Etik og dømmekraft.key

Etik & pædagogisk
argumentation
Ved Jakob Kesting
Oversigt
• I dybden med etikken
• Etikken i praksis
• Argumenter
Etik i samfund og
individ
• Etik som modefænomen - Fra børnehave til
køledisk
• Etik som identitetsskabende
• Etik som legitimation
Etik i pædagogikken
•
•
Værdisæt fra samfund, lovgivning på området
•
Værdisæt i institutioner “Her i Smørfuglen
har vi fokus på….”
•
Etiske overvejelser i forbindelse med opgaver
på studiet, undersøgelser, forældresamtaler
Værdisæt fra eks. Bupl eller Århus Kommune
“Bupl´s folder om professionsetik”
Værdier fra Bupl´s pjece
om etik
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Evnen til at tænke
Evnen til at vise respekt for selvbestemmelse
Være åben og fordomsfri
Kunne begrunde og redegøre for sine valg
Være bevidst om magt og indflydelse
Være Loyal (overfor arbejdsgiver og lovgivning)
Være ydmyg og kritisk
Evnen til at stå på egen ben
Være social retfærdig
Etik i filosofien
• Etik som en filosofisk disciplin: En
undersøgelse af hvad der er det gode, eller
sandheden om det gode. • “The general enquiry into what is good”
G.E. Moore, Engelsk filosof
Etik historisk set
•
Filosofien starter med naturfilosofi, dvs.
undersøgelse af naturen ud fra den selv
•
Vender sig med Sokrates indad og undersøger
menneskets liv •
Beskæftiger sig med spørgsmålet: •
Hvad er det gode liv?
1. Dydsetikken
•
•
•
Aristoteles er grundlæggeren af dydsetikken.
•
Dyd står for dygtighed.
Handler om dannelse af karakteren
Når vi vælger gode eller onde ting, er det arten af vor
karakter, der gør udslaget (Aristotelse - Den
Nichomakæiske Etik).
Lykken
• Det gode, som mennesket stræber efter i
sig selv, er lykken. (Eudamonia)
• For at opnå lykken skal mennesket opfylde
sin funktion.
Målet med mennesket
• At opfylde sit mål vil sige at gøre det man
er bestemt til. • Mennesket skal ´'menneske' godt, såvel som
en fløjtespiller skal spille fløjte godt.
Det gode
• Det gode for msk må være at udøve
fornuften godt!
• Man skal danne sin karakter
Den gyldne middelvej
•
Ved et etisk dilemma: Opstil to yderpunkter og prøv at
finde midten.
•
•
I enhver situation find den handling der er passende.
Ikke for meget og ikke for lidt
2. Pligtetik
•
•
Kant er hovedtænkeren inden for pligtetikken
•
Spørgsmål: Findes der noget der er godt uden
forbehold? •
Svar: Den gode vilje! Derfor kaldes hans etik sindelagsetik/pligtetik.
Det absolut gode
• En handling kan først vurderes når den er
udført. Den er afhængig af andre ting og er
derfor ikke god i sig selv. • Derfor skal den vurderes før, i intentionen.
Kun på den måde kan den vurderes absolut
Den gode vilje
•
Viljen og ikke handlingen kan karakteriseres som god.
Intentionen er den væsentlige!
•
Lykke er ikke målet for fornuften. Aristoteles etik er for
dyr. Lykke er defineret af Kant som opfyldelse af behov.
Frihed
•
Frihed ligger i pålæggelse af begrænsninger, da man
derved begrænser styring udefra, og i stedet selv
styrer sine handlinger.
•
Viljen som uafhængig må bunde i dens autonomi, dvs.
dens evne til at sætte egne love, •
En fri vilje er en vilje der står under almengyldige love.
Dette fører til at det kategoriske imperativ netop er
mennesket frie valg og ikke en pligt!
Frihed II
• Friheden ligger i evnen til at benytte sig af
sin fornuft - Kun her er man ikke en slave af
den ydre verden.
Kategoriske imperativ
• Handl sådan, at grundsætningerne for din
vilje til enhver tid også skal kunne gælde
som princip for en almen lovgivning.
• Handl, således at menneskeheden i din egen
person såvel som i enhver anden person
aldrig kun behandles som middel, men altid
tillige som mål.
Dannelsesideal
• Dannelse er at have modet til at betjene sig
af sin egen fornuft.
• At befri sig selv, gennem sin viden.
Religiøs etik
• "Du skal elske din næste som dig selv!" –
"Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer,
sådan skal I gøre mod dem.”
3. Nytteetik
• Grundlagt af Bentham, men får sit stærkeste
udtryk af John Stuart Mills.
• Mest mulig lykke for flest mulig mennesker.
Lykke er: mindst mulig smerte og mest
mulig nydelse.
Men hvad er nytte så?
• John Stuart Mill:“Jeg anser nytte (utilitet)
for det endegyldige kriterium i alle etiske
spørgsmål, men det må være nytte i videste
betydning, baseret på menneskets
langsigtede interesser som
fremadstræbende væsen.
