Frivillig på hospice - Palliativt Videncenter

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT
FRIVILLIGE PÅ HOSPICE
Anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering,
kvalificering og rådgivning mm. af de frivillige
til inspiration for frivillig­koordinatorer i det daglige
arbejde i hospiceregi og det øvrige palliative felt
Hospice Forum Danmark
Håndbog, juni 2012
RÆK MIG DIN HÅND
Ræk mig din hånd nu i tusmørkets time
Smil dit lyse solopgangssmil
Smilet fra dengang, den første dags morgen
hvor alting var nyt og lige begyndt
hvor alt, hvad der hændte, ikke var hændt
Hvor alt, hvad vi kender, ikke var kendt
Ræk mig din hånd nu i tusmørkets time
Hvisk mig i søvn med kærlige ord
Ræk mig din hånd nu i tusmørkets time
Dans din kærligheds glædesdans
Glæden fra dengang, før mødet med sorgen
hvor alting var nyt, og intet var endt
Hvor alt, hvad der skete, ikke var sket
Hvor alt, hvad vi indså, ikke var set
Ræk mig din hånd nu i tusmørkets time
Hvisk mig i søvn med elskede ord
Kom, vær hos mig nu i afskedens time
Våg denne nat, for natten bli´r lang
Se kun med hjertet, det viser dig vejen,
hvor ordet forstummer, og nærhed er nok,
hvor blikke kan mødes, åbent og trygt,
hvor varsomme kærtegn mildner min frygt
Ræk mig din hånd nu i afskedens time
Hvisk mig i søvn med stilhedens ord
(Af Marianne Harboe, digt)
2
NORDISK FRIVILLIGPROJEKT
FRIVILLIGE PÅ HOSPICE
Anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering,
kvalificering og rådgivning mm. af de frivillige
til inspiration for frivillig­koordinatorer i det daglige
arbejde i hospiceregi og det øvrige palliative felt
3
INDHOLD
Forord
1.Indledning
5
6
1.1 Frivilligt socialt arbejde
6
1.2 Frivillige på hospice
6
1.3 Hospice og hospicefilosofien
6
50
5.1 Kvalitet i frivilligindsatsen
50
5.2 Uskyldsscenarie eller professionaliseringsscenarie
51
5.3 Den løbende dannelsesproces
53
Bilag til kapitel 5
56
6. Vejledning, coaching og supervision
af de frivillige
1.4 Projektets metode
10
1.5 Værdien af frivillige på hospice
12
1.6 Frivilligkoordinatorers rolle på hospice
13
6.1 En ”snak”
62
1.7 Opbygning af frivillighåndbogen
13
6.2 Forskellige samtaletyper som ledelsesredskaber
63
2. Værdigrundlag/organisation/struktur og ledelse
14
2.1Værdigrundlag
14
2.2Organisering
15
2.3 Ledelse
17
Bilag til kapitel 2
20
3. Rekruttering og introduktion af nye frivillige
23
3.1Rekruttering
23
3.2 Hvem er de frivillige?
24
3.3 Interview og udvælgelse
25
3.4 Velkomst og introduktion af nye frivillige
28
3.5Opfølgning
31
Bilag til kapitel 3
32
4. Fastholdelse af de frivillige
38
problemstilling fra en frivillig
6.4 Alternative metoder til en ”snak” med den frivillige
kvalificerer sig til samtalen med den frivillige
7. Regelsæt for frivillige – herunder etik og moral
71
7.3 Historier fra det virkelige liv, når etikken
leves i praksis
73
7.5Retningslinjer
74
Bilag til kapitel 7
76
8. Afslutning
78
Liste over bidragydere og deltagere i projektet
80
Bilag til liste over bidragsydere og
4.4 Involvering af det lønnede personale
39
deltagere i projektet 41
4.8 God og tæt kommunikation mellem den frivillige
og frivilligkoordinator/personalet
42
4.9 Aktiviteter som kan medvirke til at fastholde
de frivillige
Bilag til kapitel 4
42
46
72
7.4 Etiske overvejelser i frivilligarbejdet på hospicerne
39
40
70
70
39
4.7Værdiarbejde
69
7.2 En frivilligs refleksioner over etik og moral
4.3 Lønnet frivilligkoordinator
4.6 Frihed til at være den man er
68
7.1 Etik og moral
4.2 Samarbejde med ledelsen
39
65
6.5 Forslag til hvordan man som frivilligkoordinator
38
ansvarsområder
62
6.3 Typer af samtaler valgt ud fra en given
4.1 Motivation som fastholdelsesmetode
4.5 Klar definering af den frivilliges rolle og
4
5. Kvalificering af de frivillige
82
Referenceliste84
FORORD
Denne håndbog er et resultat af et projekt,
som er blevet til på baggrund af frivilligkoordinatorers arbejde med frivillige på hospicer
under Hospice Forum Danmark. Projektet har
til formål at klæde frivilligkoordinatorerne på
til bl.a. rekruttering, kvalificering, rådgivning
og coaching m.m. af de frivillige på hospice i
Norge, Sverige og Danmark samt udvikling af
frivilligindsatsen.
ste sig at være rigtigt meget at kæmpe for. Fra
refleksionerne skal bl.a. nævnes kvalitet, individualitet, værdighed, nærtstående kan være
sig selv, tid og tryghed, tværfaglige kompetencer, fleksibilitet, ”paradis på jord”, ro, effektiv
symptomlindring, acceptere døden som en del
af livet, leve til man dør, trøst, ”åndelighed”,
aflastning, etik og til sidst men ikke mindst, at
der er frivillige tilknyttet hospicerne.
Frivilligprojektet har været baseret på et
nordisk samarbejde. Således var partnerne i
projektet repræsenteret ved både nordmænd,
svenskere og danskere med lang erfaring fra
det palliative felt. Samarbejdet mellem partnerne og frivilligkoordinatorerne har været
med til at skabe tætte relationer til Sverige og
Norge. Videndelingen i projektet har frembragt
mangfoldige perspektiver på den eksisterende
frivilligpraksis på hospicerne.
Frivillighåndbogen er den første af sin slags
og derfor også et første bud på, hvad der kan
anses som anbefalinger for god praksis i frivilligarbejdet på hospicerne. Bogen er blevet til
på baggrund af konsensus og common sense
eller sund fornuft.
Håndbogen er skrevet af frivilligkoordinatorerne selv og består af fælles anbefalinger for
god praksis vedrørende ledelse og organisering,
rekruttering, kvalificering, fastholdelse og rådgivning/coaching/supervision af frivillige.
Frivilligkoordinatorernes udvikling af håndbogen er sket med særlig indlevelse, fordybelse,
engagement og positiv energi. Refleksioner og
perspektiver har skabt vigtig læring og erfaringer for alle involverede partnere i projektet.
Som indledning til projektet reflekterede frivilligkoordinatorerne og partnerne over, hvad der
er ”værd at kæmpe for” på hospicerne. Der vi-
Håbet er, at såvel nye som garvede frivilligkoordinatorer og andre relevante aktører i det
palliative felt vil lade sig inspirere og gøre brug
af de fælles anbefalinger for god praksis, som
findes i denne bog, samt bruge bogen til udvikling af frivilligkoordinatorernes rolle i arbejdet
med de frivillige og i frivilligarbejdets udvikling
generelt.
Tak til håndbogens medforfattere, de frivilligkoordinatorer, som både har ført pennen, og
som også har fungeret som bannerførere for
arbejdsgrupperne i projektet. Tak også til partnerne og styregruppen, som har bidraget med
vigtig sparring og viden og alle øvrige medvirkende ved projektets tilblivelse. En liste over
alle deltagerne findes bagerst i bogen.
Projektleder Marianne Pedersen
5
1. INDLEDNING
AF PROJEKTLEDER MARIANNE PEDERSEN
1.2 FRIVILLIGE PÅ HOSPICE
DEFINITION AF FRIVILLIGT ARBEJDE
”at udføre frivilligt arbejde betyder i denne sammenhæng, at der
udføres en aktivitet uden fysisk, retslig eller økonomisk tvang.
en person, som arbejder frivilligt, må ikke kunne trues med
økonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende ikke
længere ønsker at udføre opgaven. desuden defineres frivilligt
arbejde som værende ikke lønnet, formelt organiseret og som et
arbejde, der udføres for personer uden for den frivilliges familie
og slægt. det sidste betyder en afgrænsning fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg for familiemedlemmer”
www.frivillig.dk.
i håndbogen bruges også begrebet ”indsats” om frivilligt
arbejde.
1.1 FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE
Frivillige er attraktive i et samfund, hvor
manglende ressourcer i det offentlige,
stigende efterspørgsel på velfærdsydelser
med krav om større kvalitet og den aktuelle
aldersfordeling fører til, at der om knapt 10
år kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i det offentlige.
I 2010 er flest frivillige i Danmark aktive
indenfor kultur-, fritids- og idrætsområdet,
mens den største stigning af frivillige ses
indenfor det sociale og humanitære område, velfærd samt sundhed og forebyggelse
(Center for frivilligt socialt arbejde, 2010).
Samme tendens ses i Sverige og Norge.
6
Indenfor hospice har frivillighed været på
dagsorden de sidste 15 år - 20 år. Det er
særligt midaldrende og ældre kvinder og
mænd (og især kvinder), som går ind i og
bliver motiveret af hospicearbejdet. Generelt
oplever de forskellige hospicer stor interesse
fra frivillige, som gerne vil gøre en indsats
på hospice.
En svensk undersøgelse har haft fokus på,
hvorfor frivillige vælger at arbejde i hospiceregi. I denne undersøgelse svarede flere
frivillige, at de havde et ønske om at kunne
give en hjælpende hånd og gøre andre glade.
For andre var det personlige oplevelser med
sygdom og død, der motiverede. Disse frivillige beskrev en længsel efter socialt fællesskab som en slags mening og støtte for dem
selv. Nogen havde oplevet et familiemedlem
dø på et hospice og holdt fortsat kontakt
med hospice ved at blive frivillig. Den sociale kontakt med hospice, trygheden ved
at være familiær med personalet og muligheden for at give støtte til andre var vigtige
årsager (Andersson & Öhlén, 2005).
1.3 HOSPICE OG HOSPICEFILOSOFIEN
Hospice er drevet af hospicetanken eller hospicefilosofien, hvor ansvaret for den svage
og respekten for det enkelte menneskes
autonomi er udgangspunkt for den samlede
indsats. Hospicetanken hviler på et kristent
humanistisk grundlag og tager udgangspunkt i det hele menneske og en helhedsorienteret indsats, præget af åbenhed og
betingelsesløs accept og bekræftelse af den
syges værdi som menneske. Når patienten
må erkende, at helbredende behandling ikke
længere er mulig og symptombyrden vokser
med tiltagende kompleksitet såvel fysisk,
psykisk, socialt og åndeligt kan hospice
være en mulig udvej for en lindrende indsats. Omsorgen, plejen og behandlingen på
hospice bygger på skabelsen af rammer, der
giver de bedst mulige forudsætninger for
kvalitet, selvværd og værdigt liv frem mod
døden (Kopp, 2011).
Den moderne hospicefilosofi er grundlagt af
den engelske sygeplejerske, læge og socialrådgiver Dame Cicely Saunders i 1967 i England. Hospicefilosofien er i dag verdensomspændende og holdt sit indtog i Danmark
i starten af 1990erne.
Hospicefilosofien
• At skabe rammer, der giver de bedst
mulige forudsætninger for livskvalitet og
selvværd og en værdig død
• At yde en palliativ indsats som omsorg,
pleje, smertelindring og sjælesorg for
uhelbredeligt syge mennesker med en
fremadskridende, dødelig sygdom, hvor
kurativ behandling er opgivet
• At omsorg og pleje kan bidrage til at gøre
menneskets sidste tid til en positiv del
af livsforløbet, så den døende og dennes
pårørende oplever en helhedsorienteret
indsats, præget af åbenhed, betingelsesløs
accept og bekræftelse af den syges værdi
som menneske
• At yde støtte, vejledning og sjælesorg til
den døendes pårørende før og efter tabet
• At hele indsatsen tilrettelægges under
hensyntagen til individuelle behov og
ønsker, idet alle opgaver løses i et tæt
samarbejde med den syge og dennes pårørende
www.hospiceforum.dk
På baggrund af Dame Cicely Saunders
hospicefilosofi dannede WHO for første
gang i 1999 sin definition af palliation, og i
7
revideret udgave i 2002 lyder denne således, ”Palliativ indsats er ydelser, der forbedrer
livskvaliteten for patienter og deres familie
vedrørende problemer opstået i forbindelse med
livstruende sygdom, gennem forebyggelse og
lindring af lidelse, gennem tidlig identifikation,
tilstrækkelig kvalificeret vurdering og behandling
af symptomer fysisk, psykosocialt og spirituelt”.
Palliativ indsats:
- Lindrer smerte og andre ubehagelige gener og
symptomer
- Bekræfter livet og betragter døden som en
normal proces
- Har ikke til hensigt at udsætte eller fremskynde dødens indtræden
- Integrerer psykosociale og åndelige aspekter
- Tilbyder et støttesystem, der hjælper patienter
til at leve et aktivt liv så længe som muligt
indtil døden
- Tilbyder et støttesystem, der hjælper familien
under patientens sygdom og i sorgforløbet
- Anvender en teamtilgang til at imødekomme
behovene hos den syge og dennes familie,
inklusiv rådgivning
- Vil øge livskvaliteten og kan også positivt
påvirke forløbet af sygdommen
- Kan iværksættes tidligt i sygdomsforløbet, i
samarbejde med andre behandlinger, der kan
forlænge livet, såsom kemoterapi, stråleterapi,
og inkludere de undersøgelser, der er nødvendige for at forbedre forståelse og behandling af
ubehagelige kliniske symptomer (Kopp, 2011)
8
HOSPICE FORUM DANMARK
Foreningen er en landsorganisation, der
målrettet arbejder på at udbrede kendskabet til hospice-tanken og på at forbedre
vilkårene i Danmark for mennesker med
livstruende sygdomme samt deres pårørende.
Foreningens mål er – som led i den
lindrende indsats over for mennesker
med livstruende sygdomme samt deres
pårørende – at medvirke til etablering og
videreudvikling af selvejende hospicer i
Danmark.
De frivilliges indsats er et vigtigt element
i foreningens arbejde. Hospice Forum
Danmark bidrager til at udvikle den frivillige indsats og afholder adskillige seminarer og arrangementer for frivillige.
Foreningen forsøger i relation til offentligheden og det politiske system at følge og
påvirke udviklingen af den totale lindrende
indsats.
Hospice Forum Danmark har i sin 10-årige
levetid været med i etableringen af rapporten ”Det Gode Hospice” og Palliativt
Videncenter og er endvidere repræsenteret i Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe
for Palliativ Indsats (DMCG-Pal) m.v.
www.hospiceforum.dk
Hospicefilosofien har betydning for frivilligindsatsen, idet den er et afsæt og fundament for værdigrundlaget i hospice. Mere
om dette i kapitel to.
I 2007-2008 gennemførte Frivilligudvalget i
Hospice Forum Danmark en spørgeskemaundersøgelse (Larsen, 2008) af den frivillige
indsats på ni hospicer og tre aflastningstjenester – og blandt i alt 412 frivillige. Af
undersøgelsen fremgik det bl.a., at flest
frivillige er midaldrende danske kvinder (362 i alt). Ud af de i alt 412 frivillige
arbejdede de 323 på hospice og 107 ude i
hjemmene. Af de 107 arbejdede 18 frivillige
både i hjemmene og på hospice. Ni ud af de
12 steder har ansat en frivilligkoordinator
– ud af de ni er tre ulønnede. De frivilliges
opgaver er mangfoldige, og kun fantasien
sætter grænser. Opgaverne rangerer fra at
vande blomster og tænde lys til at deltage
i arrangementer, gudstjenester, foredrag og
at følge patienter, sidde hos patienter, våge,
gå i kirke, handle, hygge, være til stede o.a..
Af undersøgelsen fremgik det også, at de
frivillige bliver ”undervist” ved at deltage
på seminarer, højskoler, kurser, foredragsaftener, faste møder med professionelle
samarbejdspartnere, tilbud om deltagelse
i konferencer, temamøder og på inspirationsdage. Herudover tilbydes supervisions-/
vejledningssamtaler og frivillig-udviklingssamtaler.
Palliativt Videncenter kortlagde det specialiserede niveau i 2009. I undersøgelsen
www.pavi.dk blev der bl.a. spurgt ind til de
daværende 32 institutioners brug af frivillige. Fjorten eksisterende hospicer svarede
alle ”ja” til at have frivillige tilknyttet. Fem
ud af 16 palliative teams og én palliativ
enhed ud af to kunne også svare ja til dette
spørgsmål. I alt var der tilknyttet 544 frivillige til de 20 institutioner, heraf var 517
frivillige tilknyttet de 14 hospicer. Af opgaver
som de frivillige primært varetog, svarede
frivillige i hospiceregi bl.a. mellemmenneskelig støtte til patienter og pårørende,
ledsage på ture, arrangere fællesarrangementer, avislæsning, musik, pynte op, våge
samt praktiske opgaver, såsom borddækning, opvask, omsyning af tøj, bage, hjælpe
ved gudstjenester, ordne blomster, passe
have osv. I hjemmene er opgaverne typisk at
aflaste raske pårørende, ledsage til aktiviteter, være samtalepartner, gå ture, gå små
ærinder osv. www.pavi.dk.
9
PALLIATIVT VIDENCENTER (PAVI)
PAVI er et nationalt center, der har til formål at sikre udvikling,
høj faglig kvalitet og spredning af viden i den palliative indsats
i Danmark.
PAVI blev etableret i 2009 i samarbejde med Trygfonden, Kræftens
Bekæmpelse, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Foreningen for
Palliativ Indsats og Gruppen af Ledere ved Hospice, Palliative Teams
og Palliative Enheder samt Hospice Forum Danmark.
PAVI blev etableret primært med midler fra Trygfonden og Kræftens
bekæmpelse.
Fra 2012 er PAVI på finansloven med 4 mio. kr. om året. PAVI skal
med de 4 mio. kr. medvirke til at sikre den fremtidige udvikling og
spredning af viden om palliation i Danmark www.pavi.dk.
1.4 PROJEKTETS METODE
Motivation og fastholdelse er nogle af nøglebegreberne i organiseringen af frivilligindsatsen på hospice. Men på trods af at interessen
for frivilligt arbejde på hospice er så stor, at
det mange steder medfører ventelister med
interesserede frivillige, så er det stadigvæk
vigtigt at kunne fastholde de frivillige ved at
vedligeholde deres motivation.
Blandt andet på denne baggrund er det
nordiske frivilligprojekt blevet iværksat. Formålet med projektet var, som også tidligere
beskrevet, at udvikle og skabe fælles anbefa-
10
linger for god praksis vedrørende frivilligindsatsen og udviklingen af frivilligindsatsen på
hospicerne. Dette er foregået, dels ved
•
At identificere og indsamle eksisterende
viden om, hvordan frivillige performer i
forhold til den aktuelle frivilligindsats og i
forhold til de frivilliges relation til patienter og pårørende
• At indsamle viden om samarbejdet mellem de frivillige og frivilligkoordinatorerne
• At indsamle viden og materiale om rekruttering, kvalificering, vejledning, rådgivning,
coaching og supervision af de frivillige
Indsamlingen af den eksisterende viden og
materiale foregik blandt frivilligkoordinatorerne på de 17 danske hospicer og Palliativ
Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital i
København samt via øvrige partnere i Norge,
Sverige og Danmark.
Anbefalingerne blev skabt over to 1½ døgns
projektmøder, hvor frivilligkoordinatorerne
fra de 17 danske hospicer var inviteret med
som projektgruppe sammen med de nordiske partnere i projektet og projektets styregruppe.
Projektmøderne var tilrettelagt som workshops - ledet og faciliteret af frivilligkoordinatorerne selv. Hver workshop havde tillige
en sekretær, som samlede op på workshoppens drøftelser. Gennem to møder blev
den eksisterende viden, og det indsamlede
materiale bragt i spil, drøftet og udvalgt med
henblik på skabelsen af de fælles anbefalinger for god praksis i frivilligarbejdet på
hospicerne.
Definition af tavs viden
Meget af den viden som danner grundlag
for frivilligpraksissen på hospicerne er tavs
viden. Tavs viden har været en del af dette
projekts formål at få ekspliciteret eller italesat. ”Tavs viden” er i litteraturen et meget
omdiskuteret og uafklaret begreb med flere
betydninger (Social kritik, 2010). Den tavse
viden som vi besidder, er vi som regel ikke
selv bevidste om. Det er viden, som er svær
at overføre fra en person til en anden ved
skrift eller tale. ”Tavs viden” indebærer ofte
vaner og kultur, som vi ikke selv er klar over,
og den kan derfor være svær at få sat ord på.
den måde er viden, som i praksis ellers er
indlejret i de enkeltes egne vaner og kultur
som tavs viden, blevet synliggjort. Der vil
dog stadigvæk være viden, som vil forblive
implicit eller tavs.
I dette projekt har vi valgt at bringe den
tavse viden i spil ud fra en fælles drøftelse
af den enkelte frivilligkoordinators og vore
nordiske partneres erfaringer fra praksis.
Enslydende for frivilligkoordinatorerne er, at
de alle kommer fra hospicer. Forskelligt for
hospicerne er kulturen og de enkelte frivilligkoordinatorers ansættelsesvilkår.
Definition af uddannelse
For frivillige på hospice betyder det at arbejde som frivillig, at man overordnet set kan
begribe og arbejde aktivt ud fra de værdier,
som hospicetanken bygger på (Kopp, 2011).
Realiseringen af dette betyder, at de frivillige må uddannes. Uddannelse er et udtryk,
der både benyttes om den uformelle læring
af færdigheder, viden og holdninger og de
uddannelsesinstitutioner, som udbyder formelle uddannelsestilbud. Det kan foregå på
meget specifikke, målrettede områder, eller
det kan være mere grundlæggende og mindre håndgribeligt: at få erfaring, god dømmekraft og visdom, eller med et andet ord
almen dannelse http://da.wikipedia.org. Uddannelse har udviklet sig til et odiøst begreb
indenfor det frivillige sociale arbejde, idet
uddannelse og uddannelsestilbud opfattes
som værende kompetencegivende i generel
forstand og især i forhold til det at arbejde
som frivillig (Frostholm; 2005).
