Retning i livet Hvor er du på vej hen? Fik du nået det du ville? Er du sammen med dem du ønsker? Har du mod til at give slip? Eller holde fast? Har du tillid til dig selv? Hvad ønsker du dig allermest? Er der nogle af disse spørgsmål du har stillet dig selv!? Og er du tilfreds med svarene? Det med livet behøver ikke være så svært Mange kvinder oplever, at de har svært ved at opnå det de ønsker sig i arbejdslivet eller privatlivet. Måske ved de ikke, hvad det er, måske tror de ikke, det er dem forundt, eller at de er dygtige nok, måske oplever de, at mennesker, økonomi eller andre ting står i vejen. Måske kender du det. Måske synes du, at du et sted undervejs mistede noget vigtigt. Måske føler du dig lidt energiforladt eller trist, utilstrækkelig, utilfreds, overbebyrdet eller rastløs... Eller måske er du på vej, mangler et job eller en retning, er i uddannelse eller der er sket andre omvæltninger i dit liv. Måske ved du, hvad du ønsker, men har svært ved at få det til at ske. Hvordan finder man retningen... Arbejdsmæssigt og i sit eget liv!... Vi kvinder har godt af at kende vores eget værd. Fordi vi kan så meget, - og erkender det så lidt. Når man kender sit eget indre, sine styrker, ressourcer, ønsker og udfordringer, så kan man handle, gøre sig fri. Genfinde passionen og troen på sig selv. Med det kommer retning. Evnen til at mærke og følge sin egen mavefornemmelse, både for sig selv og i relation til andre. Evnen til at sige fra og til. Til at mærke om noget er godt eller skidt. Til at kommunikere og handle på det man tror på. Til at skabe og finde nye veje. Det er ikke så svært endda, det starter indeni dig selv. Kimen til alt det du kan blive, nyde og udrette er der allerede. På denne workshop vil vi begynde på en rejse indad, til de skjulte drømme og ressourcer, der allerede findes. Vi vil begynde at fjerne de lag, som holder det ægte lys tilbage, så det kan blive til det, vi sammen kan manifestere i verden. Hvorfor ikke arbejde udfra en ide om, at verden er rede, og det bare er et spørgsmål om at formulere sine ønsker og drømme? Vi er på vej ind i en ny tidsalder, hvor nye veje skal betrædes og gamle værdier bliver skiftet ud. Menneskets måde at forholde sig til verden på kommer til at spille en vigtig rolle. Der er brug for de evner vi er holdt op med at tage alvorligt, som kropsfornemmelse, intuition, klarhed, balance og indre visdom. Evnen til handling Vi mener, at ovenstående udfordringer og tanker er uhyre væsentlige for vores liv, som individuelle mennesker og i samspil med andre, og vi har lyst til at udbrede og skabe rum for udvikling og gensidig inspiration. Menneskers forskellige ressourcer og samspillet med andre ligger os meget på sinde, og som kursusholdere har vi stor glæde ved at arbejde sammen og få vores forskellige ressourcer udtrykt på en konstruktiv og udviklende måde. Den glæde, overraskelse, udvikling og de værktøjer vi bruger, vil vi gerne give videre. Vi har derfor, med udgangspunkt i oplægget og vores meget forskellige personlige indgangsvinkler, lavet en involverende og udviklende workshop, der har til formål at komme ind til kernen hos deltagerne og give ønskerne og drømmene liv og retning. Målet er at skabe ro og overblik for deltagerne, og give nogle konkrete værktøjer i trygge rammer, så afklaringen kobles med handling og mål. Workshoppen tilpasses med omsorg og nænsom udfordring, så deltageren mærker og udstråler udvikling med udgangspunkt i egen kerne. Vi har ikke noget religiøst eller politisk sigte, men bruger os selv som hele mennesker med familie, uddannelse, arbejds- og livserfaring. Udviklingsforløbet: Workshoppen har som centralt punkt at deltagerne finder ind til egne styrker, egne interesser og passioner, og efterfølgende arbejder med værktøjer til at få dem udtrykt og omsat til virkelighed. Kort kan man sige; ”at få det som man gerne vil have det, i privatlivet eller i arbejdslivet!” Nogle af de emner vi vil arbejde med er; - - At genfinde kontakten til sig selv og sin mavefornemmelse Følelser, selvværd og retning, en ny forståelse Ansvar og ansvarlighed Afklaring af egne ønsker, drømme, styrker og kompetencer At forstå vores værd som mennesker i samspillet med andre At formulere og udstikke interessante mål i overensstemmelse med egen kerne Lære at ”sælge” vores budskaber, så vi får andres hjælp og ikke altid skal skubbe Lære at ”oversætte” mellem feminint og maskulint sprog Uforpligtende inspirationsaften For at få det bedst mulige udbytte af workshoppen, inviterer vi til en helt uforpligtende introduktionsaften, hvor interesserede kan mødes og lære mere om forløbet, møde underviserne (/facilitatorerne) og vi kan få en fornemmelse af potentielle emner. Det bliver en inspirerende aften, og en unik mulighed for at snuse til emnet og påvirke forløbet inden man bestemmer sig for at være med. Tilmelding til inspirationsaften på hjemmesiden. Kursusholderne Tine er autoriseret psykolog og hypnoterapeut og har bl.a. erfaring med stress, depression, work life balance, og jobafklaring. Med sin faglige baggrund i det relations – og ressourceorienterede har hun erfaring med psykiske processer og balancen mellem det enkelte menneske og dets omverden. Tine er et rummeligt, dedikeret og reflekteret menneske, som trækker på sin egen alsidige livserfaring og store kendskab til menneskers livshistorier. Tara er uddannet pædagog og pædagogisk sociolog og har mange års erfaring med udsatte familier og mødet mellem system og individ. Tara er et tillidsfuldt, åbent og erfarent menneske som trækker på sin faglige viden fra sociologien og det pædagogiske område, og fra hendes egen livserfaring og erfaring fra arbejdslivet. Morten er uddannet civilingeniør og HD i organisation og virksomhedsledelse, suppleret med coaching. Morten har i en årrække arbejdet som konsulent og coach med opgaver indenfor teambuilding, opstart og drift af virksomheder, jobskifte mm. Han er et nysgerrigt lyttende, engageret og kreativt menneske, som trækker på sin store erfaring fra erhvervslivet. Hvor og priser: Kurset afholdes i afslappede, hjemlige rammer, i løbet af dagen serveres kaffe/the, mælk, juice, frokost, nybagt brød, kage mm. Deltagerantallet er begrænset til max 12 personer. Hold 1: Introaften: Mandag 3/9 2012, kl. 19-21. Kursusdage: Lørdag 22/9, kl. 9-17 + søndag 23/9, kl. 8-16. Sted: Borupvej 51, 8543 Hornslet. Tilmelding senest 7/9. Pris: 2.400,-/person. Hold 2: Introaften: Mandag 22/10 2012, kl. 19-21. Kursusdage: Lørdag 10/11, kl. 9-17 + søndag 11/11, kl. 8-16. Sted: Borupvej 51, 8543 Hornslet. Tilmelding senest 26/10. Pris: 2.400,-/person. Kontakt og yderligere information: Tine Magill, www.tinemagill.dk, [email protected], mobil: 2860 3850 Morten Seeberg, www.1000NewJobs.com, [email protected], mobil: 3143 3020
© Copyright 2024