Hvad er lykke så?
• Det er for Mill ikke kun et spørgsmål om
mest muligt umiddelbar tilfredsstillelse.
Noget er bedre end andet. Mills laver en
modstilling mellem: • Eksalterede glæder vs Den kultiverede og
langsigtede glæde
Kultiveret glæde
• Glæder man er villig til at modstå ubehag
for.
• En uddannelse måske… • Man er villig til at tage en eksamen
(ubehag), for at opnå glæden ved at få en
uddannelse
Mills selv igen
• “It is quite compatible with the principle of
utility to recognise the fact, that some kinds
of pleasure are more desirable and more
valuable than others. It would be absurd
that while, in estimating all other things,
quality is considered as well as quantity, the
estimation of pleasures should be supposed
to depend on quantity alone.”
Dannelsesideal
• Et dannelsesideal baseret på rangering af
glæde. • Nogen glæder står kvalitativt over andre og
er altså mere attråværdige end andre. • Hvordan vurderes glæderne så? Af Unge el
gamle, voksne eller børn?
Etik som tænkning og
handling
•
•
•
Etik kræver tænkning om det at være etisk. •
Allerede ved at tænke over etikken, er man etisk! En positiv
konsekvens af dette tilsyneladende paradoks er, at en tænkende
og reflekteret pædagog nærmest ikke kan undgå at handle etisk
i sin praksis.
Uden tænkning ingen etik!(Arendt og ondskabens banalitet)
Etikkens mål og formål er en undersøgelse af hvad det gode er
og hvordan man gør det. For at opfylde det, er man nødt til at
overveje og tænke over hvad det gode er. Den etiske metode
- eller “hvorfor får vi ikke bare at vide,
hvad vi skal gøre?”
• Etik er en tænkning om det gode. • Der er ikke to situationer, der er ens.
Derfor må etikken konstant tænkes i
praksis.
• Det er ikke muligt at svare ja eller
nej til etiske spørgsmål.
Videnskab og etik
•
Almindelig videnskab: •
En beskrivelse af kendsgerninger. I videnskaben
findes kun kendsgerninger og beskrivelser af disse. •
Alt, der endnu ikke er beskrevet, ligger så at sige
og venter på at blive det.
Pædagogisk metode &
pædagogisk etik
• Hvad er forholdet mellem pædagogisk
metode, pædagogisk forskning og
pædagogisk etik?
Pædagogisk metode
• Veludført hvis den opfylder standardiserede
krav. • Et middel til opnåelse af et mål, der allerede
på forhånd er defineret. • En metode er et middel og har som sådan
altid et mål indskrevet, mere eller mindre
eksplicit.
Pædagogisk Etik
• Veludført hvis pædagogen bedømmer
enkeltsituationen og handler ud fra de givne
omstændigheder.
• Et eksternt defineret mål er ikke etisk
vigtigere end midlet. (Mennesket kan ikke
kun være et middel til noget andet).
Dømmekraft og etik
• Når etik nu kræver tænkning, hvad er
tænkning så?
• I en praksis situation er det primært
dømmekraften, der er på spil.
Findes der en professionel
dømmekraft?
•
Dømmekraften som menneskelig evne fungerer på
samme måde - uanset om man er hjemme eller på
arbejde!
•
En profession har mindst to almene regelsæt: 1. En faglighed, hvor der er defineret almene regler.
2. En bestemt samfundsfunktion, hvortil der hører et alment
regelsæt.
To tilgange til den professionelle
dømmekraft
!
1.
Professionel dømmekraft består i at kunne træffe beslutninger på
et forskningsbaseret vidensgrundlag. Den professionelle må tilegne
sig viden om hvilke metoder og indsatser, der er etableret viden
om virker, og ud fra dette træffe beslutning om, hvilken handling
der er passende.
2.
Den professionelle træffer beslutninger ud fra et situations- og
erfaringsbaseret grundlag. Den professionelle må tilegne sig viden
om den specifikke kontekst og ud fra dette træffe beslutninger om,
hvilken handling der er passende.
Hvad kan vi så gå ud fra?
• Professionalitet indebærer et valg af
handlemåde. Dette indebærer samtidig, at
der vælges noget fra. • Den professionelle pædagog sikrer, at der
er tale om et reelt pædagogisk valg.
Professionel pædagogik
• At anvende sin dømmekraft er at træffe et
valg. • Det er at give sit svar på en situation - altså
at give an-svar. • Ethvert valg betyder, at man må tage ansvar
for, hvad man har valgt.
Bestemmende
dømmekraft
Bestemmende dømmekraft!
• En evne til at indordne det enkelte under
det almene. • En evne til at bedømme hvornår et
enkelttilfælde falder under en given regel.
Regler i pædagogikken
• Udviklingspsykologi, organisationsteori,
sociologi, antropologi osv. • Dømmekraften vurderer hvilken regel/teori
det enkelte kan betragtes som hørende
under.
