En 5 trins-model
for etisk stillingtagen i
komplekse spørgsmål
Finn Arler
Hvorfor overhovedet etik?
! 
Formål
! 
! 
! 
! 
At søge svar på spørgsmålet : hvad bør
jeg gøre?
At finde handlemåder, projekter, regler,
planer og institutioner, der kan forsvares
med alment acceptable grunde
At kunne begrunde sine handlinger overfor
sig selv og overfor andre (ikke gøre forskel
for sig selv)
Synsvinkel
! 
Selvrespekt, upartiskhed, universalisering
Etisk debat bliver ikke mindst væsentlig i
tilfælde af indre eller ydre konflikt
Etisk
Pragmatisk
Teknisk
Det rette
Det smarte
Det effektive
2
Upartiskhed
! 
1. ordens upartiskhed
! 
! 
! 
Man bør ikke gøre forskel på mennesker, men
behandle alle ensartet
Eks.: giver man julegaver til de nærmeste, bør man
give til alle
2. ordens upartiskhed
! 
! 
Man bør kun gøre forskel på mennesker, hvis
forskelsbehandlingen bør kunne accepteres af alle
Eks.: giver man kun julegaver til de nærmeste, bør
man acceptere at andre tilsvarende kun giver
julegaver til deres nærmeste
3
Miljøetik som udvidelse af vanlig etik
! 
Etik
! 
! 
! 
At finde handlemåder, projekter, regler, planer og institutioner,
der kan forsvares med alment acceptable grunde
At kunne begrunde sine handlinger overfor sig selv og overfor
andre – uden at gøre ubegrundet forskel for sig selv og sine
nærmeste
Miljøetik som udvidet etik
! 
! 
At finde handlemåder, projekter, regler, planer og institutioner,
der kan forsvares med grunde, som burde kunne accepteres af
repræsentanter fra alle nationer, alle generationer og alle arter
At kunne begrunde sine handlinger overfor sig selv og overfor
andre – uden at gøre ubegrundet forskel for sig selv, sine
nærmeste, sin egen nation, sin egen generation og sin egen art
4
Miljøetik som udvidelse af vanlig etik
Rum/
kultur
Internationale hensyn
globalt fællesskab
civilisation
Bæredygtig udvikling
Drivhusretfærdighed
Cost benefit analyse
Hensyn til kommende
generationer
region
nation
lokalsamfund
Tid
Området for traditionel
etisk teori
forening
Bæredygtighed
fjernere generationer
familie og nære venner
nærmeste generationer
overmennesker
nutidige generationer
tidligere generationer
mennesker
hominider
pattedyr
tidligere generationer
vertebrater
dyr
flercellede organismer
Natursyn
Naturforvaltning
Biodiversitet
eukaryote organismer
levende organismer
strukturerede naturfænomener
Hensyn til ”natur” resp.
andre levende væsner
Biologisk art/
naturfænomen
Etiske teorier
!  Etiske
teorier kan ikke i sig selv afgøre en
konflikt, men trækker de væsentlige
elementer frem i lyset
!  Etiske teorier kan hjælpe os med at gøre
vore handlinger og begrundelser mere
kohærente
!  Forskellige etiske teorier pointerer hver for
sig forskellige aspekter (konkurrerer de eller
er de komplementære?)
6
De 5 etiske hovedtilgange
! 
! 
! 
! 
! 
Konsekvensetik (herunder nytteetik)
Rettigheds- og omsorgsetik (herunder
pligtetik)
Dyds- og dømmekraftsetik
Samtale- eller diskursetik
Procedureetik
Pluralisme eller integration i én teori?
7
Etiske tilgange 1:
afvej konsekvenser
KONFLIKT
Hvor stor temperaturforøgelse bør vi tillade?
1. Afvejning af
konsekvenser
a) Metodisk
brug af fælles
målestok:
- lykke
- præferenceopfyldelse
- penge
- QALY
- personækvivalenter
b) Uden
fælles
målestok:
- hvilke
Hvilken vejføring?
kvaliteter er
vigtigst?
Hvis Limfjorden igen skal have en god
økologisk tilstand, skal landmændene
reelt reducere kvælstof-anvendelsen
med 63 procent.
Vi har regnet ud, at vandplanen for
Limfjorden vil koste 5100 arbejdspladser
og eksportindtægter for 2,7 milliarder
Er vandplanerne for dyre?
8
Neutral konsekvensetisk afvejning
Forventede ændrede fremtidige
tilstande som følge af hver af flg. tre
handlinger
Individer
André
Birte
Carla
Sum
I
II
III
12
12
-7
17
0
0
16
16
5
5
5
15
9
Statistiske livskvalitetsår
QALY (quality-adjusted life years):
- målt i tabte eller vundne livskvalitetsår skal
gevinsten være størst mulig for færrest midler
- mest mulig sundhed for færrest mulige penge
100
Teoretisk
normalliv
Livskvalitet
Gevinst ved
forbedring
Skadet liv
0
0
100
År
10
Nyttemaximering: maximer arealet under kurven
– uanset fordeling på personer
Udfordring: vi er nødt til
at systemafgrænse
undersøgelser
Nytte,
velfærd,
lykke,
penge
Løsning 1
(Gennemsnit
eller total)
Løsning 2
t0
t1
Tid
11
Ikke-neutral konsekvens-afvejning –
spørgsmålet om det gode liv i den gode by
12
Konsekvensetik
Nogle centrale problemer
!  Hvordan skal vi måle og afveje konsekvenserne i et regnestykke?
