lærermagasinet til Snedronningen 2

Ej blot til lyst
Lærermateriale 2. klasse til “Snedronningen”
Efterår 2015
© AARHUS TEATER
Ej blot til lyst er støttet af A.P. Møller Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
S. 2
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 3
Ej blot til lyst på Aarhus Teater
– kort og godt
”Formålet med Ej blot til lyst er
dobbelt. For Aarhus Teaters vedkommende at sikre at teatret altid er
i kontakt med kommende generationer af publikummer. For folkeskolens vedkommende at udnytte det
særlige potentiale, som arbejdet
med teater og drama indeholder
som didaktisk værktøj i danskundervisningen. Ved at seks engagerede
folkeskoler og Aarhus Teater nu
samarbejder i så omfattende et projekt, er jeg sikker på, at vi sammen
vil kunne få et udbytte, som vi hver i
sær ikke kunne have skabt. ”
Morten Daugbjerg, Pressechef og
leder af Aarhus Teater Læring
Ej blot til lyst har til formål at afprøve og undersøge effekten af teateræstetiske læreprocesser i folkeskolens danskundervisning.
Projektet strækker sig over tre år med begyndelse i
efteråret 2015 og ledes af Aarhus Teater.
I projektperioden vil 2.250 elever i folkeskolens indskoling,
mellemtrin og udskoling og 450 dansklærere have deltaget i
Ej blot til lyst.
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
Indhold
1.Ej blot til lyst – hvad skal vi sammen? ......................................................... 4
Læsevejledning ............................................................................................ 5
2.Æstetik og æstetiske læreprocesser............................................................ 6
3.Det teaterpædagogiske undervisningsforløb – Snedronningen .................. 10
3.1 Kronologisk oversigt over både lærer- og elevforløb ............................... 10
3.2 Færdigheds- og vidensmål samt tegn på læring ...................................... 12
Ej blot til lyst realiseres i et forpligtende partnerskab med seks
folkeskoler i Aarhus og Odder:
3.3 Feedback på visninger med ”Krop og drama” – plakat ............................ 13
• Samsøgades Skole • Vorrevangskolen • Skjoldhøjskolen
• Engdalskolen • Tranbjergskolen • Skovbakkeskolen (Odder)
3.5 FØR teateroplevelsen ................................................................................ 20
Læreruddannelsen i Aarhus indgår som danskfaglig sparringspartner,
og Aarhus Universitet er ansvarlig for følgeforskning og udarbejdelse af
afsluttende rapport.
Projektets styregruppe består af:
• Martin Loft, skoleleder Samsøgade Skole
• Kirsten Sestoft, dansklærer Skjoldhøjskolen
• Lisbet Hastrup Clausen, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus,
VIA University College
• Ida Krøgholt, ph.d, lektor Institut for Kommunikation og Kultur – Dramaturgi
• Ina Rathmann, cand.pæd. psyk og pædagogisk konsulent i Teach
• Henning Kærsgaard, direktør Aarhus Teater
Teamet i Ej blot til lyst består af:
•
•
•
•
Rikke Mandrella, koordinator, lærer og teaterpædagog
Stine Guldborg, lærer og teaterpædagog
Lise Sofie Houe, dramaturg og teaterpædagog
Morten Daugbjerg, pressechef og leder af Aarhus Teater Læring
Budgettet for Ej blot til lyst er på 3 mio. kr.
Projektet støttes af
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
med 2.15 mio. kr.
Resten finansieres af Aarhus Teater.
3.4 Elevforløbet med plads til lærernoter ....................................................... 14
3.6 EFTER teateroplevelsen ............................................................................. 22
4.Evaluering og dataindsamling ................................................................... 24
4.1 Evaluering med teaterpædagogerne......................................................... 24
4.2 Evaluering med forskningsteamet.............................................................. 24
5.Øvelsesbeskrivelser:................................................................................... 25
5.1 Oversigt over øvelser i alfabetisk rækkefølge............................................ 25
5.2 Uddybende beskrivelser af øvelser i alfabetisk rækkefølge....................... 25
6.Plakater:..................................................................................................... 34
6.1 Teaterplakaten ”Min Teateroplevelse” (til kopiering)................................ 34
6.2
Teaterplakaten ”Min Teateroplevelse”/elevarbejde (til kopiering)........................35
6.3 Feedback på visninger med ”Krop og drama” (til kopiering).................... 36
7.Litteraturliste ............................................................................................. 37
8.Dine refleksioner ...................................................................................... 38
”Aarhus Teater ønsker med Ej blot til lyst at udvikle et forum, hvor vi både imødekommer (dansk)
undervisningens kompetenceområder OG teatrets særkende som kunstnerisk arena. Vi vil inddrage
lærere og elever i et dialogisk medspil, for lige dér åbner det kunstneriske værk sit potentiale.”
Trine Holm Thomsen, teaterdirektør
S. 4
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 5
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
1: ’Ej blot til lyst’ - hvad skal
vi sammen?
Ssssshhh … Velkommen. Går ind i salen, finder min plads, og så sidder vi der i fællesskab sammen med alle de andre.
Lyset går. Stilhed i mørket. Og så … pludselig ... Følg med, oplev, undersøg, se, hør, grin, græd. Wauu!
Den måde skuespilleren bevæger sig på – så du dét blik og dén grimasse? Høje grin fra de andre publikumspladser. Det
er helt ligesom at være på der selv. Dén lyd gjorde mig forskrækket. Bare han klarer den. Sikke en smuk farve lyset har.
Hey, hvordan gjorde de dét? Han minder mig om min morfar. Hun synger helt stille og fint – det kilder i maven. Suveræn
måde at få dukken levende på. Vildt, at de bare med lys og gaffatape skaber en helt anden verden i min fantasi. Det her
… det sker lige nu. Dén dans var SÅ cool. De replikker sad lige i skabet! Musikken får mig helt frem på stolesædet. Lige dér genkendte jeg noget fra mit eget liv. Noget vigtigt. Bare jeg kunne fortælle historier, ligesom ham dér.
Hvad har de deromme bag ved lågerne – vildt nysgerrig!Nu slutter forestillingen. Jeg trækker vejret dybt. Og rummet
skifter karakter. Lyset tændes, de bukker – vi klapper. Sammen og alene på publikumspladserne. Og så. Ja, hvad så?
Et partnerskab som samtidig udgør
et eksempel på et lokalt forankret
samarbejde i Den åbne skole, hvor
bevægelse, metodisk variation og
livsduelig robusthed står i højsædet.
Videre? Eller længere ind i teatrets rum? For hvad fandt og opdagede vi dér?
Kære lærer i 2. klasse
Vi skal i gang med vores partnerskab.
Dine elever skal undervises tre gange
af teaterpædagogerne - to gange i klassen og en gang på teatret. 14 lektioner i
alt. De skal se en forestilling, på rundtur
i teaterhusets kældre, scener og skjulte
rum, opleve vores spritnye teaterplakater og trailere og forberede teater-lektier af flere omgange hjemme i klassen.
Og så skal de bruge kroppen, sanserne,
stemmen, impulsen. De skal sætte sig
selv på og i spil. Lære af og gennem
scenekunsten. I sansemættede rum,
hvor sensitivitet, åbenhed og indlevelsen i fiktive figurer og fortællinger står
helt centralt.
Men hvad skal du, som lærer?
Sammen med os, teaterpædagoger?
Du skal på lærerkursus en hel dag på
teatret – før elevforløbet går i gang.
Hér skitserer vi hele undervisningsforløbet, vi afprøver de teaterpædagogiske
øvelser på gulvet og gennemgår samt
diskuterer de konkrete undervisningsmaterialer.
Men ikke kun det. For vores fælles
undersøgelse går ud på, hvad scenekunsten og dens æstetiske læreprocesser kan i din danskundervisning
fremover. Og på hvordan den sanselige
og kropslige tilgang kan forankres i dit
læringsrum.
Netop derfor får du en aktiv og central rolle under hele elevforløbet:
Som indsamler af data, viden og oplevelser.
Hvilke tiltag og øvelser oplever du
som værdifulde, didaktiske redskaber
i forhold til danskfagets færdighedsog vidensmål og elevernes alsidige
udvikling? Hvordan vil du bruge dem
fremover. Hvornår?
Og hvordan ændrer teaterpædaggernes undervisning læringsrummet,
dine elever, deres måde at lære på
og deres tilgang til læring?
Både teaterpædagogerne og Aarhus
Universitets forskningsteam samler
evaluerende op med dig. Der vil være
samtaler kort efter 3. undervisningsgang med teaterpædagogerne.
Forskningsteamet fokuserer derefter
Dét er vores partnerskab i Ej blot til
lyst. Hér i 2015-16 med færdighedsog vidensmålet:” Krop og drama.”
på det længere perspektiv. De vil
bl.a. høre mere om, hvor og hvornår
du bruger øvelserne og teaterpædagogernes udleverede materialer - om
hvilke spor forløbet har sat sig i din
danskundervisning.
”For mig er det mest centrale forskningsspørgsmål:
Hvordan og med hvilket resultat
opnår lærerne kompetencer i at
rammesætte, stimulere og kvalificere den sanselige og kropslige
tilgang til læsning, fremstilling
og kommunikation i danskfaget?”
Ida Krøgholt, lektor i dramaturgi, institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, forskningsleder og medlem af Styregruppen
på Ej blot til lyst.
Det er Aarhus Teaters håb, at vores
partnerskab udfolder sit fulde potentiale – at undersøgelsen bliver
et fælles anliggende og ansvar, og
at begge parter går berigede ud af
samarbejdet om 3 år.
