I krig for fred - Roskilde Baptistkirke
øje:blik januar/februar 2012 - glimt fra Baptistkirken i Roskilde I krig for fred Hvad er en Baptist? En baptist er først og fremmest en kristen, en person som tror på Gud og forsøger at erfare mere om Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn, som døde for alles synd, men genopstod og lever i dag. Kan og skal man bede for soldater i krig? Som mor til en udsendt soldat, betød det meget for mig, at jeg hver dag kunne lægge min søn i Guds hænder og bede for hans og hans kammeraters liv og helbred. Samtidig var det svært at bede om, at andre i kirken ville tage ham med i deres forbøn, for nu drog han jo i en fredsskabende mission og det indebar, at han skulle bære våben og ville komme i situationer, hvor det skulle bruges mod andre mennesker. Og uanset de menneskers moral og holdninger til andre mennesker, så er de jo også en del af Guds skaberværk. Baptistkirken i Danmark er Danmarks Lige et øje:blik første frikirke. Den består af 50 menigheder fordelt over hele landet og har ca. 5260 medlemmer. Baptistkirken praktiserer alene bekendelsesdåb (ikke barnedåb) og er meget aktiv i samarbejdet med andre kristne kirker. Baptistkirken i Danmark er involveret i internationalt hjælpearbejde i den tredje verden. I Roskilde Baptistkirke er der ca. 270 medlemmer. Der er i ugens løb mange aktiviteter i kirkecentret for både børn, unge, familier og ældre. Alle er velkomne til at besøge menigheden gennem disse aktiviteter. Derfor betød det uendelig meget for mig, at der blev bedt for Morten inden han rejste ud, og at folk spurgte til ham og fortalte, at de bad for ham. I folkekirken var der for nogle år siden en diskussion om, hvorvidt man kunne og skulle bede for soldaterne og på et bispemøde i Nyborg, i april 2009, vedtog biskopperne at udsende et forslag til, hvordan præster kan inddrage udsendte soldater og deres pårørende i kirkebønnen ved søndagens højmesse. Præsten kan vælge at inddrage teksten i den bøn, som også indeholder bønnen for Dronningen og anden øvrighed. Det er frivilligt for præsterne, om de vil bruge den, og de kan også frit ændre ordlyden. Forslaget blev til i et samarbejde mellem de tre værnsprovster og Københavns Stifts biskop, Erik Norman Svendsen. Bønnen lyder således: Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed. Vær hos vore væbnede styrker og alle, der gør tjeneste for fred og retfærdighed i verden. Hjælp og styrk dem i deres gerning. Vær hos deres kære, som må bære bekymringens byrde og hos dem, der har mistet og som bærer sorg og savn. Anne Dorthe Johannsen Daglig ledelse: Præst Claus Bækgaard 46 37 24 49 [email protected] Menighedsrådsformand Jan Johannsen 46 38 49 50 [email protected] Menighedsrådsnæstformand Ulla Kusk 46 78 68 08 [email protected] 2 www.baptistkirke.dk Redaktion: Gitte Prøhl (ansvarsh.) 46 35 78 02 [email protected] Indlæg til redaktionen: Martin Dahl [email protected] Eftertryk tilladt, efter aftale med ansv. Layout og sats: Anne Dorthe Johannsen Martin Dahl Tryk: Eget tryk Mrk: Bladet ”øje:blik” Vindingevej 32 4000 Roskilde Deadline: Næste deadline er 25. januar 2012 Privat annonce: 100,- kr. på giro 6 01 31 47 mærket Privat annonce Oplag: 500 eksemplarer Kirkens sekretær: Jane Daugaard [email protected] Foto: Simon Skårhøj Træffes på tlf: 22 88 44 58 uddannelsen hører også, at man som soldat skal skrive afskedsbreve til sine pårørende, i tilfælde af, at man ikke kommer hjem igen. Der skal også skrives testamente og tages stilling til, hvordan man vil begraves. ”Det virkede Af Gitte Prøhl helt surrealistisk, da vi sad og snakkede det hele igennem om, hvordan han ønskede hans begravelse skulle Den 27. januar 2011 tog Anne Dorthe og Jan Johannsen foregå”, siger Anne Dorthe og Jan fortsætter: afsked med deres ældste søn, Morten, i Tune lufthavn ”det satte også nogle tanker i gang hos os, hvor meget for at sende ham til Afghanistan som soldat. vi selv er afklaret omkring det hele, for ingen ved, hvor- Afskeden var personlig. Der var kun de pårørende tilste- når vi skal dø.” de. ”Vi kunne få lov til at følge ham næsten hele vejen og se ham stige ombord på flyet. Det var en god måde, Mens Morten var i Afghanistan blev der