Karburator:
Dyser til Dellorto Karburator:
Navn: Michael Svarre: Til alle med Dellorto karburator (fx. SCO)
Kan bruges: Dyser fra Yamaha Sting.
Tilpasning: Der skal lige slibes 1mm af skruehovedet.
Guide til Strålespids:
Jeg har i mine gemmer fundet en artikel, som er skrevet af en kyndig mand indenfor knallerter Palle Hansen.
Guide til strålespidsstørrelse.
Hvis man skal indregulere dyse størrelsen, skal man først vælge ny luftfilter, eller rense det gamle.
Det gælder selvfølgelig om at have et på, der giver lille modstand, f.eks. et powerluftfilter, men at køre helt
uden er tosset da motoren slides af sand mm. der suges ind.
Strålespidsen kaldes også hoved dysen, eller i alm. tale dysen.
En dyse størrelse på en karburator kan ikke sammenlignes med dyse størrelsen på en anden type
karburator, da de enkelte fabrikater kører med deres egne "numre".
Dysen er lavet af messing og har sit nummer ridset ind i bunden eller på siden af hovedet, der normalt har
en rille for at kunne skrues af med en fladhovedet skruetrækker. I midten af kærven ses hullet hvor
benzinen stiger/suges op, hullet indsnævres til under 1 mm i diameter.
Hvis man f.eks. kører med en standard karburator med dyse 80, og mener man skal bruge mere benzin, da
man har sat en tun udstødning på, så går man 2-3 trin op i dyse størrelse og vælger en dyse 86, men ingen
kan nøjagtig fortælle dig på forhånd om den passer. Det kan være den stadig skal justeres et trin op eller
ned.
Dysens størrelse har kun en betydning ved topfart, da den skal kunne levere den maximale benzinmængde,
ved fuld gas.
Dysen er næsten altid placeret i bunden af dyserøret (nede i svømmerhuset). Ovenfra kommer nålen som
sidder fast i gasklokken (Gasspjældet), dvs. når du giver gas, hæves klokken der åbner for luft gennem
karburatoren, samtidig løftes nålen op af dyserøret, og ved bundgas er dyserøret nærmest helt fri.
Det betyder at man ikke kan få væsentlige ændringer af benzinmængden ved fuld gas, ved at flytte nålens
placering i klokken, da strålespidsen som sidder nede i bunden af dyserøret, stadig bestemmer
benzinmængden.
Nålen er beregnet til at begrænse benzinmængden ved lav gas.
Nålen kan godt flyttes lidt, men det skal være for at få en bedre overgang fra tomgang til "lidt over
tomgang", og det er yderst sjældent den skal stilles i en yderposition.
De fleste scootere har en særskilt tomgangs/chokerdyse, som sidder ved siden af hoveddysen når man får
svømmerhusets bunddæksel af. Alt skal selvfølgelig blæses igennem med trykluft når man alligevel har
bunddækselet af.
Også den fjedrebelastede luft/tomgangsskruen skrues ud, og efter fjernelse af fjederen, skal hullet
gennmblæses.
Hoveddysens hul er under 1 mm. i diameter, og tomgangs/chokerdysen er noget mindre, så de er udsat for
tilstoppning, så rens dem og svømmerhuset for skidt en gang imellem.
HVIS STRÅLESPIDSEN ER FOR LILLE:
Motoren kan godt ubelastet (baghjul fri) tage rigtig mange omdrejninger, og kan også køre stærkt ned ad
bakke, med fuld gas.
Hen ad lige vej vil den ikke tage den sidste gas, men kører måske endda lidt hurtigere ved at lukke lidt ned
for gassen.
Optrækket er sløvt, men en flergearet knallert kan fint køre helt ud i lavt gear.
Nyere motordele som ikke er kørt til, vil blive varme, da benzinen er en væsentlig køler, og også et godt
smøremiddel til de knallerter der har olie i benzinen, da en større benzinmængdemængde er lig en større
oliemængde.
Der er stor risiko for at de nye motordele forbrændes, dvs. at stempelet sætter sig fast i cylinderen, da
stempelet udvider sig på grund af den dårlige køling, og den ekstra friktion den har de første ca 500 km. Det
er heller ikke unormalt at der brændes hul i stempeltoppen, da aluminiumet smelter.
Tændrøret bliver hvidt og evt. forbrændt på elektroden.
Udstødningen er indvendig hvid, måske forbrændt. Udvendig på forrøret, kan man se den har været rigtig
varm.