Skal vi anvende et fælles mål, f.eks. penge eller lykkeenheder ?
!  Konsekvenser for hvem? Kun for vort eget fællesskab (familie,
venner, nation)? Kun for vor egen art?
!  I hvor lang tid? Vor egen generation? Vore børn og børnebørn?
100 år? Ubegrænset?
!  Hvor sikre kan vi være på, hvad er sker på lang sigt?
!  Skal vi forsøge at tilfredsstille flest mulige private ønsker uanset
hvad de går ud på - eller skal vi alene øge de goder, vi anser som
bedst i forhold til velovervejede forestillinger om det gode liv?
Hvem skal i så fald foretage afvejningen?
!  Er fordelingen af goder ligegyldig, eller er en rimelig fordeling i sig
selv et gode?
13
Etiske tilgange 2: tag særlige hensyn til
udsatte individer
KONFLIKT
1. Afvejning af
konsekvenser
a) Metodisk
brug af fælles
målestok
b) Uden
fælles
målestok
2. Behandles nogle individer
uretfærdigt, eller berøres de
særligt voldsomt?
- Retfærdighed, omsorg og rettigheder
- Informeret samtykke hos særligt berørte
- Undgå at påføre smerte, ubehag og fare
for liv, ære eller velfærd
•  Hvem har rettigheder og krav på
særlig hensyntagen?
•  Hvem skal afgøre det?
•  Skal konsekvenser måles på samme
målestok uanset hvem, der berøres?
Eks. Vandplaner:
De særligt berørte landmænd?
Fiskerne? De biologisk engagerede?
De væsentligste af de berørte vandløbsog havdyr?
Alle berørte vandløbs- og havdyr? 14
Rettigheds- og omsorgsetiske teorier
! 
Alle personer har samme basale egenværdi (værdighed, worth,
Würde) på trods af forskellig nytte (værdi, value, Wert):
! 
! 
! 
alle tilregnelige fornuftsvæsner må betragtes som mål i sig selv og ikke
blot som midler for andre
alle bør behandles respektfuldt, rimeligt eller retfærdigt
Vi skal derfor garantere basal omsorg/hensyntagen/rettigheder
for alle personer – i en eller anden udstrækning
Hvilke rettigheder?
•  alle bør betragtes som lige for loven
•  alles præferencer/lykketilstande bør tælle ligemæssigt ved opgørelse af
konsekvenser
•  private rettigheder, sikring af individuelt frirum, den suveræne forbruger
(liberalisme, libertarianisme)
•  deltagelsesrettigheder, sikring af alles mulighed for deltagelse i fælles
anliggende (republikanisme)
•  sociale rettigheder, sikring af basale livsfornødenheder (socialliberalisme,
socialdemokratisme)
•  økologiske rettigheder, sikring af tilstrækkeligt rent vand, luft etc.
15
Nyttemaximering
- kun acceptabel indenfor visse grænser
Problem: Grænser
– i rum eller i tid
Enkeltindividers
nytte,
velfærd,
lykke,
penge
Løsning 2
Løsning 1
Minimums
grænse:
liv, ære
og
velfærd
p1
p2
Personer
16
Etiske tilgange 3:
brug dømmekraften
1. Afvejning af
konsekvenser
a) Metodisk
brug af fælles
målestok
b) Uden
fælles
målestok
KONFLIKT
2. Behandles nogle individer
uretfærdigt eller berøres de
særligt voldsomt?
Problem: hvordan skal man
afveje a) konsekvenser og
b) omsorg for enkeltindivider på
en fornuftig måde?
3. Den gode dommer/
politiker/planlægger
(dyder og dømmekraft)
Afvejningen må i sidste instans foretages af
mennesker – af den rette slags som man
kan have tillid til
(Men ikke altid let at genkende dem)
17
Dyds- og dømmekraftetik
Problemer med de tidligere tilgange:
•  Afgørelser i komplekse situationer kræver afvejning af svært
sammenlignelige værdier, hensyn og principper
•  Disse afvejninger kan ikke foretages gennem en enkelt metode
– metoder skal også selv afvejes
! 
Fornuftige afvejninger mellem mange forhold kræver indsigt og
dømmekraft, der igen kræver udviklede intellektuelle og
moralske dyder:
! 
selvbeherskelse, selverkendelse, selvkritisk sans, mod, mådehold,
besindighed, retfærdighedssans, redelighed, omhyggelighed,
tolerance, gavmildhed, storsind, smag, ærlighed, humor, åbenhed,
livsglæde, visdom
18
Etiske tilgange 4:
tal jer til rette
KONFLIKT
2. Behandles nogle individer
uretfærdigt eller berøres de
særligt voldsomt?