Drøftelserne blandt frivilligkoordinatorerne
og vores nordiske partnere har derfor været
meget værdifulde, fordi drøftelserne gang på
gang har været præget af spændingsfelter
indenfor holdninger til, hvordan frivilligindsatsen bør tilrettelægges og udføres. På
Vi har i denne håndbog valgt at anvende begrebet, kvalificering i stedet for uddannelse
af frivillige. Kvalificering (af at kvalificere),
(lat. qualificare, af qualis hvordan + -ficere),
gøre egnet el. fortjent til noget
www.denstoredanske.dk/, lægger sig tæt op
11
af det, som vi mener, er dækkende i forhold
til de kompetencer, som de frivillige om
nødvendigt må tilegne sig for at arbejde i
hospiceregi, men også fordi udgangspunktet
for de metoder som læringen foregår indenfor er anderledes end den traditionelle og
kontrollerede undervisning. Kompetenceudviklingen af de frivillige foregår overvejende
som en proces med fokus på dannelse og
udvikling af den enkelte. Derfor benyttes der
også langt hen ad vejen rådgivning, vejledning, coaching eller supervision enkeltvis
eller i grupper afhængigt af problematikken/
behovet suppleret med temadage, fyraftensmøder, seminarer o. lign i uformelt regi. Det
er fortrinsvis en opgave, som frivilligkoordinatorerne selv står for.
1.5 VÆRDIEN AF FRIVILLIGE PÅ
HOSPICE
Som indledning til det nordiske projektarbejde gav frivilligkoordinatorerne og partnerne i
projektet, som før omtalt, deres bud på hvad
der er værd at kæmpe for på hospice, men
de gav også deres bud på essensen af værdien af frivillige på hospice. (Se ovenstående)
Værdien af frivillige på hospicer illustrerer,
hvordan frivillige med deres særegenhed og
ikke-faglige tilgang kan gøre en forskel i dagligdagen på hospice både i forhold til patienter, pårørende, familie og personale. Frivillige
kommer med forskellige forudsætninger set
i forhold til de fagprofessionelle. Frivillige er
et supplement. Frivillige kommer med res-
12
VERDIEN AV FRIVILLIGE I HOSPICE
Frivillige bringer normalitet inn i hospice
Frivillige bidrar til at normalisere døden ut
i samfunnet
Frivillige bidrar i stor grad til å utvikle og
vedlikeholde rammerne og miljøet rundt
pasientene og familiene og den profesjonelle hjelpen som ytes
sourcer og erfaringer fra deres levede liv og
hjælper med bl.a. integrering, deltagelse, ”at
være” og ”at være med” - menneske møder
menneske. Dette er vigtigt at have for øje og
drage omsorg for i frivilligarbejdet både for
frivilligkoordinatorerne og de fagprofessionelle.
I en helt ny bog, ”Tæt på døden - tæt på
livet”, har forfatter og tidligere frivillig på
hospice, Marianne Harboe samlet, som hun
selv udtrykker det, ”en broget buket af frivilliges beretninger fra landets hospicer - En buket af
markblomster med en mangfoldighed af farver og
former fra de ”marker” - hospicer - hvor frivillige
har deres gang, og hvor de høster indsigt og erfaring” (Harboe, 2012). I denne bog, som også
er den første af sin slags, har ikke mindre
end 70 hospicefrivillige lagt stemme til, hvad
en frivilligindsats på hospice indebærer af
opgaver, og hvordan de frivillige oplever, at
de bedst muligt kan være tilstede for dem,
der har brug for dem.
1.6 FRIVILLIGKOORDINATORERS ROLLE
PÅ HOSPICE
Frivilligkoordinatoren er en central aktør.
Frivilligkoordinatorerne er ansat enten af
den enkelte støtteforening eller hospice
direkte i forhold til opgaven at lede de frivillige, som er tilknyttet hospice. Frivilligkoordinatorerne har forskellige ansættelsesvilkår
afhængigt af arbejdssted, og er forskelligt
tilknyttet og integreret med ledelses- og personalegruppen på hospicerne.
arbejde, herunder kørselsdækning, forplejning, seminar mm; Ansøgning af midler til
frivilligarbejdet, deltage i netværk osv. Dette
og meget andet uddybes nærmere i denne
håndbog.
1.7 OPBYGNING AF FRIVILLIGHÅNDBOGEN
Frivilligkoordinatorens vigtigste rolle og
opgave er at kunne skabe engagement
igennem opbygning af en fælles platform
for frivilligidentitet og integration med
resten af personalegruppen på hospice.
Frivilligkoordinatoren skal til stadighed sikre,
at den frivilliges motivation og kompetencer
er i fokus. Dette fordrer, at frivilligkoordinatoren har et tæt samarbejde med personalegruppen for at kunne fornemme hvilke
frivilligopgaver, der skal løses, og hvordan
samarbejdet mellem personalet og de
frivillige fungerer (Dons, 2010).
Frivillighåndbogen er bygget op, så den kan
anvendes som opslagsbog. Det kan dog
anbefales, at læse hele bogen igennem, da
bogens forskellige emner hænger sammen og
på sammenhængende vis udvikler ens syn
helt overordnet i forhold til, hvad der er god
praksis i frivilligarbejdet på hospice. Kapitel
2 handler om værdigrundlag/organisation/
struktur og ledelse. Kapitel 3 om rekruttering
og introduktion. Kapitel 4 om fastholdelse af
frivillige. Kapitel 5 om kvalificering. Kapitel 6
om vejledning, rådgivning, coaching og supervision af frivillige og kapitel 7 om regelsæt for
frivillige - herunder etik og moral. Kapitel 8,
som også er det sidste kapitel i håndbogen, er
skrevet af Hospice Forum Danmarks landsformand og projektansvarlige Tove Videbæk.
Frivilligkoordinatorernes øvrige opgaver og
ansvar varierer. Opgaverne kan være at
deltage ved konferencer samt ledelses- og
personalemøder på hospice; Holde udviklingssamtaler med ledelsen og med de frivillige, inddragelse i almene udviklingsopgaver
på stedet; Sørge for udviklingstiltag for de
frivillige; Sørge for økonomi til det frivillige
Hvert kapitel indledes med et uddrag af fælles
anbefalinger for god praksis indenfor det aktuelle emneområde og igennem hvert kapitel
henvises til allerede eksisterende udvalgte
eksempler på god praksis, som inspiration
til frivilligkoordinatorernes daglige praksis.
Eksemplerne findes som bilag i slutningen af
hvert kapitel.
13
2. VÆRDIGRUNDLAG/ORGANISATION/STRUKTUR OG LEDELSE
AF FRIVILLIGKOORDINATOR METTE KOTTWITZ
2.1 VÆRDIGRUNDLAG
Fælles anbefalinger for god praksis
•
•
•
•
•
•
•
14
Hospice bør hvile på et værdigrundlag og en målsætning,
som tænker frivilligheden ind i hospicetankegangen (inkl.
frivilligkoordinatorernes rolle) – hvad vil man med de frivillige, er det frivillighed på frivillighedens betingelser – og
hvordan?
Sikre at de frivillige er en integreret del af hospiceånden, for
at de frivillige kan opnå ejerskab, tilknytning og stolthed
Skab politikker, rammer og struktur for frivilligarbejdet
med henblik på at fremme ansvarligheden, synligheden og
værdien af det, som de frivillige gør for organisationen
Vær opmærksomhed på fleksibilitet og ”højt til loftet”, da
det er vigtigt ikke at kvæle spontaniteten og den normalitet og umiddelbare medmenneskelighed, som de frivillige
bringer med ind på hospice
Vær opmærksom på at værdibaseret ledelsesstil med en
anerkendende tilgang i ord og tale, skaber trivsel og arbejdsglæde, synliggør værdien af det arbejde de frivillige
udfører på hospice samt skaber godt miljø og god stemning
Vær opmærksom på den enkelte frivillige med henblik på
hvad motiverer, og hvad engagerer
Dannelse af frivillignetværk
På hospice er det hospicefilosofien og værdierne, som er de bærende elementer for
hospicearbejdet. De er med til at beskrive
stedets personlighed og ”indre sjæl” men er
også med til at markere stedets ansigt udadtil. Værdier er en væsentlig del af grundlaget
for vores handlinger, holdninger, motivation,
præstationer og produktivitet. Ligeledes er
værdier med til at præge vores opfattelse,
tanker, holdninger og adfærd.
Når man træder ind på hospice, fornemmes
husets stemning og atmosfære, og man vil
danne sig en række forestillinger om, hvad
man bør og ikke bør gøre, hvad er rigtigt og
forkert, og hvad man ønsker at udrette. Det
har alt sammen noget med værdier at gøre.
Værdier skal leves.
Som koordinator for de frivillige er kendskabet til hospicefilosofien og det enkelte hospices værdigrundlag af stor betydning. Det
er de udmøntede værdier, som er med til at
præge stedet og måden at være sammen
på. Som frivilligkoordinatorer er vi meget
optagede af, at det enkelte hospice har et
værdigrundlag og en målsætning, som tænker de frivillige ind som en integreret del af
hospice – hvad vil man med de frivillige, er
det frivillighed på frivillighedens betingelser
– og hvordan?
Værdiarbejdet anses som noget meget
essentielt for hospicerne og i den sammenhæng anbefales, at alle frivilligkoordinatorer
reflekterer over:
•
Hvordan de frivillige bedst introduceres til
hospicefilosofien og det enkelte hospices
værdigrundlag?
• Hvordan de frivillige kan medvirke til,
at værdier og holdninger bliver omsat til
handling?
• Skal de frivillige være med til at diskutere
eller formulere værdigrundlaget?
• Er det frivillighed på frivillighedens betingelser – og hvordan?
I kapitel 2, bilag 1 + 1a ses to eksempler på
værdigrundlag udarbejdet af to forskellige
hospicer.
Værdier fremmer sammenhængskraft,
fornyelse og kontinuitet. De er med til at
motivere, fremme selvstændighed og beslutningstagen. Hvad vil vi? Hvorfor gør vi, som
vi gør? Hvad er særligt vigtigt for mig?
At arbejde med værdier er med til at skabe
en fælles forståelsesramme, hvor det er muligt at diskutere muligheder, beslutninger og
samarbejde i et bredere perspektiv. Ønsker
man fornyelse eller udvikling, er det vigtigt
at være bevidst om ens grundlæggende
værdier.
2.2 ORGANISERING
Organiseringen af det frivillige arbejde på
de enkelte hospicer er forskellig fra sted til
sted. Organiseringen afhænger af det enkelte
hospices måde at tænke frivillighed ind på
og frivilligkoordinatorens tilgang til at løse
opgaven med de frivillige på.
Politikker, rammer og struktur for frivilligarbejdet er vigtige, da de er med til at fremme
ansvarligheden, synligheden og værdien af
det, som de frivillige gør for organisationen.
Der bør samtidigt være opmærksomhed på
fleksibilitet og ”højt til loftet”, da det er vigtigt ikke at kvæle spontaniteten, den normalitet og umiddelbare medmenneskelighed,
som de frivillige bringer med ind på hospice.
En af frivilligkoordinatorernes fornemmeste
opgaver er at sikre, at de frivillige bliver en
integreret del af hospiceånden således, at de
frivillige kan opnå ejerskab, tilknytning og
stolthed.
De fleste hospicer har valgt at ansætte en
frivilligkoordinator til at organisere den
frivillige indsats i forhold til opgaver som
koordinering, økonomi og samarbejde med
de fagprofessionelle.
Frivilligkoordinatorens placering i organisationen, samarbejdet med hospiceledelsen og
det, at man er en integreret del af personalegruppen medvirker til accept af den frivillige
indsats og frivilligkoordinatorens funktion.
15
Organisering
struktureret
BESTYRELSEN
STØTTEFORENING
HOSPICE LEDER
KØKKEN
TVÆRFAGLIG
PERSONALEGRUPPE
AKTIVITET 1
Kontaktperson
Der er, som tidligere nævnt, forskel på den
frivillige indsats og de fagprofessionelles
opgaver. Dette skal ses som en styrke for
hospicerne, idet et velfungerede samarbejde
mellem de to grupper kan generere en vis
synergieffekt. Ideelt set skal de to grupper
kunne supplere hinanden og sammen fungere i en højere enhed.
Organisationsdiagrammer kan hjælpe
med at beskrive frivilligorganiseringen på
hospicerne. Diagrammer kan være et nyttigt
værktøj, fordi de på en klar og tydelig måde
kan give et overblik over fordeling af ansvar
og opgaver.
En rundspørge blandt frivilligkoordinatorerne viser, at den frivillige indsats de fleste
steder er organiseret som vist ovenstående:
16
FRIVILLIG
KOORDINATOR
AKTIVITET 2
Kontaktperson
PROJEKTER
Kontaktperson
AD HOC GRUPPER
Kontaktperson
Af organisationsdiagrammet fremgår det,
at fordelingen af ansvar og kompetencer er
uddelegeret. Frivilligkoordinatoren har den
primære beslutningskompetence i forhold
til, hvornår og hvordan de frivillige inddrages, og hvordan frivilligkoordinatoren
refererer til den øverste ledelse.
Eksempler på en ustruktureret organisering kan også forekomme, men måske
ikke i så udpræget grad, som organisationsdiagrammet på side 17 viser. Det er
dog et godt eksempel i forhold til at vise,
at når der er flere ind over de frivillige, vil
ansvars- og beslutningskompetencen blive
uklar.
Rammerne for organisering kan med fordel
understøttes af en frivilligpolitik. Dette er
Organisering
ustruktureret
STØTTEFORENING
FRIVILLIGKOORDINATOR
BESTYRELSEN
FRIVILLIGE
HOSPICE LEDER
TVÆRFAGLIG
SYGEPLEJESKER
et værktøj, som kan hjælpe med at fremme
hospice og de frivilliges udvikling.
Formålet med en frivilligpolitik er at tydeliggøre for alle, hvordan de frivillige, de
fagprofessionelle og ledelsen på hospice
samarbejder i forhold til hinanden.
Frivilligpolitikken udmærker sig bl.a. ved, at
man med dette redskab i hånden kan være
bedre rustede til at imødegå de vanskelige
situationer, som kan opstå i frivilliggruppen.
Samtidig kan frivilligpolitikken være med til
at sikre, at hospice som organisation og de
frivillige er bevidste om, og har respekt for
hinandens prioriteringer og grænser.
AD HOC GRUPPER
KØKKEN
OPGAVER DEFINERET
AF FRIVILLIGE
2.3 LEDELSE
De fleste hospicer har en frivilligkoordinator
ansat til at lede de frivillige. Ansættelsesforhold, timeantal og funktion varierer fra
hospice til hospice.
Som frivilligkoordinator og leder for de frivillige har vi erfaring for, at der med denne
rolle følger mange forskellige opgaver.
Ansættelsesforhold og timeantal kan i
denne sammenhæng være en udfordring.
Skema side 18 viser ansættelsesforhold og
antal frivillige tilknyttet.
Inspiration til udarbejdelse af en frivillig­
politik findes i kapitel 2, bilag 2
17
ANSÆTTELSESFORHOLD OG ANTAL FRIVILLIGE TILKNYTTET
HOSPICE
ANTAL TIMER
ANSÆTTELSESFORHOLD
ANTAL FRIVILLIGE TILKNYTTET
SVANEVIG HOSPICE
30 timer
Ansat af hospice
50 frivillige
SCT. MARIA HOSPICE
30 timer
Ansat af hospice
46 frivillige
HOSPICE SØNDERGÅRD
22 timer
Ansat af hospice
40 frivillige
HOSPICE SØNDERJYLLAND
20 timer
Ansat af hospice
40 frivillige
HOSPICE SYDVESTJYLLAND
15 timer
Ansat af Aflastningstjenesten
og lønnet af hospice
45 frivillige
HOSPICE SJÆLLAND
17 timer
Ansat af hospice
50 frivillige
ANKER FJORD HOSPICE
15 timer
Ansat af hospice
100 frivillige
HOSPICEGÅRDEN FILADELFIA
22 timer
Ansat af hospice
24 frivillige
HOSPICE DJURSLAND
20 timer
Referer til hospiceledelse,
lønnet af støtteforening
75 frivillige
KAMILLIANERGAARDENS HOSPICE
20 timer
Lønnet af støtteforening
60 frivillige
Ca. 10 timer
Funktion varetages af
udviklingssygeplejerske
HOSPICE LIMFJORD
DIAKONISSESTIFTELSENS HOSPICE
Ikke fast
timetal
SANKT LUKAS HOSPICE
Funktion varetages af
sygeplejespecialist
45 frivillige
De frivillige refererer til
2 sygeplejersker
30 frivillige
HOSPICE VENDSYSSEL
HOSPICE SØHOLM
BISPEBJERG AFD. P20
Som frivilligkoordinator varetager man såvel organisatoriske, kommunikative som sociale ledelsesopgaver. Eksempler på opgaver
er bl.a.,
• Det overordnede ledelsesansvar for de frivillige - synlighed
• Rekruttering – herunder sikre en kvalificeret tilgang af frivillige
18
•
•
•
•
•
•
Introduktion af nye frivillige
Koordinering (vagtskema/ fordeling af
opgaver)
Information
Kvalificering af de frivillige
Fastholdelse/ motivation/ frivillige pleje
(udvikling/ trivselssamtaler)
Coaching / supervision
•
•
•
•
•
Brobygning/ samarbejde i forhold til det
øvrige personale
Udvikling af det frivillige arbejde
Økonomi/ § 18- og fondsansøgninger
Medvirke til synliggørelse af den frivillige
indsats
Skabe rammer og rum for den enkelte
frivillige
Opgaverne spænder vidt, og det er vigtigt, ud
fra de arbejdsvilkår man hver især har som
frivilligkoordinator, at kunne fokusere, prioritere og udvikle strukturer, der passer til løsningen af de forskellige opgaver.
Som det fremgår af diagrammet med overskriften, Organisering struktureret, kan frivillige med fordel arbejde i teams og i ad hoc
grupper med ”selvledelse” til løsning af forskellige frivilligindsatser. Dette kunne f.eks.
være omkring underholdning, mindeaftener,
aktiviteter, gudstjeneste osv.
Antallet af frivillige tilknyttet det enkelte hospice varierer, alt efter behov og måden, man
inddrager de frivillige på.
arbejde, de frivillige udfører på hospice samt
bidrager til at skabe god stemning og et godt
miljø.
Ledelsesbegrebet kan også udvides med en
praktisk filosofisk tilgang som mulighed for at
kunne forstå og udvikle lederskabet i det frivillige arbejde. Dette udtrykker udviklingskonsulent og coach, Michael Højlund Larsen ved
hjælp af følgende to citater; ”Ledelse af frivillige kan af mange grunde betragtes som noget særligt, og måske kræver det en særlig livsklog form
for ledelse at lykkes som leder.” […] ”For det er lederskab hos både ledere og frivillige, der gør det muligt, at man på samme tid både vil og kan realisere
”det gode” i forhold til andre, sig selv og fællesskabet, der er rammen om det frivillige arbejde” (Kilde: Michael Højlund Larsen, udviklingskonsulent og coach).
I arbejdet som frivilligkoordinator er det vigtigt, at man er opmærksom på de individuelle forskelle hos de frivillige og på, hvordan de
ønsker at engagere sig. Hav fingeren på pulsen,
hvad sker der i gruppen af frivillige?
Eftersom man på hospice arbejder ud fra en
filosofi, en vision ledsaget af værdier, som betydningsbærende, er en værdibaseret ledelsesstil en oplagt tilgang til ledelse af de frivillige.
Ønsker den frivillige at udføre en afgrænset
opgave uden stillingtagen, vil vedkommende
gerne inddrages i beslutningsprocesser, have
frihed til at udvikle sig, påtage sig mere ansvar
eller have opgraderet CV ’et?
En værdibaseret ledelsesstil med en anerkendende tilgang er medvirkende til at skabe trivsel og arbejdsglæde, synliggøre værdien af det
Vær opmærksom på de frivilliges trivsel ved at
have en god kontakt til den enkelte og sørg for
mulighed for dannelse af et frivillignetværk.
19
BILAG TIL
KAPITEL 2
Kapitel 2, bilag 1 Svanevig Hospices Værdigrundlag På Svanevig Hospice er de bærende værdier: Næstekærlighed Tværfaglighed Respekt Nærhed Ansvarlighed På Svanevig Hospice tilbyder vi tværfaglig og specialiseret lindrende behandling og pleje af høj kvalitet til uhelbredeligt syge, der ved livets afslutning har komplekse symptomer af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter. Vi ønsker i størst mulig omfang at medinddrage den syge og de pårørende i den lindrende behandling og pleje. Svanevig Hospice er beliggende et roligt, smukt og imødekommende sted, med udsigt over Smålandshavet. De hjemlige og harmoniske omgivelser giver mulighed for sanseoplevelser i tæt samspil med naturen. Svanevig Hospice er et sted, hvor man lever den sidste tid. Svanevig Hospice arbejder ud fra et næstekærligt menneskesyn. På Svanevig Hospice er udgangspunktet, at livet har værdi til det ophører. Den enkeltes ønsker og valg respekteres og hospice hjælper til, at man oplever og opnår det, der giver mest livskvalitet nu og her. Pårørende, både store og små, har det svært, og derfor hjælper vi hele familien, når sygdom og død fylder alt. Her er plads til, at de pårørende kan være sammen med eller i nærheden af den syge. Der bruges mange menneskelige ressourcer i arbejdet, der stiller store krav til medarbejdernes personlige og faglige kompetencer, som vi løbende søger at styrke. Derfor lægger vi vægt på de ansattes og de frivilliges udvikling og trivsel således, at Svanevig Hospice også er en god arbejdsplads. Vi værdsætter det personlige initiativ og ansvar. Hos os er der plads til ideer og nytænkning -­‐, og som udgangspunkt skal alt kunne lade sig gøre. Vedtaget af bestyrelsen 11. september 2007 20
Kapitel 2, bilag 1a Hospice Søndergårds værdigrundlag: Retten til at leve godt Som en del af OK-Fonden lever vi efter den overordnede vision, at livet skal leves - hele livet. Vi
synes, at det bør være en menneskeret at kunne arrangere sig i hverdagen og gøre sin tilværelse så
behagelig, som man nu ønsker det og har ressourcer til. Derfor arbejder vi på generelt at skabe
bedre forhold og større livskvalitet.
