P R E S S E M E D D E L E L S E Gratis i Musikhuset i marts Hver måned er der masser af gratis glæder i Musikhuset. Marts måned er ingen undtagelse, hvor det vrimler med alt fra loppemarked til stærke koncerter med danske og internationale navne. Trio Zenobia Zenobia er veletablerede fortolkere af den danske sang, salme- og visetradition. De tre kvinder, der alle oprindeligt kommer fra området nær Egtved, har spillet hundredvis af koncerter siden 2007. Trioens koncerter er musikalske oplevelser bundet sammen af fortællinger om sangene, refleksioner om at leve et liv i nutiden med de gamle sange som soundtrack og om balancen mellem fortolkning og bevarelse. Zenobia har været nomineret til to Danish Music Awards. Første gang for debutalbummet Midnat i 2008 og til årets traditionspris i 2013. Trioen består af sangerinden Louise Støjberg, harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensen og pianist Charlotte Støjberg. LØRDAG D. 11. MARTS KL. 13.00 – TRIO ZENOBIA ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS MUSIKHUSET CAFÉSCENEN - FRI ENTRÉ Flagstangsmarked Det vrimler med guld fra gemmerne, når Flagstang Markeder indtager alle afkroge af Musikhusets Foyer. Gør et kup i en af de op mod 100 små boder, hvor private sælger ud af guldet fra loftrummet pulterkammeret og tøjsamlingen. Flagstang Markeder blev startet af Sara Kroager med visionen om, at private skal have muligheden for at sælge deres ejendele uden konkurrence fra professionelle kræmmere. Markedet skaber positive referencer til Berlins mange, populære loppemarkeder og helt særlige, afslappede storbyatmosfære. LØRDAG D. 18. MARTS KL. 10-15 - FLAGSTANGSMARKED ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS MUSIKHUSET FOYER SYD - FRI ENTRÉ Heidie Clemens Trio Den aarhusianske sanger og sangskriver Heidie Clemens er aktuel med sange fra sit nyeste album Der Er Kun Én Vej. Heidie Clemens har evnen til at kunne skrive og synge sange, som vi alle kan spejle os i. Hun forholder sig hudløst ærligt til emner og situationer, som vi alt for ofte har svært ved at sætte ord på. Hendes stemme har en elegant nordisk klang med sit helt eget udtryk. Musikken leger med genrer som jazz og visesang og er arrangeret i tæt samarbejde med Rasmus Steenberg. Med sig på scenen har hun to musikere på topniveau: Rasmus Steenberg på klaver og kor samt Poul Erik Jørgensen fra Aarhus på kontrabas. LØRDAG D. 25. MARTS KL. 13 – HEIDIE CLEMENS TRIO ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS MUSIKHUSET CAFÉSCENEN - FRI ENTRÉ Christian Vuust & Pablo Held Denne koncert er en unik chance for at opleve en duo med fremtrædende eksponenter for henholdsvis nordisk og centraleuropæisk jazz. Den danske tenorsaxofonist Christian Vuust og den tyske pianist Pablo Held. Vuust har valgt at sætte lys på den stærke europæiske jazztradition ved at invitere det tyske kæmpetalent Pablo Held med på turné. Han har sin unge alder til trods gjort sig internationalt bemærket i samarbejde med verdensnavne som John Scofield, David Liebman og Chris Potter. Til koncerten fortæller Christian Vuust fortæller små historier om sangene, om de fine sangtekster og om sangskrivernes liv, så publikum forhåbentlig får en ny oplevelse ud af at høre fortolkninger af sange, som de troede, at de kendte godt i forvejen. Christian Vuust (f. 1964). Tenorsaxofonist fra Aarhus. Docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Har i mange år været aktiv som musiker og komponist på den skandinaviske og i de senere år også den japanske jazzscene. Pablo Held (f. 1986). Pianist fra Köln. En ny klaverkomet på den europæiske jazzscene. SØDAG D. 26. MARTS KL. 14 – CHRISTIAN VUUST & PABLO HELD ARRANGØR - MUSIKHUSET AARHUS MUSIKHUSET CAFÉSCENEN - FRI ENTRÉ For yderligere information, Thomas Krogh Råhlin, PR og Steen Larsen-Ledet, PR og kontakt venligst marketing, [email protected], marketing, [email protected], Musikhuset Aarhus: 22 30 96 22 22 42 60 05
© Copyright 2024