næsten hele tiden selvom det var hårdt”, siger Anne Dorthe og fortsætter; tjekket nyheder i familien Johannsens hjem. ”Som pårø- ”jeg havde en klump i halsen og kæmpede med tårerne. rende kan man på computeren gå ind på soldaterportalen For Mortens skyld ville jeg ikke græde, for han skulle eller HOKS (hærens operative kommando) hjemmeside ikke bekymre sig. Jeg var også stolt af min søn. Jeg var for at tjekke nyheder fra Afghanistan, på den måde fik vi stolt over, at han havde taget en beslutning om at ville nyhederne, før de kom i medierne”, siger Jan. ”I begyn- ud og gøre en indsats og hjælpe. Jeg var stolt over at delsen gik vi rundt med en uro og klump i maven, men se, at det han det gik over, for havde man trænet målrettet kan ikke til, holde til at leve såvel fysisk som i angst hele ti- mentalt, de for- den”, siger Anne gående 9 må- Dorthe. neder nu skulle vi fulgte intenst prøves af. Han med i, hvad der var parat og vi foregik derovre. måtte lade ham Hvis gå.” en ”Men telefonen sen aften pludselig rin- Efter tre måne- gede eller, hvis ders værnepligt der uventet blev blev Morten li- ringet på døren gesom alle an- sad dre værneplig- uden på tøjet og tige stillet over vi frygtede det for et valg, om værste. Vi var han nok ville lade sig uddanne til nerverne lidt mere anspændte, end soldatertjene- man umiddel- ste i Afghanistan, eller om han ville afslutte værneplig- bart skulle tro”, tilføjer Anne Dorthe og fortsætter: ”en- ten på normal vis. Hvis man skal ud som soldat er det kelte gange vågnede jeg op midt op natten, hvor min vigtigt med familiens opbakning, for det er den bedste første tanke var Morten. Jeg følte, jeg skulle bede til Gud støtte, man kan have. Inden Morten besluttede sig for, for ham. Bagefter kunne jeg lægge mig til at sove igen. hvad han ville, havde han mange samtaler med Anne De gange det skete, havde han været i svære situationer Dorthe og Jan. ”Vi snakkede mange ting igennem og og bla. under beskydning.” meget om det etiske aspekt ved opgaven - det at man ”Mens Morten var afsted, blev der i Holstebro, hvor han evt. skulle kunne tage livet af en anden person. Men han var udsendt fra, arrangeret pårørendedage. Der blev der fik vores opbakning og støtte”, siger Jan. taget hånd om os og vi mødte andre pårørende. Vi fik nyheder, undervisning og der blev vist film fra området ”De 9 måneder, hvor Morten var under uddannelse og i Afghanistan, hvor de var. Det var rigtig godt og meget træning til sin tjeneste, var også en slags forberedelses- betænktsomt,” konstaterer Jan. tid for os som familie”, siger Anne Dorthe. Som en del af Fortsættes side 7 www.baptistkirke.dk 3 ind:tryk Vores søn har været dansk soldat i Afghanistan ind:tryk Soldat i Afghanistan Interview med Morten Johannsen, soldat i Afghanistan fra januar til august 2011 Det var rigtig svært at tage afsted første gang. Ikke mindst at skulle sige farvel til familie, venner og bekendte, men det bliver nok heller aldrig let at sige farvel, for så at drage i krig. Det var måske ikke nemmere at tage derned igen efter min tre ugers orlov i april, men af Gitte Prøhl nu vidste jeg, hvad jeg skulle tilbage til. Hvad fik dig til at beslutte dig for at tage til Afghanistan? Kan man forberede sig fuldt ud til det man ser og Min beslutning om at drage i krig i Afghanistan tog jeg oplever derovre? under min værnepligt. Jeg kunne lide den fysiske og Hmm, nej det kan man ikke... Nogle personer kan må- psykiske hårde arbejdsform, som jeg fik prøvet som værnepligtig på Antvorskov kaserne i Slagelse. Her besluttede jeg, at jeg ville prøve mere, jeg ville prøve at være ”rigtig’” soldat. Herfra var der ikke så mange veje at gå, Kosovo var ikke en mulighed, det var Libanon heller ikke - da man ikke uddannede nye folk til de opgaver. Den eneste vej jeg kunne gå, hvis jeg ville udsendes, var Afghanistan. Det var egentlig også det, jeg ville, for noget af det, der også drev mig var spændingen, der følger med som kampsoldat. Var det svært at tage af sted første gang? Gennem uddannelsen, 3 måneders værnepligt og 9 måneders Reaktions Styrke Uddannelse, havde jeg gjort mig en masse forestillinger om, hvordan det ville være dernede og hvordan det ville gå mig. Men