Vi glæder os til samarbejdet!
Velkommen i teatret!
Morten Daugbjerg, Stine Guldborg, Lise
Sofie Houe og Rikke Mandrella,
ATL – Aarhus Teater Læring,
september 2015
”Teatret som uformelt læringsmiljø
Et forløb ude i det uformelle læringsmiljø på Aarhus Teater – giver eleverne sanselige oplevelser og muligheden for at huske og dermed lære de
formelle færdigheder på en mere
kvalificeret måde. Et besøg ude i det
uformelle læringsmiljø skal for eleverne have en tydelig sammenhæng
med den daglige undervisning. En
tydelig sammenhæng mellem skoleviden og det uformelle læringsmiljøs
engagerende virkemidler vil styrke
elevernes faglige udbytte.”
Martin Appel Loft, Skoleleder på
Samsøgade Skole og medlem af
styregruppen på Ej blot til lyst.
Læsevejledning
Vi tager afsæt i en fælles forståelse af,
hvad æstetiske læreprocesser er. Her
som stikord og overskrifter, der foldes ud
på lærerkurset. Dernæst følger et overblik
over lærer- og elevforløbet, hvorefter
læringsmål og tegn på læring oplistes.
Selve elevforløbet med teaterpædagogerne beskrives i en kortfattet oversigt,
hvor du som lærer har plads til dine noter
omkring dine indtryk og refleksioner.
Der er yderligere plads til noter bagerst i
hæftet.
Efter de 3 gange med teaterpædagogerne fortsætter elevernes undervisningsforløb, nemlig med din undervisning FØR
og EFTER teaterturen, der afsluttes med
din egen evaluering med klassen – dette
beskrives step by step.
Endelig er der hele evalueringsdelen
og dataindsamlingen til vores fælles
undersøgelse: evaluering med teaterpædagoger og evaluering med forskningsteamet. I ekstraafsnittet finder du
udførlige beskrivelser af alle øvelserne,
ekstra plakater til undervisningen samt
tomme sider til egne reflektioner.
S. 6
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 7
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
HVAD ER DE TEATERÆSTETISKE GRUNDELEMENTER?
HVAD BETYDER ÆSTETISKE
LÆREPROCESSER FOR BØRNS
LÆRING?
2: Æstetik og æstetiske
læreprocesser
Gå ind i teksten. Vær teksten. Gør
teksten.
”Vi er optaget af at finde teaterpædagogiske metoder og tilgange,
hvor vi lærer af scenekunsten. På scenen lever nærværet, formudtrykket
og sanseligheden. Her bliver flade
tekster til universer, vi bevæger os
ind i – sammen. Med krop og stemme, med lys, lyd og digitale billeder.
Børnene ...
1) får redskaber til at kommunikere,
dele og skabe forståelse for deres
oplevelser af verden.
Her følger et bud på en fælles forståelsesramme, når det gælder æstetik og æstetiske
læreprocesser. Hvad er æstetik og hvordan definerer vi en æstetisk læreproces?
Såvel modeller som citater foldes ud på lærerkurset d. 7. oktober af lektor
Lisbet Hastrup Clausen fra læreruddannelsen VIA University College.
HVAD ER ÆSTETIK?
Vi ønsker at fremme elevernes sensitivitet og indlevelsesevne, deres
mod og glæde ved at udtrykke sig
æstetisk – med teatrets formsprog.
Det giver mening ind i danskundervisningen. Om det så er med udgangspunkt i kompetenceområdet
Læsning, Fremstilling, Fortolkning
eller Kommunikation.”
HVAD ER EN ÆSTETISK LÆREPROCES?
En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering
omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne
reflektere over og kommunikere om sig selv og verden.
Stine Guldborg, Lise Sofie Houe og
Rikke Mandrella, teaterpædagoger
på Aarhus Teater.
IMPULS
”Det æstetiske er bearbejdet, intenderet og symbolsk form. Dvs. at et smukt natursceneri i denne definition ikke er inkluderet i det æstetiske, før det f.eks. er bearbejdet i et digt, et maleri, et drama eller lignende.”
Lisbet Hastrup Clausen , lektor på læreruddannelsen i Aarhus, VIA University og
medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst.
Austring og Sørensen in ”Æstetik og læring”
2)
får lystfulde oplevelser. At udtrykke sig gennem drama, musik
eller billedkunst er lystfuldt og kan
være en positiv og meningsfuld
oplevelse i sig selv.
3)
udvikler kreativitet og innovation.
Det er en kreativ proces at få en
idé og omforme en sansning eller
en observation til et kreativt udtryk.
4)
lærer sig forskellige formsprog,
som de kan afkode og udtrykke
sig selv igennem. At se teater eller
billedkunst, at læse litteratur eller
høre eller spille musik giver et
æstetisk beredskab.
5)
får mulighed for at lære på en
kreativ måde, der styrker deres
læring også i de øvrige skolefag.
Æstetiske læreprocesser har en
dokumenteret betydning for børns
læring i andre fag og i livet.
Sørensen, Merete in:
”Er æstetik en løftestang for læring?”
S. 8
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
GRUNDMODEL FOR PLANLÆGNING AF ÆSTETISKE LÆREPROCESSER:
Austring og Sørensen in ”Æstetik og læring”
S. 9
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 10
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 11
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
3: Det teaterpædagogiske
undervisningsforløb
SNEDRONNINGEN 2. KLASSE
3.1: Kronologisk overblik over både lærer- og elevforløbet:
Spørgeskema
Spørgeskema
fra
fraforskningsforskningsteamet
teamet
Vores partnerskab handler både om teaterpædagogernes undervisning med eleverne og vores samarbejde med dig som lærer og
aktiv partner i vores fælles undersøgelse. For overblikkets skyld ser du her de forskellige tiltag i kronologisk rækkefølge.
TeaterTeaterpædagogerne
pædagogerne
evaluerer
evaluerer
med
medlærere
lærere
Lærer
Lærer-kursus
kursus
lærere
lærere
Lærerens
Lærerensdataindsamling
dataindsamlingog
ogrefleksioner
refleksioner
1.
1.gang
gang
i iklassen,
klassen,
44lektioner,
lektioner,
Håndværket
Håndværket
2.
2.gang
gang
på
påteateret,
teateret,
66lektioner,
lektioner,
Håndværket
Håndværket
på
påteksten
teksten
3.
3.gang
gang
i iklassen,
klassen,
44lektioner,
lektioner,
Håndværk,
Håndværk,
tekst
tekstog
ogelevens
elevens
livsverden
livsverden
ForskningsForskningsteamet
teamet
evaluerer
evaluerer
med
medlærere
lærere
Lærerens
Lærerensdataindsamling
dataindsamlingog
ogrefleksioner
refleksioner
Øvelser
Øvelser
FØR
FØR
teaterteateroplevelsen.
oplevelsen.
Læreren
Læreren
underviser
underviser
TeaterTeateroplevelse
oplevelse
Øvelser
Øvelser
EFTER
EFTER
teaterteateroplevelsen.
oplevelsen.
Læreren
Læreren
underviser
underviser
ImpleImplementering
mentering
i ifremtidig
fremtidig
danskdanskundervisning
undervisning
S. 12
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
3.2: Færdigheds- og vidensmålet
”Krop og drama”, 2. klasse
•
•
•
•
Eleven kan improvisere med kropssprog og stemme
Eleven kan deltage i rollelege og rollespil
Eleven har viden om enkelt kropssprog
Eleven har viden om dramatiske roller
S. 13
Tegn på læring:
• Eleven varierer sit kropssprog i øvelser
og visninger
• Eleven udtrykker tekstens temaer,
figurer, rum og forløb i fysiske billeder,
visninger og karakterarbejde
• Eleven giver faglig feedback på
andres kropsudtryk, stemmebrug og
skabelse af rum, figur, forløb
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
3.3: Feedback på visninger med ”Krop og drama” (plakat)
Du får udleveret nedenstående plakat til ophængning i klasseværelset. Formålet med feedback-kriterierne er at sikre, at forløbets
vidensmål integreres i undervisningen: ”Eleven har viden om enkelt kropssprog”og ”Eleven har viden om dramatiske roller.” Eleven
opnår og demonstrer sin faglige viden gennem sin egen og andres feedback på visninger med krop og drama. De små tekstbokse
er hjælp til dig som lærer – måder hvorpå du kan udbygge samtalen om de forskellige feedbackpunkter. Du finder også Feedback-plakaten til kopiering bagerst i dette hæfte.
Var de tydelige med
deres krop/gestik/
mimik/stemme?
Hvordan?
Hvordan skabte de kropslige billeder? Blikretning,
kropssprog, mimik, afstand/tæt på, alene/sammen,
niveauer: oppe/midt i/nede.
Hvordan skabte de karakter med kroppen:
Hvilken kropsdel styrer, hvilke følelser?
Hvilken fysisk til stand?
Elevernes umiddelbare
respons – vær så detaljeret
som muligt.
Var stemmen høj/
lav, lys/mørk, tydelig/utydelig, kantet/
flydende? Hvilken
undertekst/følelser
kunne vi høre i
stemmen?
Hvilken
stemning
var der?
At kunne lytte til og
bruge sin krop til at
udtrykke sig med
er en færdighed –
ligesom læsning og
skrivning
Hvordan var det tydeligt?
Hvordan var de placeret i forhold til publikum?
Åbnede de op? Talte de højt og tydeligt?
Bakkede vi op? Var
vi opmærksomme?
Var vi stille?
