Måltidet skal være en lille fest

Måltidet skal være en lille fest
IRENE KOSIARA HERBO, ØKONOMA OG KØKKENLEDER
36
Jeg har fået den ære at skrive et indlæg til Årsrapporten,
og jeg vil prøve at beskrive, hvordan vi i køkkenet prøver at
gøre vores ypperste for at gøre måltidet til en lille ”fest” på
Hospice Sjælland. Siden Hospice Sjælland åbnede i 2006,
har jeg arbejdet meget med hvilken mad og drikkelse, der
tilbydes, og hele tiden arbejdet med en videreudvikling af
de muligheder, der tilbydes husets beboere, personale og
de frivillige. Jeg vil prøve at forklare nogle af de tanker og
overvejelser, der ligger bag planlægningen af produktionen
og frem til måltidet.
tioner, konsistens og tidspunkter for servering efter den
enkelte patients behov samt hvilke symptomer og gener,
der forhindrer indtagelse af mad eller hæmmer lysten til
mad.
Sent i det palliative forløb har kroppen ikke brug for ekstra
proteintilskud, men snarere et tilskud af fedt og kulhydrater, som kan give ekstra energi.
I terminalfasen aftager behovet for mad og drikke, hvilket
medfører dehydrering over tid - en normal del af dødsprocessens fysiologi.
Ernæring er en del af livets grundlag, uanset hvor langt
eller kort et liv måtte være. Mad og drikke er forbundet
med hygge, glæde og sociale kontakter - faktorer som
fremmer livskvaliteten hos den alvorligt syge.
I det palliative forløb flyttes fokus fra at sammensætte den
mest ernæringsrigtige kost til at fokusere på hvilken mad
og drikke, der kan stimulere appetitten og at tilpasse por-
Jeg har valgt ikke at berige maden med andet end naturlige produkter. Syntetiske proteinpulvere og maltodekstriner
giver en bismag, som jeg mener ikke er nødvendigt at gøre
brug af nu. Rent fysiologisk kan kroppen ikke mere udnytte de tilførte næringsstoffer optimalt. Nu handler det om at
spise efter, hvad der er lyst til og finde nydelse ved.
ÅRSRAPPORT 2011
Beboerne begynder, efter relativ kort tids ophold at indtage lidt mere mad og drikkelse end før indlæggelsen på
hospice. Det skyldes, at de bliver mere velpallieret og deraf
får lidt mere lyst til mad.
Jeg udarbejder en et-uges menuplan, hvor der står beskrevet, hvad beboerne har i vente. Menuplanen bliver flittigt
studeret, og hvis der en sjælden gang er ændringer, så bliver det bestemt også bemærket. Jeg varierer menuplanen
bedst muligt og tilbyder både klassiske og traditionelle retter, også kaldet ”mormor-mad”. Da aldersfordelingen kan
være meget forskellig, så skal der også være retter, som
yngre synes om. Det er ofte mere groft og grønt tilbehør.
Det er spændende at prøve at ramme så bredt som muligt,
således at alle er tilfredse.
Som led i at planlægge produktionen, så er jeg nødt til at
forholde mig til, hvad der er tid til at tilberede helt fra grunden. Det gør vi nu med mange ting, men indimellem er jeg
nødt til at prioritere, hvad vi kan og gerne vil nå, eller hvad
der kan købes hjem af kvalitetsprodukter, således at vi får
ekstra tid til, hvad vi synes særlig vigtigt. I forbindelse med
måltiderne er det meget vigtigt, at buffeten ser indbydende ud, så fade og skåle bliver pyntet flot med salatblade og
andre grøntsager. Der skal være farver, således at ”øjet” får
lyst til at spise.
”Hospice Sjælland hvor livet leves”, jeg holder utrolig
meget af det motto, da jeg mener, at vi i hverdagen forsøger på bedste vis at leve op til dette. Det gælder både ved
den daglige bespisning, i forbindelse med årets mærkedage og andet som kan fejres, som f.eks. i kongehuset. Så
38
ÅRSRAPPORT 2011
planlægger jeg at markere det på en festlig måde. Et
eksempel er, at i anledningen af Kronprinseparrets tvillingedåb den 14. april 2011 holdt vi en lille dåbsfest for beboere, frivillige og personalet. Bordene var flot pyntede med
blomster, lys, lyserøde og lyseblå servietter foldet som små
babytrøjer. Barnedåben blev efter middagen
fulgt på tv i dagligstuen, og der blev
dækket festligt op med en kagebuffet. Så der blev skålet i
Asti og cider (til personalet) og spist diverse lækkerier. Det
blev en rigtig
hyggelig
og skæg
dag.
Vi fik
undervejs besøg af journalister, som havde hørt, hvorledes
vi ville fejre dagen. Så de kom og ville opleve stemningen
på Hospice Sjælland og interviewede os direkte i P4
København. De var meget overrasket over at se så meget
”liv” og god stemning.
Ud over at finde på små ”sjove”
indslag til en lille fest, så
bliver hverdagens
mad stadigvæk
udviklet, da
jeg hele
tiden
møder nye mennesker, mødes med kollegaer fra andre
hospices og samler inspiration, hvor det er muligt. Ved at
være nysgerrig på nye tiltag fra leverandører og på beboeres ønsker, så vil der altid ske en udvikling.
Jeg sætter det faglige og det kulinariske niveau højt. Det er
en spændende udfordring at tilføre Hospice Sjælland mit
bud på udvikling af maden med nye retter eller nyt tilbehør
til traditionelle retter. Beboeres ønsker (livretter) bliver tilgodeset i et meget stort omfang. Det gør alt i alt, at maden
bliver opfattet positivt, og der bliver næsten dagligt uddelt
”roser” til os. Vi er et glad og smilende team i køkkenet,
som gør vores bedste for at skabe en rar hverdag for alle,
som nyder vores mad.
Jeg tror på, at der i fremtiden vil komme endnu mere fokus
på, hvad et hospice kan tilbyde, så derfor er maden også
en vigtig prioritering fremover. Jeg tror med tiden, vil alle
de ydelser, som de forskellige hospices tilbyder, også være
noget, som kommende ansøgere vil vælge ud fra, når der
skal søges en hospice-plads. Jeg er meget bevidst om, at
det er beboerne, som skal være i centrum, og det er
dem, som er vores kerneydelse.
ÅRSRAPPORT 2011
39