Handelsbetingelser

Brand By Hand
Brand By Hand: Handelsbetingelser - august 2014
Brand By Hand
CVR: 34845808
Møllevangsallé 142,
8200 Aarhus N
§1 Indledning
Vi yder altid vores bedste for at opfylde dine behov og indfri dine forventninger.
Vi har i det følgende formuleret vores handelsbetingelser, så begge parter er klar over hvem, der skal gøre
hvad og hvornår og desuden hvad der sker, hvis der opstår problemer.
Vi ønsker at have et godt samarbejde med dig og finder det vigtigt, at du er helt klar over, hvad du går ind
til. Handelsbetingelserne er derfor skrevet så de er til at forstå, uden lange sætninger og uforståeligt
jurasprog.
§1.1 Forventninger og samarbejde
Når du ansætter os, vil der være deadlines og opgaver for både os og dig. Det er derfor vigtigt, at begge
parter lever op til de indgåede aftaler, så opgaven kan løses optimalt - både af hensyn til slutresultatet og
tidsplanen.
Os hos Brand By Hand: Vi har erfaringen og ekspertisen til at løse den opgave, vi har aftalt med dig, og vi vil
gøre det på en professionel måde og inden for de aftalte deadlines. Vi bestræber os på, at overholde alle
aftalte deadlines og opretholde fortroligheden af alt, du giver os.
Dig som kunde: Du giver os alt det, der er nødvendigt for til at gennemføre projektet. Dette skal ske når vi
har brug for det og i de formater vi har brug for. Du gennemgår vores arbejde, giver os feedback og
godkender arbejdet i tide.
Deadlines fungerer begge veje, så du vil også blive underlagt de deadlines, vi aftaler i fællesskab.
§1.2 Hjemmeside og programmering
Vi arbejder altid med designs med fleksible layouts, der tilpasser sig mange forskellige browseres evner og
skærmstørrelser på tværs af enheder (responsivt webdesign).
1
Brand By Hand
Brand By Hand: Handelsbetingelser - august 2014
Vi arbejder iterativt med design og arbejder hovedsageligt med WordPress og programmeringssprogene
PHP, HTML5 og CSS3.
§1.3 Billeder og grafik
Hvis der skal indgå grafik og billeder på din hjemmeside, skal du sende dem til os digitalt og i en høj
opløsning.
Hvis du ikke selv har nogle billeder, kan vi hjælpe dig med at finde dem du skal bruge, og du betaler for
billederne stykvis.
§1.4 Hvad vi kan lave mod yderligere betaling
Vi vil gerne lave alt til din hjemmeside - lige fra design og udvikling til markedsføring. Det er dog vigtigt, at vi
er enige om hvad du får, når du køber en hjemmeside. Der er nemlig forskel på hvad der er med i prisen, alt
efter hvilken pakkeløsning du vælger.
§1.4.1 Gælder for alle hjemmesidepakker
Som udgangspunkt kommer du selv med alt dit indhold til hjemmeside (tekster, billeder,
kontaktoplysninger m.m.). Hvis andet ikke er aftalt, skriver eller retter vi ikke teksten til din hjemmeside
dvs. den samlede pris er eksklusiv tekstforfatning. Men hvis du ønsker, at vi udarbejder det for dig - så kan
vi tilbyde det mod yderligere betaling. Se paragraffen ’tekstforfatning’ nedenfor.
Vi laver ikke opsætning af din e-mail, søgemaskineoptimering (SEO), Google Analytics opsætning, economic integration, betalingsløsninger mm., medmindre andet er aftalt.
1.4.2 Søgemaskineoptimering (SEO)
Når du får lavet en hjemmeside hos Brand By Hand får du altid en hjemmeside, som er SEO klar og vi
tilbyder at lave selve SEO optimeringen af din hjemmeside, mod yderligere betaling.
Vi kan ikke garantere, at arbejdet har en effekt, da vi ikke overvåger eller styrer, hvad du efterfølgende gør
med din hjemmeside, ligesom vi heller ikke kan styre, hvordan Google og de andre søgemaskiner ændrer
måden, de finder frem til deres søgeresultater.
1.4.3 Tekstforfatning
2
Brand By Hand
Brand By Hand: Handelsbetingelser - august 2014
Vi kan, mod betaling, skrive professionelle og målrettede tekster ud fra dine ønsker. Du giver os det
materiale vi har brug for, så vi kan skrive de korrekte informationer i teksten og ramme din målgruppe
bedst muligt.
Du har mulighed for at give os feedback én gang, hvorefter vi tilretter teksterne som ønsket. Vi foretager
gerne flere ændringer mod yderligere betaling.
Vi kan også tilpasse dine eksisterende tekster med henblik på et bedre fungerende sprog. Dette betyder
dog også, at du er indforstået med, at tekstens slutniveau er stærkt afhængig af det du leverer til os, da der
er tale om tekstoptimering og ikke egentlig tekstforfatning.
Uanset om vi producerer teksterne fra bunden eller blot laver tilpasning af dine tekster, er det altid dit
ansvar at tjekke, at alle oplysningerne i teksterne stemmer overens med realiteterne.
§1.5 Hosting, drift og teknisk support
Når vi udvikler hjemmesider foregår det på vores udviklingsserver. Hvis vi ikke har lavet en aftale om at
hjælpe dig med flytning og opsætning, sætter vi den nye hjemmeside op på din eksisterende server.
Vi er ikke et hosting-firma, og vi tilbyder derfor ikke hosting af hjemmeside, e-mail og lignende. Vi er
ligeledes heller ikke ansvarlige for drift og vedligeholdelse af din hjemmeside. Dog yder vi teknisk support i
en måned efter levering.

Hvis du har en hostingleverandør, kan vi hjælpe dig med at flytte vores arbejde fra vores testserver til
din leverandør mod yderligere betaling.

Hvis du ikke har en hostingleverandør, kan vi anbefale en leverandør og hjælpe dig med opsætningen
mod yderligere betaling.
§2 Generelt
§2.1 Kommunikation
Vi er nemme at få fat på, enten via mail eller telefon, og vi vender altid tilbage inden for én arbejdsdag. Vi
besvarer ikke telefonen uden for vores normale arbejdstid fra 10.00 til 17.00, mandag til fredag. Du er dog
altid velkommen til at ringe og ligge en besked.
§2.2 Møder og transport
Hvis vi ikke har aftalt andet, afholdes alle møder på vores kontor eller over Skype.
3
Brand By Hand
Brand By Hand: Handelsbetingelser - august 2014
Hvis vi holder møder andre steder end i Aarhus, fakturerer vi for transport, medmindre mødets sted på
forhånd er aftalt som en del af et projekt.
Hvis du aflyser et møde med os med mindre end 24 timers varsel, fakturerer vi det med 50% af den aftalte
timepris for projektet.
§2.3 Ændringer
Vi ved af erfaring, at der i løbet af et projekt kan opstå ændringer og nye ideer. Det er vigtigt for os, at det
er gennemsigtigt for dig, hvad vi aftaler, og at du kan følge med i hvad tingene koster – også når der sker
ændringer. Ønsker du småjusteringer af din hjemmeside inden for den første måned efter overleveringen,
så kan vi foretage disse. Ønskes der derimod større ændringer, vurderer vi hvor lang tid det vil tage at lave
og hvad det vil koste at udføre. Når du har godkendt dette, udfører vi arbejdet.
§2.4 Overlevering
Når et projekt er færdigt, aftaler vi med dig hvornår vi afleverer projektet. Når vi har lavet overleveringen,
kan du inden for 30 dage indberette eventuelle fejl, som vi retter uden ekstra betaling. Hvis vi under
rettelserne af en fejl opdager, at det ikke er vores skyld, er det dig, der betaler for rettelsen. Prisen vil
afhænge af fejlens karakter. Eventuelle fejl, der indberettes efter 30 dage, betragtes som et nyt projekt og
kan rettes mod betaling.
Ved overlevering modtager du en slutseddel, der bekræfter overlevering af dit produkt, samt information
omkring, hvordan du opretter dig, så du kan lave ændringer på din hjemmeside.
§2.5 Fejl
Vi kan ikke garantere, at vores arbejde er 100 procent fejlfrit. Hvis du finder en fejl, er det dit ansvar at
beskrive fejlen så detaljeret, at vi kan genskabe fejlen hos os. Hvis vi ikke kan genskabe fejlen, kan vi ikke
rette den. Vi kan desuden ikke stilles til ansvar for eventuelle tab eller skade, forårsaget af fejl eller
mangler.
Brand By Hand er ikke ansvarlig for fejl forårsaget af tredjepartssoftware eller hosting - for eksempel
Wordpress plugins eller fejl på en server.
