4 SPORTEN Sjællandske ■ MANDAG 24. MARTS 2014 SEKTION 3 Pernille Hvids one man show HÅNDBOLD: Ikke mindst på en flot 2. halvleg sikrede Slagelse sig med en seks-måls sejr over Freja to vigtige point i bestræbelserne på at slippe væk fra bunden i 2. division Af Henning Fristed Gæsterne fra Freja havde glemt at undersøge, at Slagelse også spillede i rødt, og så måtte de låne hjemmeholdets blå spilletrøjer. Men så var det også slut med gæstfriheden. Gæsterne blev klædt af i kampens slutfase, hvor hjemmeholdet rystede dem af sig og snuppede for anden gang i træk en sikker seksmåls sejr. Det var to spilleres fortjeneste. Ved 16-16 vågnede Bine Langendorf omsider op i angrebsspillet, og med tre mål i rap bragte hun Slagelse foran med 19-18. Det lignede en tæt slutfase, da gæsternes Helle Knudsen blev ramt af holdets første og eneste udvisning. Slagelse havde kort forinden vundet en undertals-periode med 2-0, og overtallet gentog kunststykket. Cheftræner Simon Voltzmann sendte Dagan Burkiwa på banen, og hun leverede en »Langendorf« med tre scoringer i rap. 24-20 til Slagelse, og så var gæsterne knækket. Katrine Bruun øgede, og da Frejas Helle Knudsen fik to minutter, øgede hjemmeholdet yderligere til 27-20. At så gæsterne vandt de sidste minutter med 2-1 fik ingen betydning. Slinger i valsen Det sluttede med happy end. men det tog sin tid. Spillerne skal nemlig også bruge tid på at finde sig til rette i det »nye« spillemønster, cheftræner Simon Voltmann forsøger at få dem spillet ind i. Det gav noget slinger i valsen, men heldigvis for holdet havde Pernille Hvid én af sine rigtig gode dage. Hun startede - næsten pr. tradition - på venstrefløjen men blev ret hurtigt rykket ind i det centrale angrebsspil. Ved Slagelses 4-3 føring stod hun noteret for tre mål, En forrygende spillede Pernille Hvid Christensen stiger til vejrs og scorer et af sine 10 mål. Kun et af dem var på straffekast. Foto: Hans Jørgen Johansen og hun blev kampens topscorer med 10. To gode keepere Men Freja-spillerne var ikke til at ryste af. De bevarede kontakten. Dels fordi Slagelse blev ramt af udvisninger, men også fordi de rød-blusede lavede alt, alt for mange fejl. Det kostede, selv om Stine Bierberg tog godt fra i Slagelse-målet, hvad kollegaen Stine Hansen også gjorde, da hun kom på banen i 2. halvleg. Hun åbnede med tre redninger før og efter en - selvfølgelig - Hvid-scoring til 13- 10 og 14-10. Alligevel gav føringen ikke den fornødne ro. Bine Langendorf blev udvist, og gæsterne vandt overtal-perioden med 2-0 og kom endda foran med 15-14, da Signe Bach fik to minutter. Men den periode vandt Slagelse med 2-0! Gæsterne, som kun mønstrede ni spillere mod hjemmeholdets 12, solgte sig imidlertid så dyrt som muligt, inden de blev kørt totalt flade i kampens sidste minutter. KAMPEN I TAL 2. division, kvinder Slagelse DH - Freja HK: 28-22 (12-10) Målscorere for Slagelse: Pernille Hvid Christensen 10 (1), Signe Bach 3, Tatiana Bennedsen 3, Bine Langendorf 3, Dagan Burkiwa 3, Katrine Bruun 2, Betina Tue Rasmussen 2, Martine Siw Nielsen 1 og Janni Wulf Andersen 1. Målscorere for Freja HK: Maria Nielsen 5, June Buxbom 5, Helle Knudsen 4 (1), Nikola Petersen 3, Simone Hansen 2, Christina Dannemand 2 og Tristine Langtahler 1 mål. Udvisninger: Slagelse DH 5 - Freja HK 1. Stillinger undervejs: 4-3, 5-6, 7-7, 10-9, 14-10, 14-15, 19-19, 27-20. Vi fik en dosis af vores egen medicin HÅNDBOLD: Slagelses cheftræner Simon Voltzmann var tilfreds med to point. Men generelt ikke helt til- freds. - Det er lidt en besynderlig kamp. Jeg prøver at komme med konceptet: Hurtigt spil, hurtige kanter, løb, løb, løb. Det tager noget tid, inden det hele falder på plads, siger Simon Voltzmann, som stadig har en del at arbejde med. - Vi har stadig mange udfordringer, men forsvaret lukker godt og grundigt af. Og så kan jeg selvfølgelig glæde mig over, at jeg har to gode målmænd i Stine Bierberg og Stine Jensen. De ligger på 40-50 i redningsprocent. - I dag forsøger vi det hurtige midterspil med offensivt forsvar i forsøget på at opsnappe bolden, så vi kan få gang i kontraspillet, konstaterer Simon Voltzmann og tilføjer: - Det lykkes kun delvist, men i det store og hele er jeg godt tilfreds, konstaterer Simon Voltzmann. Dagan kom i gang Cheftræner Simon Voltzmann (i baggrunden) kunne med tilfredshed konstatere, at Bine Langendorf kom i gang i slutfasen, hvor hun scorede tre mål i rap. Foto: Hans Jørgen Johansen Han kunne glæde sig over, at Pernille Hvid Christensen havde en rigtig god dag. Selv om hun havde et par afbrændere, blev hun klart kampens topscorer med 10 mål. - Pernille Hvid var også rigtig god sidste gang. I dag har hun den samme rolle, Hun tager ansvar, og der kommer meget igennem hende, siger Slagelse-træneren. Han kender bagspiller Dagan Burkiwa fra sin tid som Næstved-træner. Hun fik ikke meget spilletid i 1. halvleg, men hun tog sandelig revanche, da hun blev sendt på banen igen i kampens slutfase og scorede tre mål i rap. - Dagans 1. halvleg var ikke særlig god. Hun laver mange fejl, så jeg tager hende ud efter 8-10 minutter. Så snakker jeg lidt med hende som jeg gør med alle spillere - og får renset luften. Og så kommer hun i gang. - Men at det skulle tage så lang tid, inden vi endelig rykkede fra Freja, er vores egen skyld. - Vi fik en dosis af vores egen medicin. Vi fik lov til at løbe. Vi er foran med 14-10 og kommer bagud med 14-15, men så kommer vi godt igen. Jeg synes egentlig, vi har godt styr på det, siger chef- træner Simon Voltzmann. Hun nyder at få ansvar Pernille Hvid Christensen, kampens helt store spiller, var selvfølgelig også godt tilfreds med sin indsats. Selv om hun - selvfølgelig - også roste sine medspillere. - Jeg nyder at få mere ansvar. Først under Peter Schmidt og nu under Simon Voltzmann. Jeg har spillet fløj i mange år, men jeg har ikke noget imod at blive flyttet rundt. - Vi skal vænne os til det »nye« system, men det vigtigste er, at vi står sammen. Det fungerer, fordi vi begynder at tro på det, siger Pernille Hvid Christensen og tilføjer: - Selv da vi kommer bagud, tror vi på det. Det har da været lidt rodet og hektisk med trænerskifte. Men Simon har været hurtig til at opsnappe, hvad vi kan.
© Copyright 2024