Etik & pædagogisk argumentation Ved Jakob Kesting Oversigt • I dybden med etikken • Etikken i praksis • Argumenter Etik i samfund og individ • Etik som modefænomen - Fra børnehave til køledisk • Etik som identitetsskabende • Etik som legitimation Etik i pædagogikken • • Værdisæt fra samfund, lovgivning på området • Værdisæt i institutioner “Her i Smørfuglen har vi fokus på….” • Etiske overvejelser i forbindelse med opgaver på studiet, undersøgelser, forældresamtaler Værdisæt fra eks. Bupl eller Århus Kommune “Bupl´s folder om professionsetik” Værdier fra Bupl´s pjece om etik • • • • • • • • • Evnen til at tænke Evnen til at vise respekt for selvbestemmelse Være åben og fordomsfri Kunne begrunde og redegøre for sine valg Være bevidst om magt og indflydelse Være Loyal (overfor arbejdsgiver og lovgivning) Være ydmyg og kritisk Evnen til at stå på egen ben Være social retfærdig Etik i filosofien • Etik som en filosofisk disciplin: En undersøgelse af hvad der er det gode, eller sandheden om det gode. • “The general enquiry into what is good” G.E. Moore, Engelsk filosof Etik historisk set • Filosofien starter med naturfilosofi, dvs. undersøgelse af naturen ud fra den selv • Vender sig med Sokrates indad og undersøger menneskets liv • Beskæftiger sig med spørgsmålet: • Hvad er det gode liv? 1. Dydsetikken • • • Aristoteles er grundlæggeren af dydsetikken. • Dyd står for dygtighed. Handler om dannelse af karakteren Når vi vælger gode eller onde ting, er det arten af vor karakter, der gør udslaget (Aristotelse - Den Nichomakæiske Etik). Lykken • Det gode, som mennesket stræber efter i sig selv, er lykken. (Eudamonia) • For at opnå lykken skal mennesket opfylde sin funktion. Målet med mennesket • At opfylde sit mål vil sige at gøre det man er bestemt til. • Mennesket skal ´'menneske' godt, såvel som en fløjtespiller skal spille fløjte godt. Det gode • Det gode for msk må være at udøve fornuften godt! • Man skal danne sin karakter Den gyldne middelvej • Ved et etisk dilemma: Opstil to yderpunkter og prøv at finde midten. • • I enhver situation find den handling der er passende. Ikke for meget og ikke for lidt 2. Pligtetik • • Kant er hovedtænkeren inden for pligtetikken • Spørgsmål: Findes der noget der er godt uden forbehold? • Svar: Den gode vilje! Derfor kaldes hans etik sindelagsetik/pligtetik. Det absolut gode • En handling kan først vurderes når den er udført. Den er afhængig af andre ting og er derfor ikke god i sig selv. • Derfor skal den vurderes før, i intentionen. Kun på den måde kan den vurderes absolut Den gode vilje • Viljen og ikke handlingen kan karakteriseres som god. Intentionen er den væsentlige! • Lykke er ikke målet for fornuften. Aristoteles etik er for dyr. Lykke er defineret af Kant som opfyldelse af behov. Frihed • Frihed ligger i pålæggelse af begrænsninger, da man derved begrænser styring udefra, og i stedet selv styrer sine handlinger. • Viljen som uafhængig må bunde i dens autonomi, dvs. dens evne til at sætte egne love, • En fri vilje er en vilje der står under almengyldige love. Dette fører til at det kategoriske imperativ netop er mennesket frie valg og ikke en pligt! Frihed II • Friheden ligger i evnen til at benytte sig af sin fornuft - Kun her er man ikke en slave af den ydre verden. Kategoriske imperativ • Handl sådan, at grundsætningerne for din vilje til enhver tid også skal kunne gælde som princip for en almen lovgivning. • Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål. Dannelsesideal • Dannelse er at have modet til at betjene sig af sin egen fornuft. • At befri sig selv, gennem sin viden. Religiøs etik • "Du skal elske din næste som dig selv!" – "Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.” 