§2.6 Ejerskab, ophavsret og brugsret
Du garanterer, at alle elementer af tekst, billeder eller andet materiale som du udleverer til os, er enten
ejet af dig eller, at du har tilladelse til at bruge disse.
4
Brand By Hand
Brand By Hand: Handelsbetingelser - august 2014
Når vi har modtaget den fulde betaling for vores arbejde, overgår rettighederne til det udførte arbejde
automatisk til dig, i overensstemmelse med nedenstående:
1. Du får en ikke-overdragelig, eksklusiv brugsret til det udførte arbejde.
2. Bortset fra denne brugsret tilhører alle immaterielle rettigheder bl.a. ophavsretten Brand By Hand
eller vores ansatte.
3. Såfremt der som en del af arbejdet indgår open source software eller andre former for software,
som ikke er lavet af os, så gælder der andre licensvilkår for disse.
Vi er stolte af vores arbejde, og forbeholder os derfor retten til at vise det frem og fortælle, hvem kunden
eller en eventuel slutkunde er. Det kan eksempelvis være ved udarbejdelse af cases til vores hjemmeside.
§2.7 Betaling
Betalingen foregår altid efter et indledende møde med os, hvor vi bliver enige om hvordan dit produkt skal
udarbejdes. Du får herefter tilsendt en faktura med det samlede beløb. Du betaler altså først efter vi er
blevet enige om dit produkt, og du kan derfor altid kontakte os og aftale et uforpligtende møde.

Hvis du af en eller anden grund er forhindret i at betale med det samme - hvis du eksempelvis venter på
et IVS eller ApS nr., kan du godt lave en aftale med os om at betale for produktet senere. I sådanne
tilfælde vil vi lave en kontrakt inden forløbet går i gang.

Hvis du ikke har mulighed for at betale det hele på en gang, kan du betale det på afbetaling. Vi tilbyder
dig muligheden for at bryde din betaling op, i op til 6 måneder - uanset pris. Du har også muligheden
for at lave en løsning, hvor du betaler halvdelen først og den anden halvdel bagefter.
§2.8 Pris og timeberegning
Alle vores priser er eksklusiv moms, undtaget tilkøb af domæne og webhosting - dette er en fast pris inkl.
moms.
Ved timebetalt arbejde fakturerer vi pr. påbegyndt kvarter, medmindre andet er aftalt.
§2.9 Ophør af samarbejdet
Du kan, efter aftale, løbende gennemgå vores arbejde og give os feedback. Hvis du er utilfreds med
retningen, som vores arbejde går i, og du ønsker at afbryde samarbejdet, betaler du os for alt hvad vi har
lavet op til dette punkt.
§2.10 Uenigheder
5
Brand By Hand
Brand By Hand: Handelsbetingelser - august 2014
Vi tror på, at man kan løse problemer og uenigheder ved at tage en snak om tingene. Hvis en uenighed,
herunder uenigheder omkring aftalens eksistens eller gyldighed, ikke kan løses i mindelighed skal den
anlægges ved Retten i Aarhus.
6