Formål, vision og værdier:
Vi arbejder for at opfylde visionen og formålet ud fra fem centrale værdier;
"Vi ønsker at være velkomne"
Vores samarbejdspartnere skal ønske at arbejde sammen med os - og vi med dem.
Alt samarbejde skal være ligeværdigt og baseret på tillid.
"Vi vil levere kvalitet"
Vores indsats og de resultater vi skaber, skal afspejle at kvalitet er målet. Vi modtager kritik
konstruktivt, og ønsker herigennem at forbedre resultatet af vores indsats.
"Vi går ikke i takt"
Hvert enkelt menneske er unikt. Det er derfor vigtigt for os at fokusere på resultatet af den enkeltes
indsats. Det er op til den enkelte at vurdere, hvordan opgaven skal løses, så længe indsatsen sker på
et højt fagligt niveau, og med respekt for vore medmenneskers ønsker og krav.
"Vi er uhøjtidelige"
Gode resultater skabes bedst, når de udvikles i et uformelt miljø, der er baseret på tillid, evnen og
viljen til at lytte til hinanden, og ikke mindst friheden til at se på tingene fra forskellige vinkler. Vi
kan lide, at der er højt til loftet.
"Vi synes, at familien er et aktiv"
Vi oplever det som et aktiv at samarbejde med familie og pårørende. Sammen vil vi gøre, hvad der
er muligt for, at det enkelte menneske kan fortsætte sine vaner og traditioner, også selvom
rammerne for det forandres.
OK-Fonden
OK-Fonden driver i dag plejehjem, hospicer og psykiatriske centre, samt en række ældre- og
seniorbofællesskaber med tilsammen godt tusinde boliger fordelt over hele Danmark. Som en fond
med et almennyttigt formål skal vi ikke tjene penge til os selv eller andre, men kan koncentrere os
om løbende at forbedre vore tilbud til de mennesker, som deler visionen om at leve livet - hele livet
bilag
21
Kapitel 2, bilag 2 Eksempel på relevante temaer til debat, refleksion og afklaring vedrørende indhold til en frivilligpolitik Grundpræmis: Frivillige må ikke erstatte eller substituere lønnet arbejdskraft. Målet med de frivillige -­‐ årsagen til at frivillige skal inddrages -­‐ hvem er de frivillige til for -­‐ hvordan påvirker de frivillige Hospice på kort og lang sigt Afklaring af rollefordelingen mellem de frivillige og de fag professionelle -­‐ hvordan komplementerer de frivillige Hospice i det daglige arbejde -­‐ risikerer de frivillige at erstatte de professionelle -­‐ hvordan trækker man tydelige grænser mellem de opgaver som udføres af frivillige og fag professionelle -­‐ er der opgaver, som overlapper hinanden -­‐ hvordan håndteres grænsetilfælde -­‐ hvordan tydeliggøres det, hvem, der er frivillig (uniformering) -­‐ er der en begrænsning i antallet af frivillige og i antal timer Tydeliggørelse af de frivilliges organisation -­‐ hvem har det overordnede ansvar for de frivilliges organisation -­‐ hvordan koordineres indsatsen -­‐ hvem har ansvaret på Hospice og hvem bestemmer i sidste ende Forankring og information -­‐ hvordan håndteres indvendinger mod de frivillige -­‐ hvem og hvordan informeres om de frivillige -­‐ skal de frivillige være en del af Hospices image Rekruttering, introduktion og fastlæggelse af opgaver -­‐ hvad er kravprofilen -­‐ organisering af introduktion, oplæring og opfølgning -­‐ obligatoriske kurser til frivillige -­‐ evaluering af de frivilliges virksomhed Budget -­‐ afklaring af omkostningerne ved at tage imod frivillige, fx ekstra kaffe, årlig fest, arbejdstid til koordinering, oplæring af de frivillige Forsikring, personalepolitik og tvister -­‐ hvordan forsikres de frivillige -­‐ skal de frivillige inkluderes i organisationens personalepolitik, fx arbejdsmiljø -­‐ hvordan sikres tavshedspligten -­‐ hvorledes skal uenighed og tvister løses, fx om der skal indgås aftaler herom (Inspireret af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse) 22
3. REKRUTTERING OG INTRODUKTION AF NYE FRIVILLIGE
AF FRIVILLIGKOORDINATOR INGRID BANG
3.1 REKRUTTERING
Fælles anbefalinger for god praksis
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det anbefales, at frivilligkoordinatoren sikrer en kvalificeret rekruttering, ved at skabe rammer og struktur omkring
rekrutteringen og introduktionen af nye frivillige
Gør egne rekrutteringserfaringer - tilpasset det aktuelle
hospice og lokalområde
Udarbejd en introduktionsfolder. Denne giver den frivillige
et godt og hurtigt overblik over, hvad det vil sige at være
frivillig på hospice
Skab synlighed om rekrutteringen af nye frivillige - brug
bl.a. arrangementer til at udbrede budskaberne om frivilligarbejdet
Sikre at potentielle nye frivillige får og udfylder et spørgeskema inden en samtale på hospice, da den frivillige skal
have en kvalificeret mulighed for at forberede sig på bl.a.
motiver og ønsker for at gå ind i frivilligarbejdet
Søg målrettet efter, hvad der bliver efterspurgt af udækkede
behov på hospicerne
Ved tvivl om, hvorvidt en potentiel ny frivillig kan leve op til
forventningerne og kravene til frivilligarbejdet på hospice,
forfølg da denne tvivl og anbefal eventuelt andet mindre
krævende frivilligarbejde
Send et velkomstbrev til de nye frivillige. Et velkomstbrev
signalerer anerkendelse og respekt
Brug føl - og/eller mentorordning i introduktionen af nye
frivillige
Hold særlig tæt kontakt med de ny tilknyttede frivillige
i opstartsfasen. Vær opmærksom på at frivilligindsatsen
anerkendes ved feedback fra især frivilligkoordinatoren
Følg altid op med en samtale senest 3 måneder efter opstart af en ny frivillig
De fleste frivilligkoordinatorer har udarbejdet en procedure for rekruttering af frivillige. Procedurerne er skabt, så de passer til
den måde, det enkelte hospice har organiseret sig på.
Ved rekruttering af frivillige er det vigtigt, at
få skabt nogle rammer, således at den potentielle nye frivillige oplever, at det enkelte
hospice tager det frivillige arbejde seriøst.
Rekruttering af frivillige opleves af de fleste
frivilligkoordinatorer som et positivt problem. Der er mange steder ventelister med
folk, som gerne vil yde en frivillig indsats.
Dette er en gunstig situation, som giver en
oplagt mulighed for at udvælge de bedst
egnede til frivilligopgaven.
Ansættelse af frivillige er en længere proces.
Processen starter allerede ved markedsføringen og forsætter med interview og udvælgelse, velkomst, introduktion og opfølgning af de nye frivillige. Vores erfaring er, at
23
det hidtil ikke har været svært at rekruttere
frivillige til hospice.
Når der skal rekrutteres nye frivillige, handler det om at være kreativ. Der findes en
vifte af rekrutteringsstrategier eller muligheder. Man kan f.eks. annoncere igennem
dagspressen. Dette er der meget blandede
erfaringer med. Man kan også benytte sig af
støtteforeningernes nyhedsbreve. Der kan
udarbejdes foldere. Dette har flere hospicer benyttet sig af. Folderen kan se meget
forskellig ud fra sted til sted, men vil for det
meste udmærke sig ved at give et overordnet indblik i, hvad det vil sige at være frivillig på hospice, hvilke forventninger, opgaver
og muligheder der er samt at den mange
steder også vil indeholde en skitsering af
stedets værdigrundlag.
man, suppleret af folderen, medvirke til at
fastholde den frivilliges interesse for senere
at henvende sig på hospice.
Det er også muligt at lave TV spots, annoncere på hospicehjemmesiden eller at bruge
foredragsaftener til at udbrede budskaberne
om behovet for nye frivillige m.m. Det
vigtigste er, at der er synlighed om frivilligarbejdet.
Rekrutteringen sker ofte også fra mund til
øre, og igennem én man kender. Dette har
vist sig at være en effektiv måde at rekruttere på. Den enkelte frivilligkoordinator må
selv finde den måde, som passer bedst til
den situation, der er på det enkelte hospice
og i forhold til lokalområdets særegenhed.
3.2 HVEM ER DE FRIVILLIGE?
Vi har erfaret, at en folder er relevant og
brugbar i arbejdet med kontinuerlig tilgang
af nye frivillige.
Folderne kan med fordel uddeles ved arrangementer eller lægges på strategiske
offentlige steder. På Hospice Sydvestjylland
tager f.eks. en sygeplejerske og frivillig ud til
foredrag sammen. Ved denne lejlighed får
den frivillige både mulighed for at fortælle
om det frivillige arbejde og samtidigt mulighed for at udlevere folderen. Hvis en potentiel frivillig ved et sådant arrangement hører
om og har interesse for det frivillige arbejde,
tages en folder med hjem. På den måde kan
24
Størstedelen af frivillige er kvinder, der er
ophørt på arbejdsmarkedet, med mange ressourcer og med et ønske om at give noget
af deres tid til andre. Udfordringen ved
hvervning/rekruttering af nye frivillige er
dels at få en nogenlunde ligelig fordeling af
mænd og kvinder, og dels at kunne hverve
flere yngre og frivillige med anden etnisk
baggrund således, at frivilligindsatsen kan
matche diversiteten på hospicerne.
Når man hverver/rekrutterer frivillige, er der
flere faktorer, som er vigtige at være opmærksomme på. Som frivilligkoordinatorer
vil man gerne have frivillige med interesse
og kompetencer, som både kan matche de
opgaver, som man ønsker løst på hospicerne,
men som også kan give mulighed for yderligere opgaveudvikling på hospicerne til fordel
for både patienter, pårørende, personalet og
de frivillige. Det er derfor vigtigt at målrette
hvervningen/rekrutteringen herefter.
Et eksempel kunne være, at man manglede
en mand til at passe haven. I rekrutteringen
af en frivillig til dette arbejde, ville det være
oplagt at beskrive, hvilken indsats og hvilke
kompetencer og erfaring man ønsker, for at
få tilbagemeldinger fra frivillige med en profil, der kunne matche dette arbejde.
Når der er taget kontakt til en ny frivillig, er
det vigtigt, at vedkommende ikke kommer
til at vente alt for længe fra henvendelsesdatoen til, at vedkommende kan komme i gang
med en indsats. Går der for lang tid, er der
erfaring for svigtende motivation hos den
frivillige, da vedkommende ofte først henvender sig efter længere tids overvejelser.
Else Bjerre, som er frivillig på Hospice Sydvestjylland, siger dette på følgende måde:
”Det er vigtigt at komme i gang umiddelbart
efter, at man har henvendt sig for at blive frivillig,
da jeg havde overvejet det i længere tid, og var
motiveret for at komme i gang. Hvis ikke jeg var
kommet i gang, havde jeg måske overvejet noget
andet”.
Dette kan løses på forskellige måder. På nogle
hospicer har man løbende indtag af frivillige.
I andre organisationer som drager omsorg for
syge og døende som f.eks. Aflastningstjenesten i Esbjerg tilbydes en anden opgave, som
f.eks. at være aflaster i hjem eller frivillig på
plejecenter indtil en mulighed på hospice
byder sig. Dette fungerer for mange frivillige,
mens andre hellere vil vedblive med at stå på
en venteliste, indtil muligheden for en opgave
på hospice melder sig. Kun få hospicer kan på
nuværende tidspunkt tilbyde en frivilligindsats i borgerens eget hjem. Dette sker oftest i
samarbejde med et palliativt team, hjemmeplejen eller i forbindelse med udskrivning fra
hospice. Den frivillige er stadigvæk tilknyttet
hospice, men kan sendes ud til de borgere,
som allerede er knyttet til hospice.
3.3 INTERVIEW OG UDVÆLGELSE
Vi har som frivilligkoordinatorer forskellige
måder at tage imod nye potentielle frivillige,
som henvender sig.
På enkelte hospicer inviteres de frivillige til et
introduktionsmøde med frivilligkoordinator
og evt. hospicechefen. Efterfølgende overvejer
alle parter om mødet skal føre til et eventuelt
fortsat samarbejde. Andre steder får potentielle frivillige udleveret et ”samtaleskema”,
som de udfylder som forberedelse til en
samtale med frivilligkoordinatoren. I enkelte
tilfælde udfyldes samme skema ved selve
samtalen. Samtalen skal afdække motiver og
25
den frivillige som muligt. Det er vigtigt at få
indtryk af, om den frivillige kan leve op til de
forventninger, der stilles for at være frivillig
på hospice. Samtidigt skal den frivillige også
kunne få et så realistisk indtryk som muligt
af, hvad det indebærer at være frivillig på
hospice eller i hjem, hvor man bliver konfronteret med sygdom og død.
ønsker hos den frivillige for at gå ind i frivilligarbejdet.
Vi anbefaler, at den potentielle frivillige har
forberedt sig inden samtalen, således at
vedkommende har haft tid til at reflektere
over egen situation, ønsker og forventninger i forhold til at være frivillig på hospice
i en hverdag, hvor døden kommer tæt på.
Omvendt bliver den frivillige delagtiggjort i
den frivilligindsats, der udføres på hospice
samt i de forventninger, der er til frivillige.
Med dette afsæt kan den frivillige træffe
en kvalificeret beslutning om, hvad den pågældende kunne tænke sig at bidrage med
ved et fremtidigt samarbejde på hospice.
I kapitel 3, bilag 1 vises et eksempel på et
samtaleskema.
26
De fleste hospicer har udarbejdet og nedskrevet hvilke forventninger, de har til frivillige på hospicerne. Nedenstående er et eksempel på forventninger hentet fra Hospice
Sydvestjylland:
• har interesse og overskud til at yde noget
for andre mennesker
• kan udvise ansvarlighed overfor andre
mennesker og for opgaverne i huset
• kan forvalte tavshedspligten
• kan optræde venlig og imødekommende
• har respekt for de mennesker, der kommer
i huset og for dine kollegaer
• er rummelig, rolig og har en god indfølingsevne
• kan fokusere på andres behov og nedtone
dine egne
• er robust, og har det godt med dig selv
• har tid og er nærværende
Potentielle frivillige er som udgangspunkt til
samtale hos frivilligkoordinatoren. Enkelte
steder deltager også hospicechefen.
Klare forventninger og værdigrundlag er
vigtige redskaber i frivilligarbejdet.
Når en potentiel frivillig interviewes, er det
vigtigt, som interviewer, at være opmærksom på, at man får et så grundigt indtryk af
Hvis en potentiel frivillig fortæller om et nyligt tab af en nærtstående, hvor sorgen bliver
fremhævet under samtalen, er det vigtigt at
få afklaret, om pågældende er klar til igen at
være tæt på andres sorg. Flere steder er det
en regel at der, som minimum, skal gå et
½ år, fra man selv har mistet til, at man kan
yde en frivilligindsats på hospice med døden
så tæt på. De fleste frivillige, der selv har
mistet, mærker selv, hvornår de er klar. Erfaringer viser, at de ofte først er klar til at blive
frivillige ½-1 år efter selv at have mistet.
Der er set eksempler på, at det frivillige
arbejde har været med til at give de frivillige livsmodet tilbage efter et personligt tab,
og det har skabt glæde hos den frivillige
at kunne yde en meningsfuld indsats for
andre. Dette kan være en måde at komme
videre i livet på. Frivillige, der tidligere har
været pårørende på hospice, har tillige
erfaring om at være pårørende og kan bruge
denne viden fremadrettet i frivilligarbejdet
overfor andre pårørende.
Det er vigtigt i samtalen, at frivilligkoordinatoren bruger sin intuition og erfaring til at
spørge ærligt ind til det, der kan være svært
og af samme vej få den frivillige til at reflektere over egne svage og stærke sider. Kravene til frivillige er forskellige i de enkelte
hospicer afhængig af hvilken indsats, der
forventes af de frivillige. F.eks. kan der være
forskel på, hvor tæt patientkontakten er de
forskellige steder.
Efter endt samtale skal der være mulighed
for, at både den frivillige og frivilligkoordi-
natoren kan overveje et eventuelt fortsat
samarbejde. Fordelen ved at begge parter
har ”overvejelsestid”, giver både frivilligkoordinatoren og den frivillige mulighed for at
reflektere ordentligt over samtalen.
Som tidligere beskrevet viser erfaringen, at
de fleste frivillige, før henvendelsen, allerede
i længere tid har overvejet ønsket om at
blive frivillig på hospice. Derfor er de fleste
stadigvæk interesserede og afklarede efter
samtalen. Enkelte gange kan de frivillige
under samtalen få betænkeligheder.
Ved den endelige udvælgelse af nye frivillige bør man ikke længere være i tvivl om,
hvorvidt den frivillige kan magte opgaven og
leve op til de sagte og skrevne forventninger
og værdier.
Er frivilligkoordinatoren alligevel i tvivl om
den nye frivilliges egnethed, hvilket eksempelvis kunne skyldes, at der anes manglende ressourcer hos den frivillige eller, at en
sorg eller andet fylder hos vedkommende,
så er det vigtigt, at denne tvivl om egnethed
bliver drøftet. I nogen tilfælde vil sådan en
samtale munde ud i, at den frivillige, på
skånsom måde, vil få af vide, at samarbejdet ikke kan blive til noget. I stedet for kan
frivilligkoordinatoren eventuelt anbefale,
at vedkommende finder et frivilligt arbejde,
der passer bedre til pågældendes situation,
hvilket f.eks. kunne være i en genbrugsbutik
el.lign.
27
3.4 VELKOMST OG INTRODUKTION
AF NYE FRIVILLIGE
Velkomst
Opstart af nye frivillige sker som hovedregel
i den rækkefølge, de frivillige har henvendt
sig. Der findes dog undtagelser. Flere steder
kan det forekomme, at der tages nye frivillige ind udenom ventelisten. Det kan f.eks.
dreje sig om frivillige, der besidder efterspurgte specifikke kompetencer; Studerende
der gerne vil være frivillig indtil optagelse
på sit studie eller, studerende der under sit
studie ønsker at få kendskab til hospicearbejdet og kontakten med målgruppen på
hospice.
Som ny tilknyttet frivillig vil man fra de
fleste hospicer starte med at modtage et velkomstbrev. Se eksempel på velkomstbreve i
kapitel 3, bilag 2-2a.
I velkomstbrevet byder man den nye frivillige velkommen til hospice, orienterer om
hospiceværdierne, og om hvor højt det frivillige arbejde værdsættes. Introduktionsprogram og andre konkrete informationer om
hospice kan være vedlagt velkomstbrevet.
Hvis der afholdes introduktionsmøde bliver
program for dagen medsendt. Det er vigtigt
at være opmærksom på, hvad et velkomstbrev betyder for en ny frivillig. Et velkomstbrev signalerer anerkendelse og respekt.
Velkomstbrevet kan være underskrevet af
frivilligkoordinatoren, enkelte steder af ho-
28
spicechefen, eller det kan være underskrevet af både frivilligkoordinator og hospicechef. Hospicechefens underskrift skal ikke
undervurderes. Denne kan være med til at
understrege hele hospices anerkendelse af
den frivillige indsats.
Introduktion af nye frivillige
Det er vigtigt, at nye frivillige får en god
introduktion og med det samme føler sig
velkomne. Den frivillige skal opleve, at frivilligindsatsen værdsættes. Else Bjerre og Vita
Hørup, som er frivillige på Hospice Sydvestjylland udtrykker dette således: ”Det var en
fantastisk modtagelse ved opstart fra både andre
frivillige og medarbejdere i huset. Det kan fornemmes, hvor glade de er for os, og det er dejligt
at mærke, at man gør en forskel. Personalet er
interesseret og spørger ind til os”.
Et introduktionsforløb vil være meget
forskelligt fra hospice til hospice. De fleste
frivilligkoordinatorer vælger at afholde
løbende introduktion, så den frivillige kan
starte op umiddelbart efter samtalen.
Erfaringen med løbende introduktion er, at
det primært kun er frivilligkoordinatoren,
der introducerer den enkelte frivillige. Dette
giver frivilligkoordinatoren god tid sammen
med den frivillige og ro til at lære vedkommende bedre at kende.
Introduktionsperioden for frivillige er typisk
ikke særlig lang. Hvor lang den ideelt set
skal være for at opfylde behovene hos nye
frivillige, må bl.a. komme an på, hvad opgaven er og om, hvordan de nye frivillige selv
føler sig klar til at skulle agere på egne ben.
Vi anbefaler, at man er opmærksom på at
afpasse informationerne i forhold til hele
introduktionen, da de frivillige i forvejen
bliver bombarderet med et hav af nye
indtryk. Det virker derfor godt, at prioritere indholdet på introduktionsmødet i
forhold til de vigtigste informationer og
gemme resten, til de frivillige bliver sluppet
løs som ” føl ”med en erfaren frivillig. Vita
Hørup (frivillig på Hospice Sydvestjylland)
understøtter dette gennem følgende citat:
”Introduktionsmødet var rigtig godt. Det var
godt at komme i huset og mærke stemningen,
men der er mange informationer at rumme.
Derfor er det godt at have ”føl vagter” sammen
med en erfaren frivillig og lære huset at kende
over nogle dage”.
Enkelte frivilligkoordinatorer samler nye
frivillige i hold to til flere gange årligt eller,
når der er nok frivillige til at afholde et
introduktionsmøde. Samles en gruppe eller
et hold, kommer der ofte en større samhørighed blandt de nye, og introduktionen kan
udvides til også at indeholde deltagelse af
ledelse og forskellige faggrupper, der fortæller om samarbejde, værdier, hygiejne m.m.
Denne måde at introducere på kan være
mere kvalificeret og ressourcebesparende
end løbende introduktion.
De fleste hospicer har et udførligt skriftligt
introduktionsmateriale liggende, som udleveres enten inden eller ved selve introduktionen. Det kan anbefales, at den frivillige
får mulighed for at læse materialet igennem
inden introduktionsforløbet starter.
En vigtig del af introduktionen er ligeledes
at få informeret om tavshedspligten. Nedenstående vises et eksempel på en tavshedspligt og aftaleerklæring fra Sct. Maria
Hospice i Vejle.