S. 14
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 15
3.4: Elevforløb
Lærerens noter
I det følgende får du en oversigt over det planlagte, teaterpædagogiske elevforløb. Vi har for overblikkets skyld valgt at skrive i
stikord og overskrifter. Selve beskrivelserne af øvelserne finder du i alfabetisk rækkefølge bagerst i dette hæfte.
1. GANG I KLASSEN – HÅNDVÆRKET (4 LEKTIONER)
FASER I EN ÆSTETISK LÆREPROCES
ØVELSE
IMPULS
FORBEREDELSE I KLASSEN
-
Eleverne har læst eventyret om Snedronningen.
-
Eleverne har set en præsentationstrailer fra AT
-
Eleverne har lavet en billedserie over de 7 kapitler.
OPTAKT
OPVARMNING
-
Håndtryk i rundkreds - skærpelse af egen og fælles koncentration + tilstede
værelse i rummet.
-
Navneleg med navn og bevægelse - præsentation
-
Energiklap + ”Spling, boing, swiss”- timing og opmærksomhed
-
Stemmearbejde – krop og stemme
-
Spaghetti – stemme og undertekst
RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS
Tømmerflåde:
-
Ikke tippe
-
En stopper/alle stopper
-
Én løber/ alle løber
-
Temposkift 1-10
EKSPERIMENT
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE
-
Hils på hinanden med forskellige kropsdele.
-
Kropsdel der styrer
-
Gå som ...
-Følelsesbarometer
BILLEDARBEJDE
-En-til-ti-billeder
-
Pause – Play
UDVEKSLING
MINI-VISNING: AT GØRE SIG UMAGE MED SIN KROP
-
Gæt et forløb
-
Eleverne giver feedback
FORDYBELSE
GRUPPEARBEJDE
-
Genfortællingsbilleder - i still-billeder ud fra elevernes billedserie.
-
Intern feedback i grupperne
PRÆSENTATION
VISNINGSOPGAVE
-
Genfortællingsbilleder på Snedronningen. Klassens endelige visning af
eventyret om Snedronningen – med lys og soundscapes
EVALUERING
EVALUERING
-Linjeøvelser
-
Forberedelsesopgaver defineres
S. 16
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
2. GANG PÅ TEATRET – HÅNDVÆRKET PÅ TEKST (6 LEKTIONER)
FASER I EN ÆSTETISK LÆREPROCES
ØVELSE
IMPULS
FORBEREDELSE I KLASSEN
-
Eleverne har lært en replik
-
Snedronningen er genopfrisket på klassen
-
Har du som lærer afprøvet nogle af øvelserne i din øvrige danskundervisning?
-
Vi mødes under dragen ved hovedindgangen
-
Rundvisning på Aarhus Teater
OPTAKT
OPVARMNING
-
Håndtryk i rundkreds - skærpelse af egen og fælles koncentration + tilstedeværelse i rummet.
-
Navneleg med navn og lyd - præsentation
-
Energiklap + Spling, boing, swiss- timing og opmærksomhed
-
Stemmearbejde – krop og stemme
-
Spaghetti – stemme og undertekst
RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS
Tømmerflåde:
-
Ikke tippe
-
En stopper/alle stopper
EKSPERIMENT
KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE
-
Hils på hinanden med forskellige kropsdele
-
Kropsdel der styrer
-
Gå som ...
BILLEDARBEJDE
-
En-til-ti-billeder
-
Billed–impro med stemme
IMPULS
SANSEREJSE
-
I eventyrets univers
OPTAKT
ÅBNING AF TEKSTEN
-
Tømmerflåde i tekstens landskaber
EKSPERIMENT
KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE - PÅ TEKST
-
En fysisk tilstand
-
Gå som … ud fra tekstens figurer
-
Kropsdel, der styrer – ud fra tekstens figurer
-Replikbrusebad
UDVEKSLING
KROPSBILLEDER
-
En- til- ti-billeder - ud fra teksten + Sæt stemme på …
FORDYBELSE
VISNINGSOPGAVE – HOVEDPERSONENS REJSE
-
Niveau 1: Visning af start – slutning i stillbilleder
-
Niveau 2: Visning af start – midte – slutning i stillbilleder
-
Niveau 3: Med tekstens replikker og egne bevægelser.
-
Niveau 4: Med egne replikker og bevægelser
-
Niveau 5: Visning + feedback fra eleverne
Niveau 6: Eleverne eksperimenterer med bevægelser, stemme, undertekst og følelser.
-
PRÆSENTATION
ENDELIG VISNING – HOVEDPERSONENS REJSE
Niveau 7: Den endelige visning - med soundscapes, lys og scenografiske effekter.
-
EVALUERING
EVALUERING
-
Linjeøvelser ift. læringsmålene
-
Forberedelsesopgaver defineres
- Vi klæder eleverne på til teateroplevelsen
S. 17
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
Lærerens noter
S. 18
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 19
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
Lærerens noter
3. GANG I KLASSEN – HÅNDVÆRKET, TEKSTEN OG ELEVERNES LIVSVERDEN (4 LEKTIONER)
FASER I EN
ÆSTETISK
LÆREPROCES
ØVELSE
IMPULS
FORBEREDELSE
-
Forestillingen Snedronningen
-
Lærerstyrede øvelser og opgaver i klassen FØR teateroplevelsen
OPTAKT
OPVARMNING
-
Håndtryk i rundkreds - skærpelse af egen og fælles koncentration + tilstedeværelse i rummet.
-
Navneleg med navn, lyd og bevægelse - præsentation
-
Energiklap + Spling, boing, swiss- timing og opmærksomhed
-
Stemmearbejde – krop og stemme
-
Spaghetti – stemme og undertekst
RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS
Tømmerflåde:
-
Ikke tippe
-
En stopper/alle stopper
ÅBNING AF TEKSTEN/TEATEROPLEVELSEN
-
Tømmerflåde i tekstens landskaber
EKSPERIMENT
KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE
-
Hils med forskellige kropsdele
-
Gå som … ud fra tekstens figurer
-
Alle dem som
BILLEDARBEJDE
-Bodystorm
-En-til-ti-billeder
UDVEKSLING
ELEVERNES LIVSVERDEN
-Linjeøvelser
-Jeg-sætning
FORDYBELSE
VISNINGSOPGAVE – ELEVERNES LIVSVERDEN
-
Niveau 1: Gestus + replik
-
Niveau 2: Feedback
PRÆSENTATION
ENDELIG VISNING - SET FRA ET ELEVPERSPEKTIV
-
Den endelige visning - med soundscapes, lys og scenografiske effekter.
EVALUERING
ENDELIG ELEVEVALUERING
-
Nåede vi læringsmålene?
-
Nåede vi andet?
S. 20
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 21
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
3.5:
FØR teateroplevelsen
Vi skal i teatret!
Elevpublikummets møde med den professionelle scenekunst
I Ej blot til lyst er formålet med teateroplevelsen tvedelt:
• Teateroplevelsen anses som en værdi i sig selv. Elevpublikummet oplever forhåbentligt glæde ved at genkende og
indleve sig i fiktionen og nyder samtidig iscenesættelsen af selvsamme: lyset, lyden, kostumerne, scenografien,
karaktererne og deres samspil.
• I Ej blot til lyst er teateroplevelsen også tænkt som mediekendskab: her møder elevpublikummet mediet – scenekunsten
og skuespillerne, der som en art æstetiske rollemodeller, kan styrke elevernes eget arbejde med det æstetiske formsprog.
Du skal nu have din klasse med i teatret.
Eleverne er allerede ’klædt godt på’
til teaterturen, idet de i hele forløbet
har været i medskabende dialog med
værket, ”Snedronningen”. Og dén
genkendelse og dét ejerskab fremmer
forhåbentligt deres glæde ved teateroplevelsen. Nu er det tid til at opleve
de professionelles bud på de karakterer, konflikter og fiktive universer, som
eleverne har arbejdet med.
I det følgende kan du frit vælge mellem
øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen.
Det er en god idé at forberede eleverne så
tæt på teaterturen som muligt.
Klasserummet er stemt:
Afspil soundscape fra elevforløbet
Teaterplakaten ”Min teateroplevelse”
– plenumsamtale:
Hæng plakaten op eller download den
og soundscape fra:
www.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/
ej-blot-til-lyst
Gå nu sammen på opdagelse i ”Min Teateroplevelse.” Du kan bruge nedenstående teaterspørgsmål til at ’åbne’ plakaten. Vælg frit mellem dem – afhængig af
tidsforbrug og målgruppe:
TEATERSPØRGSMÅL
At gå i teatret:
• Hvor mange har før været i teatret i
klassen?
• Hvad kommer du i tanke om, når du
hører ordet teater?
• Kan nogen fortælle, om den bedste
teateroplevelse, de har haft?
• Hvad er forskellen på at gå i teatret
og biografen?
Iscenesættelsen:
• Beskriv scenografien på scenen.
Hvilken stemning skaber den?
• Er der rekvisitter på scenen? Hvilke?
• Hvad gør lyden og lyset på scenen?
• Hvad er forskellen på en skuespiller
og en karakter?
• Hvad er en replik?
• Beskriv kostumerne på plakaten
• Tal evt. om, hvor I selv har arbejdet
med scenografi, rekvisitter, re
plikker, scene, lyd, lys og publikum i
forløbet med teaterpædagogerne.
”Min teateroplevelse”/elevarbejde
– Arbejd 2 og 2:
Kopier Teaterplakaten ”Min Teateroplevelse”/elevarbejde bagerst i
dette hæfte og udlever til hver elev.