det er klart, at jo tættere på udsendelsesdatoen jeg kom, des mere tænkte jeg over faren ved at tage afsted, men havde også en spændt følelse - nu havde vi trænet så meget til det, så nu skulle vi endelig derned og rent faktisk prøve det af! Morten i fuld uniform ske håndtere en presset situation bedre end andre. Jeg kan da huske, hvordan jeg under klargøring til en patrulje kunne gøre alt 100 procent klar, få styr på ruten, på fjenden - hvad forventer vi han gør, og vi kunne endda til tider få forskellige advarselstegn før taleban skød på os - og alligevel var jeg aldrig helt forberedt på det når kuglerne endelig fløj over hovedet på mig. Blev du så overrasket da du kom derned? Afghanistan er meget langt væk fra Danmark, dette gælder også Afghansk kultur. Vi havde fået en masse indtryk herhjemme, fået undervisning i deres kultur, en lille smule sproglære og historier fra forrige hold. Så vi havde da en ide om, hvordan det var, før vi stod der, så overrasket vil jeg ikke sige jeg blev. Landet er egentlig utrolig smukt, selvom der På patrulje 4 www.baptistkirke.dk er meget ørken og så lige en én kilometer bred zone Prøv at beskrive en almindelig hverdag afgrøder, heriblandt en hel del opiumsvalmuer. Jeg hu- En normal dag for os konstabler dernede gik med at sid- sker tilbage på nogle smukke solopgange over ørkenen de på vagt i sangartårnet (et vagttårn). I perioder havde med bjergene i baggrunden – der er nogle helt specielle vi rigtig mange vagttjenester og det kunne variere fra farver i landskabet. Jeg husker også masser af sand og 3 timer til 3 gange 3-timers vagt på 24 timer. Få gange støv. Det var dejligt at komme hjem og kunne spise var jeg uheldig og fik i alt 12 timers vagt på et døgn. Ellers var der hverdagens små opgaver som oprydning, madlavning, vedligeholdelse både af materiel/våben og én selv, vi havde også rimelig gode muligheder for at træne. Derudover gik vi også patruljer i Green Zone som omslutter 2½ af de 4 lejre vi boede i. Her var det vores opgave at vise tilstedeværelse overfor de lokale, snakke med dem om financering til projekter som brønde til landsbyer, skoler og så videre. Så var der selvfølgelig også kamppatruljerne, hvor vores mål var at få taleban til at engagere os (angribe os), og så nedkæmpe dem. Det er taleban, der skal skyde først – vi måtte ikke bare angribe dem. Morten på vagt i sangartårnet uden først at skulle fjerne sand fra gryder og tallerkner. Og så var der varmt! Nu kan jeg rigtig godt lide varmt vejr, men der er da udfordringer i at gå patrulje med fuld uniform, støvler, knæbeskyttere, fragmentationsvest på ca. 6 kg, og en ca. 40 kg oppakning i form af bælte med udstyr og patroner, rygsæk med mere udstyr og 7 liter vand til en fire timers patrulje, hjelm og ikke mindst et letmaskingevær på 13 kg i armene i 50 graders varme - i skyggen. Udsigt fra vagttårnet Hvordan påvirkede det dig, da en soldat blev dræbt og andre blev sårede? En tidlig morgen hørte vi en eksplosion som så ofte før. Indenfor 5 minutter blev der råbt fra sangartårnet, at en anden deling fra vort kompagni havde en dræbt. På sådan et tidspunkt løber tankerne gennem hovedet. Hvem er det? Hvordan er det sket? Er der andre sårede? Hvad skal vi gøre nu? Herefter må man bare bearbejde og acceptere, at sådan en hændelse finder sted. Inden vi rejser derned ved vi jo godt, at det kan ske. På den anden sidste patrulje vi skulle gå, blev vi pludselig beskudt af taleban. Alting gik pludselig stærkt. Under et ophold i skudvekslingen meldte vi rundt over radioen til hinanden om alle var OK. Vi fik nu at vide, at 2 var sårede men stabile. I denne situation handlede det om at sikre området, så vi kunne få en helikopter ind og få Et udsnit af lejren med toiletskure og sovetelte Fortsættes side 7 www.baptistkirke.dk 5 ind:tryk med grønt område (Green Zone), hvor de lokale dyrker ind:sigt Feltpræst i Afghanistan Men en typisk dag i lejren, kunne være at stå op kl. 0630 for at være lidt i god tid i bade- og toiletcontainere og spise morgenmad i ”cookhouse”(spiseteltet) inden hovedparten af de 4000 andre, man deler teltet med, stiller Af Frank Bjørn Christensen sig i kø for at udsøge sig lækkerierne i morgenmåltidet. Man