En 5 trins-model for etisk stillingtagen i komplekse spørgsmål Finn Arler Hvorfor overhovedet etik? ! Formål ! ! ! ! At søge svar på spørgsmålet : hvad bør jeg gøre? At finde handlemåder, projekter, regler, planer og institutioner, der kan forsvares med alment acceptable grunde At kunne begrunde sine handlinger overfor sig selv og overfor andre (ikke gøre forskel for sig selv) Synsvinkel ! Selvrespekt, upartiskhed, universalisering Etisk debat bliver ikke mindst væsentlig i tilfælde af indre eller ydre konflikt Etisk Pragmatisk Teknisk Det rette Det smarte Det effektive 2 Upartiskhed ! 1. ordens upartiskhed ! ! ! Man bør ikke gøre forskel på mennesker, men behandle alle ensartet Eks.: giver man julegaver til de nærmeste, bør man give til alle 2. ordens upartiskhed ! ! Man bør kun gøre forskel på mennesker, hvis forskelsbehandlingen bør kunne accepteres af alle Eks.: giver man kun julegaver til de nærmeste, bør man acceptere at andre tilsvarende kun giver julegaver til deres nærmeste 3 Miljøetik som udvidelse af vanlig etik ! Etik ! ! ! At finde handlemåder, projekter, regler, planer og institutioner, der kan forsvares med alment acceptable grunde At kunne begrunde sine handlinger overfor sig selv og overfor andre – uden at gøre ubegrundet forskel for sig selv og sine nærmeste Miljøetik som udvidet etik ! ! At finde handlemåder, projekter, regler, planer og institutioner, der kan forsvares med grunde, som burde kunne accepteres af repræsentanter fra alle nationer, alle generationer og alle arter At kunne begrunde sine handlinger overfor sig selv og overfor andre – uden at gøre ubegrundet forskel for sig selv, sine nærmeste, sin egen nation, sin egen generation og sin egen art 4 Miljøetik som udvidelse af vanlig etik Rum/ kultur Internationale hensyn globalt fællesskab civilisation Bæredygtig udvikling Drivhusretfærdighed Cost benefit analyse Hensyn til kommende generationer region nation lokalsamfund Tid Området for traditionel etisk teori forening Bæredygtighed fjernere generationer familie og nære venner nærmeste generationer overmennesker nutidige generationer tidligere generationer mennesker hominider pattedyr tidligere generationer vertebrater dyr flercellede organismer Natursyn Naturforvaltning Biodiversitet eukaryote organismer levende organismer strukturerede naturfænomener Hensyn til ”natur” resp. andre levende væsner Biologisk art/ naturfænomen Etiske teorier ! Etiske teorier kan ikke i sig selv afgøre en konflikt, men trækker de væsentlige elementer frem i lyset ! Etiske teorier kan hjælpe os med at gøre vore handlinger og begrundelser mere kohærente ! Forskellige etiske teorier pointerer hver for sig forskellige aspekter (konkurrerer de eller er de komplementære?) 6 De 5 etiske hovedtilgange ! ! ! ! ! Konsekvensetik (herunder nytteetik) Rettigheds- og omsorgsetik (herunder pligtetik) Dyds- og dømmekraftsetik Samtale- eller diskursetik Procedureetik Pluralisme eller integration i én teori? 7 Etiske tilgange 1: afvej konsekvenser KONFLIKT Hvor stor temperaturforøgelse bør vi tillade? 1. Afvejning af konsekvenser a) Metodisk brug af fælles målestok: - lykke - præferenceopfyldelse - penge - QALY - personækvivalenter b) Uden fælles målestok: - hvilke Hvilken vejføring? kvaliteter er vigtigst? Hvis Limfjorden igen skal have en god økologisk tilstand, skal landmændene reelt reducere kvælstof-anvendelsen med 63 procent. Vi har regnet ud, at vandplanen for Limfjorden vil koste 5100 arbejdspladser og eksportindtægter for 2,7 milliarder Er vandplanerne for dyre? 8 Neutral konsekvensetisk afvejning Forventede ændrede fremtidige tilstande som følge af hver af flg. tre handlinger Individer André Birte Carla Sum I II III 12 12 -7 17 0 0 16 16 5 5 5 15 9 Statistiske livskvalitetsår QALY (quality-adjusted life years): - målt i tabte eller vundne livskvalitetsår skal gevinsten være størst mulig for færrest midler - mest mulig sundhed for færrest mulige penge 100 Teoretisk normalliv Livskvalitet Gevinst ved forbedring Skadet liv 0 0 100 År 10 Nyttemaximering: maximer arealet under kurven – uanset fordeling på personer Udfordring: vi er nødt til at systemafgrænse undersøgelser Nytte, velfærd, lykke, penge Løsning 1 (Gennemsnit eller total) Løsning 2 t0 t1 Tid 11 Ikke-neutral konsekvens-afvejning – spørgsmålet om det gode liv i den gode by 12 Konsekvensetik Nogle centrale problemer ! Hvordan skal vi måle og afveje konsekvenserne i et regnestykke? Skal vi anvende et fælles mål, f.eks. penge eller lykkeenheder ? ! Konsekvenser for hvem? Kun for vort eget fællesskab (familie, venner, nation)? Kun for vor egen art? ! I hvor lang tid? Vor egen generation? Vore børn og børnebørn? 