Tavshedspligt og aftaleerklæring
Ved opstart gennemgås tavshedspligt, og der
indgås aftaler for den frivilliges virke på hospice. Den nye frivillige og frivilligkoordinatoren underskriver en aftaleerklæring, der,
som nedenstående eksempel, kan indeholde
følgende punkter:
•
Ved alvorlige ændringer i mit liv, f.eks.
dødsfald, sygdom eller skilsmisse, er jeg
forpligtet til sammen med koordinator at
overveje, om min funktion som frivillig
skal ændres for en periode
•
Jeg har tavshedspligt i forhold til de
personrelaterede informationer, jeg får i
kraft af min funktion som frivillig. Dette
er også gældende efter aftalens ophør
•
Jeg må ikke modtage personlige gaver eller penge fra patienter, som jeg kommer
i kontakt med som frivillig
29
•
Jeg accepterer revurdering af aftaleerklæringen ved behov
•
Der er mulighed for, i forbindelse med
arbejdet som frivillig at få støtte, såvel i
forhold til patientarbejde som i forhold
til de problemer, som patientarbejdet kan
afstedkomme. Støtte iværksættes efter
aftale med koordinator
Både forventninger og aftaleerklæring er
rammer for både den frivillige og frivilligkoordinator i forhold til samarbejdet.
Straffeattest
Der er ikke pligt til at aflevere en straffeattest som frivillig på hospice, og hospicerne
bruger det heller ikke. Når straffeattesten
alligevel nævnes her, er det fordi, andre
foreninger som f.eks. Aflastningstjenesten i
Esbjerg har valgt, at nye frivillige skal aflevere en straffeattest. Dette handler især om,
at de frivillige kommer i folks private hjem.
De frivillige har kun udtrykt tilfredshed med
at skulle aflevere en straffeattest. Straffeattesten fås ved henvendelse til politiet.
Straffeattesten kan bruges som en naturlig
sortering, da flere frivillige ikke henvender
sig efterfølgende, når de har fået at vide, at
de skal indhente en straffeattest.
Føl- og mentorordning
Følordningen er en ofte anvendt metode
i introduktionen af nye medarbejdere og
frivillige. De fleste hospicer bruger følordningen i introduktionen af nye frivillige. At
være føl betyder, at den nye frivillige følges
med en erfaren frivillig i vagter i en kortere
periode.
Mentorordningen er en udvidet følordning.
Ved en mentorordning skal forstås, at den
nye frivillige er tilknyttet en erfaren frivillig over en længere periode, hvilket i højere
grad sikrer, at den nye kan føle sig hurtigere
tilpas i sociale sammenhænge som f.eks.
ved møder for frivillige. Dette er en aflastende foranstaltning for frivilligkoordinatoren,
som samtidig kan være med til at skabe en
positiv og udviklende relation mellem en
ny og erfaren frivillig. Mentorordningen er
endnu ikke en indarbejdet del af hospicernes introduktionsforløb, men kunne være et
godt redskab, når nye frivillige skal integreres i frivilligindsatsområderne.
30
3.5 OPFØLGNING
I opstartsfasen er det ekstra vigtigt med
tæt kontakt, anerkendelse og feedback fra
særligt frivilligkoordinatoren til den nye frivillige. Da det er lyst og interesse, der bærer
frivilligindsatsen, er det vigtigt, som før beskrevet, at den frivillige oplever sig værdsat
og respekteret for sin indsats.
Vi anbefaler, at der altid bliver planlagt en
individuel opfølgende samtale med den nye
frivillige.
Opfølgningssamtalen bliver afholdt med
meget forskellige intervaller fra hospice til
hospice. Erfaringen er, at opfølgningssamtalen kan foregå fra få uger til 3 måneder efter
opstart. Opfølgningssamtalen er en god
anledning til at drøfte eventuelle svære situationer, dilemmaer m.m., som den enkelte
frivillige har oplevet i opstartsperioden. Har
der været uhensigtsmæssige situationer, er
det vigtigt, at de bliver drøftet umiddelbart
efter frivilligkoordinatorens kendskab hertil.
I kapitel 3, bilag 3 fortæller virksomhedschef, Karin Hammarberg fra Umeå Hospice
(Axlagården) i Sverige om deres rekrutteringserfaringer.
I kapitel 3, bilag 3a har leder og speciallæge Daoud Kandela fra Hospicestiftelsen,
Angelique i Norge interesseret sig for introduktionen af frivillige i Canada og British
Columbia.
Af Daoud Kandelas indlæg kan det bl.a.
udledes, at når vi ser de forskellige landes
måde at rekruttere og introducere nye frivillige til hospice og det palliative felt på er der
en rød tråd. Det handler bl.a. om
•
frivillige, og den respekt der er for deres
bidrag samt metoder for ledelse af frivillige
• at få afklaret om den potentielle frivillige
er egnet og har de ressourcer og medmenneskelige kvalifikationer, der skal til for at
være tæt på målgruppen
• at få de frivillige introduceret og kvalificeret til det frivillige arbejde i det palliative
felt
Forskellen mellem de nordiske lande og
andre lande som British Columbia er, at de
frivillige i eksempelvis British Columbia er
mere integrerede i arbejdet med patienterne, og dermed har andre roller. Det betyder,
at forventninger, introduktion og kvalificering får en anden betydning.
31
BILAG TIL
KAPITEL 3
Kapitel 3, bilag 1 Eksempel på samtaleskema udarbejdet af Hospice Limfjord Frivillig med tilknytning til HospiceLimfjord Navn: _____________________________________________________________________ Adresse: _____________________________________________________________________ Postnr./By _____________________________________________________________________ Fødselsdato/alder: _____________________________ Tlf. privat: ____________ Arbejde: ____________ Træffes bedst: __________ Erhverv: ________________________ E-­‐mail. _____________________ Civil status: _______________________ Børn: ______________________ 1. Hvor længe har du været interesseret på hospice, og hvordan hørte du om os? __________________________________________________________________________ 2. Hvorfor er du interesseret i at indgå i frivilligt arbejde? __________________________________________________________________________ 3. Har du haft kræft eller anden form for livstruende sygdom? Hvis ”JA”, uddyb venligst og forklar, hvad det har betydet for dig. __________________________________________________________________________ 32
4. Hvad er dit kendskab til uhelbredelig sygdom og døden? __________________________________________________________________________ 5. Har du for nylig oplevet tab (ved døden – tab af job – tab af venskab). Uddyb evt. __________________________________________________________________________ 6. Hvad er dine stærke, og hvad er dine svage sider? __________________________________________________________________________ 7. Har du drøftet dit ønske om at blive frivillig med familien? Hvordan var deres reaktion? __________________________________________________________________________ 8. Har du en uddannelsesmæssig baggrund, kursus eller anden erfaring, som du mener kan kvalificere dig? __________________________________________________________________________ 9. Hvad er dine specielle evner, interesser og hobbys? __________________________________________________________________________ 10. Hvornår på ugen/dagen vil du kunne yde støtte? __________________________________________________________________________ 11. Hvilke opgaver på Hospice kunne du tænke dig at deltage i? __________________________________________________________________________ Returneres til: HospiceLimfjord Kompagnigade 11 7800 Skive [email protected] Att. Lotte Brøndum bilag
33
Kapitel 3, bilag 2 Eksempel på velkomstbrev fra Hospice Sydvestjylland Kære nye frivillig på Hospice Sydvestjylland
5. marts 2012
Tak fordi du vil give den gave det er, at stille dig selv til rådighed som medmenneske for
patienter og pårørende på Hospice Sydvestjylland.
Det at være frivillig på Hospice betyder, at du er med til at skabe en mangfoldighed af
muligheder i dagligdagen for patienter og pårørende. At du bliver en del af en
organisation, hvor værdier som æstetik og livskvalitet er højt prioriteret.
Der er vores erfaring, at de frivilliges rolle mest er, at være til stede som det menneske
man er, for at berige, adsprede og være med til at skabe trivsel og socialt samvær, hvor
alt er relevant. Vi opfordrer til, at man tænker sig selv ind som ” at være medmenneske”,
som er til rådighed for en snak, men også deltager som værtinde ved blandt andet to
måltider om dagen.
Du vil opleve en organisation hvor der er personale, der har forskellige opgaver og
ansvarsområder. Det kan være givtigt for alle, at forventninger og roller bliver afklaret så
vi på en god måde kan supplere hinanden.
Al frivilligt arbejde og kontakt foregår i tæt samarbejde med personalet, som vejleder når
det drejer sig om praktiske opgaver og kontakt med patienter og pårørende.
Vi
håber at du vil bruge dine evner og interesser til gavn for patienter og pårørende.
Vi vil ønske dig velkommen
Ulla Jessen
Ingrid Bang
Hospicechef
Frivilligkoordinator
34
Kapitel 3, bilag 2a Eksempel på velkomstbrev fra Anker Fjord Hospice
TAK fordi du har meldt dig som frivillig på Anker Fjord Hospice – til stor glæde for
patienter og pårørende.
Det er vigtigt, at du er bevidst om, at det er dig som frivillig, der afgør, hvor meget
du vil byde ind med. Det er helt i orden at sige ”nej”.
Som frivillig kommer du til et meget smukt hus, der på alle måder vil yde det bedste.
En stor stab af professionelle tager hånd om den enkelte patient – men ofte er der
praktiske opgaver, du som frivillig kan varetage.
De frivillige er:
•
•
•
•
•
•
Modne og stabile
Ansvarlige
Hyggespredere
Initiativrige
Empatiske
Underlagt tavshedspligt
De frivilliges indsats:
• Værter ved måltider + praktiske opgaver i den forbindelse
• Samvær med patienter og pårørende i fællesarealer
• Medvirker ved arrangementer i huset
• Hjælper med at pynte huset ved højtider
• Kører ture med patienter/pårørende
• Er til stede i vågefunktion
Hvis du er vært/værtinde ved måltiderne, skriver du dig på skemaet i
Frivilligkontoret. Du er også altid velkommen til at maile (el. ringe), hvis du har
mulighed for at tage en vagt.
Mange venlige hilsner fra Frivilligkoordinator Annie Pihlmann
E-mailadresse: [email protected]
Tel: 9659-4904
bilag
35
Kapitel 3, bilag 3 Virksomhedschef Karin Hammerberg fra Axlagården i Umeå, Sverige fortæller Rekrytering av volontärer på Axlagården Genom åren har rekryteringen av volontärer gått till på olika sätt. Ibland har pågående volontärer pratat med bekanta som på så sätt blivit intresserade och velat börja här. Ibland har vi använt oss av en broschyr med information om volontärens insatser här. Den har lagts ut på strategiska platser för att väcka intresse. Ibland har volontärens arbete beskrivits i en artikel i daglig press och på så sätt lockat hit någon. Vi har också annonserat efter volontärer i daglig press som vi gjorde december 2010. Det resulterade i att ett 20-­‐tal personer hörde av sig direkt. Dessa träffade jag som verksamhetschef enskilt i ett första samtal. Anledningen till att jag gjorde detta var att vi just då saknade koordinatorer. Vanligtvis gör koordinatorerna detta. Efter ett första samtal får volontären och koordinatorn några dagars tid att fundera på om detta blir bra för båda parter. I svårbedömda fall ber vi om referenser. Om både sökande och koordinator önskar en fortsättning brukar vi samla ihop en grupp om minst 5-­‐8 blivande volontärer för att påbörja utbildning och inskolning. Utbildningen brukar vanligtvis vara uppdelad i tre block. I första blocket börjar jag/verksamhetschefen med att berätta om Axlagårdens tillkomst, organisation, bemanning, vårdfilosofi och målgrupp. Därefter går koordinatorerna igenom volontärens roll, olika tänkbara uppgifter, tystnadsplikt, telefon-­‐ och adresslistor och lyssnar om evt Frågor från volontärerna. Block två: Läkaren föreläser om olika sjukdomstillstånd och symtomlindring. En sjuksköterska berättar om vårt förhållningssätt. Block tre: Diakonen undervisar om existentiella frågor och samtal med svårt sjuka och deras närstående. Vid dessa tillfällen bjuds det på någon form av förtäring. När volontärerna fått denna utbildning planeras de in för inskolning vid två-­‐fyra tillfällen med en volontär som ”arbetat” här under en längre tid. De får här möjligheten att ”känna på” några olika uppgifter som kanske kan bli deras framöver. Därefter får de börja gå egna pass tillsammans med någon annan eller ensam. 36
Kapitel 3, bilag 3a Leder Daoud Kandela fra Hospicestiftelsen, Angelique i Norge fortæller om de mere omfattende introduktionsmoduler i eksempelvis Canada og British Columbia. BCHPCA (British Columbia Hospice and Palliative Care Association) Oppdaget at det var store forskjeller i rekrutering og kvalifisering av frivillige over hele Canada, da tok de initiativ og ledet arbeide til å lage standarder i samarbeid med alle organsasjoner som er involvert på hospicearbeid. Produktet som kalles Standards og Facilitator's Guide kan brukes og anpasses til de lokale behov. Enten er en involvert i direkt pasientkontakt eller ikke anser de behov for å kunne noe om alle aspekter ved hospice. Det er syv moduler: 1. Modul: gir bakgrund til Hospice og Palliativ Care historie, utvikling, innhold og frivilliges roller og bidrag i disse. 2. Modul: gir innblikk i den medisinske behandlingen (spesielt smerte og symptomlindring) og dødsprosessen. 3. Modul: handler om personlig og praktisk omsorg, forståelse av reglene for den organisasjon man er frivillig for, og kjennskap til egne begrensninger. 4. Modul: handler om psykososiale og spirituelle elementer i omsorgen. 5. Modul: handler om tap, sorg og "bereavement". 6. Modul: handler om kommunikasjon. 7. Modul: handler om egen omsorg Yderligere information og eventuel rekvirering af ovenstående materiale , " A Guide To Hospice Volunteer Training in British Columbia" kan fås ved at følge linket www.hospicebc.org<http://www.hospicebc.org/> eller ved at sende en e-­‐mail til [email protected]<mailto:[email protected]> bilag
37
4. FASTHOLDELSE AF DE FRIVILLIGE
AF FRIVILLIGKOORDINATOR GRETHE LUNDBERG
Fælles anbefalinger for god praksis
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
38
Organiser frivilligindsatsen således, at der er et tæt og godt
samarbejde mellem frivilligkoordinator og hospiceledelsen. Dette
skaber tryghed blandt de frivillige og signalerer anerkendelse og
accept af frivilligindsatsen
Ansæt en frivilligkoordinator, som kan tage ansvar for og løfte
frivilligindsatsen. Dette er af stor betydning i forhold til frivilligkoordinators rolle som bl.a. problemløser og daglig støtte for de
frivillige samt i forhold til samarbejdet mellem hospice, personalet og de frivillige
Introducer det lønnede personale til frivilligarbejdet. Dette er
vigtigt, bl.a. fordi det lønnede personale og de frivillige skal samarbejde om frivilligindsatsen
Definer klart den frivilliges rolle- og ansvarsområde
Fokuser på den frivilliges frihed til at være ”den man er”
Vær opmærksom på at jo tættere samarbejde, større åbenhed,
accept, støtte, inddragelse og medindflydelse jo større fastholdelsessuccesrate hos de frivillige
Vær bevidst om og vis anerkendelse. Anerkendelse er et væsentligt parameter for, at den frivillige føler sig set og hørt
Husk, at det er ”frivilligt” at være frivillig og ikke ”villig til at blive
frit brugt”
Hold god og tæt kommunikation med den frivillige, følg op på
den enkeltes motivation og engagement i dagligdagen ved møder
og ved udviklingssamtaler
Synliggør frivilligindsatsen f.eks. via foredrag, indlæg, artikler,
rapporter og aviser, ved rundvisninger på hospicerne samt gennem nyhedsbreve og statistik. Dette viser stor anerkendelse af
frivilligindsatsen
Foretag en telefonopringning eller send et kort til den frivillige på
fødselsdagen eller ved anden begivenhed. Påskøn og sig tak for
bl.a. godt eller veludført arbejde. Arranger sociale aktiviteter, hav
fokus på anerkendende events, som årskrus, blomster, gaver o.a.
Arranger møder og etabler netværk for de frivillige
4.1 MOTIVATION SOM
FASTHOLDELSESMETODE
Hvad skal der være til stede for, at vi kan
fastholde frivillige på vores hospicer? Og
hvad ligger der i ordet ”fastholde”? Skal
vi ”holde fast” på vores frivillige eller, er
det snarere en opgave at imødekomme og
motivere den frivillige til at være hos os lidt
længere?
Motivationen for at være frivillig kan ændre
sig igennem den periode, man er frivillig, og
motivationen kan være meget forskellig fra
person til person. I starten kan man være
grebet af stemningen, temaet, berørtheden
og mange andre ting.
Døden som tema
Temaet vi alle arbejder med på hospicerne
kan virke dragende og inspirerende og give
de frivillige (også de ansatte) en ”personlig
gevinst”. Det, vi oplever på hospice, kan
bidrage til, at vi føler os mere heldige og
tilfredse. Vi får sat vores eget liv og indhold
mere i perspektiv. Stemningen på et hospice
kan virke fordrende på motivationen (det
hjemlige, ”mulighedernes sted”, den gode
atmosfære og meget mere).
Senere i frivilligforløbet kan den frivilliges
motivation ændre sig til et ønske om mere
medindflydelse, indsigt, uddannelse m.m.
Frivilligkoordinatorens vigtigste opgave her
er at kunne følge med i hvad, der motive-
rer den enkelte på det givne tidspunkt. Og
stadig skal vi huske på, at frivillige kun er
til ”låns” for en stund. Pludselig hører den
stund op, og man må tage afsked med hinanden og lade den frivillige ”flyve videre”.
Helt grundlæggende for skabelsen af succes
med fastholdelsen af de frivillige er, at ledelsesniveauet fungerer.
med de frivillige. Det er afgørende, at hospiceledelsen kan lægge et ansvar på frivilligkoordinatoren i forhold til at løfte frivilligindsatsen. Frivilligkoordinators vigtigste
rolle er at være leder for de frivillige. De
frivillige har brug for en frivilligkoordinator
til problemløsning og følelsesmæssig støtte.
Her udover har frivilligkoordinatoren en
vigtig rolle i forhold til samarbejdet mellem
hospice, personale og de frivillige.
4.2 SAMARBEJDE MED LEDELSEN
Tryghed er essentielt for fastholdelse af de
frivillige. For at kunne skabe tryghed for de
frivillige og deres virke, er det væsentligt, at
der er et godt samarbejde med hospiceledelsen og mellem hospiceledelsen og frivilligkoordinatoren. Vi mener, at samarbejdet
mellem hospiceledelsen og frivilligkoordinatoren fordrer, at frivilligkoordinatoren er
organiseret centralt og tæt på hospicechefen. Dette signalerer anerkendelse og accept
af frivilligindsatsen på stedet samt, at der er
god støtte og tryghed for de frivillige.
Organiseringen er meget forskellig fra hospice til hospice, men vi anbefaler ovenstående, da erfaringen viser, at der er succes
med denne organisering.
4.3 LØNNET FRIVILLIGKOORDINATOR
Erfaringer har også vist, at det er særdeles
vigtigt, at hospicerne prioriterer at ansætte
en lønnet frivilligkoordinator til arbejdet
4.4 INVOLVERING AF DET LØNNEDE
PERSONALE
Frivilligkoordinatoren og hospiceledelsen
har sammen en opgave i at danne det
lønnede personale, så de ved og kan få et
forhold til, hvorfor hospice har valgt at have
frivillige tilknyttede. Alt lønnet personale
bør have en kort introduktion til frivilligarbejdet. Efterfølgende er samarbejdet
med personalet om frivilligindsatser af stor
betydning for værdsættelse og følelsen af at
gøre en forskel som frivillig.
4.5 KLAR DEFINERING AF DEN
FRIVILLIGES ROLLE OG ANSVARSOMRÅDER
Selvom undersøgelser (Brown, 2010) viser,
at frivillige generelt ikke får stress i arbejdet
som frivillig, så er det alligevel af betydning,
i fastholdelses øjemed, at være opmærksom
på, hvad der kan holde stressniveauet nede.
Den frivillige skal kende grænsen mellem
39
fagpersonalets og de frivilliges rolle og ansvarsområde. F.eks. hvad ”må” eller snarere
”ikke må” en frivillig med og for en beboer?
Dette gælder også, selvom den frivillige er
kompetent, og måske ”til dagligt” selv er
(fag)professionel. Vi oplever, at dette punkt
nok er en ” uskreven regel” mange steder.
Alle tror, at alle kender reglerne, men det
bliver som sådan ofte ikke italesat.
Indsatser, som er besluttet, at de frivillige
løfter, kan med fordel beskrives og demonstreres i introduktionsperioden og løbende.
På samme vis gælder det for rutiner, som
kan være væsentlige at kende for de frivillige. F.eks. fødevarehåndtering eller beskrivelse af en opgave som f.eks. værtsfunktionen.
For langt de fleste frivillige er det vigtigt at
føle sig ”klædt på til opgaven”.
”Klædt på til opgaven” giver tryghed hos den
frivillige, som hurtigere vil kunne danne sig
en fornemmelse af hele hospiceorganiseringen og egen rolle i forhold til personalets
roller. Selvstændigheden, kreativiteten og
gå-på-modet tenderer til at blive positivt
påvirket denne vej. Der frigøres energi
og lysten til ”nye” indsatsområder fremmes. Erfaringen viser, at det typisk tager
4 - 6 måneder inden, den frivillige føler sig
”hjemme”, og selv begynder at tage initiativ til nye tiltag f.eks. sammen med en
beboer. Nogle frivillige vil stadigvæk bruge
40
de skriftlige vejledninger mere bogstaveligt
og ”fastholde” de frivillige til kun at løse de
beskrevne indsatser.
Indsatsområder for frivillige kunne ligge
indenfor følgende områder:
- Beboeromsorg
- Køkken
- Have
- Praktiske opgaver
- Administration
- Deltagelse i aktiviteter, aktivitetsudvalg,
sangkor, kreativt udvalg m.m.
4.6 FRIHED TIL AT VÆRE DEN MAN ER
Når roller og ansvarsområder er defineret
og kendt af både de frivillige og personalet,
så er det også vigtigt at have fokus på, at
man, som frivillig, har friheden til at være,
den man er. Langt de fleste mennesker
trives med at kunne være ”den de er”. En
styrke for frivilligkoordinatoren og hospice
som hus er, at kunne rumme forskelligheder, mangfoldigheden af input, forskellige
livsanskuelser og forskellige måder at gøre
tingene på - at kunne skabe et sted, hvor der
er ”højt til loftet” og plads til mangfoldighed
- at man kan være sig selv, have mulighed
for selvstændighed samt at være velkommen til at gøre sit - at føle sig brugt, som det
menneske man er.
