1. No category

HÅNDBOG
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE
– HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
ANLÆG OG PLANLÆGNING
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
2
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
FORORD
Denne håndbog handler om tilgængelighed for alle. Håndbogen giver anvisninger på, hvordan
vejarealer kan blive tilgængelige for alle. Hvis vejbestyrelserne og deres rådgivere arbejder bevidst
med tilgængelighed fra vejprojekternes start, kan det sikres, at alle mennesker får samme
muligheder, når de færdes i byrummene.
Den første udgave af vejreglen Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed udkom i 2003
og blev udarbejdet af Vejregelarbejdsgruppe 10, Tilgængelighed for alle, nedsat i 2000 på
opfordring af Trafikministeriet.
Siden 2000 er der kommet mere fokus på at gøre fodgængerområder og gangarealer tilgængelige
for alle. Det har givet en større viden om forskellige brugergruppers behov. Samtidig har FNs
handicapkonvention medført ændrede rammer for planlægningen og forvaltningen af tilgængelige
fodgængerområder. Der var derfor behov for at revidere og opdatere den danske vejregel om
Færdselsarealer for alle.
I 2010 fik Vejregelarbejdsgruppe 10 derfor til opgave at revidere håndbogen Færdselsarealer for
alle – Håndbog i tilgængelighed. Den nye udgave er udgivet som høringsudgave i februar 2012.
Den nye udgave af vejreglen er opdateret med den viden og erfaring, der er opnået inden for
vejområdet de seneste år, med udviklingen inden for tilgrænsende danske regler (herunder
Bygningsreglementet 2010 og DSB's ledelinjekoncept for perroner) og internationale standarder på
området.
Med en opdatering af håndbogen er der blevet skabt ensartede, koordinerede standarder, som på
tværs af grænseflader og sektorer sikrer bedst mulig tilgængelighed for alle brugergrupper.
Samtidig tager vejledningerne højde for udførelsesmetoder og driftspraksis, så løsningerne så vidt
muligt kan implementeres i den løbende vedligeholdelse af gader, veje og pladser.
Håndbogen kan anvendes som opslagsbog for kommuner, konsulenter og projekterende.
Til vejledningen er knyttet en række eksempler.
Håndbogen bruges desuden som undervisningsmateriale til uddannelsen af tilgængelighedsrevisorer.
JANUAR 2013
3
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Vejregelgruppen havde i perioden 2010-2012 følgende sammensætning:













Akademiingeniør Jens Pedersen, Vejdirektoratet (formand)
Teknikumingeniør Mogens Møller, Via Trafik (fagsekretær til og med 2011)
Arkitekt Jacob Deichmann, Rambøll (fagsekretær fra og med 2012)
Cand. scient. soc. Anna Laurentzius, Vejdirektoratet (projektleder)
Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune
Civilingeniør Birgit Gerd Knudsholt, Rødovre Kommune
Diplomingeniør Morten Højland Nielsen, Holbæk Kommune
Cand. scient. pol. Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune, indtil 2010
Arkitekt MAA Claus Bjarne Christensen, Danske Handicaporganisationer/Handiplan Plus
Cand. jur. Jørgen Bak, Danske Handicaporganisationer
Seniorkonsulent, cand. mag Mirjana Saabye, Ældre Sagen
Civilingeniør Søren Ginnerup, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)
Trafikingeniør Garbie Solvang Jørgensen, Københavns Kommune.
Der er i den nye udgave hovedsageligt foretaget opdateringer og ændringer af kapitlerne om
opmærksomhedsfelter, retningsfelter, fodgængerkrydsninger og busstoppesteder.
Foto og figurer er gengivet fra den gamle vejregel eller udarbejdet af arbejdsgruppen med bistand
fra civilingeniør Iben Froberg, med mindre andet er anført.
Vejregelrådet havde den opdaterede håndbog Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed
til høring i perioden 20. april - 8. maj 2012. Håndbogen har efterfølgende været i høring i perioden
30. maj 2012 – 15. august 2012. Høringen har medført en række justeringer af udkastet.
4
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.1
1.2
1.3
1.4
2
2.1
2.2
2.3
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
4.10
4.11
4.12
4.13
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
6
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
7
8
9
INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING
Indledning
Håndbogens status og gyldighedsområde
Læsevejledning
Ændringer i denne udgave
INTRODUKTION TIL TILGÆNGELIGHED
Brugergrupper
Værktøjer for tilgængelighed
Fokusområder
DEFINITIONER OG GRUNDVÆRDIER
Fodgængerområder
Pladser og byrum
Gangbaner
Udligningszone
Inventarzone
Taktile belægninger, definitioner
Krydsningsmulighed
Shared space
ANVISNINGER OM UDFORMNING
Gangbaner og fortov
Ledelinjer
Opmærksomhedsfelter og retningsfelter
fodgængerområder og stier
Fodgængerkrydsninger
Niveauforskelle, trin og elevatorer
Busstoppesteder
Parkering
Gadeinventar
Belysning
Beplantning
Toiletter
Afmærkning og afspærring af vejarbejde
EKSEMPLER
Motorveje
Åbent land
Rundkørsler
Fodgængerområder
Bygader
Busstoppested og P-lommer
TILGÆNGELIGHEDSREVISION
Introduktion
Revisionstrin
Principper og rollefordeling
Revisionsprocedure
Revisionsrapport
ORDFORKLARING
LITTERATURHENVISNING
TJEKLISTER
JANUAR 2013
7
7
8
8
10
11
13
20
30
34
34
35
36
38
38
39
43
44
46
46
52
59
65
70
80
84
92
94
98
99
100
101
102
102
103
104
105
107
108
109
109
112
118
121
123
127
129
130
5
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
9.11
9.12
9.13
10
10.1
10.2
6
Planer og idéoplæg
Skitseprojekter
Detailprojekter
Ibrugtagning
Overvågning
Rastepladser
Veje og stier i Åbent land
Veje og stier i Byområder
Fodgængerområder
Rundkørsler
Signalanlæg
Trafikterminaler
Rekreative arealer
AFTALER
Aftale om tilgængelighedsrevision
Revisionsskema
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
131
132
135
139
141
142
144
146
149
151
153
155
157
159
159
160
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
1
INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING
1.1
INDLEDNING
Tilgængelighed er til glæde for alle mennesker, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller
ikke. For en funktionsnedsættelse bliver først til et handicap, når man møder barrierer i det
omgivende miljø. Når barriererne fjernes og tilgængeligheden øges, kan handicappet formindskes
eller elimineres.
Derfor bør veje, gader, fortove og pladser gøres tilgængelige for alle. Det kan ske gennem
universelt design af produkter eller omgivelser, der kompenserer for funktionsnedsættelsen, så alle
får lige muligheder i byrummene (se afsnit 2). Håndbogen beskriver, hvordan vejprojekter kan
projekteres og kvalitetssikres med henblik på at skabe tilgængelighed for alle. Det overordnede mål
er at hindre, at der skabes unødige barrierer for mennesker med funktionsnedsættelser på deres
rejse mellem hjemmet og f.eks. institutioner, arbejdspladser, indkøb m.m.
Figur 1.1 Et samfunds tilgængelighed er en grundlæggende forudsætning for at skabe lige
muligheder for alle.
Formålet med håndbogen er at udbrede kendskabet til tilgængelighed generelt og til
tilgængelighedsrevision og gøre det muligt for alle i vejsektoren at anvende revisionsmetoden. Ved
at anvende tilgængelighedsrevision kan de enkelte vejbestyrelser sikre, at tilgængelighedshensyn
indarbejdes og realiseres i vej- og trafikprojekterne på det bedst mulige faglige grundlag.
JANUAR 2013
7
ANLÆG OG PLANLÆGNING
1.2
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
HÅNDBOGENS STATUS OG GYLDIGHEDSOMRÅDE
Håndbogen har status som en vejregel, der anviser, hvordan granskning af projekter mht.
tilgængelighed gennemføres.
Håndbogens anvisninger dækker vej‐ og pladsarealer, dvs. arealer der er udlagt som vejareal –
offentlige eller private.
For så vidt angår udearealer, der er beliggende på privat matrikel (herunder matrikler, der er ejet af
en offentlig myndighed) og ikke fungerer som færdselsareal for andre ejendomme, såsom
adgangsveje og parkeringspladser, gælder Bygningsreglementet og den tilhørende SBI-anvisning for
udformningen. Der er her en række grænseflader mellem de 2 sæt vejledninger, og det er i størst
muligt omfang søgt at ensrette anvisningerne i håndbogen med anvisningerne i
Bygningsreglementet. Eksempelvis kan en parkeringsplads lige godt være etableret udenfor
vejareal som på vejareal. Imidlertid gælder der den væsentlige forskel, at mens
Bygningsreglementet angiver bindende regler, har Håndbogen status som vejledning, dvs at
bygherrerne ikke er forpligtet til at følge håndbogens anvisninger.
Håndbogen kan opfattes som Vejdirektoratets bidrag til at opfylde FNs konventionens krav om at:
Deltagerstaterne skal ligeledes træffe passende foranstaltninger til … at udvikle, udbrede
kendskabet til og overvåge gennemførelsen af minimumsstandarder og vejledninger for
tilgængeligheden af faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden.
(FNs handicapkonvention, artikel 9, stk 2a).
Der kan anvendes andre løsninger end dem, der er foreslåede i håndbogen, f.eks. med henblik på
innovation eller imødekommelse af særlige krav. Hvis der anvendes en anden løsning, bør det
dokumenteres, at virkningen er lige så god som håndbogens anbefalede løsning. Dette bør ske ved
– før etablering – at foretage en afprøvning i 1:1 af den nye løsning med et passende antal
testpersoner, der er repræsentative for brugergrupperne.
1.3
LÆSEVEJLEDNING
Håndbogen er opdelt i to dele:


Håndbog i tilgængelighed (Del I), side 13-108
Tilgængelighedsrevision samt tjeklister (Del II), side 109-162
Håndbogen (Del I) har til formål at udbrede kendskabet til tilgængelighed samt formidle viden om
tilgængelighed generelt. Håndbogen kan således benyttes som værktøj for de teknikere, der
arbejder med vejprojekter og tilgængelighed til dagligt.
Håndbogen henvender sig til bygherrer, teknikere og arkitekter inden for vejsektoren, dvs. staten,
kommuner samt rådgivende virksomheder. Disse personer fastlægger udformningen af offentlige
færdselsarealer gennem beslutninger og valg i planlægnings- og projekteringsprocessen. Dermed
har de ansvar for at sikre den fornødne tilgængelighed, som giver alle mulighed for at deltage aktivt
i samfundet.
8
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Vejledningerne for tilgængelighed supplerer derved projekteringsreglerne som blandt andet er
beskrevet i "Veje og stier i åbent land" og "Byernes Trafikarealer", der indeholder detaljerede
anvisninger for udformning af veje og stier i henholdsvis åbent land og byområder. Nogle
anvisninger drejer sig om emner, der også er behandlet i "Færdselsregulering, Lydsignaler for
mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede", "Vejregler for kollektiv trafik", "Vejvisning for
handicappede" og "Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning".
Samtidig er "Færdselsarealer for alle” tilpasset til ISO-standard 21542 om tilgængelighed til
bygninger og bygningsnære omgivelser, samt ISO-standard 23599 om ledelinjer og
opmærksomhedsfelter. Denne omhandler også detaljerede anvisninger for ledelinjer. ISOstandarderne er trådt i kraft 2012 og ISO-standard 21542 overvejes som en CEN-standard til brug i
EU ved udbud.
Derudover er "Færdselsarealer for alle" tilpasset Bygningsreglementet, som er gældende for
bygninger og udearealer på privat matrikel.
Håndbogen indeholder en lang række anbefalinger til dimensionering af forskellige elementer.
I nogle tilfælde er det vurderet hensigtsmæssigt at foreslå op til 3 dimensioner, betegnet
”anbefalet”, ”normal” og ”minimal”.
 Den anbefalede dimension vil sikre god tilgængelighed for alle brugergrupper
 Den normale dimension vil sikre tilgængelighed for alle brugergrupper
 Den minimale dimension betegner den mindst acceptable tilgængelighed, der kun bør
anvendes ved snævre pladsforhold eller over meget korte afstande.
Tilgængelighedsrevision (del II) beskriver en metode til systematisk at sikre tilgængelighed for alle i
vej- og trafikprojekter, samt planer, forskrifter, retningslinjer for vejudformning m.m., der har
indflydelse på tilgængeligheden. Metoden bidrager til at forbedre forholdene for personer med en
færdselsfunktionsnedsættelse.
Tilgængelighedsrevision er et tilbud, som vejbestyrelserne kan vælge at benytte helt eller delvist.
Alle anvisninger i håndbogen har således karakter af vejledninger. For at sikre, at
tilgængelighedsrevision udføres efter de samme principper og retningslinjer i hele vejsektoren, er
metoden formelt forankret i vejregelorganisationen og kan bruges til undervisning.
Tilgængelighedsrevision er ikke en kontrol af eller ensbetydende med en godkendelse af projektets
tekniske kvalitet, men omfatter kun en vurdering af de tilgængelighedsmæssige konsekvenser.
Tilgængelighedsrevision kan udføres alene eller sideløbende med ’trafiksikkerhedsrevision’, der er
en tilsvarende metode til trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af vej- og trafiksikkerhedsrevision
(se håndbog i Trafiksikkerhedsrevision, 2010). Procedure og metodik i de to systemer er så vidt
muligt harmoniseret mht. ansvar, udførelsestrin og begreber.
Selvom tilgængelighedsrevision ikke kan erstatte en trafiksikkerhedsrevision – eller omvendt – bør
der ikke være væsentlige uoverensstemmelser mellem anbefalingerne fra trafiksikkerhedsrevision
og tilgængelighedsrevision, da tilgængelige løsninger også bør være trafiksikre.
De to typer af revisioner bør principielt udføres uafhængigt af hinanden. I praksis kan bygherre dog
vælge at udføre de to revisioner samtidig og koordinere og afstemme resultatet af revisionerne,
hvis det er en fordel i det pågældende projekt.
JANUAR 2013
9
ANLÆG OG PLANLÆGNING
1.4
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
ÆNDRINGER I DENNE UDGAVE
Generelt er en række afsnit opdateret og nogle kapitler omdisponeret i forhold til udgaverne fra
2003 og 2010.
Nedenfor er anført de vigtigste ændringer.
10
2
Introduktionen er opdateret, så bl.a. følgende emner er beskrevet: idealet om
ligebehandling, EU's handicapstrategi 2010-2020, FN-konventionen, universelt
design.
2.1
Afsnittet er opdateret i forhold til nye brugergrupper.
2.2
Afsnittet er opdateret med nye eksempler på værktøjer til tilgængelighed.
2.3
Afsnittet er opdateret med nye billeder.
3
Der er blevet tilføjet nye afsnit om pladser og byrum, ledelinjer, naturlige
ledelinjer, særlige ledelinje elementer, opmærksomhedsfelter.
4
Hele kapitlet er opdateret med nye og/eller supplerende anvisninger.
4.1
Afsnittet om gangbaner er opdateret i forhold til belægning, adskillelse af
trafikantgrupper, inventarzone, udligningszone samt vandrender.
4.2
Ledelinjer er opdateret i forhold til naturlige ledelinjer, ledelinjeelementer samt
materialer for særlige ledelinjeelementer.
4.3
Opmærksomhedsfelter er opdateret i forhold til opmærksomhedsfelt med
knopper, materialer for opmærksomhedsfelter samt retningsfelter.
4.4
Shared space er et nyt afsnit, som beskriver anvisninger for shared
space, fællesstier, delte stier samt stibomme.
4.5
Fodgængerkrydsninger er et nyt afsnit, som beskriver anvisningerne for
signalregulerede overgange, fodgængertryk, midterheller, uregulerede overgange,
fodgængerfelter på fri strækning, overkørsler samt cykelshunts.
4.6
I afsnittet om niveauforskelle er der kommet supplerende anvisninger for trapper
og tilføjet et nyt afsnit om trinflader med riste.
4.7
Busstoppesteder er et nyt afsnit, der beskriver anvisningerne for busstoppesteder,
med og uden busperroner, samt med og uden cykelsti. Derudover er der tilføjet et
afsnit om højtaleranlæg.
4.9
Der er blevet tilføjet supplerende anvisninger for gadeinventar, herunder
information og skiltning, standere og steler, bænke, borde og plinte, kunst og
vandkunst på pladser samt beplantning.
6
Kapitlet er blevet opdateret med nye illustrationer. Det præciseres, at
tilgængelighedsrevision skal udføres eksternt, dvs f.eks. af et andet firma.
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
2
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
INTRODUKTION TIL TILGÆNGELIGHED
I Danmark har ca. 10 % af befolkningen en vedvarende funktionsnedsættelse, som gør at de har
brug for et eller flere hjælpemidler. Denne gruppe omfatter bl.a. mennesker med bevægehandicap,
herunder kørestolsbrugere, og mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Derudover har
ca. 40 % af befolkningen til hver en tid en funktionsnedsættelse, som i en vis udstrækning giver
dem fysiske begrænsninger. Det drejer sig blandt andet om mennesker, som er døve eller har en
hørenedsættelse, er svagsynede eller udviklingshæmmede. Men også f.eks. forældre med
barnevogne, børn eller ældre borgere med nedsat syn og/eller nedsat hørelse tilhører i kortere
eller længere perioder denne gruppe.
Samlet set vil næsten alle mennesker i Danmark på et eller andet tidspunkt i deres liv have en
funktionsnedsættelse i en sådan grad, at det vil have en indflydelse på deres dagligdag.
Et handicap opstår først i samspillet mellem en funktionsnedsættelse og omgivelsernes barrierer.
Ved at indrette borgernes omgivelser – herunder færdselsarealer – så de er fri for barrierer og
brugbare for alle, kan konsekvenserne af funktionsnedsættelsen reduceres eller fjernes.
Udformningen skal være enkel, så arealerne er lette at benytte, uanset brugernes erfaring, viden,
sprogfærdigheder eller evne til at afkode trafikken og omgivelserne.
Figur 2.1 Figuren illustrerer, hvordan en funktionsnedsættelse samt omgivelsernes barrierer kan
resultere, i at personer får et handicap.
Ved tilgængelighed forstås i denne håndbogs regi, at en bygning eller et færdselsareal er udformet,
så mennesker med funktionsnedsættelser kan få adgang og bruge bygningen/arealet.
I bl.a. skandinavisk sammenhæng anvendes betegnelsen universelt design med en betydning, der
svarer til tilgængelighed.
JANUAR 2013
11
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Universelt design betyder udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at
de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig
udformning. "Universelt design" udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer
med handicap, når der er behov for dette.
Kilde: Folketingsbeslutning B194
Figur 2.2 Begrebet "universelt design" som det er defineret i FNs handicapkonventions Artikel 2.
Et samfund, der er indrettet, så det er tilgængeligt for alle, er også et samfund, hvor personer med
en funktionsnedsættelse kan færdes i og fungere på lige vilkår med personer uden
funktionsnedsættelser.
Danmark har ratificeret FNs konvention om handicappedes rettigheder.
At fremme, beskytte og sikre alle mennesker med handicap fuld og lige adgang til at gøre brug af
alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og at fremme respekt for deres
iboende menneskeværd og værdighed.
Figur 2.3 Artikel 2 i FNs handicapkonvention.
I artikel 4 i FNs handicapkonvention opfordres de enkelte deltagerstater til at:



Udarbejde standarder og retningslinjer vedr. tilgængelighed
Formidle viden om gode løsninger til projekterende og andre fagligt ansvarlige
Inddrage handicaporganisationerne i planlægningsfasen.
Denne vejregel er med til at sikre tilgængeligheden for alle på offentlige færdselsarealer.
12
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
2.1
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
BRUGERGRUPPER
Forskellige grupper med funktionsnedsættelser har forskellige behov, hvad angår færdselsarealernes udformning. Håndbogens vejledninger for tilgængelige løsninger er koordinerede og
afstemte kompromisser mellem de enkelte grupper.
Mennesker med bevægehandicap og mennesker, som er blinde udgør de mest udsatte grupper, da
deres behov er de mest vidtrækkende. Hertil kommer den store gruppe af ældre borgere, der er
gangbesværede, har nedsat syn og/eller benytter hjælpemidler, som f.eks. rollator eller elscooter.
Figur 2.4 Det offentlige rum bør designes til at fungere for alle mennesker.
I de følgende afsnit gennemgås de enkelte brugergruppers behov kortfattet. En uddybning af de
specifikke krav til færdselsarealers udformning findes i afsnit 4.
JANUAR 2013
13
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
2.1.1
Mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion
Denne gruppe omfatter mennesker med bevægehandicap, der bruger kørestol, stok, rollator eller
gangstativ. Desuden kan forældre og dagplejemødre med små børn i hånden og i barnevogn,
gravide, og personer med midlertidig funktionsnedsættelse betegnes som personer med nedsat
gangfunktion.
Figur 2.5 Færdselstavle E23 "Vejledning for invalide".
For at sikre tilgængeligheden for mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion
indrettes færdselsarealer generelt, så de overholder følgende retningslinjer:










Sammenhængende sti- og fortovsforløb med en minimumsbredde på 1,5 m.
Stigninger og tværfald, som overholder anvisningerne i håndbogen.
Trapper undgås så vidt muligt eller udformes i henhold til vejledende standarder.
Gangbaner med jævne, plane og skridsikre belægninger.
Trafikantgrupperne adskilles ved hjælp af kantsten eller taktil belægning.
Mulighed for at passere kantstenen med passende mellemrum, bl.a. ved naturlige
overgange samt på vejstrækninger uden signalregulering.
Ingen niveauforskelle ved krydsninger mellem fortov/kørebane og kørebane/cykelsti.
Fortovsramper til og fra fortov udføres i henhold til anvisningerne. Selv en lille
kantstenslysning kan udgøre en barriere, f.eks. kan det være svært for et ældre menneske
at løfte deres rollator op over en mindre kant.
Kantsten ved busstoppesteder, som kan lette ind- og udstigningen.
Handicapparkeringspladser placeret så tæt som muligt ved det pågældende rejsemål (se
afsnit 2.2.5).
Greb og kontakter opsættes så de kan nås af mennesker med bevægehandicap.
De egentlige vejledninger fremgår af afsnit 4.
Figur 2.6 Person med barnevogn.
14
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 2.7 Person med rollator.
Trafikant
Længde
Bredde
Højde
Sporvidde
0,7 m
1,1 m
1,6-2,0 m
-
1,0 m
0,60 m
1,6-2,0 m
0,6 m
1,25 m
0,75 m
1,3 m
0,75 m
1,75 m
0,75 m
2,0 m
0,75 m
1,35 m
0,8 m
1,3 m
0,8 m
1,5 m
0,8 m
1,3 m
0,8 m
Fodgænger med stok
Fodgænger m. rollator
Kørestolsbruger
Kørestolsbruger m. hjælper
El-kørestolsbruger
El-scooter bruger m. 3 (4) hjul
Figur 2.8 Normale dimensioner for mennesker med bevægehandicap og deres hjælpemidler, der
kan bruges i udformningen af gangbaner i fodgængerområder.
JANUAR 2013
15
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
2.1.2
Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede
Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede orienterer sig ved hjælp af mobilitystok eller
med førerhund, og ved at følge forandringer i underlaget, ledelinjer i belægningen samt
husfacader, kantsten, mv. Herudover anvendes mobilitystokken til at opfatte forhindringer i lav
højde.
Figur 2.9 Tavle E24: Vejvisning for synshandicappede

”Den hvide stok”: Fællesbetegnelse for de stokke, som mennesker, der er blinde eller stærkt
svagsynede, anvender som hjælp. Desuden betegnelse for piktogrammet for denne
brugergruppe.

Mobilitystok: 100-160 cm lang hvid stok, som når ned til jorden. Brugeren holder stokken
foran sig og bevæger den fra side til side hen over belægningen. På den måde får brugeren
oplysninger om belægningen og eventuelle forhindringer.

Markeringsstok: Kort hvid stok, som ikke når jorden. Stokken advarer brugeren om
forhindringer foran, men giver ikke oplysninger om belægningen.

Støttestok: Stok, der benyttes af mennesker med bevægehandicap til hjælp og støtte ved
gang. Stokken må være hvid, hvis brugeren også er blind eller stærkt svagsynet. Stokken
holdes som en almindelig spadserestok. Den hvide støttestok oplyser andre trafikanter om, at
personen er blind eller stærkt svagsynet, mens dens mulighed for at oplyse brugeren om
f.eks. forhindringer er stærkt begrænset.

Førerhund: Hund, der er specielt trænet til at lede brugeren uden om forhindringer, finde
kantsten mm.
Figur 2.10 Oversigt over hjælpemidler, som anvendes af mennesker, som er blinde eller stærkt
svagsynede
For at lette orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede tilrettelægges
færdselsarealer med et sammenhængende system af gangbaner og ledelinjer, der indrettes enkelt
og konsekvent.
Desuden udformes fodgængerarealerne med:




16
Adskillelse af trafikantgrupper ved hjælp af taktil belægning
Jævne belægninger
Markering af alle niveauspring
Kontrastfarver, som synliggør omgivelserne
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING








FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Gangbanerne udformes med enten naturlige eller særlige taktile ledelinjer
Opmærksomhedsfelter ved blandt andet fodgængerfelter og busstoppesteder
Retningsfelter ved blandt andet fodgængerfelter og busstoppesteder
Kantstenslysning, der markerer overgangen til og fra fortov
Gangbaner, der er friholdt for inventar
Velbelyst tavleafmærkning placeret i korrekt højde
Informationstavler og -skærme på særlige knudepunkter, der forsynes med taktil
information og så vidt muligt med lydinformation
Tilstrækkelig belysning ved fodgængerfelter, trapper, ramper og andre forhindringer.
De egentlige vejledninger fremgår af afsnit 4.
Fællesstier, det vil sige stier med fælles færdselsareal for fodgængere og cyklister, kan medføre
utryghed for fodgængerne, især for mennesker, som er blinde, stærkt svagsynede, døve eller har
en hørenedsættelse. Fællesstier bør derfor kun anlægges, hvor der er meget få fodgængere, og
hvor pladsforholdene er absolut begrænsede.
Delte stier, det vil sige cykelsti og fortov i samme niveau, anvendes kun, hvor cykel- og
gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor også pladsforholdene er begrænsede. Delte stier
udformes med en tydelig afgrænsning mellem fodgængerareal og cykelsti i form af markant taktil
belægning med farvekontrast til den omgivende belægning.
Figur 2.11 Blind med førerhund.
2.1.3
Mennesker med allergi
Mennesker med allergi udgør en stigende del af befolkningen, og følgende forhold tilgodeses:


Beplantning med birk, el, hassel og elm minimeres, da de er vindbestøvede, og der derfor
vil være meget pollen i luften omkring disse arter.
Tæt og høj beplantning etableres i god afstand fra opholds- og ventearealer.
Der henvises til afsnit 4 for mere detaljeret beskrivelse af de enkelte vejledninger.
2.1.4
Mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne
Denne gruppe omfatter personer, der pga. læsevanskeligheder, psykiske handicaps, demens o. lign.
har vanskeligt ved at orientere sig og forstå informationer.
Gruppen har svært ved at orientere sig i komplekse trafikale situationer og har ofte nedsat
reaktionstid.
JANUAR 2013
17
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Mindre børn kan ligeledes have vanskeligheder ved at forstå almindelige trafikale situationer som
f.eks. at bedømme afstande, bilers hastighed og andre risikofaktorer. Også nogle ældre kan have en
langsommere reaktionsevne end andre trafikanter.
Figur 2.12 Børn kan have vanskeligt ved at overskue trafikale situationer.
Ved udformningen af færdselsarealer omkring ældrecentre, skoler, institutioner og idrætsanlæg,
lægges der derfor særligt vægt på at skabe:













Tydelige og let forståelige informationer.
Lavt hastighedsniveau for biltrafikken.
Gode oversigtsforhold.
Tilstrækkelig belysning, der understøtter orienteringen.
Regulerede overgange, som placeres i de naturlige ganglinjer.
Gangbaner udformet med enten naturlige eller særlige ledelinjer.
Ensartede og genkendelige udformninger af trafikale løsninger.
Hvilemuligheder med passende afstand.
Separate arealer for fodgængere og cyklister, f.eks. fortov og cykelstier.
Tydeligt belyst skiltning.
Lydinformation suppleret med visuelle informationer samt billeder og symboler.
Informationsskærme på steder med mange skiftende informationer.
Opholdsarealer, udformet så støjgener minimeres.
Separate stier i eget tracé tilrettelægges, så der opnås trygge og tilgængelige ruter uden væsentlige
omveje. Belysning og frit udsyn til omgivelserne kan medvirke til at øge trygheden om aftenen og
om natten. Stitunneler og stibroer udformes med stigninger, der kan tilgodese mennesker med
bevægehandicap, og suppleres med mere direkte adgangsveje, f.eks. i form af trapper og evt.
ramper.
Der henvises til afsnit 4 for mere detaljeret beskrivelse af de enkelte vejledninger.
18
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
2.1.5
Mennesker, som er døve eller har en hørenedsættelse
Denne brugergruppe orienterer sig primært ved hjælp af synet.
Figur 2.13 Foto af et menneske med en hørenedsættelse
Ovenstående brugergrupper har brug for:





Tydelig belyst skiltning.
Visuelle informationer samt billeder og symboler.
Adskillelse af trafikantgrupper ved hjælp af taktil belægning.
Informationsskærme på steder med mange skiftende informationer.
Udformning af opholdsarealer så støjgener minimeres.
Der henvises til afsnit 4 for mere detaljeret beskrivelse af de enkelte vejledninger.
JANUAR 2013
19
ANLÆG OG PLANLÆGNING
2.2
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
VÆRKTØJER FOR TILGÆNGELIGHED
Det følgende afsnit giver eksempler på en række vækrtøjer og redskaber, som vejforvaltninger og
rådgivere kan anvende for at sikre at tilgængelighedshensynet tilgodeses på forskellige niveauer
inden for planlægning, projektering, anlæg og drift.
2.2.1
Eksempler på hvordan tilgængelighed kan tilvejebringes
Eksempel 1 - Strategi og politik for tilgængelighed
Holbæk Kommune har i 2010 udarbejdet en strategisk handlingsplan, hvor indsatserne løbende kan
justeres og målrettes de steder, hvor man får mest for pengene. Arbejdet har udmærket sig ved, at
kommunen har gjort en stor indsats i forhold til at inddrage borgerne og interessegrupper
undervejs i processen. Handlingsplanen fungerer som regulativ for det arbejde, der bliver udført i
kommunen.
Arbejdet med planen involverede kommunens 17 lokalfora (lokale netværk i hver af Holbæk
Kommunes 17 bysamfund, hvor borgere, foreninger og organisationer er i løbende dialog med
hinanden og med lokale brugerråd og politikere), kommunens Handicapråd og
brugerorganisationer. Alle yder en stor indsats for, at planen forankres i hele kommunen.
Kommunens ønske var at skabe tilgængelighed på tværs af traditionelle faggrænser, så borgerne
oplever en samlet indsats fra Infrastruktur, Natur og Bygninger.
Figur 2.14 Holbæk Kommunes tilgængelighedsplan udgør grundlaget for kommunens indsatser for
at skabe øget tilgængelighed.
20
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Eksempel 2 - Barcelona, tilgængelighedsplan
I Barcelona har bystyret udviklet en tilgængelighedsplan, som indeholder en strategi for
tilgængelighed i byen. Det har resulteret i tilgængelighedsløsninger for offentlige bygninger,
strande og parker, busser, metrostationer, taxaer samt signalreguleringer.
Planen har bl.a. resulteret i, at der er blevet installeret ramper til alle strande og adgang til
handicaptoiletter og badefaciliteter.
Der er desuden udviklet et koncept for fodgængerovergange, der gør det nemmere for f.eks.
kørestolsbrugere og personer med barnevogne at krydse gaden. Kanten mellem gaden og fortovet
er blevet nedsænket, så den er i niveau med gaden. Derudover er der placeret akustiske signaler
ved de signalanlæg, der er blevet gjort tilgængelige.
Figur 2.15 Fodgængerovergang i Barcelona.
50 % af Barcelonas busser er blevet gjort tilgængelige for mennesker med bevægehandicap, og i
byens buskøreplaner er det tydeligt markeret, hvilke busser der er tilgængelige. Bussen er
tilgængelig ved at den midterste dør i busser med lavt gulv åbnes, en plade skubbes ud, og bussen
'knæler' mod gadeniveau. Uden hjælp fra føreren, og næsten uden brug af ekstra tid, kan
mennesker med bevægehandicap komme ind i bussen. Et par sikkerhedsseler gør det muligt for
kørestolsbrugere at være fastspændt under kørslen. I samme niveau som kørestolen er en særlig
stopknap, så buschaufføren kan se, når mennesker med bevægehandicap skal af ved næste
busstop.
Eksempel 3 - ITS-løsninger i Trondheim
I Trondheim har kommunen valgt at forbedre tilgængeligheden i den kollektive transport. Det har
resulteret i, at flere busstoppesteder er blevet udstyret med højtaleranlæg, der kan give
oplysninger om den næste bus (buslinje og tidspunkt for ankomst). Højtaleranlægget aktiveres ved
tryk på knap, der er placeret i en højde, hvor det er tilgængeligt for alle brugere.
Ved hjælp af SMS kan brugerne modtage information om næste busafgang (tid og buslinje) samt
info om sammenhæng med øvrige kollektive trafikforbindelser.
I busserne er der installeret store skilte med gul skrift på sort baggrund, hvilket gør teksten
letlæselig for mennesker, som er svagsynede. Der er desuden en højttaler, der oplyser om
nuværende og næste stoppested. De personer, der er tilmeldt sms-servicen, modtager en sms i god
tid, før de skal stå af ved destinationen, hvilket giver brugerne en tryg og overskuelig rejse.
JANUAR 2013
21
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 2.16 Let læselig og overskuelig køreplan, der kan læses op ved aktivering af højttaleranlæg
ved stoppestedsstanderen.
I fremtiden må det forventes, at der kommer flere tekniske muligheder, f.eks. ved brug af
smartphones, eksempelvis GPS-navigation til fodgængere. Det skal dog bemærkes, at der uanset de
tekniske fremskridt vil være brugere, som ikke vil kunne benytte disse hjælpemidler.
Eksempel 4 - Tilgængelighedsprojekter
I forlængelse af Københavns Kommunes handicappolitiske strategi og handlingsplan for
tilgængelighed, har kommunen anlagt en række særlige tilgængelighedsruter i de centrale og
meget befærdede dele af hovedstaden.
Tilgængelighedsruterne gør det blandt andet muligt for alle borgere at færdes mellem Københavns
Hovedbanegård – "Strøget" og Kongens Nytorv samt fra Nørreport til Christianshavn. Ruterne har
fungeret som pilotprojekter for udvikling af standardløsninger for tilgængelighed i Københavns
Kommune, der siden 2008 har været implementeret i alle nye vejprojekter i København.
Figur 2.17 Første tilgængelighedsrute i Københavns Indre By fra Hovedbanen til Kongens Nytorv.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at arbejdet med tilgængelighed kræver dialog og samarbejde på
tværs af faggrænser hos vejbestyrelser og rådgivere og mellem de mange interessenter, hvis
22
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
grænseflader berører udendørs færdselsarealer. Et tilgængeligt samfund stiller således krav om, at
der er mulighed for en sammenhængende rejse mellem hjem og rejsemål, men også til at
adgangsforholdene ved de enkelte rejsemål er tilgængelige.
I forbindelse med ethvert projekt bør man vurdere hvilke fokusområder, der er vigtige for
brugerne, og derigennem vurdere, på hvilken måde, det er mest optimalt at arbejde med
tilgængelighed.
Følgende redskaber kan anvendes i arbejdet med tilgængelighed:






Tilgængelighedspolitik/handicappolitik
Handlingsplaner
Screening
Tilgængelighedsruter og –net
Standardløsninger for udførelse og drift
Tilgængelighedsrevision.
I de følgende afsnit er ovenstående redskaber nærmere beskrevet gennem et eksempel.
2.2.2
Tilgængelighedspolitik og handicappolitik
I mange kommuner arbejder man med tilgængeligheds- og handicappolitikker.
Mange kommuner udarbejder en tilgængelighedspolitik, der viser målet for tilgængelighed og
hvordan tiltag indenfor tilgængelighed skal prioriteres. Kommunerne kan f.eks. beslutte politisk, at
der konsekvent skal gennemføres tilgængelighedsrevisioner af alle større vejprojekter.
Tilgængelighedspolitikken bør være retningsgivende for udviklingen af tilgængelighedsområdet i
kommunen. En tilgængelighedspolitik dækker både veje, stier, bygninger og rekreative områder.
Der bør udarbejdes en samlet politik for indsatsen i kommunen. Tilgængelighedspolitikken kan
kobles sammen med kommunens handicappolitik.
Kommunerne bør løbende følge op på tilgængelighedspolitikken for at sikre, at den afspejler
udviklingen i det faktiske behov i kommunen. Det kan f.eks. ske ved at gennemføre opfølgende
spørgeundersøgelser.
2.2.3
Handlings- eller tilgængelighedsplan
En handlings- eller tilgængelighedsplan beskriver en række tiltag som kommunen skal/kan arbejde
med inden for en overskuelig årrække.
I en traditionel tilgængelighedsplan udpeges ofte rejsemål og tilgængelighedsruter. Planen kan
indeholde registrering af ruterne samt evt. spørgeskemaundersøgelse af kommunens borgere.
Spørgeskemaundersøgelsen kan afdække de lokale behov og hjælpe til udpegning af problematiske
lokaliteter.
Planen kan f.eks. indeholde følgende:



Udbedring af udpegede steder – herunder ”straks-projekter”.
Bygninger (herunder dialog med private erhvervsdrivende om adgangsforhold).
Kortlægning af tilgængelighed i rekreative områder og natur.
JANUAR 2013
23
ANLÆG OG PLANLÆGNING





FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Forankring i forvaltningen (herunder bl.a. udarbejdelse af katalog over
tilgængelighedsløsninger, efteruddannelse af eget personale og tilgængelighedsrevision
som fast procedure).
Anvisninger på, hvordan tilgængelighedshensynet kan integreres i planlagte drifts- og
anlægsarbejder, ledningsrenovering mv.
Koncept for de mindre bysamfund i større kommuner.
Øvrige tiltag (herunder blandt andet formidling).
Opfølgning på spørgeundersøgelse (internet).
Når en handlings- eller tilgængelighedsplan skal udarbejdes, tilknyttes ofte en følgegruppe med
repræsentanter fra bl.a. kommunens handicapråd, ældreråd eller tilgængelighedsteam. Det
medfører, at der bliver sat fokus på de lokale problemstillinger, og at planen forankres hos
brugerne.
24
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
2.2.4
Screening
Ved en screening gennemgås en udpeget rute eller kryds af en tilgængelighedssagkyndig. Alle
problemer i forhold til tilgængelighed noteres og dokumenteres ved fotoregistrering.
Problemerne kan f.eks. være manglende opmærksomhedsfelter, for stejle ramper osv.
Tilgængelighedsproblemerne kan inddeles i typer f.eks. gangbaner, busstoppesteder, overkørsler
samt kategorier i forhold til hvor alvorligt problemet er. Ved en screening kan der udarbejdes en
GIS-database, hvor alle problemerne indtegnes som prikker med tilhørende beskrivelse og foto og
information om type og kategori.
Figur 2.18 Oversigt over problemer fordelt på problemkategori, fra screening i Holbæk Kommune.
2.2.5
Tilgængelighedsruter og -net
Muligheden for at færdes mellem egen bolig og arbejdsplads, uddannelse, kollektiv trafik,
biblioteker, rådhus og andre servicefunktioner har stor betydning for den enkelte borgers
livskvalitet.
Kommunen kan arbejde med et tilgængelighedsnet opbygget af tilgængelighedsruter, som skal
sikre, at alle fodgængere kan færdes på fortove og stier samt med kollektiv trafik til og fra de
vigtigste rejsemål i kommunen.
Alle rejsemål er relevante for personer med funktionsnedsættelser i deres roller som f.eks.
rejsende, arbejdstagere, kunder, besøgende og brugere af kulturelle samt rekreative tilbud og
områder. De følgende kategorier af mål er derfor ikke at betragte som en facitliste, men som
udvalgte eksempler på, hvor planlæggere og projekterende skal være særlige opmærksomme på at
skabe tilgængelige adgangsforhold.
Man kan igennem borgermøder, internetundersøgelser, spørgeskemaer eller gennem dialog
mellem vejmyndigheden og projekterende belyse, hvilke rejsemål, der har størst betydning for
nuværende og fremtidige brugere. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at kommunen kan
arbejde med rejsen til og fra et rejsemål, samt adgangen til de offentligt ejede bygninger. Siden
1995 har der været krav til udformningen af adgangsarealer i bygningsreglementerne, og disse krav
er løbende blevet skærpet.
JANUAR 2013
25
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 2.19 Den blå linje er den primære rute og de blå stiplede linjer er de sekundære ruter,
Gladsaxe Kommune.
Af rejsemål kan nævnes:
Listen er alfabetisk og dermed ikke prioriteret
Apoteker
Arbejdspladser
Større arbejdspladser og erhvervsområder
Butikker
Indkøbsmuligheder, gågader
26
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Idrætshaller
Svømmehaller og andre sportshaller
Kollektiv transport
Stationer, terminaler, busstoppesteder,
lufthavne
Kulturinstitutioner
Museer, biografer og forlystelsescentre
Rekreative arealer
Pladser, større byrum og byrumsaktiviteter
Rådhus og andre offentlige institutioner
Kirker, biblioteker, medborgerhuse
JANUAR 2013
27
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Skoler
Fritidshjem, børnehaver, vuggestuer,
valgsteder
Sygehuse
Lægehuse, speciallæger, tandlægeklinikker og
fysioterapier, sundhedshuse/centre
Ældre- og handicaptilbud
fritidshjem, børnehaver, vuggestuer,
valgsteder, dagcentre, plejehjem, ældrecentre
og væresteder
Figur 2.20 Eksempler på forskellige rejsemål
Ved ombygninger af for eksempel butiksgader og lignende kan der med fordel indgås samarbejder
mellem forretningsdrivende og vejbestyrelse om at regulere og/eller fjerne niveauforskelle omkring
indgangspartier, både uden- og indendørs.
28
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
2.2.6
Standardløsninger for udførelse og drift
Flere kommuner udarbejder standardløsninger for tilgængelighed for netop deres kommune.
Det kan f.eks. være principskitser og målfaste arbejdstegninger, der er samlet i et katalog.
Implementering af standardløsninger har den fordel, at borgerne vil kunne genkende løsningerne,
og driften forenkles. For at opnå en ensartethed på tværs af kommunegrænserne, er det vigtigt at
standardløsningerne udarbejdes i henhold til de vejledninger, der bliver beskrevet i denne
håndbog.
Figur 2.21 Eksempel på tjekliste fra Københavns Kommune.
JANUAR 2013
29
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
2.2.7
Tilgængelighedsrevision
Tilgængelighedsrevision udføres for at sikre, at anlægsprojekter opfylder vejledningerne for
tilgængelighed. En tilgængelighedsrevision afrapporterer problemstillinger, så bygherre let kan
tage stilling til de forskellige problemer. Ved en revision gennemgår en uddannet
tilgængelighedsrevisor projektet og påpeger hvilke ændringer, der skal ske, for at projektet bliver
tilgængeligt. Revisor foretager en besigtigelse af projektlokaliteten for at sikre, at der er taget højde
for lokale problemstillinger. For yderligere beskrivelse af tilgængelighedsrevision, se afsnit 6.
2.3
FOKUSOMRÅDER
2.3.1
Den sammenhængende rejse
Tilgængelighed for alle stiller krav til både de enkelte elementer i et vej- eller anlægsprojekt, og
ikke mindst til det sammenhængende trafiksystem, som de er en del af. Sammenhængen er en
forudsætning for, at brugeren af systemet kan færdes til og fra de forskellige rejsemål.
Også i forhold til den kollektive trafik er det nødvendigt, at sikre lige muligheder for alle. Dette
stiller krav til indretning og udformning af busstoppesteder og trafikterminaler, som beskrevet i
afsnit 4.7.
Af forhold som har særlig betydning kan nævnes:






Overskuelighed
Ledelinjer
Krydsningsmuligheder
Adgangsveje
Af- og påstigningsforhold til kollektiv trafik
Ventefaciliteter.
Ud over egentlige færdselsarealer har alle brugere også krav på at kunne benytte offentlige
haveanlæg, naturlegepladser, parker, skove, badestrande, fiskepladser, udsigtsplatforme og
rastepladser. Særligt skal man være opmærksom på udformning og indretning af:






30
Indgangs- og adgangsveje
Parkeringsmuligheder
Stier
Opholds- og hvilemuligheder
Informationer
Handicaptoiletter.
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 2.22 Handicaptoilet på Frederiksberg.
2.3.2
Kollektiv transport
Også i forhold til den kollektive transport er det nødvendigt at sikre lige muligheder for alle. Dette
stiller krav til indretning og udformning af busstoppesteder og trafikterminaler, som er yderligere
beskrevet i afsnit 4.7.
Figur 2.23 Ledelinje i støbejern foran Københavns Hovedbanegård.
2.3.3
Individuel trafik
Befordring med individuelle trafikmidler er en forudsætning for tilgængeligheden for især grupper
af mennesker med bevægehandicap, især kørestolsbrugere. Disse er således ofte afhængige af at
kunne færdes med bil og/eller el- eller pedaldrevne trehjulede køretøjer. Derfor er det nødvendigt
at tilgodese arealbehovet for disse hjælpemidler, hvilket som minimum kræver, at der indrettes
korrekt udformede handicapparkeringspladser ved alle rejsemål, jf. afsnit 4.8. Mennesker med
funktionsnedsættelser skal i øvrigt tilgodeses ved udformningen af de funktioner, der knytter sig til
den individuelle trafik. Det drejer sig om udformningen af rastepladser, stisystemer, samt
nødtelefoner ved motorvejsanlæg mv.
JANUAR 2013
31
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 2.24 Handicapparkeringsplads til bil med lift.
2.3.4
Adgangsveje
Tilgængeligheden ved de respektive rejsemål sikres i høj grad gennem anlæg af adgangsveje som
tilgodeser alle brugere. Hvor adgangsvejene er forbundet med højdeforskelle større end 20 cm
etableres ramper eller elevatorer uden for bygningen, jf. afsnit 4.6.
2.3.5
ITS
I det moderne informationssamfund spiller evnen og mulighederne for at tilegne sig informationer
en stadig større rolle i forhold til deltagelse i samfundets aktiviteter. Dette gælder også
mulighederne for at færdes med såvel individuelle som kollektive trafikmidler. I forhold til specielt
mennesker, som er blinde, stærkt svagsynede, døve, har en hørenedsættelse eller nedsat
orienterings- og reaktionsevne er det vigtigt at supplere trafikantinformationssystemer med
yderligere informationer, enten visuelle, taktile eller auditive. For detaljerede specifikationer vedr.
information til mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede henvises til publikationen
”Tilgængelighed i detaljen” fra Dansk Blindesamfund, 2004.
2.3.6
Vejarbejde, drift og vedligeholdelse
Vedligeholdelse og drift af færdselsarealer spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre tilgængelighed
for alle. Det er fortsat en stor udfordring at få integreret bedre tilgængelighed ved retablering af for
eksempel kantsten. Det kræver, at målene om bedre tilgængelighed indtænkes i planlægningen og
driften af f.eks. vejarbejde. Belægningsvedligeholdelse, snerydning og beskæring af beplantning er
blandt andet afgørende for især personer med funktionsnedsættelser og ældres brug af fortove og
stier. Herudover har faktorer som vedligeholdelse af belysning og indbydende hvilemuligheder stor
betydning for tryghed og komfort.
Ved ombygning af vejanlæg eller anden form for ombygning, kan tilgængeligheden f.eks. sikres ved
retablering af kantsten med korrekt lysning efter opgravning af fortov og/eller vej. Tilgængelighed
skal ikke kun skabes gennem tilgængelighedsrevision ved nyanlæg, men også integreres i driften.
Ved planlægning og udførelse af nye tiltag til forbedring af tilgængeligheden er det afgørende, at
der i projektet er redegjort for den efterfølgende drift og vedligeholdelse samt for den ansvarlige
driftsorganisation. Ellers kan forbedringerne risikere at forfalde eller at blive ødelagt i forbindelse
med den senere drift. Kommunikation mellem og orientering af de forskellige fagområder hos
vejbestyrelsen er derfor af stor vigtighed.
32
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 2.25 Gravearbejde afmærkes vha. bomme, stokkebomme placeres 20 cm over terræn.
Fodgængere henvises til modsatte fortov vha. det gule skilt ved fodgængerovergangen (her er
afmærkningen opstillet for tæt på udgravningen).
JANUAR 2013
33
ANLÆG OG PLANLÆGNING
3
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
DEFINITIONER OG GRUNDVÆRDIER
I dette afsnit gennemgås nogle begreber og grundværdier, som ligger til grund for udformningen af
tilgængelige færdselsarealer. Vejledninger om den detaljerede udformning af de enkelte elementer
gennemgås i afsnit 4.
3.1
FODGÆNGEROMRÅDER
Et fodgængerområde betegner et område, der er udlagt til fodgængertrafik.
Figur 3.1 Fodgængerområde med ledelinje, Strøget, København.
Fodgængerområder kan være fortove, gågader, pladser og andre byrum samt rekreative arealer og
gangstier.
Fodgængerområder udformes med gangbaner under hensyntagen til fodgængertrafikkens
størrelse og de tilstødende randfunktioner. Derfor kan der ikke opstilles generelle regler for
dimensionering af fodgængerområder (se endvidere Byernes Trafikarealer, Hæfte 8, afsnit 3.2).
På de smalleste steder skal der dog som minimum sikres plads til, at de hyppigst forekommende
trafikanttyper kan mødes jf. de anførte feltbredder i Figur 3.4. Feltbredden er den nødvendige frie
bredde, som sikrer, at trafikanterne kan færdes rimeligt bekvemt og uden ulemper.
Fodgængerområder udformes endvidere med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og retningsfelter.
34
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 3.2 Fodgængerområde med mange mennesker, Nyhavn, København.
3.2
PLADSER OG BYRUM
Byrum og pladser bliver ofte afgrænset af bygninger, veje eller grønne arealer, som kan anvendes
som naturlige ledelinjer. Byrums og pladsers funktion kan skifte over tid, og det er derfor vigtigt at
anlægge pladser og byrum, så mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har mulighed for
at færdes og orientere sig, uafhængigt af hvilken funktion eller aktivitet, der foregår. For at sikre
dette bør tilgængelighedshensynet indtænkes så tidligt i planlægningen som muligt.
Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan ved ophold på pladser og i byrum fornemme
den anderledes stemning og det liv, der foregår på pladser. F.eks. kan en vandkunst være
atmosfæreskabende, men kan også fungere som et retningsgivende element for mennesker, som
er blinde eller stærkt svagsynede. Et andet eksempel er et rampeanlæg, der både kan være et
oplevelsesskabende element og et rent funktionelt element i forhold til adgangen til byrummet for
mennesker med bevægehandicap.
Figur 3.3 Eksempel på god tilgængelighed for alle i et byrum, Schandorffs Plass, Oslo.
JANUAR 2013
35
ANLÆG OG PLANLÆGNING
3.3
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
GANGBANER
Tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser stiller krav til, at fodgængerområder
udformes med kontinuerte gangbaner med jævne belægninger.
Gangbanerne friholdes for byudstyr/gadeinventar, og indrettes med opholds- og hvilemuligheder
med passende mellemrum. Bredden skal tilgodese overhaling og passage. Gangbanerne tilgodeser
de feltbredder, der er anført i Figur 3.4. På strækninger med stor fodgængertrafik, f.eks. i bymidter
samt på gågader og pladser, anlægges gangbanerne i bredder, der tillader flere samtidige møder og
overhalinger, afhængig af den forventede trafik, eller der anlægges flere parallelle gangbaner.
Trafikale enheder samt mødeog overhalingssituationer
Normalbredde
[m]
Mindste bredde
[m]
Fodgænger
0,75
0,60
Barnevogn
0,90
0,80
Tvillingebarnevogn
1,10
1,00
Kørestol
1,20
1,00
Stokkebruger
1,20
1,00
Rulleskøjteløber
1,70
1,20
Fodgænger/fodgænger
1,45
1,25
Fodgænger/barnevogn
1,60
1,40
36
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Fodgænger/tvillingebarnevogn
1,80
1,60
Fodgænger/kørestol
1,90
1,45
Barnevogn/barnevogn
1,75
1,55
Barnevogn/kørestol
2,05
1,60
Tvillingebarnevogn/kørestol
2,25
1,80
Kørestol/kørestol
2,20
1,65
Cykel/fodgænger
1,95
1,65
Ladcykel/fodgænger
1,80
1,60
Figur 3.4 Feltbredder for fodgængere samt møde- og overhalingssituationer, som anvendes ved
udformning af gangbaner. Den "mindste bredde" kan anvendes ved enkelthindringer.
Gangbaner afgrænses tydeligt ved hjælp af taktil belægning fra øvrige trafikanter, som f.eks.
cyklister på delte stier og shared space områder, se afsnit 3.8. Krydser flere gangbaner hinanden,
anlægges disse så vidt muligt vinkelret på hinanden.
Der sikres frihøjde over fodgængerområder. Frihøjden kan reduceres ved faste genstande af
begrænset udstrækning, som f.eks. færdselstavler.
Fodgængerområder anlægges med henholdsvis et tværfald og et længdefald, der gør det muligt for
mennesker med bevægehandicap at færdes uden problemer.
Niveauforskelle, som medfører større længdefald, udlignes ved hjælp af ramper, der eventuelt
suppleres med trapper, som forvarsles og markeres ved hjælp af opmærksomhedsfelter, eller ved
etablering af elevatorer. Se mere detaljerede vejledninger i afsnit 4.6.
JANUAR 2013
37
ANLÆG OG PLANLÆGNING
3.4
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
UDLIGNINGSZONE
Den del af gangarealet, der støder op mod randbebyggelsen, kan med fordel udformes som en
udligningszone mellem gangbane og facade, der belægges med en mindre stenstørrelse.
Udligningszonen kan derved optage fremspring i facaden såsom trappesten og nedløbsrør. En bred
udligningszone kan samtidig give plads til opførelse af eventuelle ramper.
Hvor det ud fra de arealmæssige forhold vurderes hensigtsmæssigt, kan udligningszonen tillige
fungere som inventarzone, såfremt det ikke medfører indskrænkninger i forhold til gangbanen. Dog
medfører inventar langs husfacader, at blinde og personer med nedsat syn ikke i samme grad kan
benytte facaden som naturlig ledelinje.
Se endvidere vejledningerne for gadeinventar, samt afstand fra kørebane og cykelsti, afsnit 4.8.1.
Figur 3.5 Principskitse af et fodgængerareal i form af et fortov med gangbane, ledelinje samt
inventar- og udligningszone.
3.5
INVENTARZONE
Gadeinventar såsom færdselstavler, belysning, beplantning, mv. anbringes i en afgrænset zone i
fodgængerområdet, kaldet inventarzonen. Der kan ikke anføres faste mål for inventarzoner.
Derimod udformes inventarzoner på baggrund af anvisningerne vedr. minimumsafstand mellem
faste genstande og kørebane-/cykelstikant, krav til frihøjde for gadeinventar, som sikrer at
inventaret eller dele af dette ikke rager ind over gangbanen, samt de krav til friareal, der sikrer at
inventaret kan anvendes af alle, jf. afsnit 4.1.
38
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Inventarzonen kan med fordel placeres mellem gangbane og f.eks. cykelsti, hvorved den kan
understrege gangbanens forløb. I den forbindelse placeres cykelparkering, så de parkerede cykler
ikke udgør barrierer i gangbanen.
Se endvidere vejledningerne for gadeinventar, samt afstand fra kørebane og cykelsti, afsnit 4.8.1.
Figur 3.6 Jævne, plane gangbaner med tilstrækkelig bredde og afstand til hindringer sikrer
tilgængelighed for alle.
3.6
TAKTILE BELÆGNINGER, DEFINITIONER
For at lette orienteringen for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede anvendes 3 typer
taktile belægninger:
 Ledelinjer
 Opmærksomhedsfelter
 Retningsfelter
Opmærksomhedsfelter og retningsfelter betegnes under ét som taktilfelter.
Formålet med taktile belægninger er at øge mulighederne for mennesker som er blinde eller stærkt
svagsynede for at:



Vide, hvor man befinder sig
Finde vej og retning i trafikken
Skabe større sikkerhed i trafikken og undgå fare.
Ledelinjer og retningsfelter er opbygget af retningsgivende belægninger, mens
opmærksomhedsfelter består af punktformede elementer, der advarer brugeren om f.eks. en fare
eller en retningsændring. Elementerne, som felterne består af, er beregnet på at kunne mærkes
både under foden og med en mobilitystok.
Et retningsfelt er i princippet blot en ledelinje, hvor belægningen er gjort så bred, at den kan
JANUAR 2013
39
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
opdages, selv om man kommer gående skråt eller vinkelret på dens retning. Retningsfeltet får
derved funktion både som opmærksomhedsfelt og ledelinje, hvilket kan udnyttes f.eks. ved
fodgængerovergange.
3.6.1
Naturlige og særlige ledelinjer
Ledelinjer kan være naturlige eller kan anlægges ved hjælp af særlige ledelinjeelementer.
En naturlig ledelinje kan f.eks. være en kantsten med et opspring på mindst 5 cm, et skift mellem 2
belægninger med meget forskellig overflade (f.eks. kanten mellem store fortovsfliser og
chaussésten eller mellem asfalt og græs), en husmur eller et gelænder.
”Ledelinjer i gaderummet er en sammenhængende kæde af naturlige og anlagte elementer,
som skal være lette at følge for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, ved at
elementerne giver visuel og følbar information, som er let genkendelig og forståelig. Ledelinjen
skal kunne følges ved at man kender forskel fra andre overflader gennem fodsålen og med
brug af mobilitystok”.
Kilde: Ledelinjer i gategrunn – Deltasentret 2005, Norge
Figur 3.7 Citat omkring brugen af ledelinjer
Hvor der ikke forekommer naturlige ledelinjer, eller hvor de naturlige ledelinjer på stedet ikke kan
benyttes til orientering (f.eks. fordi de ikke fører hen til de væsentlige mål på stedet) etableres
særlige ledelinjer i form af taktile elementer. Dette kan f.eks. være nødvendigt på store åbne
pladser, i gågader og i trafikterminaler.
Særlige ledelinjer placeres så vidt muligt midt i gangbanen og mindst 50 cm fra gadeinventar og
andre faste elementer, herunder parkerede cykler, sandwichskilte og lignende. Naturlige ledelinjer
kan være placeret i siden af gangbanen. Det skal så sikres, at ledelinjen ikke afbrydes ved
gadeinventar og lignende.
Figur 3.8 Principskitser af funktionen af en naturlig (til venstre) og en særlig ledelinje (til højre)
Det såkaldte Københavnerfortov, der består af 2 eller flere rækker store fortovsfliser (typisk 62,5 X
80 cm) adskilt med en række af chaussésten og typisk også afgrænset i siderne med chaussésten,
udgør en naturlig ledelinje, som i øvrigt er kendt af et stort antal mennesker som er blinde eller
stærkt svagsynede i kraft af sin store udbredelse i Danmark. Enkeltelementerne i
Københavnerfortovet udgør ikke sig selv ledelinjer.
40
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 3.9 Illustration af særlig ledelinje med ribber til markering af gangretningen. I hht ISOstandard 23599 bør ledelinjeelementerne udføres med et fladtoppet profil, som fremgår af Figur
4.17 Dimensioner på ledelinje
3.6.2
Taktilfelter
Taktilfelter anvendes til markering af retningsskift, krydsninger mellem stier, fodgængerfelter,
busstoppesteder, ved trapper samt andre steder, hvor man ønsker opmærksomheden fra
mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede - både til markering af, hvor man befinder sig, og
til advarsel om risiko i trafikken.
Der findes ikke naturlige taktilfelter.
Et taktilfelt virker i kraft af taktil og visuel kontrast mellem feltet og den omgivende belægning.
Erfaringsmæssigt opnås den bedste virkning ved anvendelse af knopper hhv ribber i hht de
vejledninger, der angives senere i håndbogen.
Der findes 2 typer taktilfelter:
 Opmærksomhedsfelter, der består af knopper
 Retningsfelter, der består af ribber
De 2 typer felter anvendes dels separat, dels i sammenhæng afhængig af hvad der skal orienteres
om.
Opmærksomhedsfelter anvendes separat ved
 Retningsskift og krydsende ledelinjer
 Trapper og niveauspring
Opmærksomhedsfelter og retningsfelter anvendes i sammenhæng ved
 Fodgængerfelter
 Busstoppesteder
JANUAR 2013
41
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 3.10 Principskitser af funktionen af et opmærksomhedsfelt placeret hhv i sammenhæng med
en naturlig og en særlig ledelinje.
Figur 3.11 Opmærksomhedsfelt med knopper (Hvidovre Kommune).
42
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
3.7
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
KRYDSNINGSMULIGHED
Et sammenhængende sti- og fortovssystem forudsætter veludformede krydsningsmuligheder, som
etableres ved alle naturlige overgange samt med passende mellemrum. Krydsningsmulighederne
kan omfatte signalregulerede og ikke-regulerede fodgængerfelter og uregulerede overgange.
Figur 3.12 Krydsningsmulighed med fodgængerfelt.
3.7.1
Fodgængerfelter
Fodgængerfelter, som etableres uden signalregulering kan give anledning til falsk tryghed særligt
for børn, ældre og personer med funktionsnedsættelser. Etablering af fodgængerfelter skal derfor
opfylde de kriterier, som er beskrevet i vejreglerne ”Afmærkning på kørebanen” og i Byernes
Trafikarealer. Ikke-signalregulerede fodgængerfelter og uregulerede overgange suppleres så vidt
som muligt med midter- eller sideheller og/eller fartdæmpende foranstaltninger.
Figur 3.13 Fodgængerfelt uden signalregulering, markeret med en E17 "Fodgængerfelt" tavle.
Fodgængerfelter uden signalregulering anlægges så vidt muligt vinkelret på fortovet, hvilket gør det
nemmere at bestemme gangretningen. Derudover anlægges et retningsfelt, der angiver retningen
på fodgængerfeltet.
Ved alle signalregulerede fodgængerfelter anlægges en del af feltet til mennesker, som er blinde
eller stærkt svagsynede, ved at etablere en 10 cm høj lysning mod kørebanen. Den anden del af
fodgængerfeltet indrettes til mennesker med bevægehandicap, personer med barnevogne m.m.
Her er der ingen kantstenslysning mellem fortov og cykelsti/kørebane.
JANUAR 2013
43
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
I signalanlæg, hvor der må forventes at færdes fodgængere, etableres der akustiske signaler/lydfyr,
som orienterer mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, dels om hvornår der er grønt,
dels om hvilken retning fodgængerfeltet ligger. Lydfyret bør indstilles, så det har et tilstrækkeligt
højt lydniveau, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan anvende som
retningsgiver over fodgængerfeltet. Se også vejreglen ”Vejsignaler" for mere detaljerede
information.
I signalanlæg, hvor der er tvunget fodgængertryk, anbefales det at etablere forlænget grøntid for
fodgængerne ved særlig aktivering med fodgængertryk. Alternativt kan aktiveringen ske ved hjælp
af en radar, som registrerer, om der er ventede fodgængere ved fodgængerfeltet. Se også afsnit 4.5
for mere detaljeret information.
Figur 3.14 Eksempel på et lydfyr med retningsgiver.
3.8
SHARED SPACE
Shared space er et koncept for indretning af vores byrum, hvor trafik, ophold og andre af
byrummets funktioner er i indbyrdes balance. Brugerne deler færdselsarealerne i det offentlige
rum med hinanden uden der er nogen trafikantgruppe, der er dominerende eller har forrang. Det
fordrer en nogenlunde ligelig fordeling mellem ophold og trafik og mellem lette trafikanter og
bilister. Shared space byrum er indrettet, så vi ikke primært betragter eller opfatter dem som
trafikale byrum, men som steder hvor opholdsfunktionerne er fremtrædende.
Grundideen med shared space er at udforme færdselsarealerne sammenhængende og niveaufrie
eller med lave lysninger, uden eller med stærkt begrænset regulering i form af skilte, afmærkning
og separering af de forskellige trafikantgrupper. I stedet skal trafikanterne tilpasse sig samspillet og
blive enige om, hvem der skal vige eller vige ved højre vigepligt. Hastighedsbegrænsningen er
typisk mellem 20-30 km/h eller skiltet som gågade med kørsel tilladt (hastighedsgrænse 15 km/h).
Målet med at anvende principperne for shared space er at tilføre gaderummene nye kvaliteter,
eksempelvis æstetiske eller mere fleksible løsninger og at fremme andre trafikale samværsformer.
Samtidigt er det afgørende, at det er trygt og sikkert og med god fremkommelighed for alle
trafikantgrupper. Mennesker med bevægehandicap kan opleve forbedret tilgængelighed og
profiterer af shared space-byrummenes sammenhængende og niveaufrie overflader, mens de
samme byrum kan give problemer for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede samt for
mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne.
44
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Vælges en løsning med shared space, er det vigtigt at skabe en "kørebane", som også er en del af
gangarealet, mens "fortovet" er en del af gaderummet, hvor fodgængere kan føle sig sikre på ikke
at møde kørende trafik.
Der bør derfor etableres en taktil (følbar) afgrænsning, som kan mærkes med stok, uden at den er
til gene for krydsende fodgængere og derved begrænser deres brug af shared space området.
Derudover etableres en afgrænsning af den kørende trafik ved hjælp af inventar og lignende som fx
pullerter og lamper.
Vejdirektoratet har i 2011 udgivet en eksempelsamling om shared space, som også omfatter
erfaringer med færdselshandicappedes brug af konceptet.
JANUAR 2013
45
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
ANVISNINGER OM UDFORMNING
I dette kapitel gennemgås vejledninger til detaljeret udformning og dimensioner for de enkelte vejog stielementer i kortfattet form. Da elevatorer og toiletter ofte indgår i den samlede planlægning
af f.eks. rastepladser og trafikterminaler, er de overordnede vejledninger til udformning af disse
også beskrevet.
4.1
GANGBANER OG FORTOV
Gangbaner og fortove bør være tilgængelige for alle, og derfor tages der hensyn til alle de
brugergruppers behov, som er beskrevet i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Dette
medfører, at følgende forhold tilgodeses:






Gangbanebredde, fald og belægning
Afstand til skilte
Inventarzone
Udligningszone
Frihøjde
Renholdelse og tilsyn.
I en almindelig gade forstås fortovet som arealet mellem kantsten og facade / bagkant, mens der
ved gangbanen forstås den del af fortovet, som er friholdt til fodgængernes færden.
4.1.1
Gangbanebredde og -hældning
Element
Anbefalet
Normal
Minimum
Gangbane, bredde
1,8 m
1,5 m
1,35 m
(Københavnerfortov)
(BR 10: 1,3 m)
Gangbane, bredde ved
enkelthindring
1,5 m
1,3 m
1,0 m
Gangbane, længdehældning
40 ‰
50 ‰
50 ‰
Gangbane, tværfald
10 ‰
20 ‰
25 ‰
Figur 4.1 Anbefalede dimensioner for gangbaner
En gangbanebredde dimensioneres altid efter feltbredderne for de forventede brugere (se Figur
3.4). En bredde på min. 1,5 m tillader, at en fodgænger og en kørestolsbruger kan passere
hinanden, og at omkring 80 % af alle mennesker med bevægehandicap kan vende på gangbanen
eller fortovet. Ved enkelthindringer forstås skilte, trappetrin og andet gadeinventar.
På gangstier anbefales tosidet tværfald af hensyn til mennesker med bevægehandicap. Specielt
kørestolsbrugere kan opnå en meget forbedret komfort ved dette tiltag.
Belægningen på gangbaner og fortove bør være fast og jævn. Store niveauspring og trin undgås på
gangarealer og fortove. Gangbanen bør være tilstrækkeligt og jævnt belyst.
46
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
Gangsti med tosidet
tværfald på maks. 25 ‰
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Længdefald maks. 50 ‰
Figur 4.2 Principskitse af tværfald og længdefald.
4.1.2
Belægning
Belægningen på gangbaner og fortove skal være jævn, fast og skridsikker. Belægningens jævnhed
er en kombination af selve belægningsmaterialets overflade og antallet og bredden af fuger.
Brosten, chaussésten eller lignende belægninger bør generelt ikke anvendes i gangbaner,
medmindre de er savede og jetbrændte.
Figur 4.3 Før og efter billede, hvor den jævne gangbane er flyttet længere væk fra husfacaden. Der
er dog fortsat uhensigtsmæssigt parkerede cykler, der blokerer gangbanen.
Hvor der ønskes et samlet materialevalg af granit kan gangbanerne udføres enten af jævne
granitfliser eller af rækker af bordursten liggende tæt sammen eller adskilt med rækker af savede
og jetbrændte chaussé- eller brosten. Det jævne areal bør være mindst 1,5 m bredt.
Figur 4.4 En jævn gangbane med en tilstrækkelig bredde kan f.eks. udføres med parallelle bånd af
bordursten og chausséstensrækker, som er savede og jetbrændte.
JANUAR 2013
47
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.1.3
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Adskillelse til andre trafikantgrupper
Gangbaner og fortove anlægges, så der er en klar adskillelse ved til andre trafikantformer.
Afgrænsningen kan være i form af en kantsten, en opkant, en græsrabat eller håndlister.




5-9 cm kantstenslysning mellem fortov og cykelsti
7-12 cm kantstenslysning mellem fortov og kørebane
8 eller 17 cm kantstenslysning mod kørebane fra cykelsti eller busperron ved
busstoppesteder
Taktil og visuel adskillelse af trafikantgrupper på delte stier.
Adskillelse af trafikantgrupper på delte stier er beskrevet mere detaljeret i afsnit 4.4.3.
4.1.4
Inventarzone
Inventarzone udformes på baggrund af anvisningerne vedr. minimumsafstand mellem faste
genstande og kørebane-/cykelstikant, krav til frihøjde for gadeinventar, som sikrer at inventaret
eller dele af det ikke rager ind over gangbanen, samt de krav til friareal, der sikrer at inventaret kan
anvendes af alle, jvf. afsnit 4.8.1.
min. 2,2 m
min. 50 cm
min. 2,2 m
min. 50 cm min. 50 cm
min. 30 cm
20 cm
Ledelinje
Fodgængerområde
Cykelsti
Kørebane
Figur 4.5 Skilte, cykler og andet gadeinventar placeres udenfor gangbanen, og minimum 50 cm fra
yderkanten af ledelinje, samt minimum 30 cm fra cykelsti.
48
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
min. 2,2 m
min. 50 cm
min. 50 cm min. 50 cm
maks. 4,5 m
20 cm
Ledelinje
Fodgængerområde
Kantbane
Kørebane
Figur 4.6 Skilte, cykler og andet gadeinventar placeres udenfor gangbanen, og minimum 50 cm fra
yderkanten af ledelinje, samt minimum 50 cm fra ydersiden af skilte til kantstenslysning til
kantbane.
JANUAR 2013
49
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.1.5
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Udligningszone
Gangarealer friholdes for skilte, parkerede cykler og andre forhindringer. Cykelstativer anbringes og
afskærmes, så de ikke er til gene for gående. Generelt er det meget vanskeligt at friholde
gangarealer for parkerede cykler, især ved indgange til bygninger og indkøbsmuligheder. Attraktive
parkeringspladser for cykler i en vis afstand fra gangbaner kan være en måde at fjerne cyklerne fra
gangbanen.
Figur 4.7 Cykler, skraldespande og andet inventar placeres i udligningszonen, og minimum 50 cm
fra yderkanten af ledelinje.
4.1.6
Frihøjde
Der friholdes en frihøjde over gangarealer på min. 2,5 m for faste genstande. I begrænset
udstrækning, f.eks. under træer, skilt og markiser mv., kan frihøjden sænkes til 2,2 m over
gangarealet, se figur Figur 4.7 Cykler, skraldespande og andet inventar placeres i udligningszonen,
og minimum 50 cm fra yderkanten af ledelinje.
Figur 4.8 Frihøjde under en markise i København.
50
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.1.7
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Vandrender
Vandrender på tværs af fortovet er til stor gene for mennesker med bevægehandicap, da de kan
sidde fast med hjulene i vandrenden. Det er derfor bedst, at nedløbsrøret føres under jorden i
stedet for på tværs af fortovet. Hvis ikke dette er muligt, anlægges vandrenden så flad og afrundet
som muligt, så mennesker med bevægehandicap kan passere uden gener.
Figur 4.9 Flad vandrende på tværs af fortovet.
4.1.8
Renhold og vedligehold
Der gennemføres regelmæssigt tilsyn og foretages nødvendig vedligeholdelse og renholdelse af
belægningen. Det indebærer blandt andet rydning at blade, kviste, sne og is, samt friholdelse af lavt
hængende grene.
Gangbaner bør friholdes i en bredde på 1,5 m, og ledelinjer, opmærksomhedsfelter og
retningsfelter friholdes for sne, is og nedfaldne blade.
I forbindelse med vedligeholdelse bør det tilstræbes at ombygge/retablere så tilgængeligheden
bliver bedre.
JANUAR 2013
51
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.2
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
LEDELINJER
Det tilstræbes at etablere eller udnytte naturlige ledelinjer som en del af de almindeligt
forekommende elementer på gangarealer. Hvor dette ikke er muligt, anvendes særlige
ledelinjeelementer.
Ledelinjer indarbejdes bevidst og systematisk ved planlægning og udformning af:






Fodgængerfelter
Fortove
Gågader
Store åbne pladser
Stationsforpladser
Trafikterminaler.
Ledelinjer anlægges som et sammenhængende ledelinjesystem bestående af bånd med taktil og
farvekontrast til den omgivende belægning.
4.2.1
Naturlige ledelinjer
Ved udformning af fodgængerområder, kan der ofte tilvejebringes naturlige ledelinjer, som
mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan benytte til orientering.
Naturlige ledelinjer kan dannes af tydeligt følbare belægningsforskelle, som kan mærkes gennem
fodsålerne og med mobilitystok, samt kanter, facader og lignende med tydelig retningsangivelse,
der kan følges med mobilitystok.
Naturlige ledelinjer kan f.eks. være:


Belægningskanter og græskanter langs stier i rekreative områder
Husmure og kantsten på fortove langs gader, som skal være friholdt for inventar og cykler.
En husfacade uden fremspring, en kantsten på min. 50 mm, en håndliste eller en græskant mod
fliser, kan anvendes som naturlig ledelinje.
I ovennævnte situationer er det en forudsætning, at fortove og gangbaner har tilstrækkelig bredde
og at inventar, belysning og andre faste genstande er placeret således, at mennesker, som er blinde
eller stærkt svagsynede kan følge kanten af den naturlige gangretning med en mobilitystok.
52
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.10 Blind, der færdes på Københavnerfortov, som fungerer som naturlig ledelinje.
En naturlig ledelinje i form som et Københavnerfortov stiller samme krav til markering af
retningsskift, som beskrevet under afsnit 4.1.
Københavnerfortovet fungerer som naturlig ledelinje, fordi det giver en bred sammenhængende
gangbane, som er tydeligt afgrænset og markeret i gangretningen. Mennesker, som er blinde eller
stærkt svagsynede kan orientere sig ved at svinge mobilitystokken på tværs af gangbanen uden at
møde forhindringer. Chausséstenene udgør i sig selv ikke en tilstrækkelig taktil ledelinje, men de
virker i kombination med brede fliser og fortovsforløb.
Figur 4.11 Naturlig ledelinje med 90 o retningsskift. Retningsændringer på over 45o skal markeres
med opmærksomhedsfelt.
JANUAR 2013
53
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.12 Naturlig ledelinje med 45o knæk ved hushjørne og lignende. Ved retningsændringer på
45o og derunder kan opmærksomhedsfelt udelades.
Figur 4.13 Naturlig ledelinje afrundet om hjørne i kryds eller lignende. Ved buede
retningsændringer på radius 9 m og derover kan opmærksomhedsfelt udelades.
54
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Chaussésten (og brosten) i sig selv frarådes som ledelinje og som opmærksomhedsfelt. Deres
taktile (følbare) markeringsegenskaber ikke er tydelige nok til, at de isoleret set kan skelnes fra
andre typer belægning.
Som undtagelser kan chaussésten (og brosten) anvendes til naturlige ledelinjer ved:


4.2.2
Københavnerfortove, som er vist på Figur 4.11, Figur 4.12 og Figur 4.13.
Overkørsler over korte strækninger på hver side af gangbaner i granitbordursten. På steder
hvor gangbaner anlægges i bordursten over længere strækninger, markeres gangretningen
ekstra tydeligt og om muligt suppleres med særlige ledelinjeelementer.
Særlige ledelinjeelementer
En særlig ledelinje påbegyndes og afsluttes altid med et opmærksomhedsfelt og anlægges så vidt
muligt i forløb, der mødes i rette vinkler. Opmærksomhedsfelter anvendes, hvor der forekommer
retningsskift på en ledelinje, eller hvor to ledelinjer krydser hinanden. se Figur 4.14, Figur 4.15 og
Figur 4.16.
Særlige ledelinjer anbringes som udgangspunkt langs midten af gangbaner og fortove, og friholdes
for inventar mindst 0,5 m fra yderkant af ledelinjen, se afsnit 4.1.4 og afsnit 4.1.5. Dette skal blandt
andet overvejes ved dispensationer og tilladelser til råden over vejareal. Desuden er det vigtigt at
friholde ledelinjer for is og sne.
Ved retningsændringer mellem 0-45o, f.eks. hvor fortove drejer om et hjørne eller ændrer retning,
kan opmærksomhedsfelt udelades. Ved retningsændringer over 45o kan opmærksomhedsfelt
ligeledes udelades, hvis ændringen fordeles over flere knæk på højst 45o (Figur 4.15) eller føres i
en bue med en radius på mindst 9,0 m (Figur 4.16).
Figur 4.14 Ledelinje 90o retningsskift. Retningsændringer på over 45o skal markeres med
opmærksomhedsfelt.
JANUAR 2013
55
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.15 Ledelinje med 45o knæk ved hushjørne og lignende. Ved retningsændringer på 45o og
derunder, kan opmærksomhedsfelt udelades.
Figur 4.16 Buet ledelinje med radius på 9 m. Ved buede retningsændringer på radius 9 m og
derover, kan opmærksomhedsfelt udelades.
56
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
De særlige ledelinjeelementer anbringes på en plan overflade således, at overkanten af det taktile
element (ribberne) er forhøjet i forhold til omgivende fliser eller belægninger, således at det både
kan mærkes med mobilitystokken og med fødderne.
Udendørs ledelinjer i særlige elementer udformes generelt med tre-fire ribber. På steder med høj
risiko for personskade, som f.eks. togperroner, anlægges altid 4 ribber.
Den ophøjede del af ledelinjerne (ribberne) udformes med følgende dimensioner, se også Figur
4.17 Dimensioner på ledelinje
Figur 4.17 Dimensioner på ledelinje i hht ISO standard-23599.





4-5 mm i højden
Profil med flad top og 450 hældning
Ribbernes bredde og afstand i hht tabellen på Figur 4.17 Dimensioner på ledelinje
ca. 300 mm i længden pr. ribbe
40-55 mm afstand mellem de enkelte ribber i længderetningen af hensyn til afvanding.
4.2.3
Materialer for særlige ledelinjer
Generelt anbefales det at anlægge særlige ledelinjer i 25-30 cm bredde som belægningssten i beton
eller metal med støbte ribber, eller som jævne granitfliser, hvor ribberne er etableret ved
tilhugning af stenen.
JANUAR 2013
57
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.18 Eksempel på ledelinjer og opmærksomhedsfelt udført af granit (Guldborgsund
Kommune)
Kun undtagelsesvis kan ledelinjer anlægges i termoplast, idet den taktile markeringsværdi slides
bort i løbet af få år, og ofte hurtigere på steder med biltrafik eller mange fodgængere. Ledelinjer i
termoplast kan anvendes midlertidigt under ombygning eller ved større vejarbejder med
omlægning af fodgængertrafikken.
Runde søm kan ikke anvendes til ledelinje, men de kan anvendes som opmærksomhedsfelt.
Figur 4.19 På gågader, pladser og andre byrum, som ikke har naturlige ledelinjer, eller hvor det kan
være svært at orientere sig, anlægges særlige ledelinjer med god kontrast til omgivelserne med trefire ribber.
58
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.3
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
OPMÆRKSOMHEDSFELTER OG RETNINGSFELTER
Opmærksomhedsfelter og informationsfelter (tilsammen: taktilfelter) anvendes i det udendørs
fysiske miljø for at sikre orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, nå de
færdes i det offentlige rum. Opmærksomhedsfelter og informationsfelter giver mennesker, som er
blinde eller stærkt svagsynede mulighed for at finde vej og retning i trafikken, samt skabe større
sikkerhed i trafikken og undgå fare.
Opmærksomhedsfeltet er udformet med forhøjede knopper, der kan mærkes gennem fodsålerne
og med en mobilitystok til markering af f.eks. fodgængerfelter.
Retningsfeltet er udformet med forhøjede ribber og skal advisere mennesker, som er blinde eller
stærkt svagsynede om fodgængerfelter og busstoppesteder, og hvilken retning, de skal gå.
Figur 4.20 Opmærksomhedsfelt med ophøjede knopper, som kan mærkes gennem fodsåler og med
mobilitystok til markering af et fodgængerfelt. Retningen er markeret af kantstenen vinkelret på
vejen. Knopperne indikerer, at den blinde eller svagsynede står ved en vejkrydsning. Dette
opmærksomhedsfelt har dog ikke den anbefalede bredde på 90 cm.
JANUAR 2013
59
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.3.1
Opmærksomhedsfelt
Opmærksomhedsfelt udføres med ophøjede, runde knopper. For at feltet kan mærkes af
mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynedes mobilitystok eller med fødderne, udformes
knopperne med følgende dimensioner, som er illustreret på Figur 4.21



