Praktiske muligheder for at reducere af- drift til
TEMA: PLANTEVÆRN 55 God sprøjteteknik Praktiske muligheder for at reducere afdrift til omgivelserne Afdrift opstår som et samlet produkt af dysestørrelse, dysetype, tryk, bomhøjde, afgrødens udformning og størrelse, vindretning, vindhastighed og kørehastigheden. Landmand, cand. agro. Lars Jørgensen Gammeltoftegaard [email protected] Grundlæggende dråbedynamik Når dråberne bliver dannet lige udenfor dysen, har de en høj nedadrettet hastighed. På deres vej mod målet afgiver de hastighed til den luft, der befinder sig i sprøjtedouchen. Den således inducerede nedadgående luftstrøm i douchen forårsager sammen med sprøjtebommens bevægelse gennem luften et vakuum lige bag ved dysen. De små dråber i sprøjtedouchen bliver “suget op” sammen med den luft, der bliver trukket op bag ved sprøjtebommen. Ved at undgå små dråber i douchen (brug store dyser/special dyser og lavt tryk) og ved at køre langsomt med lav bomhøjde under rolige vindforhold kan afdriften reduceres mest muligt. Risikoen for afdrift øges, jo mindre afgrøde der er til at filtrere de små dråber ud af den nedadgåede luftstrøm. Hvad kan man gøre ved vinden? Allerførst er det en god ide at orientere sig om, hvornår man kan forvente gode sprøjteforhold. I Danmark lever vi med megen blæst. Derfor er det vigtigt at være klar til at sprøjte, når der er et “vindue”. Det vindue er ofte at finde om natten og først på dagen, men det kan sagtens være, at der kommer godt sprøjtevejr på andre tids- Dyse/Tryk Hastighed I--- Bomhøjde ---I "Turbulens" Vind Induceret luftstrøm Dråbehastighed I---Afgrødehøjde---I Figur 1. Skematisk fremstilling af processerne ved sprøjtning med hydrauliske dyser. 2015 242 Figur 2. Vindmåler (Raymarine). Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: PLANTEVÆRN God sprøjteteknik punkter også. Det er vigtigt at være klar når vejret er der. Derfor bør man arbejde lidt med de forskellige vejrtjenester, der er til rådighed, således at man kan finde den, der passer bedst til ens eget geografiske område. Selvom man har fundet en god vejrtjeneste, er det allerbedste at kende vinden helt nøjagtigt på den tid og det sted, hvor man sprøjter. Det kan være meget nyttigt at montere en vindmåler på traktor eller sprøjte. Den skal sidde så frit som muligt, således at hverken traktor eller sprøjte “skygger” for den. Med en vindmåler på sprøjten bliver det meget tydeligt, at der er stor forskel på den vind sprøjtedråberne er oppe imod afhængig af både kørselsretning og hastighed. Nå man kører med vinden i ryggen, er der måske næsten vindstille omkring dyserne, medens man ved kørsel i modvind kan opleve kraftig vind ved dyserne. Af figur 3, der er baseret på en kørehastighed på 8 km/t og vindhastigheder mellem 0 og 5 m/s, fremgår det, at ved kørsel i modvind oplever sprøjtedouchen en vindhastighed, der er summen af den omgivende vind og kørehastigheden. Ved kørsel i medvind skal man trække kørehastigheden fra vindhastigheden, og ved kørsel i sidevind oplever douchen en vind på groft sagt summen af kørehastigheden og halvdelen af vindhastigheden. Der er altså STOR forskel på vinden alt efter hvilken kørselsretning, der anvendes. Den viden får man helt automatisk ved at montere en vindmåler på sprøjten. Når man kender den resulterende vind på sprøjten, bliver det oplagt at variere fremkørselshastigheden i forhold Figur 3. Resulterende vind ved forskellig kørselsretning. til med og modvind, således at man kører langsommere mod vinden end med. Yderligere er det en god ide i den side af marken, hvor vinden forlader marken, så vidt muligt at køre med vinden. Det vil give mindst mulig afdrift ud af marken. Eventuelt kan man vælge at køre flere af de yderste sprøjtespor med vinden, og eventuelt vente med sprøjtning af det eller de yderste sprøjtespor, indtil vinden vender ind i marken. Hvad kan man gøre ved dråbestørrelsen? Der er stor forskel på dråbespektret fra forskellige dysestørrelser og -typer. Man får altid et mix af større og mindre dråber; men lavt tryk og især dysens design kan sikre, at der ikke er ret meget væske i de små meget vindfølsomme dråber. Erfaringen fra de senere år har vist, at de fleste sprøjtninger kan udføres med godt resultat, selvom der anvendes afdriftsreducerende dyser. Når planterne er store, og midlerne overvejende systemiske, kan man roligt bruge grov forstøvning, selvom det betyder en dårligere dækningsgrad. Jordmidler som prosulfocarb (Boxer) kan også med udmærket virkning udbringes med grov forstøvning. Og erfa- Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk ringen fra 2014 viser heldigvis, at ikke bare har mange landmænd fulgt vejledningen om at bruge injet eller minidrift dyser; men det har også virket således, at afdrift i modsætning til 2013 ikke har kunnet måles på æbler. Svampesprøjtning og nedvisning med glyfosat er andre oplagte steder at bruge grov forstøvning. I ukrudtssprøjtning er der helt generelt gode erfaringer med brug af lowdrift dyser. Endelig er det en god mulighed at bruge luftassisterede sprøjter, der med luftstrømme tvinger sprøjtedråberne ned i afgrøden, selvom det blæser. Specielt ved sprøjtning om natten kan belysning af dyserne med LED lys gøre det lette at se, om der er styr på sprøjtedouchen. ■ Figur 4. Luftassistance. Med LED lys (Damman). 2015 243 55
© Copyright 2024