En naturlig vej – en hjælp til at få kroppen i balance Klienthistorier fra min klinik Baby med hold i nakken Mor henvender sig med sin lille pige Freja på 5 uger. Problemet er at Freja ikke vil/kan dreje hovedet til venstre. Frejas mave fungerer ikke optimalt, men dog virker det ikke kolikagtigt. Freja undersøges og jeg finder bækkenet løftet i venstre side, samt blokering i halshvirvel. Med andre ord - Freja har et hold i nakken og vil derfor ikke dreje hovedet, forståeligt nok! Med et sådan hold bliver fordøjelsen også påvirket, da der i kraniekanten udgår en stor nerve, der skal stimulere vores fordøjelse og give afspænding til kroppen. Denne nerve bliver naturligvis påvirket ved et sådan hold. Tingene hænger sammen. Jeg afspænder med bindevævsmassage, korrigerer hoften og nakken med kranio-sakrale teknikker. Derefter kan Freja dreje hovedet til venstre. Jeg giver Camilla nogle gode ideer til at lokke Freja til at dreje hovedet, så hun ikke falder tilbage i et dårligt mønster. Hold i nakken Efter at jeg i starten af januar fik et hold i nakken som gik ned til skulderbladet og ud i armen, har jeg været til forskellige behandlinger. Jeg prøvede først med kiropraktoren - det hjalp i starten, men smerten kom hurtig igen. Hver gang jeg sad på cyklen, jog det ned i armen og det begyndte at snurre i fingrene. Så prøvede jeg massage for at få løsnet op i musklerne og det hjalp også en tid, men smerten kom tilbage. Efter 3 måneder med smerte i nakke, skulder og arm opgav jeg disse behandlinger og kontaktede min Kranio-Sakral terapeut. De første gange var der kun lidt fremgang, men efter 3. behandling skete der noget. Smerten begyndte at flytte sig og jeg kunne mærke at det løsnede op. Den næste behandling gjorde underværker og for første gang i 3 måneder kunne jeg sidde på cyklen uden smerter. Det var en fantastisk fornemmelse. Jeg ser frem til min næste behandling som klart vil tage det sidste der måtte være. Der går 4-5 timer efter en behandling, før jeg kan mærke virkningen - ligesom at kroppen skal i gang med sin egen healing. Men en markant fremgang og en skøn fornemmelse 1000 tak. Piskesmæld Jeg fik i foråret 2009 konstateret piskesmæld og langtidsvarende hjernerystelse efter et cykeluheld. Det gav mig kraftig hovedpine, nakkesmerter og spændinger i ryggen som blev så slemt, at jeg måtte tage orlov fra mit studie. Efter et halvt år med rigtig mange symptomer fik jeg foreslået Kranio-Sakral terapi. Første gang jeg fik behandling havde jeg ikke de store forventninger, men jeg blev meget positivt overrasket over den umiddelbare effekt det gav. Det var helt som at få en pause fra smerterne og for første gang i et halvt år rigtigt at kunne slappe af. Effekten fra den første behandling holdt dog ikke mere end en dags tid. Men efter 3-4 behandlinger begyndte effekten at holde i flere dage. Jeg har efterfølgende opdaget at kombinationen af fysioterapi og Kranio-Sakral terapi er rigtig god, da Kranio-Sakral behandlingerne virker meget lindrende og dermed giver mulighed for at komme godt i gang med genoptræning. I dag efter 7 behandlinger er smerterne og spændingerne væsentligt reduceret og mange dage helt væk. Jeg er ikke rask endnu, da begge diagnoser tager tid og konstant giver tilbagefald. Derfor går jeg stadig til KranioSakral terapi en gang om måneden for at undgå at nye spændinger og smerter opstår. Migræne Mand i fyrreårsalderen henvender sig pga. ugentlig tilbagevendende migræner samt spændingshovedpine. Det viser sig at være et problem der har eksisteret siden hans unge år. Migrænerne er dog blevet forstærket og længerevarende med alderen. Disse anfald sætter en stor begrænsning i hans arbejds- og privatliv, og det er faktisk hans chef som beder ham prøve Kranio-Sakral terapi. Ved første behandling spørger jeg ind til hvad der skete da han var ung, om han havde været uheldig med fald, sygdom eller bilulykke. Ingen af delene, men undervejs i samtalen kom han i tanker om at han faktisk havde kørt galt på en motorcykel og ved uheldet havde han taget et ”hovedspring” direkte gennem bagruden på den forankørende bil. Men der var jo ikke sket noget ... Det var der altså, og det har plaget ham mere og mere siden da. Han fik behandling med KST. Da han kom ugen efter kunne han fortælle at han slet ikke havde haft migræne. Det var fantastisk for ham at ”nøjes med almindelig hovedpine” som han udtrykte det. Jeg synes nu nok det var værd med en behandling mere for at se om de almindelige hovedpiner kunne mindskes. De forsvandt efter yderligere to behandlinger, og han betragtes som afsluttet i forhold til Vi har aftale med symptomet han henvendte sig med. danmark SYGEFORSIKRING Eksamineret Zone- og Kranio-Sakral terapeut Dorrit Dall-Hansen Behandlerhuset • Slotsgade 15, 1tv • 3400 Hillerød • Tlf.: 23 66 44 25 • E-mail: [email protected]
© Copyright 2024