4.7 VÆRDIARBEJDE
Fastholdelse af de frivillige hænger tæt sammen med den organisering, ledelse og det
samarbejde, som finder sted på det enkelte hospice. Jo tættere samarbejde, større
åbenhed, accept, støtte, inddragelse og
indflydelse jo større fastholdelsessuccesrate
blandt de frivillige. Motivere, engagere, evne
til fastholdelse af de frivillige er proportionalt med udlevelsen af det enkelte hospices
værdisæt. Hospicer arbejder med værdier
og værdigrundlag både på skrift og i praksis.
Hospiceværdierne udleves og italesættes
hver dag ved at gribe enhver lejlighed til at
få dem manifesteret.
Det er vigtigt, at det er ”frivilligt” at være
frivillig. Og ikke ”villig til at blive frit brugt”.
Signaler at den frivilliges eget liv kommer
i første række, så afbud respekteres og
anerkendes. Anerkendelse er en væsentlig
værdi og parameter for, at den frivillige føler
sig set og hørt. Anerkendelse kan gives på
mange måder. Væsentligst er det, at man er
bevidst om det i sin daglige ledelse
Frivillige bør selv vælge, hvilke vagter de har
lyst til, hvilket antal timer de kan bidrage
med, og hvilke opgaver de ønsker at hjælpe
med. Så snart den frivillige føler sig ”tvunget” til en opgave, er det ikke sundt længere.
Hørt fra frivillig: ”Vigtigt, at vores nye frivillige
får lov til at lave det, de har lyst til – og blom-
strer med det!”. Ved at frivillighed vedbliver
med at være frivilligt, opnår man, at de frivillige vil føle et stort medansvar for huset,
hvilket igen giver lyst til at løse de opgaver,
som gør, at ”huset hænger sammen”.
Der er hospicer som har vagtplaner, hvor
de frivillige kan skrive sig på til forskellige
fastlagte mødetidspunkter. Nogle frivillige
ønsker at komme på et fast tidspunkt i løbet
af ugen, og andre skriver sig på efter behov.
Enkelte hospicer har elektroniske vagtplaner, så de kan skrive sig på vagtplanen
enten på hospice eller hjemmefra.
I forbindelse med hospices hovedmåltider er
der steder, hvor der er to i vagt og andre steder, hvor der er én i vagt á tre timer. Frivillige med andre opgaver som have, blomster,
arrangementer o.lign. møder ofte uafhængigt af den fastlagte vagtplan.
Inddragelse og medindflydelse på vagtplanen har stor betydning for motivationen
af de frivillige til at fastholde deres lyst til
frivilligt arbejde. Når vagtplanen ikke kan
fyldes ud med frivillige, er det derfor vigtigt,
at der på hospicerne er taget stilling til,
hvordan frivilligkoordinatorerne skal agere
med udgangspunkt i, at frivilligindsatsen
forbliver frivillig.
Hvis der f.eks. skal findes frivillige til alle
vagter, er det så stadigvæk ”frit” eller ”frivilligt”?
41
4.8 GOD OG TÆT KOMMUNIKATION
MELLEM DEN FRIVILLIGE OG FRIVILLIGKOORDINATOR/PERSONALET
På flere hospicer afholder man løbende
samtaler for at sikre, at de frivillige fortsat
er motiverede, og stadig har lyst til opgaven.
Vi anbefaler, som før nævnt, at der afholdes
en opfølgningssamtale, når man har været
i gang i en periode. God og tæt kommunikation betyder f.eks., at man hele tiden følger
op med, ”hvordan går det?” ”hvad sker der?”
Dette er med til at sikre den frivilliges trivsel, og hvis de frivillige udtrykker problemstillinger, så vær der for dem!
42
Afholdelse af samtaler viser, at frivilligindsatsen tages seriøst - at den frivillige føler
sig set og hørt, hvor end den frivillige ’er’.
Frivillig Udviklings Samtale afholdes måske
en gang årligt. Eksempel på FUS-samtale
findes i kapitel 4, bilag 1.
4.9 AKTIVITETER SOM KAN
MEDVIRKE TIL AT FASTHOLDE
DE FRIVILLIGE
Interesse og opmærksomhed fra det ansatte
personale er for de fleste frivillige også et
meget vigtigt parameter for anerkendelse
og fastholdelse. Følelsen af, at man er set og
hørt, velkommen og værdsat, er fantastisk.
Ligeledes kan interesse for den frivilliges
liv vises ved f.eks. at spørge ind til familien,
ferier o.a. Det, at lære den enkelte person
nærmere at kende kan være et vigtigt fastholdelsestiltag.
Foredrag og indlæg/artikler om det frivillige arbejde
Diverse indlæg og artikler om det frivillige
arbejde i relevante medier herunder årsrapporter, lokale foreningsblade og lokalaviser
giver stor anerkendelse til den frivillige indsats. Det kunne også være gennem foredrag,
som bliver holdt inde og uden for hospice,
hvor det nævnes, at man bruger frivillige på
hospice, og hvilken nytte de gør. Eventuelt
kan man tage en frivillig med ud og holde
et indlæg, som beskrevet tidligere i denne
bog. Det samme gør sig gældende ved store
som små rundvisninger på hospice. Og ved
indlæggelse af beboere kan man nævne den
frivillige indsats. Nogle hospicer har en lille
folder om den frivillige indsats, som udleveres, når der kommer nye beboere. På denne
måde synliggøres, at de frivillige er en del af
en større helhed og ganske uundværlige.
der sker noget eller i forbindelse med en
julehilsen.
Telefonopringninger og kort
En hilsen på ens fødselsdag eller et julekort
med en personlig hilsen viser også, at man
sætter pris på den frivillige. Nedenstående
er en mail sendt til en frivillig, som havde
været på sygeorlov i noget tid.
Nyhedsbreve
Flere hospicer udsender nyhedsbreve indeholdende relevante aktuelle emner samt
god og fyldestgørende information om, hvad
der rører sig på hospice. ”Hvad sker der i den
næste måned” – aktiviteter og møder kan
også listes op her. For de frivillige skal nyhedsbrevet signalere, at ”du er frivillig hos os,
du er vigtig, og vi husker dig, selvom vi måske
ikke har set dig i din vagt”. Et nyhedsbrev kan
indeholde ”nyt fra hospice” – altså generel
information. ’Nyt fra frivillige’ – specifik
information for de frivillige. Nyhedsbrevene
kan også indeholde historier om, hvad den
frivillige laver eller månedens ”profil af en
frivillig”.
Hej Tina
Jeg tror, jeg måske så dig i går i Ballerup,
da jeg kørte hjem fra hospice.
Nogle frivilligkoordinatorer udsender referater efter frivilligmøderne. Disse referater
fungerer som nyhedsbreve, hvor man bruger
referatet til at skrive om, hvad der sker.
Andre hospicer sender nyhedsmails ud, når
Denne mail betød rigtig meget for Tina. Tina
blev rørt over at være en del af ”hospice
helheden” – også selvom hun havde været
borte noget tid. Tina vendte tilbage og er nu
aktiv frivillig igen.
Du kom kørende over fodgængerfeltet
men jeg var ikke sikker på, at det var dig,
så jeg ville ikke råbe ”hej”.
Jeg kom sådan til at tænke på dig og om
hvordan det mon går dig. Du var jo ikke i
”køretøj”, da du besøgte os, så jeg tænker,
at du stadig døjer med noget efter dine
operationer.
Men som du kan se i din mailboks, så får
du stadig nyhedsbreve og invitationer. Så
må du selv sige fra, hvis du har lyst til det.
43
Påskønnelse og tak
At påskønne den enkelte frivillige for særlig
godt udført arbejde – evt. med en mail eller
et kort.
Nedenfor ses et eksempel.
Kære frivillige
Jeg kan forstå på flere, at det var noget
af en opgave jeg havde fået sat jer på i
lørdags. Og at I bare var super seje til at
få det hele til at rulle selvom opgaven var
større end først antaget.
Jeg er naturligvis ked af, at jeg ikke får
briefet jer ordentligt om opgavens omfang.
Det er vist kommet lidt som en overraskelse for både Bo (læs: vores kok) men
også sygeplejerskerne, at gæsterne ikke
selv hjalp til.
Det plejer altid at være tilfældet ved sådanne arrangementer.
Men jeg kan så forstå, at faren til sønnen
var styrtet ret slemt på cykel om onsdagen
og derfor ikke kunne være så behjælpelig.
Men Pia (læs: beboeren) og hendes mand
er meget taknemmelige for alt det som I
har gjort sammen med Bo.
Så en stor tak fra dem og mig skal I have!
44
Anerkendende events
Anerkendende events kan f.eks. være en
gave ved en rund fødselsdag eller ved anden særlig anledning. Dette kunne dreje sig
om blomster, vin, årskrus, chokolade eller
andet.
Statistik
Udarbejdelse af en statistik over, hvor
mange timer der bliver lagt af de frivillige
synliggør den frivillige indsats effektivt.
Sociale aktiviteter
Sociale aktiviteter udover erfaringsudvekslingsmøder bruges mange steder. Et hospice
har f.eks. ”lege-dag”, hvor man sammen
laver noget fysisk og slutter af med noget
mad. Der bliver også holdt julefrokost –
nogle steder sammen med det ansatte
personale, andre steder kun for frivillige.
Et hospice holder ”nytårskur”, hvor det ansatte personale varter de frivillige op som
”tak for hjælpen”. Af andre aktiviteter kan
nævnes f.eks. dans, picnics eller grillarrangementer, fester med temaer osv.
Aktiviteter arrangeret specielt for frivillige
eller hvor de frivillige er sammen med det
ansatte personale opfattes som en værdsættelse af den indsats, man lægger i huset
som frivillig. (= man er værd at bruge penge
på). Der udover er det en anden måde at
lære hinanden at kende på.
Møder
Møder med relevante oplysende temaer og
kurser målrettet det frivillige arbejde, er
med til at motivere og fastholde frivillige. På
nogle hospicer tilbyder man også organiseret supervision for de frivillige. På et hospice
anvendes sokratiske dialoggrupper som en
form for supervision/kvalificering/dannelse,
mere om dette i kapitel 6.
specifikt efter en frivillig med en særlig
kompetence. Den frivillige, som vælges til
den givne indsats, vil i situationen vokse og
føle sig særlig udvalgt.
I kapitel 4, bilag 2 ses et eksempel på et CV
fra Sct. Maria Hospice og på, hvordan man
kan synliggøre og anerkende den enkelte
frivilliges kompetencer.
Mentor-ordning
Mentorordningen er allerede nævnt i kapitel
3 vedrørende rekruttering og vil ikke blive
yderligere uddybet her.
Netværk
Det, at være en del af en frivilligtrup som
måske er meget centreret om et lokalområde/en bydel, kan give den enkelte frivillige
et helt nyt netværk og større kontaktflade.
For mange giver det at være frivillig et nyt
indhold i livet.
Det er en vigtig opgave for frivilligkoordinatoren at have øje for at koble de rigtige
frivillige sammen. Er man heldig opstår der
en synergieffekt, så begge eller alle blomstrer ved samarbejdet.
I netværket er der meget fokus på de enkeltes kompetencer. Fokus på og udnyttelse
af folks kompetencer og evner giver også
et boost til selvværdet – f.eks. når vi søger
45
BILAG TIL
KAPITEL 4
Kapitel 4, bilag 1 Eksempel på FUS samtale udarbejdet af Sct. Maria Hospice FRIVILLIG SAMTALE PÅ SMHC:
NAVN:
DATO:__________
_________________________________
ADRESSE
____________________________________________
TELEFON
__________________________________________
MAIL
__________________________________________
HAR DU BIL/KØRER DU?
JA NEJ Brug vedlagte skema til forberedelse og til at tænke i sammenhængende fortid, nutid og fremtid.
Sæt dine tanker og overvejelser på skrift i stikord. Spørgsmålene er ment som inspiration og du kan selvfølgelig
tage andre aktuelle emner op efter behov, f.eks. dine interesser!!
Mange hilsner og god forberedelseslyst
Gunvor Dons
SMHC Juli 2010
Hvor længe har du været frivillig?
Hvilke opgaver har du løst?
På Sct. Maria Hospice Center:
Som frivillig hos hjemmeboende:
46
Andre opgaver (udvalg,…..)
Hvordan synes du udviklingen har tegnet sig i den tid, du har været aktiv frivillig?
(arbejdsopgaver, samarbejde, stemning…..) _______________________________________________________________________________________ Beskriv hvad der fortsat motiverer dig til at være frivillig på Sct. Maria Hospice Center?
Beskriv de vigtigste opgaver for den frivillige indsats(generelt)
Hvilke opgaver har du lige for tiden?
_______________________________________________________________________________________ Hvilke opgaver kan du bedst lide? - hvilke er knapt så gode?
________________________________________________________________________________
Hvordan vil du beskrive dit samarbejde med personalet?
Hvordan vil du beskrive samarbejdet med dine frivillig - kollegaer?
_________________________________________________________________________________
Kan noget blive bedre? – Hvad skal der til? Hvem kan gøre noget?
__________________________________________________________________________________________
Hvordan mærker du bedst, at din indsats bliver værdsat?
Mange siger: ”at være med til at gøre en forskel” på SMHC i Vejle eller ”hjemme hos”. Hvad betyder det
for dig?
1
2
3
bilag
47
Når du ser fremad i 2010– 2012
Er der noget du ønsker at ændre?
Vagter? Opgaver?
_______________________________________________________________________________________
Vil du i kommende periode tage opgaver hos borgere i eget hjem?
_______________________________________________________________________________________
Hvordan vil du helst have ”støtte” til opgaven? Fra koordinator, det palliative team, dine kolleger?
Kunne du tænke dig at deltage i en studiekreds, samtalegruppe, hvor vi går i dybden med, taler og
debatterer en god bog, et ”fagligt emne?”et psykologisk tema, samfundsrelateret, kulturelt, personligt
relateret dilemma ?????)
Hvis ja, hvad kunne så have din interesse?
Hvilke emner/aktiviteter kunne du tænke dig på en seminardag ?
Når vi siger VELKOMMEN til nye frivillig-kolleger i fremtiden, hvad er så vigtigt?
Det var mange spørgsmål – og mange svar.
Jeg håber, at det har givet dig mulighed for at reflektere over din rolle/opgaver/styrker og ressourcer/dine
behov og ønsker i dag og i fremtiden.
Jeg glæder mig til samtalen med dig og håber at det bliver et godt fundament for vores samarbejde.
Mange hilsner og på gensyn
Gunvor Dons
Frivilligkoordinator
48
Kapitel 4, bilag 2 Eksempel på CV og synliggørelse og anerkendelse af den frivilliges kompetencer Billed af den frivillige indsættes evt. her Navn
Kirsten Jensen
Adresse
Fjordengen 7, 8600 Silkeborg
Telefon
72 83 43 19 – 22 75 63 14
Mail
[email protected]
Kort præsentation
Jeg fra 1942, en frisk og frejdig kone, der synes godt om den frivillige tanke. Jeg har været frivillig
på SMHC siden 2004
Når jeg ikke er frivillig på hospice:
Jeg passer mit hjem, min mand og mine børnebørn. Nyder gode venner og livet. Er logemedlem.
Jeg vil gerne have følgende opgaver på hospice
Alle opgaver og samarbejdsrelationer, hvor der er brug for min hjælp. Jeg er medlem af
kunstudvalget på SMHC
Jeg vil gerne kontaktes med henblik på
•
•
•
•
•
•
at våge ved en patient
ledsage på sygehus
hjælpe med at pynte op på en stue med blomster og dug på bordet mm.
særlige opgaver
fast frivillig
besøg i eget hjem
Jeg er i hovedtræk disponibel
Dag og aften, nat på hverdage og weekend CV 'et kan gøres synligt ved at hænge det, hvor alle kan se det og kommer forbi. bilag
49
5. KVALIFICERING AF DE FRIVILLIGE
AF HOSPICESYGEPLEJERSKE OG FRIVILLIGKOORDINATOR LOTTE BRØNDUM
5.1 KVALITET I FRIVILLIGINDSATSEN
Fælles anbefalinger for god praksis
•
•
•
•
•
Vær opmærksom på at alle frivillige, i en eller anden
udstrækning, har behov for kvalificering for at løfte en
frivilligindsats på hospice
Hold fokus på at frivilligindsatsens egen karakter bevares
og styrkes
Inddrag de frivilliges ressourcer af livserfaring og tavs viden
Skab rum for drøftelser og refleksioner som rammer ind i
de eksistentielle oplevelser, der er knyttet til de frivilliges
færden på hospice og til deres møder med den døende
patient og dennes pårørende
Vær opmærksom på, i kvalificeringen af de frivillige, at
skabe en forståelsesramme som aldrig må blive styrende
og placere den døende i teoretiske modeller og kasser
Den frivillige indsats anskues, som tidligere
beskrevet, som et supplement til den professionelle indsats, og tilbyder den døende
patient og dennes pårørende en enestående,
medmenneskelig og ligeværdig relation,
hvis karakter er en anden end den relation,
der er mellem patienten, de pårørende og
de professionelle. Den frivillige er et menneske, der kommer med sig selv og byder sig
til efter behov. Den frivillige er uden fagligt
fokus og ansvar og uden de begrænsninger,
det kan give i mødet mellem patient og
hjælper. Den frivillige har til gengæld en
række livserfaringer, som den pågældende
bringer med.
Vi belyser i dette kapitel kvalificeringen af
de frivillige. Begrebet, kvalificering anvendes
om de dannelsesprocesser, der skal skabes
plads til – både i gruppen af frivillige og hos
den enkelte frivillige. Vi taler derfor ikke om
et på forhånd tilrettelagt uddannelsesprogram men om en løbende proces.
Som koordinator og leder af den frivillige
indsats er det vigtigt at stille sig selv spørgsmål omkring, hvordan kvaliteten i den frivillige indsats udfoldes og styrkes. Eksempler
på sådanne spørgsmål kunne være:
Hvordan udvikles den frivillige indsats, så
indsatsens egen karakter bevares og styrkes?
50
Hvordan inddrages og bearbejdes de frivilliges ressource af livserfaring og tavs viden,
som de bygger deres frivillige arbejde på?
Hvilket pædagogisk dannelses- og uddannelsesideal er relevant og befordrende for
den frivillige indsats?
Når man som frivilligkoordinator skal overveje disse spørgsmål, kan man eventuelt
hente inspiration i nedenstående.
5.2 USKYLDSSCENARIE ELLER
PROFESSIONALISERINGSSCENARIE
I debatten om hvorvidt frivillige har behov
for kvalificering toner der to forskellige
scenarier frem. Frostholm betegner disse to
scenarier som: Uskyldsscenariet og professionaliseringsscenariet (Frostholm, 2005).
I uskyldsscenariet betragtes frivillighed som
kategorisk god med sin egen egenart. Frivillige betragtes som besiddende en række
oprindelige civile dyder og evne til at hjælpe
andre, og kompetenceudvikling betragtes
som et overgreb på disse evner, der forvansker oprindeligheden. Det fremhæves ligeledes, at bureaukrati og styring skal undgås,
da det dræber frivilligheden.
Hvis de frivillige ikke får de rigtige rammer
og redskaber, løber aktiviteterne ud i sandet.
Det fremhæves at frivillighed bliver mere
fokuseret og effektfuld af kompetenceudvikling.
Hansen (Hansen, 2005) skitserer det dilemma, disse to forskellige scenarier for
det frivillige arbejder skaber. På den ene
side har vi den uskolede og uprofessionelle
hjælper, som er drevet af en eksistentiel
motivation til at hjælpe, og som, når det er
bedst, møder den døende patient og dennes
pårørende på en åben, engageret, autentisk
og ligefrem måde, men som også kan involvere sig så meget, at hun mister sig selv. På
den anden side har vi den frivillige, som har
været på kurser og lært sig de professionelles teorier, og som, når det er værst i mødet
med den døende og dennes pårørende gør
personen til genstand for den nyindvundne
ekspertise, og derved kun ser en model af
mennesket, som man gennem teorien har
hørt og læst om. Den egentlige kontakt til
det andet menneske mistes, og der sker en
klientgørelse. Denne frivillige evner til gengæld at sætte grænser i kontakten til den
anden (fig.1).
I professionaliseringsscenariet betragtes
frivillighed som et stykke samfundsarbejde, som kan ”noget andet”, men som har
brug for disciplinering, og som skal kunne
dokumentere virkningerne af dets arbejde.
51
TO SCENARIER
USKYLDSSCENARIET
PROFESSIONALISERINGSSCENARIET
De frivillige besidder civile dyder (gode)
og evne til at hjælpe andre
Frivillge udfører et stykke arbejde, som
kan noget andet
Oprindelighed som ikke skal forvanskes
Har brug for disciplinering
Bureaukrati og styring skal undgås,
da det dræber frivilligheden
Har brug for rammer og redskaber ellers
løber det ud i sandet
Drevet af eksistentiel motivation til at
hjælpe
Skal kunne dokumentere sine
virkninger
Åben autentisk/Identificering
Grænsesætning/Klientgørelse
Fig. 1. De to senarier for kvalificering af de frivillige.
Hvor skal vi placere os i kvalificeringen af de
frivillige? I uskyldsscenariet, i professionaliseringsscenariet eller midt i mellem?
Størsteparten af de frivillige på hospice
ønsker at udfolde et autentisk møde. Mange
af de frivillige har et langt arbejdsliv bag
sig, hvor de har været bundet op af aftaler
og bestemte måder at agere på. Nu i deres
frivillige liv vil de ikke bindes af bestemte
måder at gøre tingene på. De vil bare være
sig selv og efterspørger ikke videnformidling
om teorier fra det palliative fagfelt. De efter-
52
spørger snarere rum for drøftelser og refleksioner, som rammer ind i de eksistentielle
oplevelser, der er knyttet til deres færden
i hospiceverdenen og til deres møder med
den døende patient og dennes pårørende.
En mindre del af de frivillige ønsker mere
faste rammer og redskaber og en i forvejen
defineret arbejdsopgave, eks. skifte vand
i blomstervaser. Specielt unge frivillige
efterspørger indsigt i de fagprofessionelles
teorier – dette hænger utvivlsomt sammen
med det videnssamfund, de er vokset op i,
og at det indtil nu har været en stor del af
deres liv at læse og tilegne sig teorier.
