1. No category

REFERAT
Referat dialogmøde 1 – Oldmarken, Hørmarken og Kornmarken
Rådgiver Alectia
Mødedato:
28/8 2014
Deltagere:
Rådgiver Alectia: Torben Jul og Ole Ekstrand
Referat til:
Nordvand, Projektgruppen
Referent:
Ole Ekstrand
Sag-202998
NordNet-136904
27. august 2014
NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.
Del 1: Den generelle del
Hvad er I glade for i jeres område? Hvorfor bor I her?
Der var bred enighed om at legepladsen mellem Hørmarken og Oldmarken var af stor betydning for
områdets børn men at den trængte til en forbedring. Man var derfor glade for at Gladsaxe Kommune
har lovet Grundejerforeningen en opgradering.
Mange udtrykte glæde over rækkehusenes små forhaver og specielt de dejlig private haver bag husene, der er store i forhold til de relativer små huse.
Også områdets nære beliggenhed i forhold til arbejdspladsen blev fremhævet af flere.
Hvad karakteriserer jeres område?
Området karakteriseres som et relativ grønt område med nogle grønne fristeder hhv. legepladserne
på Hørmarken og på boligforeningens område for enden af Kornmarken, men også nyttehaverne
mellem Kornmarken, boligforeningen og S-banen.
Karakteristisk er også;



de relativ få parcelhuse, ofte med gamle haver, på den ene side af vejene,
de mange smalle rækkehuse med grønne facader overfor parcelhusene.
Boligforeningen med 24 huse for enden af Kornmarken
Området er desuden præget af mange biler og meget tæt parkering i begge sider af vejen da mange
familier har 1 til 2 biler og nogen også har deres arbejdsbil parkeret hjemme.
Følgelig er trafikbelastning høj specielt morgen og aften. At boligforeningen kun kan komme ud via
de andre veje i området gør det ikke bedre.
Hvordan er beboersammensætningen?
Side 1 af 6
REFERAT
Der er hele tiden udskiftning, så selvom sammensætningen forandrer sig hele tiden er området en
god blanding af borgere i alle aldersgrupper, lige fra småbørnsfamilier til beboere, der har boet i
området det meste af deres liv.
Hvordan er dagsrytmen? Årsrytmen?
Der er en høj trafikbelastning morgen og aften, og den ugentlige renovation gør det ikke nemmere.
Ofte holder biler i kø efter skraldebilen.
Hvilke ting er I mindre glade for? Hvad kunne laves om?
Der er mange knallerter der kører ad stierne, specielt togstien. Der var tidligere et bump, som er
blevet fjernet, men der bør gøres noget for at begrænse den gennemgående knallerttrafik.
Der er for høj trafik hastighed og for dårlig trafik oversigt.
Der er ofte 2 biler/husstand, og med en facade på 8 meter giver det mangel på P-pladser.
Biler parkerer delvis på fortov så barnevogne må gå på vejbanen. §40 veje kunne måske være løsningen.
Hvilke tiltag/grønne foranstaltninger kunne I ønske jer? Hvad kunne supplere jeres område godt?
Generelt:

















Grønt miljø
Mere grønt og flere træer
Bevarelse og forbedring af legepladsen der kan indrettes som boldbane der samtidig kan
bruges til nedsivning. Legepladsen skal IKKE indrettes til parkering
GF Espelund overtager legepladsen fra Kommunen
Stisystemet kan indrettes til nedsivning
Regulering af intern trafik og parkering, fx ved at
lukke én vejbane
kun parkering i kørselsretningen
kun parkering, i rækkehus siden
fleksible P-pladser på græsarmering (Portland)
Regulering af knallert trafik
Fartdæmpende foranstaltninger
Indsnævring af vejbane
Omlægge vejen til lege og opholdsareal,hvor det er bilister der færdes på fodgængernes
premisser.
Ensretning af vejene – vil skabe mere trafik
Evt. lukke en af vejene
Fælles affaldshåndtering. Der er allerede storskrald, haveaffald, aviser og flasker
Kornmarken:
Side 2 af 6
REFERAT



Giv vand til de tørre grunde på den nordlige del af Kornmarken
Brug nyttehaver, der ligger på Kornmarken til LAR, de er alligevel ubrugelige som haver på
grund af tør jord (grus) og gamle kobberledninger i jorden fra en nedlagt transformer.
Problemer med trafik fra togstien og nedad Kornmarken. Der har været en bump engang
Oldmarken:





Som ovenfor
Der skal tænkes i fleksible løsninger – regnvand, parkering, begrønning evt. med ensrettet
trafik, ensidig parkering og skråparkering. Ensrettet trafik giver dog større trafikbelastning.
Grønne arealer der også kan benyttes til parkering og lettere trafik når vejen er spærret af fx
skraldebil.
Evt. fælles affaldscontainer
Evt. parkering på grusstierne mellem legepladsen og haverne på Oldmarken og Kornmarken.
Hørmarken:









Som ovenfor
Fleksible P-pladser på græsarmering (Portland)
Firmabiler burde ikke tages med hjem
Det er en mulighed af sløjfe fortove og lave vejen til lege og opholdsvej
Bilerne holder parkeret på fortovet, da vejen er smal. Fortovene kan hermed ikke benyttes
Stien bag ved Oldmarken kan evt. benyttes til parkering
Fjern fortov i begge sider af Hørmarken
Hørmarken ønsker P-pladser i sydsiden af vejen
Hørmarken 10 har afkoblet alt tagvand ved at lede det gennem kælderen og ud i baghaven.
Refleksioner:
Borgerne var generel glade for at blive inddraget i beslutningsprocessen og gav opbakning til grønne
løsninger hvor trafikken, specielt knallerter, fremover bliver reguleret til fordel for bløde trafikanter.
En idé om grønne passagelommer blev bakket op.
Side 3 af 6
REFERAT
Del 2: Vand og vandhåndtering
Relaterede informationer om kloak og vand:
Generelt



Vi skal håndtere 100 års regn.
80.000m3/år regnvand fjernes fra vejen i projektet
Naturstyrelsens gratis klimatjek af bygninger er blevet forlænget. Følgegruppen ønsker at lave en koordineret indsats. Nordvand følger op på dette til dialogmøde 2
Kornmarken:

Boligforeningen ABG, Stengårdsparken
o kældre bliver regelmæssigt oversvømmet af opstigende kloakvand ved skybrud, ifølge
boligforeningens repræsentanter på grund af at hovedkloakken fra området går under
den sydlige bebyggelses kældre, støder sammen med en anden hovedkloak, der
kommer fra vest og fortsætter under motorvejen, hvor vandet fra motorvejens bassin
også støder til.
o fælles P-plads har faskine i sydsiden af P-pladsen. Bekræftet på mødet den 2. sep.
o Haverne nord for foreningen er nyttehaver og kan måske benyttes. De sydlige haver
bruges af foreningens beboere medens de nordlige er udlånt ag Gladsaxe Kommune.
Kolonihaverne kan anvendes til bassin/nedsivning
o Grunden med nyttehaver og parkeringsplads er måske forurenet efter at der har ligget
en Nesa grund
o ABG er åben overfor at deres græsplæne kan anvendes til nedsivning
o Det gamle vandløb er nu banegrøft, men banestyrelsen er ikke nemme at danse med
o Der findes nyttehaver mellem foreningen og motorvejen
o vandet fra den nordlige del af Kornmarken løber ned til boligforeningen ABG
o vandet fra Lupinmarken løber også ned til Boligforeningen Stengårdsparken, ABG.


Rækkehusene på Østsiden af Kornmarken, nr. 15 – 21 har faskiner på havesiden til tagvand.
God nedsivning i Kornmarken nr. 3 og 26
Oldmarken, primært rækkehusene i lige numre:




Privat kloak i forhaven for Oldmarken 2-42 (lige numre). Ledningen er deklareret og overtaget af Nordvand.
Al tagvand til havesiden nedsives i faskiner fra husenes opførsel i 1943 for 70 år siden.
Tagvand fra vejsiden føres i ét tagnedløb pr. 4 huse
Vand i kælder er en trussel mod at blive boende.
Hørmarken, primært rækkehusene i lige numre:


Privat kloak m deklaration for Hørmarken 2-42 (lige numre). Ledningen er deklareret og
overtaget af Nordvand.
Al tagvand til havesiden nedsives i faskiner fra husenes opførsel i 1943 for 70 år siden.
Side 4 af 6
REFERAT
Vand og indtrængende vand på terræn
Kornmarken:

Kun vand på terræn på ABG´s grønne areal.
Oldmarken:


Vand på terræn på Oldmarken fra 15 til 17 / 28 til 30.
Lunke ud for nr. 17. Minimal lysning på kantstenen og regnvand løber fra forside til bagside.
Regnvandet står længe i baghaven, men forsvinder hurtigt i forhaven
Hørmarken:

Vand på terræn på Hørmarken fra 6 til 36 og 19.
Figur 1 Vand ved regn og vandhåndtering på Kornmarken, Oldmarken og Hørmarken.
Vand i kældre.
Kornmarken:


Vand i kældre på ABG’s huse. Det skal undersøges nærmere om det er fugt i kældre eller regulært vand i kældre.
Det skal undersøges om der har været oversvømmelser med kloakvand og/eller regnvand fra
terræn i foreningen
Side 5 af 6
REFERAT


Der er problemer med fugt i kældrene. Det er ikke en del af nærværende projekt at sikre
kældrene mod fugt
Der kan tænkes i sammenhæng mellem hverdagsregn og skybrud samt brugen af det grønne
areal

Oldmarken, primært rækkehusene i lige numre:

Oldmarken 24-30 har alle haft vand i kældrene og har alle monteret højtvandslukke.
Hørmarken, primært rækkehusene i lige numre:




Vand i kældre på Hørmarken 8, 10, 12 og 24 til 36.
Højvandslukker på de tre vestligste huse med røde nåle på kortet
Faskiner på havesiden siden 1944
Hørmarken 12: Ofte vand i kælder pga. niveauforskel ml. nr. 10 og 12. Store udgifter til
slamsuger.
Hørmarken, primært parcelhusene i ulige numre:

Vand i kældre på Hørmarken 11, 13 og 21.
Figur 2 Problemer med vand i kældrene på Kornmarken, Oldmarken og Hørmarken.
Side 6 af 6