En lille manual til samtalesaloner Det er sjovt og nemt at holde sin egen Samtalesalon. Her har vi samlet en masse af vores erfaringer, salonteknikker og samtalemenuer, som du frit kan plukke af, hvis du vil arrangere din egen salon. God fornøjelse... Hvem kan du invitere? De sjoveste samtalesaloner samler mennesker, der ikke allerede kender hinanden eller er vant til at snakke så meget sammen. Men det kan også sagtens være sjovt at forvandle et middagsselskab med gode venner til en samtalesalon, hvor I kommer til at snakke sammen om nye ting på nye måder. Eller bruge salonteknikkerne som en alternativ teambuildingprocess med dine kolleger. Hvis du vælger at lave en åben invitation, må du meget gerne slå den op i vores kalender, så folk i nærheden af dig får en chance for at være med. Vi lægger selv meget vægt på, at det skal være spontant og lystbetonet at deltage - så vi kører uden til-og-fra-meldinger - og tænker i stedet på det som et skalérbart koncept: det er skønt, hvis der kommer mange - men i princippet behøver man ikke være mere end 2 får at få nogle skønne samtaler ud af det. Så lad være at ærgre dig over alle dem, der kunne have været der. Fokusér på dem, der er der. DE er de rigtige. Hvor skal du holde det? Vinter: Hvis du har plads, tid og lyst, er det dejligt at holde salonerne hjemme i sine private saloner. Men pointen er at gøre det så nemt og overskueligt for dig som vært, som overhovedet muligt. Din energi er bedre brugt på at få folk til at føle sig velkomne, end på at lave kaffe. Så det er også helt fint at alliere sig med en cafe eller et hyggeligt forsamlings-/medborgerhus eller bibliotek - og så lade dem stå for det praktiske og få indtægten på salg af kaffe, øl og vin. Sommer: Hvis vejret er godt, har vi selv haft gode erfaringer med at holde “slentre-saloner” i det fri. Så har vi planlagt spørgsmålene og øvelserne efter ruten. Det fungerer rigtig godt. Bare sig til folk, at de skal tage paraplyer og gummistøvler med - det er vildt hyggeligt at gå og snakke sammen i regnen. Hvordan byder du velkommen? En salon står og falder med, om gæsterne føler sig velkomne og trygge ved at skulle snakke med hinanden. I Danmark er vi ikke så vant til at gå alene ud - og slet ikke til at starte samtaler med dem, vi ikke kender. Så det er rigtig vigtigt, at du som vært gør meget ud af at byde alle velkommen og introducere folk til hinanden. Vi plejer at have nogle navneskilte, folk lige kan stå og udfylde, mens de lander - og at have skrevet et spørgsmål på navneskiltet, de kan starte de første samtaler ud fra. Det kan enten være et spørgsmål, vi har formuleret på forhånd som for eksempel: “Hvordan er det at være på din alder?” eller et spørgsmål folk selv skal besvare. Det er typisk lidt sværere for gæsterne, men virker alligevel godt. Det kan for eksempel være: “Hvad synes du er et lyspunkt lige nu?” eller “Hvad har du lyst til at blive spurgt om?” Når salonen starter er det en god ide lige at holde en lille tale, der skyder det ordentligt i gang: • Hvorfor havde du lyst til at holde denne salon? • Hvordan kommer det til at foregå? (ikke i detaljer om øvelserne, som folk helst ikke skal bekymre sig om på forhånd, men alt hvad der skaber tryghed som fx, at du nok skal sørge for at mixe samtalepartnerne) • Er der nogle praktiske detaljer (bliver der pauser? hvor er toilettet?) Og så ellers et stort og varmt velkommen til dem, der har fundet vej herhen i aften. Opvarmningsøvelser Når vi har budt velkommen, plejer vi at lægge ud med en opvarmningsøvelse. Det skifter lidt, om vi bruger spektogrammer, quadriller eller squaredance - det vigtigste er, at folk hurtigt får afmystificeret det med at snakke sammen og begynder at få nogle ansigter på hinanden. I et spektogram udstikker du to punkter i hver sin ende af rummet, der står for “helt enig” og “helt uenig”. Så siger du en påstand - fx “Der findes ikke længere rigtige helte” - og så skal deltagerne fordele sig på skalaen alt efter, hvor enige eller uenige de er i påstanden. Så begynder du at spørge folk, hvorfor de har stillet sig, hvor de står - og