4-5 mm i højden
25-35 mm i diameter
45-61 mm indbyrdes afstand fra toppunkt til toppunkt.
Mønsteret kan være kvadratisk eller diagonalt. Et diagonalt mønster er at foretrække, da det
mindsker blindes og svagsynedes risiko for at passere feltet uden af opdage det. Men det
forudsætter, at knoppernes diameter er tilstrækkelig stor, og deres indbyrdes afstand ikke er for
stor.
Endvidere udføres opmærksomhedsfeltet med kontrastfarve til den omgivende belægning.
Figur 4.21 Principfigur med henholdsvis kvadratisk og diagonalt mønster, indbyrdes afstand og
diameter jf. ISO/DIS 21542:2011(E).
Et opmærksomhedsfelt skal være så bredt, at det sikres, at mennesker, som er blinde eller stærkt
svagsynede ikke går hen over feltet uden at opdage det, dvs en skridtlængde. Efter dansk praksis
svarer dette normalt til 90 cm. I praksis kan felter ned til 80 cm i gangretningen etableres.
Opmærksomhedsfelts form og dimensioner udformes forskelligt i forhold til funktion og
omgivelser:
Element
Anbefalet
Normal
Minimum
Opmærksomhedsfelt ved
krydsende ledelinjer
90 X 90 cm
90 X 90 cm
80 X 80 cm
Opmærksomhedsfelt ved
krydsende ledelinjer (naturlig
ledelinje)
90 cm i
gangretningen
90 cm i
gangretningen
80 cm i gangretningen
Opmærksomhedsfelt foran
fodgængerfelt
90 cm X 150 cm
80 cm X 150 cm
62,5 cm *) X 150 cm
60
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
*) angiver at knopflisen kan være ned til 62,5 cm bred. Det samlede opmærksomhedsfelt bør være
mindst 80 cm.
Hvor opmærksomhedsfelter placeres på tværs af gangretningen (f.eks. ved trapper, retningsskift og
fodgængerfelter i forlængelse af gangretningen) skal feltet være 80-90 cm bredt og placeres, så det
i tide kan advare mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede om risikoelementer.
Taktilfelter ved fodgængerfelter
Hvor fodgængerfelter ligger uden for den naturlige gangbane, placeres opmærksomhedsfeltet og
retningsfeltet med form som et ”L” (illustreret på Figur 4.22).
1. Retningsfeltet placeres på tværs af gangbanen og den naturlige ledelinje. Retningsfeltet
skal være 80-90 cm bredt, så det kan varsle mennesker, som er blinde eller stærkt
svagsynede om, at der er et fodgængerfelt, som fører over vejen ved siden af gangbanen.
2. Opmærksomhedsfeltet placeres langs med gangbanen, på tværs af fodgængerfeltets
gangretning. Opmærksomhedsfeltet skal være mindst 80 cm dybt i gangretningen og så
vidt muligt placeres vinkelret på retningsfeltet. Opmærksomhedsfeltet varsler, at
mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede nærmer sig kørebanen og
fodgængerfeltets start. Opmærksomhedsfeltet erstatter kantstenslysningen for
mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, der færdes på langs ad vejen.
3. Mellem retningsfelt og opmærksomhedsfelt etableres et mellemrum på mindst 30 cm for
at gøre det lettere at skelne de 2 felter fra hinanden.
JANUAR 2013
61
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.22 Principfigur, som viser placering af todelt opmærksomhedsfeltet med L-form ved et
fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning.
62
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.3.2
Materialer
Generelt anbefales det at anlægge opmærksomhedsfelter som belægningssten i beton eller metal
med støbte knopper eller i stokhuggede granitfliser.
På trafikerede fodgængerområder skal man være opmærksom på at slidtage kan reducere
knoppernes højde på betonfliser i løbet af få år.
Runde metalsøm, som bores og limes fast, kan evt. anvendes som opmærksomhedsfelter på fine
granitbelægninger med stor jævnhed. Her skal der ved udførelsen sættes ekstra fokus på at
overholde krav til diametre og indbyrdes afstand. Metalsøms holdbarhed er ikke så lang, da
sømmene med tiden kan falde af, og er problematiske i forhold til snerydning. Det skal derfor
sikres, at der er driftsmidler til er vedligeholde opmærksomhedsfelter udført med metalsøm, hvis
denne løsning vælges.
Figur 4.23 Fotos af opmærksomhedsfelter udført af hhv knopfliser i beton, metal og stokhugget
granit samt metalsøm.
Opmærksomhedsfelter virker bedst, når den omkringliggende belægning er jævn og ensartet.
Som for ledelinjers vedkommende frarådes granitchaussésten generelt til udformning af
opmærksomhedsfelter, idet deres taktile markeringsværdi som regel er utilstrækkelig.
Chausséstensfelter bør således ikke anvendes som opmærksomhedsfelter til advarsel om fare i
trafikken (f.eks. ved fodgængerfelter, trapper og niveauspring).
4.3.3
Retningsfelter
Retningsfelter anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt at give mennesker, som er blinde eller stærkt
svagsynede information om, hvilken retning de skal bevæge sig, f.eks. ud for fodgængerfelter,
busstoppesteder og andre steder, hvor det er vanskeligt at markere gangretningen med knopfliser.
Retningsfeltet udformes ved hjælp af ribber, som peger på tværs af gangretningen, f.eks. mod et
fodgængerfelt, busstoppested eller en sidevej.
JANUAR 2013
63
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.24 Retningsfelt, signalanlæg i Viborg. Den viste ledelinje i bagkanten af
opmærksomhedsfeltet er ikke standard.
Ribberne i et retningsfelt udformes principielt på samme måde, som beskrevet for særlige
ledelinjeelementer i afsnit 4.2.2, idet flere elementer lægges parallelt, sådan et den samlede
bredde bliver 80-90 cm.
Retningsfeltet anbringes på en plan overflade således, at ribberne er forhøjet i forhold til
omgivende fliser eller belægninger. I praksis kan det f.eks. gøres ved at anlægge præfabrikerede
fliser i beton eller metal (som rækker af særlige ledelinjeelementer) i forlængelse af hinanden på
tværs af gangbanen. Alternativt kan ribberne udformes som stokhuggede ribber i granitfliser.
Nedfældede ”riller” i belægningen undgås, da de vanskeligt kan opfattes med mobilitystok eller
gennem fodsålerne.
Figur 4.25 Retningsfelt ved overgang, Sverige.
64
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.4
4.4.1
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
FODGÆNGEROMRÅDER OG STIER
Gågader
I gågader kan mennesker med funktionsnedsættelser have problemer med uhensigtsmæssigt
placering af skilte, skraldespande og andet gadeinventar. I mange ældre gågader er der ofte ingen
markering på gaden. Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har dermed ikke noget at
orientere sig efter.
I gågader etableres en tydelig ledelinje, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan
følge. Ledelinjer placeres i midten af gangarealet udenfor inventarzone, hvor skilte og stativer
placeres.
Behovet for at friholde gangbanen for inventar kan understøttes ved implementering af et
gågaderegulativ og ved gennemførelse af oplysningsindsats over for f.eks. butiksejere.
Der bør være et passende udbud af cykelstativer, således at det ikke er attraktivt at parkere cykler i
gangbanen.
Der bør etableres niveaufri adgang til butikker og andre rejsemål.
Figur 4.26 Gågade med centralt beliggende særlig ledelinje (Guldborgsund Kommune)
4.4.2
Shared space og sivegader
Se afsnit 3.8 vedrørende generelle overvejelser om shared space og mennesker med
funktionsnedsættelser.
JANUAR 2013
65
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.27 Eksempel på shared space i Frederikshavn.
Vælges en løsning med shared space, er det vigtigt at skabe en "kørebane", som også er en del af
gangarealet, mens "fortovet" er en del af gaderummet, hvor fodgængere kan føle sig sikre på ikke
at møde kørende trafik.
Der bør derfor etableres en taktil afgrænsning, som kan mærkes med mobilitystok, uden at den er
til gene for krydsende fodgængere og derved begrænser deres brug af shared space-området.
Derudover etableres en afgrænsning af den kørende trafik ved hjælp af inventar og lignende som fx
pullerter og lamper.
Den taktile afgrænsning kan udføres med
 en kantsten med en lysning på 3 cm
 en kantsten med en skrånende overflade med en hældning på 100 ‰.
 et taktilt område på 90 cm mod trafikken.
4.4.3
Fælles- og delte stier
Ud fra et tilgængelighedshensyn er delte stier med en taktil adskillelse mellem fodgængere og
cyklister bedre end fællesstier. Mennesker med funktionsnedsættelser oplever det som utrygt at
færdes på fællesstier, da det kan være svært at høre hvor cyklister kommer, og derved placere sig
rigtigt. En ensrettet fællessti langs vej bør være 2,2 m bred, og en dobbeltrettet fællessti langs vej
skal være 3 m bred.
Stibomme opstilles og placeres med omtanke, og kun hvor de er absolut nødvendige, se afsnit 4.4.4
for mere detaljerede vejledninger.
Hvis der er huller, eller andet der gør belægningen ujævn på cykelområdet på en delt sti, vil
cyklisterne benytte gangbanen til at cykle på. Det er derfor hensigtsmæssigt, at hele belægningen
på en delt sti er jævn.
Fælles- og delte stier udformes på følgende måde:
Fællesstier:
 Min. 3 m gangbanebredde med fast jævn belægning på fælles stier
66
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Delte stier:
 Min. 30 cm bred taktil (følbar) adskillelse af trafikantgrupper på delte stier
 Ledelinje enten som naturlig i form af en kantstenslysning, en græsrabat eller en opkant,
eller anlagt med særlige ledelinjeelementer
 Visuel kontrast mellem cykel- og fodgængerområde
 Maks. 25 ‰ tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald
 Maks. 50 ‰ længdefald
 Opstilling af hvilepladser på længere strækninger
 Min. 2,5 m frihøjde over gangarealer, frihøjden kan dog reduceres til 2,2 m ved faste
genstande af begrænset udstrækning, som f.eks. færdselstavler
Figur 4.28 Delt sti, hvor en vandrende af kløvede brosten fungerer som adskillelse mellem cyklister
og fodgængere.
2,2 m
min. 30 cm
2,2 m (1,7 m)
Figur 4.29 Dimensioner ved ensrettet fællessti. Forkant og bagkant kan benyttes som naturlig
ledelinje. Skilte og andet inventar skal placeres min. 30 cm fra bagkant.
JANUAR 2013
67
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
2,2 m
30 cm
1,7 m (1,5 m)
1,7 m (1,5 m)
1,3 m (1,0 m)
1,3 m
(1,0 m)
min. 50 cm
Figur 4.30 Dimensioner ved delt sti. Forkant og bagkant kan benyttes som naturlig ledelinje. Skilte
og andet inventar skal placeres min. 50 cm fra yderkant af ledelinje.
68
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.4.4
Stibomme
Stibomme anvendes ofte til at fartdæmpe cyklister og knallerter på fællesstier. Ved at opstille 3
bomme sikres tilstrækkelig fartdæmpning af cyklister samt god tilgængelighed.
Stibomme ved stiudmundinger kan med fordel markeres i belægningen.
Stibomme udformes desuden på følgende måde:
 Bomme placeres min. 1,2 m fra stikant (begyndelse, afslutning og krydsning med anden sti)
 Bommene placeres indbyrdes i en kombination af afstande som de forskellige farver på
Figur 4.31 angiver
 Spærrebomme udføres med en højde på 0,9-1,1 m
 Tværbom i 0,15-0,2 m højde, afmærket med konstrastfarve med refleks
 Bommene placeres på linje af hinanden, hvilket gør det muligt for mennesker med
bevægehandicap at passere gennem bommen
 Afmærkning i kontrastfarver
 Tydelig belysning, jvf. Vejregler for vejbelysning
 Det må ikke være muligt at cykle udenom stibommen
0,9-1,1 m
0,15 - 02 m
1,2 m
0,9 m
[1,3]
1,2 m, 1,3 m, [0,9 m]
1,2 m
0,9 m
[1,3 m]
min. 1,2 m
Krydsning med anden sti
Figur 4.31 Principskitse af placering af stibomme. Farverne repræsenterer forskellige mulige
kombinationer af dimensioner.
JANUAR 2013
69
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.5
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
FODGÆNGERKRYDSNINGER
Tilgængelighed er særlig vigtig de steder, hvor fodgængere skal krydse den kørende trafik. Nedsat
funktionsevne medfører, at f.eks. ældre og mennesker med bevægehandicap ikke kan krydse høje
kantsten og brede kørebaner med meget og uoverskuelig trafik fra flere retninger. Mennesker, som
er blinde eller stærkt svagsynede har svært ved at opfatte, hvornår vejen kan krydses sikkert. Et
sammenhængende sti- og fortovssystem forudsætter veludformede krydsningsmuligheder.
Krydsningsmuligheder etableres ved alle naturlige overgange såsom kryds, sideveje, rejsemål samt
med passende mellemrum. Så vidt muligt anlægges såvel regulerede som uregulerede krydsninger
vinkelret på kantstenen.
I rundkørsler placeres fodgængerfeltet maks. 1,0 m fra cirkulationsarealets/cykelfeltets periferi, og
direkte op til periferien, hvis der ikke anlægges sekundærhelle.
Figur 4.32 Foto af fodgængerfelt. Opmærksomhedsfeltet i forgrunden er for smalt
70
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.5.1
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Signalregulerede overgange
For at tilgodese behovene både hos mennesker med bevægehandicap og hos mennesker, som er
blinde eller stærkt svagsynede er fodgængerkrydsningen adskilt i to dele.
Den signalregulerede overgang etableres med følgende elementer:











Minimum 3 m bredt fodgængerfelt
1,5 m fri gangbanebredde forbi fodgængerfeltet
80-90 cm bredt retningsfelt på tværs af hele gangbanen, placeret ved det akustiske signal
10-12 cm kantstenslysning ved retningsfeltet
0 cm kantstenslysning i mindst 1,5 m bredde ud for fodgængerfeltet. Ud for den sænkede
kantsten placeres et opmærksomhedsfelt mindst 30 cm fra retningsfeltet
Maks. 1:10 fald på fortovsrampe - udvendig, indvendig eller kombirampe
Lydfyr med retningsgiver som er placeret ved siden af det retningsfelt
Tilgængelig trykknap for aktivering af grøntid ved signalanlæg med tvunget fodgængertryk
Ved tvunget fodgængertryk placeres standeren på modsatte side af stopstregssignalet
Tilstrækkelig belysning, der ikke blænder, jvf. Vejregel for vejbelysning
Mulighed for forlænget grøntid, jf. afsnit 3.7.1.
Figur 4.33 Principskitse af fodgængerkrydsning i fodgængerfelter. Fodgængerfeltet er 3 m bredt og
er opdelt i to dele der tager hensyn til henholdsvis mennesker, som er blinde eller stærkt
svagsynede og mennesker med bevægehandicap. Det blå felt indikerer opmærksomhedsfelt, og det
røde felt indikerer retningsfeltet.
JANUAR 2013
71
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.34 Principskitse af kombineret rampeudformning. Opmærksomhedsfelt er markeret med
blåt, og retningsfelt er markeret med rødt. Rampen kan også udformes indvendig eller udvendig,
hvis pladsforholdene gør dette muligt.
4.5.2
Fodgængertryk
Ved signalanlæg, hvor fodgængeren skal aktivere signalet for at få grøntid, anvendes ofte en
trykknap (fodgængertryk). Alternativt kan fodgængere detekteres ved hjælp af radar eller video.
Når en fodgænger detekteres, tændes fodgængertrykskontrollampen som indikation af, at
signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt. Anmeldelsen kan
stamme fra fodgængertrykket selv, eller have anden årsag (cykler, køretøj, fast anmeldelse etc.).
Fodgængertrykknappen placeres og udformes på følgende måde:








Fodgængertryk anbringes ved alle fodgængerstøttepunkter, såvel ved enderne af
fodgængerfeltet som på midterheller
Fodgængertryk placeres, så de er iøjnefaldende og let tilgængelige for de gående, der skal
benytte det pågældende fodgængerfelt
Placering af stander for tvunget fodgængertryk på modsatte side af stopstregssignalet
Hvor to fodgængertryk anbringes tæt ved hinanden, skal det fremgå tydeligt, eventuelt ved
særlig markering, hvilket fodgængerfelt hvert af trykkene gælder for
Fodgængertryk anbringes normalt på signalstandere eller på egne standere i en højde på
1,0 m målt til trykknappen
Fodgængertrykknappen placeres 0,2 m fra gangbane, så den kan betjenes af mennesker
med bevægehandicap under forudsætning af, at de frit kan køre helt hen til standeren
Fodgængertrykket bør kunne betjenes med en lukket hånd og/eller med håndryggen
Mulighed for forlænget grøntid, jf. afsnit 3.7.1.
Se håndbog for vejsignaler for mere detaljerede informationer.
72
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.35 Trykknap for blinde ved fodgængerfelt med markering af retningen af overgangen på
standeren.
Ved fodgængerfelter, hvor reguleringen af lydsignalernes lydstyrke skal kunne aktiveres manuelt af
brugerne, opsættes trykknapper for blinde. Lydsignalernes funktion må ikke kunne påvirkes ved
hjælp af de sædvanlige fodgængertryk.
Hvor der etableres lydsignaler ved trykknapstyrede fodgængerfelter, opsættes trykknapper for
blinde til anmeldelse for grønt lys/"gå".










Trykknapper for blinde opsættes umiddelbart ved hver retningspil ved det pågældende
fodgængerfelt eller delfodgængerfelt
Trykknapper for blinde erstatter ikke eventuelle trykknapper til anmeldelse af fodgængere
Trykknapper for blinde kan alene supplere de sædvanlige fodgængertryk
Trykknap for blinde placeres på en lodret flade under og ved siden af pilens underlagsflade
og på den side af pilen, der vender ind imod den stander, pilen er opsat på
Afstanden fra pil til trykknap må højst være 14 cm, målt uden om forhindringer
Med denne placering betjenes knappen let med 4. eller 5. finger. Pil og trykknap kan af de
fleste nås i samme greb
Den vandrette afstand fra "trykknap for blinde" til signalstander skal være 40 - 60 mm
Der skal være plads til fingrene mellem trykknap og stander, når man skal betjene knappen
Trykknappen fungerer sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse
Det vil være hensigtsmæssigt at vælge en udformning, så sne og is ikke let dækker
knappen.
Se håndbog for vejsignaler for mere detaljeret information.
JANUAR 2013
73
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.36 Retningsgiver på lydfyr.
4.5.3
Midterhelle
Midterheller etableres i overgange med gode pladsforhold for at sikre, at fodgængere (f.eks.
personer med nedsat gangfunktion) kan komme over i to grøntidsperioder. Midterheller i
forbindelse med regulerede overgange markeres med:








74
80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt ved midterhellens begyndelse og slutning
1,5 m bred rampe ved opmærksomhedsfeltet Ramperne anlægges med en hældning på
max. 1:10
Retningsfelt i samme side af midterhellen, som det er angivet på fortovet. Retningsfeltet
strækker sig over hele midterhellen
Kantstenslysning på mindst 6 cm ved retningsfeltet
Minimum 2 m bred midterhelle, som gør det muligt at opholde sig opholde sig på
midterhellen med både en cykel, barnevogn og kørestol
Klar kantafgræsning på midterhellen for at supplere retningen
Lydfyr med retningsgiver
Ved fodgængerovergange med tvunget fodgængertryk, placeres denne på midterhellen i
den modsatte side af retningsfelterne.
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.37 Principskitse af midterhelle ved en reguleret overgang. Opmærksomhedsfelt er markeret
med blåt, og retningsfeltet er markeret med rødt.
4.5.4
Ureguleret overgang
Uregulerede overgange, hvor fodgængere har vigepligt, markeres ikke og niveauforskelle søges
udlignet ved hjælp af udvendige eller kombinerede ramper. Derved undgår mennesker, som er
blinde eller stærkt svagsynede at forveksle overgangen med et fodgængerfelt.
Rampehældning 1:10. Kantstenslysning 0 cm.
Min. 1,5 m bred niveaufri rampe, ført til niveau med kørebanen.
Rampen kan udformes som udvendig eller kombirampe.
Figur 4.38 Principskitse af ureguleret overgang.
JANUAR 2013
75
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Udvendige ramper anlægges med en hældning på 1:10
Ramper anlægges i gangretningen
Figur 4.39 Principskitse for uregulerede overgange ved et T-kryds. Pilen angiver
hovedgangretningen.
4.5.5
Fodgængerfelt på strækning
I regulerede overgange med fodgængerfelt på fri strækning har bilisterne har vigepligt for
krydsende fodgængere. Disse overgange markeres med retningsfelt og med opmærksomhedsfelt,
og niveauforskelle søges udlignet som ved signalregulerede overgange.
Overgange på strækning udformes med følgende:









76
80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt ved midterhellens begyndelse og slutning
1,5 m bred kombirampe ved opmærksomhedsfeltet
Retningsfelt på samme side af midterhellen, som det er angivet på fortovet. Retningsfeltet
strækker sig over hele midterhellen
Kantstenslysning på mindst 6 cm ved retningsfeltet
Minimum 2 m bred midterhelle, som gør det muligt at opholde sig på midterhellen med
både en cykel, barnevogn og kørestol
Kombirampe med "0" kant mellem midterhellen og kørebane, hvilket letter passagen for
kørestols- og rollatorbrugere. Ramperne anlægges med en hældning 1:10
Klar kantafgræsning på midterhellen, for at supplere retningen
Hastighedsdæmpende foranstaltning f.eks. en hævet flade
Opstilling af E17 "Fodgængertavler".
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.40 Principskitse af fodgængerkrydsning på strækning. Opmærksomhedsfelt er markeret
med blåt, og retningsfeltet er markeret med rødt.
JANUAR 2013
77
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.5.6
Overkørsel
Overkørsler udformes med et klart defineret gangbaneområde, med jævn og fast belægning med
en bredde på 1,5 m. Belægningen på overkørsler kan ofte anvendes som naturlig ledelinje og i
tilfælde, hvor dette ikke er muligt, anlægges der særlige ledelinjeelementer.
Overkørsler kan udformes på mange forskellige måder, hvoraf der er vist og beskrevet to løsninger,
se Figur 4.41 og Figur 4.42.
Figur 4.41 Fortovet føres igennem ved sideveje. Gangbanens bredde forbliver den samme på tværs
af sidevejen.
Bordursten kan fungere som naturlig ledelinje. Chausséstenene i midten af gangbanen skal saves
og jetbrændes af hensyn til mennesker med bevægehandicap, for at opnå en fast og jævn
belægning med en tilstrækkelig gangbanebredde. Over længere strækninger suppleres gangbaner i
bordursten med en tydelig markering af gangretningen, f.eks. i form af særlige ledelinjeelementer.
Figur 4.42 Overkørslen består af brosten med en gangbane af to rækker bordursten med to rækker
savede og jetbrændte brosten imellem. For at opnå en gangbanebredde, der tilgodeser tænkelige
mødesituationer, saves og jetbrændes rækker brosten på hver side af bordurstenene. Det
anbefales, at gangbanen har en bredde på mindst 1,2 m.
78
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.5.7
Cykelshunt
Cykelshunts bruges til at give cyklisterne bedre fremkommelighed, når de skal foretage et
højresving i et signalreguleret kryds. Imidlertid kan cykelshunts give tilgængelighedsproblemer,
fordi de typisk udføres, sådan at de højresvingende cyklister kører uden om signalreguleringen, og
deres krydsning med fodgængere således ikke er reguleret.
For at forbedre tilgængeligheden ved cykelshunte, udformes de med:
 Fodgængerfelt på tværs af cykelstien
 80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt i hele fodgængerfeltets bredde
 1,5 m nedsænket kantsten til niveau med cykelsti ved opmærksomhedsfelterne
 80-90 cm bredt retningsfelt, placeret vinkelret på gangretningen
 Høj kantstenskant ved retningsfelt
 Min. 3 m bred helle
 Lydfyr med retningsgiver placeret ved retningsfelterne
 Kombiramper mod kørebane, se udformning på
 Figur 4.34
 Stander med aktivering af grøntid, ved signalanlæg med tvunget fodgængertryk
 E17 tavler med fodgængerfelt uden signalregulering, på tværs af cykelsti/shunt.
E17
Figur 4.43 Principskitse af cykelshunt.
JANUAR 2013
79
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.6
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
NIVEAUFORSKELLE, TRIN OG ELEVATORER
4.6.1
Terrænudligning og ramper
Niveauforskelle i gangbanen skal udlignes i terræn (40 ‰ / 1:25) eller ved en rampe (50 ‰ /1:20).
Det er vigtigt, at alle kan komme rundt ved hjælp af terrænudligning og/eller ramper. Hvis en
direkte linjeføring medfører en hældning stejlere end 1:20 (50 mm pr. m) på grund af
niveauforskelle, kan stien anlægges som et svingende rampeanlæg.
Ramper udformes på følgende måde:
 Min. 1,5 m gangbanebredde
 Hældninger i hht nedenstående skema
 1,5 x 1,5 m vandret plads for hver ende af rampen
 Jævn og skridsikker belægning.
Element
Anbefalet
Normal
Minimum
Højdeforskel over 20 cm:
Længdehældning
40 ‰
50 ‰ + reposer pr.
10 m.
50 ‰ + reposer pr. 12 m
*)
Højdeforskel under 20 cm:
Længdehældning
80 ‰
100 ‰
100 ‰
*) 70 ‰ kan anvendes i særlige tilfælde, hvor der ikke findes andre realistiske muligheder. En
hældning på 70 ‰ vil ikke sikre tilgængelighed for alle.
Reposer og håndlister etableres efter følgende principper:
Ved rampehældning lavere end 40 ‰: Der anvendes ikke håndlister, hvis terrænfaldet til siden er
mindre end 1:5. Reposer er ikke nødvendige
Ved rampehældning mellem 40 ‰ og 50 ‰:
 Reposer pr. 10 m på minimum 1,5 x 1,5 m
 Reposer forsynes med taktil belægning i kontrastfarve, hvis længden overstiger 10 m.
 Gribeegnede håndlister med et cirkulært tværsnit på 30-50 mm placeres i en højde på ca.
80-90 cm i begge sider af ramper og trapper
 Hjulværn i en højde på 15-20 cm (værn opstilles i forbindelse med rækværk og håndlister)
 Ekstra håndliste i 60-70 cm’s højde kan være en god hjælp for børn og dårligt gående.
 Trapper etableres hvis gangafstanden øges med mere end 15 m.
80
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Hældning på rampe ≤ 1:25 (40 ‰)
Rampen kan udformes uden håndlister og hjulværn,
hvis terrænfaldet er mindre end 1:5
Figur 4.44 Principskitse for rampe med hældning mindre end 40 ‰
1:25 < Hældning på rampe ≤ 1:20 (50 ‰)
Gribeegnede håndlister i en højde på:
80-90 cm samt 60-70 cm
Hjulværn i en højde på 15 - 20 cm
Reposer med taktil belægning i kontrastfarve
Længde > 10 m, bør der anlægges
repos på 1,5 m pr. 10 m
Gelænder starter 30 cm inden rampestigning
1,5x1,5 m vandret plads for hver ende af rampen
Figur 4.45 Principskitse for rampe med hældning mellem 40 ‰ og 50 ‰
4.6.2
Trapper
Trapper etableres fortrinsvis uden for gangbaner. Hvis pladsforholdene ikke muliggør dette,
markeres trappen tydeligt og anlægges vinkelret på gangretningen. Fritstående trapper markeres
og afskærmes. Derved mindskes risikoen for blinde og personer med nedsat syn støder ind i
bagsiden af trappeforløbet.
Trapper udformes så vidt muligt med lige forløb. Ved retningsændringer etableres reposer vinkelret
på trappeforløbet.
Herudover udformes trapper med:
JANUAR 2013
81
ANLÆG OG PLANLÆGNING










FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
En bredde på min. 1,5 m
Der anlægges reposer, hvis et trappeforløb overstiger en terrænforskel på 2 m
Max. 15 cm trinhøjde på hvert trin
Min. 30 cm trinflade (grund), der måles fra trinforkant til trinforkant
Trinflader og trinforkanter markeres med kontrastfarve. Forkanter udføres skridsikre
Gribeegnede håndlister påsættes i en højde på 80-90 cm i begge sider af ramper og
trapper
Gribeegnede håndlister starter 40 cm før trappeforløb og slutter 40 cm efter trappeforløb
Ekstra håndliste i en højde på 60-70 cm opsættes i begge sider af ramper og trapper
30 cm fra øverste trin anlægges et opmærksomhedsfelt med en dybde på 80-90 cm
For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller undersiden, afskærmes
trappen med trappeværn så en fri højde på 2,2 opnås, jf. Bygningsreglement 2010.
30 cm
15 cm
15 cm 30 cm
80-90 cm
60-70 cm
Markering af trinforkanter
Min. 30 cm fra trinforkant
til trinforkant
Max. 15 cm stigning pr. trin
Figur 4.46 Principskitse af trappe med håndlister.
30 cm fra øverste trin af trappe
placeres opmærksomhedsfelt
90 cm bredt opmærksomhedsfelt
med taktil belægning
Figur 4.47 Foto af 90 cm bredt opmærksomhedsfelt ovenfor trappe. Feltet er placeret, så det
tydeligt markerer risikoen på tværs af gangretningen 30 cm før øverste trin. Gelænderet er ført
længere ud både ved toppen og bunden af trappen.
82
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.6.3
Elevatorer
Hvor der er større niveauforskelle ved vigtige rejsemål, og det ikke er muligt at anlægge ramper,
etableres elevatorer.
Elevatorer udformes med størrelse og udformning mindst som type 2 - efter DS/EN81-70 med
følgende:
















Elevatorer opstilles udenfor gangbaner
Markeres med et opmærksomhedsfelt med en dybde på 90 cm
Kontrastfarve på døren
Adgang fra elevator uden niveauspring
90 cm passagebredde i dør, samt ved automatisk døråbning, for at kunne medbringe en
kørestol
1,5 m x 1,5 m som friholdes for inventar foran elevatordøren
En effektiv dybde på 1,4 m og en effektiv bredde på 1,1 m. forudsat at dørene findes på
den korte led. Placeres døren på den lange led, kræver det yderligere areal og dørbredde
Betjeningspanel placeres min. 50 cm fra indvendige hjørner
Knapper placeres i højden 0,9-1,1/1,2 m over gulvet
Tilkaldeknap uden for elevator i højden ca. 1,0 m over gulvet
Knapper markeret med relief/taktil følbar skrift på betjeningspaneler
Etablering af auditiv etageannoncering
Klapsæde i højden 0,5 m over gulv
Elevatorer placeres min. 2,0 m fra trapper
Ved "travle" elevatorer etableres en indgangsdør og udgangsdør i elevatoren på hver
etage. Herved skal indstigende ikke vente på udstigende
Ved "travle" elevatorer kan længden af elevatoren med fordel forlænges til 2,2 m (2,4 m)
og en bredde på 1,4 m.
Der henvises endvidere til BR10 for yderligere anvisninger.
min. 1,1 m
min 1,4 m
min 0,4 m
min. 50 cm
maks. 1,0 m
min. 90 cm
maks. 1,1 – 1,2 m
maks. 0,9 m
1,5x1,5 m areal
fri for inventar
min. 90 cm
Figur 4.48 Principskitse af udformningen af elevatorer.
JANUAR 2013
83
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.7
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
BUSSTOPPESTEDER
Busstoppesteder etableres på veje med busser i rute. Placeringen af stoppesteder planlægges i
forhold til fodgængertrafikkens ruter således, at gangafstandene bliver så korte som muligt. Det vil
sige, hvor hovedstier og stiruter krydser eller tangerer busruterne samt i forbindelse med vejkryds.
Ældre mennesker og personer med funktionsnedsættelser er ofte helt afhængige af den kollektive
bustrafik og kan have problemer med store gangafstande. Derfor er det særlig vigtigt, at der
etableres stoppesteder ved større rejsemål, herunder butiks- og boligområder. I tætte byområder
tilstræbes det, at busstoppestederne placeres med en indbyrdes afstand på højst 400 m. Der
henvises i øvrigt til vejregelhåndbogen Kollektiv Trafik på Veje.
Dette afsnit indeholder anbefalinger til følgende udformninger ved busstoppesteder:




Busstoppested uden plads til læskærm
Busstoppested uden bushelle og uden cykelsti
Busstoppested uden bushelle og med cykelsti
Busstoppested med bushelle og med cykelsti.
Figur 4.49 Foto af stoppested med bushelle, læskærm og opmærksomhedsfelt.
Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind‐ og udstigning af bussen, hvorfor kantstenen bør
være så høj ud mod busstoppested eller buslomme som muligt.
Afhængig af placeringen kan anvendes to forskellige kantstenshøjder:


84
Hvis bussen kan køre retlinjet ind i stoppestedet (f.eks. ved fremrykkede stoppesteder),
kan kantstenen etableres op til 17 cm høj. Dette anbefales indtil videre kun anvendt på
strækninger med en planlægningshastighed på 40 km/h og derunder samt ved
stoppesteder i busbaner og terminaler
Ved alle andre busstoppesteder etableres kantsten på maks. 8 cm.
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.7.1
Busstoppested uden plads til læskærm
Denne løsning vælges kun ved busstoppesteder ved smalle fortove afgrænset af husmure og
lignende og udformes med:






80-90 cm bredt retningsfelt med ribber i hele fortovets bredde som fører frem til
indstigning
80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt for at markere indstigningspunkt
Busstander, der står i kontrast til omgivelserne og er placeret ved bussens indstigning
Kantstenslysning på 8 eller 17 cm mod kørebanen
Kantstenslysning sikres ved landevej, hvor der ikke er gangbane. Her kan etableres en
perron, som sikrer gode indgangsforhold til bussen
Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens
yderste kant)
Om muligt etableres siddemulighed i form af bænk, plint eller ”passagerlæn”
Figur 4.50 Illustration af busstoppested uden plads til læskærm.
JANUAR 2013
85
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.7.2
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Busstoppested uden bushelle og uden cykelsti
Denne løsning vælges, hvor der er plads til en læskærm.
Busstoppestedet markeres med:







Et 80-90 cm bredt retningsfelt med ribber i fortovets bredde, som fører til indstigning
(dette kan suppleres med et opmærksomhedsfelt)
80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt, der markerer indstigning til bussen
En busstander, der står i kontrast til omgivelserne, placeret ved bussens indstigning
En læskærm med glaspartier
En kantstenslysning på 8 cm mod kørebanen, eventuelt 17 cm
En afstand på minimum 1,6 m mellem stoppestedsstander og læskærm
Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens
yderste kant).
Figur 4.51 Illustration af busstoppested uden bushelle og uden cykelsti.
Busstanderen skal stå i inventarzonen i forbindelse med retningsfeltet (alternativt et
opmærksomhedsfelt), og forsynes med en læsbar køreplan.
Læskærmen placeres ud for retningsfeltet for at mindske afstanden fra bænken til bussens
indgangsdør. Læskærmen er udformet med en bænk i venstre side og derved nærmest
busstanderen, jvf. afsnit 4.7.6.
Desuden er der friholdt et areal på mindst 150 cm, for at give plads til mennesker med
bevægehandicap og barnevogne, og derved mindske afstanden til bussens bageste indgangsparti
for mennesker med bevægehandicap.
Det er vigtigt, at der ikke placeres cykelparkering til højre for læskærmen, da dette kan forhindre
buschaufføren i at se ventende passagerer, der står under læskærmen samtidig med at det kan
være til gene for udkørende mennesker med bevægehandicap m.m.
86
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.7.3
Busstoppested uden bushelle og med cykelsti
Udformes som beskrevet tidligere for stoppesteder uden bushelle og uden cykelsti suppleret med
følgende:


Ved bussens midterste indgang anlægges nedsænket kantsten, så der bliver niveaufrit mod
cykelsti. Herved har mennesker med bevægehandicap eller personer med barnevogne og
lignende god adgang til ind- og udstigning i bussens midterdør.
Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens
yderste kant).
Krav til læskærm og information, se afsnit 4.7.6.
Figur 4.52 Illustration af busstoppested uden bushelle og med cykelsti.
JANUAR 2013
87
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.53 Foto af busstoppested, hvor opmærksomhedsfeltet markerer indstigningspunktet til
bussen. Opmærksomhedsfeltet er udført i chaussésten, og den omkringliggende belægning er
jævn.
4.7.4
Busstoppested med bushelle og med cykelsti
Busstoppestedet udformes med:










80-90 cm bredt retningsfelt med ribber på tværs af fortovet, som angiver retningen til
bussen
80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt, der markerer bussens indstigning
En bushelle på 2,0 m (mindst 1,5 m) med opmærksomhedsfelt ved indstigning (hvor hellen
er bred nok, kan hellen suppleres med et retningsfelt til indstigning)
Kantstenslysning på 5-9 cm mellem fortov og cykelsti
Nedsænket kantsten i niveau, hvor fortov/cykelsti møder hinanden ud for bussens
midterste dør således, at mennesker med bevægehandicap eller personer med
barnevogne og lignende, kan stige af og på
4 m bredt fodgængerfelt på tværs af cykelstien ved nedsænket kantsten i niveau med
cykelsti. Fodgængerfeltet skal markeres med E17 tavler i begge sider.
Kantstenslysning på 8 cm mod kørebanen, for at lavgulvsbusser kan medtage passagerer
Griberigtig håndlister i 90 cm højde
150 cm fri kørestolsplads i læskur, placeres tættest på indstigning for mennesker med
bevægehandicap
Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens
yderste kant).
Krav til læskærm og information se afsnit 4.9.3.
88
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.54 Principskitse af busstoppested med perron. Fodgængerfeltet skal markeres med E17
tavler.
JANUAR 2013
89
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.7.5
Læskærme
Det er ønskeligt, at der monteres læskærme ved alle holdepladser for busser, med mindre der er
tale om stoppesteder, som fortrinsvis benyttes til afsætning af passagerer.
Læskærmen placeres så vidt muligt, så dens åbne side er placeret umiddelbart ud for bussens
indgangsdør, det sted, hvor bussen standser. Hverken for-, midter- eller bagdøre må spærres af
faste genstande f.eks. stoppestedsstandere og beplantning. Læskærmen placeres samtidig på en
sådan måde, at ventende passagerer under læskærmen og den ankommende bus er synlig for
hinanden.
Herudover placeres læskærmen, så den tilgodeser fri adgang og passagemulighed på de tilstødende
fodgængerområder. Mellem læskærm og kantsten etableres en gangbane, som måler 1,5 m (min.
1,0 m)
Læskærme forsynes med:







Lodrette vægge på tre sider, heraf mindst to med glaspartier, der går helt ned til jorden, så
de kan opfattes med en stok
En rektangulær åbning med fri højde på 2,2 over hele fodgængerarealet i hele åbningens
længde samt med plads til en kørestol eller barnevogn
Indvendigt lys (i byområder), som sikrer, at buschaufføren kan få øje på ventende
passager, når det er mørkt
Farve, der står i kontrast til omgivelserne
Bænke med ryglæn og en siddehøjde på 45-48 cm
Griberigtige armlæn i højde af ca. 65 cm
Griberigtige håndlister på indersiden af væggene i højde af ca. 90 cm.
Figur 4.55 Foto af en læskærm med lodrette sider i glas, som gør det muligt for passagerer at se
den kommende bus.
90
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.7.6
Stoppestedsstandere
Alle stoppesteder forsynes med nødvendig skiltning, der markerer busstoppestedet og som:




placeres ved indgangen til bussen, både på fortovet og på busperron, hvis denne
forefindes
indeholder information om hvilke busser, der betjener stoppestedet, udført ved hjælp af
taktile ophøjede tal
indeholder køreplaner placeret i normal læsehøjde (mellem 1,4 og 1,6 m over niveau)
har en farvet stander, der står i kontrast til omgivelserne, og en tavle, hvis farve står i
kontrast til bogstavernes farve, f.eks. sort på gul bund.
4.7.7
Højttaleranlæg
På steder, hvor der ønskes god tilgængelighed, kan der ved busstoppesteder opstilles
højttaleranlæg, der ved aktivering fortæller, hvornår de næste 10 busser ankommer til
stoppestedet, samt deres destination.
Højttaleranlægget udformes således:




Aktiveringsknappen placeres i højde på 90 cm for at gøre det muligt for mennesker med
bevægehandicap at aktivere anlægget
Trykknappen udføres, så f.eks. personer med gigt kan aktivere anlægget
Lyden fra anlægget oplæses tydeligt, og tilstrækkelig langsomt så alle har mulighed for at
opfange informationerne
Selve højttaleren kan med fordel placeres på læskærmen, for at mindske risikoen for
hærværk.
Figur 4.56 Foto af et højtaleranlæg med et busstoppested i Trondheim.
JANUAR 2013
91
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.8
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
PARKERING
På parkeringsanlæg udformes et passende antal parkeringspladser, så de kan anvendes af personer
med handicap, nærmest de primære rejsemål efter behov. Sådanne pladser skal være særligt
afmærkede og må kun benyttes til parkering af biler forsynet med parkeringskort for personer med
handicap (det tidligere invalidevognsskilt). Båse kan også i henhold til Færdselsloven, når særligt
tungtvejende hensyn taler for det, reserveres til en eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af
personer med handicap.
Båsene placeres så tæt på rejsemålet som muligt (maks. 30 m gangafstand ifølge DS 105
Udearealer for alle og Byernes Trafikarealer).
Parkeringsanlæggets størrelse
Handicappladser til alm. bil
[3,5x5,0 m]
Handicappladser til kassevogn
[4,5x8,0 m]
1-9
-
1
10-25
1
1
26-50
1
2
51-75
2
2
76-100
2
3
101-150
3
3
151-200
3
4
201-500
4
4
501-1000
4
5
Figur 4.57 Oversigt over antal handicappladser i forhold til parkeringsanlæggets størrelse, SBI
anvisning 230.
4.8.1
Handicapparkeringspladser
Handicapparkeringspladser indrettes med hensynstagen til mennesker med bevægehandicaps
pladsbehov ved ind- og udstigning.
Handicapparkeringspladser udformes på følgende måde:
 Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 m x 5,0 m for almindelige personbiler.
Den ekstra bredde på 1 m gør det muligt at flytte over i en kørestol eller bruge stokken ved
siden af bilen.
 Placeres så nær indgangen som muligt
 Jævn fast belægning på parkeringspladsen, så det er muligt at køre med kørestol og
rollator
 Antallet af handicapparkeringspladser bestemmes ud fra Figur 4.57.
 Brugsareal på 4,5 m x 8,0 m af hensyn til minibusser/kassevogne med lift bagpå. En plads
på 2,5 m x 8,0 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækkelig bredt
til en lift i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes
 En frihøjde på 2,6 m på handicapparkeringspladser samt tilkørsler
 Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, anlægges en rampe,
afsnit 4.6.1, med en bredde på 1,5 m, så den kan passeres af personer i kørestol
92
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING



FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Maks. hældning på parkeringspladser på 1:40 (25 mm pr. m)
Afmærkning med tavle E 33 og E 23, de almindelige afmærkningsskilte, er lette at få øje på
og fortæller at pladsen er reserveret
Afmærkning med symbol V23 på kørebanen, jvf. Vejregler for afmærkning på kørebanen.
Nedsænket kantsten
Plads til alm. bil.
1:10 (100 mm pr. m)
Frihøjde ≥ 2,6 m
Skilt E33 og E23
≥5m
≥8m
V23
≥ 3,5 m
≥ 4,5 m
≥ 4,5 m
Plads til kassevogn
≥ 3,5 m
≥ 1 m gangbane
Figur 4.58 Dimensioner for handicapparkeringspladser.
7 m manøvreareal
mellem båsene
Undtagelsesvis kan handicapparkeringspladser udformes med en bredde på 2,5 m i tilfælde hvor:


Båse placeres så de grænser op til arealer, der kan benyttes ved ind- og udstigning
(fodgænger- og opholdsarealer eller ganske svagt trafikerede kørearealer)
Hvor de fysiske forhold gør det hensigtsmæssigt, kan der etableres
handicapparkeringspladser med en bredde på 2,5 m plus 1 m, hvis disse placeres med
direkte adgang til et tilstødende fodgængerareal på mindst 1 m. det er en forudsætning, at
det tilstødende areal friholdes for alle faste genstande og ligger i samme plan som
handicapparkeringspladsen uden lysning.
Løsninger hvor to parkeringspladser på 2,5 m deler et mellemliggende areal på 1 m, kan ikke
anvendes eller afmærkes som handicapparkeringsplads.
Handicapparkeringspladser som længdeparkering udformes på følgende måde:


Mindst én handicapparkeringsplads udformet som længdeparkering indrettes med et
brugsareal på 4,5 m x 8 m af hensyn til minibusser med lift bagpå
Der anlægges en rampe med en hældning på maks. 1:10, uden niveauspring fra fortov til
kørebane af hensyn til mennesker med bevægehandicap.
JANUAR 2013
93
ANLÆG OG PLANLÆGNING
4.9
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
GADEINVENTAR
4.9.1
Information og skiltning
Skilte og orienteringstavler placeres ved starten af gangbanen eller ved et kryds, hvor der er behov
for information. Skilte, butiksskilte og orienteringstavler opsættes uden for gangarealet. Skilte
konstrueres sådan, at de ikke har mere end 100 mm udstikkende kanter eller hjørner.




Gennemsnitlig øjenhøjde for stående voksne er ca. 1,60 m. Gennemsnitlig øjenhøjde for
kørestolsbrugere er ca. 1,25 m. Information på skilte eller en orienteringstavle anbringes
1,25-1,6 m over terræn
Placering af skilte kan tydeliggøres for blinde og personer med nedsat syn ved at placere
det mellem to stolper. Mellem disse stolper opsættes vandrette tværdragere i en højde af
ca. 20 cm og 80-90 cm over terræn. Skilte kan alternativt udformes med bukning på ca. 50
grader, så de kan overskues af stående, og samtidig give plads til at komme tæt på i
kørestol
25 mm høje bogstaver på skilte og orienteringstavler, og derudover en bogstavhøjde på 10
mm for hver læseafstand
Tekstinformation og visuelle symboler gøres taktile (ophøjede og følbare). I særlige
situationer suppleres med punktskrift.
Info tavle med bukning på 50 grader
ca. 20 cm over terræn
Figur 4.59 Principskitse for udformningen af informationstavle, jvf. "Tilgængelighed i detaljen".
94
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.9.2
Standere og steler
Standere og steler afmærkes med kontrastfarve, belyste og mindst 1,0 m høje med en diameter
mellem 10 og 30 cm. Indbyrdes afstand på mindst 1,0 m fra yderkant til yderkant. Alternativt kan
standere, søjler o. lign. ved gangarealer forsynes med to ca. 15 cm brede bånd i afvigende farve
anbragt med underkant i hhv. 0,8 og 1,6 m over terræn.
4.9.3
Bænke, borde og plinte
Adgangsveje forsynes over længere strækninger med hvilesteder med siddepladser. For hver 100 m
indrettes der hvilepladser.
Borde og bænke anbringes på plan, fast og jævn belægning. Jævn belægning skal også forbinde
gangsti og bænk/bordopstilling.
Ved borde og faste bænke bør mennesker med bevægehandicap kunne køre ind ved bordene.
Underkant af bordplade placeres 0,65 - 0,7 m over terræn. Bænken kan også forlænges ud over
bordkanten til brug for gangbesværede, som har brug for megen benplads.
Ved siden af bænken etableres plads til en kørestol, en el-scooter eller en barne-/klapvogn. Den
befæstede plads dimensioneres til en el-scooter, som har målene 0,70 m x 1,5 m.
Bænkene udformes således:




En siddehøjde på 45-48 cm og en siddedybde på 45-48 cm
Et armlæn som er placeret 20 cm over sædet
En siddevinkel mellem sæde og ryglæn på ca. 100 grader
Fritstående bænke forsynes med ryglæn og armlæn, som placeres maks. 7,5 cm fra
bænkens forkant og med en højde på 22-30 cm.
4.9.4
Kunst og vandkunst på pladser
Et offentligt kunstværk kan være et vartegn eller have en identitetsforstærkende effekt på en
plads. Et kunstværk eller vandkunst kan fungere som retningsgivende for blinde og personer med
nedsat syn, forbi de enten kan høre eller ses tydeligt. Kunstværker og vandkunst må ikke medføre
en sikkerhedsrisiko for personer med en funktionsnedsættelse, og derfor placeres disse udenfor
gangbaner.
Vandanlæg udformes således:
 Jævn, fast og skridsikker belægning omkring vandkunsten
 Ophøjet ring af f.eks. brosten, som advarer blinde og personer med nedsat syn mod at
falde i vandet
 Vanddybde på højst 20 cm
 Velbelyst, så den ikke udgør en snublerisiko i mørke.
JANUAR 2013
95
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.60 Vandkunst på en plads i Ålborg. Lyden for vandkunsten fungerer som retningsgiver.
4.9.5
Affaldsbeholdere
Placering af affaldsbeholderes indkast 70-85 cm, målt fra terræn til underkant af indkastet.
4.9.6
Telefonbokse
Telefonbokse udformes med lodrette vægge på 3 sider, der går helt ned til
jorden således, at de kan opfattes af blinde og personer med nedsat syn ved hjælp af stok.
Herudover udformes telefonbokse, nød- og porttelefoner samt tilkaldeanlæg under hensyn til
følgende:




96
Der skal være et frit areal foran apparatet på mindst 0,9 m i bredden og 1,2 m i dybden
samt med fri plads under evt. bordplade til knæ og kørestoles fodstøtter
Betjening fra siden undgås. I modsat fald skal der være fri plads i en afstand af 0,8 m til
hver side. Frithængende telefoner placeres mindst 0,5 m fra indvendige hjørner
Møntindkast, tastatur mv. opsættes i en maks. højde af 1,2 m og ca. 35 cm under dette
opsættes en hylde/plade som armstøtte
Åbne eller delvist afskærmede telefonbokse markeres ved hjælp af et
opmærksomhedsfelt.
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Figur 4.61 Telefonbokse udformes, så de kan betjenes af mennesker med bevægehandicap. Fotoet
viser en indendørs telefonboks, som ikke er afskærmet.
4.9.7
Postkasser og brevkasser
Postkasser og brevkasser anbringes uden for gangbanen, men så de kan ses og benyttes fra
denne, og udformes med:



Fri adgang til postkassen uden niveauspring i adgangsvejen og en fri
bredde til hver side af postkassen på 50 cm. Ved postkasser placeret i murindhak dog 80
cm
Indkastet 1,3 m over terræn og tekst mv. 1,2-1,6 m over terræn.
4.9.8
Pengeautomater, informationstavler og billetautomater
Pengeautomater, informationstavler og billetautomater indrettes:



Så de er frit tilgængelige, det vil sige med en vandret flade foran, uden niveauspring på
mindst 1,5 x 1,5 m
Med betjeningshøjde 0,5 -1,2 m over terræn
Brugerbetjente anlæg, blandt andet betalings- og selvbetjeningsautomater, IT-standere og
lignende med publikumsrettede servicefunktioner skal udføres efter Bygningsreglement
2010, hvis de opstilles på en matrikel, som reguleres af dette.
JANUAR 2013
97
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.10 BELYSNING
Belysning udformes generelt jf. Vejregler for vejbelysning. Fodgængerområder belyses sådan, at
det er trygt at færdes i dem. Langs strækninger etableres belysningen så den er jævn, med et blødt
lys. Stikrydsninger, trapper og ramper belyses stærkest, hvilket øger trygheden for alle. Særligt for
personer med nedsat syn er det en stor hjælp at gangbaner, trapper og ramper er tilstrækkelig
belyst.
Belysning kan være retningsgivende. Lygter og udendørs lamper kan anbringes i samme side af
stien, og placeret udenfor gangarealet, således at belysningen virker retningsorienterende.
Belysningsarmaturer opstilles med en relativ lille afstand, f.eks. 10 m eller mindre.
Belysningen må ikke være blændende. Afskærmede lyskilder er med til at sikre, at lyset ikke
blænder. Belysningen bør desuden tilrettelægges, så overgangen fra stærkt lys til mørke undgås.
Ved placering af lyskilden, skal der tages hensyn til mulige gener for beboere omkring
fodgængerområdet og utilsigtet skyggevirkning skal undgås. Specielt skal den indbyrdes placering
af beplantning og belysning overvejes nøje, også med hensyntagen til en fuldt udvokset
beplantning. Herudover placeres:


Belysningsstandere uden for gangbaner. Ved fodgængerfelter og stikrydsninger kan
belysningsstandere benyttes som markering af retningsændringer for blinde og personer
med nedsat syn
Vej- og stibelysning i samme side og afskærmes, så blænding undgås og således, at
belysningen leder trafikken i den rigtige retning.
Figur 4.62 Belysning som kan være retningsgivende.
98
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
4.11 BEPLANTNING
På strækninger friholdes en frihøjde på 2,5 m, og ved enkelte genstande f.eks. under trækroner,
grene m.m. friholdes en højde på mindst 2,2 m over gangarealet.
Figur 4.63 Belægningskanten som fungerer som naturlig ledelinje.






En græsrabat mod en jævn belægning som fliser og asfalt kan fungere som ledelinje.
Hække er mindre egnede pga. risikoen for grene i øjenhøjde, beskadigelse af øjnene og at
blindestokke sidder fast
Frihøjde over gangbaner på min. 2,2 m
Raslende løv kan fungere som lydgiver og hjælpe blinde og personer med nedsat syn med
at orienterer sig
Planter i højbede er lettere at komme tæt på for gangbesværede og personer i kørestol. En
egnet højde er 0,6 m.
Dufte fra planter og blomster kan være med til at understøtte orientering for blinde og
personer med nedsat syn, men være til gene for mennesker med allergi
Giftige eller meget tornede planter på legepladser undgås.
Inden for træer og buske er det især pollen fra hassel, el, elm og birk, der giver mennesker med
pollenallergi problemer i Danmark. Det er ikke ualmindeligt, at personer med allergi over for
birkepollen også får høfebersymptomer pga. pollen fra andre vindbestøvede træer.
Generelt er det en god ide at vælge planter med insektbestøvning frem for vindbestøvning. Der
findes blandt andet forædlede insektbestøvede ask, men nogle af dem har meget stærkt lugtende
blomster – f.eks. Fraxinus ornus - som kan genere personer med astma eller følsomme luftveje.
Vælg i stedet en insektbestøvet ask uden stærkt lugtende blomster.
Alternativt kan det vælges at plante træer, der blomstrer sent i deres liv. F.eks. blomstrer ask og
bøg først, når de er 20-30 år gamle. Til den tid kan man så fælde træet og plante et nyt.
Mikrokløver tilhører ærteblomstfamilien og er ikke en græs, derfor giver den ikke problemer med
pollen for græsmennesker med allergi. Mikrokløver er populært på golfbaner og fodboldbaner,
men kan også købes som f.eks. rullegræs.
JANUAR 2013
99
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Se endvidere astma -allergi-forbundets hjemmeside for mere detaljerede anbefalinger.
Kilde: Astma og Allergiforbundet
Figur 4.64 Vejledning omkring beplantning
4.12 TOILETTER
230 cm
150 cm
80 cm
120 cm
10 cm
210 cm
20 cm
60 cm
110 cm
90 cm
150 cm
min. 77 cm
areal
100 cm
60 cm
min. 50 cm
170 cm
Plant, vandret
150 cm
Alternativ placering af dør
Figur 4.65 Udformning af offentligt tilgængelige toiletter.
På alle steder hvor der etableres toiletter, skal der være mindst ét handicaptoilet, hvor følgende
krav skal være opfyldt:









100
Min. 77 cm fri passagebredde i dør
Håndvask og toilet skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så
håndvask kan nås af person siddende på toilettet
Min. 90 cm fri afstand ved den ene side af toilet, der vender bort fra håndvask. Væggen
ved siden af toilettet, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret
inventar
Min. frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran toilettet og fri fra døråbning
Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm
80 cm fra forkant toilet til bagvæg
Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 på begge sider af toilettet
Håndvask skal placeres i en højde på 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage
Udadgående dør, for bedre plads på toilettet, samt mulighed for at åbne dør ved ulykker
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING




FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Tilbagetræksgreb på udadgående dør, så døren let kan lukkes af mennesker med
bevægehandicap
Udstyr i betjeningshøjde 0,9-1,2 m. f.eks. sæbeautomat, håndklædeholder og knager
Toiletpapir anbragt så det let kan nås siddende på toilettet, f.eks. forrest på armstøtterne
Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskylsknap mv., der kan betjenes med lukket hånd og
lille kraft, der gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge
toilettet uden hjælp.
4.13 AFMÆRKNING OG AFSPÆRRING AF VEJARBEJDE
Vejarbejde markeres tydeligt både fysisk og visuelt ved hjælp af afmærkning og afspærring, som
opsættes i god afstand (mindst 1 m) fra udgravninger og således, at de forhindrer fodgængere i at
falde i udgravningerne.
Figur 4.66 Afspærring under vejarbejde.
Afspærringen udformes med vandrette bomme, forsynet med tværstriber i kontrastfarver,
henholdsvis 10-20 cm og 70-80 cm over terræn. Diagonale afspærringer og afspærringer ved hjælp
af snore og bånd anvendes ikke. Der henvises i øvrigt til Vejregler for afmærkning af vejarbejder
m.m.
Ved stilladsarbejde, der optager en del af gangbanen, omlægges en jævn erstatningsgangbane forbi
stilladsarbejdet. Der sikres en frihøjde på 2,5 m, og stilladset forsynes med kontrastfarve.
Erstatningsvejen må ikke forringe tilgængeligheden i forhold til forholdene før. Erstatningsvejen
etableres så den er tilgængelig. Graden af tilgængelighed kan dog tilpasses til projektets størrelse
og varighed. Ved anlægsarbejder kan der anlægges ledelinjer i termoplast.
JANUAR 2013
101
ANLÆG OG PLANLÆGNING
5
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
EKSEMPLER
I det følgende er der givet en række eksempler på, hvordan forskellige typer færdselsarealer bør
udformes, så de er tilgængelige for alle.
5.1
MOTORVEJE
Nødtelefoner udformes tilgængelige for mennesker med bevægehandicap ved hjælp af en åbning i
autoværnet, plan belægning og placering i korrekt højde, jf. afsnit 4.9.6. Nødfortove udformes med
en bredde, som tilgodeser mennesker med bevægehandicaps mindstekrav og suppleres med
nedsænket kantsten og ramper med passende mellemrum.
På sideanlæg og rastepladser skal der tages højde for udformning af:
 Parkeringsanlæg (herunder handicapparkeringspladser)
 Kantstenslysning
 Stier og fortove
 Adgangsforhold til bygninger
 Toiletter
 Ramper og trapper
 Belægninger
 Beplantning
 Belysning og inventar.
For anvisninger om den detaljerede udformning henvises til Vejdirektoratets manual for
“Rasteanlæg med Info-Terier”, 1997 og til kapitel 4.
Figur 5.1 Jævn belægning ind til nødtelefonen.
102
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
5.2
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
ÅBENT LAND
Stier og fodgængerområder langs veje adskilles tydeligt fra kørebanen, f.eks. ved hjælp af kantsten,
skillerabatter eller autoværn. Færdselstavler, belysning, autoværn, etc. placeres uden for
gangbaner. Fodgængerområder skal have tilstrækkelig bredde og udformes, så der ikke opstår
vandansamlinger. Belysning af stier og stiers krydsninger af veje, øger mulighederne for orientering
og giver desuden øget tryghed. Stiers krydsninger af veje anlægges så vidt muligt vinkelret på såvel
primær- som sekundærveje.
For at øge trafiksikkerheden ved stikrydsninger etableres ofte retningsændringer i midterheller o.
lign. På steder hvor stikrydsningen giver forbindelse til egentlige rejsemål, som f.eks. rekreative
naturtilbud o. lign, bør retningsændringer markeres på passende vis. Dette kan f.eks. ske ved hjælp
af ledelinjer eller rækværker, hvis afstandskravene til faste genstande tillader det. Rastepladser,
parkeringsanlæg og rekreative områder udformes, som nævnt under motorveje. Ved
busstoppesteder udformes ind- og udstigningsforhold samt ventefaciliteter med fast og plan
belægning, nem adgang til tilstødende fodgængerområder, kantstenslysning ud mod
kørebane/buslomme samt belysning.
Opmærksomhedsfelt
Retningsfelt/ledelinjeelement
Kantstenslysning 3-4 cm
Kantstenslysning 10-12 cm
Rampe som giver niveaufri adgang
Figur 5.2 Principskitse af en rasteplads.
JANUAR 2013
103
ANLÆG OG PLANLÆGNING
5.3
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
RUNDKØRSLER
Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har svært ved at orientere sig i rundkørsler, fordi
da naturlige ganglinjer ofte ligger i kurver og ikke i rette linjer. Desuden har mennesker, som er
blinde eller stærkt svagsynede, og som står ved en frafart, vanskeligt ved at bedømme, om en bil
fortsætter rundt i cirkulationsarealet eller kører ud af frafarten. Rundkørsler i byområder udformes
derfor med:






En geometri der sikrer, at bilernes hastighed bliver lav
Fortove hele vejen rundt i rundkørslen suppleret med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og
retningsfelter ved krydsningspunkterne
Fodgængerfelter placeret vinkelret på kantstenen og så tæt på cirkulationsarealet som
muligt. Hvis fodgængerfeltet trækkes tilbage ad frafarten, er der risiko for, at en bilist
opdager fodgængerfeltet for sent og måske overser en krydsende fodgænger
Kantstenslysning mellem fortov og cykelsti/-bane
Midterheller i samtlige tilfarter, der udformes jf. afsnit 4.5.3. Kun ved snævre pladsforhold
og hvor hastigheden i forvejen er lav, kan hellen udelades
Inventar og beplantning placeres uden for gangbanen samt belysning udformes i henhold
til Vejregler for vejbelysning.
45o
Belysningsstander
Opmærksomhedsfelt
Retningsfelt/ledelinjeelement
Kantstenslysning 3-4 cm
Kantstenslysning 10-12 cm
Rampe som giver niveaufri adgang
Figur 5.3 Principskitse af en rundkørsel.
104
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
5.4
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
FODGÆNGEROMRÅDER
Gågader, trafik- og lokalveje med meget lav hastighed samt arealer, hvor kun fodgængere har
adgang, eller hvor kørende har vigepligt for fodgængere, udformes sådan, at såvel
færdselshandicappede som ikke-handicappede kan færdes så let og ubesværet som muligt under
hensyntagen til eksisterende terræn- og bebyggelsesforhold. Fodgængerområder udformes derfor
generelt efter retningslinjerne i afsnit 4.1.
Gangbaner placeres mellem en eventuel inventarzone og husfacade, så de får et ordnet og lige
forløb med klar retningsangivelse og friholdes for skilte, parkerede cykler, stativer mv. For at lede
mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede gennem en gade til sidegaderne eller til
butiksindgange, etableres ledelinjer efter behov. Gangbaner og ledelinjer friholdes for
forhindringer. Sideveje og andre vigtige punkter markeres ved hjælp af opmærksomhedsfelter,
hvor ledelinjerne krydser hinanden. Afslutningen af fodgængerområder, f.eks. hvor gågader
udmunder i veje, markeres på tværs af hele gangarealet ved hjælp af belægningsskift,
opmærksomhedsfelt og/eller lydsignaler.
Arealer med kørende trafik afgrænses tydeligt fra fodgængerområder, og helst i form af
kantstenslysning, af hensyn til synshandicappede. Hvis gang- og kørearealer anlægges i samme
niveau, markeres overgangen tydeligt med taktil belægning i kontrastfarve, jf. afsnit 4.4.1.
Ramper og trapper etableres uden for gangbanerne og udformes jf. anvisningerne i afsnit 4.6.
Eventuelle fartdæmpende foranstaltninger udformes, så færdselshandicappede risikofrit og uden
væsentlige gener kan passere igennem eller udenom.
Information og skiltning placeres og udformes, så den er anvendelig både for mennesker med
bevægehandicap og for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Placeringen skal sikre,
at tilegnelse kan ske uforstyrret. Ophøjede, taktile bogstaver og tal på skilte er en god hjælp til
orientering for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Ved etablering af nye gå- og
sivegader eller ved ændringer af gamle, vil det være nyttigt at informere de færdselshandicappede
brugere af området om ændringer og særlige tiltag, som kan øge tilgængeligheden.
JANUAR 2013
105
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Fortov
Zone til beplantning mm.
Fri gangbanezone.
Zone til skilte mm.
Gågade
Opmærksomhedsfelt
Retningsfelt/ledelinjeelement
Kantstenslysning 3-4 cm
Kantstenslysning 10-12 cm
Rampe som giver niveaufri adgang
.Figur 5.4 Principskitse af et fodgængerområde og gågade.
106
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
5.5
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
BYGADER
Fodgængerområder udformes med gangbaner, der friholdes for inventar samt med ledelinjer, i det
omfang det er nødvendigt for orienteringsmulighederne og sikkerheden for synshandicappede.
Langs facader friholdes en udligningszone. Fodgængerområder belyses jf. Vejregler for
vejbelysning. Ved nyanlæg og omlægninger bør det tilstræbes at undgå trin og trappesten til
forretninger. Mellem fortov og cykelsti/ kørebane etableres tydelige kantstenslysning. Ved delte
stier bør overgangen mellem gangareal og cykelsti markeres ved hjælp af taktil belægning med
farvekontrast til den omgivende belægning.
Ud for sideveje, trafikveje mv. og i øvrigt med passende mellemrum, etableres
krydsningsmuligheder af hensyn til mennesker med bevægehandicap. Fodgængerfelter og
fodgænger-/stikrydsninger etableres vinkelret på den krydsende vej og deles så vidt muligt af en
midterhelle således, at fodgængerne kun skal krydse enkeltrettet trafik. Ved retningsændringer
dirigeres fodgængerstrømmene ved etablering af ledelinjer eller rækværker med tværbomme.
Rækværker opsættes i øvrigt, hvor det er nødvendigt for at lede en fodgængerstrøm.
Fodgængerfelter og midterheller markeres, så de kan opfattes af synshandicappede og der
etableres ramper mellem kørebane-/cykelsti- og fortovskant, jf. afsnit 4.5.3. Evt. græsrabatter
suppleres med faste belægninger.
Opmærksomhedsfelt
Retningsfelt/ledelinjeelement
Kantstenslysning 3-4 cm
Kantstenslysning 10-12 cm
Rampe som giver niveaufri adgang
Figur 5.5 Principskitse af bygade.
JANUAR 2013
107
ANLÆG OG PLANLÆGNING
5.6
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
BUSSTOPPESTED OG P-LOMMER
Handicapparkeringspladser placeres så tæt på rejsemål som muligt og udformes jf. afsnit 4.8.
På steder med vinkelret parkering ved fortovskant etableres en udligningszone eller steler mellem
fortovskant og gangbane, så bilernes forende ikke rager ind over gangbanen og blokerer denne.
Busstoppesteder udformes og suppleres med læskærme, stoppestedsstandere og information samt
markering for synshandicappede. Kantstenslysning fra kørebanen bør være tilstrækkeligt stort, så
ind- og udstigning lettes. Niveauforskellen mellem fortov, cykelsti og eventuel bushelle skal
tilgodese mennesker med bevægehandicaps passage.
Ved busstoppesteder med bushelle har krydsende fodgængere vigepligt overfor cyklister. I sådanne
tilfælde vil etablering af fodgængerfelter på cykelstien være til gavn for især
færdselshandicappede. Etablering af rumlestriber på cykelstien kan desuden øge cyklisternes
opmærksomhed på potentielle krydsende fodgængere.
Alle ramper udføres med en bredde på 1,5 m, en rampehældning på 1:10 samt en niveaufri kant
mellem rampe og fortov. Ved retningsfelterne etableres en kantstenslysning på 5-9 cm fra fortov
til cykelsti og 10-12 cm fra fortov til kørebane. Der anlægges opmærksomhedsfelter ved
retningsskift på mere end 450, samt regulerede overgange. Ved uregulerede overgange anlægges
der hverken opmærksomhedsfelter eller retningsfelter.
Se endvidere afsnit 4 for mere detaljerede information om de enkelte elementer.
Naturlig ledelinje/ledelinjeelement
FigurOpmærksomhedsfelt
5.6 Principskitse af busstoppested samt det omkring fodgængerområde.
Retningsfelt
Opmærksomhedsfelt
Fuldt kantstenslysning
Retningsfelt/ledelinjeelement
Rampe som giver niveaufri adgang
Kantstenslysning 3-4 cm
Kantstenslysning 10-12 cm
Rampe som giver niveaufri adgang
Figur 5.6 Principskitse af busstoppested samt fodgængerområde.
108
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
6
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
TILGÆNGELIGHEDSREVISION
Dette kapitel beskriver de grundlæggende principper for en tilgængelighedsrevision og er tænkt
som en lærebog for den uddannelse af tilgængelighedsrevisorer som Vejsektorens Efteruddannelse
har gennemført siden efteråret 2003.
Håndbogen erstatter Vejdirektoratets "Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed" fra
2003.
Med den nye håndbog samles op på de erfaringer, der er gjort siden introduktion af
tilgængelighedsrevision i Danmark. Der er i den forbindelse foretaget indsamling af information hos
rekvirenter og udførende af tilgængelighedsrevision. Der er også hentet inspiration fra udviklingen
af revisionssystemerne og revisionsarbejdet i andre europæiske lande.
Tilgængelighedsrevision er et tilbud, som vejbestyrelserne kan vælge at benytte sig af helt eller
delvist. At benytte tilgængelighedsrevision tidligt i processen, kan sikre at bygherre får indarbejdet
og integreret tilgængelighed fra starten i et projekt, uden at anlægsomkostningerne nødvendigvis
bliver større.
6.1
INTRODUKTION
Tilgængelighedsrevision er en systematisk metode til granskning af projekter mht. tilgængelighed
efter samme principper som trafiksikkerhedsrevision. Formålet er at indarbejde tilgængelighed for
personer med funktionsnedsættelser i alle trafik- og anlægsprojekter, mens de er på tegnebrættet.
For at tage højde for at visse forhold bør vurderes på forskellige stadier af et projektforløb, er
tilgængelighedsrevision opdelt i en række revisionstrin eller blot trin, der tager udgangspunkt i de
almindelige planlægnings-, projekterings- og udførelsesfaser, se afsnit 0.
Der er traditionelt en bygherre og en projekterende i et vej- eller trafikprojekt. Med
implementeringen af tilgængelighedsrevision indføres samtidig en tredje part:
Tilgængelighedsrevisoren eller revisoren.
JANUAR 2013
109
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
6.1.1
Hvad er en tilgængelighedsrevision
Ved en tilgængelighedsrevision kvalitetssikres projektet mht. tilgængelighed for personer med
funktionsnedsættelser. Der foretages en systematisk granskning af evt. barrierer og
uhensigtsmæssige forhold, som kan medføre forringet tilgængelighed. Derudover foretages der en
besigtigelse af området. Projektet gennemgås ud fra behovet for alle grupper af personer med
funktionsnedsættelser, den nyeste viden på området samt vejreglerne, og der udarbejdes forslag til
løsninger, som kan øge tilgængeligheden.
Figur 6.1 Måling af rampehældning på en besigtigelse.
Tilgængelighedsrevision er ikke ensbetydende med en godkendelse af projektets tekniske kvalitet
som sådan, men omfatter kun en vurdering af de tilgængelighedsmæssige konsekvenser. Øvrige
forhold i projektet, som f.eks. trafiksikkerhed, granskes ikke, men bør afdækkes på anden vis, f.eks.
gennem en trafiksikkerhedsrevision.
Såvel tilgængeligheds- som trafiksikkerhedsrevision skal ses som tilbud til vejsektorens parter.
Revisionssystemerne kan sikre at projekter lever op til de krav og forventninger, som samfundet og
trafikanterne stiller til nyanlagte og renoverede vejanlæg. Beslutningen om hvorvidt der skal
udføres tilgængelighedsrevision og/eller trafiksikkerhedsrevision, samt i hvilken rækkefølge
de i givet fald bør ske, påhviler vejprojektets bygherre.
Samtidig skal det understreges, at selvom en tilgængelighedsrevision ikke specifikt omfatter
trafiksikkerhedsmæssige forhold, må den på ingen måde udmunde i løsningsforslag eller
anbefalinger, der kan være til skade for trafiksikkerheden.
Ekstern tilgængelighedsrevision
En tilgængelighedsrevision bør gennemføres som en ekstern revision. Med dette menes, at revisor
ikke er tilknyttet den projektorganisation (f.eks. rådgivningsvirksomhed), som forestår
udarbejdelsen af projektet. Formålet hermed, er at sikre revisors uvildighed i forhold til projektet.
110
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
6.1.2
Hvem kan foretage en tilgængelighedsrevision?
En tilgængelighedsrevision skal gennemføres af en eller flere uddannede tilgængelighedsrevisorer.
Revisoren skal være uafhængig i forhold til projektet og uvildig i forhold til projekterende.
Ved en tilgængelighedsrevision må revisoren ikke deltage i projekteringen - eller på nogen måde
være tilknyttet den afdeling, som forestår udarbejdelsen af projektet. Desuden skal revisoren ikke
afveje tilgængeligheden i forhold til anlægsøkonomi, fremkommelighedshensyn, mv. - det er en
opgave for bygherren og den projekterende.
Revisorernes uafhængighed er et centralt princip i metoden. En tilgængelighedsrevisor
skal desuden ikke sætte spørgsmålstegn ved et projekts berettigelse, men alene belyse dets
tilgængelighedsmæssige konsekvenser og tilstræbe, at projektet med de givne forudsætninger
bliver så tilgængeligt som muligt.
Det er nødvendigt, at en tilgængelighedsrevisor er beskæftiget med og har erfaring med
tilgængelighed i det udendørs miljø. Desuden bør en revisor have viden om projektering og anlæg
af trafikarealer. En tilgængelighedsrevisor er desuden forpligtiget til at holde sin viden ajour.
Herudover skal vedkommende have gennemført en uddannelse og bestået eksamen som
tilgængelighedsrevisor. På Vejdirektoratets hjemmeside www.vejsektoren.dk findes en liste over
uddannede tilgængelighedsrevisorer.
En vejbestyrelse kan fastlægge, at en tilgængelighedsrevision skal foretages på Trin 1 til Trin 5, af
lokale system- eller projekthensyn, skal foretages af den samme revisor.
6.1.3
Hvornår gennemføres en tilgængelighedsrevisionen?
Når projekter skal revideres er der som regel forhold, som bør påtales meget tidligt i
projektforløbet, hvis de skal kunne indarbejdes. Det drejer sig f.eks. om forhold, der afhænger af
principielle beslutninger mht. hvilke løsninger, der lægges til grund for den videre projektering og
som efterfølgende er meget vanskelige at omgøre. Det kan f.eks. være valg mellem forskellige vejeller krydsudformninger, eller overordnede principper for indretning af trafikterminaler
o. lign.
Omvendt er der også forhold, der kræver, at projektet har en relativ stor detaljeringsgrad, før man
kan vurdere og tage stilling til dem, og som derfor først bør behandles sent i projektforløbet. Det
kan f.eks. være valg af materialer, kotemæssige forhold og den nøjagtige placering af inventar.
Derfor er det som regel en fordel, hvis tilgængelighedsrevision gennemføres flere gange i
projektforløbet. For at tage højde for dette er tilgængelighedsrevision opdelt i en række
revisionstrin, der tager udgangspunkt i de almindelige projekterings- og udførelsesfaser. Man kan
vælge at udføre tilgængelighedsrevision på alle trin eller på enkelte af dem afhængig af projektets
størrelse og kompleksitet. Trin, faser og krav til baggrundsmateriale er beskrevet i afsnit 0.
Terminologien er den samme som benyttes ved trafiksikkerhedsrevision.
JANUAR 2013
111
ANLÆG OG PLANLÆGNING
6.2
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
REVISIONSTRIN
I de følgende afsnit beskrives eksempler på problemstillinger og dele af projekter, som kan være
indeholdt i en tilgængelighedsrevision. Herudover indeholder de tjeklister, der er vedlagt som bilag
til håndbogen, detaljerede beskrivelser af væsentlige problemer og situationer, som kan påvirke
tilgængeligheden i et vejprojekt for hvert trin og for forskellige projekttyper. Hverken eksemplerne
i de følgende afsnit eller tjeklisterne, er dog fuldstændigt dækkende i forhold til alle situationer,
men angiver mulig eksempler på problemstillinger.
Figur 6.2 Oversigt over revisionstrinene.
112
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
6.2.1
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Trin 1 – Plan og idéoplæg
I planlægningsfasen gennemgås region-, kommune-, lokalplaner, trafikale handlingsplaner samt
idéoplæg for: Arealudlæg til og overordnet indretning af fodgængerområder, hvilemuligheder,
adgangsforhold, parkeringsmuligheder og kollektiv trafikbetjening. Herudover kontrolleres det,
om der er taget højde for alle aktuelle brugergrupper.
Granskningsmaterialet bør indeholde:





Brugererfaringer fra alle relevante brugerorganisationer
Handlingsplaner
Kommuneplan/regionsplan der viser relevante rejsemål i forhold til projektet
Situationsplan der viser indretningen af fodgængerområder, herunder belægning
Oversigtplaner der viser sammenhængen mellem projektområde og det omkring liggende.
Tilgængelighedsrevisoren skal ikke sætte spørgsmålstegn ved projekteringsgrundlaget eller
revurdere strategiske spørgsmål. Revisionen skal belyse tilgængeligheden i det projektgrundlag der
foreligger.
Problem:
Overgang er anlagt skævt og
uden støttepunkt
Løsning:
Fodgængerfelt anlægges, så det
ligger vinkelret på fortovet.
Derudover bør der anlægges
en midterhelle som
støttepunkt
Problem:
Stor omvej for gangbesværede
personer.
Løsning:
Det anbefales at etablere en
trappe, som vil mindske
gangafstanden for størstedelen
af brugerne
Figur 6.3 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 1.
JANUAR 2013
113
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
6.2.2
Trin 2 - Skitseprojekt
I forslagsfasen gennemgås skitseprojektet for f.eks.: Gangbanebredder, mulighed for at etablere
ledelinjer og opmærksomhedsfelter, krydsningsmuligheder, handicapparkering (antal, placering,
bredder og belægning), ramper og trapper (stigning, placering og bredder), principper for valg og
placering af inventar, skiltning, beplantning, belysning og belægning samt muligheder for
trafikantinformation.
Granskningsmaterialet bør indeholde:







Eventuelt tidligere tilgængelighedsrevisioner, med tilhørende svar
Brugerbehovsanalyse
Situationsplaner, inventar
Belægningsplan
Skilteplan
Beplantningsplan
Belysningsplan.
Problem:
Der mangler støttepunkt til
krydsende fodgængere
Løsning:
Det anbefales at anlægge en
midterhelle som støttepunkt
Problem:
Der mangler generelt
ledelinjer og opmærksomhedsfelter i hele projektet
Figur 6.4 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 2.
114
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
6.2.3
Trin 3 - Detailprojekt
I projektfasen gennemgås detailprojekt og evt. udbudsmateriale, inden det færdiggøres, for:
Materialer (jævnhed og overflade), ledelinjer og opmærksomhedsfelter, længde- og tværfald,
kantstenslysning samt kantstensafgrænsning på strækninger, krydsningsmuligheder (hældninger,
lysning og markering), belysningsniveau, afstand til inventar, skiltning og beplantning, samt
foranstaltninger i forhold til personer med funktionsnedsættelser, mens anlægsarbejdet pågår.
Granskningsmaterialet bør indeholde:









Eventuelt tidligere tilgængelighedsrevisioner, med tilhørende svar
Brugerbehovsanalyse
Situationsplaner, inventar
Belægningsplan
Skilteplan
Beplantningsplan
Belysningsplan
Koteplan
Afmærkningsplan under ombygning/anlæg.
Problem:
Der er for lille et manøvreareal
på gangbanen i svinget, hvilket
gør det svært for mennesker med
bevægehandicap
at komme rundt i svinget
Løsning:
Der bør være et frit manøvreareal på min. 1,3 mx1,3 m før
og efter svinget
Problem:
Der mangler opmærksomhedsfelt
ved det øverste trin af trappen for
at markere trappen for blinde og
svagsynede
Løsning:
Det anbefales at anlægge et
opmærksomhedsfelt med en bredde
på 90 cm i hele trappens bredde
Figur 6.5 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 3.
JANUAR 2013
115
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
6.2.4
Trin 4 - Ibrugtagning
Når udførelsen af anlægget er delvist påbegyndt gennemgås det om fodgængerarealer omkring
udgravninger o. lign er tilstrækkeligt afmærket og afspærret samt om evt. anviste ruter for
fodgængere er fri for risikoelementer eller barrierer.
Herudover granskes udførelse af f.eks. ramper, nedsænkede kantsten, gangbanebelægninger o.
lign. Derved kan evt. fejl opfanges tidligt under udførelsen og udbedres i forbindelse med
afsluttende arbejder. Samtidig undgås gentagne fejltagelser ved den resterende entreprise og evt.
efterfølgende etaper.
Efter anlægget er udført gennemgås det umiddelbart inden ibrugtagelsen mht. om:
Fodgængerarealer er fri for forhindringer og udformet med jævne belægninger. Om der er
naturlige ledelinjer, eller om særligt anlagte ledelinjer og opmærksomhedsfelter er anlagt
konsekvent og ikke ender ”blindt”. Samtidig sikres det, at ramper og nedsænkede kantsten er
udført korrekt og ved et tilstrækkeligt antal krydsningspunkter samt om inventar og vejudstyr er
placeret hensigtsmæssigt.
Orientering af personer med funktionsnedsættelser kan have stor betydning for deres brug af
anlægget. Især blinde og personer med nedsat syn har behov for information om og evt. afprøvning
af den nye udformning, da de skal lære betydningen af f.eks. særlige ledelinjer,
opmærksomhedsfelter og lydsignaler. Denne opgave påhviler bygherren, men revisoren bør i
forbindelse med ibrugtagning kontrollere, hvorvidt denne opgave er udført. Hvis ikke det er
tilfældet, bør revisoren påpege dette i revisionsrapporten.
Problem:
Chaussésten kan ikke bruges
som opmærksomhedsfelt. Især
ikke når de omkringliggende
arealer er kløvede chaussésten
Løsning:
Det anbefales at anlægge et
opmærksomhedsfelt med
knopper.
Problem:
Der mangler opmærksomhedsfelt ved trappen, samt
farvekontrast på trinene
Løsning:
Der bør anlægges 90 cm
bredt opmærksomhedsfelt,
samt kontrastfarve på trinene
Figur 6.6 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 3.
116
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
6.2.5
Trin 5 - Overvågning
I driftsfasen foretages en gennemgang af eksisterende anlægs funktionalitet i forbindelse med
vejarbejder, ombygninger og midlertidige omlægninger.
Blandt andet undersøges det om:



De nødvendige foranstaltninger, mens arbejdet pågår (afspærringer,
skiltning, mv.), ikke er til gene eller fare for personer med funktionsnedsættelser
(specielt blinde og personer med nedsat syn)
Anlægget opfylder de nødvendige krav i forhold til tilgængelighed, når
det retableres
Der kan opnås yderligere forbedringer gennem mindre ændringer af anlæggets
udformning, når det retableres.
Herudover kan der foretages enkeltstående eller periodiske gennemsyn af eksisterende anlæg med
henblik på at kortlægge evt. barrierer. Et sådant gennemsyn kan efterfølgende benyttes som
grundlag for udarbejdelse af forslag til renovering eller forbedring af det eksisterende anlæg.
Problem:
Knopfliser lagt forkert.
Formodentligt efter ledningsarbejde.
Løsning:
Det anbefales at oplyse driften
om brugen af knopfliser.
Knopfliser skal ligge i et ”L”
Figur 6.7 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 5. (Den anbefalede løsning er ikke
gældende med de nye anbefalinger, der skal i stedet etableres retningsfelt).
JANUAR 2013
117
ANLÆG OG PLANLÆGNING
6.3
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
PRINCIPPER OG ROLLEFORDELING
6.3.1
Hvilke parter er der i en revision
En tilgængelighedsrevision bør forløbe i et samspil mellem 4 adskilte parter, der har
foruddefinerede roller på faste stadier i forløbet. De parter, hvis roller og ansvarsområder som
indgår i revisionsarbejdet er beskrevet i det følgende:

Bygherre/driftsherre
- Bestiller og finansierer projektet.
- Er ansvarlig for projektets forudsætninger og gennemførelse af brugerbehovsanalyser
- Fastlægger at der foretages en tilgængelighedsrevision af projektet
- Afgør uenigheder mellem den projekterende og revisor
- Bygherre afgør, om der skal foretages en behovsanalyse, herunder inddragelse af
brugergrupperne

Projekterende
- Udarbejder projektet i overensstemmelse med forudsætningerne
- Er ansvarlig for bestilling og gennemførelse af revisionen, og for at ændre projektet i
overensstemmelse med revisionens anbefalinger
- Skal i tilfælde af uenighed forelægge sagen for bygherren til afgørelse

Tilgængelighedsrevisoren
- Gransker projektet
- Besigtiger lokalitet
- Påpeger barrierer og problemer mht. tilgængelighed i projektet
- Beskriver eventuelle løsningsforslag
- Erklærer revisionen for afsluttet

Brugerorganisationer, f.eks. ældreråd og kommunale handicapråd
- Medvirker til at afdække lokale behov og problemstiller som grundlag
- Orienteres om revisionens resultat under afhandling
- De skal ikke tage stilling til den konkrete projektudformning
Figur 6.8 De involverede parter i en tilgængelighedsrevision.
118
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Bygherres rolle og ansvar
Bygherren er den, som bestiller projektet hos den projekterende, og som betaler og ejer det
bestilte projekt. Det er bygherren, eller dennes repræsentant (f.eks. en bygherrerådgiver), der
definerer projektets forudsætninger og som herigennem fastlægger, at der skal gennemføres en
ekstern tilgængelighedsrevision af projektet.
Private bygherrer kan ikke tilsidesætte godkendende myndigheders vilkår for udførelse af et
projekt, herunder krav om gennemførelse af en tilgængelighedsrevision.
Bygherren har ansvaret for, at der i de indledende projektfaser gennemføres en
brugerbehovsanalyse, hvor de lokale brugerorganisationer kan bidrage med at identificere lokale
behov og problemstillinger for personer med funktionsnedsættelser. I tilfælde af uenighed mellem
den projekterende og tilgængelighedsrevisoren træffer bygherren afgørelsen. Bygherren får
forelagt uenigheden og meddeler skriftligt sin beslutning til den projekterende og revisoren. Ved
revision på trin 5 (drift) varetages denne rolle af driftsherren.
Projekterendes rolle og ansvar
Den projekterende er den organisation, afdeling eller det firma, der forestår udarbejdelsen af
projektmaterialet i overensstemmelse med de forudsætninger, som er fastlagt af bygherren. Den
projekterende har ansvaret for at tilgængelighedsrevisionen bestilles og gennemføres samt, at de
nødvendige projektændringer gennemføres ud fra revisorens anbefalinger og/eller bygherrens
afgørelser.
Den projekterende har ansvaret for at revisionsgrundlaget, det vil sige det materiale, som ligger til
grund for tilgængelighedsrevisorens granskning, er fyldestgørende i forhold til forudsætningerne og
projektets stade. Udover projektmaterialet bør revisionsgrundlaget også omfatte resultatet af
brugerbehovsanalysen. Se afsnit 0 for hvilket tegningsmateriale, der bør indgå i de forskellige
revisionstrin.
Den projekterende skal desuden tage stilling til revisionskommentarerne, og skal forelægge evt.
uoverensstemmelser mellem projekterende og revisor for bygherren til afgørelse. I driftsfasen er
det den pågældende vejbestyrelses driftsorganisation, som har ansvaret for, at der gennemføres
revision på trin 5 af vedligeholdelses- og ombygningsarbejder, samt at revisionens resultat
meddeles til driftsherren.
Revisors rolle og ansvar
Tilgængelighedsrevisoren er den uafhængige person der gransker projektmaterialet. Revisoren har
ansvaret for at gennemgå hele revisionsgrundlaget ud fra den bedste viden om tilgængelighed og
ud fra alle grupper af personer med funktionsnedsættelser. Dette gøres blandt andet ud fra en
besigtigelse af det områder, der revideres.
Revisoren skal påpege alle forhold, som kan give anledning til forringet tilgængelighed i form af
beskrivelser, der omfatter begrundelse af problemet samt forslag til afhjælpning/forbedring.
Tilgængelighedsrevisoren kontrollerer om de standarder og normer vedr. tilgængelighed, som
blandt andet er indeholdt i vejreglerne, er overholdt. At der er sammenhæng i mellem de enkelte
løsninger, således at alle brugere gives mulighed for at foretage en sammenhængende rejse
mellem alle relevante mål. Desuden skal revisoren kontrollere om de lokale brugerbehov, som er
fastlagt i brugerbehovsanalysen, er tilgodeset. Herudover skal revisoren påpege evt. muligheder for
JANUAR 2013
119
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
at skabe yderligere forbedringer, som kan etableres inden for projektets rammer, f.eks. ved en
ændret udformning eller et alternativt materialevalg, også selv om disse ikke er fastsat i
vejreglerne.
Brugernes rolle
Inden projektet udarbejdes bør brugerorganisationer og -råd, f.eks. lokale handicapråd og lokal
ældreråd samt den lokale afdeling af Danske Handicap Organisationer, medvirke til at afdække
lokale brugergruppers behov gennem en brugerbehovsanalyse. Behovsanalysen, som forestås af
bygherren, skal omfatte alle relevante brugergrupper, det være personer med funktionsnedsættelser, ældre, børn, mv. Ud over kontakt og interview med ældre- og handicaporganisationerne samt de lovbefæstede ældreråd og handicapråd, som bør findes i enhver
kommune, kan også skoler, institutioner, ældrecentre og det lokale politi inddrages i analysen.
Resultatet af behovsanalysen bør indgå som en del af grundlaget for tilgængelighedsrevisionen.
Revisoren kan overvære et sådant møde, men må ikke deltage i mødet som en part. Revisoren må
ikke egenhændigt tage kontakt til de lokale brugerorganisationer, dette påhviler bygherren.
Hvis dette ikke foreligger, skal revisoren gøre bygherren og den projekterende skriftligt
opmærksom herpå, og opfordre til at brugerbehovsanalysen gennemføres inden revisionen
iværksættes. Det kan f.eks. ske gennem et møde mellem bygherren, den projekterende og de
lokale brugerorganisationer. En høring under udarbejdelse af projektet kan ske hos lokaludvalget,
hvor det lokale handicapråd er repræsenteret.
Såfremt brugerbehovsanalysen ikke foreligger eller gennemføres, skal revisoren anføre dette i
revisionsrapporten. Ved selve tilgængelighedsrevisionen (og ved projekteringen), skal lokale
brugerorganisationer ikke tage stilling til den konkrete, fysiske udformning. Det skyldes, at lokale
tillidsfolk og brugergrupper ikke altid har den fornødne uddannelse eller baggrundsviden til at
varetage alle brugergruppers behov. Revisorens anbefalinger bør derfor altid tage udgangspunkt i
anvisninger, der bygger på velafprøvede og godkendte standardløsninger. Derved kan det sikres, at
projektets udformning giver den fornødne tilgængelighed for alle berørte grupper.
I forbindelse med revisionens afhandling anbefales det, at brugerorganisationerne orienteres om
revisionens resultat. Dette kan f.eks. ske gennem kopi af revisionsrapport og øvrig dokumentation
under afhandlingen, eller på et orienterende møde mellem bygherre og brugereorganisationer, når
revisionen er afsluttet. Herved opnår brugerorganisationer indsigt i de løsninger som gennemføres,
og muligheden for fremtidig dialog fremmes.
Figur 6.9 Diagram over projektforløb forud for en tilgængelighedsrevision.
120
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
6.4
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
REVISIONSPROCEDURE
De principper og den rollefordeling mellem projektets parter, som er beskrevet i forrige afsnit,
udgør et væsentligt grundlag for revisionsprocessen. På baggrund af disse, vil en tilgængelighedsrevision kunne forløbe efter de procedurer, som er beskrevet i de følgende delafsnit og illustreret
på Figur 6.10.
For at give et samlet overblik over processen - fra projektstart til revisionens afslutning - er
projektforløbet forud for en revision også beskrevet summarisk og illustreret i Figur 6.10.
Figur 6.10 Diagram over revisionsprocessen med rollefordeling og ansvarsområder for hver af de
faser, som indgår på et vilkårligt revisionstrin.
JANUAR 2013
121
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Tilgængelighedsrevision er en formel proces, som bør dokumenteres med dokumenter og
mødereferater. Alle revisionens kommentarer og efterfølgende afgørelser bør være skriftlige.
I praksis kan de anbefales at tage uformel kontakt undervejs for at forebygge misforståelser og
afbøde eventuelle konflikter.
6.4.1
Projektstart
Inden projekteringen iværksættes fastlægger bygherren eller dennes repræsentant
forudsætningerne for projektet, herunder at vejbestyrelsens målsætninger mht. tilgængelighed
skal være opfyldt. Efterfølgende bestilles projektet hos den projekterende.
Desuden foranlediger bygherren, at der gennemføres en brugerbehovsanalyse, hvori lokale behov
og problemstillinger behandles. Dette kan f.eks. gøres via en følgegruppe med repræsentanter fra
blandt andet handicap- og ældreorganisationer, politi, skoler, mv., eller via lokalt nedsatte
handicap- og ældreråd.
Brugerbehovsanalysen bør blandt andet omfatte lokalisering af ældre- og børneinstitutioner samt
evt. handicapboliger, vigtige overordnede mål, f.eks. trafikterminaler, større institutioner og
butikker, vigtige hovedruter samt problematiske krydsningspunkter.
6.4.2
Projektering
Den projekterende udarbejder projektmaterialet på baggrund af brugerbehovsanalysen og de
øvrige forudsætninger.
6.4.3
Bestilling
Den projekterende kontakter en tilgængelighedsrevisor og der indgås en aftale om
tilgængelighedsrevision af projektet. Det er den projekterende, der har initiativet, uanset om
revisoren er valgt af den projekterende selv, eller er udpeget af bygherren. Bestillingen kan evt.
foretages ved hjælp af en rekvisition, ligesom de nærmere omstændigheder kan bekræftes i en
skriftlig aftale. Hertil kan f.eks. benyttes det vejledende aftaleskema og revisionsskemaet, der er
vedlagt håndbogen som afsnit 10.
Dernæst samler den projekterende revisionsgrundlaget og sender dette til revisoren.
Revisionsgrundlaget skal som minimum omfatte:






En kort projektbeskrivelse
Redegørelse for projektets forudsætninger
Alle væsentlige tegninger (oversigtsplaner, kote-, belægnings-, inventar-, beplantnings- og
skilteplaner, signalplaner samt evt. tværsnit)
Tidligere revisionsrapporter
En redegørelse for projekteringsændringer siden foregående revision
Resultatet af brugerbehovsanalysen.
Inden granskningen påbegyndes, påhviler det revisoren at orientere sig i materialet og kontrollere,
om alle nødvendige oplysninger er til rådighed. Hvis revisoren har behov for supplerende
oplysninger indhentes disse hos den projekterende.
122
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
6.4.4
Granskning
Tilgængelighedsrevisoren gennemgår projektmaterialet og foretager en besigtigelse. Som hjælp til
gennemgangen benyttes relevante checklister for pågældende revisionstrin og projekttype.
Problematiske dele af projektet udpeges og markeres på tegningerne. De fundne problemområder
struktureres og kommenteres skriftligt i et udkast til revisionsrapport.
På dette sted i processen kan det anbefales, at revisoren kontakter den projekterende for at sikre,
at projektet og dets forudsætninger opfattes ens. Derved kan misforståelser undgås.
6.4.5
Tjeklister
Som hjælp til granskningen kan benyttes relevante tjeklister for pågældende revisionstrin
projekttype. Det bemærkes, at tjeklisterne ikke er fuldstændigt dækkende for alle forhold med
tilgængeligheds relevans. Det er op til revisoren at sikre, at alle relevante forhold inddrages.
Revisionen er ikke lig med en afkrydsning af tjeklisterne, men tjeklisterne kan anvendes i slutningen
af granskningen som kontrol af, at vigtige sikkerhedsmæssige forhold ikke er udeladt af
vurderingen.
6.5
REVISIONSRAPPORT
Problematiske dele af projektet identificeres og markeres på f.eks. tegninger. De fundne problemer
beskrives, struktureres og dokumenteres skriftligt.
Revisionen bør normalt ikke genoptage en diskussion, som allerede er afgjort - f.eks. ved
bygherrens mellemkomst - på et tidligere trin, med mindre der siden sidste revision er foretaget
projektændringer, der på ny gør diskussionen relevant, eller tilgængelighedsproblemer er af et
sådant omfang at ændringer nødvendigvis bør genovervejes.
Revisionskommentarerne bør struktureres i flere niveauer:
Generelle kommentarer, som omfatter forhold der gælder for projektet som helhed.
Specifikke kommentarer, som omfatter forhold, der er gældende for bestemte dele af projektet.
Hvert punkt under ovenstående afsnit er yderligere inddelt i problemer, løsninger og
bemærkninger.
Problemer
Er forhold i projektet som kan dokumenteres at:


Medføre egentlige barrierer eller væsentlige uhensigtsmæssigheder for personer med
funktionsnedsættelser
Stride mod gældende normer og vejledninger i vejreglerne eller mod nyeste viden vedr.
tilgængelighed for alle.
Problemer bør føre til ændringer af projektet, der kan eliminere eller mindske problemet.
JANUAR 2013
123
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Løsningsforslag
Til hvert problem skal der beskrives et forslag, som kan afhjælpe problemet eller alternativt
mindske de tilgængelighedsmæssige konsekvenser heraf.
Bemærkninger
Vedrører forhold, som:



Vurderes at medføre uhensigtsmæssigheder eller forringet komfort for personer med
funktionsnedsættelser
Kan forbedres yderligere mht. tilgængelighed i den videre projektering og anbefales
gennemført i en efterfølgende projektfase eller udførelsesetape
Ligger udenfor entreprisegrænsen, men som ved udbedring kan øge tilgængeligheden til
projektet.
Anbefaling
Til hver bemærkning skal der beskrives en anbefaling, som kan hjælpe til at forbedre de
konstaterede problemer.
Løsningsforslagene bør illustreres ved hjælp af overordnede skitser, men det er ikke revisorens
opgave at projektere forbedringerne, det påhviler den projekterende.
Det bedste forslag til hvert problem beskrives og begrundes i det endelige udkast til
revisorrapporten, som efterfølgende kvalitetssikres i henhold til revisorens eget KS-system.
Derefter rettes rapporten endeligt, underskrives af revisoren, og afleveres til den projekterende
med kopi til bygherren.
6.5.1
Revisionsindhold
Revisionsrapporten bør indeholde en kort præcis beskrivelse af:





124
Anledning - baggrund for revisionen, projektets titel, afgrænsning og revisionstrin, hvem
der er revisor, bygherre, projekterende samt om der tidligere har været gennemført
tilgængelighedsrevision (og/eller trafiksikkerhedsrevision)
Revisionsgrundlag - tegningsmateriale og notater med titel og datering, resultat af
brugerinddragelse (henvisning til notat, referat eller lign.) samt dato for besigtigelse
Revisorens kommentarer - problemer med tilhørende løsningsforslag og bemærkninger
med tilhørende anbefalinger
Bilag - fotos, markerede problemsteder på tegninger og principskitser
Revisionspåtegning - med revisorens underskrift, når revisionen er erklæret afsluttet.
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
Firma
1.
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Projektnavn - trin 3
Indledning
I forbindelse med projektering af Stibroen over metrobanen ved Flintholm Station i Frederiksberg Kommune har FIRMANAVN
anmodet firmaet REVISIONSFIRMA om at foretage en tilgængelighedsrevision af rampeanlægget samt det omkringliggende
landskab.
Projektet er udarbejdet af FIRMANAVN i 2011.
Dette notat indeholder tilgængelighedsrevisionen af rampeanlægget samt det omkringliggende landskab.
Anlægget er en privat have, som ejes af BYGHERRE, som kan benyttes som adgangsvej til broen over metroen.
1.1
Revisionsprocessen
Revisionen er gennemført på trin 3 (detailprojektniveau) efter de principper og retningslinier, som er beskrevet i vejreglen
Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed (dec. 2003), samt vejledningerne i den vejregelforberedende rapport
”Nye tilgængelighedsløsninger” (juni 2010) fulgt.
Revisionen omfatter en kvalitetsmæssig granskning af alle forhold i projektet der vedrører tilgængelighed for alle.
Granskningen omfatter ikke andre projektmæssige forhold og bindinger, som f. eks. økonomi, interessentaftaler, æstetik,
etc.
Ved trin 3 revision gennemgås alle materialerne og konstruktionen i projektet med henblik på tilgængelighed. I revisionen
ses på materialer, ledelinjer og opmærksomhedsfelter, gradienter og tværfald, kantstenslysning inkl.
kantstensafgrænsning på strækninger, krydsningsmuligheder (hældninger, lysning og markering), belysningsniveau,
afstand til inventar, skiltning og beplantning.
Revisionen er gennemført af tilgængelighedsrevisor REVISORNAVN.
Der er foretaget besigtigelse af LOKALITET DATO, i DAGSLYS OG TØRT VEJR.
Der foreligger revision af LOKALITET, som ligeledes er udført af REVISORNAVN, og eventuelle problemer
og bemærkninger der stadig er aktuelle, er medtaget i revisionen.
1.2
Afslutning af revisionstrin
Afslutning af revisionens trin 3 (denne rapport) forudsætter, at projekterende FIRMANAVN, på baggrund af revisionsrapportens
anbefalinger, skriftligt beskriver, hvilke projektændringer denne revision giver anledning til. Se endvidere afsnit 3,
revisionsafhandling bagerst i denne rapport.
Figur 6.11 Eksempel på anledning.
JANUAR 2013
125
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
6.5.2
Afhandling
På baggrund af revisionsrapport tager den projekterende stilling til hvert af de påpegede problemer
og hver bemærkning, herunder om revisorens løsningsforslag følges eller om problemet afhjælpes
på anden vis. I den forbindelse anbefales det at holde et møde med deltagelse af den
projekterende og revisoren, hvor det kan afklares om der er uenighed om problemerne og hvilke
ændringer der skal gennemføres.
Ved eventuelt uenig påhviler det den projekterende skriftligt (med kopi til revisor) at gøre
opmærksom på uenigheden, og anmode bygherren om at træffe en afgørelse. Bygherren
underretter skriftligt (med kopi til revisor) den projekterende om afgørelsen.
Når bygherrens afgørelse foreligger, beskriver den projekterende de vedtagne ændringer i
projektet i et notat eller brev, som fremsendes til bygherren og tilgængelighedsrevisoren. Såfremt
der er tale om væsentlige ændringer af projektet, kan det føre til at revisionen gentages for de
ændrede dele af projektet efter samme procedure.
Når revisionen er gennemført på de trin, som er aftalt ved bestillingen, og der foreligger den
fornødne, skriftlige dokumentation, erklærer tilgængelighedsrevisoren revisionen for afsluttet.
Dette sker i form af en revisionspåtegning. Det er således revisoren (og ikke den projekterende
eller bygherren) der formelt afslutter tilgængelighedsrevisionen.
6.5.3
Revision på næste trin
Når et projekt skal revideres på næste trin i projektforløbet, starter revisionen blot med en ny
bestilling, når den projekterende har bearbejdet og detaljeret projektmaterialet yderligere.
Når der foretages revisioner af projektet på forskellige trin, må det anbefales at benytte samme
revisor på alle trin. Derved har revisoren større indsigt i projektets forudsætninger, og tidligere
afgjorte forhold, hvorom hverken revisoren eller den projekterende bør genoptage diskussioner,
med mindre der siden sidste revisionstrin er foretaget ændringer, som på ny gør diskussionen
relevant.
126
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
7
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
ORDFORKLARING
Akustiske signaler:
Signaler, der ved hjælp af lyd vejleder mennesker, som er blinde eller
stærkt svagsynede over
vejen.
Belægningsskift:
Belægning, der har en visuelt og en overflade struktur, der adskiller
sig fra den øvrige belægning.
Bordursten:
Aflange, jævne og skridsikre granitfliser, der ofte bliver brugt i
gangzoner og i overkørsler ca. 30 cm bred.
Chaussésten:
Lille kubisk granitbrosten i målene 75-120 mm. Ofte med
ujævn overflade.
Gangbane:
Sammenhængende belægningsbånd med en plan og skridsikker
belægning, den bør friholdes for forhindringer.
Inventar:
F.eks. skraldespande, belysning, cykelstativer, læskærme, postkasser
m.m.
Inventarzone:
Et afgrænset område i gangarealet hvor skraldespande, skilte og
andet bør anbringes.
Jetbrændte:
En overfladebehandling, der giver granitsten en skridhæmmede
overflade. For at opnå en skridhæmmede overflade er det kun overflader,
der er savskårne, som jetbrændes.
Ledelinje:
Belægningsbånd med en taktil overflade, som markerer
gangretningen på fortove. Bør have en farve som står i kontrast til
omgivelserne.
Læskærm:
En overdækket busventeplads.
Nul kant:
Der er niveaufrit mellem cykelsti/kørebane eller kørebane/fortov, dette
gøres enten ved hjælp af kombiramper eller udvendige ramper, som
anlægges med en hældning på 1:10.
Opmærksomhedsfelt:
Et felt med taktil belægning i gangretningen, der kan lette
orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede.
Overkørsel:
Et sted hvor en sidevej eller port krydser fortovet i en belægning,
som er i niveau med fortovet.
Reguleret overgang:
En overgang hvor den kørende trafik har vigepligt for den gående
trafik, f.eks. fodgængerfelt eller overkørsel. Kan være signalreguleret.
Markeres med opmærksomhedsfelt.
Retningsfelt:
Et felt med taktile ribber, der angiver retningen på tværs af et
fodgængerfelt eller til et busstoppested
JANUAR 2013
127
ANLÆG OG PLANLÆGNING
Savskårne:
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Gennemskåret chaussésten med en helt jævn overflade, som dog ikke er
tilstrækkelige skridhæmmede, hvis ikke de bliver jetbrændte.
Stokhuggede granitfliser: Giver typisk en jævn overflade. Stokhuggede granitfliser må ikke
forveksles med stokhuggede chaussésten.
Taktil belægning:
Belægning med en markant overfladestruktur, som bruges til at
hjælpe synshandicappede med at orientere sig.
Ureguleret overgang:
En overgang, hvor fodgængertrafikken har vigepligt for den kørende
trafik. Markeres ikke med opmærksomhedsfelt.
128
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
8
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
LITTERATURHENVISNING
Vejregler for Byernes trafikarealer
Vejdirektoratet
Vejregler for afmærkning med færdselstavler,
Vejdirektoratet
Vejregler for afmærkning på kørebanen,
Vejdirektoratet
Vejregler for afmærkning ved vejarbejder,
Vejdirektoratet
Vejregler for kollektiv trafik på veje
Vejdirektoratet
Vejregler for trafikterminaler
Vejdirektoratet
Vejregler for vejbelysning
Vejdirektoratet
Veje og stier i åbent land,
Vejdirektoratet
Vejregler for vejsignaler
Vejdirektoratet - Vejregelrådet
Bygningsnære Udearealer, tjeklister for tilgængelighed
Gangstier og adgangsveje
SBI, Maj 2011
Test af nye tilgængelighedsprincipper for fodgængerfelter
SBI, Evalueringsrapport, Oktober 2011
Nye tilgængelighedsløsninger
Vejdirektoratet - Vejregelrådet, Juni 2010, Vejregelforberedende rapport
SBi Anvisning 230 til Bygningsreglementet, udgave 2, www.anvisninger.dk
SBi, Oktober 2011
Tjeklister for tilgængelighed, sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister
SBI, December 2010
Bygningsreglementet 2010
JANUAR 2013
129
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
TJEKLISTER
Til hjælp for de projekterende, og som kontrolskema for i særlig grad de nye og uerfarne revisorer,
er vedlagt tjeklister.
Tjeklisterne beskriver forhold og problemstillinger, der er væsentlige for en vurdering af
tilgængeligheden på de forskellige revisionstrin og i udvalgte projekttyper. Der er tjeklister, dels
rettet mod revisionstrinene 1-5, dels mod specifikke faciliteter og foranstaltninger.
Afsnit
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
9.11
9.12
9.13
130
Overskrift
Planer og idéoplæg
Skitseprojekter
Detailprojekter
Ibrugtagning
Overvågning
Rastepladser
Veje og stier i Åbent land
Veje og stier i Byområder
Fodgængerområder
Rundkørsler
Signalanlæg
Trafikterminaler
Rekreative arealer
Sidetal
131
132
135
139
141
142
144
145
149
151
153
155
157
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.1
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
PLANER OG IDÉOPLÆG
Vejledning
Uddybning
Belysning af lokale brugeres behov
Brugererfaringer fra alle relevante
brugerorganisationer (lokale ældreråd,
og handicapråd), vil kunne bidrage til at
afdække lokale behov, som kan
inddrages i projektet.
Vigtige rejsemål
Indeholder området boliger eller
institutioner (f.eks. ældrecentre,
hospitaler, apoteker og lign.)
Sikre udlæg til vigtige mål:
 fodgængerområder
 hvilemulighed
 adgangsvej
 parkeringsforhold
 kollektiv trafikbetjening
Klar adskillelse af trafikantgrupper:
 fodgængere
 cyklister
 biltrafik og bustrafik
Sammenhængende trafiksystem
Et ukompliceret tilgængeligt
trafiksystem for alle brugergrupper:
 mennesker med
bevægehandicap
 blinde og personer med nedsat
syn
 nedsat orienteringsevne
 mennesker med allergi
Unødvendige barrierer på veje, stier og
rekreative arealer
Enkelte brugergrupper bør ingen steder
udsættes for unødvendige barrierer
Placering af knudepunkter som sikrer, at der er
krydsningsmuligheder i naturlige ganglinjer
Understøtter knudepunkterne brugen af
de naturlige ledelinjer
Sikre at projektet ikke vil påvirke/ændre
eksisterende ruter for personer med en
funktionsnedsættelse
JANUAR 2013
131
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.2
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
SKITSEPROJEKTER
Vejledning
Uddybning
Sikre at alle anbefalingerne fra sidste revision er
blevet fulgt, og i givet fald hvorfor ikke.
Sikre at der ikke, siden en evt. tidligere revision
af projektet, er foretaget væsentlige
projektændringer, som medfører at projektet
bør revideres på det foregående trin
Fodgængerområder
Der bør være et sammenhængende net af
gangbaner langs veje og på tværs af veje, stier
og rekreative arealer
Alle gangbaner bør friholdes for forhindringer
F.eks. gadeinventar, cykler,
færdselstavler, belysning og udstillinger
Gangbanebredde bør dimensioneres efter
forventede mødesituationer, se Figur 3.4
Gangbanen bør min. være 1,5 m på
kritiske steder dog punktvis 1,0 m.
Der bør være en frihøjde over
fodgængerområder på min. 2,5 m.
Ved faste genstande af begrænset
udstrækning bør frihøjden være 2,2 m.
Alle fodgængerområder skal anlægges med et
længdefald på maks. 50 ‰
Niveauforskelle, der medfører et større
længdefald, skal udlignes ved hjælp af ramper,
alternativt elevatorer
Gangbaner skal tydeligt afgrænset fra øvrige
arealer
F.eks. cykelstier og inventarzoner
Fællesstier og delte stier bør så vidt muligt
undgås
Ellers bør det overvejes om der bør
være fartdæmpning af cyklister og
knallertkørere
På delte stier bør der være en taktil og visuel
adskillelse af trafikantgrupper
Taktil adskillelse kan være 3 rækker
chaussésten. Kantsten mellem fortov og
cykelsti letter orienteringen for blinde
og personer med nedsat syn og øger
trygheden for blandt andet ældre.
Orienteringsmuligheder
Der bør være naturlige ledelinjer i alle
gangbaner, som et alternativ kan der etableres
ledelinjer ved hjælp af særlige taktile elementer
Ledelinjer kan fører mennesker som er
blinde eller stærkt svagsynede fra en
funktion til en anden
Gangbaner bør så vidt muligt anlægges vinkelret
på hinanden
132
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.2
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
SKITSEPROJEKTER
Vejledning
Uddybning
Fodgængerfelter og stikrydsninger bør så vidt
muligt anlægges vinkelret på kantstenen
Ellers kan der opsættes f.eks. hegn til
ledning af blinde og personer med
nedsat syn?
Gangbaner bør indrettes enkelt og konsekvent
med jævn, fast og plan belægning
Regulerede overgange bør udformes jvf. 4.5
Der bør være opmærksomhedsfelter ved alle
retningsskift, krydsninger mellem stier,
fodgængerfelter og indgange samt andre vigtige
steder
Undtaget ved uregulerede krydsninger
mellem veje og stier
Alle brugergrupper (specielt mennesker som er
blinde, stærkt svagsynede eller som har nedsat
orienterings- og reaktionsevne) bør kunne
forudse, at de nærmer sig et konfliktområde
Der bør være en inventarzone, der har den
fornødne afstand og frihøjde mellem faste
genstande og gangbaner
Kan alt gadeinventar, vejudstyr og
udstyr til butikker placeres inden for
denne (alternativt uden for
gangbanen)?
Der bør sikres at alt inventar eller dele af det
ikke rager ind over gangbane
Der bør være udligningszone mellem gangbaner
og facader
Udligningszone skal optage
uregelmæssigheder og fremspring
såsom trappesten, nedløbsrør og andre
installationer og samtidig give plads til
eventuelle ramper
Der bør være mulighed for at passere evt.
kantsten med passende mellemrum langs
vejstrækningen
Krydsningsmulighederne bør være placeret ved
naturlige overgange, såsom: Kryds, sideveje og
rejsemål
Der bør være indarbejdet udligning af
niveauforskelle ved evt. butiksindgange mv. ved
at belægningen reguleres
Der bør være gode skiftemuligheder mellem de
enkelte trafikarter på stationer, busterminaler,
stoppesteder og parkeringspladser
Trapper og store stigninger bør så vidt muligt
undgås
JANUAR 2013
Ved store stigninger bør der etableres
ramper eller elevatorer
133
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.2
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
SKITSEPROJEKTER
Vejledning
Uddybning
Trapper og ramper bør overholde
vejledningerne beskrevet i afsnit 4.6
Der bør være et tilpas antal
handicapparkeringspladser, som er placeret så
tæt som muligt ved det pågældende rejsemål, se
afsnit 4.8
Udstigningsforholdene ved parkeringspladser
som er reserveret til handicapparkering, bør
udformes med fast, jævn og plan belægning
samt med fri adgang til tilstødende arealer
Der bør placeres et busstop ved vigtige rejsemål
Busstoppesteder bør ligge tilpas tæt ved
fodgængerfelter
Adgangsforholdene bør være tilgængelige for
personer med en funktionsnedsættelse
Der bør være hvilemulighed i form af f.eks.
bænke med regelmæssige mellemrum (100 m)
Opholdsarealer bør udformes, så støjgener så
vidt muligt minimeres
Gang- og opholdsarealer er så vidt muligt
placeret uden for områder med ringe
luftfornyelse og høj luftfugtighed
134
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.3
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
DETAILPROJEKTER
Vejledning
Uddybning
Sikre at alle anbefalingerne fra sidste revision er
blevet fulgt, og i givet fald hvorfor ikke.
Sikre at der ikke, siden en evt. tidligere revision
af projektet, er foretaget væsentlige
projektændringer, som medfører at projektet
bør revideres på det foregående trin
Der bør være et etableret et system af
kontinuerte gangbaner som overholder min.
bredder
Alle gangbaner anlagt med jævne, faste, plane
og skridsikre belægninger
Maks. tværfald på 25 ‰
Der bør være tilstrækkelige passage- og
vendemuligheder for mennesker med
bevægehandicap og barnevogne
Alle gangbaner bør indeholde enten naturlige
ledelinjer eller ledelinjer udført ved hjælp af
særlige ledelinjeelementer.
Er alle ledelinjer, naturlige såvel som særlige,
udført som belægningsbånd med afvigende
farve og overfladestruktur
Midten af gangbanen er god orientering
for blinde og personer med nedsat syn
og friholdt for genstande i en afstand af
mindst 0,5 m til hver side
Taktile ledelinjer bør kunne føles med
en stok og gennem skosålerne
Opmærksomhedsfelter og retningsfelter bør
udføres ud fra vejledende dimensioner
beskrevet i afsnit 4.3
Opmærksomhedsfelter bør min være 80-90 cm i
bredden, og udformes i forhold til funktionen
Belægningen bør vælges med henblik på, at
hjælpe de svagsynedes orientering.
Opmærksomhedsfelter placeres ved
fodgængerfelter, busstoppesteder,
stikryds samt indgangspartier
Især kontraster er nyttige, f.eks. på
forkant af trapper, på nedsænkede
kantsten ved fodgængerkrydsninger
m.v.
På strækninger uden for overgangsstederne bør
der være klar afgrænsning ved hjælp af
kantstenslysning på hhv. 5-9 cm mod
cykelsti og 7-12 cm mod kørebane
Der bør være tilstrækkelige passage- og
vendemuligheder for mennesker med
bevægehandicap og barnevogne
JANUAR 2013
135
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.3
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
DETAILPROJEKTER
Vejledning
Uddybning
Er gangbaner udført med fast belægning, som er
tilstrækkelig jævn og plan i overensstemmelse
med afsnit 4.8
Der bør være nedsænkede kantstene, hvor
fodgængere og mennesker med
bevægehandicap skal bevæge sig mellem et
gangareal og et køreareal
F.eks. vej- og stikryds,
fodgængerovergange, stoppesteder,
parkeringspladser ect. Eventuelle
ramper bør have en hældning på maks.
1:10
Overgangssteder mellem gang- og kørearealer
bør udformes efter anvisninger i afsnit 4.5
Eventuelle ramper bør udføres så de er bredde
nok, og sikres for mennesker med
bevægehandicap
Se afsnit 4.6.1
Ramper, hvis samlede længde overstiger 10 m,
bør forsynes med reposer af mindst 1,5 m´s
dybde, samt en taktil (følbar) belægning i
kontrastfarve ved rampens begyndelse og
afslutning
Ramperne bør udformes med jævn, fast og
skridsikker belægning placeret uden for
gangbanen
Trapper bør mindst være 1,5 m brede, og
markeret med opmærksomhedsfelter 30 cm før
øverste trin
Trapper bør så vidt muligt etableres uden for
gangbanen.
Hvis pladsforholdene ikke muliggør
dette, bør de markeres tydeligt og
anlægges vinkelret på gangretningen.
Trapper bør så vidt muligt udformes med lige
forløb
136
Der bør være et repos på trappeforløbet, hvis
trappen stiger mere end 2 m
Trinhøjden bør være maks. 15 cm, og
trinfladen mindst 30 cm
Forkanten af hvert trin bør markeres tydeligt
med afvigende farve, horisontalt og vertikalt
Der kan trinene ses både på vej op og
ned ad trappen
Elevatorer bør udføres i overensstemmelse med
vejledningerne givet i afsnit 4.6.3
I henhold til placering, betjening,
niveaufri adgang, døråbning for
kørestol, tvillingebarnevogn
Handicapparkeringspladser bør dimensioneres
efter vejledningerne beskrevet i afsnit 4.8
I henhold til antal, anvendelse,
niveauforskelle samt skiltning
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.3
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
DETAILPROJEKTER
Vejledning
Uddybning
Busstoppesteder og læskærme bør udformes
efter vejledningerne i afsnit 4.7
I henhold til markering, ind- og
udstigning, ventemuligheder, læskærm
samt information
Gadeinventar bør udformes og placeres som
foreskrevet afsnit 4.9
I henhold til frihøjde, bredde samt
anvendelse
Placering og udformning af færdsels- og
vejvisningstavle samt informations- og
orienteringstavler for fodgængere bør placeres
som foreskrevet i afsnit 4.1.4
Informationstavler bør placeres i korrekt højde
og være tilstrækkeligt belyst
Informationstavler bør være taktile og evt.
suppleret med punktskrift
Informationstavler og –skærme bør så vidt
muligt suppleres med lydinformationer
Skiltning bør være tydelig og visuelle
informationer suppleres med billeder og
symboler
Der bør være informationsskærme på steder
med mange skiftende informationer
F.eks.. bus- og togstationer
Midlertidig afspærring og afmærkning i
anlægsperioden bør placeres, så det ikke er til
gene for mennesker som er blinde eller stærkt
svagsynede
Der bør være spærrebomme i 10-20 cm
og 70-80 cm højde. Eventuelle omveje
bør forsynes med ramper med en
hældning på maks. 1:10
Er udformning og placering af belysning sket jf.
Vejregler for vejbelysning samt vejledningen
givet i afsnit 4.9? Giver belysningen mulighed
for: − Passage?
− Supplerende retningsangivelse?
Er der overalt et korrekt belysningsniveau jf.
Vejregler for vejbelysning?
Er toiletter udført i overensstemmelse med
kravene givet i afsnit 4.11 mht.:
− Fri adgang (gangbredde foran toilet)?
− Dørbredde?
− Krav til rum i øvrigt?
Er alle greb og kontakter opsat inden for
kørestolsbrugernes rækkevidde?
Er akustiske faresignaler suppleret med visuelle
JANUAR 2013
137
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.3
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
DETAILPROJEKTER
Vejledning
Uddybning
signaler, og omvendt?
(Lyd suppleres med skilte, og
skilte/signalreguleringer suppleres med lyd)
Er signalregulerede overgange, som jævnligt
benyttes af mennesker som er blinde eller
stærkt svagsynede, suppleret med akustiske
signaler, udformet i henhold til Vejregler for
vejsignaler
Er der foreslået rimelig belysning, i henhold til
Vejregler for vejbelysning, som ikke blænder
specielt ved fodgængerkrydsninger, trapper og
ramper samt øvrige forhindringer?
Er det gennem valg og placering (og
vedligeholdelse) af træer og buske sikret, at der
ikke kommer til at hænge grene over fortove og
gangbaner?
Markerer beplantningen gangretninger og
landemærker ved vigtige steder som f.eks.
krydsninger mellem stier?
Har beplantning ved fodgængerområder lavt
pollental, ingen kogler, nødder, torne etc.?
138
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.4
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
IBRUGTAGNING
Vejledning
Uddybning
Sikre at alle anbefalingerne fra sidste revision er
blevet fulgt, og i givet fald hvorfor ikke.
Sikre at der ikke, siden en evt. tidligere revision
af projektet, er foretaget væsentlige
projektændringer, som medfører at projektet
bør revideres på det foregående trin
Afmærkning og afspærring
Eventuelle midlertidige afspærringer og
afmærkning ved heller (steder uden belægning,
forhindringer m.v.) bør placeres så det ikke
udgør en fælde for mennesker som er blinde
eller stærkt svagsynede
Gangruter under anlæggets udførelse
bør tillade passage (min. 1,0 m), være
uden niveauspring og have maks.
hældning på 1:10
Afmærkning og afspærring bør markeres bådes
fysisk og visuelt
Afspærring bør udformes med vandrette
bomme hhv. 10-20 og 70-80 cm over terræn
Diagonale afspærringer ved hjælp af
snore og bånd må ikke anvendes
Afspærringer bør opstilles med god afstand,
min. 1 m. fra udgravninger og således, at de
forhindrer fodgængere i at falde i
udgravningerne
Se i øvrigt Vejregler for afmærkning af
vejarbejder m.m.)
Projektudførelsen
Området bør anlægges korrekt i
overensstemmelse med projektmateriale og de
tidligere revisioner
Anlægget bør undersøges for fejl og mangler,
specielt ved tilslutning til eksisterende
fodgængerfelter
Alle ledelinjer og opmærksomhedsfelter bør
anlægges hensigtsmæssigt og konsekvent, og
det bør kontrolleres at der ikke er faste
genstande eller andet inventar, der rager ind
over gangbanen
Det kontrolleres at ingen ledelinjer ender
"blindt"
Det kontrolleres at alle ramper og nedsænkede
kantstene er udført korrekt, med en hældning
på 1:10, specielt ved krydsningspunkter, jf. afsnit
4.5
JANUAR 2013
139
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.4
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
IBRUGTAGNING
Vejledning
Uddybning
Gennemprøvning og åbning
Projektet bør gennemprøves af relevante
brugergrupper
Alle relevante brugerorganisationer bør
orienteres om projektet
140
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.5
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
OVERVÅGNING
Vejledning
Uddybning
Projektet besigtiges, og relevante tjeklister
medbringes
Projektet tjekkes for om det er færdiggjort
korrekt
Det tjekkes om området er ryddet for
midlertidig afmærkning, afspærring m.v. som
har været opsat i forbindelse med anlæg af
projektet
Relevante brugergrupper kontaktes og deres
kommentarer indhentes.
Gennemgå eventuelt projektet med
hver enkel brugergruppe
Kontakt politi og vejmyndighed og undersøg om
de kender til tilgængelighedsrelaterede
problemer på stedet
Det undersøges om en eller flere brugergrupper
har behov for en udvidelse/ændring af deres
bevægelsesmuligheder i projektet
Det undersøges om der er taget nødvendige
hensyn til alle relevante brugergrupper
Det undersøges om der er behov for flere eller
bedre faciliteter for én eller flere af de enkelte
brugergrupper
Det undersøges om der er kommet nye
brugergrupper til, og om disse
fremkommelighed og servicering er
tilfredsstillende
Kontroller ved hjælp af tjekliste 3, om projektet
opfylder de krav og retningslinjer, der stilles til
en tilgængelig udformning
JANUAR 2013
Hvis der eventuelt er behov for
yderligere forbedringer, underrettes
bygherren disse
141
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.6
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
RASTEPLADSER
Vejledning
Uddybning
Fodgængerområder
Der bør være direkte og mulig adgang for
mennesker med bevægehandicap,
gangbesværede og personer med barnevogne til
alle fodgængerområder i hele det omgivende
stinet
Er der adgang til:
 Handicapparkeringspladser
(nedsænkede kantstene)
 Toilet
 Bygninger
 Opholds- og rekreative arealer
 Affaldsbeholdere
Fodgængerområderne bør være udført med
fast, plan og jævn belægning og korrekte
hældninger
Adgangsforhold og orientering
Der bør være adgang til nødtelefon, som kan
benyttes problemfrit af alle brugergrupper
Der bør ved alle overgangssteder etableres
ramper/nedsænket kantsten (jf. afsnit 4.6.1)
Der bør være en klar afgrænsning mod kørebane
f.eks. ved hjælp af kantstenslysning på hhv. 7-12
cm
Behovet for passage- og vendemuligheder for
kørestole og barnevogne, bør tilgodeses
Parkering
Handicapparkeringspladser bør placeres så tæt
som muligt ved handicaptoilet og stinet (maks.
30 m) og således at de ikke skal krydse den vej
de kom ad
Handicapparkeringspladser bør markeres
tydeligt og bør udføres efter anbefalinger i afsnit
4.8
Udstigningsforholdene ved
handicapparkeringspladser bør udformes med
jævn, fast og plan belægning samt med fri
adgang til tilstødende arealer
Der bør være fri adgang uden trapper eller
niveauforskelle større end 20 cm til bygninger og
fællesfaciliteter. Eventuelle ramper bør
anlægges med en hældning på 1:20
142
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.6
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
RASTEPLADSER
Vejledning
Uddybning
Toiletter
Toiletter bør udføres i overensstemmelse med
kravene givet i afsnit 4.12
Alle greb og kontakter bør opstilles inden for
kørestolsbrugernes rækkevidde
Færdsels- og informationstavler
Tavleafmærkning bør placeres i korrekt højde og
være tilstrækkelig belyst
Ved større rastepladser og Info-Terier kan der
med fordel suppleres med taktil information,
reliefkort og evt. punktskrift.
Bænke, borde, belysningsstandere, bomme ved
stiudmundinger og lignende udformet og bør
udformes og placeret som foreskrevet
Se afsnit 4.9
Beplantning ved opholdsarealerne bør have lavt
pollental, ingen kogler, nødder, torne etc. i
forhold til friholdelse af fodgængerområder
JANUAR 2013
143
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.7
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
VEJE OG STIER I ÅBENT LAND
Vejledning
Uddybning
Fodgængerområder
Vejstrækningerne med betydelig
fodgængertrafik bør udformes med plads til
gående i begge sider af befærdede veje, f.eks. i
form af brede kantbaner
Fodgængerområder langs veje bør tydeligt
adskilles fra kørebanen f.eks. ved hjælp af
kantsten, siderabatter eller autoværn
Alle fodgængerområder bør anlægges med
jævne, faste, plane og skridsikre belægninger
Fodgængerområder bør anlægges med en
tilstrækkelig bredde
Adgangsforhold
Fodgængerområder udformes uden markante
niveauspring.
- ingen vandansamlinger på stier
- ingen umarkerede niveauspring i
fodgængerområder på stier
Behovet for passage og vendemuligheder for
kørestole og barnevogne tilgodeses på passende
vis
Skilte, belysning, autoværn mv. placeres uden
for gangbanerne i stisystemer
Nødfortove udformes med en bredde som
tilgodeser en kørestolsbrugers mindstekrav
(min. 1,0 m) og suppleres med nedsænkede
kantsten og ramper med passende mellemrum.
På smalle fortove kan ramper med fordel
udformes ved udligning på langs af fortovet
Nødtelefoner på motorveje udformes
tilgængelige for mennesker med
bevægehandicap ved hjælp af åbning i
autoværnet, med plan, jævn
og fast belægning og i korrekt højde
Krydsningsmuligheder
Etableringen af krydsningsmulighed ved alle
relevante trafikmål. Disse markeres tydeligt og
udformes under hensyn til passage af alle
144
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.7
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
VEJE OG STIER I ÅBENT LAND
Vejledning
Uddybning
brugergrupper
Etablering af belysning ved vigtige stiers
krydsninger af veje
Sidevejstilslutninger og stikrydsninger anlægges
så vidt muligt vinkelret på primærvejen.
(Hvor dette fraviges bør gangretninger markeres
med ledelinjer og/eller rækværk).
JANUAR 2013
145
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.8
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
VEJE OG STIER I BYOMRÅDER
Vejledning
Uddybning
Fodgængerområder
Fodgængerområder adskilles tydeligt fra cykelsti
og kørebane, f.eks. ved hjælp af
kantstenslysning eller mindst 30 cm taktil
belægning
Fodgængerområder udformes med faste, jævne
og skridsikre belægninger samt ledelinjer, hvor
disse ikke findes naturligt
Gangbaner friholdes for inventar i højden og i
bredden
Der sikres tilstrækkelig areal til udligningszone
langs facader, hvor der vurderes at være et
behov
Fodgængerområderne belyses tilstrækkeligt
Trin og trappesten til forretninger undgås ved
nyanlæg og omlægninger
Orienteringsmuligheder
Der anlægges naturlige eller særlige ledelinjer til
at lede mennesker som er blinde eller stærkt
svagsynede gennem f.eks. en gade, til
sidegaderne, eller til butiksindgange m.v.
Der placeres opmærksomhedsfelter ved vigtige
steder, krydsninger mellem stier, m.v.
(Men ikke ved uregulerede krydsninger mellem
veje og stier)
Overgangen mellem fodgængerareal og cykelsti
på delte stier markeres ved hjælp af taktil
belægning med farvekontrast.
Kantstenslysningen mod kørebanen anlægges i
intervallet 7-12 cm
Krydsningsmuligheder
Ud for sideveje mm., og i øvrigt med passende
mellemrum samt ved alle mål, etableres
krydsningsmuligheder af hensyn til mennesker
med bevægehandicap.
Fodgængerfelter og fodgænger-/stikrydsninger
etableres så vidt muligt vinkelret på kantstenen
Krydsninger bør så vidt muligt deles af en
146
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.8
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
VEJE OG STIER I BYOMRÅDER
Vejledning
Uddybning
midterhelle, således at fodgængerne kun skal
krydse enkeltrettet trafik
Af hensyn til mennesker som er blinde eller
stærkt svagsynedes orientering i anlægges
krydsningspunkter jf. afsnit 4.5.3
Der bør være nedsænkede kantsten ved
overgangen mellem fodgænger og kørende, så
der er niveaufrit. Ramper anlægges med en
hældning på 1:10, jf. afsnit 4.5
Krydsninger af midterheller markeres med en
farve, der står i kontrast til de tilstødende
belægninger. Samt niveaufrit hhv med 6 cm
kantstenslysning mellem midterhellen og
kørebane
Ved forsætninger i midterheller opsættes
rækværker eller lignende til dirigering af de
blinde og personer med nedsat syn
Rækværker i øvrigt opsættes, hvor det er
nødvendigt for at lede en fodgængerstrøm
Parkeringsarealer
Handicapparkeringspladser placeres så tæt på
relevante mål som muligt
Udstigningsforhold bør udformes med jævn,
plan og fast belægning og fri adgang til
tilstødende fodgængerområder
På steder med vinkelret parkering ved
fortovskant, etableres der steler eller en
udligningszone mellem fortovskant
og gangbane, så bilernes forende ikke kan rage
ind over gangbanen og blokere denne
JANUAR 2013
147
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.8
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
VEJE OG STIER I BYOMRÅDER
Vejledning
Uddybning
Busstoppesteder
Busstoppesteder udformes med fri adgang til
læskærme, som placeres ud for
stoppestedsstanderen
Stoppestedet markeres ved hjælp af en
stoppestedsstander og et 80-90 cm bredt
retningsfelt, der fører ud mod kantstenen ved
indstigningspunktet.
Kantstenslysningen fra kørebanen ud for
busstoppestedet bør være så stort som muligt
for at lette ind- og udstigning, jf. afsnit 4.7.
Lysningen ved overgangen mellem fortov,
cykelsti og eventuel bushelle udføres som
niveaufrit
Bushellen bør have tilstrækkelig bredde
148
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.9
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
FODGÆNGEROMRÅDER
Vejledning
Uddybning
Fodgængerområder
Alle gangbaner anlægges med faste, jævne,
plane og skridsikre belægninger
Kløvede brosten og chaussésten bør ikke
benyttes i gangbaner
På strækninger med stor fodgængertæthed, i
f.eks. bymidter samt på gågader og pladser,
anlægges flere parallelle eller ekstra brede
gangbaner
Orienteringsmuligheder
Der bør være tilstrækkeligt med naturlige
ledelinjer til at lede mennesker som er blinde
eller stærkt svagsynede gennem f.eks. en gade,
til sidegaderne, eller til butiksindgange m.v.
Hvis der behov for at anlægge ledelinjer ved
hjælp af særlige taktile elementer, bør dette ske
Ledelinjerne bør placeres hensigtsmæssigt
Sideveje, indgange, retningsændringer og andre
vigtige punkter markeres ved hjælp af
opmærksomhedsfelter ved ledelinjerne
Fodgængerområdets afslutning markeres
tydeligt
Grænsen mellem et ”køreareal” og det øvrige
fodgængerareal markeres med f.eks. taktil
belægning
Opmærksomhedsfelter anlægges før og efter
ramper og trapper
Adgangsforhold
Ledelinjer (naturlige eller særlige) og
opmærksomhedsfelter bør danne et
sammenhængende net.
Særlige ledelinjer bør friholdes for faste
genstande inden for 150 cm på hver side
Niveauforskelle ved f.eks. butiksindgange m.v.
bør så vidt muligt undgås
Ramper og trapper bør være min. 1,5 m. brede
JANUAR 2013
149
ANLÆG OG PLANLÆGNING
9.9
Sæt X
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
FODGÆNGEROMRÅDER
Vejledning
Uddybning
Hastighedsdæmpende foranstaltninger på gåog sivegader udformes, så personer med
bevægehandicap risikofrit og uden
væsentlige gener kan passere igennem eller
udenom
Information
Information og skiltning udformes så den er
anvendelig for både mennesker med
bevægehandicap og for mennesker som er
blinde eller stærkt svagsynede
Brugere af området bør informeres om særlige
tiltag som f.eks. ledelinjer, skiltning, betydning
af opmærksomhedsfelter m.v.
150
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
9.10 RUNDKØRSLER
Sæt X
Vejledning
Uddybning
Befærdes krydset af mange mennesker, som er
blinde eller stærkt svagsynede, bør det
overvejes at anlægge et signalreguleret kryds
med akustiske signaler i stedet for en rundkørsel
Rundkørsler udformes med tilstrækkelig
hastighedsdæmpning for biltrafikken, så
mennesker, som er blinde eller stærkt
svagsynede kan bedømme om en bil fortsætter,
eller kører ud af den frafart hvor de står.
(Specielt er det vigtigt, at udkørselshastigheden
er lav)
Antallet af til- og frafartsspor samt
cirkulationsspor bør begrænses i forhold til
kapaciteten (Helst kun et spor i hver retning)
Fortove hele vejen rundt i rundkørslen bør
suppleres med ledelinjer, opmærksomhedsfelter
og retningsfelter ved krydsningspunkter
Fodgængerområder langs rundkørslen og
adgangsveje bør adskilles tydeligt fra kørebanen
f.eks. ved hjælp af kantsten, siderabatter eller
rækværk
Fodgængerfelter placeres vinkelret på
kantstenen og så tæt på cirkulationsarealet som
muligt
Kantstenslysningen ved cykelsti- og fortovskant
bør være 5-9 cm
Adgangsforhold
Fodgængerområderne bør have en tilstrækkelig
bredde
Inventar, belysning og skilte placeres uden for
gangbanen
Krydsningspunkter bør tilgodese passage for alle
brugere, jf. afsnit 4.5
Midterheller i samtlige tilfarter, bør udformes
niveaufrit hhv med en lysning på 6 cm, jf. afsnit
4.5.3
JANUAR 2013
151
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
9.10 RUNDKØRSLER
Sæt X
Vejledning
Uddybning
Belysning
Kravene til belysning i henhold til Vejregler for
vejbelysning bør være opfyldt. (Hvis der færdes
fodgængere og/eller cyklister anvendes min. LE4
– i åbent land anvendes dog normalt
belysningsklasse LE5)
Fodgængerområderne og krydsningspunkterne
bør være tydeligt belyst
152
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
9.11 SIGNALANLÆG
Sæt X
Vejledning
Uddybning
Orienteringsmuligheder
Fodgængerfelterne suppleres med lydsignaler,
udformet i henhold til Vejregler for vejsignaler
Gangbaner i nærheden af signalet er så vidt
muligt anlagt vinkelret på hinanden
Fodgængerfelter er så vidt muligt anlagt
vinkelret på kantstenen
Der bør være et 80-90 cm bredt retningsfelt og
opmærksomhedsfelt ved fodgængerfelternes
afslutning samt ved evt. midterheller i hele
fodgængerfeltets bredde. Derudover bør der
være et 80-90 cm bredt retningsfelt, der fører
synshandicappede på tværs af midterhellen, se
afsnit 0
Der bør etableres tilstrækkeligt brede
midterheller (jf. Vejregler hhv. for Byernes
Trafikarealer og Veje og stier i åbent land) på
steder, hvor der skal passeres flere kørespor
Fodgængerfelter markeres med en skilte- eller
signalstander, placeret ved fortovskanten i en
afstand af 30 cm fra cykelsti/ 50 cm fra
kørebane, fra den del af tavlen, som er nærmest
kørebanen
Evt. informationstavler bør være godt og jævnt
belyst, taktile og evt. suppleret med punktskrift
Adgangsforhold
Fodgængertryk placeres, så de er lette at
aktivere og tilgængelige for alle brugergrupper,
der skal benytte det pågældende fodgængerfelt
(hvor to fodgængertryk anbringes tæt ved
hinanden, skal det fremgå tydeligt, eventuelt
ved særlig markering, hvilket fodgængerfelt
hvert af trykkene gælder for jf. Vejregler for
vejsignaler)
Der bør være nedsænkede kantsten dvs.
niveaufri adgang ved gangbanens krydsning med
kørebane, cykelsti og midterhelle, jf. afsnit 4.5.3
Passagetiden for alle fodgængerstrømme bør
kontrolleres jf. Vejregler for vejsignaler
JANUAR 2013
153
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
9.11 SIGNALANLÆG
Sæt X
Vejledning
Uddybning
Hvis der er behov for at kunne forlænge
fodgængergrøntiden, kan det eventuelt gøres
ved hjælp af en særlig trykknapaktivering
154
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
9.12 TRAFIKTERMINALER
Sæt X
Vejledning
Uddybning
Orienteringsmuligheder
Færdselshandicappede bør i videst muligt
omfang kunne færdes på arealerne på lige fod
med andre, og i projektet bør der skabes et
sammenhængende, egnet og ukompliceret
trafiksystem for alle brugergrupper
Naturlige ledelinjer langs alle gangbaner, bør
kunne føre synshandicappede fra en funktion til
en anden. Hvis der er særlige behov, anlægges
særlige ledelinjer
Gangbaner anlægges så vidt muligt vinkelret på
hinanden samt på fodgængerfelter og
stikrydsninger
Der bør være opmærksomhedsfelter ved alle
retningsskift, stikrydsninger, fodgængerfelter og
indgange samt andre vigtige steder
Der bør være retningsfelter ved alle regulerede
overgange
Færdsels- og informationsskiltning
Informationstavler bør være godt og jævnt
belyst, suppleret med informationer i
kørestolshøjde og evt. med reliefskrift
(ved større terminaler kan egentlig reliefkort
være en hjælp for synshandicappede).
Informationstavler og –skærme suppleres så vidt
muligt med lydinformationer samt teleslynge
Al øvrig skiltning tydeliggøres og bør have
visuelle informationer der suppleres med
billeder og symboler
Akustiske faresignaler suppleres med visuelle
signaler
Signalregulerede overgange suppleres med
lydsignaler, udformet i henhold til vejregler for
vejsignaler
Der bør være informationsskærme på steder
med mange skiftende informationer
JANUAR 2013
155
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
9.12 TRAFIKTERMINALER
Sæt X
Vejledning
Uddybning
Adgangsforhold
Alle gangbaner og –linjer bør indrettes enkelt og
konsekvent med brug af jævne, faste og plane
belægninger uden pludselige niveauspring
Der bør niveaufrit ("0"-kant) i alle
krydsningspunkter mod kørebanearealer,
cykelstier og andre områder, der ikke er
forbeholdt gående, jf. afsnit 4.5
Der bør indarbejdes udligning af niveauforskelle
til billetkontor, kiosk, toilet, mv. ved regulering
af belægningen eller vha. ramper
Der bør være gode udvekslingssteder mellem de
enkelte trafikarter med fast, jævn og plan
belægning samt med fri adgang til
tilstødende arealer
Der bør så vidt muligt undgås trapper og større
stigninger
Ramper, trapper og elevatorer bør overholde de
præcise krav og grænseværdier
Ramper, trapper og elevatorer bør placeres i
forlængelse af de naturlige ganglinjer
Der bør være direkte adgang for mennesker
med bevægehandicap og personer med
barnevogne til hele det omgivende stinet
Parkeringsarealer
Handicapparkeringspladser bør markeres
tydeligt udføres efter anbefalingerne
Handicapparkeringspladser placeres så tæt som
muligt på det pågældende trafikmål (maks. 30
m) i det fornødne antal
Der bør være praktisk anvendelige
parkeringspladser for trehjulede cykler,
elscootere o. lign.
Udstigningsforholdene ved parkeringspladser
reserveret for handicapparkeringspladser bør
udformes med fast, jævn og plan
belægning samt med fri adgang til tilstødende
arealer
156
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
9.13 REKREATIVE AREALER
Sæt X
Vejledning
Uddybning
Fodgængerområder
Der bør være tilstrækkeligt med naturlige
ledelinjer, som kan lede mennesker som er
blinde eller stærkt svagsynede gennem arealet
Stinettet/gangbanerne udføres med fast, jævn
og plan belægning (herunder fast leret grus) og
korrekte hældninger og med flersidigt tværfald
Hvilemulighed f.eks. i form af bænke, bør
placeres med passende mellemrum
Parkering
Handicapparkeringspladser placeres så tæt som
muligt på adgangsstier til rekreative arealer
Udstigningsforholdene ved
handicapparkeringspladser udformes med fast,
jævn og plan belægning samt med fri adgang til
tilstødende arealer
Inventar
Bænke, borde, belysningsstandere, bomme ved
stiudmundinger og lignende udformet og
placeret som foreskrevet
Toiletter
Toiletter udføres i overensstemmelse med
kravene givet i afsnit 4.12 mht. adgangsforhold,
dørbredde og indretning
Alle greb, kontakter og henvisning opsættes
inden for kørestolsbrugernes rækkevidde
(højde over gulv: 50-120 cm, afstand fra
indvendige hjørner min. 50 cm).
Færdsels- og informationsskiltning
Tavleafmærkning placeres i korrekt højde og
belyst, og suppleres med
orienteringsmuligheder i form af beplantning,
dufte, lyd og belysning
Informationstavler belyses godt og jævnt,
udformes med taktil skrift og evt.
suppleres med punktskrift
JANUAR 2013
157
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
9.13 REKREATIVE AREALER
Sæt X
Vejledning
Uddybning
Beplantning
Gennem valg og placering (og vedligeholdelse)
af træer og buske sikres, at der ikke kommer til
at hænge grene over fortove og gangbaner
Beplantningen bør markere gangretninger og
landemærker ved vigtige steder som f.eks.
krydsninger mellem stier
Beplantningen ved fodgængerområder bør have
lavt pollental, ingen kogler, nødder, torne etc.
Valg af beplantning bør forholde sig til at om
den kræver særlig vedligeholdelse
Birk, el, hassel og elm samt høj og tæt
beplantning bør undgås i umiddelbar nærhed af
fodgængerområder
158
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
10 AFTALER
10.1 AFTALE OM TILGÆNGELIGHEDSREVISION
Parter
Bygherre
Projekterende
Tilgængelighedsrevisor
Brugerorganisation(er)
- udfyldes af projekterende
Aftalens omfang
Projekt(er)
- udfyldes af projekterende
Trin
1
2
3
4
5
Eller se vedlagte liste:
Bemærkninger til
aftalen
Dato og underskrifter
Bygherre
Projekterende
Tilgængelighedsrevisor
JANUAR 2013
- udfyldes af projekterende
159
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
10.2 REVISIONSSKEMA
Bestilling af tilgængelighedsrevision
Projekt
Jf. aftale
Projektmateriale
(se evt. vedlagte liste)
Bemærkninger
Dato og underskrift
Inddragelse af brugerorganisationer
Dato for møde
Brugernes
kommentarer
(se evt. vedlagte liste)
Dato og underskrift
Revisionens resultat
Dato for modtagelse af
materiale
Revisionskommentarer
(se evt. vedlagte liste)
Dato og underskrift
Revisionens virkning
- udfyldes af projekterende
Trin
Dato for
aflevering
Jour. nr.
- udfyldes af projekterende
Jour. nr.
- udfyldes af projekterende
Jour. nr.
- udfyldes af projekterende
Projektændringer
(se evt. vedlagte)
Dato og underskrift
Sluterklæring
- udfyldes af projekterende
Dato og underskrift
160
JANUAR 2013
ANLÆG OG PLANLÆGNING
JANUAR 2013
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
161
ANLÆG OG PLANLÆGNING
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE – HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
[email protected]
vejregler.dk
EAN: 9788770608497
162
JANUAR 2013