5.3 DEN LØBENDE
DANNELSESPROCES
Denne mangfoldighed gør, at vi må hente
noget både fra professionaliseringsscenariet og fra uskyldsscenariet men evne at
give fortrinsret til uskyldsscenariet og ikke
lade professionaliseringsscenariet blive det
styrende.
I dette afsnit gives eksempler på forskellige temaer/emner, der kan inddrages i den
løbende dannelsesproces. Dette kan foregå
enten i hele gruppen af frivillige, i mindre
grupper af frivillige eller med den enkelte
frivillige og kan variere fra hospice til hospice afhængig af hvilke typer af opgaver,
de frivillige varetager.
Kvalificering af de frivillige må rettes imod
dannelsesprocesser og eksistentielle refleksioner, som gør, at den frivillige udfolder og
udvikler sine evner til at være i et autentisk og ligefremt møde med den døende og
dennes pårørende. En dannelsesproces som
tager udgangspunkt i den berørthed, som
er motivationen for at være frivillig og med
respekt for det frivilliges egenart. Når de
frivillige præsenteres for teorier, rammer
og redskaber må det hele tiden have det
sigte at være en forståelsesramme til støtte
og forklaring. Denne forståelsesramme må
aldrig blive styrende og placere den døende
i teoretiske modeller og kasser, da det er den
døende alene, der ved, hvordan dødens nærhed føles for ham/hende, og det er hans/
hendes situation og følelser, vi må forholde
os til og tage udgangspunkt i.
53
Kvalificeringen kan prioriteres i forhold til to hovedområder:
1.at kunne varetage praktiske opgaver
2.at kunne være i den medmenneskelige hjælperrolle (Fig. 2)
Psykisk
dimension
PRAKTISKE
OPGAVER
Filosofisk
dimension
Medmenneskelig
hjælperroller
Etisk
dimension
“Faglig”
dimension
Fig. 2. Hovedområder for kvalificeringen.
Ad 1
Når de frivillige kommer jævnligt på hospice, bliver de vigtige samarbejdspartnere i det tværfaglige arbejde på hospice. De kan derfor have brug
for at kende til forskellige procedurer og måder at
gøre praktiske ting på. De kan f.eks. have brug
for at have viden om hygiejniske forholdsregler
og madhåndtering. Se eksempel på praktisk
dimension, kapitel 5, bilag 1.
54
Ad 2
De frivillige har stor betydning for den ro og det
gode miljø, patienterne og de pårørende oplever
på hospice. De bringer normaliteten og hverdagen ind på hospice. De er til stede i nuet og har
tid og er med til, at patienten og den pårørende
føler sig set og hørt.
De møder den pårørende og patienten som et
medmenneske ud fra de menneskelige erfaringer,
de selv har med sig. Samtidig kan de have brug
for en viden om, hvorfor en patient kan reagere,
som han/hun gør, dog uden at blive låst fast på
bestemte svar, men bevare en ydmyghed over
for netop denne patient eller pårørendes situation. I kvalificeringen til at være i denne medmenneskelige hjælperrolle kan man indtænke 4
forskellige dimensioner
Hvordan kan den løbende dannelsesproces
foregå
Kvalificeringen kan foregå i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige
måder og kan stimuleres via input/oplæg,
drøftelser/dialoger, erfaringsudveksling,
mesterlære m.m. Her nævnes blot nogle
eksempler:
•
•
Psykologiske dimensioner (eks.: kommunikation, den psykiske dødsproces,
at være afmægtig med den afmægtige,
at være tilstede i mødet med medmennesker i sorg, afmagt vrede og frustration, frygt og kunsten at samarbejde) Se
eksempel på psykisk dimension, kapitel
5, bilag 2
• Etiske dimensioner (eks: drøftelse af
cases med etiske dilemmaer, etik i det
frivillige arbejde) Se eksempel på etisk
dimension, kapitel 5, bilag 3
• ”Faglig” dimension (eks: Forstyrrelser i
hjernen, kende til de forskellige professioners arbejdsfelt) Se eksempel på faglig
dimension, kapitel 5, bilag 4
• Filosofisk dimension (eks.: At stå i det
åbne. At være i en undren, filosofere i
små grupper, værdidrøftelser). Se eksempler på filosofisk dimension, kapitel 5,
bilag 5 + 5a
•
•
•
•
•
•
•
I introduktionen til hospice og den
frivillige opgave
Følordinger – at gå sammen med en
”garvet” frivillig
På seminarer og kursusdage
(lokalt, regionalt, nationalt)
Til foredrag og møder
I sokratiske dialoggrupper
I samtalecaféer
På studiebesøg på andre hospicer
I den daglige kontakt mellem frivillige
og mellem frivillige og koordinatoren/
personalet
55
BILAG TIL
KAPITEL 5
Kapitel 5, bilag 1 Eksempel på kvalificeringsområde indenfor den praktiske dimension -­‐ Vejledning i håndhygiejne (Hospicegården Filadelfia) HUSK HÅNDHYGIEJNE
og undgå smitte
Ver.01
Hånddesinfektion
1. Hånddesinfektion skal udføres på synlig ren og tør hud.
2. Påfør tilstrækkelig mængde hånddesinfektions-middel
(mindst 2 ml) kan påføres flere gange.
3. Fordel desinfektionsmidlet overalt på hver finger, mellem fingre,
på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled.
4. Huden bør holdes fugtig i mindst 30 sekunder.
5. Indgnid hånddesinfektionsmidlet indtil tørhed opnås.
56
Kapitel 5, bilag 2 Eksempel på kvalificering indenfor den psykologiske dimension -­‐ At Lytte og At Samtale [uddrag fra undervisningsmateriale fra Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital i København] AT LYTTE OG AT SAMTALE Det ligger i dét at være besøgsven, at møde andre mennesker. Og den grundform man bruger, når man møder et andet menneske, er samtalen. Samtale er den mest typiske måde for mennesker at kommunikere med hinanden på. Hensigten med samtaletræning er at øge bevidstheden om egne virkemidler i kontakten til andre, d.v.s. at få en større forståelse for, hvordan ens egne holdninger og udtryk påvirker kontakten og samværet med andre mennesker. Menneskers behov i omgang med hinanden § At blive mødt som et enestående og specielt menneske. At blive mødt som individ. § At kunne give udtryk for sine følelser. § At blive mødt med forståelse. § At opleve en følelse af værdi -­‐ det jeg har at fortælle, og det jeg står for, har en værdi. § Ikke at møde fordømmelse -­‐ det var dog en underlig måde at tænke på. § At bestemme over sin egen tilværelse -­‐ at andre ikke forsøger at presse til nogle valg. § At bevare noget for sig selv -­‐ privat. At få respekteret sine grænser. Aktiv lytning -­‐ At være fuldt og helt til stede Evnen til at lytte og være til stede er den vigtigste forudsætning for at kunne indgå i en åbenhjertig kontakt til et andet menneske. Megen lytten i hverdagen er meget overfladisk. Halvdelen af lytterens opmærksomhed er på den, der taler, resten på noget der foregår udenfor, bl.a. ved at tænke på noget andet, eller ved at danne sig en mening om det, den anden siger. Hensigten med at lytte aktivt og være til stede i situationen er at give den anden mulighed for at lade sine tanker og følelser komme til udtryk og opleve sig både set og hørt. Forløbet afhænger af den indstilling, som lytteren har til personen. Vigtige holdninger hos lytteren Respekt for det andet menneske -­‐ en varm accept af den anden, sådan som han/hun er, personens følelser, meninger, selvstændige tænkning og personlige værdier, i stedet for en vurderende og dømmende holdning. Ydmyghed på egne vegne – at det andet menneske selv er ekspert på eget liv og erfaring. Empati – indføling – evnen til at opfatte et andet menneskes følelsesmæssige budskaber og rumme den andens følelser uden at blive revet med og/eller at identificere sig dermed. Empati forudsætter en klar opfattelse af adskillelsen mellem én selv og den anden. Oprigtighed – evnen til at være sandfærdig. Dette betyder ikke, at du til alle tider skal sige, hvad du føler. Det betyder, at de følelser, du giver udtryk for, skal være sandfærdige og ikke falske. Det er vigtigt, at du ”er dig selv”. bilag
57
Kapitel 5, bilag 3 Eksempel på kvalificering indenfor den etiske dimension -­‐ Etik i det frivillige arbejde (Hospice Limfjord) Kursusdag for alle frivillige ved Hospice Limfjord Fredag den 28. oktober 2011 kl. 9:30 – ca. 21 I Resen Sognehus, Kirkevej 25 B, Skive Tema: Etik i det frivillige arbejde Program: 9:30-­‐10 Ankomst. Der serveres kaffe/te og boller med ost 10-­‐12 Etik i det frivillige arbejde v/ Rita Nielsen (sygeplejerske på Diakonissestiftelsens Hospice, forfatter til flere bøger, medlem af sygeplejeetisk råd) 12-­‐13
Frokost 13-­‐16 Etik i det frivillige arbejde v/ Rita Nielsen (fortsat) 16-­‐18 Erfaringsudveksling – opstart af nye initiativer og aktiviteter v/ frivilligkoordinator Lotte Brøndum 18-­‐20 Fælles spisning og hygge Formålet med kurset: Temaet for dette års kursus er: ”Etik i det frivillige arbejde” hvor de frivilliges egen etik vil blive udfordret for herved at styrke deres forståelse for forskellige holdninger og meninger samt øge deres rummelighed i mødet med den døende og dennes familie. Etik er centralt for vore tanker og handlinger, for etik handler om, hvad der er godt og rigtigt. Men hvilke etikker er der på spil i det frivillige arbejde med døende, og hvor bevidste er vi om, hvilken form for etik vi bygger vore opfattelser og beslutninger på? Disse spørgsmål vil der bl.a. blive sat fokus på på kurset. S.U senest den 19. oktober til Lotte på tlf.: 96148719 eller på mail: [email protected] eller mundtligt. Jeg vil også gerne høre fra dig, hvis du ikke kan komme Velmødt til en forhåbentlig udbytterig dag Venlig hilsen Lotte Brøndum Frivilligkoordinator Hospice Limfjord 58
Kapitel 5, bilag 4 Eksempel på kvalificering indenfor den Faglige dimension: Temaaften om Forstyrrelser i hjernen (Hospice Søndergaard) INVITATION TIL F RIVILLIG MØDE TORSDAG D. 1. SEPTEMBER KL. 17-­‐20 Agenda for mødet: 1. Velkomst 2. Dagens tema er ”Forstyrrelser i hjernen” Sygeplejersker fra udviklingsgruppen af samme tema, vil komme og fortælle om hvad, hvorfor, hvordan og hjælpe os til en forståelse af hvad vi kan opleve og hvad vi kan gøre for de beboere som har forstyrrelser i hjernen. 3. Løst og fast 4. Social hygge over en let anretning Lise-­‐Lotte og jeg glæder os til endnu en hyggelig aften i jeres selskab. Jeg vil meget gerne høre om du kan komme eller ej senest d. 26. august. På gensyn, Lise-­‐Lotte & Grethe bilag
59
Kapitel 5, bilag 5 Eksempel på kvalificering indenfor den filosofiske dimension -­‐ Invitation til foredrag: At stå i det åbne (Sct. Maria Hospice) Hvad er der brug for, når jeg vil hjælpe et andet menneske?
”At stå i det åbne” Foredrag v/ Finn Thorbjørn Hansen, filosof og forsker ved DPU
mandag d. 12. november kl. 19
i foredragssalen på Sct. Maria Hospice
Center
Kompetenceudvikling og kompetence er knyttet til at have magt over tingene. Vi magter og
mestrer et felt af virkeligheden, når vi er kompetente.
Men kan vi i alle livets forhold være kompetente? Og skal vi?
Er det den kompetente og professionelle handling, der er behov for, når jeg ønsker at
hjælpe et andet menneske? Eller er det den spontane, tillidsfulde, kærlige og
omsorgsfulde handling?
60
Kapitel 5, bilag 5a Eksempel på kvalificering også indenfor den filosofiske dimension -­‐ Sokratisk dialoggruppe (Hospice Limfjord) bilag
61
6. VEJLEDNING, COACHING OG SUPERVISION AF DE FRIVILLIGE
AF FRIVILLIGKOORDINATOR GUNVOR DONS
6.1 EN ”SNAK”
Fælles anbefalinger for god praksis
•
•
•
•
•
62
Frivilligkoordinatoren bør ”være tilstede” for de frivillige –
både i stort og småt – til en ”snak”
Vigtigt at være klar på egen lederstil og hvilke samtaleredskaber man har på hylderne - hvordan de bruges og på
hvilken måde
Vær opmærksom på, hvad det er for en ”snak” der er behov
for i situationen. Vurder hvilken samtaletype der vil være
den mest egnede for situationen, hvor lang tid der skal sættes af, og hvad den frivilliges udbytte skal være
Sæt bl.a. god tid af vejlednings-, coaching- og supervisionssessioner, da disse samtaletyper indebærer, at der arbejdes
med en personlig erkendelsesproces
Tænk evt. alternativer ind til frivilligkoordinatorens ”én til
én” samtale med de frivillige, som f.eks. rollespil, fællesmøder, Walk and Talk osv.
Erfaringerne viser, at frivillige på hospicer kan have brug for en ”snak”. ”Har du
lige fem minutter?” Det kan handle om en
særlig god oplevelse, en information om ændringer på hjemmefronten, det kan være en
undren, en tvivl, en usikkerhed, en søgen.
Den frivillige møder ind på hospice uden
dagsorden – stiller sig til rådighed for,
hvad der kan være brug for lige her og nu.
Vedkommende ved ikke præcist, hvad der
venter, men er åben for at være med til det,
der kan øge livskvaliteten for patienter og
pårørende. Denne åbenhed er en styrke,
som går hånd i hånd med sårbarhed. De
frivillige ”sætter sig selv i spil” i mødet med
en patient og bliver berørt af den smerte,
de ser. De mærker egen sårbarhed, når de
ser børnenes tegninger til den syge forældre. Samtalen i køkkenet med en pårørende
vækker følelser. Måske føler de sig uberettiget irettesat, møder forskellige holdninger
og meninger. Der er mange situationer og
relationer, der kan give anledning til, at der
kan blive brug for en ”snak”.
6.2 FORSKELLIGE SAMTALETYPER
SOM LEDELSESREDSKABER
Det er derfor vigtigt, at man som frivilligkoordinator gør sig klart, hvad det mon er for
en ”snak”, der lige er brug for, så den frivillige får mulighed for at få sat ord på det, der
er svært. Der er rigtig mange definitioner
på, hvad vejledning er, meninger om, hvad
coaching er godt for og holdninger til supervision, og hvad den kan give.
I dette kapitel bliver det forsøgt at skabe
større klarhed på, hvad det er, man som frivilligkoordinator kan tage fat i som metode,
når en frivillig kommer og siger: ”Har du lige
fem minutter? ”Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal
gøre!” Det er ikke lige meget, hvilken metode
for samtale der vælges for, hvordan praksis
bliver, hvor lang tid der skal sættes af, og
hvilket udbytte det afstedkommer.
Det er en vigtig opgave for frivilligkoordinatoren, at ”være der” for den frivillige – i stort
og småt, så at sige. Frivilligkoordinatoren er
den centrale figur i de frivilliges verden som
leder, talerør og ofte fortrolige. Frivilligkoordinatoren kender den enkeltes baggrund/
ståsted og ved, at de frivillige yder deres
indsats helt på frivillighedens præmisser.
Igennem en ”snak” søger den frivillige i
”æsken” med kultur, sociale normer, roller
og forventninger, værdier og etik. Det handler for den frivillige om at evne at indgå i
fællesskabet, opnå tilknytning, personlig
identitet i samspillet med andre – at skabe
meningsfuldhed - at kommunikere sig til
og ind i den fælles forståelsesramme på hospice. Som frivilligkoordinator vil man i sin
vejledning, coaching og supervision kende
til disse præmisser, samtidigt med, at man
også er repræsentant for og en del af de fagprofessionelles verden på hospicerne inkl.
budgetter, formelle regler og bureaukrati.
Som frivilligkoordinator har man så at sige
et ben i hver lejr – og det kan være lidt af en
balancegang. Der er forpligtelser, krav, forventninger osv. fra begge verdener. Derfor er
det generelt en god ting at være bevidst om
sig selv, sin position, sin lederstil, og hvad
”man har på hylderne” af ledelsesredskaber,
hvad der ”står på brugsanvisning og varedeklaration” for at kunne anvende dem både
bevidst og på den rette måde.
Nogle af ledelsesredskaberne er at tilbyde
vejledning, coaching og supervision - et
MUST at kunne af mange grunde: F.eks. kan
nævnes de frivilliges trivsel, forsatte motivation, læring, udvikling, ”fastholdelse”.
I skemaet side 56 skitserer forskellige samtaletyper og valgmuligheder i forhold til,
hvordan en ”snak” kan foregå, bl.a. ud fra
hvad formålet med samtalen er, og i den
forbindelse hvilken rolle man som frivilligkoordinator vil spille, metodikken i samtalen samt den frivilliges læring/udbytte.
63
OVERSIGT OVER SAMTALETYPER
DEFINITION
FORMÅL
TITEL/ ROLLE
FUNKTION
PROCES/FORLØB
METODIK
DELTAGERS UDBYTTE
INSTRUKTION
Konkret
opgaveløsning
Instruktør
Danselære
Start her – slut der?
Mesterlære
Kendskab
”Trin for trin”
Gør som mig
Tilegnelse af
færdigheder
RÅDGIVNING
VEJLEDNING
Præsentation af
opgaven
Fjerne tvivl
Rådgiver
”Besser wisser”
Konkrete
løsninger
Ekspert
Hvad er problemet/opgaven?
Anvise veje
og løsningsmuligheder
Vejleder
GPS, Hvor er du?
Guide
Hvor skal du hen?
Skal du noget
undervejs
COACHING
Frigøre
potentialer
Finde ressourcer til at opnå
nye mål
SUPERVISION
Personlig
udvikling.
Dannelse
kompetencer
Færdighed
Coach
Refleks
Personlig
træner
Hvad vil du? Hvor
vil du hen? Hvordan vil du nå det?
Hvad skal der til?
Supervisor
Helikopter
pilot
Manual
Du bør, kan, jeg vil
råde dig til at gøre
sådan for at løse
problemet
”Tavle-undervisning”
Du kan gå den vej
eller den, eller ...?
Learning by doing
Valg
Målrettet samtale
ud fra veldefineret
ønske om forandring eller strategi
mod et mål
Opmærksomhed
på egne ressourcer
og handlemuligheder
Deduktion
Prøv!
Hvad ser du? Forskellige vinkler på
problemstillingen?
Hvilke løsninger
ser du?
Jeg modtager dine
signaler og sender
det tilbage i flere
vinkler
Hvad vil du gøre?
Reflekterende
teams
”Tante Meta”
(metaplan niveau)
Nu har du søgt
rundt om hele
problematikken.
Og ”udlevet” de
psykiske reaktioner
Struktureret
samtale, der
skaber refleksion
over praksis og
nye handlemåder
Hvad er kernen for
dig?
Reflekterende
teams
Jeg løfter dig med
op i luften, så du
kan se problemet
oppefra, fra siden
Råd
Overensstemmelse
mellem tanke, ord
og handling
Hvordan har du det
med det?
KONFLIKTMÆGLING
Udredning
Mægler
Lynafleder
Konflikt­
løsning
Mediator
”Hvor kan I blive
enige om at være
uenige?”
Hvad er det der er
så vigtigt for dig? –
og dig?
Hvad var det du
gerne ville?
Hvor har vi
problemet?
64
Disciplineret
3-kant samtale
Fælles intention
i harmoni med
hospice værdigrundlag og kultur
Positiv fælles
løsning – fælles
retning
Fred og ro
Skemaet er udviklet bl.a. på baggrund af
viden og erfaring fra samtaler med frivillige.
Foruden den givne problemstilling, vil det
også være person– og situationsafhængigt,
hvilket værktøj, man tager frem og hvornår.
For hvad kendetegner spørgerens personlighed, faglige baggrund og øvrige forudsætninger for læring, og hvordan er relationen
til vedkommende.
Som tidligere beskrevet er det vigtigt, at
”være der” for den frivillige, når den frivillige står med et spørgsmål, som rummer en
problemstilling. Frivilligkoordinatoren må i
situationen vurdere, hvorvidt spørgsmålet
er aktuelt/akut, og om der skal handles? Er
man som frivilligkoordinator fuldt optaget
af en opgave, i det øjeblik spørgsmålet stilles, hvad gør man så? - Er spørgsmålet et
produkt af en længere refleksion, der kan
være relevant for flere at få svar på, i så fald
kan frivilligkoordinatoren vælge at skabe en
fælles læringssituation, eller...?
6.3 TYPER AF SAMTALER VALGT UD
FRA EN GIVEN PROBLEMSTILLING FRA
EN FRIVILLIG
Instruktion og rådgivning
Frivillig Lone Hansen på 72 år er mødt ind
på en frivilligvagt. En sygeplejerske fortæller
hende, at Olsen gerne vil ud en tur i byen,
da vejret er så dejligt. Det vil Lone gerne, så
de aftaler en tid, hvor både Lone og Olsen
er klar. Inden afgang har Lone behov for
en briefing, i forhold til særlige behov hos
Olsen, som hun skal være opmærksom på
undervejs.
Lone var desværre også forhindret i at deltage i ”kørestolskurset”, som fysioterapeuten
holdt for nogle måneder siden, så hun går til
frivilligkoordinatoren;
”Har du lige fem minutter - Jeg ved ikke, hvad
jeg skal gøre, når der er høje kantsten - Hvordan
kommer jeg bedst op og ned af kantstenene med
Olsen?” ”Nu skal du se”, siger frivilligkoordinatoren, ”jeg viser dig lige, hvordan du nemmest
manøvrerer rundt med kørestolen … vi går ned
på vejen og prøver … først viser jeg dig, hvordan
du gør – så sætter jeg mig i stolen, og så er det
din tur Og så skal du passe på i ryg … prøv lige,
ja sådan!” Er du OK med det? Du skal have det
godt med at tage turen, så Olsen også kan føle
sig tryg. Du/I behøver heller ikke gå så langt –
find en bænk – nyd solen … spørg ham, om du
skal tage en termokande kaffe med …!” Efter turen: Frivilligkoordinatoren griber fat i Lone
og spørger, ”hvordan gik det?”
