TEMA: PLANTEVÆRN
55 God sprøjteteknik
Praktiske muligheder for at reducere afdrift til omgivelserne
Afdrift opstår som et samlet produkt af dysestørrelse, dysetype, tryk, bomhøjde, afgrødens udformning og størrelse, vindretning, vindhastighed og kørehastigheden.
Landmand, cand. agro. Lars Jørgensen
Gammeltoftegaard
[email protected]
Grundlæggende dråbedynamik
Når dråberne bliver dannet lige udenfor dysen, har de en høj
nedadrettet hastighed. På deres
vej mod målet afgiver de hastighed til den luft, der befinder
sig i sprøjtedouchen. Den således inducerede nedadgående
luftstrøm i douchen forårsager
sammen med sprøjtebommens
bevægelse gennem luften et vakuum lige bag ved dysen. De
små dråber i sprøjtedouchen bliver “suget op” sammen med den
luft, der bliver trukket op bag
ved sprøjtebommen. Ved at undgå små dråber i douchen (brug
store dyser/special dyser og lavt
tryk) og ved at køre langsomt
med lav bomhøjde under rolige
vindforhold kan afdriften reduceres mest muligt. Risikoen for
afdrift øges, jo mindre afgrøde
der er til at filtrere de små dråber
ud af den nedadgåede luftstrøm.
Hvad kan man gøre ved
vinden?
Allerførst er det en god ide at
orientere sig om, hvornår man
kan forvente gode sprøjteforhold. I Danmark lever vi med
megen blæst. Derfor er det vigtigt at være klar til at sprøjte, når der er et “vindue”. Det
vindue er ofte at finde om natten
og først på dagen, men det kan
sagtens være, at der kommer
godt sprøjtevejr på andre tids-
Dyse/Tryk
Hastighed
I--- Bomhøjde ---I
"Turbulens"
Vind
Induceret luftstrøm
Dråbehastighed
I---Afgrødehøjde---I
Figur 1. Skematisk fremstilling af processerne ved sprøjtning med hydrauliske dyser.
2015
242
Figur 2. Vindmåler (Raymarine).
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: PLANTEVÆRN
God sprøjteteknik
punkter også. Det er vigtigt at
være klar når vejret er der. Derfor bør man arbejde lidt med de
forskellige vejrtjenester, der er
til rådighed, således at man kan
finde den, der passer bedst til
ens eget geografiske område.
Selvom man har fundet en
god vejrtjeneste, er det allerbedste at kende vinden helt nøjagtigt
på den tid og det sted, hvor man
sprøjter. Det kan være meget
nyttigt at montere en vindmåler
på traktor eller sprøjte. Den skal
sidde så frit som muligt, således
at hverken traktor eller sprøjte
“skygger” for den. Med en vindmåler på sprøjten bliver det meget tydeligt, at der er stor forskel på den vind sprøjtedråberne
er oppe imod afhængig af både
kørselsretning og hastighed. Nå
man kører med vinden i ryggen,
er der måske næsten vindstille
omkring dyserne, medens man
ved kørsel i modvind kan opleve
kraftig vind ved dyserne.
Af figur 3, der er baseret på
en kørehastighed på 8 km/t og
vindhastigheder mellem 0 og 5
m/s, fremgår det, at ved kørsel
i modvind oplever sprøjtedouchen en vindhastighed, der er
summen af den omgivende vind
og kørehastigheden. Ved kørsel
i medvind skal man trække kørehastigheden fra vindhastigheden, og ved kørsel i sidevind oplever douchen en vind på groft
sagt summen af kørehastigheden
og halvdelen af vindhastigheden. Der er altså STOR forskel
på vinden alt efter hvilken kørselsretning, der anvendes. Den
viden får man helt automatisk
ved at montere en vindmåler på
sprøjten. Når man kender den resulterende vind på sprøjten, bliver det oplagt at variere fremkørselshastigheden i forhold
Figur 3. Resulterende vind ved forskellig kørselsretning.
til med og modvind, således at
man kører langsommere mod
vinden end med. Yderligere er
det en god ide i den side af marken, hvor vinden forlader marken, så vidt muligt at køre med
vinden. Det vil give mindst mulig afdrift ud af marken. Eventuelt kan man vælge at køre flere
af de yderste sprøjtespor med
vinden, og eventuelt vente med
sprøjtning af det eller de yderste
sprøjtespor, indtil vinden vender
ind i marken.
Hvad kan man gøre ved
dråbestørrelsen?
Der er stor forskel på dråbespektret fra forskellige dysestørrelser
og -typer. Man får altid et mix
af større og mindre dråber; men
lavt tryk og især dysens design
kan sikre, at der ikke er ret meget væske i de små meget vindfølsomme dråber.
Erfaringen fra de senere år
har vist, at de fleste sprøjtninger
kan udføres med godt resultat,
selvom der anvendes afdriftsreducerende dyser. Når planterne
er store, og midlerne overvejende systemiske, kan man roligt
bruge grov forstøvning, selvom
det betyder en dårligere dækningsgrad. Jordmidler som prosulfocarb (Boxer) kan også med
udmærket virkning udbringes
med grov forstøvning. Og erfa-
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
ringen fra 2014 viser heldigvis,
at ikke bare har mange landmænd fulgt vejledningen om at
bruge injet eller minidrift dyser;
men det har også virket således,
at afdrift i modsætning til 2013
ikke har kunnet måles på æbler.
Svampesprøjtning og nedvisning med glyfosat er andre oplagte steder at bruge grov forstøvning. I ukrudtssprøjtning er
der helt generelt gode erfaringer
med brug af lowdrift dyser.
Endelig er det en god mulighed at bruge luftassisterede
sprøjter, der med luftstrømme
tvinger sprøjtedråberne ned i afgrøden, selvom det blæser. Specielt ved sprøjtning om natten
kan belysning af dyserne med
LED lys gøre det lette at se, om
der er styr på sprøjtedouchen.
■
Figur 4. Luftassistance. Med LED lys
(Damman).
2015
243
55