RISIKO- RÅDGIVEREN - Danske Risikorådgivere

RISIKORÅDGIVEREN
JUNI 2013
INDHOLD
1
2
4
8
Leder
Målsøgende forsvarsspil
Risikostyringsnyt
Risikostyring
- forebyggelse er nødvendigt!
Markedsnyt
- Hurtig hjælp til skadesramte
medarbejdere
- Din fjendes fjende er din ven
Opslagstavlen
Faxe Kommune vinder
Risikostyringsprisen 2013
LEDER
MÅLSØGENDE FORSVARSSPIL
KALENDER
17. - 19. september 2013
SecurityUser Expo 2013
TAP1, Carlsbergbyen, Valby
19. september 2013
Erfa-møde for kommunerne
i Region Midtjylland og
Region Nordjylland
26. september 2013
Willis afholder offentlig
konference 2013
Hotel Nyborg Strand
10. oktober 2013
Erfa-møde for kommunerne
i Region Sjælland
31. oktober 2013
Danske Risikorådgiveres
Temadag 2013, Aarhus
10. - 11. april 2014
Danske Risikorådgiveres
Risikostyringskonference
Hotel Nyborg Strand
Som de fleste nok er bekendt med, har det danske fodboldlandshold det for tiden mindre
godt. Det har efter al sandsynlighed udspillet sin rolle i kampen om at komme til VM-slutrunden i Brasilien i 2014. Senest blev det til et forsmædeligt nederlag til Armenien på 0-4. Suk!
Spillet har været aldeles uinspireret, de har tabt kampe, som de burde vinde, og publikum er
blevet væk. Med rette. Men lige inden vi helt fortrænger pinlighederne her i sommervarmen
– også dem, der er leveret foran mikrofonerne i forsøget på at bortforklare sagen, da rummer
nedturen for landsholdet måske også en besked til risikorådgivere.
Intet fodboldhold har råd til at opbygge udelukkende forsvars- eller angrebsspil. Det intelligente fodboldspil består naturligvis af et både-og. At satse alt på angreb er hovedløst og
medfører store nederlag. At satse alt på forsvarsspil er norsk (dvs. det kommer man ikke langt
med, det handler jo nu engang om at score mål).
Nu tænker man jo intuitivt risikostyring som en slags forsvarsspil. Hvilket vel efter alle kriterier
at dømme må anses for korrekt. Men forstår forsvaret (læs: risikorådgiverne) ikke, at enhver
organisation lever af at levere resultater (læs: score mål), da har de misforstået, hvad spillet
(læs: opgaven) går ud på: Man kan ikke leve af at forhindre noget i at ske! Man kan leve af
at forhindre noget (ulykker, uheld, skader, tab m.v.) i at ske, idet man samtidig bedst muligt
bidrager til, at det, der var ideen med ydelserne, servicen, produktet, tiltaget m.v., faktisk
lader sig gennemføre. Altså – og illustreret med et banalt eksempel – vi skal jo ikke forhindre
børn i at lege (selv om det ville hjælpe vældig meget på de kommunale udgifter med færre
tilskadekomne børn), vi skal alene forhindre børn i at komme unødigt til skade, når de leger.
Ovenikøbet skal vi måske somme tider sikre, at børnene kan blive alvorligt udfordret på legepladserne, så de bliver gode til at håndtere risici også som voksne. For mange faldunderlag
kan jo give børnene indtryk af, at livet ikke indebærer noget, der gør ondt.
I et essay om fodbold beskriver den svenske forfatter Per Olav Enquist, hvordan den tidligere
danske landsholdsspiller Allan Simonsen (engang valgt som Europas bedste fodboldspiller)
efter nogle skader langsomt ændrede spillestil. Han forsøgte at undgå at gøre noget forkert,
hvilket var noget, han også sjældent kom til, men inden skaderne var det ikke noget, han
forsøgte. Før skaderne tænkte han ikke på ikke at begå fejl, han tænkte alene på at vinde og
score mål. At begynde at tænke (for meget) på ikke at gøre noget galt skaber nervøsitet, og
det magiske, det overraskende, det uventede i hans boldspil døde med denne nervøsitet.