3. Nytteetik • Grundlagt af Bentham, men får sit stærkeste udtryk af John Stuart Mills. • Mest mulig lykke for flest mulig mennesker. Lykke er: mindst mulig smerte og mest mulig nydelse. Men hvad er nytte så? • John Stuart Mill:“Jeg anser nytte (utilitet) for det endegyldige kriterium i alle etiske spørgsmål, men det må være nytte i videste betydning, baseret på menneskets langsigtede interesser som fremadstræbende væsen. Hvad er lykke så? • Det er for Mill ikke kun et spørgsmål om mest muligt umiddelbar tilfredsstillelse. Noget er bedre end andet. Mills laver en modstilling mellem: • Eksalterede glæder vs Den kultiverede og langsigtede glæde Kultiveret glæde • Glæder man er villig til at modstå ubehag for. • En uddannelse måske… • Man er villig til at tage en eksamen (ubehag), for at opnå glæden ved at få en uddannelse Mills selv igen • “It is quite compatible with the principle of utility to recognise the fact, that some kinds of pleasure are more desirable and more valuable than others. It would be absurd that while, in estimating all other things, quality is considered as well as quantity, the estimation of pleasures should be supposed to depend on quantity alone.” Dannelsesideal • Et dannelsesideal baseret på rangering af glæde. • Nogen glæder står kvalitativt over andre og er altså mere attråværdige end andre. • Hvordan vurderes glæderne så? Af Unge el gamle, voksne eller børn? Etik som tænkning og handling • • • Etik kræver tænkning om det at være etisk. • Allerede ved at tænke over etikken, er man etisk! En positiv konsekvens af dette tilsyneladende paradoks er, at en tænkende og reflekteret pædagog nærmest ikke kan undgå at handle etisk i sin praksis. Uden tænkning ingen etik!(Arendt og ondskabens banalitet) Etikkens mål og formål er en undersøgelse af hvad det gode er og hvordan man gør det. For at opfylde det, er man nødt til at overveje og tænke over hvad det gode er. Den etiske metode - eller “hvorfor får vi ikke bare at vide, hvad vi skal gøre?” • Etik er en tænkning om det gode. • Der er ikke to situationer, der er ens. Derfor må etikken konstant tænkes i praksis. • Det er ikke muligt at svare ja eller nej til etiske spørgsmål. Videnskab og etik • Almindelig videnskab: • En beskrivelse af kendsgerninger. I videnskaben findes kun kendsgerninger og beskrivelser af disse. • Alt, der endnu ikke er beskrevet, ligger så at sige og venter på at blive det. Pædagogisk metode & pædagogisk etik • Hvad er forholdet mellem pædagogisk metode, pædagogisk forskning og pædagogisk etik? Pædagogisk metode • Veludført hvis den opfylder standardiserede krav. • Et middel til opnåelse af et mål, der allerede på forhånd er defineret. • En metode er et middel og har som sådan altid et mål indskrevet, mere eller mindre eksplicit. Pædagogisk Etik • Veludført hvis pædagogen bedømmer enkeltsituationen og handler ud fra de givne omstændigheder. • Et eksternt defineret mål er ikke etisk vigtigere end midlet. (Mennesket kan ikke kun være et middel til noget andet). Dømmekraft og etik • Når etik nu kræver tænkning, hvad er tænkning så? • I en praksis situation er det primært dømmekraften, der er på spil. Findes der en professionel dømmekraft? • Dømmekraften som menneskelig evne fungerer på samme måde - uanset om man er hjemme eller på arbejde! • En profession har mindst to almene regelsæt: 1. En faglighed, hvor der er defineret almene regler. 2. En bestemt samfundsfunktion, hvortil der hører et alment regelsæt. To tilgange til den professionelle dømmekraft ! 1. Professionel dømmekraft består i at kunne træffe beslutninger på et forskningsbaseret vidensgrundlag. Den professionelle må tilegne sig viden om hvilke metoder og indsatser, der er etableret viden om virker, og ud fra dette træffe beslutning om, hvilken handling der er passende. 2. Den professionelle træffer beslutninger ud fra et situations- og erfaringsbaseret grundlag. Den professionelle må tilegne sig viden om den specifikke kontekst og ud fra dette træffe beslutninger om, hvilken handling der er passende. Hvad kan vi så gå ud fra? • Professionalitet indebærer et valg af handlemåde. Dette indebærer samtidig, at der vælges noget fra. • Den professionelle pædagog sikrer, at der er tale om et reelt pædagogisk valg. Professionel pædagogik • At anvende sin dømmekraft er at træffe et valg. • Det er at give sit svar på en situation - altså at give an-svar. • Ethvert valg betyder, at man må tage ansvar for, hvad man har valgt. Bestemmende dømmekraft Bestemmende dømmekraft! • En evne til at indordne det enkelte under det almene. • En evne til at bedømme hvornår et enkelttilfælde falder under en given regel. Regler i pædagogikken • Udviklingspsykologi, organisationsteori, sociologi, antropologi osv. • Dømmekraften vurderer hvilken regel/teori det enkelte