1. No category

Få bedre nyttevirkning av åkersprøytingen
Av Gunnar Schmidt, maskinteknisk rådgiver, Hedmark Landbruksrådgiving
I sprøytesesoner, hvor det er mere vind enn ønskeligt til sprøyting, kan man øke virkningen av
plantebeskyttelsesmidlet ved å overholde flere, relativt simple forholdsregler. Målet er å sikre at
bedsteparten af duschen kommer der hen, hvor den gør nytte.
Reglerne lyder:
1) Dysevalg: Til vanlige åkervekster (korn mv) velges anti-driftdysen som hoved
sprøytedysen. Har man behov å sprøyte i mere vind, bør man anvende en mini-drift dyse.
Ønsker man både større dråper og samtidig ønsker at fastholde en god dekning, kan man
velge en større dyse, samt sette opp vannmengden pr daa.
2) Bomhøyde over bakken / veksten: 45 – 50 cm over det punkt, hvor sprøyteduschen ønskes
plaseret .
3) Kjørehastighet: Max 7 km /time, og gjerne lågere. Jo mere vind, jo lågere hastighet er
nøtvendig for å motvirke avdrift.
Til spesialvekster (særlig potet og grønnsaker), hvor ekstra god sprøyting lønner sig, bør man
velge en vanlig fladsprededyse som standarddyse. Verktøyerne mot afdrift er de samme som
nevnt ovenfor og som uddybet nedenfor.
Uddybning af reglene
ISO - dysestørrelser
ISO farvekoder
Ad 1) Dyser
Nr
Ydelse,
v. 3 Bar
Farve
01
0,4 l/min
Orange
015
(≈ 4110-12)
0,60
Grøn
02 (≈ 4110-12 til
4110- 14)
0,8
Gul
025 (≈ 4110-16)
1,0
Lilla
03 (≈ 4110-18)
1,2
Blå
04 (≈ 4110-20)
1,6
Rød
Indledningsvis lidt om ISOdysesystemet
ISO-dysesystemet er et system, hvor
alle sprøytedyser har dels et nummer
og dels en tilhørende fargekode. Det
betyr at sprøytedyser, som har
samme nummer og farge, har samme
ydelse i liter pr minut, uansett
dysetype, og på tværs av fabrikater. I
tabellen th. er vist numre og farger for
de hyppigst anvendte dysestørrelser.
ISO-dyser - een tabel til alle fabrikater !
I praksis betyr det at når man anvender ISO-dyser,
trenger man kun een dysetabel, uansett fabrikat.
I stedet for en egentlig tabel, kan man med fordel
investere i en Hardi drejeskive, som på enkel vis gir fort
overblik, når man ønsker at ændre på væskemængde og /
eller hastighet undervejs i sprøytearbejdet.
Side 1
Spørgsmål:
Betyder det at mine nåværende Hardi fladsprededyser, type 4110, ikke længere bør anvendes ?
Svar
Så lenge at dyserne er egnede til sprøyting og ikke er skadede eller slidte, så fortsæt gerne med
de. Får man behov for at investere i andre dyser, enten pga. nåværnede er slidte, eller man
trenger en anden type, bør nyanskaffelsen ubetinget være ISO-dyser !
Valg av dysetype
Hvilken dysetype skal man velge ?
Nedenfor ses mesteparten av de ulike dyser, som anvendes til åkersprøyting.
A;
B:
C:
D:
E:
F:
A: keramisk fladprededyse, B: alm. fladsprededyse, C: antidrift dyse; Turbo T-Jet,
D: kompakt luftinjektionsdyse (2 – 4 Bar’s tryk), E: alm. luftinjektionsdyse (krever 5 Bar trykk),
F: dyseholder til vinklede dyser. Kan anvende 1 eller 2 dyser.
Forstøvning af sprøyteveske
015 dyse, 3 bar, 10 liter / mål og 7,2 km /t
1: Fladsprededyse
2 : Anti-drift dyse
3: Kompakt lufinjektion ( også kaldet ”Mini-drift”)
4: Luftinjektionsdyse
5: Gjødselsdyse
Side 2
Dråpestørrelse
Dråpestørrelsene i duschen fra en dyse avhenger av følgende,i prioriteret rækkefølge.
Mest indflydelse
Dysetype
Medium
Dysestørrelse
Medium – til mindre indflydelse Trykk ved dysen
Ved å velge en dyse, som er større enn
en den man anvender nå, økes dråpestørrelsen. Sjekk
eventuelt med leverandørens dysekatalåg.
Valg av dysetype
Vanligvis er det vigtigste ved valg af dyser til åkersprøyten å sikre at man får best mulig forstøvning
af sprøytevæsken. Imidlertid frembringer denne dysen samtidig en mengde dråper, som er så pass
p
små, at deres forhold imellom
m diameter og vekkt gjør at de
de svever i luften mye lenge
le
etter de har
forlatt sprøytedysen. Her taler vii om dråper på 0,1 mm (100 µ) og mindre.
Ved å velge den samme dysestørrelse,
dysestø
men som antidrift / lo-drift,
drift, i stedet for en vanlig
fladsprededyse, får man reduceret andelen af de mindste dråper, særligt de under 1 mm (100 µ).
Noen vi så si at man jo får en grovere forstøvning og hermed også vil få en lavere biologisk effekt
af sit plantebeskyttesmiddel. Svaret er at hvis man sætter den biologiske effekten fra en vanlig
fladsprededyse til 100%, vil anti-drift
drift dysen gi’ en effekt på 97 – 98%. Det betyr at det koster bare
litt på effekten at velge antidrift-dysen
dysen i stedet for en vanlig fladsprededyse. Ved valg af anti-drift
dysen får man kombinationen
binationen af god forstøvning, men på en måte, så
å avdriten er bliver reduceret.
Nedenfor ses helt til venstre vanlige fladsprededyser, fra framsiden og baksiden, og i midten ses
tilsvarende anti-drift
drift dyser. Disse dyser er en variant av den vanlige fladsprededyse. Th. nederst
ses en antidrift-dyse
dyse av refleks typen. Denne dysen har vist sig like så god, som antidrift dysene i
rekken i midten.
Fladsprededyse
Anti
Anti-driftdyse
Lavdriftdyse af reflekstypen,
Turbo Tee-Jet
Dysene ovenfor fungerer bedst i trykområdet 2 – 4 Bar.
Side 3
Nødløsningen imod vind, når vinden pludselig kommer og man
ønsker at sprøyte ferdig –
kompakt luftinjektionsdyse og vanlig luftinjektionsdyse
På side 2 ses alle dysetypene. På dette bilde ses også dysetypene D: kompakt
luftinjektionsdyse (2 – 4 Bar’s tryk), E: alm. luftinjektionsdyse (krever 5 Bar
trykk).
Begge dyser giver hhv. en medium-grov og en meget grov forstøvning. Ved
bruk af disse er det sikkert at man vil få en markant lagere biologisk effekt,
sammenlignet med flasprededyser & antidrift dyser.
Dysetypene med luftinjektion er til bruk den dagen, hvor vinden pludselig blåser
opp, førend man er ferdig med sprøytejobben. Da kan man stå av traktoren og
dreje fram én af disse typene (forutsatt at man har monterat én av de), og så sprøyte åkeren
ferdig. Den grovere forstøvning vil minske avdriften pga. forstøvning gir større dråper. Til gengjeld
bliver den biologiske effekt lågere.
Dysestørrelse - valg
Størrelsen af dysen velges i reglen ut fra at man ønsker å utføre sprøyteoppgaven med en
kjørehastighet i området 5,5 – 7,0 km/t.
Jo kraftigere vind, desto viktigere er det at kjøre langsomt. For å redusere avdriften, må dråbene
gjøres større. Større dråper med samme væskemængde pr mål gir færre dråper og dermed
dårligere dekkning.
Derfor: Når dråbestørrelsen økes, bør vandmengden pr daa samtidig økes.
Eksempel:
Vannmengde: 20 liter/daa
Dyse: ISO 025 (1,0 liter/min v. 3 Bar)
Kjørehastighet: 6 km/t.
Ved skift til ISO 025 dyse og 3 Bar:
Ved 6 km/t fås 24 liter/daa
Ved 20 liter / daa => 7,2 km/time
Det samme princippen gjelder for alle andre dysestørrelser også.
Ad 2 Bomhøyde
Bomhøyden bør være så lav som mulig, over det punkt, hvor man ønsker sprøytevesken avsatt.
En vanlig flasprededyse har en spredevinkel på 110°. En slik dyse anvender doppelt overlapp. Ved
en bomhøyde på 38 cm har denne dysen netopp dobbelt overlap. Best er det å anvende 45 – 50
cm bomhøyde over dér, man ønsker sprøytevesken afsatt. Bare en liten økning af bomhøyde
bevirker stor økning i afdrift !
Når man ikke anbefaler at anvende 38 cm bomhøyde, er det pga. der skal være rom for
bomsvingninger op og ned.
Relativ forøgelse af
afdrift
20
18
16
14
12
10
8
6
4
Side 4
2
0
50 cm 60 cm 70 cm 80 cm 90 cm
Bomhøyde i praksis
Uten hjelpemidler må man ned fra traktoren og måle med centimetermålet !
Dette er en nødvendighet, ettersom det er umulig å sitte i 2,5 m’s høyde å vurdere hvornår
bommen er 0,50 m over bakken !
Alternativt kan man montere en ”spasserestokk” ved yterenden af hver bomside – har stokken en
lengde på fx 40 cm, kan man se fra traktoren om bommen er i rett høyde. ”Spasserestokken” har
også formålet å beskytte bommens yterende mot at gå i bakken.
En anden mulighet er å montere en stump kjetring på ca. 40 cm, ved hver bomende.
Ad 3 – Kjørehastighet
Når der er mere vind end ønskeligt, er det vigtigt at redusere hastigheten. Den svarte pilen illustrerer påvirkningen
af ”vinden”, som opstår pga. sprøytens framdrift. Jo fortere
man kjører, jo større en andel af de små dråpene bliver der
hengende i luften over veksten, sådan som vist på
illustrationen th. Når det samtidigt blåser, er resultatet
avdrift !
Anbefalede hastigheter
• Under gode arbejdsforhold:
7 km/time
•
Ved lettere vind:
Sænk hastigheten, fx til 5,5 km/time
•
Under gode arbeidsforhold, og man ønsker
inntrengning i veksten: 5 – 5,5 km/ time.
•
Siste akssprøytning, fx mot sopp: op til 10 km/t,
hvis, der er lite vind og åkeren er jevn.
Husk at er man bak etter med sprøytejobben, øker man ikke sprøytens timekapasitet til det
dobbelte, selv om man øker hastigheden i åkeren til det dobbelte.
For lite kapasitet ?
Har man hvert år behov at kjøre fortere på grunn av man er bak etter med sprøytingen, burde man
kanske overveje at hæve kapasiteten på sprøyten.
Sprøytekapasiteten kan heves på følgende måter:
a) Øke fyldehastighet på sprøyten, fx fra 50 – 60 liter pr min, til 200 – 400 liter pr min.
b) Ha’ mere vand med ut, fx med fronttank til liftbårne sprøyter.
c) Kjøpe ny sprøyte m. bredere bom og større tank.
31/5-2011, rev. 7/6-2011.
GS.
Side 5