Og læren af dette? Vi kan ikke opnå noget, skabe noget, vinde nyt land, sætte noget i gang
m.v., hvis vi konstant er bekymret for, at noget kan gå galt. Rent forsvarsspil fører ikke til noget, ikke til nogen mål, ikke til nogen begejstring.
Så mens vi belaver os på, at vi ikke skal til Rio næste sommer, nyd da ferien denne sommer –
og tag eventuelt til Norge, som på andre områder end fodbold slår os med flere længder.
God sommerferie!
Med venlig hilsen
Steen Nedergaard Jensen
Formand
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
RISIKOSTYRINGSNYT
RISIKOSTYRING
- FOREBYGGELSE ER NØDVENDIGT!
For at skabe fokus på risikostyring, har man i Vejle Kommune iværksat en konkurrence, hvor de ansatte
skulle komme med forslag til, hvordan man bedst kunne forebygge skader og skabe en bedre og tryggere arbejdsplads i kommunen. Tanken bag konkurrence var primært at få sat fokus på, at risikostyring er
nødvendig såfremt kommunen ønsker at selvforsikre eller at kunne indhente attraktive forsikringstilbud
fra forsikringsselskaberne. Der blev udlovet en præmie på 50.000 kr., som vinderne kunne bruge til forebyggende tiltag med henblik på at skabe en tryggere arbejdsplads.
Af Jeanne Sneftrup Jensen
EIRM, Sekretariat for
Danske Risikorådgivere
Vejle Kommune har ligesom mange andre kommuner store udgifter til skader, både
arbejdsskader og bygningsskader. Kommunen overvejer i denne tid, hvordan man ønsker at
forsikringsprogrammet skal se ud efter næste udbud, og uanset om man ønsker yderligere
selvforsikring eller at fortsætte med traditionel forsikring, er man nødt til at tænke i forebyggende tiltag for at mindske udgifterne til skader.
Risikostyring skal ske centralt, men måske endnu mere decentralt. De ansatte skal inddrages
og lære at medtænke risikostyring i deres daglige arbejde. ”Herved opnår vi også at skabe
nogle bedre arbejdspladser, der er rare og trygge for de ansatte”, fortæller risikostyringskonsulent i Vejle Kommune, Vibeke Justesen.
Idéen med risikostyringsprisen kom fra forsikringsenheden i Vejle Kommune, hvor man ved et
møde diskuterede, hvordan man bedst kunne få risikostyring udbredt i kommunen. Der var i
forvejen fokus på at få nedbragt skader. – ”Markedet indikerer også, at det er svært for nogle
kommuner at forsikre sig. Det kan betyde, at man enten tvinges til selvforsikring eller til at
acceptere højere selvrisiko, og det er nu engang den bedste forretning selv at kunne vælge,
hvordan man ønsker tingene”, fortæller Vibeke Justesen.
Selvom man ikke modtog så mange bidrag til konkurrencen, har den været en stor succes, da
man har fået sat fokus på emnet og oplever en stigende interesse for risikostyring blandt de
ansatte.
To projekter løb af med prisen på i alt 50.000 kr. Begge projekter havde fokus på tryghed for
andre og for sig selv.
Det første projekt kom fra de ansatte fra et af kommunens plejehjem, som havde været plaget
af indbrud. Indbrudene skabte stor utryghed blandt de ansatte. Plejehjemmet fik derfor sat
overvågningskameraer op, og ønskede som en ekstra sikkerhed at kunne overvåge dette fra
en skærm på kontoret. Prisen blev derfor brugt til at optimere brugen af kameraerne, således
at man hele tiden via kameraerne kan følge med rundt på plejehjemmets område.
Det andet projekt, der også modtog en pris, kom fra brandstationen i Vejle Kommune.
2
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
Brandvæsnet havde netop erhvervet sig en ekstra stor brandbil, hvilket gav en udfordring
med mange blinde vinkler. Man var urolig for højresvingsulykker med påkørsel af cyklister,
fodgængere eller andet, når man kørte lastbilen.
