SES - Sexual Energy School Den seksuelle energi-skole – en livsforandrende gave til dig selv Læs først her, hvad nogle af deltagerne fortæller om deres oplevelser, før du læser om mere om workshoppen længere nede i teksten. 1. Jeg var på kursus for tre måneder siden, og det har for mit vedkommende givet mig den fred, som jeg har søgt hele livet. De mange forskellige stemmer (mønstre og overbevisninger) er blevet reduceret væsentligt. Jeg fornemmer mere min sande stemme og KAN ikke være den overhørig. Det resulterer bl.a. i at jeg bliver nødt til at udtrykke det, jeg føler og tage kampe op, som jeg før bare har slugt og ladet ligge til ophobet mindreværd og vrede Jeg har fået et helt nyt forhold til min far og en ny forståelse, fordi nu fortæller jeg når og hvordan jeg lader mig påvirke af hans adfærd - til gengæld får jeg så også HANS sande version, fordi der ikke længere er nogen magtkamp. Jeg så ham som dominerende - han var bare SÅRBAR. Nu tillader vi hinanden at være sårbare, og så kan vi være mere autentiske i vores samvær. Det er bare toppen og kan overføres til alle forhold. Jeg tør mere og mere være mig og være HER. Jeg skylder det på SES-kurset som på sin egen underfundige facon er lykkedes at trænge ind bag alle mine forsvarsværker og lige så stille startet en nedbrydningsproces, som jeg på ingen måde kan styre eller stoppe - heldigvis. Jeg er nu i september og mærker stadig følgevirkninger fra kurset. Kurset foregår i trygge rammer, og der hvor jeg blev ramt i min snerpethed, blev det gjort uden overgreb. Et livsforandrende kursus, som jeg ville ønske jeg havde taget tidligere. Men man skal være parat og en god idé, hvis man ikke tidligere har arbejdet med sig selv, så måske lige få hjælp til de processer, som helt sikkert opstår efterfølgende. SES-KURSET har lagt bunden til en spirende lyst til at være her på jorden - i KÆRLIGT samvær med andre mennesker. Slut med frygt og masker:-) Jeg er den jeg er. 2. SES kurset overgik alle mine forventninger. Vi havde fornøjelsen at lytte til vores elskede Tobias i flere timer. (Kanalisering igennem Geoffrey Hoppe på et stort lærred). Emnet handler om vores samfunds store undertrykkelse af menneskets oprindelige impuls og ret til oplevelsen af livsglæden og nydelsen af vores fysiske liv her på jorden. Vi fik utroligt værdifulde og hjælpsomme informationer. Men det jeg faldt for mest, var den energi, budskaberne blev givet i. Tobias' uendelige kærlighed og empati fortæller os, at det er i orden at elske os selv, selvom vi synes vi er ikke elskværdige, ikke gode nok. Det var, som om jeg omsider fik personlig lov til at føle glæden og nydelsen i livet, uden at tænke, at det var forkert eller selvisk. Det har virkeligt flyttet noget dybt inde i mig, og ikke blot i mit hoved. En stor tak til vores glimrende lærere Anne og Jean-Pascal, til Geoffrey og til Tobias ! 3. Nu er det kun godt tre måneder siden jeg tog kurset, og på den korte tid har jeg fået en meget større accept af mig selv samt større kærlighed og omsorg til mig selv. Og det vokser støt. Jeg “tør” at stå mere og mere ved hvem jeg er, og føler det er faktisk godt nok! Min kreative side, som har været fraværende i mange år, kan jeg mærke er på vej tilbage igen, i takt med jeg integrerer det feminine og maskuline. 4. Jeg fik mig endelig sat helt fri af mine forældre. Jeg har lige haft besøg af dem og de var ikke i stand til at irritere mig. Jeg er meget bevidst om feeding, men det var jeg også før. Har også haft et par udfordringer i den anledning. Jeg prøver at få folk til at stå i sig selv i stedet for at stå ovre i andre, men ikke alle fatter det. 5. Det jeg mærker mest, er en fornyet energi, jeg sover mindre og er generelt mere glad og positiv, ligeledes har jeg smidt nogle forbehold, lever mere i nuet og tager tingene som de kommer uden at bekymre mig så meget som jeg gjorde før. Jeg mærker også en klar forskel i min omgang med andre mennesker, kollegaer, familie og andre sociale relationer. Det er svært helt at sætte ord på, det virker som om nogle kollegaer og enkelte familiemedlemmer har taget lidt afstand fra mig, som om de ikke rigtig ved, hvor de har mig, hvorimod mødet med nye mennesker er mere åbent og oprigtigt end før. 6. Jeg har haft stor gavn af SES skolen. Det går meget i dybden, til tider har det været hårdt. Samtidig med at det påvirker kroppen og får renset ud i det gamle, så bagefter kommer der mere energi ind. Det er dejligt, skærper også sanserne meget og kan bruges hele tiden. Har også fået renset ud i forhold til andre. Om