1. No category

Læreren som forsker
I eget klasserum
I skolens læringsmiljø
- Et fælles videnskabeligt sprog
Hvorfor er vi her i dag?
Fordi vi er stolte af at arbejde som lærere, og fordi vi
udmærket ved, at vi er de vigtigste aktører i
uddannelsessektoren.
Fordi vi alle tror på, at det giver mening at tale om lærere
som forskere i eget klasserum og i skolens læringsmiljø.
Lærernes stemme er vigtig(st).
Fordi vi ønsker at præge og påvirke det, der skal forskes i
både i indhold, metode og sprog
Vi er grundlæggende optaget af fortællingerne om skolen,
om det at være lærer, om det at være elev i skolen.
Citat til eftertanke
"Når studerende, lærere og ledere i
samarbejde forsker i klasserummet og skolens
læringsmiljø, må de sammen træde
varsomt og undgå monopolisering og ufrugtbar
rivalisering, men i stedet åbent,
analytisk, systematisk og pluralistisk søge
forståelse af elevernes motivation,
identitetsdannelse og læring”.
Søren Pjengaard, 2010
Læreren som forsker
”Lærere vil formentlig ikke i dagligdagen
betragte sig selv som forskere (…)ikke
desto mindre kan en væsentlig del af en
lærers virksomhed sammenlignes med en
forskningsproces. Læreren vil i sin dagligdag
stå i en lang række situationer, hvor han
foretager observationer af elever og
derefter vurderer og fortolker
observationerne og efterfølgende handler.”
Niels Egelund, 2009
Dagsorden, del 1
09.00-09.15:Velkomst og formål med dagen 09.15-10.30: Oplæg om Læreren som klasserumsforsker
- Om at arbejde undersøgende, problemløsende og
videnskabeligt
- Læringskapslen præsenteres
10.30-10.40: Pause
10.40-10.50: Kort oplæg om gruppearbejdets indhold
10.50-11.45: workshops, del 1
11.45-12.30: Frokost
Dagsorden, del 2
12.30-14.00: Oplæg om motivation, identitet og
læring
- Læringskapslen facetteres og de fire briller
introduceres
14.00-15.00: workshops, del 2
15.00-15.15: Kaffepause
15.15-16.00: workshops, del 3
16.00-17.00: Fælles opsamling på dagen
Mål
I fællesskab at blive klogere på:
Hvorfor der skal forskes i læring i skolen,
Hvordan der skal forskes i læring i skolen
Hvad der skal forskes i, når opmærksomheden rettes mod
folkeskolen af lærerne selv?
------------------------------------------------------------------------------------------------Et bud på hvad der skal og bliver forsket i:
Læring, identitetsdannelse, motivation (Pæd-psyk.)
(Andre aktuelle bud: kompetence, læring, inklusion, klasseledelse)
Fagets betydning for det der forskes i?
(f.eks. Billedkunst, matematik, dansk, engelsk, idræt)
Undersøgende, Problemløsende,Videnskabeligt
Praksis-teori-praksis
Virkeligheden
Praksis
Empiri -> data
Kontingens
Undersøgelse
metode
Optik
Perspektiv
Systematik
Bevidsthed
Kompetence:
Undersøgelse
Formidling
Konsistens
Didaktikkens hvordan og
hvorfor
Undersøgende og videnskabelige metoder
Eksempler:
Problembaseret læring – PBL - AAU
Refleksiv Praksis-Læring – RPL – UCN
Undersøgende metoder
Eleverne vil gerne undersøge
(nysgerrighed og forforståelse)
Undersøgelseslandskab eller
opgaveparadigme?
Lærerens Refleksive-Praksis-læring
Internettets trusler og muligheder
Web 1.0, 2.0, 3.0
”Blogging” eller ”Flipped
Classroom” i undervisningen
Caseundervisning
Har du afprøvet elementer af disse
metoder i din undervisning i praksis?
Problemløsende metoder
Problem-Baseret-Læring
Emancipatorisk og
forandrende undervisning
Konflikthåndtering
Seminarer,
opponentgrupper o.lign.
Har du afprøvet
elementer af disse
metoder i din
undervisning i praksis?
Videnskabelige metoder
Mennesker skaber viden, viden skaber mennesker, videns-skabelse
Videnskab og undersøgelse
Dokumentation – også af
undervisningen!
Flerperspektivitet i
undervisningen
Stringens
Kildekritik
Modeller og systematik
Har du afprøvet elementer
af disse metoder i din
undervisning i praktik?
Læringskapslen
K
A
P
S
E
Læring
Kognitionspsykologi
Oppefra
Humanistisk og
Eksistenspsykologisk
Indefra
Sociokulturelt
Dialektisk
Syntese
Psykodynamisk
Nedefra
Adfærdspsykologisk
Udefra
Læringskapslen
K
A
P
S
E
Læring
Kognitionspsykologi
Oppefra
ies
t
t
a
ier
H
d
u
t
s
ns
evide
Humanistisk og
Eksistenspsykologisk
Indefra
Sociokulturelt
Dialektisk
Syntese
Psykodynamisk
Nedefra
Adfærdspsykologisk
Udefra
Hatties evidensstudier
- gennemslagskraft i Danmark
Synlig læring (Målstyring)
Selvregulering og selvvurdering
Metakognition
Feedback
Ranglister over virkning
Evidensforskningen fra top ti til top
100
Hatties top ti (der er 100!):
1.  Selv-evaluering
2.  Piaget inspirerede forløb
3.  Formativ evaluering
4.  Mikroundervisning: bruge tid
på mindre grupper
5.  Acceleration: at sikre at
eleverne udfordres optimalt
6.  Klasserumsadfærd
7.  Målrettet intervention for
studerende med
indlæringsvanskeligheder
8.  Klarhed i undervisning
9.  Fokus på metakognition
10. 