Særlig pædagogisk
relevans
• Mennesker fødes med et dømmekrafts
potentiale - en dannelsesmulighed.
Reflekterende
dømmekraft
• Bedømmer enkelttilfældet som
enkelttilfælde. • Bedømmer ikke ud fra en almen regel, men
bedømmer enkelttilfældet ud fra en unik
logik, der kun gælder i dette tilfælde. • Kaldes hos Kant for en smagsdom. • Er det så ikke en rent subjektiv dom?
Når etik og
dømmekraft mødes
• Etiske handlinger er enkeltstående
hændelser i verden. • En etisk handling finder sted i en situation,
der (ligesom alle andre) er helt enestående
(singulær).
Konsekvensen !
• Ansvaret for situationen afhænger derfor
fuldstændigt af den handlende. Den kan
ganske enkelt ikke gøres om.
• En opdragelse / en barndom / et liv er et
engangsforsøg.Vi kan opdrage, og så må vi
se, hvad der sker.
Men samtidig…
• Den enkeltstående handling kræver en
universel regel, for at kunne bedømmes
efterfølgende.
• Derfor: Værdisæt, lovgivning osv.
Etik i praksis
• Praksisviden er præsenteret i pædagogen
som en opøvet evne til at skelne, handle og
reflektere. • En æstetisk dannelse, (dvs. en ikke teoretisk
dannelse) • Den professionelle fornemmer snarere end
erkender en situation.
De etiske problemer ved
etisk arbejde
• Et etisk problem i pædagogisk praksis er
altid i en eller anden form bundet til en
person. • Institutionen kan have etiske retningslinier
eller værdier for det pædagogiske arbejde,
men disse er teoretiske abstraktioner.
Konsekvens
• Den enkelte pædagog kan bære på et stort
ansvar (nogle gange for stort, jvf. forskning)
• Hvordan får man vurderet sine handlinger,
ikke ud fra om noget lykkedes, men om det
var det rigtige at gøre?
Etisk arbejde med
etiske dilemmaer
• Kræver mod til dialog.
• Etablering af fora for diskussion af etiske
problemstillinger/oplevede situationer.
•
“Arbejdet med filosofien […] er egentlig mere et arbejde med sig selv.
Med ens egen opfattelse; med hvordan man ser tingene. (Og hvad man
forlanger af dem.)” - Ludwig Wittgenstein (Kultur og værdi s.27)
Fra praksis til
personalerummet
• Spørgsmål der knytter sig an til
forestillingsevnen (empati). • Spørgsmål omhandlende evnen til at
bedømme en handling ud fra regler der kan
accepteres alment.
• “Hvordan ville jeg have det med at blive
behandlet sådan i den situation?”
• “Ville jeg have brudt mig om at have det
sådan?”
Fra personalerummet og
til praksis
• Beslutninger træffes, som så efterfølgende
skal overholdes for at sikre faglighed. • Faglighed i pædagogisk praksis er primært
et regulativt ideal, der skal sikre imod
vilkårlighed.
Etisk faglighed
• Etisk fornuft - dvs. kendskab til ubrydelige
principper.
• Kendskab til abstraktioner om det gode i
form af pædagogiske værdier der skal
overholdes. • For at disse skal have en betydning i praksis,
kræves det så yderligere, at der tænkes
over og med dem i praksis.
Etisk refleksion
•
Etik forudsætter frihed, dvs. at vi kunne vælge
anderledes. •
At øve sig i at se andre muligheder gennem argument
og dialog.
•
At kunne se sig selv som den anden. Dvs. have
forståelse for den andens livsverden, uden at hævde at
have adgang til den andens livsverden.
Studieteknik - Skriftlig
dokumentation
• Demonstrer kendskab til grundlæggende
etiske retninger, og evt. dilemmaer i disse.
• Vis at I er i stand til at tænke med teorien,
dvs. bruge den til analyse af en situation.
• Forbind jeres praksiserfaring med teorien
gennem beskrivelser.
Argumentationsøvelse
Eksempler på etiske dilemmaer i pædagogisk praksis:
1. En forælder ønsker ikke, at hendes barn leger med et andet barn uden voksne.
Hun mener, at de laver ballade, når de er sammen. Børnene søger ofte hinanden
i dagligdagen.
2. En hjemløs bruger i et behandlingstilbud får tilbudt en bolig. Hans almentilstand
er ikke god, og det vil formentlig hjælpe på hans situation, hvis han får en bolig.
Det er dog ikke muligt at have dyr i boligen. Brugeren har en hund og er
umiddelbart ikke indstillet på at komme af med hunden. En institution fungerer
som et frivilligt socialt tilbud. 3. En bruger på et bosted er meget højlydt og kontaktsøgende overfor de ansatte.
Han bryder ikke nogen af de opsatte regler, men han virker generende på nogle
af de andre brugere, og han bruger meget af personalets tid.