Lad dem sidde 2 og 2 og tale om de
teaterfaglige begreber og dernæst
skrive dem ind på miniplakaten. Saml
op i plenum.
min
teateroplevelse
HVAD SKAL VI SE?
Forestillingsplakaten
”Snedronningen” - plenumsamtale:
Hæng forestillingsplakaten op på tavlen
eller download den fra www.aarhusteater.
dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst
• Hvad kommer I til at tænke på?
• Hvad ser I? Hvilke farver? Stemning?
• Hvad forestiller plakaten? Hvad er der
lige sket, og hvad sker der måske om
lidt?
• Hvad tror du forskellen er på at læse
”Snedronningen” og se den som
teater?
LYD
Årets familieforestilling på Aarhus Teater
H.C. Andersens smukke eventyr
REPLIK
SCENOGRAFI
SKUESPILLER
Elevforventninger:
Hver elev får 1-2 minutter til at fær-
diggøre sætningen: ”Når jeg skal ind
på og se Snedronningen, tror jeg, jeg
kommer til at opleve….. ”
”For danskfaget mener jeg, at
teatrets verden har noget ganske
særligt at tilbyde. F.eks. kan litteraturen i teatrets verden blive både
sanselig- og kropsliggjort. Eleverne
har, i mødet med teatrets verden,
mulighed for at tilegne sig og træne
de formelle kompetencemål.”
LYS
!!!
Trailer til Snedronningen:
Vis forestillingstrailer til Snedronningen
Link: www.aarhusteater.dk/saerligt-for/
skoler/ej-blot-til-lyst
REKVISIT
KOSTUME
Teatersalen:
• Hvordan ser der ud i en teatersal?
• Hvorfor sidder publikum i mørke, når
de ser teater?
Publikum:
• Hvor sidder publikum i forhold til
scenen?
• Hvordan er man et godt publikum?
• Oplever alle i publikummet det samme?
Kirsten Sestoft, dansklærer på
Skjoldhøjskolen, Aarhus og medlem
af Styregruppen på Ej blot til lyst
SCENE
SAL
så du det
blik og den
grimasse
de
replikker
sad lige
i skabet
hey
wAUUw
de spiller
godt
bare jeg
hvordan gjorde
de det
kunne fortælle
sikke en
historien ligesom
smuk farve
ham der
lyset har
lige dér
genkendte jeg noget
fra mit eget liv
STORE SCENE
13.11.15 – 20.12.15
BILLETTER: 50 – 300 KR.
ANBEFALES BØRN FRA 6 ÅR
Af VIDAR MAGNUSSEN, JULIAN BERNTZEN og KATO ÅDLAND
efter H.C. ANDERSENS EVENTYR
Instruktion GEIR SVEAASS Scenografi MARIANNE NILSSON
Kapelmester NIELS SØREN HANSEN Koreografi BILL HOLMBERG
Videodesign KASPER STOUENBORG Lyddesign LARS GAARDE
Lysdesign ANDERS KJEMS
Medvirkende TOM BILDE, JULIE BUCH-HANSEN, NANNA BØTTCHER,
METTE DØSSING, KJARTAN HANSEN, CHRISTIAN HETLAND,
LISE KOEFOED, NICKLAS SØDERBERG LUNDSTRØM,
INGE SOFIE SKOVBO, HOLGER ØSTERGAARD
Teaterforlag NORDISKA APS – KØBENHAVN
Forestillingssponsor CAC FONDEN
64675_AT_Snedronning_A1_594x841mm_r14.indd 1
70 21 30 21 / aarhusteater.dk
22/09/15 09:20
S. 22
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 23
3.6: EFTER teateroplevelsen
Vi har været i teatret!
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
TEATERSPØRGSMÅL
Gå yderligere på opdagelse i jeres teateroplevelser. Men sæt nu ord på. Du
kan bruge følgende teaterspørgsmål.
Vælg frit mellem dem – afhængig af
tidsforbrug og målgruppe.
Eleverne står sammen 2 og 2. Du stiller
et af teaterspørgsmålene og giver dem
2-4 minutter til at svare parvist.
Nu har eleverne oplevet de professionelles bud på ”Snedronningen.” Hvordan sagde skuespilleren MIN replik? Hvordan bevægede
Snedronningen sig? Hvordan så der så ud i prinsens og prinsessens slot? Hvor blev jeg overrasket? Hvad med lyset? Lyden? Hvad
rørte mig?
• En karakter, der gjorde indtryk på mig.
(Beskriv karakteren så detaljeret du kan)
I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen. Det er en god idé at efterbearbejde teateroplevelsen kort efter teaterturen.
• Dét overraskede mig.
(Beskriv eller vis det med kroppen).
KLASSERUMMET ER STEMT
Afspil soundscape fra linket
www.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst
• Dér grinede jeg.
Du kan begynde med en erindringsøvelse, der gør elevernes teateroplevelse nærværende. Dernæst skal kroppen i spil og endelig
er der teaterspørgsmålene, som fremmer elevernes sprog om og refleksion over deres teateroplevelse. Følgende øvelser er beskrevet
bagerst i hæftet:
ERINDRINGSØVELSE
Formål: at fremme elevernes motivation til at udtrykke sig om deres teateroplevelse
OPVARMNINGSØVELSER:
• Håndtryk i rundkreds
Formål: at fremme elevens koncentration og sensitivitet over for kropslige impulser og samarbejde.
• Energiklap + Spling, boing, swiss
Formål: at fremme elevens koncentration og parathed over for impuls og kropsligt samarbejde.
• Stemmearbejde
Formål: At fremme elevens evne til at variere sin stemmeføring.
•Spaghetti
Formål: At fremme elevens evne til at variere sin stemmeføring og sit kropssprog.
ELEVERNES TEATEROPLEVELSE SÆTTES I SPIL
• Bodystorm = brainstorm med kroppen
Formål: at fremme elevens evne til at give et kropsligt udtryk for sin umiddelbare oplevelse af en teaterforestilling, en tekst,
et emne.
• Tømmerflåde i tekstens landskaber
Formål: At fremme elevens indlevelsesevne ved at vække hans/hendes sanser og medskabende fantasi ift. tekstens rum og
stemning.
• Pause-play-øvelsen ift. elevernes teateroplevelse
Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler ved at afkode og forme kroppe. Samt at fremme elevens evne til
at lytte til kroppens impuls og variere eget kropssprog.
•Karaktermøder
Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke en karakter/figur med kroppen.
Ejgod Hansen, Louise: Teateroplevelser. Hvad oplever børn, når de ser teater? Scenekunstnetværket Region Midtjylland (2011)
• Dér lagde jeg særligt mærke til lyset.
• Dét kostume husker jeg tydeligt.
(Beskriv det med så mange detaljer
som muligt)
• Beskriv scenografien. Hvad så jeg på
scenen?
• Hvordan sad vi som publikum i for hold til scenen?
• Den lyd lagde jeg mærke til. Hvordan
påvirkede den dig?
• Dén rekvisit lagde jeg særligt mærke til.
• Hvad så, hørte, følte og tænkte jeg,
lige da jeg trådte ind i scenerummet?
• Den replik glemmer jeg ikke.
(Sig den højt, som du husker den.
Beskriv hvordan den blev sagt).
EVALUERING MED DINE ELEVER
Du evaluerer nu forløbet med dine elever – både i forhold til læringsmålene
og i forhold til at bruge et teater som
klasseværelse i danskundervisningen.
Hvordan var det anderledes, end det I
plejer at gøre i dansk? Hvordan var det
at lære på en anderledes måde? Lagde
I mærke til noget nyt hos jer selv eller
hos hinanden? Hvad var sjovt, mærkeligt, vildt, spændende, kedeligt? Kan
man lære ting i dansk med kroppen og
teater?
Den viden og dataindsamling, du som
lærer får hér, er vigtig for vores partnerskab og fælles undersøgelse.
Den får du mulighed for at dele med
forskningsteamet senere.
S. 24
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 25
4: Evaluering og
dataindsamling
”Jeg er optaget af, hvorvidt dette
spændende projekt rækker længere
end til kompetenceudvikling hos lærerne. Jeg håber, at projektet skaber
forandringer helt ind i praksis, så
børnene i fremtiden mærker æstetik
og kreative processer på måder, som
skaber nye og bedre mulighed for
læring og udvikling”
Ina Rathmann, Pædagogisk konsulent i Teach og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst
4.1: Evaluering med
teaterpædagogerne
Vi har allerede udmeldt dato for denne
evaluering (se kopier fra forventningsmøderne). Det foregår på din skole i en
5. lektion sammen med dine kolleger,
der har været igennem et tilsvarende
forløb med deres klasse.
Du vil få udleveret et evalueringsmateriale på lærerkurset: Det omfatter din
rolle og dit fokus under elevforløbet.
Hvordan ændrer teaterpædagogernes undervisning læringsrummet,
dine elever, deres måde at lære på og
deres tilgang til læring? Hvad sker der?
Hvilke tiltag og øvelser oplever du som
værdifulde i forhold til danskfagets
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
5: Øvelsesbeskrivelser
færdigheds- og vidensmål og elevernes
alsidige udvikling? Hvordan oplever du
teaterpædagogernes metoder ift. dine
vante måder at undervise i dansk på?
Har du sideløbende prøvet nogle af
øvelserne igennem? Hvilke? Og hvordan
gav de mening i din undervisning?
5.1: Oversigt over
øvelser i alfabetisk
rækkefølge
•Billed-impro
•Bodystorm
4.2:
Evaluering med
forskningsteamet
Forskningsteamet møder dig og dine
kolleger nogle dage efter hele forløbet
er afsluttet. Du vil få besked herom fra
din skoles kontaktperson i projektet.