HVIS STRÅLESPIDSEN ER FOR STOR:
Motoren vil ikke tager ikke fulde omdrejninger men 4-takter, når motoren kører ubelastet, og gashåndtaget
er i bund.
Op ad bakke er der et godt træk, men hen ad og specielt ned ad bakke, vil den heller ikke køre helt ud, men
holder igen, og firetakter.
4-Takt betyder at den kun tænder hver anden gang stempelet er i top, og motoren vil ikke komme op over
et bestemt omdrejningstal. Samtidig smides der en del uforbrændt benzin ud i udstødningen.
Tændrøret bliver sort og fedtet (Det kan det også blive efter mange startforsøg, eller der er brugt for meget
olie), men her taler jeg om tilstanden efter en tur.
Udstødningen er indvendig fed og klistret, og der drypper måske olie ud.
NB: Hvis du kun "laver en lille smule firetaktning", ved fuld gas, har du nærmest opnået den perfekte
dysestørrelse.
Ved 2 sprit nye scootere, er det ikke unormalt at de skal have forskellig dysestørrelse, og det er endda mere
udtalt ved dem der har samme tun på.
LUFTFILTER:
Hvis man har for lille dyse på, kan man kompensere for dette ved at sætte et "tættere" luftfilter på.
Og har man for stor dyse på kan man sætte et "friere" luftfilter på. Dette er selvfølgelig det bedste, da
motoren bedre kan ånde.
TÆNDRØR:
Tændrør kan først bestemmes når dysen er fundet, og så skal tændrøret være gråt, uden at blive hvidt og
forbrændt.
NKG B4HS= Varmt tændrør, som ikke leder varmen hurtigt væk.
NKG B9HS= Koldt tændrør, der leder varmen hurtigt væk, det bruges på de fleste tunsæt.
Det sidste tændrør er af mærket NKG og B angiver det er 14 mm gevind, 9 som er et af de højeste tal i NKG
serien, angiver varmeledningsevnen. (Det er et tændrør der leder varmen hurtig væk, og er derfor beregnet
til race)
H fortæller at gevindlængden er 12,7mm og altså er et kort tændrør, hvorimod (E=langt), sidste tal S
betyder standard.
Til husmandstun og mindre tunsæt bruges NKG B8HS (NKG B8ES)
Ved mange småture, (bykørsel) kan tændrøret ikke holdes rent og pænt, men bliver let sort, og her må
vælges et tændrør med lavere tal.
Tændrør til knallerter har samme gevind(14mm), men findes i to gevindlængder som forklaret ovenover,
også kaldet kort, og langt.
De findes i forskellige mærker, og der findes tabeller der kan konvetere mellem dem, så man altid kan finde
et feks. boshtændrør der svarer til et feks. NKG B8HS
Man kan også få en del tændrør i platinudgaver, som er dyrere og siges at kunne holde til mere.
Man skal altid have et tændrør der passer i gevindlængden til sit topstykke, så tændrørets elektrode lige
sidder fri af gevindet og sidder fri i topstykkets runding, så det er rimeligt vigtigt at vælge om det skal være
kort eller langt gevind.
TOMGANGEN:
Den skrue der er neden for gasspjældet er jo kun en der stikker ind under gasspjældet, og bestemmer hvor
meget spjældet er løftet, lige som når man giver gas. (Yamaha FS1 bruger et andet system) Man skal dog
altid have lidt frigang i gaskabelet, også når styret drejes til begge sider. (Det skal jo ikke være sådan at den
går stærkere i tomgang hvis styret svinges)
Så først stillet gasspjældet til en rimelig tomgang.
Så stilles luft/tomgangsskruen 1,5 omg. ud, det er grundindstillingen. Hvis man drejer lidt (1/4 omdr.)indad
fra grundindstillingen, vil man få mindre benzin til tomgangen, som vil resultere i flere omdrejninger. Det er
ikke det man vil opnå, da den så, tit ikke vil tage gassen så godt det første sekund. Hvis man drejer for
meget udad, går omdr. ned, for for så bliver blandingen for fed, så knallerten drukner. Ved at gasse lidt op,
og lade den falde helt til ro igen, og samtidig opservere hvor villig den er til at tage den første gas, skulle
man kunne få den til at gå ordentligt i tomgang. Men den skal gå jævnt er et sted mellem 1 og 2 omgange
ud, ellers er der noget galt, enten tilstoppede kanaler/dyse eller forkert gasspjælds-nåls indstilling. Den nål
skal sjældent ud i yderstillingerne, altså oppe eller nede. Mange tror fejlagtig at nålen bare skal hæves så
langt op som muligt i gasspjældet.