kan betragtes som hørende under. Særlig pædagogisk relevans • Mennesker fødes med et dømmekrafts potentiale - en dannelsesmulighed. Reflekterende dømmekraft • Bedømmer enkelttilfældet som enkelttilfælde. • Bedømmer ikke ud fra en almen regel, men bedømmer enkelttilfældet ud fra en unik logik, der kun gælder i dette tilfælde. • Kaldes hos Kant for en smagsdom. • Er det så ikke en rent subjektiv dom? Når etik og dømmekraft mødes • Etiske handlinger er enkeltstående hændelser i verden. • En etisk handling finder sted i en situation, der (ligesom alle andre) er helt enestående (singulær). Konsekvensen ! • Ansvaret for situationen afhænger derfor fuldstændigt af den handlende. Den kan ganske enkelt ikke gøres om. • En opdragelse / en barndom / et liv er et engangsforsøg.Vi kan opdrage, og så må vi se, hvad der sker. Men samtidig… • Den enkeltstående handling kræver en universel regel, for at kunne bedømmes efterfølgende. • Derfor: Værdisæt, lovgivning osv. Etik i praksis • Praksisviden er præsenteret i pædagogen som en opøvet evne til at skelne, handle og reflektere. • En æstetisk dannelse, (dvs. en ikke teoretisk dannelse) • Den professionelle fornemmer snarere end erkender en situation. De etiske problemer ved etisk arbejde • Et etisk problem i pædagogisk praksis er altid i en eller anden form bundet til en person. • Institutionen kan have etiske retningslinier eller værdier for det pædagogiske arbejde, men disse er teoretiske abstraktioner. Konsekvens • Den enkelte pædagog kan bære på et stort ansvar (nogle gange for stort, jvf. forskning) • Hvordan får man vurderet sine handlinger, ikke ud fra om noget lykkedes, men om det var det rigtige at gøre? Etisk arbejde med etiske dilemmaer • Kræver mod til dialog. • Etablering af fora for diskussion af etiske problemstillinger/oplevede situationer. • “Arbejdet med filosofien […] er egentlig mere et arbejde med sig selv. Med ens egen opfattelse; med hvordan man ser tingene. (Og hvad man forlanger af dem.)” - Ludwig Wittgenstein (Kultur og værdi s.27) Fra praksis til personalerummet • Spørgsmål der knytter sig an til forestillingsevnen (empati). • Spørgsmål omhandlende evnen til at bedømme en handling ud fra regler der kan accepteres alment. • “Hvordan ville jeg have det med at blive behandlet sådan i den situation?” • “Ville jeg have brudt mig om at have det sådan?” Fra personalerummet og til praksis • Beslutninger træffes, som så efterfølgende skal overholdes for at sikre faglighed. • Faglighed i pædagogisk praksis er primært et regulativt ideal, der skal sikre imod vilkårlighed. Etisk faglighed • Etisk fornuft - dvs. kendskab til ubrydelige principper. • Kendskab til abstraktioner om det gode i form af pædagogiske værdier der skal overholdes. • For at disse skal have en betydning i praksis, kræves det så yderligere, at der tænkes over og med dem i praksis. Etisk refleksion • Etik forudsætter frihed, dvs. at vi kunne vælge anderledes. • At øve sig i at se andre muligheder gennem argument og dialog. • At kunne se sig selv som den anden. Dvs. have forståelse for den andens livsverden, uden at hævde at have adgang til den andens livsverden. Studieteknik - Skriftlig dokumentation • Demonstrer kendskab til grundlæggende etiske retninger, og evt. dilemmaer i disse. • Vis at I er i stand til at tænke med teorien, dvs. bruge den til analyse af en situation. • Forbind jeres praksiserfaring med teorien gennem beskrivelser. Argumentationsøvelse Eksempler på etiske dilemmaer i pædagogisk praksis: 1. En forælder ønsker ikke, at hendes barn leger med et andet barn uden voksne. Hun mener, at de laver ballade, når de er sammen. Børnene søger ofte hinanden i dagligdagen. 2. En hjemløs bruger i et behandlingstilbud får tilbudt en bolig. Hans almentilstand er ikke god, og det vil formentlig hjælpe på hans situation, hvis han får en bolig. Det er dog ikke muligt at have dyr i boligen. Brugeren har en hund og er umiddelbart ikke indstillet på at komme af med hunden. En institution fungerer som et frivilligt socialt tilbud. 3. En bruger på et bosted er meget højlydt og kontaktsøgende overfor de ansatte. Han bryder ikke nogen af de opsatte regler, men han virker generende på nogle af de andre brugere, og han bruger meget af personalets tid.