Instruktion, rådgivning, vejledning
Finn Christensen på 82 år er på aftenholdet,
og skal stå for anretning og servering af maden. Finn er i tvivl om, hvordan han bedst
varmer de lune retter. Han spørger frivilligkoordinatoren:
”Har du lige fem minutter, jeg ved ikke lige hvad
jeg skal gøre? Hvordan er det bedst at varme
maden? Der er nogen, der siger ... og andre si-
65
ger…” ”Fire lune retter” – siger frivilligkoordinatoren, ”det er da også mange. Det helt vigtige er,
at retterne bliver varmet op til min. 75 grader…
men de må nu gerne blive op til 90 grader, det
kan nemlig godt vare lidt tid inden, at maden
bliver serveret på stuerne … Se her et termometer, og så gør du sådan OK? Så er der ovnen, den
er god til at … og mikrobølgeovnen er velegnet til
komfuret til gryderne – du kender det jo ... hvad
tror du, der vil fungere bedst for dig med de her
retter? ... Bliver du i tvivl undervejs, så spørger
du bare.”
Næste gang frivilligkoordinatoren ser Finn,
spørger hun interesseret til, hvordan det gik.
Coaching
Katrine på 53 år møder ind til middagsvagt,
og stikker hovedet ind til frivilligkoordinatoren:
”Har du lige fem minutter?” Katrine har behov
for at give udtryk for ’at have det fint nok
med de praktiske opgaver, men ...’. ”Jeg ved
ikke lige, hvad jeg skal gøre? Jeg vil egentlig
gerne have mere patientkontakt – og jeg har fået
en idé”. Frivilligkoordinatoren: ”Ja, hvor fint …
Sæt dig ned og lad mig høre noget mere…!”
Eksempler på spørgsmål fra frivilligkoordinatoren – ikke i prioriteret rækkefølge:
Du vil gerne noget mere?
Hvordan kan det være?
Hvad forestiller du dig?
Patientkontakt, hvad tænker du?
Vil du fortælle om din idé?
66
Tænker du på en ny aktivitet/tilbud?
Til fællesskab eller individuelt samvær?
Hvordan giver det mening for dig?
Kan vi mon se hospices værdier i det?
Hvad skal der til for, at du/det lykkes?
Hvordan vil du gribe det an?
Er der andre, der skal være med?
Nu skal du høre, her i huset er ... rammer,
økonomi, retningslinjer, så hvordan gør vi …
Kan jeg hjælpe?
Frivilligkoordinatoren følger udviklingen
med Katrines nye initiativ, har styr på informationsspredning og kommunikationen
i huset, så alt relevant personale også får
kendskab til Katrines nye initiativ. Følger
økonomien osv.
Coaching
Niels på 22 år læser til pædagog og har
været frivillig på hospice i godt et år. Det er
gået fint. Han ”klinger godt” med Rasmus,
en ung patient. Han spørger frivilligkoordinatoren:
”Har du lige fem minutter? Jeg ved ikke lige hvad
jeg skal gøre. Tror du, jeg vil egne mig til at være
frivillig besøgsven – jeg har lyst til at prøve?
Rasmus skal hjem på weekend – tror du jeg kan
følge med og besøge ham?”
Frivilligkoordinator: ”Sæt dig lige og lad mig
høre. Er der noget særligt, der gør, at du har fået
lyst/mod på at prøve det?”
Niels: ”Jeg vil gerne prøve mig selv af ved at
være sammen med en patient, hvor det ikke er
her i hospice. Jeg tror, det giver noget andet ...
jeg kunne også bruge det i forbindelse med min
uddannelse ...”
Koordinator: Eksempler på spørgsmål – ikke
i prioriteret rækkefølge:
Give dig noget andet? ... Hvad forestiller du
dig, det kan give? Hvordan tror du, du bliver
prøvet? Hvad tror du, det vil kræve af dig?
Har du ressourcerne til at tage udfordringen
op? Hvordan tænker du dit samvær, nærvær
med den syge vil være? Har du snakket med
Rasmus? Hvem er det mest for – er det den
syge eller, er det dig? Hvad tror du kan blive
det svære? Hvordan vil du mon reagere?
Hvordan tænker du patientens rolle bliver i
relation til din lyst til at prøve noget nyt? ...
Har du tænkt i etiske baner? ... Hvad er det,
du er nysgerrig på hos dig selv … Hvad er
det, du gerne vil lære af patienten? Hvor ser
du mig i denne sammenhæng?
Supervision
Ulla er fast frivillig hos Inger, der er indlagt
på hospice i et længere forløb. Inger ligger
bare stille nu. De to kvinder er kommet tæt
på hinanden – og Inger har åbnet sit hjerte
og fortalt mange ting om sit liv, som ikke
har været en dans på roser. Der er ikke megen nærhed og støtte i familien. Spørgsmål
til frivilligkoordinatoren:
”Har du lige fem minutter? Jeg ville så gerne gøre
noget godt for Inger… men det eneste jeg kan er,
”bare at sidde dér”…”
Frivilligkoordinator: ”Vi kan godt tage 5 minutter nu, men skal vi ikke aftale et tidspunkt, hvor
vi kan give os bedre tid og ikke bliver forstyrret?”
De sætter 1 ½ time af dagen efter:
Frivilligkoordinator: Eksempler på spørgsmål:
Prøv at fortælle mig om Inger… sæt nogle
ord på jeres samvær. Hvordan du har det?
Hvad er svært? Hvorfor er det svært?… nu
kan jeg se, at du bliver berørt … Hvad gør
det ved dig? Hvad er det for en følelse det
giver? Hvad er det, du vil gøre så godt? Gør
du mon ikke allerede noget godt, når du
sidder der? Hvad tror du? Hvad ville Inger
sige til dig lige nu, hvis hun kunne? Hvad
ville du mon selv sige, tror du, hvis det var
dig, der lå, og det var Inger, der sad i stolen?
Afslutningsvis: Hvordan har du det nu?
Hvordan tror du, du vil have det i eftermiddag, når du besøger hende igen? Skal vi tale
sammen igen om ikke så længe?
Konfliktmægling
Hanne kommer ind på kontoret og er rød i
kinderne; ”Har du lige fem minutter? Elsebeth fylder bare det hele ved middagsbordet,
snakker og snakker… Det er ikke til at holde
ud …. og hun blev rasende, da jeg sagde det
til hende”. Koordinator; ”Sæt dig lige ned og
forklar mig stille og roligt, hvad der er sket.”
Efter forklaringen aftaler frivilligkoordinatoren og Hanne, at det vil være bedst, hvis
frivilligkoordinatoren beder Elsebeth om at
komme til en ”snak”, så de tre kan få løst op
for, hvad der er på spil. De mødes, og fælles
beskriver de situationen ved bordet. Hanne;
”Du snakker simpelthen for meget – patienterne
kan overhovedet ikke komme til ...!” Elsebeth;
67
”Jamen, der er jo ingen, der siger noget, så må
jeg jo bringe noget ind …. vi kan da ikke bare
sidde…?” Frivilligkoordinator: Eksempler på
spørgsmål;
Hvad er vigtigt for dig i spisesituationen,
Hanne? – og for dig Elsebeth…? Hvordan
opfatter I hver især jeres rolle som værtinde? Hvad er din intention med at handle,
som du gør – og dig, Elsebeth? Kan vi blive
enige om, hvad det er, som I begge gerne
vil? Hvilke værdier synes I, at der er i spil
ved bordet? I hospices værdier står der
noget om respekt … er det den værdi, der
bliver til virkelighed ved at gøre sådan og
sådan? Hvad skal vi så gøre næste gang? …
Kunne vi…?
Kommunikation er faktisk ”et fag”, og vi har
brug for at lære og at øve os - hele livet!
I forhold til ovenstående problematik, men
også i forhold til mange andre problematikker, kan man som frivilligkoordinator vælge
at løfte en given specifik problemstilling op
til at blive en almen problematik, et eksempel på praksis og et kærkomment emne på
et fællesmøde, hvor begreber og værdier – i
dette tilfælde nærvær, samvær og fællesskab, bliver formidlet i forhold til fælles
refleksion eventuelt i dyader (dvs. to og to)
De frivillige kan også komme til frivilligkoordinatoren med et etisk dilemma.
Etisk dilemma
”På den ene side synes jeg, at jeg skal gå med
patienten i teatret, nu hun har inviteret, på
68
den anden side synes jeg, at det burde være
hendes datter, der skulle med ...”
Et etisk dilemma … Hvad vil du gøre her?
Et andet eksempel på et etisk dilemma
kunne være at modtage gaver. Dilemmaet her
er, at jonglere mellem at leve op til stedets
vejledning, som handler om ikke at modtage
gaver mod at skulle være venlig og undgå at
såre nogens følelser ved ikke at tage imod en
gave.
Hvad gør du her ...?
Når man vælger vejledning, coaching og
supervisionsværktøjerne, skal der sættes god
tid af, så arbejdet med den personlige erkendelsesproces hos de frivillige kan få fred og
ro til at udvikle sig.
6.4 ALTERNATIVE METODER TIL EN
”SNAK” MED DEN FRIVILLIGE
Der findes alternativer til samtalen mellem
frivilligkoordinator og den frivillige, som også
kan løse de frivilliges forskellige problemstillinger. Som forslag skal her f.eks. nævnes:
•
Rollespil, hvor der arbejdes med case omkring et dilemma
• Sokratisk dialog om f.eks. en værdi
• Sct. Benedict øvelse, hvor der tales og ties
• Fællesmøde, hvor et tema behandles i
dyader/triader – og plenum
•
•
•
•
•
Mentorordning – en ny frivillig har en eller to mentorer
Walk and Talk
Gruppe coaching/supervision – og reflekterende teams
Inddragelse af personaler: sygeplejersker,
præst, psykolog, musikterapeut, fysioterapeut…
Aftaler med personalet om at give sig tid,
hvis en frivillig skal have ”læsset af” inden
hun går hjem en aften
Nogle af ovenstående forslag kræver en
mere uddybende forklaring eller introduktion. Denne kan fås hos frivilligkoordinatorerne i frivilligkoordinatornetværket.
Der vil være stor forskel på hvem, der efterspørger vejledning, coaching, supervision og
hvor meget. Frivillige, som primært tager sig
af praktiske indsatser, f.eks. havearbejde og
arrangementsudvalg, vil sjældent benytte
sig af muligheden for vejledning, coaching
og supervision – hvorimod frivillige, som er
tæt på patienter og pårørende, f.eks. fast
besøgsven(inde) vil være i målgruppen.
Men alle skal vide, at der er mulighed for
støtte, og at samtalerne, i alle sammenhænge, kan anvendes som vigtige lærings- og
udviklingsprocesser.
6.5 FORSLAG TIL HVORDAN MAN
SOM FRIVILLIGKOORDINATOR
KVALIFICERER SIG TIL SAMTALEN
MED DEN FRIVILLIGE
Det er ikke sikkert, at man som ny frivillig­
koordinator har praktiseret disse samtaleformer – men det er en vigtig disciplin at
have indsigt i, og for alle gælder det - hele
tiden at øve sig bl.a. gennem ’learning by
doing’, eller
•
Måske er man så heldig selv at få supervision på sit hospice – individuelt eller i
tværfaglig sammenhæng – og her er det
efterfølgende en god og lærende ide at
reflektere over den/de metoder supervisor
benytter på forskellige problematikker
• Man kan ansøge om kursus, uddannelse
• Man kan søge litteratur og viden hos kolleger – koordinatorkolleger
• Gå ind i eller danne regional/lokal fællesfaglig supervisionsgruppe, hvor man
praktiserer kollega-supervision/vejledning/coaching
Vigtigst af alt er at være sig selv. Være fuldt
tilstede i det møde, man har med den frivillige/de frivillige. Være bevidst om hvilken
rolle man tager på sig i relationen og valget
af det værktøj, som man tager fat i.
69
7. REGELSÆT FOR FRIVILLIGE – HERUNDER ETIK OG MORAL
AF FRIVILLIGKOORDINATOR LIS GOSVIG
7.1 ETIK OG MORAL
Fælles anbefalinger for god praksis
•
•
•
•
•
”At som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal
I gøre mod dem”. Lukas Evangeliet 6,31 (Biblen)
Undgå unødvendige regler og retningslinjer ved at have en
klar ansvars- og rollefordeling for medarbejdere og frivillige
Vær opmærksom på at formidling, motivation, anerkendende kommunikation, værdier og vejledning i stor udstrækning kan erstatte regler, pligter og retningslinjer
Reflekter over, hvorfor man eventuelt ønsker en ny
retningslinje
De retningslinjer som foreligger, skal være synlige og
tilgængelige og kendt af alle
”Etik er noget, man kan blive klogere på
ved at diskutere med andre...” Dette er
indledningen til Det Etiske Råds definering
af etik. Det Etiske Råds definition forsætter
således;” Andre kan nemlig forlange, at man
begrunder sine etiske vurderinger (...) At
handle etisk drejer sig i vores del af verden
ofte om at følge den såkaldte gyldne regel
fra Lukas evangeliet (6:31) i Biblen, at som
I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan
skal I gøre mod dem”.
I gennem diskussioner med andre er det
muligt, at ens egen horisont vil åbne sig for
dannelsen af nye synspunkter og holdninger. Dette afhænger af argumenterne. Hvis
diskussionens argumenter er stærke nok,
kan der opstå tilbøjelig til at lade sig overbevise af nye og andre synspunkter end ens
egne. Hvis argumentationen i diskussionen
omvendt er svag, lader man sig ikke så let
overbevise til at ændre de synspunkter eller
holdninger, man allerede har.
Etik og moral lægger sig tæt op af hinanden.
I filosofisk etik skelner man ofte mellem etik
og moral på følgende måde; Moral er noget
vi lever, i etikken argumenterer vi - blandt
andet for forskellige moralteorier (Martinsen, 2010).
Sygeplejeteoretiker Kari Martinsen betragter
etik og moral som ét. Martinsen hævder, at
70
moral og etik leves i de menneskelige relationer. Derfor opfattes teorier, argumenter
og principper ikke som moralens udgangspunkt, men som noget sekundært i moralen. Dette betyder, at det levende rangerer
over principperne, at der i bedste fald ikke
behøves normer og regler, idet etikken leves
spontant og regelløst i nærværets bevægelse
mod hinanden for at handle til den andens
bedste (Martinsen, 2010). Martinsen afviser
ikke teorier og principper, som noget der
ikke dur, men hun slår på, at man skal være
varsom med brugen af teorier og principper, fordi man let kan blive moralistisk, hvis
teorier og principper kommer til at styre os,
uafhængigt af situationen.
Moralisme, siger Martinsen, er at være mere
forbundet af regler end af mennesker. I følge
Martinsen er det moralistisk, når man bliver
mere optaget af regler, principper og egen
fortræffelighed end af den anden. I disse
tilfælde flyttes fokus væk fra den anden, og
den situation han eller hun befinder sig i.
Her vil der, i følge Martinsen være tale om
udøvelse af et moralsk uansvarligt magtforhold. Situationen bruges til at skaffe sig
selv i centrum med fremhævelse af en selv.
Moralsk ansvarlig magtudøvelse derimod,
indebærer, at situationen vurderes på en
måde, så den andens handlerum bliver
større (Martinsen, 2010).
Der følger etiske og moralske overvejelser
med i frivilligarbejdet. Tit hører man en fri-
villig ytre sig om, at det er vigtigt, at gøre det
etisk korrekte i kontakten med patienterne
- men det, der er etisk korrekt over for èn
patient, er måske ikke på samme måde etisk
korrekt overfor den næste patient.
Når man diskuterer etik og moral, kommer
ens egne holdninger/ værdier i spil.
7.2 EN FRIVILLIGS REFLEKSIONER
OVER ETIK OG MORAL
Frivillig, Kirsten Reese, Hospice Sønderjylland
har gjort sig følgende refleksioner over etik og
moral i frivilligindsatsen på hospice, hun siger
det således; ”Hvis vi ikke reflekterer over disse
spørgsmål i det frivillige arbejde, vil vi ikke være
i stand til at lære fra vores erfaringer. Hver gang
vi møder en patient, møder vi etikken. Hvordan
skal jeg forholde mig til denne patient? Hvordan imødekommer jeg bedst vedkommende….?
Hvad vi end vælger, kan det være både rigtigt og
forkert.
Moral er de praktiske regler, etik er værdier, men
hvornår gør jeg det moralsk rigtigt - hvornår gør
jeg det etisk rigtige?
Moral handler om godt og ondt, om hvad vi bør
gøre eller undlade at gøre. Det gør etik også, blot
med den forskel, at mens moral konkret udpeger
godt og ondt gennem påbud, forbud, så leverer
etikken de overordnede retningslinjer for de praktiske moralbud.
71
Det er fantastisk at være frivillig på hospice,
specielt fordi vi bliver betroet at komme ind på
stuerne.
Vi bliver briefet, når vi møder på vagt. Det gør, at
vi føler os ”godt rustet” til at møde patienterne vi kender på forhånd lidt til patienternes tilstand
lige netop i disse timer af vores vagt. Det er godt,
for så kan vi mentalt forberede os inden vi går
ind på en stue - ikke at det altid er lige nemt, for
det afhænger også af, om patienterne er meget
dårlige eller, om det er meget unge patienter.
Et godt udgangspunkt for at få en god oplevelse
når vi kommer ind på en stue er at spørge til
blomsterne – så er vi som regel straks i dialog
med patienten. Selv om blomsterne kan være
halvvisne og lige til at smide ud, spørger vi altid
patienten (for det er etisk rigtigt) om vi må. Det
kunne jo være, at lige netop denne buket betyder
så meget for patienten, at den skal blive stående.
Er det etisk rigtigt at spørge en patient, om hun/
han har lyst til at holde i hånd? Ja, for man spørger sikkert kun, hvis man har en fornemmelse af,
at patienten gerne vil, og for nogle patienter er
det lige det, der skal til for, at vi kommer i snak
med hinanden.
Er det etisk rigtigt, som frivillig, at gå ind til en
patient der har besøg af sin familie? Ja, når vi
bliver bedt om det af en af sygeplejerskerne – det
kan godt være lidt grænseoverskridende, men
nogle gange er det lige netop familien, der er
med til at bane vejen for at komme tættere på
patienten”.
72
Det, de frivillige giver patienterne på hospicerne er blandt andet følelsen og oplevelsen
af hverdagsliv. Dette får mange af patienterne ikke andre steder fra. Patienter kan
føle sig socialt ensomme i deres lidelse, og
det de vælger at snakke med de frivillige om,
er ting, som de ikke kan eller har fravalgt at
snakke med deres pårørende om. Dette kan
handle om, at afstanden til de pårørende er
for stor eller, at de pårørende har taget så
meget af deres nærtståendes sorg og smerte
på sig, at det er umuligt for den uhelbredeligt syge og døende, at tale med sine pårørende om bestemte ting.
De pårørende bruger også tit de frivillige som
et frisk pust i deres til tider tunge hverdag,
hvor de ofte er alene med deres meget syge
eller døende nærtstående.
7.3 HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV,
NÅR ETIKKEN LEVES I PRAKSIS
En forholdsvis ny frivillig på Hospice Sønderjylland, Peter Duus, fortæller om en aften,
hvor han er i vagt. Han ser på de frivilliges
arbejdsplan. Han ser, hvem han må gå ind til
af patienterne og tager så vandkanden og går
ind til en patient for at vande blomster. Han
fortæller, at dette kan gøres meget langsomt, for som han siger, så kan det jo være,
at der falder en snak af. Han sørger for at få
øjenkontakt med patienten og spørger så,
om han må ordne hendes blomster. Dette får
han lov til. De falder i snak, og inden han går
fra patienten, har han lovet at komme igen
senere på aftenen, så de kan snakke videre.
Patienten på den næste stue ønsker ikke
besøg af frivillige, men de må gerne komme
ind og ordne blomsterne. Den frivillige
fortæller, at han banker på døren og siger, at
han kommer for at ordne blomsterne. Han
undgår øjenkontakt for ikke at overskride
patientens ønsker om kontakt. Patienten
snakker heller ikke til ham.
Han spørger efterfølgende frivilligkoordinatoren, om det, han har gjort, er korrekt.
Dette bekræfter frivilligkoordinatoren. Den
frivillige har gjort sig etiske overvejelser
om, hvordan han skulle opføre sig på stuen.
Han har tænkt på den anden - på patienten
og på, hvordan han kunne imødekomme
hendes ønsker.
Marylin Nissen, som også er frivillig på
Hospice Sønderjylland, kommer to gange i
ugen. Hun fortæller, at hun aldrig inden en
ferie tager kontakt til nye patienter for ikke
at skabe relationer, som hun alligevel ikke
kan følge op på og pleje, da patienterne sikkert ikke er der længere, når hun kommer
tilbage.
Begge historier fortæller, at de frivillige gør
sig mange og grundige etiske overvejelser,
som kommer patienterne til gode - de viser,
at de er her for den andens skyld.
7.4 ETISKE OVERVEJELSER I FRIVILLIGARBEJDET PÅ HOSPICERNE
Hospicerne i Danmark fungerer meget ens,
men også meget forskelligt. F.eks. er der stor
forskel på, hvad en frivilligindsats indebærer
fra hospice til hospice. Dette er generelt med
til at skabe debatter om de frivilliges rolle
indenfor hospiceområdet.
Det er frivilligkoordinatoren i samarbejde
med hospiceledelsen, der har det etiske og
faglige ansvar for den indsats de frivillige
bidrager med. Dette gælder både i forhold til
patient og pårørende, kvaliteten af indsatsen
og i forhold til den frivillige selv. Det er vigtigt,
at frivillige ikke udfører fagpersoners arbejde,
men at deres indsats er et supplement til
hospiceopgaven.
På Hospice Sønderjylland f.eks. indebærer
frivilligindsatsen bl.a., at de frivillige gerne
må tage patientkaldene, når der er møder i
huset. På dette hospice har man forinden, der
blev sagt god for denne frivilligindsats gjort
sig mange etiske overvejelser. Ordningen med
patientkaldene findes etisk forsvarlig, fordi
man på hospicet, fra gang til gang, gør sig
overvejelser om, for hvilke patienter det er i
orden, at den frivillige går ind til ved et kald.
I overvejelserne indgår også en bevidstgørelse
om, at de frivillige ud over at gøre en forskel,
også skal have et personligt udbytte ud af
deres indsats.
73
For mange regler kvæler spontaniteten,
trivslen og arbejdsglæden. Formidling,
motivation, anerkendende kommunikation,
værdier og vejledning kan i stor udstrækning erstatte regler, pligter og retningslinjer.
Dette er også tilfældet mange steder. Der er
stor forskel fra hospice til hospice på, hvor
mange nedskrevne regler og retningslinjer,
der er.
De frivillige kvalificeres til opgaven, og der
er klare retningslinjer for, hvilke opgaver de
selv må løse i forbindelse med kaldet, og til
hvilke opgaver de skal kalde de fagprofessionelle.
Helt ufravigelige regler er tavshedspligten,
som de frivillige skriver under på, når de bliver tilknyttet hospice samt reglerne vedrørende hygiejne. Eksempel på regler vedrørende hygiejne kan ses i kapitel 7, bilag 2.
For frivilligkoordinatoren er opgaven, at de
frivillige kvalificeres til at undre sig og til at
drøfte etiske spørgsmål, når de dukker op,
på lige fod med personalet, der ligeledes
overvejer og drøfter etiske spørgsmål kontinuerligt.
Tænker man på at udarbejde retningslinjer, så anbefales det, at der indledningsvis
reflekteres over, hvad grunden er til, at man
ønsker dette. Nedenstående er et eksempel
fra Hospice Sønderjylland på, hvad man kan
spørge sig selv om;
Eksempel på en aktivitetsplan for frivillige
på Hospice Sønderjylland kan ses i kapitel 7,
bilag 1.
•
7.5 RETNINGSLINJER
•
•
•
Klar ansvars- og rollefordeling for medarbejdere og frivillige er, som tidligere beskrevet,
en vigtig ledelsesmæssig opgave at have
fokus på. Har hospicerne denne opgave på
plads, kan der undgås mange unødvendige
regler og retningslinjer.
74
•
•
•
Skal der være regler for det frivillige arbejde på hospice?
Skal de frivillige ikke bare komme med sig
selv, og som den de nu er?
Skal der være / er der uskrevne regler?
Hvem bestemmer over de frivillige?
Kan man overhovedet forlange, at de
frivillige kommer?
Hvis der ingen regler er, er det så alles
regler der gælder?
Er der nogens regler, der er mere rigtige
end andres?
EKSEMPLER PÅ EMNER FOR ALLEREDE BESKREVNE RETNINGSLINJER FRA NOGLE
HOSPICER
Orlov, adfærd (intro), hilsen, udbæring af kiste, læse aktivitetsplan,
Praktiske gøremål, vasketøj, blomster, udflugter
Uniformering, navneskilt
Julegaver, runde dage, mærkedage, blomster som anerkendelse
Tavshedspligt, hvad taler man om, samarbejde ophører.
Kørepenge
Udviklingssamtale
EKSEMPEL PÅ EN UDFOLDET RETNINGSLINJE FOR HENHOLDSVIS AKTIVE- OG IKKE
AKTIVE FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SØNDERJYLLAND
Aktiv frivillig:
- At man skal deltage i en årlig samtale med koordinatoren.
- At man skal tage vagter, mindst én pr. måned, med mindre andet er aftalt med koordinatoren.
- At man må deltage i frivilligmøder, udflugter for de frivillige ol.
- Kursus efter aftale med koordinatoren.
- Modtage nyheder om huset.
Ikke-aktiv frivillig:
-A
t man ikke har haft vagt inden for to måneder, med mindre andet er aftalt med
koordinatoren, (at man er syg, holder ferie, ol. bare koordinatoren er informeret).
- At man bare udebliver
- At man ikke bare kan stå på listen som frivillig.
- At man ikke kan deltage i: - frivilligtræf, - udflugter, kursus og modtage nyheder, o. lign.
Når der udarbejdes retningslinjer, er det vigtigt, at de er synlige, tilgængelige, og at alle
kender dem. Alle skal endvidere kunne finde
dem frem, hvis der skulle opstå tvivl. Når
man er ny i faget som frivilligkoordinator, er
det nyttigt at vide hvilke retningslinjer, der
allerede findes i huset.
75
BILAG TIL
KAPITEL 7
Kapitel 7, bilag 1 Eksempel på en frivilligs aktivitetsplan på hospice Sønderjylland Tirsdag 28 februar 2012 Stue
Navn
Alder
Mob.
Ophold
Pårør.
Besøg af
frivillig
Opgaver
2
71
1
S
Datter
Ja
Kigge ind
3
67
1
Arrangementer
Deltager gerne
57
1
Ingen
Ja
Snakke,
spille spil
51
1-2
Mor
kærste
Ja
snakke
Sygpl.
Sønderborg
Sovende.
Alarm ved sengen.
dårligt.
Ny pt.
Toftlund
Ben amputeret
KOL
Haderslev
4 voksne
børn
4
Særlige
Forhold
5
6
Kan være længe
om at svare
Sønderborg
Alder
Mob.
Ophold
Pårør.
Besøg
af
frivillig
Opgaver
7
76
4
L
Ja
Snakke med
hustruen
8
62
2
Hustru
Tove
sover på
stuen
3 voksne
børn
10
53
1
S
Kone
Lille
netværk
Ja
11
71
2
L
Bror i
Kolding
Ja
12
68
1
S
Voksne
børn
Ja
Stu
e
Navn
Deltage i
arrangementer
Ja
Særlige
Forhold
Dårlig
Ny pt
Åbenrå
Ryger
Kan svare for sig
9
Aktivitet/mobilitet
Går alene: 1
Vil gerne
snakke.
Vil tilbydes en
gåtur gerne
formiddag
Evt. vaske tøj
Muligvis en
fast vagt.
Snakke,
Sønderborg
Kan svare for sig,
Men kan være
svær at forstå.
Brug evt papir
Ballerup
Er dårlig
Kigge ind
Kan svare for sig.
Gram
Ophold: L= livets afslutning S= symptomlindring
Går med hjælp: 2 Liftes op/går ikke: 3
Sengeliggende: 4
Lille bog i køkkenet til de frivillige om aften omkring gæster og menu.
Hvid Mappe over emhætten med generelle ting.
Arrangementer:
HUSK VASERNE: SKIFT AL VANDET OG SKYL STÆNGLERNE HVER GANG I HAR FAT I DEM.
HUSK AT LÆGGE SEDDELEN I SKUFFEN TIL DE NÆSTE FRIVILLIGE
Vi har flyttet noget af legerummet ned ved siden af stue 8 pga. støv. Sådan at du ved, hvordan huset ser ud i din vagt. 76
sygpl
Kapitel 7, bilag 2 Eksempel på retningslinje vedrørende hygiejne for de frivillige udarbejdet på hospice Sønderjylland §
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
Sprit/vask hænderne før du går i gang med en vagt. Undgå at bære ringe Sprit hænderne når du forlader en stue. Undgå stærkt parfume da det kan være til gene for patienterne. Tildæk vandkanderne med film eller sæt låg på, når de står i køleskabet. Brug plast forklæde når du står i opvasken med patienternes bakker, for ikke at få bakterier, på dit tøj, som du så bære med videre ind til patienterne. Tjekke datoerne på kartonerne i køleskabet. Det lille rullevogn må kun bruges til mad, skal vaskes og sprittes af hverdag. Mad vognen må ikke komme ud af kølerummet. Bruge fodpedal ved skraldespanden. Pårørendes mad må ikke komme i vores køleskab. Pårørendes mad må ikke varmes i vores køkken. bilag
77
8. AFSLUTNING
AF LANDSFORMAND F. HOSPICE FORUM DANMARK TOVE VIDEBÆK
Tak – og god arbejdslyst!
Her i afslutningen skal der først og fremmest lyde en tak til alle, som har medvirket
til at få dette spændende projekt gennemført og denne håndbog produceret.
Det gælder både partnere fra Norge, Sverige
og Danmark samt alle frivilligkoordinatorer
ved hospicer i Danmark, som engageret har
medvirket og villigt videregivet deres viden
og skrevet den ned i kapitel efter kapitel.
Endvidere vil vi rette en stor tak til sygeplejerske, Master of Public Health, Marianne
Pedersen, der som projektleder har styret os
sikkert igennem hele projektperioden med
skype-møder, uformelle møder, projektmøder, styregruppemøder samt med håndbogens gennemskrivnings- og redigeringsproces. Endelig vil vi takke NMR og puljen
”Nordplus Voksen” for økonomisk bidrag til
projektet.
Formålet med denne håndbog er, at den
med alle de mange anbefalinger må være
til inspiration for alle frivilligkoordinatorer,
som arbejder med frivillige, der yder en ind-
78
sats over for mennesker med livstruende
sygdomme og deres pårørende i Norge,
Sverige og Danmark.
dens sprog bedre og har fået større forståelse for kulturelle ligheder og forskelle i de
nordiske lande, Norge, Sverige og Danmark.
Det langsigtede formål er yderligere at
kvalificere indsatsen for uhelbredeligt syge
og døende samt deres pårørende i Norge,
Sverige og Danmark ved at kvalificere frivilligkoordinatorernes og de frivilliges indsats
på området.
Vi håber, at bogen med de mange anbefalinger vil være et nyttigt redskab for frivilligkoordinatorer i deres daglige arbejde med
at ”rekruttere, kvalificere, rådgive/coache/
supervisere” frivillige. Og hermed vil jeg så
som ansvarlig for projektet ønske alle god
arbejdslyst fortsat – og en stor tak for jeres
uegennyttige indsats for mennesker med
livstruende sygdomme og deres pårørende.
I gør en stor forskel i meget sårbare medmenneskers liv!
Denne indsats er så forskellig fra andre
indsatser og indeholder helt andre udfordringer end frivillige vil møde i en sportsforening eller i en forening, hvor man er
besøgsven og kan møde sin ”ven” måned
efter måned, måske år efter år. Dette projekt har været nødvendigt for at samle og
nedskrive al den ”tavse” viden, som frivilligkoordinatorerne har på dette område, således at den kan ”deles”, og således at andre,
der arbejder med frivillige på det palliative
område kan blive inspireret og få glæde af
den i deres arbejde.
Som et yderligere resultat af projektet og
samarbejdet omkring det, er alle partnere
kommet til at kende hinanden og hinan-
79
LISTE OVER BIDRAGYDERE OG DELTAGERE I PROJEKTET
NORDISK MINISTER RÅD OG PULJEN ”NORDPLUS VOKSEN”
Håndbogens medforfattere;
Mette Kottwiz (Svanevig Hospice)
Ingrid Bang (Hospice Sydvestjylland)
Grethe Lundberg (Hospice Søndergård)
Lotte Brøndum(Hospice Limfjord)
Gunvor Dons (Sct. Maria Hospice)
Lis Gosvig (Hospice Sønderjylland)
Frivilligkoordinatorer, som har bidraget energisk med deres erfaringer fra hverdagen og/eller skriftligt materiale på projektseminarerne;
Annie Philmann (Anker Fjord Hospice)
Susanne Dalsgaard (Hospicegården Filadelfia)
Rie Pedersen og Knud Hansen (Hospice Djursland)
Tina Gyldmark (Hospice Sjælland)
Ea Skov (Hospice Vendsyssel)
Sietske Møller (KamillianerGaardens Hospice)
Tove Nielsen (Frivillig - Sankt Lukas Hospice)
Maria Hjälm (Mellannorrlands Hospice, Sundsvall, Sverige)
Rita Nielsen (Diakonissestiftelsen)
Jytte Husted (Hospice Søholm)
Bodil Due (Bispebjerg afd. P20)
80
Projektets styregruppe;
Karin Hammarberg, virksomhedschef, Axlagården Umeå Hospice, Sverige
Birgit Holritz Rasmussen, professor, Axlagården Umeå Hospice, Sverige
Astrid Rønsen, formand for Hospice Forum Norge og lektor ved Gjøvik Høgskole, Gjøvik, Norge
Daoud Kandela, speciallæge og leder af Hospicestiftelsen, Angelique, Røyse, Norge
Ingrid Bang, frivilligkoordinator, Aflastningstjenesten (bilag s. 82), KFUM og KFUK (YMCA) Esbjerg, Danmark
Lisbeth Ott-Ebbesen, udviklingskonsulent, Røde Kors Vågetjeneste (bilag s. 83.), København Ø, Danmark
Aksel Wehner, næstformand i Hospice Forum Danmark
Anne-Marie Bønløkke Larsen, bestyrelsesmedlem i Hospice Forum Danmark
Marianne Pedersen, projektmedarbejder, PAVI og projektleder i det nordiske frivilligprojekt
Tove Videbæk, landsformand for Hospice Forum Danmark og ansvarlig for det nordiske frivilligprojekt
Øvrige partnere i projektet;
Åsa Tjernell, frivilligkoordinator, Mellannorrlands Hospice AB, Sundsvall, Sverige
Elin Darbo, frivilligkoordinator, Lovisenberg Diakonale Sygehus, Oslo, Norge
Heidi Vifladt, frivilligkoordinator, Gjøvik Høgskole, Gjøvik, Norge
Eirin Hillestad, projektleder, Verdighetsenteret ved Bergen Røde Kors Sykehjem, Bergen, Norge
Stein Husbø, direktør og læge, Verdighetsenteret, Bergen, Norge.
Øvrige bidragsydere i projektet;
Helle Timm, leder af Palliativt Videncenter
Mette Raunkiær, projektleder på Palliativt Videncenter - korrekturlæser
Marianne Espenhain Nielsen, bibliotekar på Palliativt Videncenter - korrekturlæser
Marianne Harboe, tidligere frivillig - digt
Hospice Filadelfia - illustrationer
81
BILAG TIL LISTE OVER BIDRAGYDERE OG DELTAGERE I PROJEKTET
AFLASTNINGSTJENESTEN I ESBJERG OG VARDE
Aflastningstjenestens mission er, igennem frivilliges engagement, at give medmenneskelig
omsorg og nærvær for ensomme, sårbare, alvorligt syge og døende borgere og deres
pårørende samt medvirke til forbedring af deres livskvalitet. Aflastningstjenesten er
et supplement til det offentlige professionelle system, hvor Aflastningstjenestens
tilstedeværelse og nærvær er det primære. Vi udfører ikke andre fagpersoners arbejde.
Aflastningstjenestens opgaver er:
• A
flaste pårørende hos syge eller handicappede, hvor der ikke findes et netværk af familie
og venner
• Besøgstjeneste til ensomme i private hjem og på plejecentre
• Værter på Hospice Sydvestjylland, som kan være til stede for patienter og pårørende
• Vågetjeneste. Tilbud til alvorligt syge og døende som ligger alene
• Frivillige på plejecentre, som medvirker til socialt fællesskab og hygge for små grupper
af beboere
• Sorggrupper for efterladte
• Musik på plejecentre
• Samtaler med mennesker med problemer, som ikke har andre at dele problemerne med.
• I Varde ydes støtte til borgere med sindslidelse i værested og som besøgstjeneste
Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde er en frivillig forening oprettet i 1992 af KFUM og
KFUKs voksenarbejde og KFUM og KFUKs Kvindetræf i Esbjerg.
Læs mere om Aflastningstjenesten på www.aflastningstjenesten.dk
82
VÅGETJENESTEN I RØDE KORS
Når en døende ikke ønsker eller har mulighed for at komme på hospice og samtidig er
ensom og alene, er vågetjenesten i Røde Kors et tilbud.
Vågetjenesten i Røde Kors træder til, hvor et ensomt døende menneske ellers ville ligge
alene i de allersidste timer af livet uden pårørende omkring sig, eller når en eventuelt
pårørende har brug nogle timers søvn og har brug for at vide, at den døende ikke ligger
alene. Vågetjenestens frivillige tilbyder nærvær og tryghed i livets sidste timer.
I Røde Kors mener vi, at ingen skal dø alene – medmindre de selv ønsker det. Med
udgangspunkt i den døendes – og eventuelle pårørendes – ønsker skaber vågetjenestens
frivillige ro og tryghed i livets sidste timer hos døende mennesker på plejecentre, i private
hjem og på hospitaler.
Vågetjenesten er et supplement til de ydelser, som ellers tilbydes døende mennesker
indenfor den palliative pleje. Dvs. at vågetjenesten aldrig kan erstatte det offentliges tilbud.
Vågetjenesten giver ro, omsorg og medmenneskelighed i en vanskelig situation. De frivillige
har alle erfaring med omsorg for døende mennesker og kan derfor håndtere de følelser og
situationer, der opstår på det allersidste.
Vågetjenesten organiseres i henhold til Røde Kors’ love og vedtægter med en frivillig
aktivitetsgruppe og –ledelse. Læs mere om vågetjenesten på
www.rodekors.dk
83
REFERENCELISTE
Litteraturhenvisning til kapitel 1:
Litteraturhenvisning til kapitel 2:
Andersson, B. & Öhlén, J. (2005). Being a hospice
volunteer. Palliative Medicine, 19(8) 602-609.
Dons, G. (2010). Frivillige på Sct. Maris Hospice
Center i Vejle. Omsorg: Nordisk tidsskrift for
palliativ medisin, 27(1), 15-19.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde(2010).
Den frivillige sociale indsats: Årsrapprt 2010.
København: Socialministeriet.
Dons, G. (2010). Frivillige på Sct. Maris Hospice
Center i Vejle. Omsorg: Nordisk tidsskrift for
palliativ medisin, 27(1), 15-19.
Frostholm, H. (2005). De kompetente frivillige:
En antologi om dannelse og kompetenceudvikling i
det frivillige sociale arbejde. Odense: Center For
Frivilligt Socialt Arbejde.
Harboe, M. (2012). Tæt på døden - tæt på livet: En
antologi. [s.l.]: Foreningen af Frivillige ved Hospice
Kopp, K. (2011). Hospicetanken. I R. Birkelund
(red). Ved livets afslutning: Om palliativ omsorg,
pleje og behandling (s. 42-60). Århus: Aarhus
Universitetsforlag.
La Cour, A. (2004). Frivilligt socialt arbejde som
paradoks. Social Kritik, Årg. 16(95), 38-51
Larsen, A., Erbs, L., Dons, G., & Lerche, E. (2008).
Den frivillige indsats på hospicer og i hjemmene:
Idekatalog – statusdel. København: Hospice Forum
Danmark. Frivilligheds-udvalget
84
Frilund Skårhøj, R. & Kappelgaard, D. (2011).
Ledelse af frivillige: En håndbog. Hinnerup:
Ankerhus.
Højlund Larsen, M. (2007). Praktisk filosofi og
ledelse. København: Børsen.
Højlund Larsen, M. (2011). Lederskab i frivilligt
socialt arbejde: Et filosofisk perspektiv.
http://www.frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/
Public/Publikationer/Blogs/Ledelse+i+frivillige
+sociale+organisationer/Lederskab+i+frivilligt
+socialt+arbejde+-+et+filosofi+(41473)
Litteraturhenvisning til kapitel 4:
Brown, M. V. (2010). The Stresses of Hospice
Volunteer Work. American Journal of Hospice
and Palliative Medicine, 28(3), 188-192
Litteraturhenvisning til kapitel 5:
Frostholm H. (2005). Kompetenceudvikling af
frivillige mellem uskyld og professionalisering.
I H. Frostholm (red.) De kompetente frivillige:
En antologi om dannelse og kompetenceudvikling i
det frivillige sociale arbejde. Odense: Center For
Frivilligt Socialt Arbejde.
Hansen, F.T. (2005) Behovet for den eksistentielle
refleksion i frivilligt socialt arbejde. I H. Frostholm (red.) De kompetente frivillige: En antologi om
dannelse og kompetenceudvikling i det frivillige sociale arbejde. Odense: Center For Frivilligt Socialt
Arbejde.
Hein, H.H. (2009.). Primadonnaen, præstationstripperen, pragmatikeren… – og lønmodtageren.
Ledelseidag.dk, nr. 4, april.
https://www.lederne.dk/NR/
rdonlyres/8F810B4A-282D-45C8-BB67A176C3114938/0/helle_hein_pdf_2.pdf
Litteraturhenvisning til kapitel 6:
Illeris, K. (2003). Voksenuddannelse og voksenlæring.
Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Cornelius, H. & Schnack, K. (2005). Voksenpædagogisk opslagsbog: Alfabetisk ordnet. København:
Christian Ejlers.
Illeris, K. (2006). Læring (2. rev. udg.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Elgaard Sørensen, E. (red.)(2008). Ledelse og læring
– i organisationer. København: Hans Reitzel.
Frostholm, H. (2005). De kompetente frivillige:
En antologi om dannelse og kompetenceudvikling i
det frivillige sociale arbejde. Odense: Center For
Frivilligt Socialt Arbejde.
Hansen, F. T. (2008). At stå i det åbne: Dannelse
gennem filosofisk undren og nærvær. København:
Hans Reitzel.
Haslebo, Gitte. (2010). Relationer i organisationer: En
verden til forskel. Virum: Dansk Psykologisk Forlag.
Hein, H.H. (2008.). Ledelse af primadonnaer:
Myter og fakta. Ledelseidag.dk, nr.2, februar.
https://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/
Seogeftermndogaar/2008/nr2februar/
ledelseafprimadonnaermyterogfakta.htm
Jacobsen, B. (2001). Voksenundervisning og livserfaring: Mål og metoder i erfaringsbaseret voksenundervisning (2.udg.). København: Christian Ejlers.
Lennéer-Axelson, B. & Thylefors, I. (2009).
Arbejdsgruppens psykologi: Det psykosociale arbejdsmiljø (3. udg.). København: Hans Reitzel.
Rasmussen, J. (2007). Socialisering og læring i det
refleksive moderne (2. udg.). København: Unge
Pædagoger.
van Hauen,F., Strandgaard, V., & Kastberg, B.
(1995). Den lærende organisation: Om evnen til at
skabe kollektiv forandring. København: Industriens
Forlag.
Litteraturhenvisning til kapitel 7:
Martinsen, K. (2010). Fra Marx til Løgstrup:
Om etik og sanselighed i sygeplejen. København:
Munksgaard.
85
NOTER
86
KOLOFON
Frivillige på hospice
ISBN: 978-87-995412-0-1
UDARBEJDET AF: Marianne Pedersen
DESIGN: BEYER DESIGN
TRYK: Arco Grafisk A/S
FOTOS:
Daoud Kandela: Forside
Hospice Filadelfia: S. 9, 26, 62, 74, 78
Astrid Rønsen: S. 30, 42, 55
morguefile: S. 7, 11, 23, 45, 53
Udgivet af Hospice Forum Danmark
www.hospiceforum.dk
Juni 2012
87
HOSPICE FORUM DANMARK
Mail: [email protected]
Telefon: +45 2147 5544
www.hospiceforum.dk