Bo Gøgsig, beredskabsinspektør i Vejle Brandvæsen fortæller, ”brandvæsnet kører blandt andet ud, når der er sket højresvingsulykker, og så skulle vi jo helst ikke selv være skyld i, at der
sker uheld på grund af manglende udsyn fra en af vores biler”. Og netop derfor indsendte Bo
Gøgsig og sikkerhedsrepræsentant Lars Bo Nissen et forslag om at få sat kamera på bilen og
montere en skærm inde i førerkabinerne, så man derved havde et bedre udsyn fra alle vinkler.
Vibeke Justesen fortæller, at grunden til at netop brandstationen vandt er, ”at det er så aktuelt
et emne grundet de mange højresvingsulykker, vi oplever i Danmark i disse år”.
Bo Gøgsig fortæller afslutningsvis ”Vi er meget glade og stolte over at have vundet prisen,
som gør, at vi nu kan få kameraer på fem af vore biler”.
Plejehjemmet og brandstationen fik overrakt prisen på brandstationen af viceborgmester,
Søren Peschardt, der samtidig satte gang i Vejle Kommunes nye tiltag, "Bliv Ildsjæl", som har til
formål at forebygge brande på plejehjemmene i Kommunen.
Forsikringsafdelingen udskriver konkurrencen igen næste år, således at man kan fortsætte
med at have fokus på at passe på hinanden og på kommunens værdier.
3
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
MARKEDSNYT
HURTIG HJÆLP TIL
SKADESRAMTE MEDARBEJDERE
Tidlig hjælp og koordineret indsats overfor sygemeldte medarbejdere sparer penge
til både behandlingsudgifter og erstatninger.
Af Peter Kofoed, afdelingsleder,
PersonSkadeCenter, Willis
En tidlig indsats efter en arbejdsskade kan være afgørende i forhold til at opnå besparelse på behandlingsudgifterne til en sygemeldt medarbejder. Det er vigtigt, at
holde fokus på koordineringen mellem alle de aktører, som den sygemeldte bliver
mødt af, og at have overblik over de mange forskellige lovgivninger på området.
Willis Stifinder
Tidlig og koordineret indsats overfor sygefravær får både skadesramte medarbejdere hurtigere tilbage i arbejde, giver dem en positiv oplevelse af at blive
taget hånd om samt skaber besparelser på behandlingsudgifterne og mindsker
sygefraværet. Desuden nedsættes méngraden og erhvervsevnetabet og begrænser
dermed den forsikringsmæssige risiko for de arbejdspladser, der har selvforsikrede
forsikringsordninger på arbejdsskader. For at opnå disse gevinster har Willis udviklet konceptet Stifinder for vores kunder.
Baggrunden for udviklingen af produktet er baseret på analyser af database med
over 50.000 skader. Her er det konstateret, at mange sager udvikler sig overraskende negativt, fordi der har manglet en koordinering mellem de forskellige
aktører i sagen – og det på trods af, at alle aktører har fastholdt, at de hver især har
opfyldt deres lovgivningsmæssige forpligtelser.
Der er altså et behov for en koordineret indsats som supplement til det eksisterende system. For uden denne ekstra indsats er der desværre sygemeldte medarbejdere, der sidder tilbage med både fysiske og psykiske mén, samt i de værste tilfælde
med nedsat arbejdsevne, hvilket har store økonomiske og personlige konsekvenser.
Optimerer indsatsen
Indsatsen er rettet mod at få lokaliseret skader med størst besparelsespotentiale, og
få foretaget en undersøgelse af, om en ekstraordinær indsats, vil kunne nedbringe
sygefraværet.
Med udgangspunkt i en sundhedsfaglig screening sikrer processen den enkelte
medarbejder de optimale muligheder for behandling. Den primære kontaktperson
til den skadesramte er et team af sygeplejersker, der arbejder tæt sammen med
socialrådgivere og specialiserede juridiske medarbejdere.