100 år? Ubegrænset? ! Hvor sikre kan vi være på, hvad er sker på lang sigt? ! Skal vi forsøge at tilfredsstille flest mulige private ønsker uanset hvad de går ud på - eller skal vi alene øge de goder, vi anser som bedst i forhold til velovervejede forestillinger om det gode liv? Hvem skal i så fald foretage afvejningen? ! Er fordelingen af goder ligegyldig, eller er en rimelig fordeling i sig selv et gode? 13 Etiske tilgange 2: tag særlige hensyn til udsatte individer KONFLIKT 1. Afvejning af konsekvenser a) Metodisk brug af fælles målestok b) Uden fælles målestok 2. Behandles nogle individer uretfærdigt, eller berøres de særligt voldsomt? - Retfærdighed, omsorg og rettigheder - Informeret samtykke hos særligt berørte - Undgå at påføre smerte, ubehag og fare for liv, ære eller velfærd • Hvem har rettigheder og krav på særlig hensyntagen? • Hvem skal afgøre det? • Skal konsekvenser måles på samme målestok uanset hvem, der berøres? Eks. Vandplaner: De særligt berørte landmænd? Fiskerne? De biologisk engagerede? De væsentligste af de berørte vandløbsog havdyr? Alle berørte vandløbs- og havdyr? 14 Rettigheds- og omsorgsetiske teorier ! Alle personer har samme basale egenværdi (værdighed, worth, Würde) på trods af forskellig nytte (værdi, value, Wert): ! ! ! alle tilregnelige fornuftsvæsner må betragtes som mål i sig selv og ikke blot som midler for andre alle bør behandles respektfuldt, rimeligt eller retfærdigt Vi skal derfor garantere basal omsorg/hensyntagen/rettigheder for alle personer – i en eller anden udstrækning Hvilke rettigheder? • alle bør betragtes som lige for loven • alles præferencer/lykketilstande bør tælle ligemæssigt ved opgørelse af konsekvenser • private rettigheder, sikring af individuelt frirum, den suveræne forbruger (liberalisme, libertarianisme) • deltagelsesrettigheder, sikring af alles mulighed for deltagelse i fælles anliggende (republikanisme) • sociale rettigheder, sikring af basale livsfornødenheder (socialliberalisme, socialdemokratisme) • økologiske rettigheder, sikring af tilstrækkeligt rent vand, luft etc. 15 Nyttemaximering - kun acceptabel indenfor visse grænser Problem: Grænser – i rum eller i tid Enkeltindividers nytte, velfærd, lykke, penge Løsning 2 Løsning 1 Minimums grænse: liv, ære og velfærd p1 p2 Personer 16 Etiske tilgange 3: brug dømmekraften 1. Afvejning af konsekvenser a) Metodisk brug af fælles målestok b) Uden fælles målestok KONFLIKT 2. Behandles nogle individer uretfærdigt eller berøres de særligt voldsomt? Problem: hvordan skal man afveje a) konsekvenser og b) omsorg for enkeltindivider på en fornuftig måde? 3. Den gode dommer/ politiker/planlægger (dyder og dømmekraft) Afvejningen må i sidste instans foretages af mennesker – af den rette slags som man kan have tillid til (Men ikke altid let at genkende dem) 17 Dyds- og dømmekraftetik Problemer med de tidligere tilgange: • Afgørelser i komplekse situationer kræver afvejning af svært sammenlignelige værdier, hensyn og principper • Disse afvejninger kan ikke foretages gennem en enkelt metode – metoder skal også selv afvejes ! Fornuftige afvejninger mellem mange forhold kræver indsigt og dømmekraft, der igen kræver udviklede intellektuelle og moralske dyder: ! selvbeherskelse, selverkendelse, selvkritisk sans, mod, mådehold, besindighed, retfærdighedssans, redelighed, omhyggelighed, tolerance, gavmildhed, storsind, smag, ærlighed, humor, åbenhed, livsglæde, visdom 18 Etiske tilgange 4: tal jer til rette KONFLIKT 2. Behandles nogle individer uretfærdigt eller berøres de særligt voldsomt? 