Hjertetræning - Birgitte Hansen

Hjertetræning
Sådån holder du dit hjerte åbent
Birgitte Hånsen
Copyright © 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved
1
Indledning
Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at lukke
hjertet og gå i forsvarsposition. Vi skyder med skarpt for at beskytte det
sårbare hjerte. Sådan starter alle konflikter og skænderier. Når vi skyder
med skarpt fra det sted, hvor vi føler os sårede, eskalerer situationen. Før
vi ser os om, er det blevet slemt med slemt på. Det lille selv kæmper en
brav kamp for at beskytte vores hjerte, og det kan gå hånd i hånd med
offerrollen og drama-tendenserne. Når bølgerne har lagt sig lidt, venter en
ubehagelig oprydning, hvor vi forsøger at genoprette kontakten til det
menneske, der triggede os i første omgang, og som vi har trukket os væk
fra.
Ofte følger følelser af skam og skyld. Eller vi bliver ved med at føle os
sårede og forurettede. De følelser sætter vi ind på kontoen, og næste gang
en konklift er under optrapning, trækker vi dem frem igen.
For at kunne navigere i stormvejret, lukker vi vores hjerte. Vi gør det hårdt
og pansret, for vi ved godt dybest inde, at et hjerte er en sårbar størrelse.
Så meget mere end en muskel, der pumper blod rundt i kroppen. Med et
pansret hjerte tror vi, at vi er mere i sikkerhed for at blive såret af dem vi
elsker. For det er dem – dem vi elsker – der for alvor besidder kraften til at
ramme det sårbare hjerte.
Så vi lægger lag på lag af beskyttelse om hjertet. Så snart der er den
mindste antydning af en situation, vi genkender som sårende farer vi i
forsvarsposition. Ofte skyder vi med skarpt for en sikkerheds skyld. Vi vil
hellere skyde selv end at blive ramt.
Vi tror, at det sårbare hjerte bliver beskyttet, når vi lukker det. Men
beskyttelsen virker kun kortvarigt. Endnu værre er det, at et lukket hjerte
også har lukket for kærligheden. Den kan ikke flyde fra et lukket hjerte, og
den kan heller ikke komme ind. I forsøget på at beskytte os selv får vi
malet os op i et hjørne, hvor der er lagt låg på store mængder følelser. Når
vi lukker for kærligheden, kapper vi også toppen af glæden og
begejstringen for livet. Vi indretter os i et gråligt mellemområde, hvor der
2
er langt mellem højdepunkterne. Mellemfornøjelse, skuffelse og bitterhed
over livet vokser her. Det bliver meget lettere at få øje på alt det, der er
forkert, end alt det, der er fantastisk. Det er også meget nemmere at få
øje på det, de andre gør forkert end vores egen andel.
Det åbne hjerte
Du kan træne dit hjerte til at være åbent, også når en del af dig skriger på
at smække det i. Det kræver mod, at stå ved det sårbare hjerte, og at tale
fra det uden at angribe. Der er også en enormt styrke i at turde vise sin
sårbarhed, og være med de svære følelser, uden at gøre dig selv eller
andre forkerte.
Det lyder enkelt, og det er det sådan set også. Alligevel kan det være
meget vanskeligt at praktisere, for det er dybt indgroet i os, at vi skal
forsvare os, når vi føler os angrebet.
Det kræver nye tanke- og handlemønstre, og det kan tage noget tid at få
dem ind under huden. Du kan træne dig selv og dit hjerte til at holde sig
åbent. Som al anden træning kræver det noget tid, noget vedholdenhed
og en stor portion kærlighed til dig selv. Især de gange, hvor du falder
tilbage til de velkendte strategier med at lukke hjertet.
Når vi tør stå med et åbent, sårbart hjerte og kommunikere ud fra det,
bliver vi mødt på en ny måde. En mere kærlig måde.
Det kan også være, at omgivelserne skal bruge lidt tid på at vænne sig til
din nye strategi. De skal også trænes.
Måske oplever du, at du ikke bliver mødt med et åbent hjerte, når du
åbner dit, selvom du har givet det noget tid. Så skal du måske overveje,
hvem du deler din tid og dit hjerte med.
3
Skru op for farverne
Det er min personlige erfaring, at livet bliver meget rigere og mere
meningsfyldt, når jeg holder mit hjerte åbent. Jeg ved, at der også er en
enorm styrke i at leve mere og mere fra det Store Selv fordi det giver mig
”storhedsbriller” på, som jeg kan se verden og andre mennesker igennem.
Det Store Selv er fyldt med fred, tålmodighed, overbærenhed, forståelse
og glæde. Det er også fyldt med kærlighed. En kærlighed til mig selv, som
sikrer, at jeg kan give til verden på en balanceret måde, hvor jeg ikke selv
ender med at være tappet og udbrændt.