1. Afvejning af
konsekvenser
a) Metodisk
brug af fælles
målestok
b) Uden
fælles
målestok
3. Den gode
dommer/politiker
(dyder og
dømmekraft)
Høringer, borgermøder,
cafémøder, avisdebat,
netblogs, fokusgrupper,
konsensuskonferencer,
fremtidsværksteder
Problem: Selv den bedste
planlægger kan ikke vide
alt og kende alle grunde –
og selv de stærkeste
argumenter leder ikke altid
til entydige løsninger
4. Den fair samtale
mellem alle berørte
(borgerinddragelse)
19
Diskurs- eller samtaleetik
Problem: enkeltpersoner kan ikke på egen hånd
• 
• 
• 
! 
repræsentere alle synsvinkler og kende alles behov og ønsker
kende alle argumenter og vurdere deres vægt
have indsigt i alle relevante forhold
Samtalen bør så vidt mulig foregå under
ideelle betingelser
! 
! 
! 
alle bør kunne deltage på lige betingelser: fremføre egne
synsvinkler, gøre opmærksom på egne behov og ønsker,
undgå tvang eller manipulation
alle bør lade sig overbevise af argumenter og tilstræbe
kohærens og præcision
alle bør tilstræbe konsensus (men ikke skjule konflikt)
20
Etiske tilgange 5:
benyt fair procedure
1. Afvejning af
konsekvenser
a) Metodisk
brug af fælles
målestok
KONFLIKT
2. Behandles nogle individer
uretfærdigt eller berøres de
særligt voldsomt?
b) Uden
fælles
målestok
3. Den gode
dommer/politiker
(dyder og
dømmekraft)
5. Den rimelige
procedure
- afstemning
- retssag
- marked
- lodtrækning
4. Den fair samtale
mellem alle berørte
(borgerinddragelse)
Problem: Selv den bedste samtale
ender ikke altid i enighed – og
21
samtaler forløber sjældent idealt
Procedure-teorier
Problemer med hidtidige teorier:
•  Der findes ikke én metode til afvejning af konsekvenser, som alle
kan acceptere
• 
Ikke enighed om målestokke, tidshorisont, usikkerhed, hvem der skal tælle med
•  Hensyn og rettigheder kan være kontroversielle og afgør ikke alt af sig
selv
•  Personer kan ikke være altvidende og er sjældent uden fejl
•  Samtalen fører sjældent til alment accepteret konsensus
! 
I stedet må vi acceptere de løsninger, som man når frem til
gennem anerkendte procedurer
! 
Demokratisk afstemning
! 
Aftaler efter forhandling mellem de berørte
! 
Lodtrækning
22
Væsentlige etiske teorier
! 
! 
! 
! 
! 
Konsekvensetiske teorier (bl.a. velfærdsøkonomi, CBA, LCA)
!  Find løsningen med de bedste samlede konsekvenser
Rettigheds- og omsorgsetiske teorier (bl.a. jura)
!  Find løsninger, som respekterer alle relevante individers rimelige krav
på hensyntagen
Dydsetiske teorier (den gode dommer eller politiker, bonus pater familia)
!  Find løsninger, som også andre folk med tilstrækkelig indsigt,
sensitivitet og dømmekraft ville acceptere eller anbefale
!  Hvordan udvikler jeg de dyder, der gør mig til en bedre dommer?
Diskurs- eller samtaleetiske teorier (medinddragelse af borgere)
!  Find løsninger gennem samtaler blandt alle berørte
Procedureetiske-teorier (forhandling, afstemning, lodtrækning, retssag)
!  Find løsninger gennem procedurer, som alle bør kunne acceptere
23
Tjekliste for den anvendte etiker
! 
Hvilke konsekvenser kan forventes? Hvordan opnås de bedste konsekvenser?
! 
! 
! 
Tages tilstrækkelige hensyn til alle berørte individer? Respekteres relevante
rettigheder?
! 
! 
! 
! 
Hvem er de relevante berørte? Tæller alle personer/dyr/organismer ligemæssigt?
Bliver alle berørte rimeligt og retfærdigt behandlet?
Er jeg tilstrækkelig dydig (omhyggelig, retfærdig, modig etc.) i min vurdering?
! 
Er jeg for overfladisk, for selvisk, for fej, for hurtig, for intolerant?
! 
Lader jeg mig overbevise af argumenter, eller handler jeg blot vanemæssigt?
Er alle berørtes synspunkter blevet hørt?
! 
! 
Hvilke konsekvenser skal regnes med? Konsekvenser for hvem? I hvor lang tid?
Hvem skal afveje og hvordan skal afvejes mellem forskellige slags konsekvenser?
Er alle berørte blevet inddraget, og er alles bidrag blevet taget tilstrækkeligt
alvorligt?
Træffes beslutninger gennem rimelige procedurer
! 
! 
Træffes beslutningerne på demokratisk måde? Hvad vil det helt præcis sige?
Er der skævheder indbygget i procedurerne?
24