hvis deres udtalelser påvirker hinanden, må man meget gerne flytte sig på skalaen. Spørg mindst 5, hvorfor de står, hvor de står - gerne flere, hvis energien og tiden rækker til det. I en squaredance får du folk til at stå i to cirkler inden i hinanden med front med hinanden. Bed alle i indercirklen om at fortælle noget til den, der står overfor dem i ydercirklen - og dem i ydercirklen om at svare på de. For eksempel fra vores salon om Handlekraft: Den i indercirklen fortæller om et projekt, vedkommende har lyst til at rykke på, og den i ydercirklen fortæller, hvad vedkommendes næste skridt ville være. Efter fem minutter rykker alle en plads til højre - og man gentager samme procedure tre gange for hver person. Derfor bytter man, så det er dem i ydercirklen, der fortæller om et projekt - og dem i indercirklen der hjælper dem videre. På den måde får alle mindst tre forskellige indblik i, hvordan de kan komme videre og hvor forskelligt vi alle håndterer den samme situation. I en quadrille sætter du folk sammen fire og fire. Forbered tre forskellige spørgsmål indenfor emnet og giv dem fem minutter til først at snakke om spørgsmål 1 med den på deres ene side, spørgsmål 2 med den til deres anden side og spørgsmål 3 med den sidste. For eksempel “Hvad savner du ved at være yngre?”, “Hvad glæder du dig til ved at blive ældre”, “Hvad er det bedste ved den alder, du har lige nu?” Blande-folk-teknikker Det er alfa og omega, at du blander folk - så ingen er overladt til sig selv og man kommer til at tale med nogle nye. Vi har for det meste lavet symboler på folks navneskilte (trekant, firkant, cirkel - rød, blå, grøn - hjerte, dråbe, stjerne) og beder dem så om at gruppere sig efter symbolet - og derefter gå 2 -3 sammen. Men man kan også gøre det ved at gruppere dem efter fx deres fødselsdatoer. Først måneder januar-april, maj-august og september-december, så datoer 1.-10., 11.-20 og 21. - 31. og tilsidst årstal 0-3 (f.eks. 1970-1973, 1980-83, 1990-1993), 4-6 og 7-9. Hvis det ikke præcis går op, må de gerne finde sammen på tværs af grupperingerne - det vigtigste er, at ingen bliver siddende/stående det samme sted hele aftenen. Hvad skal I snakke om? Sørg for at give folk nogle stramme rammer at samtale indenfor. Det kan lyde rigidt, men i virkeligheden er det netop det, der sætter samtalen fri. For hvis der ikke er nogen rammer, kan det være svært at få en ordentlig samtale i gang. Det bliver lidt akavet, fordi man ikke ved, hvor man skal begynde og hvor man skal ende. Hvis man derimod bliver udstyret med en samtalemenu med nogle tankevækkende - og måske lidt provokerende - spørgsmål, er samtalen næsten automatisk igang. Og man bliver trigget til at tale om noget nyt på nogle nye måder. Hver gang vi har holdt en salon, deler vi samtalemenuerne her. Dem er du velkommen til at printe og bruge til din egen salon. Men du kan selvfølgelig også altid selv vælge et emne og sammensætte din egen samtalemenu. Vi sætter typisk mindst 20 minutter - og gerne en halv time - af til samtalemenusamtalerne. Det lyder af meget - men de flyver for det meste af sted. Og det føles som en ufattelig luksus af have så god tid til at vende de samme spørgsmål. Man kan komme i dybden på en måde, der ikke ellers lader sig gøre. Udover samtalemenuerne er det en god ide at mixe med nogle lidt hurtigere elementer, som for eksempel et spektrogram, en Borgerlyst Squaredance eller quadriller. Man kan også tage nogle stikprøver i plenum og høre, hvad der er blevet snakket om inden man skyder den næste samtalemenu af sted. Hvordan afslutter du salonen? Sørg for at overholde tiden. Mange lader helt være med at komme til den slags, fordi de frygter, at det trækker i langdrag - så det er god stil altid at sørge for, at folk kan tillade sig at gå, når de havde forventet det. Så hellere give dem, der har tid og lyst mulighed for at blive hængende til en løsere sludder bagefter. Det skal nok glide fint, for nu har alle jo fået gang i snakketøjet og ansigter på hinanden. Så husk at sige pænt tak igen fordi alle kom - og fortælle om der er nye arrangementer på vej. ❧