Feedback
Meyers top ti:
1.  Klar struktur i uv.
2.  Betydelig mængde ægte
læretid
3.  Læringsfremmende
arbejdsklima
4.  Indholdsmæssig klarhed
5.  Meningsdannende
kommunikation
6.  Metodemangfoldighed
7.  Individuelle hensyn
8.  Intelligent træning
9.  Transparente
præsentationsforventninger
10.  Stimulerende læringsmiljø
Otte tankesæt om at være
forandringsagenter
1. 
2. 
3. 
4. 
Lærerne må evaluere effekten af
undervisningen på elevernes læring og
præstationer
Når eleverne får fremgang og nederlag i
deres læring, handler det om, hvad vi gjorde
som lærere og ledere.
Lad os tale mere om elevernes læring end
om undervisningen
Lærerens vurderinger og tolkninger som
feedback på undervisningens virkning på
elevernes læring
Otte tankesæt om at være
forandringsagenter - fortsat
5. Lærerne engagerer sig i dialog ikke i
monolog
6. Lærerne nyder udfordringer og begrænser
sig aldrig med ”at gøre deres bedste”.
7. Lærerne mener det er deres rolle at
udvikle positive relationer i klasseværelset
8. Lærerne informerer alle om (insisterer
på) læringens sprog
The Golden Circle
Simon Sinek, The Golden Circle: http://www.youtube.com/watch?v=OVnN4S52F3k
Tre centrale vidensformer
Deklarativ viden: Hvad
(f.eks. ordniveau, nye ord)
Procedural viden: Hvordan
(f.eks. strategier)
Konditional viden Hvorfor og hvornår
(f.eks. motivation og mening)
Workshop 1 – Visualisering
- Begrundelser
Hvorfor er det vigtigt, at læreren bliver forsker i
eget klasserum og i skolens læringsmiljø?
Hvorfor må elevernes feedback til undervisningen
tænkes med?
Hvorfor må lærerne være refleksive i deres praksis?
Hvorfor må observationerne, beskrivelserne af
undervisningen sprogliggøres og videndeles på
tværs af fag, skoler, lande?
Workshop 2 – Metoder
- Eksempler og cases
Hvordan kan læreren bliver forsker i eget klasserum og
i skolens læringsmiljø?
Hvordan kan elevernes feedback til undervisningen
tænkes med? Hvordan kan I give eleverne kærlig, kritisk,
konkret, konstruktiv feedback?
Hvordan kan lærerne være refleksive i deres praksis?
Fx motivation, identitet, læring
Hvordan kan observationerne, beskrivelserne af
undervisningen sprogliggøres og videndeles på tværs af
fag, skoler, lande?
Workshop 3 – Jordnære eksempler
- Sådan forstår jeg det!
Hvad kan lærerne forske i
- i eget klasserum og i skolens læringsmiljø?
Hvad kan elevernes feedback til undervisningen tænkes at være?
Hvad kan I ofte tilbyde eleverne af kærlig, kritisk, konkret, konstruktiv
feedback?
Hvad vil lærerne ofte være refleksive i deres praksis om?
Hvad kan observationerne, beskrivelserne af undervisningen typisk
være? (Undersøgende? Problemløsende? Refleksiv? Videnskabelig?)
Kom gerne med mange eksempler til hinanden!
Drømmen
- og kampen om pædagogikken
http://www.youtube.com/watch?v=fhdcFGHSmUs
Pædagogisk psykologi
Forskellige briller tages i brug og går i
dialog
Bogen pædagogisk psykologi
Flere synsvinkler i samspil:
Et sociokulturelt blik
Et neopositivistisk blik
Et humanistisk og eksistenspsykologisk blik
Et selvpsykologisk blik
Et overblik
Bogen pædagogisk-psykologi
Brillemetafor (perspektivskifte)
Nøgleordslogik (videnskabeligt sprog)
Logisk sammenhængende argumentationskæde
Konsistens
Casebaseret
Læringskapslen
K
A
P
S
E
Læring
Kognitionspsykologi
Oppefra
ies
t
t
a
ier
H
d
u
t
s
ns
evide
Humanistisk og
Eksistenspsykologisk
Indefra
Sociokulturelt
Dialektisk
Syntese
Psykodynamisk
Nedefra
Adfærdspsykologisk
Udefra
Når klokken ringer ud
Steen Hildebrandt og Per fibæk
Laursen
Den ”rene” læringsdiskurs
Den ”urene” dannelsesdiskurs
De tre overordnede domæner
(Mary Macken-Horarik, 1996, 1998)
—  Dagliglivets
domæne (hjemmet og det
nære)
—  Det specialiserede domæne
(Fagområder i skolen)
—  Det kritiske domæne/
refleksionsdomænet ( den
modsætningsfulde og socialt mangfoldige
verden i og uden for skolen.)
Opsamlingen – fik du det hele med
Samt konkrete forslag til realistiske initiativer til følgeforskning mv.
Begge sider ligger på den powerpoint, der er på Haraldskærs
computer, da de blev produceret, imens vi var sammen og i lydhørhed
over for det nogle havde sagt i fællesrummet eller i workshops, pauser
mv.
Her følger linket til den opsummerende og let humoristiske video, en
af grupperne producerede:
—  http://www.skoletube.dk/video/544401/c46ec9cb7847fdeb2663
Tak for jeres mange, tankevækkende, gode og konstruktive bidrag