Forskningsteamet fokuserer både på
teaterpædagogernes forløb og på et
udviklingsperspektiv:
Har du tænkt over, hvordan du kan
bruge øvelser og materialer fremover?
I hvilke danskfaglige sammenhænge?
Hvilke spor har forløbet sat sig i dine tanker om din danskundervisning fremover?
Og hvad kan inddragelsen af den professionelle scenekunst i undervisningen?
• En-til-ti - billeder
• Energiklap + Spling, boing, swiss
•Erindringsrejse
•Fire-hjørneøvelse
• Gæt et forløb
• Håndtryk i rundkreds
• Karakterarbejde i tømmerflåde
•Karaktermøder
•Linjeøvelse
•Navneleg
• Pause – Play
• Pause-Play ift. elevernes
teateroplevelse
•Replikbrusebad
•Sanserejse
•Spaghetti
•Stemmearbejde
• Tømmerflåde – rum, relation,
fokus og tempo
• Tømmerflåde i tekstens landskaber
• Visningsopgave – Genfortællings billeder på Snedronningen
• Visningsopgave –
Hovedpersonens rejse
• Visningsopgave – Tekstens tema ud
fra elevernes livsverden.
5.2: Uddybende
beskrivelser af
øvelser i alfabetisk
rækkefølge
BILLED–IMPRO:
Del eleverne i grupper á 3-4. Første elev
starter med at sige f.eks.: ”Jeg er en
postkasse” og stiller sig som en postkasse. Den næste elev vælger fx ”Jeg er
pigen, der lægger et brev til sin mormor
i postkassen”, den næste elev; ”Jeg er
pigens cykel, der ligger ved siden af ”,
etc. Når alle er i billedet, udråber den
elev, der stillede sig ind i billedet først,
hvem det er, der skal blive og etablere
et nyt kropsbillede – med f.eks.: ”Jeg er
en DJ ved mixerpulten”, hvorefter legen
gentages med nye kropsbilleder. Husk at
springe hurtigt ind, så billedet etableres,
og husk at vælge det første, du kommer i
tanke om. Alt er muligt. I første omgang
er sætningen ”Jeg er ...” det eneste, der
må siges, men øvelsen kan udbygges ved
at sætte lyd (eks. Postkassen der åbnes,
pigen der smånynner, cyklen der ringer
med klokken osv).
Øvelsen kan også benyttes ift. klassens
tekst. Alle ting, figurer, væsner, der improviseres frem, skal da hentes fra teksten.
Formål: at fremme elevens evne til at
variere sit kropssprog og improvisere.
BODYSTORM = BRAINSTORM MED
KROPPEN
I rundkreds: Eleverne skal enkeltvis
vælge en særlig detalje fra teaterforestillingen: en replik, en gestus eller en
bevægelse, som de har bidt mærke i.
Noget der har gjort indtryk. Og udtrykke dette med en bevægelse og en lyd/
sætning. Derefter efterligner de øvrige
elever i kor. (F.eks.: ”Kay hvor er du?”,
mens eleven holder armene ud fra sig
selv – alle i rundkredsen gentager). Det
er ok, at replikken ikke er helt korrekt,
det vigtigste er, hvordan eleven husker
den. Hvis eleven ikke kan huske noget,
er det legalt at kopiere andres.
Formål: at fremme elevens evne til at
give et kropsligt udtryk for sin umiddelbare oplevelse af en teaterforestilling,
en tekst, et emne.
EN-TIL-TI-BILLEDER
Eleverne samles i den ene ende af
rummet. De får nu en overskrift til et
still billede, de skal lave sammen i tavs
forhandling - uden at aftale noget eller
tænke for længe over det. Underviseren
tæller ned fra 10 og vender sig mod
gruppen, der nu står i et ’frys’. Eleverne skal forsøge at placere sig i forhold
til hinanden, som et samlet billede.
På et ”Spil” fra underviseren går alle
i gang med at spille med bevægelser
og stemme. Det er ok at tale i munden
på hinanden, men forsøg at lytte til de
andres bud. Fokus er at reagere spontant ud fra sin kropslige position og på
hinanden – ikke at underholde.
Eksempler på overskrifter: Svømmehal,
Zoologisk have, én stor garnnøgle, i
køen i Netto, i cirkus, til begravelse, på
safari, en hyggelig juleaften. Lykkeligt
og romantisk bryllup. Kæmpe drengeslagsmål i frikvarter. Pigefødselsdag etc.
Du kan vinkle overskriften ift. klassens
aktuelle tekst.
Formål: at fremme elevens evne til at
variere sit kropssprog, samarbejde og
improvisere.
ENERGIKLAP +SPLING, BOING, SWISS
1: Eleverne står i rundkreds.
Bed eleverne stille sig godt til rette på
begge ben, bøj lidt i knæene. Nu sender underviseren tydeligt og præcist et
klap rundt. Husk at man skal modtage
klappet, før det må sendes videre, og
kroppen er ligeså vigtigt som klappet,
dvs. man vender sig mod afsenderen af
S. 26
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
klappet og modtageren. Hold rytmen,
brug kroppen og hold øjenkontakt.
Gentag gerne uden at stoppe op, indtil
der er etableret et flow.
2: Nu sættes der en lyd på klappet:
”Spling”. ”Spling” sendes rundt
med samme tydelighed som før. Når
”Spling” har været hele rundkredsen
rundt etableres nu et klap + en lyd,
der går modsat retning; ”Boing”. Dvs.
”Spling” går højre rundt, ”Boing” venstre. Nu kan man altså vende retning,
hvis man modsvarer ”Spling” med et
”Boing”. I skal koncentrere jer, huske
at være tydelige og ikke bryde med
rytme/flow.
3: Nu udbygges legen:
bryder man med flowet, eller siger man
forkert, stiller pågældende sig ind i midten og er ”Swiss”. Som en fodboldspiller
sender man nu via foden et ”Swiss” ind
til personen i midten, som så kan sende
”Swiss” videre til hvilken som helst i
rundkredsen. Personen i midten skal hele
tiden holde sig orienteret om, hvor klappet bliver sendt ind, og holde sig klar til
at sende det på tværs af cirklen. Bryder
én flowet, eller siger forkert, bytter denne plads med personen i midten.
Formål: at fremme elevens koncentration og parathed overfor impuls og
kropsligt samarbejde.
ERINDRINGSØVELSEN
Læs følgende stille og roligt op for eleverne. Husk pauser mellem afsnittene:
”Sid på din stol med lukkede øjne og
forestil dig, at du går ind på teatret. Du
kommer ind i lokalet, finder din plads,
du lægger mærke til andre publikummer og til teaterrummet.
Forestillingen går i gang. Tænk så langt
hen i forestillingen, som du når på de 3
minutter, øvelsen varer. Gør dig umage
med at huske så mange detaljer som
muligt: Hvad så du? Hvad hørte du?
Hvad gjorde du og de andre i rummet?”
(Læs fælgende op med pauser indimellem):
”Læg nu mærke til scenografien – scenens rum – hvilke former og farver var
der brugt? Hvilken følelse gav det dig?
S. 27
Så du lyset? Var det skarpt eller blødt.
Skiftede det farve eller tempo?
Husker du musik eller lydeffekter? Hvordan påvirkede det stemningen?
Hvordan så skuespillerne ud? Hvordan
virkede de på dig?
Hvilket kostume havde de på? Hvilke
bevægelser brugte de for at vise deres
karakter? Hvordan sagde de deres
replikker?
Tænk på en situation i forestillingen, der
gjorde særligt indtryk på dig. Hvad så
og hørte du? Hvad følte du? Kunne du
mærke det i kroppen? Gå på opdagelse
i dette øjeblik.
Husk nu hen til slutningen. Hvad skete
der. Hvad gjorde publikum? Hvad følte
du?”
og drama? Eleverne har nu mulighed
for at tage aktiv stilling, idet der i de fire
hjørner er placeret fire forskellige holdninger. 1. hjørne: At man er tydelig med
sin krop, 2: At man føler sig tryg i sin
klasse, 3: At man har et godt publikum,
4: Noget andet. Det er vigtigt, at der
altid er den sidstnævnte, åbne kategori
i én af de fire hjørner. Eleverne skal nu
placere sig ift. hvilken holdning, de har.
Hvad er det vigtigste for dig? Hvis der
er tid kan eleverne begrunde deres valg
mundtlig og evt. bytte plads til et andet
hjørne, hvis begrundelsen dér har fået
eleven til at skrifte holdning.
Formål: at fremme elevens evne til
at forholde sig aktivt og kritisk til et
udsagn.
Formål: at fremme elevernes motivation
til at udtrykke sig om deres teateroplevelse
GÆT ET FORLØB
Klassen deles i to hold; det ene hold
bliver i klassen og skal være publikum,
det andet hold tager underviseren med
uden for døren. Her får de at vide, at
når de kommer ind igen, skal de spille
FIRE-HJØRNEØVELSE
I fire hjørner markeres fire forskellige
holdninger ift. en tematik eller et dilemma. Det overordnede spørgsmål kunne
eksempelvis være: Hvad er det vigtigste
redskab i forhold til arbejdet med krop
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
en scene for de andre med en klar start,
midte og slutning. Eleverne skal arbejde sammen og gøre sig umage i deres
brug af kroppen. Slutteligt skal publikum
gætte, hvad de har vist. Hvis publikum
ikke kan gætte det, prøves der én gang
til. Gentages indtil scenen står klar og
tydelig. Dernæst bytter holdene roller og
en ny gruppe går udenfor døren.