spiser godt og varieret, selv om mange danskere i Egentlig er jeg orlogspræst, det vil sige præst i Søvær- længden begynder at spejde forgæves efter danske spe- net, men da Hæren pludseligt manglede en præst, blev cialiteter som rugbrød og müsli. Det gælder i øvrigt også jeg udlånt i fire måneder til tjeneste i lejren Camp Bas- de andre måltider, hvor der altid er 2-3 hovedretter i tion i Helmand provinsen i Afghanistan med få måneders rigelige mængder afstemt efter de mange nationalite- varsel. Perioden var januar 2010 til maj 2010. Hvordan ter og trosretninger, der spiser sammen. Men det siger forbereder man sig til sådan en opgave? For mit ved- også sig selv, at det er begrænset, hvor meget der kan kommende blev det mest til det praktiske som forskel- ”kæles” for maden, når det skal tilberedes i så store lige forberedende øvelser og obligatoriske kurser, men portioner. Morgenappel kl. 0800 i de enkelte sektioner det kan da ikke nægtes, at udfærdigelse af ”Den sidste og briefing kl. 0900 i den lokale kommandocentral, hvor vilje”, satte nogle tanker i gang. Alle udsendte skal udfylde et skema med deres ønsker om, hvad der skal ske, hvis de bliver dræbt under udsendelsen. Det er alt lige fra hvem, der skal underrettes, til om man ønsker en bisættelse eller begravelse, offentlig eller privat ceremoni, kirkelig eller borgerlig, hvilken musik, der skal spilles og inskriptionen på gravstenen. Og ikke mindst det brev til ens efterladte, som man også opfordres til at skrive, krævede mange overvejelser. Menigheden Camp Bastion er en meget stor engelsk base, faktisk den største englænderne har oprettet siden 2. verdenskrig. Der bor 40.000 mennesker i lejren, der har egen flyveplads, dyrehospital, pizzaria og butikker. Og ikke at forglemme et meget velfungerende felthospital. I til- gårsdagens og nattens begivenheder blev gennemgået, knytning til lejren ligger en afghansk lejr, Camp Shora- og den kommende dags program blev fremlagt. Hvis der bak, og en amerikansk, Camp Leatherneck. Og midt i var sårede på felthospitalet, blev de derefter besøgt, og alt det her ligger en lille dansk lejr, kaldet Camp Viking ellers var der rundture til de forskellige værksteder, lag- med 150 danske soldater. Fortrinsvis består menighe- re og kontorer. Dels for at få en snak med folk, og dels den af mekanikere og forsyningsfolk, men også af last- for at få klaret de mange praktiske opgaver som aftaler bilchauffører og eskortefolk, der bringer forsyninger og om gudstjenester, planlægning af rejser til de forskellige bemanding ud til de andre danske lejre i Helmand. Alle lejre, forsøg på at få aircondition-anlægget til at virke, forsyninger og alt personel kommer ind og ud via Camp lapning af en cykel, få ordnet internet og intranet for- Bastion. Det var således en broget skare af dels folk, der bindelse, og hvad der ellers måtte være. Efter frokost fast var i Camp Bastion og dels folk på gennemrejse, der ville det tit og ofte være en videreførelse af ovennævnte udgjorde menigheden. Hertil kom andre danske lejre i store og små vigtige opgaver. Man kunne også presse Afghanistan. Der var to andre præster til at betjene dan- træning ind i programmet enten med en løbetur inden skerne, en i Camp Price, og en i lejren Budwan (tidligere for lejrens hegn eller i motionsteltet. Derudover kom der kaldet Armadillo), mens de danskere, der var stationeret næsten hver uge en såkaldt ”vigil service”, en mindehøj- i Kabul, Kandahar, Lashkar Gah og Chagcharan hørte un- tidelighed for faldne soldater. Vi var så heldige ikke at der mine vinger. miste nogen soldater i de fire måneder, jeg var i Afghanistan, mens englænderne mistede fra 1-5 om ugen. Vi Hverdagen støttede selvfølgelig op og viste vores deltagelse, lige- Ligesom arbejdet som præst herhjemme og som udsendt som jeg også har deltaget i de natlige ”ramp ceremoni”, til soldaterne på mange måder ligner hinanden, så ligner højtideligheden, hvor kisterne blev båret ombord på fly- hverdagene også hinanden. Nemlig totalt uforudsigelige! ene og fløjet hjem. Ellers blev aftenerne som regel brugt 6 www.baptistkirke.dk samme tid blev bragt ind på hospitalet. Felthospitalet hyggesnak inden man gik forholdsvis tidlig i seng. Men i er et utroligt veludstyret hospital med de dygtigste eks- virkeligheden var der ingen dage, der så sådan ud. perter indenfor de relevante områder. På det tidspunkt blev det drevet af skotter og amerikanere og tidligere Særlig hændelse har danskerne stået for bemandingen. Vi skulle ikke som Det, der kunne vælte alle planlagte aktiviteter, og få sådan deltage i behandlingen, men var der dels for at de implicerede til at smide, hvad de havde i hænderne, kunne rapportere tilbage til de danske militære myndig- var en ”særlig hændelse”. Bag det lidt kryptiske udtryk heder om skadernes omfang, men først og fremmest for gemmer sig meddelelsen om en såret eller dræbt soldat. soldaternes skyld. Vi var med i hele forløbet og kunne Felthospitalet, hvor alle danskere blev bragt til, ligger som regel nå at veksle et par ord med dem inden de som tidligere nævnt i Camp Bastion, og når vi fik besked kom på operationsbordet og sige til dem: ”Vi er her for om, at noget var under opsejling, tog de danske syge- dig nu, og vi er her også når du vågner op efter operationen.” Noget andet det gjaldt om, var hurtigst muligt at få de sårede til at ringe hjem til deres pårørende. Lynhurtigt ville episoden komme til pressens kendskab, og inden det blev offentliggjort gjaldt det om, at de pårørende havde fået meddelelsen fra den sårede selv, hvis det overhovedet var muligt. Vi prøvede at være så meget på hospitalet som muligt, indtil de sårede enten blev fløjet til Danmark eller i lettere tilfælde udskrevet til lejren. Begge dele skete som regel inden for et par døgn. Gudstjenester Præsten er altid på arbejde. Naturligvis beskæftiget med at planlægge og forberede den ugentlige gudstjeneste, men enhver tilsyneladende nok så ligegyldig samtale kan lynhurtigt komme til at dreje sig om dybe eksisten- plejersker og sanitetspersonel, MP’erne og feltpræsten af sted til hospitalet, og selv om det lå i den anden ende af lejren, nåede vi som regel der hen, inden helikopteren landede og den sårede eller som oftest flere sårede på tielle emner. Om tro og liv og død. Det går op for de unge mennesker, når de er i krigszonen, at der er en reel mulighed for, at de kan miste livet. Men langt de fleste vender heldigvis uskadte hjem med et beriget syn på tilværelsen. Fortsat fra side 3 Vores søn har været... Den 9. august stod familien igen i Tune lufthavn. Denne en taknemmelighed over det og måske føle en større gang for at hente deres søn hjem. ”Selvom de ligner glæde end tidligere”, smiler Jan. hinanden, når de kommer i deres uniformer, kunne jeg med det samme spotte ham og jeg tænkte, dér er min søn”, siger Anne Dorthe med et smil. Fortsat fra side 5 Soldat i Afghanistan dem fløjet til Camp Bastion. Da vi nåede tilbage til vores Jan fortæller, at han flere gange følelsesmæssigt har lejr fik vi relativt hurtigt besked om, at de begge var sta- været i et dilemma, fordi hans søn kom helskindet hjem bile og efter omstændighederne i god behold. Den stør- mens andre forældres sønner ikke gjorde. ”De, der ikke ste følelse for mig var lettelse over, at de ikke mistede kom hjem helskindet, har også haft pårørende, der har lemmer og at de var i så god behold, som de var. bedt for dem, så hvorfor bevarede Gud så vores søn? Jeg har ingen ret til at kræve, at Gud passer bedre på Har du været glad for at have været afsted? min søn end på andres; det har jeg haft det lidt svært Nu er jeg kommet hjem igen, og har det så været det ved”, siger Jan. ”Jeg er dybt taknemmelig for, at han værd? Jeg er personligt rigtig glad for at have været af- har det godt både fysisk og psykisk. For mig personligt sted. Jeg har fået nogle oplevelser, følelser og erfaringer har Mortens tjeneste i Afghanistan påvirket mig på den som de færreste har prøvet. Jeg ved, at jeg kan handle måde, at jeg er mere opmærksom på, hvor privilegeret i pressede situationer og at jeg kan fuldføre en opgave, vi er i Danmark. Jeg er dybt taknemmelig for livet og selvom det ikke er sjovt mere og mange andre helst ville min familie; endda når børnene skændes, kan jeg føle give op. www.baptistkirke.dk 7 ind:sigt på en aftenandagt på ”Kuffen”, KFUM’s soldaterhjem, og ind:sigt Samtale med en krigerpræst Jesus siger klart i Matt.5.21-22 at vi ikke må begå drab, ja, at man ikke engang må blive vred på sin bror! Hvordan skal man forholde sig til det? Her er der tale om personlig moral - ikke samfundsmoAf Ole Bækgaard ral. Dette er ikke skrevet mod dem, der udfører soldaterhvervet eller polititjeneste, men til det enkelte men- Danmark, dette lille fredelige land højt mod Nord, be- neske om sin holdning overfor andre. Soldaten har ikke boet af verdens lykkeligste folk er faktisk en reel kriger- noget personligt forhold overfor den fjende, han står nation og har sine soldater kæmpende mange steder i overfor, den fjendtlige soldat er et redskab og repræ- verden. sentant for en fjendtlig magt, hvis indflydelse og aktivi- Et er, at det kan være svært for mange at forstå, hvad teter soldaten er sat til at bekæmpe for at beskytte det der får danskerne til at blande sig i andre landes stri- samfund, han er sat til at forsvare. digheder, men særligt vanskeligt bliver det at få det til at harmonere med kristne menneskers livsholdning og Kan man gå i krig og regne med, at man ikke kommer til at dræbe nogen? Nej, det skal man ikke regne med, men dertil skal siges, at der er så mange i funktioner Forsvaret, som ikke er deciderede kamp-opgaver, og soldater, der udfører disse opgaver vil sjældent komme ansigt til ansigt med fjenden. Som præst og bibellærer er du formidler af Jesu lære og livsholdning. Hvad for- tæller du de unge, der leder efter svar på de store spørgsmål, under: være her- skal jeg soldat og risikere at skulle slå ihjel, når jeg er i tvivl på grund bibelens klare bud om ikke at slå ihjel, en reel risiko, må man vel sige, hvis man vælger at være soldat! af budet om ikke at slå ihjel? øje:blik har prøvet at bore lidt i de mange store spørgs- Det er sjældent, at nogen spørger så direkte, det er for- mål omkring dette emne og har haft en samtale med trinsvis spørgsmål vedr. karrierevalg i Forsvaret, men Sven Straarup, officer i forsvaret med rang af oberstløjt- skulle der være en, der stiller det spørgsmål, ville mit nant og samtidig teolog og præst i Kristent Fællesskab svar være følgende: En soldats funktion er at udføre i Rødovre. samfundets krav til beskyttelse af sine borgere. I sidste 8 www.baptistkirke.dk digende holdninger eller ulovlige tendenser udvikler sig samvittighed kan klare dette, og man i øvrigt kan stå blandt soldaterne, en udfordrende opgave specielt når inde for sit samfunds normer, f.eks. dets syn på men- følelser er i kog efter man har lidt tab af kammerater, neskerettigheder, demokratiske styreform, sociale om- men samtidig en meget nødvendig ledelsesopgave. sorg etc. og synes, at disse værdier er værd at forsvare, så skal man gennemtænke, hvordan dette kan lade sig Er det ansvarsløst, at en kristen nægter at være gøre. Som soldat bemyndiges man til at anvende væb- med til at forsvare sine kære, vore værdier og vort net magt, men kun til at udføre lovlige givne ordre, så land? ens moralske sans skal stadig aktiveres. Det kommer an på, hvad man mener med at forsvare? Med hensynet til buddet om ikke at slå ihjel, er det ord, Jeg har venner, der er pacifister, det vil sige mennesker der bliver brugt på hebraisk Ratsach, bedst oversat med, som af samvittighedsgrunde ikke vil bære eller anvende at du må ikke myrde, dvs. dræbe med ond hensigt. Som våben, men som er gode samfundsborgere og vil gøre soldat har man ikke noget personligt forhold overfor sin hvad de kan, med de muligheder de har for at beskytte fjende, og derfor ser man i Det Gamle Testamente, at deres kære, og forsvare de værdier, der opretholder vort dette bud ikke generelt møntes på hverken soldater, eller samfund. Jeg kan f.eks. nævne, at Frelsens Hær som bødler som eksekverer dødsstraf på samfundets vegne. også går ind for pacifisme var meget engageret i at yde materiel hjælp, åndelig støtte og førstehjælp til soldater Hvorfor skal en dansker føle ansvar for at kæmpe og sårede kombattanter i første og anden verdenskrig, i fremmede lande i det hele taget? og de var højt respekteret og værdsat af kampsolda- Siden Murens fald i 1989 og enden på den kolde krig, terne de tjente i blandt. har Danmark og dets allierede ændret deres militære styrker fra at fokusere på territorial forsvar til mere at Er der i bibelen overhovedet hjemmel for at gå i anvendes i bredere sikkerheds opgaver. Det vil sige, at krig og i hvilke sammenhænge? Danmark nu søger at beskytte sit folk og sine strategi- Læs Israels historie i Det Gamle Testamente og i det ske interesser imod trusler fra terrororganisationer og Nye Testamente se på Jesu, Johannes Døber og Apost- fjendtlig sindede grupper. Det kunne være grupper som lenes holdninger overfor soldater. Johannes Døbers svar Al Qaida og somaliske pirater, som ikke nødvendigvis til soldater, der spurgte ham, om hvordan de skulle om- truer dansk jord, men alligevel truer dansk samfunds- vende sig for at forberede sig på Messias komme, var orden, dets borgere og virksomheder. Derudover fordi ikke: ”bliv pacifister”, men at de ikke skulle misbruge Danmark er et rigt og velfungerende land, har de fleste deres magtmuligheder til egen vinding (Luk.3:14). af Folketingets partier valgt at bruge danske militære ressourcer til fredsbevarende og fredsskabende opgaver Har du personlig været nødt til at dræbe et men- i lande, der trues af krig eller borgerkrig. Dette er blevet neske i krig? en art samfunds næstekærlighed og passer meget godt Nej, det har jeg ikke, men jeg har gjort op med mig selv, med de samfundsnormer, de fleste borgere i Danmark at det vil jeg gøre, hvis det er nødvendigt for at gennem- står inde for. føre den opgave, jeg er blevet befalet til at udføre og til at beskytte mine kammerater, sårede, krigsfanger eller En undersøgelse siger, at en soldat i dag har let- civile, som jeg har fået ansvar for. tere ved at slå ihjel i krig, end man havde under anden verdenskrig, næsten ingen føler dårlig sam- Er der forskel på præsten og soldaten Sven Stra- vittighed! Er verdenssamfundet blevet mere råt el- arup i måden at leve på. Gør uniform og militær ler er det ”bare” realisme? myndighed en forskel? Jeg genkender ikke denne tendens. Min mors familie, Det håber jeg virkelig ikke, når der er tale om holdninger der er australiere og brittere, var stolte soldater i første og moral. Men det er der, når der er tale om funktion. og anden verdenskrig og påtog sig et klart ansvar for Som præst bruger jeg min stilling som Jesu repræsen- væbnet kamp. Jeg tror, de fleste soldater ikke opfatter tant som myndigheden bag mit virke. Som officer bru- fjenden på en personlig måde, men som en samfunds- ger jeg samfundets myndighed. De skulle dog begge modstander og derved en trussel som skal overvindes. præges af den samme Jesu discipel, der i alle ting søger Der er desværre tilfælde, hvor mennesker i afstumpet at genspejle sin Mester i holdninger, tale og handlinger. affekt overtræder de humane love, som også gælder i Må Gud give mig kraft til netop at gøre det. krig og udfører overgreb på krigsfanger, sårede soldater, og civile, men disse vil i det danske militære system blive retsforfulgt og straffet. Jeg tror, det er op til den enkelte soldat at lytte og følge sin samvittighed. Militære ledere har også ansvaret for at sikre, at ingen nedvær- www.baptistkirke.dk 9 ind:sigt ende kan dette betyde at anvende våben. Hvis man i sin ind:blik Fællesskab - også for dig! Der inviteres til inspirationsaften omkring fællesskab/ eller nytårskur. Lave herrehygge, walk & talk, fodbolds- events og nye ideer til kirken mandag d. 9. januar 2012 aftener med chips og cola, singlehygge eller cocktails. kl. 19:00 i kirkens fællessal. Arrangere computerhjælp, tøjbytteaften, fællesudflugt, hvor der lejes en bus eller debataftener osv. Vores ønske/vision er at få et endnu stærkere fællesskab med hinanden i kirken, hvor kærligheden til hinan- Nina Ettrup og Winnie Hansen den gror og udvikles. At vi må mærke Guds kærlighed gennem fællesskabet og at man ikke er ensom og udenfor. Eksempelvis kunne vi mødes en søndag om måneden efter gudstjenesten med medbragt mad og egen service og drikkevarer til arrangementer i kirken eller andre steder, alt efter antal personer, som vil deltage. Ideer til arrangementer kan være: skov-, cafe- eller biografture. Filmaften, strikkecafe, lektiehjælp eller snapsebryg undervisning. Naturvandring/byvandring, badedag strand/svømmehal, kano/kajakture eller kreative udfoldelser. Lave etnisk mad, brunch, kagehygge, luksuskaffe og chai-te, sund buffet, pizzaer Julepakkeprojekt Flere planlægningsmøder, mange ansøgningsbreve sendt ver ind, bage lækre kager og stået for underholdning til til butikker, foreninger og fonde, ufattelig mange skridt uddelingsarrangementet. Tak også til jer, der brugte tid rundt til butikkerne på at tale med de for at følge op på mange brevene har resul- da de kom for at teret i, at vi har hente været i stand til at pakke og fordi I var pakke 128 julepak- villige til at hjælpe ker og derved hjæl- dem hjem, der selv pe 279 personer i havde svært ved at Roskilde til at få en komme hjem med hyggelig med den store kasse. Tak mad og gaver. Tak til alle jer, der villigt til alle frivillige fra har givet penge så kirken og gospel- vi havde mulighed koret, utræt- for at gøre lidt eks- hjulpet tra ud af julepak- teligt jul der har med både at skaffe varer, indkøbe varer, pakke julega- 10 www.baptistkirke.dk kerne. mennesker deres jule- on fr lø sø kl. kl. kl. kl. 14:00 18:00 11:00 10:30 kl. ma 9. kl. on 11. kl. kl. 12:00 19:00 09:00 16:30 sø on sø on 4. 6. 7. 8. 15. 18. 22. 25. kl. kl. kl. kl. 10:30 14:00 10:30 16:30 sø 29. kl. 10:30 Seniorkredsen v/Peter Wiik Middag for nytilkomne. Tilmelding Aglow Nadvergudstjeneste v/Claus Bækgaard Nytårsreception i Cafeen Inspirationsmøde om fællesskab Team-Aktiv Jakobsgudstjeneste v/Henrik Friberg Gudstjeneste v/Ole Bækgaard Seniorkredsen v/Erik Kristiansen Gudstjeneste v/Lars Mortensen Jakobsgudstjeneste v/Henrik Friberg Cafegudstjeneste v/Claus Bækgaard Februar 2012 on sø on lø sø on sø on sø 1. kl. 14:00 Seniorkredsen v/Flemming Baungaard Thomsen 5. kl. 10:30 Nadvergudstjeneste v/Ole Bækgaard 8. kl. 09:00 Team-Aktiv kl. 16:30 Jakobsgudstjeneste v/Henrik Friberg 11. kl. 11:00 Aglow 12. kl. 10:30 Gudstjeneste v/Claus Bækgaard og Way-Out 15. kl. 14:00 Seniorkredsen v/Henrik Friberg 19. kl. 10:30 Gudstjeneste v/Jan Johannsen 22. kl. 16:30 Jakobsgudstjeneste v/Henrik Friberg 26. kl. 10:30 Gudstjeneste v/Ulla Kusk Middag for nytilkomne Familiespejd Søndag 8. januar kl. 10:00 for de 3-6 årige og deres forældre. Se mere på facebook under Baptistspejder i Roskilde Fredag 6. januar kl. 18:00 Alle, der er begyndt at komme i kirken eller i en af kirkens aktiviteter inden for det sidste år, er velkomne til denne info-aften. Tilmelding nødvendig. Kontakt menighedens præst, hvis du ønsker at deltage. Nytårsreception Efter gudstjenesten søndag 8. januar 2012 vil der Bøn for mænd være hyggeligt samvær i cafeen, hvor vi vil ønske hinanden glædeligt nytår. flytter i det nye år fra onsdag til torsdage kl. 16:30 - 17:30 i kirkens mødelokale. Alle mænd er velkomne Ny adresse? Menighedsmedlemmer, der har skiftet adresse, Gospelkoret email-adresse eller fået nyt telefonnummer, bedes hurtigst muligt og senest 10. januar give besked til Jane Daugaard på [email protected] med henblik på at få korrekte oplysninger med i det nye årsskrift. Efter en velfortjent juleferie starter gospelkoret op igen tirsdag d. 24. januar kl. 17:00. Faste ugentlige aktiviteter Tirsdag: Gospelkor: 1. kor øver kl. 17:00-19:00 og 2. kor øver kl. 19:30-21:30 Spejder: kl. 18:00 Torsdag: Way Out: kl. 19:00 - samling for unge fra 6.-10. klasse Fredag: Bøn: kl. 10:15-11:30 i kirkens bibliotek Aglow: samling for kvinder C.A.R: Christians Are Repairing - bilværksted åbent for alle - kontakt 60 83 53 33 Alpha/Beta og Mønsterbrydningskurser: kræver tilmelding Ændringer i programmet kan forekomme - se opdateret program på www.baptistkirke.dk www.baptistkirke.dk 11 over:blik Januar 2012 Nytter det at bede? Hvis du spørger os, er svaret ja! To grupper har i et par år ugentligt været sammen for at bede specielt for vore egne børn. Det er meget opløftende at dele sorger og glæder med de forældre, som er “i samme båd.” Vi går hjem med nyt mod og tro på, at Gud har omsorg for vore børn. Ofte får vi svar på det vi beder om - ikke altid hvad vi forventer. Men vi ser, at Gud hjælper. Det er vi dybt taknemmelige for. Har du lyst til at være i en sådan gruppe, så kontakt Grethe Mørup Pedersen Tlf: 2641 4400 Email: [email protected] Familien Kirk
© Copyright 2024