Desuden viser det sig, at mange lidelser bliver forværret over tid, fordi mange
går rundt og har ondt uden at sygemelde sig. En skade der ikke behandles i tide
ender ofte med at blive en belastningsskade, som i sidste ende giver risiko for flere
sygedage og mén. Derfor griber man ikke kun ind, lige når skaden er sket, men også
senere i forløbet, så snart kendskab til sagen viser et behov for at træde ind.
4
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
Psykiske skader
Typisk ses det, at det er de fysiske skader, der er i fokus. Men et stigende antal sager
påvirkes af psykiske følger af de fysiske skader, og det bliver i højere og højere grad
også anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Stifinder sætter derfor særlig fokus på de
psykiske følger af skaderne, og hvad man kan gøre for at forhindre denne meget
negative konsekvens for de skadesramte medarbejdere.
Værdiskabelse
Udgiften til produktet er betalt tilbage inden for et år for en kunde, der er selvforsikret. Men ligeså vigtigt er den positive dialog med de skadesramte medarbejdere, der har stor gavn af en hjælpende hånd i en svær situation. Samtidig kommer
medarbejderne både hurtigere tilbage på arbejde og får hurtigere gennemført
deres arbejdsskadesager.
Der er med andre ord en stor CSR-værdi (samfundsansvar) for arbejdspladsen, der
med dette tiltag sikrer, at ingen medarbejdere falder mellem to stole i tilfælde af en
arbejdsskade. Den samfundsmæssige værdi opstår også i og med, at man nedbringer risikoen for udbetalinger af blandt andet sygedagpenge.
5
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
MARKEDSNYT
DIN FJENDES FJENDE ER DIN VEN
- UVILDIG RÅDGIVNING FRA
UVENTET HOLD
Af Claus Bentow,
adm. direktør i CEB Sikkerhedsrådgivning
”Du kan bare sige til, …, sikkerhedsbranchen trænger til et konstruktivt og kvalificeret modspil, det har jeg som kunde stor interesse i.”
Udtalelsen stammer fra Steen Søndergaard, souschef hos Danmarks Kunstbibliotek,
statens hovedfagsbibliotek for billedkunst og arkitektur, en institution som huser
sjældne og værdifulde bøger om kunst for et tocifret million beløb.
Claus Bentow, adm. direktør i CEB Sikkerhedsrådgivning kontaktede Steen Søndergaard, da han havde brug for sparring i udformningen af virksomhedens koncepter
om uvildig rådgivning ved køb hos sikringsleverandører.
Et kritisk filter
Ideen bag CEB Sikkerhedsrådgivning går i al sin enkelthed ud på, at lægge sig som
et kritisk filter imellem kunden og de danske sikringsleverandører. Den mangeårige
erfaring og viden som virksomheden har høstet gennem stillinger hos de største
sikringsleverandører såsom Falck Securitas, Dansikring og G4S, omsætter vi til
direkte rådgivning, så kunden kun køber de produkter, som er relevante i den konkrete situation
Der er nemlig betragtelige kulturforskelle i sigte, når styrelser, kommuner & selvejende institutioner skal købe sikringsydelser på det private marked. En ting er, at
det kan være svært at holde trit med konsulenter fra de respektive sikringsfirmaer,
når man sidder som servicechef eller risikokoordinater med ansvar for et meget
stort område, hvoraf sikring kun er en del af det.
Der kan, for den enkelte beslutningstager, ligge en stor udfordring i at vurdere det rimelige i den private udbyders
forslag til sikringsløsninger, priser, tidsforbrug, garantier, salgs- og abonnementsbetingelser mm. Det kræver både tid og ressourcer at kunne gennemskue tilbud og
serviceaftalevilkår. Tid og ressourcer som der, af mange forskellige årsager, desværre ikke altid er til rådighed.
Tit er køberen overladt til sælgers argumenter, forstået på den måde at konsulenterne fra sikringsfirmaerne både
besigtiger, projekterer og prissætter.
Nogle konsulenter er heldigvis i stand
til at klare den afvejning tilfredsstillende,
men det er vigtigt altid at holde sig for
øje, at konsulenterne er provisionslønnede. Det vil sige, at jo mere de
sælger til kunden, desto mere tjener
de selv.