Gruppe 1:
Totempæl: Eleverne får en oplysning
om, at der er varmt. Der skal graves
et hul – og kun ét hul. Det skal gøres i
fællesskab. Det er vigtigt at værne om det
rum, som er skabt. Dernæst skal eleverne rejse en totempæl – en meget lang
totempæl. Den er desuden meget tung.
Der skal skovles og klappes jord rundt om
totempælen, når den står i hullet. Til slut
skal der hakkes ansigter til stammen. Så
snart eleverne kan høre underviseren sige
”værsgo”, så går scenen i gang. De må
ikke tale sammen hverken inden, under
og efter scenen. De må aflæse hinandens
tydelige kropssprog. Publikum kommer
med feedback på, hvad de har oplevet.
Gruppe 2:
Klippeafsats: Det er blæsevejr. Eleverne står på en klippeafsats. Der er 5
meter til en anden klippeafsats, som
de skal over på for at kunne komme
videre. På den klippeafsats, hvor de
befinder sig, er der et stort tykt træ.
De skal nu vælte/fælde træet og
bruge det som bro mellem klippeafsatserne. De har alle et ansvar for, at
alle kommer sikkert over på den anden
side. De skal hjælpe hinanden og der
må kun gå én elev over ad gangen.
Husk – det er blæsevejr! Så snart de
kan høre underviseren sige ”værsgo”,
så går scenen i gang. De må ikke tale
sammen hverken inden, under og
efter scenen. De må aflæse hinandens tydelige kropssprog. Publikum
kommer med feedback på, hvad de
har oplevet.
Formål: at fremme elevens viden om
kroppens virkemidler og evne til at variere sit kropssprog. At fremme elevens
evne til med kroppen at udtrykke forløb,
rum og figur.
HÅNDTRYK I RUNDKREDS
Eleverne står i en rundkreds. Alle tager
hinanden i hænderne, og lukker øjnene.
Tag en dyb indånding helt ned til storetåen, og ånd ud igen. Gentag. Prøv om
at lade være med at tænke på alt muligt
andet, men vær lige her og mærk jeres
krop. Vi er lige her, lige nu sammen.
Træk vejret dybt. Underviser sender
nu et håndtryk rundt. Lad håndtrykket
vandre hele vejen rundt i cirklen, og lad
det ende hos underviser igen. Afsluttes
med et ”Tak, nu må I godt åbne øjnene
igen”.
Formål: at fremme elevens koncentration og sensitivitet overfor kropslige
impulser og samarbejde.
KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE
1: Hilse med forskellige kropsdele.
Eleverne går rundt på tømmerflåden.
De skal nu prøve at hilse på hinanden
med forskellige kropsdele. Albue møder
albue, næse møder næse, knæ møder
knæ. Udvid evt. med: mave møder rumpe, pande møder fod etc.
2: Kropsdel der styrer.
Nu skal eleverne arbejde med styrende kropsdele. Hvordan vil det f.eks.
se ud, hvis næsen var den styrende
kropsdel? Næsen bestemmer hvilken
retning eleverne går i, næsen bestemmer hvilken side de drejer til. Hvordan
føles det? Hvad gør det ved resten af
kroppen? Går man måske hurtigere eller
langsommere? Nu er det knæene, der
er styrende kropsdel. Hvordan ser det
ud? Hvad gør det ved din gang rundt
på tømmerflåden? Mærk efter impulsen.
Er det sjovt at gå med knæene som styrende kropsdel. Er det underligt? Nu er
det maven, rumpen, brystet, ørerne etc.
Husk hele tiden tømmerflåden.
3: Gå som ...
Bed eleverne gå som f.eks. en fornem konge, dernæst f.eks. som en
hip hopper (en superhelt, et lille barn,
en gammel dame) Leg med at skifte
mellem karaktertyperne, så eleverne
mærker skiftet, impulsen og følelsen i
kroppen. Hvilken kropsdel styrer nu?
Lad dem først arbejde alene med fokus
på kroppens impuls og udtryk. Bed
dernæst typerne om at hilse på hinanden – med f.eks. et håndtegn, et buk, et
officielt håndtryk, en krammer – og evt.
sætte stemme på. De må gerne kopiere
gode bevægelser fra hinanden. Bed
eleverne skrue op for udtrykket, så det
er meget overdrevent og skrue ned, så
det næsten kun er en tanke/bitte små
bevægelser.
4: Fysisk tilstand:
Prøv nu at gå, som om du har gele i
knæene. Hvad gør det ved din gang?
Prøv også at gå: som om du har fluer i
hovedet, på glasskår, i en klistret grød,
med et bræt i ryggen, på isen, i blødt
græs, som en gammel dame etc. Skru
op og ned for udtrykket.
5: Følelsesbarometer:
Eleverne går i tømmerflåde. Når underviser siger en grundfølelse, skal eleverne prøve at integrere denne følelse i
deres krop. Hvordan går man f.eks., hvis
man er bange? Hvilken kropsdel styrer
nu? Hvad gør det ved deres gang?
Deres blik? Mærk godt efter. Bed dem
kigge rundt på deres klassekammerater
og lade sig inspirere. Skru op og ned
i styrke – f.eks. med følelsen ”vred”,
skruet helt ned på 2: lad kun små bitte
tegn vise vreden. Måske er det øjenbrynene, der rynker sig sammen? Måske
stamper man lidt i gulvet? Hvad hvis vi
skruer op på 8? Skift til følelsen ”glad”.
Hvordan føles det? Hvordan hilser man
på hinanden i denne følelse?
Du kan bruge ovenstående øvelser ift.
personkarakteristik i klassens tekster.
Formål: at fremme elevens evne til at
udtrykke en karakter/figur med kroppen.
KARAKTERMØDER
Lad alle elever gå i tømmerflåde. Læreren vælger en karakter fra forestillingen.
Spørg eleverne: Hvordan går karakteren, hvilken kropsdel styrer? Hvilken
fysisk tilstand ville passe til karakteren?
Hvilke følelser og med hvilken styrke?
Lad karakteren sige en sætning/replik
ud i luften (stadig uden kontakt til de
andre). Vær præcise og gør jer umage.
Lad dernæst eleverne hilse kort på
hinanden i karakter.
S. 28
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
Leg med at skifte mellem 2-3 karakterer og mærk efter, hvordan kroppen
ændrer sig.
Formål: at fremme elevens evne til at
udtrykke en karakter/figur med kroppen.
LINJEØVELSE
Denne øvelse kan underviseren bruge i
situationer, hvor der skal evalueres, eller
hvor alle elever aktivt skal tage stilling til
forskellige tematikker og dilemmaer.
Eleverne bliver præsenteret for en
imaginær linje på gulvet. I den ene ende
af linjen har eleverne mulighed for at
placere sig, hvis man er enig i underviserens udsagn. I den anden ende kan
man placere sig, hvis man er uenig i
underviserens udsagn.
F.eks.: ”En god ven holder på hemmeligheder.” ”Man må ikke sladre om sine
venner.” osv.
Underviser udspørger de forskellige
grupper/elever om deres standpunkt.
Dernæst kan underviser skabe mulighed
for, at eleverne kan flytte sig fra deres
udgangspunkt, hvis de er blevet overbevist om en anden vurdering.
Formål: at fremme elevens evne til
at forholde sig aktivt og kritisk til et
udsagn.
NAVNELEG
Elever og underviser stiller sig i en
rundkreds. Underviseren går ét skridt
frem, siger sit navn, laver en gestus og
træder tilbage i rundkredsen hvorefter
resten gentager. Turen går videre til den
næste elev i rundkredsen. Forsøg at
skabe et flow, hvor rytmen ikke brydes,
og eleven ikke stopper op og tænker
over, hvilken bevægelse han/hun vil
lave. Når alle har været igennem kan
legen udbygges med en lyd til navn og
bevægelse. Skal eleverne udfordres kan
flow og rytme skærpes.
Formål: at fremme elevens lyst til at
bruge krop og stemme.
S. 29
PAUSE-PLAY
Som lærerstyret plenumøvelse:
1) Underviseren udvælger to elever,
som skal op foran resten af klassen.
Underviseren modellerer to skulptu rer ud af eleverne ved at tage fat
fysisk og placere arme, ben, hoved,
afstand: tæt på/langt fra osv.
Eksempel: Begge elever står med fremstrakte arme mod hinanden. Underviser
spørger publikum: Hvad ser vi? Hvordan
står kroppene, hvilke følelser viser de?
Hvad tror I, de ville gøre, hvis vi nu sagde, at det her var en film, der var sat på
pause? Hvad ville de mon sige? Hvilken
relation ser vi? Veninder? Familie? Kan vi
give billedet en overskrift? Lad os prøve
at se, hvad der sker, hvis nu vi trykker
”Play”. De to elever skal nu improvisere
ud fra den impuls kropsstillingen giver
dem. ”Play” må maks. vare i 30 sekunder, så eleverne ’lykkes’ med øvelsen.
Man må gerne sætte replikker på. Der
afsluttes med et ”TAK!” Gentag øvelsen
med to nye elever.
Andre eks.:
a) En elev står med fremstrakte arme,
den anden står med ryggen til
med korslagte arme.
b) En elev er på vej væk med knyttede
næver, den anden tager sig til
håret.
2)Bed nu en ny elev komme op og
modellere 2 kroppe ud fra en over
skrift – fx: ”uvenner”, ”afsked”, ”til givelse”. Når skulpturen er færdig modelleret trykkes på ”Play” og der
spilles i ca. 30 sek. ”TAK!”
