DET SOM INGEN VED
Plakat: Marie Rosendahl Chemnitz DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGSMATERIALE: © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket FRA 5.–7. KLASSE 1 DET SOM INGEN VED INTRODUKTION TIL LÆREREN Kære lærer, Dette undervisningsmateriale lægger op til aktiv stillingtagen til forestillingens temaer og formsprog. Du finder opgaveark, der er lige til at printe ud og aflevere til eleverne, så I hurtigt kan komme i gang med at tale om de indtryk og temaer, I blev præsenteret for i jeres møde med forestillingen. I afsnittene om ”Teateroplevelsen” findes inspiration til, hvordan man kan åbne op for en samtale med eleverne, herunder om deres personlige oplevelser med forestillingen samt analytisk forståelse af forestillingen. I afsnittene ”Temaarbejde” finder du inspiration til, hvordan eleverne kan arbejde med forestillingens tematiske forhold vedrørende hemmeligheder. I afsnittene: ”Teaterøvelser” finder du inspiration til, hvordan eleverne med egen krop kan arbejde med teaterøvelser som en måde at bearbejde/arbejde med forestillingens omdrejningspunkter. Således bliver materialet et supplement til det formsprog, hvorunder forestillingen er skabt. Forestillingen kan danne grundlag for et dansk- eller religionsfagligt temaarbejde, hvor drama kan inddrages. Rigtig god fornøjelse med forestillingen og undervisningsmaterialet. INDHOLD Om forestillingens. 3 Teateroplevelsens. 4-6 Teateroplevelsen, til læreren s. 4 Teateroplevelsen, billeder fra forestillingen s. 5 Tal om forestillingen, til eleven s. 6 Skriv en anmeldelse s. 7 Temaarbejde s. 8-9 Hemmeligheders. 8 Din hemmeligheds. 9 Teaterøvelser 1, til eleven s. 10 Teaterøvelser 2, til læreren s. 11 © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 2 DET SOM INGEN VED OM FORESTILLINGEN DET SOM INGEN VED er en forestilling for de 11-14 årige – om de ting vi skjuler og helst ikke taler om... 4 gamle klassekammerater med 4 hemmeligheder. De har ikke set hinanden i over 30 år, men nu skal de mødes igen – og det åbner op for alt det, som er gemt og glemt: Minderne fra dengang, de år, hvor alt skete. Forestillingen handler om det usigelige, det forbudte, det vi ikke må fortælle til nogen, eller det vi slet ikke ønsker at se: Om at gå med en hemmelighed, som man ikke kan sige videre. Om at tænke tanker man ikke må tænke Om at have følelser man ikke må føle Om at skjule det man ikke vil have frem Om at dække over en historie man ikke kan ændre på Men skal alle hemmeligheder frem i lyset? Og hvad sker der med dem, når man ikke får dem fortalt? Medvirkende: Maria Myrgård, Giulia Pataro, Thomas Danielsen, Dirck Backer Instruktion: Vigdis Jakobsdottir Scenografi/ideudvikling: Rebecca Bentzen Lys-design: Kristine Hamann Bygger: Per Christensen Administration: Trine Warrer Forestillingen er støttet af Kunstrådet Undervisningsmateriale: ZeRUM v/ Maria Holst Andersen Layout og grafik i undervisningsmateriale: Milla Stærmose Kær Foto: Søren Meisner Teater Patrasket Kontakt: [email protected] Teater Patrasket er et rejsende teater. Vi turnerer over hele Danmark, og en hel del i udlandet. Vores forestillinger er på dansk, engelsk – eller helt uden ord. Vi laver teater for børn og unge – men mest af alt for mennesker. Forestillinger om emner som berører og vedkommer os alle. Læs mere om os på vores hjemmeside: http://patrasket.dk Navnet ”Patrask!” er et svensk skældsord for omrejsende skuespillere og andet pak. © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 3 DET SOM INGEN VED TEATEROPLEVELSEN, TIL LÆREREN At åbne op for oplevelsen og bearbejde en kunstnerisk oplevelse Denne øvelse er inspireret af idéen om filosofisk samtale med børn. Formålet med øvelserne er at arbejde med børnenes forventninger til forestillingen eller som en metode til at strukturere elevernes indtryk, hvis eleverne allerede har oplevet forestillingen. Opgave A: Før I har set Det som ingen ved Metodegennemgang 1. Lad eleverne kigge på billederne fra forestillingen på s. 5 og på plakaten på forsiden 2. Lad eleverne associere frit over, hvad de ser på billederne. Skriv deres tanker op på tavlen og lad dem evt. bagefter tegne , det I har talt om. Hvis eleverne har svært ved at komme i gang med at associere, kan du spørge dem: - Hvad ser I og hvad sker der på billederne? - Hvilke forventninger har I til forestillingen, når I ser på billederne og plakaten? - Hvad ved I om forestillingen allerede? - Hvilke tanker vækker billederne og plakaten hos jer? - Hvilken stemning udtrykker billederne og plakaten? - Hvad tror I forestillingen handler om, når I kigger på billederne og plakaten? - Hvad menes der med forestillingens titel? Opgave B: Efter I har set Det som ingen ved Formålet med denne øvelse er at tage udgangspunkt i elevernes individuelle oplevelser med forestillingen. Øvelsen spørger eleverne: Hvad var den vigtigste oplevelse for dig? Det gør ikke teateroplevelsen mindre, tværtimod viser det, at de unge har en kompleks forståelse af teateroplevelsen. Rigdommen i disse oplevelser er værd at holde fast i, og det er det, øvelsen understøtter. Metodegennemgang 1. Gør eleverne opmærksomme på at deres erindringer om forestillingen sikkert er forskellige, og at det nu skal handle om, hvad de hver især synes var vigtigt/godt eller spændende ved teateroplevelsen. 2. Eleverne skal tænke på forestillingen og på det, de synes, var vigtigt. Eleverne skriver eller tegner i stilhed det, de oplevede var vigtigt . De skriver med udgangspunkt i overskrifterne: Det følte jeg. Det hørte jeg. Det så jeg. Det synes jeg. 3. Efter ca. ti minutter må eleverne gerne begynde at tale sammen om det, de skriver eller tegner. Derved får eleverne mulighed for at sprogliggøre oplevelsen samt at få et indblik i en andens oplevelse. 4. Eleverne vælger hver især den beskrivelse eller tegning, som de selv synes, fortæller bedst om deres teateroplevelse. 5. Lad eleverne læse deres tekster op eller vise deres tegninger. Se mere om Teateroplevelser på: www.scenet.dk/teateroplevelser Teateroplevelser er udviklet af postdoc. Ph.d Louise Ejegod Hansen, Århus universitet. Trine Eibye, souschef/dramapædagog Randers Egnsteater og Pernille Welent Sørensen, konsulent Teatercentrum. Projektet er støttet af Randers kommune, scenekunst netværket i Region Midtjylland, Teatercentrum og Århus universitet. © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 4 DET SOM INGEN VED TEATEROPLEVELSEN Billeder fra forestillingen © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 5 DET SOM INGEN VED TAL OM FORESTILLINGEN, TIL ELEVEN Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen På forrige side og nederst på denne side er der billeder fra forestillingen. Tal om forestillingen ud fra billederne og det, du kan huske fra forestillingen. Nederst på siden er der spørgsmål, der kan hjælpe dig til at tale om forestillingen. 1. Rummet: Hvor bliver forestillingen spillet? Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet. Hvor mange forskellige rum bliver der skabt i forestillingen? Hvilke rum bliver der skabt? 2. Scenografi – rekvisitter: Hvordan er scenen bygget op? Kasserne er bl.a. en del af scenografien – hvordan bliver de brugt og hvilken betydning har de? Er der rekvisitter med i forestillingen - og hvordan bliver de brugt? Hvilke farver er rekvisitterne og kostumerne? Og hvorfor tror du, at man har valgt at bruge de farver og rekvisitter i forestillingen? Hvilken tid tror du, at vi befinder os i? 3. Karaktererne: Beskriv de forskellige karakterer på scenen. Hvordan ser de ud? Hvilke kostumer har de på? Har de nogle særlige kendetegn, f.eks. i den måde de taler på eller bevæger sig på? Ændrer de sig undervejs i forestillingen? 4. Lyden/Musikken: Beskriv lyden og musikken i forestillingen. Hvordan bliver lyden og musikken brugt i forestillingen? Kan du huske, hvordan lyden og musikken er i de forskellige scener? Hvordan er lyden og musikken med til at skabe forskellige stemninger? 5. Lyset: Beskriv lyset i forestillingen. Hvordan bliver lyset brugt i forestillingen? Nævn gerne konkrete eksempler. Hvilken stemning (-er) er lyset med til at skabe i forestillingen? 6. Tematik og forløb: Hvad mener du forestillingen handler om? Hvilke temaer er der i forestillingen? Hvordan er forestillingen bygget op? Hvorfor tror du, at teatret har valgt at iscenesætte netop denne forestilling? © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 6 DET SOM INGEN VED SKRIV EN ANMELDELSE Hvad synes du? Skriv en anmeldelse af forestillingen. En anmeldelse er en kritisk vurderende omtale, der kan være rosende eller mindre begejstret – eller et sted midt imellem. En anmeldelse handler kort sagt om holdninger – hvad synes du, om det du har set - og hvorfor? Lad dig inspirere af forestillingsplakaten, billederne i undervisningsmaterialet og det, som har gjort særligt indtryk på dig fra forestillingen. Når du er tilfreds med din anmeldelse, kan du give den til din lærer, som kan sende alle anmeldelser samlet til Teater Patrasket på mail: [email protected] eller med posten til: Teater Patrasket c/o Forsøgsstationen Sønder Boulevard 81 1720 Kbh. V Udvalgte anmeldelser kan blive offentliggjort på vores hjemmeside eller facebookprofil. Du skal skrive til os, hvad du hedder, hvor gammel du er, og hvilken skole du kommer fra. På Teateravisen.dk kan du finde inspiration til din anmeldelse og læse en anmeldelse af Teater Patraskets andre forestillinger Skæve historier: http://www.teateravisen.dk/skoen-fedme-ogspinkle-stjernestiger.html _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 7 DET SOM INGEN VED TEMAARBEJDE Hemmeligheder Opgave A: I forestillingen bliver der bl.a. hvisket disse hemmeligheder. ”Jeg er forelsket i den samme, som min veninde er forelsket i” ”Min bedste veninde stjæler slik, men jeg siger det ikke til nogen” ”Jeg er bange for at den aldrig vokser” ”Min far slår” ”Det var mig der smadrede naboens rude den dag” ”Jeg lader som om jeg ved meget mere, end jeg i virkeligheden gør” 1) Hvad handler hemmelighederne om? Og kan du evt. huske flere fra forestillingen? 2) Hvad handler hemmeligheder tit om? Opgave B: De fire karakterer i forestillingen er forskellige. Og lige så forskellige er deres hemmeligheder. Gå sammen i grupper af fire personer. Hver gruppe skal besvare følgende spørgsmål: 1) Hvilken hemmelighed har de forskellige karakterer i forestillingen? 2) Hvordan forholder de sig til deres hemmelighed? Og hvordan tackler de den hver især? 3) Hvordan fortæller de deres hemmelighed? Og hvad bliver konsekvensen af det? 4) Kunne det ske i virkeligheden? 5) Vurdér om de forskellige figurer kunne have tacklet deres hemmelighed på en anden måde. Kunne de have fortalt eller håndteret hemmeligheden på en anden måde for at gøre det lettere for dem selv – og andre? Opgave C: Der kan være forskellige grader af hemmeligheder. En hemmelighed kan være overraskende, positiv, god, sød, sjov og så værdifuld, at man bare ikke kan holde den for sig selv. Andre gange kan en hemmelighed være mere skamfuld, smertefuld, indeholde information om noget farligt eller være et tabu. 1) Nævn eksempler på forskellige grader af hemmeligheder. 2) Hvad er et tabu? Hvad er en hemmelighed? Og hvad er forskellen? 3) Er der nogle hemmeligheder, der er lettere at dele end andre? 4) Skal man altid holde på en hemmelighed uanset, hvad den handler om? Eller er det bedre at fortælle den? 5) Og hvis man virkelig skal fortælle den, hvem skal man da fortælle den til? 6) I udgangspunktet betyder en hemmelighed, at det er noget, man holder for sig selv. Men hvorfor tror du, at mange alligevel deler hemmeligheder? 7) Det kan være et stort ansvar at fortælle en hemmelighed, men det kan være et lige så stort ansvar at få en hemmelighed fortalt. Har du nogensinde oplevet at få fortalt en hemmelighed, som du har følt dig nødsaget til at fortælle videre? © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 8 DET SOM INGEN VED TEMAARBEJDE Din hemmelighed At fortælle en hemmelighed behøver ikke altid at være ensbetydende med, at man skal fortælle den mundtligt. Man kan også fortælle hemmeligheder på anden vis – f.eks. ved at skrive den ned i en dagbog, på et stykke papir, i et brev osv. På nettet kan du finde en hjemmeside, der hedder ’PostSecret’. Det er et nonstop fælles kunstprojekt, hvor folk helt anonymt sender deres hemmeligheder til. Hemmelighederne er nedskrevet på den ene side af et postkort, som også er personligt dekoreret. Du kan finde inspiration på deres hjemmeside her: http://postsecret.com Skriv en hemmelighed til Teater Patrasket: Send et postkort til Teater Patrasket, hvor du nedskriver en hemmelighed, som du gerne vil dele med os. Du kan gøre det helt anonymt. Skriv din hemmelighed ned på postkortet nedenfor. Klip postkortet ud. Og derefter kan du selv dekorere forsiden på din helt personlige måde. Tak for at du vil dele din hemmelighed med os. Vi lover at passe på den. Hilsen Teater Patrasket Til: Teater Patrasket c/o Forsøgsstationen Sønder Boulevard 81 1720 Kbh. V e-mail: [email protected] © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 9 DET SOM INGEN VED TEATERØVELSER 1, TIL ELEVEN 1. Arbejd i grupper af 3-4 personer. Kig på de tre billeder. Giv hvert billede en overskrift. Udvælg ét af billederne, som I skriver sætninger/replikker til. I må gerne digte videre på situationen før/efter billedet. Skab en scene, som I bagefter viser for klassen. 2. Diskuter derefter hvilket sted eller situation i forestillingen, som I har lagt særligt mærke til. Udvælg en situation fra forestillingen. Skriv den ned. ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ 3. Ud fra situationen skal I skabe tre tableauer/frysbilleder med kroppen. Brug hele kroppen. Skab et før og et efter billede af den situation, I har udvalgt. Sæt billederne i rækkefølge, så de passer til situationen fra forestillingen. I må ikke sige noget. 4. Lav overgange mellem billederne, så det bliver en sammenhængende scene. 5. Vis jeres scene for resten af klassen. Kan jeres klassekammerater gætte, hvad jeres scene handler om? © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 10 DET SOM INGEN VED TEATERØVELSER 2, TIL LÆREREN Spejløvelse I denne øvelse skal eleverne spejle hinandens bevægelser. Fremgangsmåde: A starter med at vise bevægelser, som B skal kopiere. Eleverne arbejder sammen to og to. Derefter bytter de, så A skal kopiere Bs bevægelser. Til sidst skal de prøve at lave en sammenhængende bevægelse, hvor de begge to bestemmer. I alle tre faser af øvelsen er det vigtigt, at eleverne arbejder så enkelt som muligt. Lav kun en enkelt bevægelse ad gangen, så den anden kan nå at følge med. Dette gør sig specielt gældende i den sidste øvelse. Og så er det en god idé med stille musik til øvelsen. Skulptørens værksted 1) Klassen inddeles i grupper af 4-5 personer. Vælg en billedmager. Der skiftes billedmager efter hvert tableau, så alle i gruppen får mulighed for at være billedmager. 2) Billedmageren får ca. 2-3 min. til at forme et tableau med de andre elever i gruppen. 3) Billedmageren bestemmer det endelige udtryk, men de andre må gerne byde ind med idéer. 4) Idéer til begreber, som billedmageren kan forme sit tableau ud fra (begreberne er skabt på baggrund af forestillingens tematik): hemmelighed, venskab, afsløringen, anderledes osv. 5) Inden øvelsen kan man tage en kort snak om forestillingens tematikker for at spore eleverne ind på øvelsen. Ud fra snakken kan der også fremkomme andre begreber end de nævnte. 6) I nogle billeder kan man evt. også bede gruppen om at lave replikker til hver position. 7) Efter hvert færdiglavet tableau skal klassen på en kort fernisering hos hver enkelt billedmager. Eleverne kan kommentere, det de ser i tableauet. Billedmageren kan også kommentere sit billede. 8) Gør opmærksom på, at der ikke er noget rigtig eller forkert tableau, idet vi alle tolker enkelte begreber forskelligt. Skab små scener: 1) Klassen inddeles i 3-4 personer. I skal skabe små scener ud fra ordene og sætningerne nedenfor. 2) Hver gruppe arbejder ud fra et ord eller en sætning, som indeholder forskellige grader af hemmeligheder – glædelige som mere alvorlige. 3) Skab en lille scene. Arbejd med hurtige replikker/replikskifter og inddrag undervejs tre kropslige tableauer / frysbilleder i jeres scene. Et tableau kunne på en kropslig måde vise jeres ord. De to andre tableauer kan I skabe, når I ved mere konkret, hvad jeres scene skal handle om. 4) Få jeres scene til at handle om et dilemma. Det kan f.eks. være, at man får at vide, at en ven har gjort noget ulovligt - og en person synes, at det er i orden, mens en anden synes, at det slet ikke er okay. Kom med løsningsforslag og skab evt. to forskellige slutninger på scenen. Diskutér det bagefter med klassen. Overraskelse Pinligt Ulovligt Kroppen Forelskelse Noget der foregår i hjemmet, som man ikke vil fortælle om En hemmelighed, som I selv finder på © undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Teater Patrasket 11
© Copyright 2024