6
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
Få den optimale løsning
Et andet dilemma som man ofte støder på ude i felten er, at sikringsfirmaerne oftest
har et fast varesortiment, hvilket oftest er deres egen produktlinje. Opgaven for
konsulenten er at få så meget som muligt til at passe ind i dette produktsortiment,
uagtet om det passer til kundens sikkerhedsproblem. Konsulenterne er ikke frie til
at kombinere de mest optimale produkter, til den mest optimale løsning for
kunden, ud fra hensynet til firmaets indtjening. Der er derfor en fare for, at
alternative løsninger (både pris- og produktmæssigt) ikke kommer i spil. Der tænkes
med andre ord ikke i løsninger, men i produkter. Et faktum, som let betyder, at
kunden ikke får den mest optimale løsning på sit sikkerhedsbehov.
Et bud på en løsning ville være, at bruge erfaringer fra branchen til at vurdere og
rådgive i, hvorvidt et tilbud fra sikringsfirmaerne står mål med den sikringsmæssige
udfordring, de står overfor fra det budgetmæssige, til deadlines, abonnementsbetingelser og fx bod ved overskridelse af afleveringsdato.
Ved at benytte en uvildig rådgiver, så erhverver styrelser, kommuner, firmaer og
selvejende institutioner sig en sparringspartner, som har insider-viden om, hvordan
sikringsleverandører opererer. Herved spares både tid og penge, og man opnår et
optimalt samarbejdet med leverandørerne.
Det indledende spørgsmål til Steen Søndergaard var: tror du denne konstruktion
med en uvildig rådgiver som kritisk filter imellem det offentlige og leverandørerne
har nogen gang på jord? Kan man i det offentlige se fordelen af, at benytte sig af en
beskyttende og besparende rådgiver?
Steen Søndergaards svar var i lighed med Claus Bentows egen opfattelse, et rungende JA! Claus Bentow afslutter, ”personligt tror jeg ikke, at vi har råd til at lade
være med at udfordre sikringsleverandørerne. Noget der sker alt for lidt, som
tingene ser ud nu.Tiden vil vise, om vi havde ret”.
7
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
OPSLAGSTAVLEN
FAXE KOMMUNE VINDER
RISIKOSTYRINGSPRISEN 2013
Faxe Kommune er en af de kommuner i Danmark, der går forrest, når det gælder forebyggelse
af indbrud i private hjem og virksomheder. Derfor modtager kommunen Risikostyringsprisen
2013. Prisen blev uddelt på Gjensidige Forsikrings sommerkonference, hvor temaet var
”Risikostyring som disciplin”.
Stort tillykke til Faxe Kommune!
Om Risikostyringsprisen:
Gjensidige Forsikring uddeler
hvert år Risikostyringsprisen til den kommune, region
eller forsyningsvirksomhed,
der har gennemført det mest
nytænkende, effektive eller
besparende tiltag inden for
risikostyring.
Formålet med Risikostyringsprisen er at sætte fokus på det
store og gode arbejde, som
kommunerne, regionerne og
forsyningsvirksomhederne gør
for at forebygge og begrænse
skader, hvad enten det er i
forhold til borgere, medarbejdere, bygninger eller andre dele
af samfundets værdier.
Faxe Kommune vinder Risikostyringsprisen 2013 for sit intensive arbejde med at forebygge
indbrud i private hjem og virksomheder. På billedet ses risikostyrings- og forsikringsrådgiver Tove Bjørklund fra Faxe Kommune og Lars Kronborg, direktør for Storkunde, Offentlig
& Mægler i Gjensidige Forsikring, som uddelte Risikostyringsprisen på selskabets årlige
sommerkonference, som fandt sted 19.-20. juni 2013.
8
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
DANSKE RISIKORÅDGIVERE
Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab og
sundhed. Foreningen er i stærk vækst og tæller ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder.
Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler
både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere
en lang række udefrakommende risici, der kan påvirke os.
Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet.
Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber.
VI TAKKER FOR STØTTEN
FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER:
HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE
SAMARBEJDSPARTNERE
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk