Læs mere om dine muligheder som student hos Kammeradvokaten

DU ARBEJDER
IKKE fuldtid,
MEN DU BLIVER
stadig EN DEL AF
VORES kultur
STUDENTERJOBBET
Løft blikket TM
1
STUDENTERJOBBET
Om os
Kammeradvokaten er et af landets store og
velansete advokatfirmaer. Firmaet varetager
hvervet som kammeradvokat, statens faste advokatforbindelse. Derudover rådgiver vi også
regioner, kommuner og andre virksomheder og
organisationer – typisk med tilknytning til den
offentlige sektor.
Student hos os
Når du begynder som student hos os, indgår du
i vores dygtige og velfungerende studenterteam
på ca. 30 studenter.
Du bliver tilknyttet en af vores fem faggrupper:
•
•
•
•
•
Skatter og afgifter
Insolvens
Kontrakter og udbud
Offentlig ret
Proces
Vi tilgodeser i videst muligt omfang dit ønske
om placering i en af faggrupperne ved tiltrædelse.
2
Du løser primært opgaver i den faggruppe, som
du er tilknyttet, men hjælper også studenter i de
andre grupper, når der er behov for det.
Fagligt og socialt
Dine arbejdsopgaver består i at hjælpe partnere,
advokater og fuldmægtige med udarbejdelse af notater om juridiske problemstillinger, forberedelse
af retssager, oprettelse og løbende opdatering af
vidensamlinger, kildesøgning mv. Studenterne i
Insolvens-gruppen varetager endvidere selvstændigt inkassosager.
Endelig deltager du i møder og andre faglige
og sociale arrangementer, som afholdes i den
faggruppe, du er tilknyttet, ligesom du deltager
i de løbende sociale arrangementer for både
fuldmægtige og studenter. Og til studiebrug er
du velkommen til frit at benytte studenterkontorerne, vores juridiske bibliotek, elektroniske
styresystemer m.v.
Udviklingsmuligheder
Vi er i løbende dialog med dig om din udvikling,
bl.a. via halvårlige præstationssamtaler.
Efter ét år har du mulighed for at søge om at
rokere til en anden faggruppe, hvis der er en
ledig studenterstilling, så du kan lære et nyt
fagområde at kende.
Hvis du indgår aftale med os om ansættelse som
fuldmægtig, og du skriver speciale i et emne, som
har relevans for os, får du et stipendium på kr.
50.000 til specialeskrivning. Endvidere kan du
benytte vores juridiske bibliotek, elektroniske
informationssystemer m.v. i forbindelse med
specialeskrivningen.
Hvis du gerne vil studere i udlandet eller prøve at
være sommerfuldmægtig i en anden organisation,
kan du søge om orlov.
Generelle arbejdsvilkår
Jobbet som student er fleksibelt, både hvad angår
arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, da studenterne
ved starten af hvert semester i fællesskab fastlægger
arbejdsskemaet, så det passer med studiet.
Arbejdstiden er i gennemsnit ca. 15 timer om
ugen, normalt fordelt på 2-3 dage. For studenter,
der er bosiddende på Fyn eller i Jylland, vil
arbejdstiden kunne tilpasses individuelt.
Som student får du to ugers læseferie forud for
eksamen i henholdsvis Forvaltningsret og Formueret II (Københavns Universitet) eller Formueret (Århus Universitet) på 3. årsprøve. Forud
for øvrige eksaminer får du en uges læseferie.
Lønstruktur
Vores studenter er timeaflønnet i forhold til deres
faktiske arbejdstid. Timesatsen afhænger af, hvor
langt studenten er på studiet.
Se de aktuelle lønsatser på vores karrieresite.
Studenter, der pendler fra Fyn eller Jylland, får et
løntillæg i timen.
Ansættelseskriterier
For at blive ansat som student hos os skal du
som minimum have bestået 2. årsprøve. Udover
et højt fagligt niveau lægger vi vægt på, at vores
studenter er engagerede og ser en udfordring i at
løse opgaverne i fællesskab. Vi lægger endvidere
vægt på, at studenterteamet fungerer godt sammen, og at du bidrager til at skabe et godt fagligt
og socialt miljø.
Vi har typisk to ansættelsesrunder om året: en i
løbet af efteråret og en i løbet af foråret. Derudover ansætter vi løbende studenter efter behov,
f.eks. via uopfordrede ansøgninger.
Din daglige arbejdsplads
Hos os samarbejdes der om opgaverne i en
uformel arbejdstone. Du vil blive en del af et
“ungt” kontor med et stort antal unge partnere,
ansatte advokater og advokatfuldmægtige, der
alle er præget af en god hold-ånd, hvor man
hjælper hinanden og “løfter i flok”.
firmaet. Fredagsbar. Sommerfest. Julefrokost.
Kunstforening. Mulighederne er mange, når
det gælder det sociale liv hos os.
Læs mere
Du kan læse meget mere om, hvordan det er at
arbejde hos os på vores karrieresite. Brug 2Dkoden nedenfor.
Her finder du også interviews med flere af vores
ansatte, bl.a. også studenter.
Januar 2014
Det er vigtigt for os at have et rart og inspirerende arbejdsmiljø. Derfor støtter vi en række
faglige og sociale aktiviteter – både inden for
de enkelte faggrupper, men også på tværs af
3
Læs mere om os på
www.kammeradvokaten.dk
4