1. Afvejning af konsekvenser a) Metodisk brug af fælles målestok b) Uden fælles målestok 3. Den gode dommer/politiker (dyder og dømmekraft) Høringer, borgermøder, cafémøder, avisdebat, netblogs, fokusgrupper, konsensuskonferencer, fremtidsværksteder Problem: Selv den bedste planlægger kan ikke vide alt og kende alle grunde – og selv de stærkeste argumenter leder ikke altid til entydige løsninger 4. Den fair samtale mellem alle berørte (borgerinddragelse) 19 Diskurs- eller samtaleetik Problem: enkeltpersoner kan ikke på egen hånd • • • ! repræsentere alle synsvinkler og kende alles behov og ønsker kende alle argumenter og vurdere deres vægt have indsigt i alle relevante forhold Samtalen bør så vidt mulig foregå under ideelle betingelser ! ! ! alle bør kunne deltage på lige betingelser: fremføre egne synsvinkler, gøre opmærksom på egne behov og ønsker, undgå tvang eller manipulation alle bør lade sig overbevise af argumenter og tilstræbe kohærens og præcision alle bør tilstræbe konsensus (men ikke skjule konflikt) 20 Etiske tilgange 5: benyt fair procedure 1. Afvejning af konsekvenser a) Metodisk brug af fælles målestok KONFLIKT 2. Behandles nogle individer uretfærdigt eller berøres de særligt voldsomt? b) Uden fælles målestok 3. Den gode dommer/politiker (dyder og dømmekraft) 5. Den rimelige procedure - afstemning - retssag - marked - lodtrækning 4. Den fair samtale mellem alle berørte (borgerinddragelse) Problem: Selv den bedste samtale ender ikke altid i enighed – og 21 samtaler forløber sjældent idealt Procedure-teorier Problemer med hidtidige teorier: • Der findes ikke én metode til afvejning af konsekvenser, som alle kan acceptere • Ikke enighed om målestokke, tidshorisont, usikkerhed, hvem der skal tælle med • Hensyn og rettigheder kan være kontroversielle og afgør ikke alt af sig selv • Personer kan ikke være altvidende og er sjældent uden fejl • Samtalen fører sjældent til alment accepteret konsensus ! I stedet må vi acceptere de løsninger, som man når frem til gennem anerkendte procedurer ! Demokratisk afstemning ! Aftaler efter forhandling mellem de berørte ! Lodtrækning 22 Væsentlige etiske teorier ! ! ! ! ! Konsekvensetiske teorier (bl.a. velfærdsøkonomi, CBA, LCA) ! Find løsningen med de bedste samlede konsekvenser Rettigheds- og omsorgsetiske teorier (bl.a. jura) ! Find løsninger, som respekterer alle relevante individers rimelige krav på hensyntagen Dydsetiske teorier (den gode dommer eller politiker, bonus pater familia) ! Find løsninger, som også andre folk med tilstrækkelig indsigt, sensitivitet og dømmekraft ville acceptere eller anbefale ! Hvordan udvikler jeg de dyder, der gør mig til en bedre dommer? Diskurs- eller samtaleetiske teorier (medinddragelse af borgere) ! Find løsninger gennem samtaler blandt alle berørte Procedureetiske-teorier (forhandling, afstemning, lodtrækning, retssag) ! Find løsninger gennem procedurer, som alle bør kunne acceptere 23 Tjekliste for den anvendte etiker ! Hvilke konsekvenser kan forventes? Hvordan opnås de bedste konsekvenser? ! ! ! Tages tilstrækkelige hensyn til alle berørte individer? Respekteres relevante rettigheder? ! ! ! ! Hvem er de relevante berørte? Tæller alle personer/dyr/organismer ligemæssigt? Bliver alle berørte rimeligt og retfærdigt behandlet? Er jeg tilstrækkelig dydig (omhyggelig, retfærdig, modig etc.) i min vurdering? ! Er jeg for overfladisk, for selvisk, for fej, for hurtig, for intolerant? ! Lader jeg mig overbevise af argumenter, eller handler jeg blot vanemæssigt? Er alle berørtes synspunkter blevet hørt? ! ! Hvilke konsekvenser skal regnes med? Konsekvenser for hvem? I hvor lang tid? Hvem skal afveje og hvordan skal afvejes mellem forskellige slags konsekvenser? Er alle berørte blevet inddraget, og er alles bidrag blevet taget tilstrækkeligt alvorligt? Træffes beslutninger gennem rimelige procedurer ! ! Træffes beslutningerne på demokratisk måde? Hvad vil det helt præcis sige? Er der skævheder indbygget i procedurerne? 24
© Copyright 2024