Måltidet skal være en lille fest IRENE KOSIARA HERBO, ØKONOMA OG KØKKENLEDER 36 Jeg har fået den ære at skrive et indlæg til Årsrapporten, og jeg vil prøve at beskrive, hvordan vi i køkkenet prøver at gøre vores ypperste for at gøre måltidet til en lille ”fest” på Hospice Sjælland. Siden Hospice Sjælland åbnede i 2006, har jeg arbejdet meget med hvilken mad og drikkelse, der tilbydes, og hele tiden arbejdet med en videreudvikling af de muligheder, der tilbydes husets beboere, personale og de frivillige. Jeg vil prøve at forklare nogle af de tanker og overvejelser, der ligger bag planlægningen af produktionen og frem til måltidet. tioner, konsistens og tidspunkter for servering efter den enkelte patients behov samt hvilke symptomer og gener, der forhindrer indtagelse af mad eller hæmmer lysten til mad. Sent i det palliative forløb har kroppen ikke brug for ekstra proteintilskud, men snarere et tilskud af fedt og kulhydrater, som kan give ekstra energi. I terminalfasen aftager behovet for mad og drikke, hvilket medfører dehydrering over tid - en normal del af dødsprocessens fysiologi. Ernæring er en del af livets grundlag, uanset hvor langt eller kort et liv måtte være. Mad og drikke er forbundet med hygge, glæde og sociale kontakter - faktorer som fremmer livskvaliteten hos den alvorligt syge. I det palliative forløb flyttes fokus fra at sammensætte den mest ernæringsrigtige kost til at fokusere på hvilken mad og drikke, der kan stimulere appetitten og at tilpasse por- Jeg har valgt ikke at berige maden med andet end naturlige produkter. Syntetiske proteinpulvere og maltodekstriner giver en bismag, som jeg mener ikke er nødvendigt at gøre brug af nu. Rent fysiologisk kan kroppen ikke mere udnytte de tilførte næringsstoffer optimalt. Nu handler det om at spise efter, hvad der er lyst til og finde nydelse ved. ÅRSRAPPORT 2011 Beboerne begynder, efter relativ kort tids ophold at indtage lidt mere mad og drikkelse end før indlæggelsen på hospice. Det skyldes, at de bliver mere velpallieret og deraf får lidt mere lyst til mad. Jeg udarbejder en et-uges menuplan, hvor der står beskrevet, hvad beboerne har i vente. Menuplanen bliver flittigt studeret, og hvis der en sjælden gang er ændringer, så bliver det bestemt også bemærket. Jeg varierer menuplanen bedst muligt og tilbyder både klassiske og traditionelle retter, også kaldet ”mormor-mad”. Da aldersfordelingen kan være meget forskellig, så skal der også være retter, som yngre synes om. Det er ofte mere groft og grønt tilbehør. Det er spændende at prøve at ramme så bredt som muligt, således at alle er tilfredse. Som led i at planlægge produktionen, så er jeg nødt til at forholde mig til, hvad der er tid til at tilberede helt fra grunden. Det gør vi nu med mange ting, men indimellem er jeg nødt til at prioritere, hvad vi kan og gerne vil nå, eller hvad der kan købes hjem af kvalitetsprodukter, således at vi får ekstra tid til, hvad vi synes særlig vigtigt. I forbindelse med måltiderne er det meget vigtigt, at buffeten ser indbydende ud, så fade og skåle bliver pyntet flot med salatblade og andre grøntsager. Der skal være farver, således at ”øjet” får lyst til at spise. ”Hospice Sjælland hvor livet leves”, jeg holder utrolig meget af det motto, da jeg mener, at vi i hverdagen forsøger på bedste vis at leve op til dette. Det gælder både ved den daglige bespisning, i forbindelse med årets mærkedage og andet som kan fejres, som f.eks. i kongehuset. Så 38 ÅRSRAPPORT 2011 planlægger jeg at markere det på en festlig måde. Et eksempel er, at i anledningen af Kronprinseparrets tvillingedåb den 14. april 2011 holdt vi en lille dåbsfest for beboere, frivillige og personalet. Bordene var flot pyntede med blomster, lys, lyserøde og lyseblå servietter foldet som små babytrøjer. Barnedåben blev efter middagen fulgt på tv i dagligstuen, og der blev dækket festligt op med en kagebuffet. Så der blev skålet i Asti og cider (til personalet) og spist diverse lækkerier. Det blev en rigtig hyggelig og skæg dag. Vi fik undervejs besøg af journalister, som havde hørt, hvorledes vi ville fejre dagen. Så de kom og ville opleve stemningen på Hospice Sjælland og interviewede os direkte i P4 København. De var meget overrasket over at se så meget ”liv” og god stemning. Ud over at finde på små ”sjove” indslag til en lille fest, så bliver hverdagens mad stadigvæk udviklet, da jeg hele tiden møder nye mennesker, mødes med kollegaer fra andre hospices og samler inspiration, hvor det er muligt. Ved at være nysgerrig på nye tiltag fra leverandører og på beboeres ønsker, så vil der altid ske en udvikling. Jeg sætter det faglige og det kulinariske niveau højt. Det er en spændende udfordring at tilføre Hospice Sjælland mit bud på udvikling af maden med nye retter eller nyt tilbehør til traditionelle retter. Beboeres ønsker (livretter) bliver tilgodeset i et meget stort omfang. Det gør alt i alt, at maden bliver opfattet positivt, og der bliver næsten dagligt uddelt ”roser” til os. Vi er et glad og smilende team i køkkenet, som gør vores bedste for at skabe en rar hverdag for alle, som nyder vores mad. Jeg tror på, at der i fremtiden vil komme endnu mere fokus på, hvad et hospice kan tilbyde, så derfor er maden også en vigtig prioritering fremover. Jeg tror med tiden, vil alle de ydelser, som de forskellige hospices tilbyder, også være noget, som kommende ansøgere vil vælge ud fra, når der skal søges en hospice-plads. Jeg er meget bevidst om, at det er beboerne, som skal være i centrum, og det er dem, som er vores kerneydelse. ÅRSRAPPORT 2011 39