Som selvstændigt gruppearbejde:
Inddel eleverne i gruppe á 3-4. Grupperne vælger deres første skulptør. Underviseren udsiger en overskrift, der handler
om relationerne mellem de modellerede
figurer. Der må ikke tales i grupperne
– kun skulptøren kan bruge ord til at
rette skulpturen til. Når skulpturen er
klar udsiges ”Play” – enten i den enkelte
gruppe eller i plenum, så alle kan se det.
”TAK!” Dernæst er det en ny overskrift
og ny skulptur i grupperne.
Eksempler på overskrifter:
a) Bedste veninder
b)En skælder den anden ud – Den an
den er træt af det/ligeglad/ked af
det.
c) En siger undskyld til den anden –
Den anden tager imod undskyldningen
d)En siger undskyld til den anden –
Den anden tager IKKE imod undskyldningen.
Overskriften kan også være inspireret af
klassens aktuelle tekst.
Formål: at fremme elevens viden om
kroppens virkemidler ved at afkode og
forme kroppe. Samt at fremme elevens
evne til at lytte til kroppens impuls og
variere eget kropssprog.
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
PAUSE-PLAY-ØVELSEN IFT. ELEVERNES TEATEROPLEVELSE:
Inddel eleverne i grupper á 3-4. Giv
dem 2-3 minutter til:
1) at vælge en scene fra stykket, som
de husker klart.
2)At stille sig i et fælles frys, der viser
scenen. Husk dem på, at de kan
benytte blikretning, afstand/nærhed
og stå sammen/alene, som vigtige
markører på deres relationer. Alle
behøver ikke spille en karakter, men
kan være en ting, en tanke, en følelse.
Lad dem evt. se hinandens statuer og
gætte på scenen.
Du kan udvide øvelsen ved at lade
karaktererne spille scenen ud fra deres
frys, men kun i ca. 30 sek., så øvelsen
ikke ’går død’.
Formål: at fremme elevens viden om
kroppens virkemidler ved at afkode og
forme kroppe. Samt at fremme elevens
evne til at lytte til kroppens impuls og
variere eget kropssprog.
REPLIKBRUSEBAD:
Klip korte og stemningsfulde replikker/
sætninger ud fra klassens tekst og lad
eleverne trække en hver og øve den.
Lad nu eleverne gå rundt mellem hinanden i klasserummet og sige replikken
med følelse/undertekst og forskellige
volumen. Eleverne kan lege med:
a) Afstanden til den anden elev (tæt på/
langt væk)
b) forskellige følelser/undertekster:
glad, vred, sorg, overraskelse. Det er
vigtigt, at eleverne har øjenkontakt
inden de siger deres replik.
Øvelsen kan bruges til ’at åbne’ klassens
tekster.
Formål: At fremme elevens evne til at variere sin stemmeføring og sit kropssprog
SANSEREJSE:
I sanserejsen har underviseren mulighed
for at benytte forskellige virkemidler som soundscapes, dufte og/eller
taktile elementer. Vær opmærksom på
progressionen: start med at få eleverne
til at slappe af, rense deres hoveder for
tanker, så det kun er din stemme, de
lytter til. Gå derefter sensorisk til værks
på de objekter, miljøer og relationer, du
ønsker at plante en fornemmelse af hos
eleverne. Start i det konkrete, og lad
til sidst eleven selv fylde tankerne med
deres egne billeder. Brug evt. sanserejse som optakt til karakterarbejde.
Indledning:
”Læg dig rigtig godt til rette på gulvet.
Du må gerne lukke øjnene. Du skal nu
skabe dit eget rum – indefra. Du skal
bruge din fantasi og forestille dig det,
jeg fortæller. Allerførst skal du strække
armene op over hovedet. Stræk din
krop lang og pust ud gennem munden,
pust alt hvad du kan. Giv slip på armene
og læg dem ned langs din krop. Næste
gang du trækker vejret dybt, så forestil
dig at alle de tanker du har i hovedet
bliver pustet ud i én stor udånding. Ret
nu din opmærksomhed på lydene og
duftene i rummet.”
Eksempel på sanserejse ud fra eventyret
Snedronningen:
”Du skal nu forestille dig, at du er Gerda fra Snedronningen. Du er en glad
pige, som elsker at lege ude på en lille
altan fyldt med roser. Roserne er sart
lyserøde. Når du lugter til dem, kilder
de bløde blade dig lidt næsen. Og
når du rigtig snuser ind kan du mærke
hvordan den søde duft fylder hele din
krop med den dejligste fornemmelse.
En anden der også elsker at lege på
altanen er Kay. Kay er din bedste ven
i hele verden. Når I er sammen griner
I. I leger, og I kan tale om alt. Nogle
gange griner I så meget, at tårerne
triller ned ad kinderne. Nogle gange kan du mærke, at du bliver varm i
kroppen, når I mødes på altanen om
aftenen. De allerbedste stunder er, når
I sidder foran den varme pejs sammen
og hører Bedstemor fortælle. Bedstemor har en blid og varm stemme, som
gør dig helt rolig og tryg. Mærk efter,
hvordan denne følelse føles. Følelsen
af dig og Kay foran den knitrende pejs
sammen med Bedstemor. Lad følelsen
fylde hele din krop. Husk denne følelse
og det billede. En dag er Kay pludselig
anderledes. Han er slet ikke så varm og
hjertelig mere – han er kold og ser ikke
længere de gode ting, kun de onde. I
kan ikke længere grine sammen, og det
er som om du ikke kan genkende ham.
Det er som om den varme du før kunne
mærke, er ved at forsvinde.
En dag er Kay pludselig væk. Du kan
mærke, at du savner ham, og du kan
mærke at han ikke har det godt. Forestil
dig nu, at du har forladt bedstemor,
fordi du vil finde din bedste ven Kay. Du
er udenfor. Jorden under dig er kold,
blæsten er kold, og du holder om dig
selv for at holde varmen. Du befinder dig i et stort snelandskab. Sneen
daler ned ovenfra. Hvordan føles den,
når den lander på dig? Prøv at se dig
omkring – hvordan ser landskabet ud?
Er der træer, sten, buske, græs, som alt
sammen er beklædt med sne? Eller kan
du ikke se noget for sneen? Du bevæger
dig fremad et skridt ad gangen, fordi du
skal finde Kay. Går du hurtigt eller langsomt? Føler du dig tilpas eller utilpas?
Når du bevæger dig fremad i sneen- har
sneen da en lyd? Måske knager sneen,
for hvert skridt du tager? Kig dig omkring – får du øje på nogen? Er der dyr i
snelandskabet? Er der venlige øjne, rare
øjne. Kan du se Kay nogen steder? Prøv
nu at huske præcis den følelse, du har
lige nu. Hvordan mærkes det i maven?
Hvilke billeder ser du for dig? Når du lige
om lidt åbner dine øjne, skal du forestille
dig at du er i snelandskabet. Du skal
huske på hvordan snelandskabet ser ud
og hvordan det er for dig at gå i. Begynd
langsomt at gå rundt i rummet. Nu skal
vi sammen finde Kay.”
Formål: At fremme elevens indlevelsesevne ved at vække hans/hendes sanser
og medskabende fantasi ift. tekstens
forløb, figur, tema og rum.
S. 30
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
SPAGHETTI
Eleverne står i en rundkreds. Hver elev
får udleveret et adjektiv såsom: vred,
glad, fjollet, nervøs, usikker, selvsikker,
gammel, forvirret etc. Eleverne skal nu
på skift gå ind i midten og sige replikken ”Spaghetti” med de forskellige
adjektiver som undertekst. Når alle
elever har fremsagt sin replik går hele
kredsen samlet ind mod midten med
egen undertekst og siger ”Spaghetti” i
kor. Øvelsen kan evt. gentages med nye
adjektiver.
Formål: At fremme elevens evne til at
variere sin stemmeføring og sit kropssprog.
STEMMEARBEJDE
1: Eleverne står i en rundkreds. Under viseren sender en lyd rundt. Når
lyden har været hele vejen rundt, skal
eleverne nu hver især finde deres
egen lyd. Nu sendes disse rundt.
Husk på jeres lyde.
2:Inddel eleverne i grupper på 5. Nu
skal de ud og lege kor med deres
individuelle lyde. De skiftes til at
være dirigent. Dirigenten bestemmer
tempo og styrke. Husk at være en
tydelig afsender: Dirigenten signa lerer med kroppen, hvilken styrke
koret skal have, og hvem der skal
synge. Dirigenten bestemmer ved at
pege på hver enkelt, eller alle sam men på en gang. Skift, så alle prøver
at være dirigenter.
Formål: At fremme elevens evne til at
variere sin stemmeføring.
TØMMERFLÅDE - RUM, RELATION,
TEMPO
1: Etablering af tømmerflåde, neutral
krop: Eleverne skal forestille sig, at
de går på en tømmerflåde. En tøm merflåde skal hele tiden være i
balance – hvis alle står i den ene side,
så tipper tømmerflåden, så derfor;
Bed eleverne gå rundt i rummet,
søge de tomme flader og fylde dem
ud. De skal ikke gå ikke efter de
andre, men gå deres helt egen vej,
hele tiden med fokus på, at tøm merflåden ikke tipper. Det er en
S. 31
fælles opgave – en vigtig opgave –
tømmerflåden skal holdes i balance.
Alt imens de går rundt på tømmerflåden, skal de forsøge at gå med
kroppen så neutralt som muligt.
