Velkommen til Slangerupscenen Er du kreativ, har lyst til at stå på scenen, teknisk anlagt eller bare har lyst til at være med i en levende forening, så kom og vær med. Her har du mulighed for at kombinerer dine interesser, og være med i et socialt og bekræftende foreningsliv. Der er mulighed for at være med bag kulisserne, være scenograf, koreograf, arbejde med børn og unge, spille skuespil, sy kostymer eller være med i et af vores mange andre udvalg. Så har du lyst, og mod på at prøve noget nyt, så kontakt os og bliv en del af en aktiv forening. Velkommen til Slangerupscenen Vi Maler Byen Rød Sæson 2014-2015 Vi er en forening med ca. 50 medlemmer fra alderen 9 år og opefter. Seniorerne har i årernes løb bl.a. opført: Anderumper & Beatleshår, Nitouche, The Sound of Music, Jomfruburet, Englefabrikken, Privatliv, Charles tante og en masse revyer. Børn og ungdommen har bl.a. opført: Peter Pan, Dark Streets, Stjernestenen, Askepop, Ronja Røverdatter, Grease, Bølle Bob, Pippi Langstrømpe og Livets Alvor, når man er 12. Og selvfølgelig har vi hvert år et julestykke på programmet med dans omkring juletræet sammen med julemanden til en af opførelserne. Har du lyst til at vide mere så kig ind på vores hjemmeside www.slangerupscenen.dk eller giv vores alle tiders formand et kald. Han kan svare på det meste. Formand: Carsten Gøtterup Tlf. 2784 4707 Mail: [email protected] Vi glæder os til at se dig…! Forventninger: Den kunstneriske ledelse gør sig umage for at sammensætte en prøveplan, der tilgodeser dig, så du ikke spilder din tid. Det er derfor dit ansvar at holde dig ajour med prøveplanen løbende, efter sæsonen er påbegyndt. Mød altid velforberedt og være klar til tiden. Husk at du alene bærer ansvaret for at kunne dine replikker, tekster, korstemmer og/eller koreografier. Vi forventer, at du er manuskript/nodefri til den dato, som instruktørerne beder om. Prøveforløbet: Ved opstart af produktion afholdes der casting lørdag den 9. og søndag den 10. august. Tirsdag den 19. august er der rolle fordeling samt manuskript uddeling. Derefter er der prøver tirsdag og torsdag samt en weekend om måneden. Premiere afholdes lørdag den 10. April 2015 og forestillingerne vare måneden ud. Sang: Vil du være sikker på at få varmet din stemme op til sang, så gør det hjemmefra, da der ikke altid vil være tid til opvarmning. Ud over at stå på scenen skal du deltage i et udvalg, der hjælper til med praktiske ting frem til selve forestillingen. Det kan f.eks. være kostume, kulisser, regi, PR eller andet. Billetsalget til forestillingen er en fælles opgave. Alle medlemmer skal forsøge at sælge så mange billetter som muligt ud over at hjælpe til med at promovere forestillingen over mails, internet/Facebook og eventuelle events. Det er alles ansvar at være med til at skaffe penge til foreningens forestillinger. Ferie: Allerede bestilte ferier skal meldes, inden man starter sin audition. Efter rollefordeling er det instruktøren, der skal give tilsagn til ferie. Det er vigtigt, at alle forstår vigtigheden i at møde op til alle prøver, som man bliver bedt om, da udeblivelse fra én person kan gøre både instruktørens, korlederens, koreografens og de øvrige medvirkendes arbejde mangelfuldt eller i sidste ende formålsløst. Afbud: Som medvirkende forventes det, at du deltager aktivt i prøverne og kun melder afbud, når det er absolut nødvendigt. Afbud pga. sygdom skal meldes hurtigst muligt, gerne dagen inden eller samme morgen. Man kan ikke melde afbud på selve dagen over sms eller mail – i så fald skal det ske ved telefonopkald. Afbud, der ikke skyldes sygdom, sker med 14 dages varsel. Kontingent/udgifter: Slangerupscenen er en forening, og derved skal betale kontingent: Skuespiller/sanger/danserkontingent pr. sæson: 400 kr. Desuden skal man selv dække transport til prøver samt egen make-up til forestillingerne. Hvis kontingent ikke er betalt inden en måned efter første øve gang, betragtes du som udmeldt.
© Copyright 2024