workshoppen Vore forhold med andre kan være alt fra fantastiske til aldeles forfærdelige, og der, hvor det ikke fungerer, skaber vi dramaer, bliver vrede, kede af det, føler os forkerte, uværdige. SES workshoppen handler om at hjælpe os selv til at finde ind til os selv. Vi kan ændre det, der ikke fungerer, og vejen er kærlighed til os selv. Kærlighed til os selv er nok det sværeste overhovedet, for vi har lært, at vi skal elske alle andre, men ikke lært at elske os selv. Kærligheden til os selv kan forvandle vore liv til noget smukt, uanset hvad der sker omkring os og er den eneste ting, der kan forvandle vores verden. Forandring starter med os selv. Sexual Energy School—forkortet SES handler ikke om sex. Den handler om den underliggende seksuelle energi (livskraften), og hvordan den i en ubalanceret tilstand skaber overgreb og misbrug af os selv og andre. Workshoppen forklarer hvordan disse energier blev ubalanceret, og hvordan vi fastholder dem i vore liv samt vigtigt lærer dig, hvordan du kan lære at elske dig selv og skabe balance. Der er altid to undervisere i SES, som skaber et trygt rum og guider for at hjælpe dig med at åbne op til dybe gamle energetiske sår. Du lærer, hvad energimanipulation er, om at tage andres energi, og hvordan du kan afslutte de gamle usunde energier. Som du kan se af nogle af de, som har deltaget i SES, ser de ikke længere verden på den gamle måde. De tager ejerskab af deres eget liv, er klare og siger fra. Der sker meget under selve kurset, men det åbner op for en proces, hvor kærligheden til dig selv kan begynde at vokse. Er det noget for dig? Workshoppen henvender sig til dig, som ønsker at hele og opløse gamle energetiske overgreb, gamle mønstre, forene dine egne mandlige og kvindelige energier og være skaber af dit eget liv. Hvis nogle af disse tanker er velkendte i dig: - jeg er dum, ikke noget værd, han/hun kan ikke lide mig, jeg tør ikke, vil du med stor sandsynlighed kunne få meget ud af workshoppen. Der samme gælder, hvis du føler dig forvirret, tom, drænet, konstant træt. Uanset næsten hvem vi er, kan vi have forhold i vort liv, som er problematiske for os. Det kan være personlige forhold eller forretningsforhold, som har tendens til at dræne os. Vi kan have tendens til at lade andre manipulere med os. Måske gør vi det selv. De fleste af os har oplevet fysiske, verbale eller følelsesmæssige overgreb på forskellige tidspunkter, uanset, hvor ubetydelige de forekommer i dag. Måske arbejder du professionelt med mennesker, som er påvirket af energetiske overgreb. Det kan være svært at have et afbalanceret intimt forhold. Du og din partner skændes og hakker på hinanden. Du føler ikke, du kommer nogle vegne i dit liv. Der kan være ubalancerede seksuelle forhold, fantasier eller afhængigheder. Om mig Jeg deltog selv i SES i 2006 i Frankfurt, og det blev et stort vendepunkt for mig. Bagefter mærkede jeg hvordan lag efter lag af gamle ting forsvandt fra min hverdag, og mere og mere oplevede jeg ro og ubetinget kærlighed til mig selv. Jeg er blevet meget mere observatør til mine tanker og følelser og til det, der foregår omkring mig. Jeg har undervist i SES siden 2009 både herhjemme og i Tyskland. Indhold i workshoppen Workshoppen indeholder seks kanaliserede sessioner med Tobias, kanaliseret af Geoffrey Hoppe og præsenteret på DVD, samt individuelle øvelser og diskussioner ledet af instruktørerne. Kanaliseringerne er på engelsk med danske undertekster, mens resten foregår på dansk. Deltagerne får en dansk oversættelse af alle kanaliseringerne. Tobias fra Crimson Council hjælper dig bagom almindelig behandling og psykologisk analyse ind i dyb forvandling, der kan ændre den måde, hvorpå du betragter og oplever verden. Tobias citat: "Din intuition fortæller dig præcist det rigtige. Du er på et sted, hvor sex på den gamle måde ikke længere er interessant. Det betyder, at du er klar til at opdage den nye seksualitet. Meget af det dækkes i min skole om seksuel energi, og jeg opfordrer dig til at tage kurset, da det kan ændre selve strukturen i dit liv samt din forståelse af seksualitet og dens vigtighed i dit liv som menneske” Du vil få mange hjælpsomme indsigter og lære, hvordan du opløser utallige gamle ubevidste mønstre – det kan være smerte, angst og uro, manglende selvværd, bebrejdelser, skyld, skam, det at føle sig drænet for energi, manipulationer, kritik, tanker, der styrer alt for meget, afhængigheder af for eksempel alkohol, piller, mad, drama, sex, indkøb, arbejdsmani, at skulle være den bedste m.m.
© Copyright 2024