Kan du huske sidst du var forelsket? Den fantastiske tid hvor farverne er
stærkere og klarere. Hvor musikken lyder bedre. Hvor du møder
udfordringer med et skuldertræk. Hvor du bobler over af glæde og
begejstring for din elskede og livet i sig selv. At leve med et åbnet hjerte
svarer til at være småforelsket hele tiden. Livet bliver lettere og sjovere
når du healer smerten. Du tiltrækker mennesker, som bringer mere glæde
ind i dit liv. Du mærker følelserne stærkere. Du skruer op for farverne.
Du bliver meget bedre til at rumme de svære følelser. De er der nemlig
også, og det skal de blive ved med at være. At leve med et åbent hjerte
handler ikke om at være påtaget positiv hele tiden. Det handler om at
turde være med de følelser der er, og rumme dem uden nødvendigvis at
handle på dem i affekt for at fjerne smerten.
Et åbent hjerte er stadig sårbart. Og det besidder også en enorm styrke og
kraft, som kan give dig et liv med langt mere mening og flow. Når du tør
leve med et åbent hjerte, kan du forbinde dig til andre mennesker på et
dybere plan og lukke kærligheden ind i alle dens former. Jeg tror, at det er
et dybt menneskeligt behov at forbinde os til andre på hjerteplanet, og at
det er den forbindelse vi alle sammen higer efter, længes efter og drages
imod.
4
Min intention
Min intention med denne e-bog er at præsentere mine genveje og øvelser
på en enkel og overskuelig måde. En måde som er til at implementere i dit
liv fra i dag. Der er ikke tale om raketvidenskab eller indviklede teorier.
Det er faktisk ret enkelt. Udfordringen er at ændre handlemønstrene og
begynde at gøre noget nyt.
Jeg har selv arbejdet intenst med min egen udvikling. Især de sidste par år
har gjort en kæmpe forskel. Jeg begyndte for alvor at rykke, da jeg
besluttede mig for, at jeg ville ændre indgroede mønstre.
På min vej har jeg haft mange hjælpere. Terapeuter, makkere, bøger,
audios, mentorer og lærere, der selv har gået vejen. For mig har det været
afgørende at lære af nogen, der ikke blot kender deres stof teoretisk, men
som kender det helt ind i deres rygrad, fordi de selv har transformeret
problemer og ulykkelighed til løsninger og overskud. Det giver mening for
mig, og det er den måde jeg selv arbejder på nu.
Du får en Mentor, der selv har gået vejen, og som stadig er i gang. For vi
bliver aldrig færdige med vores livstema. Det er ikke mit mål, at blive helt
perfekt og ophøjet. Jeg lærer hele tiden nye dimensioner af selvkærlighed
og hjertetræning, og det er helt som det skal være. For kun sådan, bliver
jeg ved med at kunne lære fra mig.
Jo længere vi kommer i vores udvikling, jo mere kan vi se udfordringerne
som invitationer til vækst. Som gaver vi kan lære af. Og så giver det hele
mening på et meget dybere plan. Så er der ingen fejl. Så er der bare
feedback og nye muligheder for at slippe endnu mere tung bagage. Derfra
bliver vejen lettere og lettere.
Et af det trick jeg selv har benyttet mig af er, at høre og læse tingene igen
og igen. At ændre tankemønstre er nemlig lidt som at vende en
supertanker. Det tager noget tid. Men hvis vi hele tiden drejer på roret, så
ændrer kursen sig også lidt efter lidt, og pludselig er vi et helt andet sted.
5
Det er min intention med denne e-bog, at du kan vende tilbage til den, og
læse den igen og igen. Hver gang du læser den, vil du få nye erkendelser
og indsigter. Det sker helt af sig selv, fordi du er et nyt sted.
Indhold
I bogen skal vi se på årsagerne til, at vi lukker hjertet og begynder at skyde
med skarpt. Det er vigtigt at forstå årsagerne, fordi bevidstheden om disse
gør det meget nemmere at forstå sig selv. Den forståelse gør det lettere at
ændre de gamle mønstre. Den dæmmer også op for selvkritikken, som er
en oplagt strategi, når man igen er faldet i gamle mønstre, som man havde
planlagt at være færdig med.
Bogen består af 5 kapitler
1.
2.
3.
4.
5.
De store følelser
Offerrollen og dramatendenserne
Det lille selv og det Store Selv
Sådan løfter du din vibration
Hjertetræning i praksis
Undervejs får du refleksionsøvelser, der hjælper dig til bevidsthed om,
hvor du selv står i forhold til kapitlets emne. Du får også 12 konkrete
genveje og øvelser, som du kan implementere direkte i dit liv.
Som sagt er der ikke tale om raketvidenskab, og måske er det på sin plads
at komme med en lille advarsel; mine genveje og træningsmetoder kan
lyde banale, så banale at man nemt kan komme til at annullere dem.
Det afgørende er, om du begynder at ændre dine tanke og
handlemønstre. Gør du det, er træningsmetoderne virkelig effektive. Men
det er dig, der skal ”lave øvelserne”.