er vores erfaring, at såvel myndigheder som finansieringspartnere og andre virksomheder efterhånden benytter disse digitale løsninger. Derfor er det vigtigt for os at kunne hente disse ting. Hvis vi ikke allerede har medarbejdersignatur til din virksomhed, skal vi opfordre til at, I retter henvendelse til os. For borgere er overgangen til tvungen digital postkasse 1. november 2014. Michael Bjerregaard 4her’ude Kontorets personale Nordvestjysk Erhvervsrådgivning tæller følgende medarbejdere: Ole Skifter, agronom (Investeringsplanlægning, handler, gældssanering og landboret m.v.) Anders Poulsen, agronom (Skatterådgivning/skatteopgørelser dødsbobeskatning m.v.) Palle Jepsen (H), cand. jur. (Handler, kontrakter, gældssanering, økonomi/jura, testamenter, retssager og boopgørelser.) Kjeld Olsen, cand. agro. (Regnskab, driftsøkonomi, budget, skat) Keld Kaalund, revisor (Regnskab, selskaber, personale, skat) Gunnar Poulsen, revisor (FRR) (Regnskab, selskaber, skat) Michael Bjerregaard, jordteknolog/ revisor (Regnskab, driftsøkonomi, budget, skat) Karin Birkkjær Madsen, revisor (Regnskab, sociale opgaver, skat) Assistenter: (Bogføring, moms, årsafstemning) Bethina Larsen Mette Møller Andersen Jette Sandkvist Adresse og telefon Bisgården 2, 7500 Holstebro Tlf.: 9784 0044 Fax.: 9785 2255 Mail: [email protected] Webside: www.erhvervsraadgiverne.dk Kontortider: Mandag – Torsdag: 8.00 - 16.00 Fredag: 8.00 - 15.30 Andre ydelser Ole Skifter er udpeget som særlig sagkyndig til bl.a. udfærdigelse af moderniseringsansøgning, dyrevelfærd m.v. Garantiordning Kontoret er medlem af FDR, Foreningen af Danske Revisorer. Det betyder, at Nordvestjysk Erhvervsrådgivning er omfattet af en garantiordning. juni 2013 Lokal erhvervsrådgivning Nordvestjysk Erhvervsrådgivning har indgået en samarbejdsaftale med Holstebro Erhvervspas, der er et lokalt vækstinitiativ på erhvervsfremmeområdet i Holstebro kommune. Formålet er at yde rådgivning til iværksættere og åbne mulighed for, at disse kan modtage gratis rådgivning og hjælp til at få vurderet og udarbejdet en kvalificeret og bæredygtig forretningsplan. Forudsætningen for at modtage rådgivningen er, at iværksætteren, bliver forhåndsgodkendt af STARTVÆKST Holstebro - et såkaldt Erhvervspas, der giver den pågæl- dende ret til at modtage 10 timers gratis erhvervsrådgivning. NE har i mange år praktiseret en sådan rådgivning til iværksættere. Det vil vi fortsætte med, uafhængigt af Erhvervspas-ordningen, idet vi ser det som et af vore mål at hjælpe personer, der går med et ønske om at starte virksomhed, til at realisere planerne. Går du, eller nogen du kender, med planer om at starte selvstændig virksomhed, så kontakt os for et uforpligtende møde på tlf. 9784 0044. Ole Skifter Nye muligheder for fritidsboliger på landet Hvis du kunne tænke dig at tilbringe fritid og ferier i landlige omgivelser - eller hvis du selv er ejer af en ubenyttet helårsbolig, så er der godt nyt. En lovændring pr. 1. maj giver nu kommunerne mulighed for nemmere at tillade, at helårsboliger kan bruges som fritidsbolig. Begrebet hedder flexboliger og betyder, at ejeren ikke er bundet af bopælspligt, selvom der er tale om en helårsbolig. Ordningen udvider begrebet ”fritidshus” en hel del. Og for dem, der er tiltrukket af højt til himlen og udsigt til marker, men som ikke kan få en hverdag til at hænge sammen med lang transporttid, er der nu mulighed for at købe en relativ billig bolig og bruge den i fritid og ferier. En flexbolig kan også være en mulighed for at prøve at bo på landet, inden man tager det store skridt. Hos EDC forudser man, at den nye lov om flexboliger kan gøre det lidt nemmere at sælge huse på landet, idet flere vil få mod på at kaste sig ud i nye eventyr. Et hus på landet vil ofte være billigere end almindelige fritidshuse, så det kan også være mere økonomisk overskueligt at realisere, i forhold til et dyrere fritidshus. Kommunen skal godkende Baggrunden for de ændrede regler er, at landdistrikterne gennem de senere år har været præget af stor fraflytning til fordel for byområderne. Håbet er, at flexboligerne kan være med til at øge væksten i landdistrikterne og modvirke at boligerne i disse områder står og forfalder. For at kunne gøre brug af de nye muligheder skal ejere – både nuværende og kommende – af helårsboliger ansøge kommunen om, at bruge deres helårshus til fritidsformål. Opnår man tilladelse, har man samtidig ret til på et senere tidspunkt at vende tilbage til helårsbeboelse. Tilladelsen er personlig og en eventuel ny ejer skal derfor igen søge kommunen om tilladelse. EDC oplyser, at interesserede huskøbere kan anmode kommunen om at tilkendegive, om den vil tillade anvendelse som flexbolig, inden man beslutter sig for at købe en bestemt bolig. Man har dog ikke krav på, at få tilladelse før et køb/salg, ligesom kommunalbestyrelsen ikke er bundet af sin tilkendegivelse. EDC minder i den forbindelse om, at håndværkerfradraget også gælder for flexboliger, hvis der skal foretages istandsættelser i eller på flexboligen.