Dvs. armene hænger ned langs
siden, hænderne tages op af lommerne, når de træder frem bruger de
hele foden, ikke kun hælene, ikke kun
tåspidserne. Bed dem forestille sig,
at de har en tråd, der går hele vejen
fra hovedet ned langs ryggen. Den
hiver vi lige i, så I alle går med ret ryg
og ansigtet kigger lige ud. Kommer
der tanker i deres hoved, så lad dem
registrere dem, og lad dem passere.
Husk hele tiden tømmerflåden.
Kunsten er, at eleverne fornemmer
hinanden tilstrækkeligt til ikke at
støde sammen.
2:Etablering af tempo, fælles stands ning, fælles start. Mens eleverne går
rundt, skal de nu - uden at stoppe op
- prøve at lægge mærke til, om de
alle går i samme tempo? Bed dem
prøve at finde ind til et tempo,
hvor de går ligeså hurtigt eller
langsomt som deres klassekamme rater på tømmerflåden. Find ind til
et fælles tempo. Fornem hinanden.
Søg stadig de tomme flader, og gå
stadig i neutral kropsholdning. Nu
tilføjes den regel, der hedder: når én
stopper, stopper alle. Når én igen
går, går alle. Når én løber, løber alle.
Når én igen går, går alle.
Vær opmærksom, husk hele tiden at
tømmerflåden ikke må tippe og for nem hinanden.
3:Temposkift 1-10. Bed eleverne finde
ind til et fælles tempo igen, hvor
ingen stopper eller løber. De skal
gå rundt på tømmerflåden i et fælles
tempo. Start med at sige, at de går i
et fælles tempo 5, og prøv så at skrue
op og ned for det tempo. Tempo
1 er så langsomt de kan gå uden at
stoppe op – slowmotion. Tempo 10
er så hurtigt, de kan gå uden at løbe.
Husk hele tiden at tømmerflåden ikke
må tippe, og husk de skal befinde sig
på nøjagtig samme tempo alle
sammen. Bed eleverne om at lave så
glidende en overgang som muligt,
hop ikke fra 1-10, men gør det, som
en bil der glidende stiger/falder i fart.
Formål: At fremme elevens fornemmelse for rummet, de andre og fælles
tempo samt at samarbejde.
TØMMERFLÅDE I TEKSTENS
LANDSKABER:
Eleverne går i tømmerflåde og guides
af underviseren igennem forestillingens
steder og stemninger, som de skal mærke
og bevæge sig i: Hvordan ser der ud f.eks.
hjemme hos Kay og Gerda, i byen, hos
blomsterkonen, på prinsens og prinsessen
slot, hos røverne, på Snedronningens slot
– hvad kan du se? Er der varmt og koldt?
Lyst eller mørkt? Lugter det af noget
særligt? Hvad kan du høre? Er der rart
at være? Uhyggeligt? Lægger du mærke
til en særlig ting – undersøg den? Er der
andre personer/dyr/væsner til stede? Hvad
gør de? Hvad får du lyst til at gøre der?
Hvad går du på? Bed eleverne undersøge
stedet. Dernæst guider du eleverne hen til
en af forestillingens andre steder.
Øvelsen kræver, at underviseren selv klart
husker forestillingens/tekstens præsenterede steder og kan beskrive dem i
sanselige detaljer.
Formål: At fremme elevens indlevelsesevne ved at vække hans/hendes sanser og
medskabende fantasi ift. tekstens rum og
stemning.
VISNINGSOPGAVE –
GENFORTÆLLINGSBILLEDER
I grupper på 4-6 skal eleverne nu lave
en visning, der tilsammen genfortæller
tekstens forløb. Underviser giver hver
gruppe en bestemt situation eller scene,
hvorefter gruppen selvstændigt arbejder
med at skabe et stillbillede. Alt fra situationen skal (så vidt muligt) indgå i billedet,
dvs. man skal kunne se hvilke karakterer,
der indgår, hvor de er og hvad der sker
i situationen. Eleverne kan modellere
hinanden og arbejde med gestik, mimik,
blikretninger, og afstand, så karakterernes
relationer tydeliggøres.
Når alle er klar, laves der en fælles visning.
Sæt gerne musik til og brug evt. en
bestemt lyd, der markerer overgangen
mellem billederne. Der må ikke snakkes
eller klappes imellem billederne, men
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
først når alle har vist deres billede.
Visningen kan varieres, så eleverne fx får
mulighed for at give feedback til hinanden
eller gætte hinandens billeder.
Formål: at fremme elevens evne til at
udtrykke tekstens figurer, forløb og rum
samt variere sit kropssprog.
VISNINGSOPGAVE –
HOVEDPERSONENS REJSE
Klassen inddeles i 4 grupper med 6
elever i hver, så der er fx 3xGerda og
3xKay. Hver gruppe skal nu lave to stillbilleder; et startbillede og et slutbillede.
Billederne er bestemt af underviseren på
forhånd, og er modsatrettede. Replikker
kan være individuelle og evt. uddelt af
underviseren på forhånd. Alt fra situationen i billedet skal indgå dvs. man skal
kunne se hvilke karakterer, der indgår,
hvor de er og hvad der sker i situationen.
Eleverne kan modellere hinanden og
arbejde med gestik, mimik, blikretninger,
og afstand, så karakterernes relationer
tydeliggøres.
1. niveau:
Grupperne laver de to billeder med
en overgang fra start til slutbilledet i
slowmotion. De øver selv, men med
underviserens hjælp om nødvendigt.
2. niveau:
Eleverne laver selv et midterbillede, der
skal signalere overgangen fra start til
slutbilledet med overgange i slowmotion. De øver selv, men med lærerens
hjælp om nødvendigt.
3. niveau:
Eleverne sætter nu den øvede replik i
anvendelse i de tre billeder. De bestemmer selv, hvor replikken skal siges, om
det skal være i kor, i en gentagelse, højt
eller lavt. De øver igen selv.
4. niveau:
Eleverne forfiner selv de tre billeder
med overgange og finder på bevægelser, der passer ind, og evt. flere
replikker. Skruer op og ned for følelser,
bevægelser, karakterens kendetegn etc.
5. niveau:
Alle grupper viser deres scener for hinanden: start, midte og slutning med overgange, replik og bevægelser. Eleverne
kommer med feedback til hinanden.
6. niveau:
Eleverne skal nu i grupperne igen arbejde med deres scener, nu må de med
inspiration fra feedback fra de andre
forfine scenerne. Gøre det endnu større, eller endnu mindre, endnu tydeligere, eller prøve noget helt nyt.
7. niveau:
Den endelige visning. Alle grupper viser
scenerne i én visning. Der tilsættes soundscapes, og laves lys. Ingen snakker eller
klapper i mellem scenerne, først til sidst.
Formål: at fremme elevens evne til at
udtrykke tekstens figurer, forløb og
rum samt variere sit kropssprog og
stemmeføring.
S. 32
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
VISNINGSOPGAVE - BODYSTORM
OVER EGEN LIVSVERDEN
Eleverne fordeler sig på gulvet og
sætter sig ned hver for sig. De får nu
et par minutter til at tænker over en
situation, hvor de har været en god ven
og til at afslutte sætningen: ”Jeg var en
god ven da…” (F.eks. ”Jeg var en god
ven, da jeg hjalp Lars med at finde sin
cykel”). Eleverne fortæller herefter sin
sætning til sidemanden. Herefter inddeles i grupper på fire, som skal stille
sig i ruder-formation. Eleverne skal nu
finde på en gestus, der passer til deres
individuelle jeg-sætning.
S. 33
1. niveau:
Den forreste elev gør sin replik + gestus,
hvorefter de andre kopierer ham/hende.
Dernæst vender eleverne sig i ruder-formationen, så en ny mand står forrest.
Gestus og replik fremføres og kopieres.
Hvis eleven ikke kan finde på en gestus, er
det legalt at kopiere andres.
2. niveau:
Eleverne giver feedback på hinanden i
gruppen.
3. niveau:
Endelig visning med alle grupper med
soundscape og lys.
Formål: at fremme elevens evne til at
udtrykke tekstens tema med kroppen og
sætte dette i forhold til eget liv.
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 34
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 35
6.1: TEATERPLAKATEN ”MIN TEATEROPLEVELSE” (TIL KOPIERING)
min
teateroplevelse
6.2: TEATERPLAKATEN ”MIN TEATEROPLEVELSE” / ELEVARBEJDE (TIL KOPIERING)
LYS
!!!
LYD
REPLIK
SCENOGRAFI
SKUESPILLER
REKVISIT
KOSTUME
SCENE
SAL
så du det
blik og den
grimasse
de
replikker
sad lige
i skabet
hey
hvordan gjorde
sikke en
smuk farve
lyset har
de det
wAUUw
de spiller
godt
bare jeg
kunne fortælle
historien ligesom
ham der
lige
dér
genkendte jeg noget
fra mit eget liv
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 36
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 37
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
6.3: FEEDBACK PÅ VISNINGER MED ”KROP OG DRAMA” (TIL KOPIERING)
7: Litteraturliste:
Austring, Bennyé D. og Merete Sørensen (2006): Æstetik og læring. Grundbog om
æstetiske læreprocesser, Hans Reitzels Forlag
Ejgod Hansen, Louise (2011): Teateroplevelser. Hvad oplever børn, når de ser teater?
Scenekunstnetværket Region Midtjylland
Sørensen, Merete in: ”Er æstetik en løftestang for læring?”, Asterisk, marts 2015
Tonsberg, Signe (2015): Er æstetik en løftestang for læring? IN ASTERISK, marts 2015
S. 38
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
8: Dine refleksioner
S. 39
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 40
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 41
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 42
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST
S. 43
AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST