Første verdenskrig stopper aldrig Krig skaber håb for
N° 1 KRIG 5-21 SEPTEMBER G O L D E N D AY S F E S T I V A L . D K 100-ÅRET FOR FØRSTE VERDENSKRIG Gratis magasin om første verdenskrig Påvirker stadig kunst, kultur og politik: Forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky: Krigen skabte flere mandetyper: Over 250 festivalarrangementer: Første verdenskrig stopper aldrig Krig skaber håb for mennesker Et orgie af nye maskuliniteter Fuldt program inde i magasinet N° 1 KRIG LEDER Kan vi bare være ligeglade? & ARKEN GOLDEN DAYS PRÆSENTERER H AF ULLA TOFTE, FESTIVALDIREKTØR FOTO: JAN GRARUP vorfor i alverden den. Konflikten i Ukraine, borgerkri- Krigens ødemark blev en ny begyn- beskæftige sig med gen i Syrien og tyskernes begejstring delse. en krig, som vi ikke for EU har alt sammen rødder i første Derfor sætter Golden Days sammen var med i? verdenskrig, for i kølvandet på den med over 100 af hovedstadsområdets Første verdenskrig opstod en ny verden – ændrede kulturinstitutioner, medier, forlag, er aldrig for alvor fjendebilleder, nye lande og et fælles foreninger, ambassader og universi- blevet en del af danskernes historie europæisk ønske om ’aldrig mere teter fokus på en krig, der knap nok og det er kun de færreste, der har krig’. berørte danskerne, mens den stod på, orket at fordybe sig i den. For hvad men som fik enorm betydning for det kommer den krig egentlig os ved? I samfund, vi lever i i dag. en tid, hvor individet helst skal være i centrum for al historie, og hvor begrebet kollektiv erindring synes at legitimere et til tider temmelig navlepillende historiesyn, er første verdenskrig svær at sælge. En krig, der blev udkæmpet for 100 år siden på en pløjemark i Flandern, TORSDAG DEN 11. SEPT. KL. 17-22 ONSDAG DEN 17. SEPT. KL. 18-21 TORSDAG DEN 18. SEPT. KL. 14-17 DADA I DAG: SCHOOL OF LIFE: SCHOOL OF LIFE: EN SAMTIDS-CABARET HOW TO STAY CALM BUILDING TRUST Hvordan kan kunst og filosofi give svar på livets store udfordringer? Anti-autoritær, anti-hierarkisk eller bare slet og ret anti! Samtids-cabareten Dada i dag på ARKEN genopliver ånden fra 1916. I løbet af én intens aften sætter vi fokus på vor tids ’dada’ med lydkunst, atonale urtoner, absurd performance, maskespil, dans, digte og en speedtalk. PRIS: 150 KR. 80 kr. for KLUB ARKEN og studerende. Billetten er inkl. mad og drikke. Det svarer filosoffen Brennan Jacoby på, når The School of Life gæster ARKEN og stiller skarpt på, hvordan vi genfinder ro i mødet med tragedier og frygt under overskriften ”How to Stay Calm”. PRIS: 299 KR. 199 kr. for KLUB ARKEN og studerende. Billetten er inkl. mad og drikke. er nemlig ikke just gjort af det stof, der vækker danskernes appetit på fortiden. Fastlåste skyttegravsstillin- “En krig, der blev udkæmpet for 100 år siden på en pløjemark i Flandern, er nemlig ikke just gjort af det stof, der vækker danskernes appetit på fortiden.” I magasinet hér har vi samlet en række perspektiver på det måske allervigtigste pejlemærke i det moderne Europas historie. Forfattere, forskere og kunstnere sætter ord på, skaber sammenhæng og overblik over krigen og dens følger – fra den britiske Yale-professor Adam Tooze, der mener, at vi i dag begår de samme fejl, som vores forgængere ger, komplekse diplomatiske forhand- gjorde efter første verdenskrig – til en linger og en sølle våbenhvile som af- familie i Sønderjylland, hvis liv stadig er påvirket af krigen. Midterst i bladet slutning på hele elendigheden, rimer ikke på succesfuld historieformidling. Men med sin afgrundsdybe me- ligger festivalprogrammet med de Så hvorfor overhovedet beskæftige ningsløshed, sine ufattelige tab af mere end 250 kultur- og vidensarran- sig med første verdenskrig? menneskeliv og sit frygtindgydende gementer, som man kan opleve i hele kaos blev første verdenskrig også en hovedstadsområdet fra den 5.-21. Fordi historie er mere end bare os tragisk katalysator for det moderne september. Det er lige til at rive ud The School of Life sælger filosofiske tanker og ideer til hverdagsbrug. selv. Fordi historie sætter samtiden i Europa. Krigen kickstartede fremti- og tage med. perspektiv. Og fordi historie rækker den: kunstens og kønnets frigørelse, langt ud over Danmarks grænser og ungdomsdyrkelsen og opgøret med I lektionen ”Building Trust” tager Brennan Jacoby afsæt i de eksistentielle omvæltninger mennesket oplever, når samfundet ændrer sig radikalt og sætter fokus på, hvordan vi genvinder tilliden til os selv og hinanden. binder os sammen med resten af ver- forældede hierarkier og traditioner. God fornøjelse! PRIS: 299 KR. 199 kr. for KLUB ARKEN og studerende. Billetten er inkl. mad og drikke. S3 Billetter købes på goldendaysfestival.dk Anni Mogensen Redaktører: Thomas Bailey og Lars Erik Frank Redaktion: Johan Vardrup, Iben Tandgaard, Maria Gerhardt Fotografer: Anne Mie Dreves, Petra Kleis, Kirstine Ploug, S. 12 S. 18 S. 20 EUROPA PÅ TYND IS I KRIGENS KØLVAND 100-ÅRSKRIGEN Det er fint med historiske jubilæer. Men bevidsthed om fortiden redder ikke Europas fremtid. Interview med den tyske forfatter Juli Zeh. Jazz, luftskibe og stemmeret til kvinder. Krigens kølvand var fyldt med nybrud og opfindelser. Portrætter af bibliotekaren, kunstneren og webudvikleren, der helt aktuelt arbejder med første verdenskrig. S. 24 S. 30 S. 32 Jacob Tekiela, Julie W. Tovgaard, Stefan Jerrevang, Malene Korsgaard Lauritsen, Bauer/SZ Photo (Scanpix), Bridgeman (Scanpix) Grafisk design og layout: iBureauet v. Jesse Jacob (A.D.) og Rasmus Fly Filbert Forsidefoto: Fotobureauet iBureauets redaktion: Andreas Harbsmeier, Christian Ågård Bennike, Frauke Giebner, Maria HøherLarsen, Martin Burcharth, Rasmus Elmelund, Søren Heuseler (redaktør). Korrektur: Anne Vindum, Jesper Jordan/iBureauet Illustrationer: Mia Mottelson/ iBureauet Annoncer: Jens Pedersen Produktion: iBureauet Stor tak til: Henrik Sebro/GADs Forlag, Julie Gravesen/Datagraf, Kontrapunkt, KUNSTEN FIK EN FULDTRÆFFER FESTIVALPROGRAM DE NATIONALISTISKE HYKLERE Maria Gerhardt/Djuna Barnes, Kunsten blev radikaliseret efter krigen. Feature om kunstnernes forsøg på at udtrykke det gigantiske kulturchok, som katastrofen medførte. Samlet oversigt over de mere end 250 arrangementer under Golden Days Festival Krig No 1. Krigen skabte nye nationer i Europa, men kolonilandene blev ikke frie. Interview med professor i etniske studier Stefan Jonsson. S. 38 S. 44 S. 46 Stine Carsten Kendal/iBureauet, Morten Dyssel Mortensen/Københavns Universitet. Særlig tak til ADVISORY BOARD FOR FESTIVAL 2014: Lars K. Bruun, Henrik Jensen, Mette Kia Krabbe Meyer, Jakob Levinsen, Lilian Munk Rösing, Nils Arne N° 1 KRIG Ansvarshavende: Ulla Tofte Udvikling og idé: Thomas Bailey og Vi ses deroppe „Et mesterværk.” PAGE af Pierre Lemaitre En gribende skæbneberetning om to overlevende soldaters kamp for et værdigt liv i 1920’ernes Paris. „Fængslende, dyb, rørende. Vi ses deroppe viser Lemaitres store talent som forfatter. Hans sprog er levende, kontrolleret, originalt. Dette er fantastisk fiktion, der ikke går ubemærket hen.” Sørensen, Martin Zerlang LIRE GOLDEN DAYS „Historisk, psykologisk og sociologisk læses bogen som en thriller.” FESTIVALSEKRETARIATET Ulla Tofte, Julie W. Tovgaard, Thomas Bailey, Maj Laasholdt, Anni Mogensen, Josefine Albris, Magnus Kaslov, Mischa Schulze, Magnus Sinding-Jensen, Mai Takawira, Anne Blaabjerg, Iben Tandgaard, Lars Erik Frank, Mads Hendrich, Johan Vardrup. GOLDEN DAYS BESTYRELSE: Carsten U. Larsen (formand), Tue DEN USKØNNE KRIG INGEN GLEMMER KRESTEN KRIG GIVER HÅB Uden store helte og en klar kronologi er første verdenskrig en dårlig historie at fortælle. Feature om krigen som dramatikerens mareridt. Over 5.000 sønderjyder forsvandt eller døde i tysk tjeneste. Kresten Andresen var en af dem, men hans familie holder liv i hans minde. En krig er rædselsfuld. Men den kan også give mennesker håb. Interview med forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky. S. 50 S. 52 S. 56 LE FIGARO Byskov Bøtkjær, Mette DavidsenNielsen, Lotte Hansen, Ulrik Langen, Solvej Ovesen, Per Erik Veng og Tine Smedegaard Andersen. Golden Days Nørregade 6 DK–1165 København K DEN STØRSTE OG MEST PRESTIGEFYLDTE LITTERÆRE PRIS I FRANKRIG www.goldendays.dk www.goldendaysfestival.dk +45 35421433 Magasinet ”Krig No 1” udgives i forbindelse med Golden Days Festivalen af samme navn fra 5.-21. september. Se festivalprogram på www.Goldendaysfestival.dk Kopering af dette magasin må for institutioners og virksomheders vedkommende kun finde sted efter aftale med COPY-DAN eller ved at rette henvendelse til Golden Days. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte billeder. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet. Vedkommende bedes henvende sig til Golden Days, da retmæssige krav vil blive honoreret. Vinder af Goncourt-prisen 2013 ET ORGIE AF MASKULINITETER RUSSISK ROULETTE OM FREDEN BREV TIL DJUNA BARNES Krigen var hård ved den traditionelle manderolle. Men efter skyttegravene opstod der nye, moderne typer af mænd. Den amerikanske præsident Wilson var for ivrig for at afslutte krigen. Det gav næring til anden verdenskrig. Interview med historiker Adam Tooze. Maria Gerhardt er forfatter og kendt som dj Djuna Barnes. Hvorfor, fortæller hun til den amerikanske forfatter, som hun har tyvstjålet dj-navnet fra. lindhardt og ringhof S23 INDHOLD KOLOFON N° 1 KRIG N° 1 KRIG Sommeren er forbi nu FOTO: EMIL EBBESEN/POLITIHISTORISK MUSEUM S2 Juli 1914. Sommeren er enestående Juli 1914. Sommeren er forbi, allerede raturen i Danmark når god over hele Europa. Den østrigske inden den ifølge kalenderen er forbi. op på tre grader over forfatter Stefan Zweig skriver senere Solen bager godt nok videre, men normalen. Aarhusfoto- om den i sine erindringer. Den som- det ubekymrede liv under varmedy- grafen Emil Ebbesen mer var ”frodigere og skønnere” end nen forstyrres. Den 28. juli erklærer rider med på hedebøl- andre somre, endda ”sommerligere”, Østrig-Ungarn krig mod Serbien gen på stranden ved Marselisborg. bemærker han: ”Sommeren 1914 ville og i løbet af de næste uger er hele Ebbesen har kamera og modeller være forblevet uforglemmelig for os, Europa i krig. Alene vejret kunne have med og får nogle gode skud i kassen. selv uden det skæbneslag, der ramte gjort sommeren 1914 legendarisk, Sexet og sorgløst sommerliv. Så Europa.” men udbruddet af første verdenskrig længe det varer. gør den uforglemmelig. S3 7 S6 J uli 1914. Middeltempe- Fra ét attentat i Sarajevo til over 15 millioner døde. 27.000 faldne på en enkelt dag: I gennemsnit dør over 9.000 mennesker hver eneste af krigens 1566 dage. Den blodigste dag er den 22. august 1914, hvor 27.000 franske soldater bliver dræbt i kamp i det sydlige Belgien. På krigens sidste dag den 11. november 1918 bliver over 10.000 dræbt eller såret. Amerikaneren Henry Gunter bliver det sidste offer. Han falder et minut før våbenhvilen træder i kraft klokken 11. N° 1 KRIG attentat udløser en verdenskrig: Den 28. juni 1914 skyder og dræber den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip Østrig-Ungarns tronfølgerpar under deres besøg i Sarajevo. Attentatet på ærkehertug Frans Ferdinand og hans hustru Sophie fører til diplomatisk krise mellem Østrig-Ungarn og Serbien. En måned senere fører konflikten mellem de to nabolande til kamphandlinger. Det bliver starten på første verdenskrig. VK1 KRIGEN I TAL 1 SØNDERJYSKE SOLDATERS BERETNINGER FRA 1. VERDENSKRIG AF: LARS ERIK FRANK alliancer står over for hinanden: De krigsførende lande samler sig i to stærke militære alliancer. På den ene side står Ententemagterne, der fra krigens start tæller store lande som England, Rusland og Italien, men senere også USA. På den anden side gør Centralmagterne fælles front. Her udgør imperierne Tyskland, Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige de største og mest magtfulde kræfter. 3 imperier kollapser: Europakortet ændrer sig drastisk som en konsekvens af krigen. Som tabere bliver kejserdømmerne Østrig-Ungarn og Tyskland splittet op og må afgive landområder til sejrherrerne i nabolandene og de nye, selvstændige nationer Tjekkoslovakiet, Jugoslavien og Polen. Også Det Osmanniske Rige, der har Tyrkiet som centrum, falder fra hinanden og må afstå store territorier som det nuværende Syrien og Irak. 8 lande holder sig udenfor: Otte europæiske stater erklærer sig neutrale. Danmark er sammen med Albanien, Holland, Luxembourg, Norge, Schweiz, Spanien og Sverige en af dem. Neutralitet betyder dog ikke nødvendigvis, at landene undgår at blive inddraget i krigen. Fx modtager Holland over en million belgiske flygtninge, Albanien bliver invaderet af både Centralmagterne og de allierede, mens den tyske hær besætter Luxembourg på sin vej mod Frankrig. 9 millioner soldater omkommer: Der hersker en vis usikkerhed med hensyn til det nøjagtige tal, men de fleste eksperter er i dag enige om, at omkring ni millioner soldater falder på slagmarkerne. En million engelske soldater mister livet, mens næsten halvanden million franskmænd omkommer ved fronten. Både den russiske og den tyske hær mister hver omkring to millioner mænd. Alene på den største kirkegård for tyske soldater i Ypres i Belgien ligger 47.000 soldater begravet. 50 procent af en generation forsvinder: I Frankrig mister hver anden unge mand mellem 20 og 32 år livet mellem 1914 og 1918. I generationen af tyske mænd i alderen 19 til 22 år dør en tredjedel. 75 procent af den russiske hærs 12 millioner mænd dør eller bliver såret. Når man ser på hele befolkningen, bliver Det Osmanniske Rige hårdest ramt. Her når tabstallet for både soldater og civile næsten tre millioner – 15 % af befolkningstallet. 51 krigserklæringer på fire år: Østrig-Ungarn erklærer krig mod Serbien den 28. juli 1914. Herefter bliver der udvekslet krigserklæringer mellem parterne 50 gange. Den allersidste krigserklæring falder så sent som den 10. november 1918, da Rumænien og Tyskland officielt går i krig mod hinanden. Dagen efter stopper alle krigshandlinger, da de allierede og Tyskland indgår våbenhvile, og første verdenskrig bringes til ophør. 272 dage i uafbrudt kamp: Krigens længste slag foregår ved fæstningsbyen Verdun, 200 kilometer nordøst for Paris. Her forsøger den tyske hær at trænge igennem de franske skyttegravslinjer i en kamp, der varer uafbrudt fra februar til december 1916. Da de franske styrker efter 10 måneder vinder slaget ved Verdun, har det kostet over 300.000 døde på begge sider. Fronten har da kun rykket sig nogle ganske få kilometer. 40.233 kilometer skyttegrav gennem Europa: Europa bliver gennempløjet af skyttegrave. Det længst sammenhængende system begynder ved den belgiske Nordsøkyst og snor sig gennem Frankrig til den schweiziske grænse. Skyttegravene gør, at der bliver tale om en stillingskrig. Under slaget ved Passchendaele i Belgien i 1917 rykker de allierede fx kun 8 kilometer frem på tre måneder. 140.000 soldater omkommer – to mand for hver tomme erobret land. 15.163.603 døde: Det samlede tabstal er omgærdet med en vis usikkerhed. De mest forsigtige skøn ligger på over 15 millioner døde soldater og civile. Andre tal melder om op over 20 millioner dræbte. Tabstallene medregner ikke de mange invaliderede, der dør, efter de er vendt hjem. Heller ikke følgesygdomme som den spanske syge indgår i krigsstatistikkerne. Den epidemi menes at have kostet op mod 50 millioner mennesker livet. 5.000 dansksindede mister livet: Danmark forholder sig neutralt, gennem hele krigen, men de danske områder i Slesvig og Sønderjylland mærker dens voldsomme konsekvenser. De to landsdele er under tysk herredømme og over 5.000 dansksindede mænd mister livet, mens de er i tysk militærtjeneste. 79 af dem ligger begravet på den danske krigskirkegård i Braine i Frankrig, hvor der også er mindeplader for de øvrige faldne sønderjyder. Gavrilo Princip T-shirt Gavrilo Princip stencil/paste-up Alle hader helten S8 30.000 sønderjyder kæmpede Gavrilo Princip er blevet udråbt til krigens skurk. Men nogle dyrker ham også. ”Det var Gavrilo, der gjorde det!” Det er let at placere ansvaret for første verdenskrig på skuldrene af den 19-årige Gavrilo Princip, som dræbte Østrig-Ungarns tronfølgerpar i Sarajevo i juni 1914. Ser man bort fra de storpolitiske intriger, der allerede ulmede inden attentatet, er det den serbiske bondedrengs fatale handling, der satte hele verden i brand. Gavrilo Princip blev fængslet og døde af tuberkulose fire år efter attentatet og blev skurken, hele verden hader. Næsten. For mange serbere er Gavrilo Princip nemlig en helt. De ser ham i dag som frihedskæmperen, der gjorde op med stormagten Østrig-Ungarns undertrykkelse. Princip bliver opfattet som en forkæmper for demokrati, fordi Serbien demokratiske udvikling var langt foran Østrig-Ungarns. Af samme grund har Princip også fået opkaldt gader og skoler efter sig i Serbiens hovedstad, Beograd. På 100-årsdagen for attentatet blev der rejst et monument til ære for ham i den serbiske del af Sarejevo. Gavrilo Princip lever også videre som motiv i street art, på iPhone-covers og T-shirts. i 1. verdenskrig på tysk side. 5.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres. Kilder: Adam Hochschild "Aldrig mere Krig" og Nils Arne Sørensen (SDU) 2 Bogen indeholder 30 stærke, autentiske øjenvidneskildringer fra sønderjyske soldater. 600 beretninger (mere end 4.000 sider) fra Sønderjyder i 1. verdenskrig er udgivet som e-bøger under serienavnet Øjenvidner 1914-1918. Med fotos fra 1. verdenskrig LINDHARDT OG RINGHOF F E S T I V A L H I G H L I G H T INTRODUCTIONS N Krig ogle gange kan den mindste til- fældighed udløse en lavine af ulyksaligheder. Den 28. juni 1914 var sådan No 1 5-21. september Introductions er festivaltilbud i kategorien hvemhvad-hvor. Introduktioner til første verdenskrig og periodens hovedpersoner, der kun forudsætter lysten til at få et overblik over et af de vigtigste pejlemærker i Europas historie. en dag. Det var et næsten usandsyn- Første verdenskrig var ”krigen ’vi’ undslap, og som ’vi’ derfor heller ikke behøver tænke videre over”, skriver Nils Arne Sørensen lidt polemisk om os danskere i Den store krig. At kri- NYT FRA BOGFRONTEN gen mere eller mindre er gledet ud af Martin Zerlang 1914 Danmarkshistorien, er ikke desto min- ligt sammenfald af tilfældigheder, der gjorde, at get ved Gallipoli i 1915 blev et af de allieredes aller- dre sandt. Men hos det, der dengang var det danske den unge, serbiske studerende Gavrilo Princip kom største nederlag og banede vejen for det moderne mindretal syd for Kongeåen i Nordslesvig, som først nær ærkehertug og tronfølger Franz Fer- ved Genforeningen i 1920 igen blev dansk, dinand af Østrig-Ungarn og kunne affyre er historien en anden. Og ikke glemt. Her de dræbende skud, der skulle lede til før- taler vi en del af det nuværende Danmark, ste verdenskrig. Man fristes til at spørge, der blev fuldt inddraget i krigen med næ- hvordan verden havde set ud i dag, hvis sten 30.000 unge dansksindede soldater tronfølgerens bil ikke pludselig standsede i tysk krigstjeneste. 5.000 af dem døde i op lige foran Princip? Eller hvis tronfølge- deres tyske uniformer. Museumsinspektør ren allerede efter dagens første mislykkede Inge Adriansen fra Sønderborg Slot fortæl- attentat mod ham havde afblæst sin videre ler om sønderjydernes skæbne i foredraget kolonnekørsel gennem Sarajevo – hvad de Mennesker i malstrøm på Biblioteket på fleste nok havde valgt. På Det Humanisti- Rentemestervej. Og hun øser igen af sin vi- ske Fakultetsbibliotek vil historikerne Dan den, når Frilandsmuseet over en hel week- Henry Andersen og Palle Roslyng-Jensen end sætter fokus på Sønderjylland i første (KU) debattere hændelsesforløbet Den 28. verdenskrig. På Rytterskolen i Brønshøj får juni – en dag, der ændrede verden, og om man imidlertid syn for sagen med fotoud- attentatet kunne være undgået. stillingen Verdenskrigens danske billeder, Rasmus Glenthøj 1864 – SØNNER AF DE SLAGNE Der er ikke tidligere på dansk givet en samlet fremstilling af, hvad der skete i 1914. Det sker med 1914, hvor Martin Zerlang fortæller om brydningerne mellem før og nu – og nybrud inden for kønsroller, kunst, sport, medier, samfundsliv og meget mere. 1914 viser, hvordan Den Store Krig virkede afgørende ind på dansk kultur. – Politiken – Jyllands-Posten – Fyens Stiftstidende „Fremragende bidrag til vores forståelse af 1864.“ – 1864.“ Kristeligt Dagblad Amanda Lindhout HUSET I HIMLEN „Rystende selvbiografi fra gidsel i Somalia“ – Politiken en gribende samling af de dansksindede At der intet lettere er end at starte en krig, soldaters breve og private fotos. Udstillin- og intet så besværligt som at afslutte den gen er baseret på bogen af samme navn af igen, kunne være undertitlen på foredraget Claus Bundgaard Christensen og Martin Den store krig: Hvorfor kom den? Hvad Bo Nørregård. skete der? Og hvad blev dens konse- Det Nationale Fotomuseum stiller tilsva- kvenser? Historiker Nils Arne Sørensen fra rende skarpt på bemærkelsesværdige per- Syddansk Universitet trækker linjerne fra sonskæbner, men med fokus på de danske- krigens årsager til dens følger op, ligesom re, der var imod krigen. Fra syndikalisten til han så overlegent har gjort det i masto- samaritten og forsvarsministeren: Udstillin- dontværket Den store krig. gen Ned med våbnene illustrerer via fotos, Det mentalitetshistoriske overblik over pe- lyd og dagbøger, hvor forskelligt folk prak- riodens tendenser og ideologier serveres af tiserer deres krigsmodstand. litteraturprofessor Martin Zerlang, der ta- I kasematterne ved Mosede Fort i Greve ger sin ny bog om 1914 med på foredrags- bliver krigen for alvor forankret i nutiden. turné. Han anskuer krigens første år fra et dansk perspektiv, men hele tiden med udsigt til verden, hvor moderniseringen af På Rytterskolen kan du i hele festivalperioden se fotografier af dansksindede soldater i tysk tjeneste. Foto Ukendt fotograf/Dan Obling 7. august åbner Danmark 1914-18 – landets første museum om første verdenskrig – der blandt andet viser sammenhængen mellem datidens neutralitetspolitik og den danske hverdags- og kulturlivet stod på spring. velfærdsmodel. Men også udfolder DanEr man mere til fakta med et melodramatisk stænk, Tyrkiet. Det er første gang den kritikerroste film fra marks rolle under krigen, så de mindste kan være skal man ikke snyde sig selv for den tyrkiske storfilm 2013 vises i Danmark. Det foregår (med engelske (og lege) med. Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu), undertekster) i Valby Kino, Viften i Rødovre og i Is- der fortæller om et af krigens legendariske slag. Sla- høj Bio. 4/9– :Ned med våbnene Det Nationale Fotomuseum på Det Kgl. Bibliotek. 40 kr. 7/8 : Danmark 1914-18. Mosede Fort i Greve. 6 – 28/9: Verdenskrigens danske billeder, Udstillingshuset Rytterskolen i Brønshøj. Gratis 9/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu). Viften Rødovre, kl. 19. 50 kr. 9/9: Mennesker i malstrøm. BIBLIOTEKET Rentemestervej, kl. 19.30-21.30. Gratis 10/9: Den 28. juni – en dag, der ændrede verden. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek kl. 15-16.30. Gratis 11.-17/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu). Valby Kino, kl. 19. 13 -14/9: Sønderjylland i første verdenskrig. Frilandsmuseet, kl. 10.30-16. 16/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu). Ishøj Bio, kl. 17 og 19.30. 30 kr. 19/9: Den store krig: Hvorfor kom den? Hvad skete der? Og hvad blev dens konsekvenser? Ølstykke Bibliotek, kl. 19.30. 40 kr. 1914: foredragsturne med Martin Zerlang. Se tider og steder i programhæfte eller på Goldendaysfestival.dk Udkommer d. 22. august „Huset i himlen er på en gang både rørende og livsbekræftende i al sin underspillede rædsel.“ – Weekendavisen „Spændende, oplysende og skrækindjagende fortælling“ – Kristeligt Dagblad Niels Arne Sørensen DEN STORE KRIG Kate Atkinson LIV EFTER LIV „… det danske hovedværk om krigen 1914-1918. (…) en gave til det historisk interesserede publikum.“ – Jyllands-Posten kum.“ „En fænomenal bog (...) skrevet med en indsigt og et engagement, som gør bogen til et hovedværk for alle, der interesserer sig for moderne historie.“ – Weekendavisen Kåret af New York Times som en af årets 5 bedste romaner „Så hvad er der at tilføje ud over opfordringen: læs? (…) En læseoplevelse af den slags, man kun får det bedre af“. – Politiken „Kate Atkinson er udstyret med en pen fuld af humor, vid og raphed.“ – Berlingske Costa-prisen for bedste roman 2013 „Det mesterlige, det dragende i fortællingen er dels den storslåede familiesaga, dels den kontante refleksion over skæbne og menneskers magtforhold“ – Alt for damerne – Magasinet Liv SCAN KODEN OG KOM TIL BØGERNES MOBILE SIDER, HVOR DU BL.A. KAN LÆSE UDDRAG OG SE FILM T E R V I E W N° 1 KRIG N I N° 1 KRIG I N T E R V I E W Europa på tynd is Det er fint og vigtigt at fejre historiske jubilæer og udgive temaaviser som her i hundredåret for første verdenskrigs begyndelse. Men en fælles europæisk bevidsthed om historiske traumer kan ikke i sig selv redde Europas fremtid. Fællesskabet bevæger sig på meget tynd is, har finanskrisen vist os, og vi har brug for en fremadrettet fortælling for Europa, mener den unge, stærkt proeuropæiske tyske forfatter og intellektuelle Juli Zeh. ”Demokrati er ikke en måde, hvorpå valget for nylig gav massiv fremgang – Handler det så om at holde denne man når et godt mål. Demokrati til euroskeptiske partier over hele fortælling i live så længe som muligt? er ikke en metode til at bestemme kontinentet. ”Jeg tror ikke, det er muligt,” konsta- de bedste resultater, men derimod For Juli Zeh er det et tegn på, at terer Zeh nøgternt. blot en metode til at fordele magt,” tiden, hvor Europa var et fredens pro- ”Det bliver forsøgt. Vi arrangerer sagde Juli Zeh ved den lejlighed. Og jekt, endegyldigt er ved at rinde ud. jo jubilæer som her i 2014 i ét væk. spørgsmålet er ikke blevet mindre Traumerne fra første verdenskrig – og Vi producerer temaaviser og laver overnationalt fællesskab til at kamme over i nationalisme og protektionisme – og i sidste ende krig. I kølvandet på finanskrisen var Juli Zeh ikke vred, hun var skuffet. Den politiske retorik undlod fuldstændig at betone fælleseuropæiske ideer til fordel for et forsvar for nationale interesser. Over hele linjen, fra folkevalgte politikere til intellektuelle produceret et utal af temaaviser for at fastholde disse fortællinger i erindringen. Det er også godt og rigtigt. Men jeg betvivler, at det også har en didaktisk virkning. Det har en historisk virkning, så fortællingerne forankrer sig som en del af vores kultur. Men jeg er ikke så sikker på, at det har en opdragende effekt. Der er i hvert fald ikke meget, der tyder på det,” lyder det fra Zeh. ”Jeg tror, vi bliver nødt til at erstatte grænserne i det Europa, der ellers var knyttet tæt sammen, markeret meget efterhånden også fra anden verdens- den bagudrettede fortælling med tydeligt igen. krig – er blevet abstrakte og fremstår noget andet. Og det er en opgave, ”Finanskrisen har vist, hvor tynd isen nu som historiske fiktioner, der ikke som vi på ingen måde har løst. Vi under fællesskabet er. De første reak- bunder i reel erfaring, hævder hun. anstrenger os ikke nok – og med tioner var den øjeblikkelige tilbage- ”Vi skal ikke bilde os ind, at den histo- ”vi” mener jeg også vores politiske venden til fordomme og nationalistisk riske bevidsthed fra første verdens- ledelser. De forsøger i øjeblikket og protektionistisk tænkning. Det krig kan holde Europa sammen. Lige det modsatte, i og med at de går blev tydeligt, at vi-følelsen slet ikke er nu går det i den modsatte retning,” kritisk og skeptisk til det europæiske A F A N DR EAS H AR BSM EIER forankret. Det forskrækkede mig, at lyder samtidsdiagnosen fra Zeh. projekt, fordi de tror, at det er mere /I B U REAUET der ikke skulle mere til,” forklarer hun ”Krigene bliver abstrakte. Og dermed velanset i befolkningen. Det samme og lyder oprigtigt personligt berørt. går historien langsomt i glemmebo- gælder også for vores intellektuelle gen. Det er også en af grundene til, og den akademiske verden. Hvad I ung kvinde i det prestigefyldte HISTORIEN ER ABSTRAKT at begejstringen for Europa langsomt skal der blive af os i fremtiden? Og tyske tv-debatprogram ”Phi- Den uddannede jurist og succesrige daler. Jeg mener, at Den Europæiske hvordan kan man formulere det uden losophisches Quartett” med 40-årige forfatter Juli Zeh taler selv- Union er et godt projekt, der har denne krigserfaring? Hvordan kan de gamle, tunge filosofidrenge sikkert og i formfuldendte sætninger, været drevet af viljen til fred. Denne vi vende en angstbaseret fortælling Peter Sloterdijk og Rüdiger når hun skal sætte ord på Europas vilje vokser ud af erindringen eller til en fortælling baseret på håb? De Safranski og diskuterede spørgsmålet situation i dag. Og kritikken af alle bevidstheden om faren for krig. De to spørgsmål har ingen formået at svare ”Er et samfund i stand til at tage ved dem, der blot taler de nationale inte- krige har fungeret som en trussel fra på,” siger Zeh og tilføjer, at der dår- lære?” Spørgsmålet var møntet på ressers sprog og enten ikke tør eller fortiden. De har – i tilbageblik – vist, ligt nok er nogen, der har forsøgt. finanskrisen, men kunne lige så godt ikke formår at italesætte Europa som hvad der kan ske, når én bestemt have handlet om første verdenskrig idé, er skarp. holdning kommer til at dominere, KRIG SOM FORUDSÆTNING eller anden verdenskrig. For svaret Selv om 2014 er hundredåret for ud- nemlig den nationalt sindede. Krige- FOR FRED ville være det samme. Kun i et vist bruddet af første verdenskrig, er det ne har haft en stærkt opdragende Juli Zeh har haft travlt, siden hun stykke tid. også året, hvor europaparlaments- effekt.” debuterede som romanforfatter med S13 S12 FOTO: SZ P HOTO/B AU ER , J ”Vi skal ikke bilde os ind, at den historiske bevidsthed fra første verdenskrig kan holde Europa sammen. Lige nu går det i den modsatte retning.” og politiske kommentatorer, blev maj 2011 sad Juli Zeh som ene ”Hvordan kan vi vende en angstbaseret fortælling til en fortælling baseret på håb? De spørgsmål har ingen formået at svare på.” udstillinger. I Tyskland bliver der aktuelt siden. Der skal så lidt til at få tilbage. Den eneste fælles fortælling føre til EU’s fald. Vi har for første stedet burde man sætte sig ned og er debuten blevet oversat til 31 sprog, er den om den europæiske union. Og gang et land – Storbritannien – der spørge, hvor vi står om 20 år? Og og hun har udgivet en stribe romaner, den er jo kun nogle få årtier gammel. leger med tanken om at forlade EU. netop ikke kun, hvad økonomi angår. børnebøger og teaterstykker, og i Det er ikke lang tid for en kollektiv Det er det totale syndefald. Det var Vi bliver nødt til at anspore politi- 2010 blev hun dr.jur. med en afhand- drøm. Måske kan vi blive et kollektiv komplet utænkeligt for 20 år siden, kere og magthavere til at formulere, ling om ”Demokraternes diktatur”. om et par hundrede år og så beskrive og pludselig er det ikke så overra- hvilket Europa de vil have. Sådan I Danmark er hun mest kendt som den udvikling historisk.” skende. Og andre folk siger bare, ja, som det er nu, kan det ikke blive skønlitterær forfatter – i år udkom- – Kunne man lidt skarpt formuleret men så forlad da EU, hvis I ikke vil ved med at være,” slutter Zeh. Som mer den seneste roman ”Nullzeit” spørge: Har vi brug for en ny krig? være med. Som om EU var en sports- en opfordring. For vi aner ikke, hvor på dansk – mens hun i hjemlandet ”Det må man ikke spørge om! Det klub, man bare kan melde sig ud af. tynd isen er. Tyskland ikke mindst er synlig med afviser jeg selvfølgelig, fordi jeg føler Men sådan er det ikke. Det er sand et betydeligt samfundsengagement. mig forpligtet på et andet menneske- historieforglemmelse.” Ved det tyske forbundsvalg i 2005 syn. Jeg vil ikke tro på en menne- Tyskland er stadig – på grund af dets bakkede hun op om den gruppe af skehed, der efter to-tre generationer særlige historiske forudsætninger – forfattere med Günter Grass i spid- glemmer og igen begår de samme nok det land, der føler sig stærkest sen, der talte varmt for den rød-grøn- fejl. Det ville nemlig betyde, at man forpligtet over for Europa. Det er ne regering. Og på det seneste er ikke kan tro på kulturelt og civilisa- stadig usandsynligt, at nogen stiller hun gået meget aktivt ind i debatten torisk fremskridt. Hvis man ser det sig op og foreslår, at Tyskland skal ud om overvågning, blandt andet via en cyklisk efter mottoet: først krig; på af EU. Men det ændrer sig langsomt, åben henvendelse til kansler Merkel i baggrund af den erfaring anstren- mener Zeh: forlængelse af NSA-skandalen. ger alle sig så for at være flinke ved ”Nu findes der folk, der siger, at Hun er ikke faghistoriker, men har hinanden i cirka 60 år; og så snart Tyskland bør forlade euroen. Det var været særdeles proaktiv, når diskus- de har glemt det igen, starter det utænkeligt for blot 10 år siden. Den- sionen kommer ind på spørgsmålet gang ville de have fået en ordentlig om et fælles Europa. Hendes fokus omgang. I dag laver de et parti og får er fremadrettet snarere end historisk. Det handler om at aktivere et nyt potentiale i retning af europæisk forening eller europæisk identitetsdannelse. ”I øjeblikket er der en helt klar tendens i den modsatte retning. Ved europaparlamentsvalget stillede partier op, der helt eksplicit afviser en europæisk forening. Det er en retorik, ”Hvis EU falder fra hinanden, og vi vender tilbage til nationalstatslig tænkning, er jeg bange for, at vi vender tilbage til tiden før 1914.” syv procent af stemmerne.” KRIGSRETORIK I FORRETNINGSLIVET Samhandel var egentlig det, der skulle føre til fred. Det var EU’s oprindelige idé, at mennesker, der handler med hinanden, ikke skyder på hinanden. De lærer hinanden at kende og bliver afhængige af hinanden. Ud af dette handelssamarbejde der går i den modsatte retning. Det opstår freden. Men det er heller ikke er partier, der på ingen måde tænker verdenskrigene med og arbejder hele forfra. Hvis det er det, man tror entydigt længere, hævder Zeh: med en helt anden argumentation. på, har man et ekstremt pessimistisk ”Den globaliserede kapitalisme har Den er ikke historisk, men primært menneskesyn.” ikke kun de fredelige komponenter, nationaløkonomisk. Vi kan se, at Zeh er 40 år gammel, mor til et barn men har også elementer af noget folk lytter til dem. Og de bliver ikke og føler sig forpligtet til at bidrage til krigerisk i sig. Økonomien bliver omvendt af temaaviser. Det er ikke en positiv fremadrettet fortælling om nærmest betragtet som et krigsom- ondt ment, men blot en realistisk be- Europa. Også selvom analysen kunne råde. Man skal ”forsvare interesser”, tragtning,” siger Zeh lidt syrligt med pege i en anden retning. Hun står man ”bliver truet”. Hele retorikken henvisning til det interview, vi netop med et ben i den skønlitterære ver- omkring handlen er en krigerisk er i gang med. den med de friheder, det indebærer, retorik. Derfor skal man være meget Hun afviser ikke, at vi i Europa har og et andet i den samfundsvidenska- forsigtig. Så længe vi har EU, vil der lært af traumet fra de to verdens- belige, hvor den nøgterne analyse er ikke blive krig i Europa. Det er jeg krige, at vi i Europa bliver nødt til i højsædet: overbevist om. Men falder EU fra hin- at komme overens. Og vi har været ”Jeg føler mig forpligtet på et anden, stiger faren med det samme,” præget af denne holdning lige siden optimistisk synspunkt. Vi har lært så siger hun. afslutningen af anden verdenskrig: meget af to krige, at vi i al fremtid vil ”Hvis EU falder fra hinanden, og vi ”Hele den kritiske bevidsthed, hele undgå at føre den form for krig – ikke vender tilbage til nationalstatslig den politik, der er blevet ført de bare i Europa, men over hele verden. tænkning, er jeg bange for, at vi seneste årtier, er præget af den er- Vi har erfaret, hvad masseudryddelse vender tilbage til tiden før 1914. Det kendelse, som vi også har indoptaget er. At det er teknisk muligt. Og derfor vil være at vende tilbage til en tid, i vores fortælling,” forklarer hun. vil det aldrig mere ske. Det tvinger vi egentlig troede, vi havde lagt bag – Betyder det så, at konflikt eller krig jeg mig til at tro på.” os. Nemlig til en tid, hvor politik udelukkende blev bestemt af nationale er en forudsætning for at kunne se os interesser.” selv som kollektiv? S14 12 timers maraton om første verdenskrig Europæisk mentalitet i krigens kølvand debatteres under Golden Days Festival ”Krig No 1”. Det sker blandt andet i festsalen på Københavns Universitet ved arrangementet "Krig No1 - 12 timers maraton om første verdenskrig", 6/9 kl. 10-22. ”Noget kunne tyde på det. Men der EUROPASKEPSIS – Føler De dem forpligtet på at levere findes en masse mennesker, der siger, Juli Zeh fastholder optimismen, men proeuropæiske argumenter i offent- at det netop ikke er et rigtigt kollek- kan alligevel ikke lade være med ligheden? tiv, at vi ikke er blevet et europæisk at tænke skrækscenariet igennem. ”Ja, i høj grad. Men det er meget folk – på samme måde som man ville For hvad nu hvis der kommer en ny mere populært at kritisere Europa. beskrive et nationalstatsligt folk. finansiel krise, hvilket jo ingenlunde Man behøver slet ingen argumenter, Fordi kriterierne mangler. Man kan er utænkeligt. man skal bare sige noget om bureau- ikke sige, at vi har et fælles sprog, en ”Jeg siger ikke, at det kommer til at krati og Bruxelles. Økonomiske te- fælles religion eller en fælles historisk gå sådan, men tænker man tanken maer dominerer næsten fuldstændig fortælling, der rækker rigtig langt videre, vil den nuværende udvikling i den europæiske politiske diskurs. I Juli Zeh (f. 1974) · En af Tysklands mest anerkendte yngre forfattere. Desuden en markant stemme i den offentlige debat. Zeh er uddannet jurist og forsvarede sin doktorafhandling i 2011. · Hun debuterede som romanforfatter som blot 26-årig med den roste ”Ørn og engel”, der i mellemtiden er blevet oversat til 31 sprog. For den modtog hun samtlige tyske debutantpriser det år. · I september 2014 udkommer hendes seneste roman ”Nullzeit” på dansk. Hun bor i Barnewitz – ikke så langt fra Berlin – med mand og barn. N° 1 KRIG ”Ørn og Engel” i 2001. I mellemtiden N° 1 KRIG Q&A Var den store krig det bedste, der kunne ske? herrerne i krige at skabe større sam- Krige skaber samfund, der sikrer fred. Sådan lyder det fra den britiske historiker Ian Morris. Han mener, at europæerne begår en fejl, når de reducerer første verdenskrig til en moralsk forbrydelse. fund, som de indlemmede taberne i. Og de lavede regeringer, der forbød vold mellem borgerne, fordi de ville have dem til at betale skat og ikke bekæmpe hinanden.” Du har påstået, at tiden er løbet fra krige. Ville en ny verdenskrig være utænkelig i dag? ”Det er ikke umuligt, at vi vil komme til at opleve endnu en stor krig – denne gang med brug af atomvåben. Men A F J OH A N VAR D R U P en af grundene til, jeg kommer med den påstand, er, at de mest magtful- Hvordan oplever du, at Europa har de lande har erkendt, at atomkrig er fordøjet første verdenskrig? en vanvittig måde at løse deres pro- ”De seneste 50 år har europæerne i blemer på. Krigsførelse er blevet så stigende grad fået den opfattelse, at ødelæggende, at folk i stigende grad krig altid er en fejltagelse. Det moralsk finder ikkevoldelige løsninger på de- forkerte at gøre. Og første verdens- res problemer. På verdensplan har vi krig bliver set som et eksempel på det ifølge FN 0,7 procent risiko for at dø ukloge ved krig. Men dermed undla- af vold. Risikoen var omkring dobbelt der man at sætte krigen ind i dens hi- så høj for hundrede år siden. Men vi storiske kontekst.” er kun nået til det her punkt, fordi der tidligere har været krige. Der blev I din nye bog ”War! What Is It Good skabt samfund, hvor flere og flere blev For?” hævder du, at krige fører til knyttet sammen under overvågning af fredeligere samfund. Hvordan passer stadig stærkere globale magthavere. I første verdenskrig med den påstand? dag afholder USA mange regeringer ”Folk, der levede under krigen, hæf- fra at føre krig, fordi krig uden USA’s tede sig ved tabene, og så det som militær på sin side er selvmord. Fred en meget negativ begivenhed. Og i det 21. århundrede kræver, at nogen S16 de umiddelbare konsekvenser var sikrer en stabil international orden. Jo forfærdelige. Handel mellem lande storien, er der et mønster: Hver gang Hvad siger du til den modsatte på- mere den falder fra hinanden, jo mere blev besværliggjort, der kom et væld mennesker har sat sig ned og forsøgt stand: At krigene bare blev ført sam- nærmer vi os en situation som den, af økonomiske problemer og høj ar- at etablere et fællesskab og finde må- tidig med andre innovationer, der der resulterede i første verdenskrig.” bejdsløshed. Hvis man anskuer krigen der at samarbejde på, er det krig eller reelt skabte freden? i et videre perspektiv, ser det anderle- frygt for krig, der har motiveret dem. ”Det argument er et resultat af, at folk des ud. Så var første verdenskrig ind- Krig har en tendens til at øge de invol- har for snævert et tidsperspektiv. Det ledningen til en større kamp om kon- veredes trivsel. Og både erobrerne og seneste par hundrede år har frem- trollen over Europa, der fortsatte med de erobrede bliver mere velhavende. skridt inden for industrien i høj grad næste verdenskrig og endte i 1991, da Det er et stort paradoks. Tag Romerri- bidraget til at gøre verden til et sikre- den kolde krig sluttede. Dermed op- get som det klassiske eksempel. Hver re sted. Men man skal også forholde stod en verden, der er meget mere gang romerne indtog en ny region, sig til årene før den industrielle revo- fredelig, demokratisk og velhavende, førte det til vold. Men hvis man kom lution. Når det gælder skabelsen af end før første verdenskrig brød ud.” til det samme område 100 eller 200 et sikkert samfund, spiller demokrati, år efter, ville man se, at det var blevet handel og fredsbevægelser ind, men Mener du, at krig er den eneste vej til et markant fredeligere samfund med de afhænger alle af en dybere kraft, et sikkert samfund? bedre handelsnetværk.” der løber gennem historien. For om- ”Ja. Når jeg ser ud over verdenshi- kring 10.000 år siden begyndte sejr- Ian Morris: ”War! What Is It Good For? Farrar, Straus & Giroux, 495 sider. N° 1 KRIG N° 1 KRIG Formiddag i en europæisk storby Fly Krigen gav piloter heltestatus – fx Tysklands ”Den Røde Baron”, der nedskød 80 fjendtlige fly Luftskib Slutningen af 1910’erne Forandringer og fremskridt, som opstod i kølvandet på første verdenskrig – samlet i en enkelt scene. Brugt militært i krigen. Siden ikonisk civilt transportmiddel for rejselystne, der ville over Atlanten AF J O HAN VAR D R U P IL LUSTR AT I O N : M IA MOT TE LS O N/IB UR EAUET Ford T Bilproduktionen tog fart fra 1914 og frem. Fords idé med samlebåndsproduktion spredte sig Lægevidenskab Krigen var motor for udvikling af blodtransfusion, røntgenfotografering Bauhaus og plastikkirurgi En kunstskole, der efter krigen viskede tavlen ren og forenede maleri, skulptur og arkitektur Emma Gad Røde Kors Global klub Organisationen viste for alvor sit Organisationen Folkenes Forbund. værd under krigen og modtog i Opstået i 1919 af krigens aske. 1917 Nobels Fredspris Forløber for FN Udgav i 1918 ”Takt og tone” til brug for danskere uden pli – fx krigstidens gullaschbaroner Læbestift Smart efter krigen. Den understregede læbernes sensual itet som Trenchcoat led i en general seksuel frigørelse Evigt moderne. Først syet til de Marcel Duchamp Sigmund Freud britiske soldater – ’trench’ er engelsk for skyttegrav Stemmeret Revolutionerede kunstforståelsen Kvinders indsats under krigen med sit pissoirværk ”La Fontaine” medvirkede til, at de fik politisk fra 1917 ligestilling i mange lande Hans psykoanalyse blev brugt til at behandle soldater med krigstraumer. Armbåndsur Han indfører begrebet ’dødsdriften’ Et hit i skyttegravene, hvilket gav Radio dem navnet ’skyttegravsure’. Lommeurets afløser Vigtig for militær kommunikation i krigsårene. Efterfølgende en ny Coco Chanel Jazz Designede praktisk tøj til den Sorte soldater bragte musikken kvinde, der udfyldte mandens til Europa. James Reese Europes plads, mens han var i krig militærband fra USA blev berømt S19 S18 tids massemedie R T R Æ T T E R 100-årskrigen N° 1 KRIG O N° 1 KRIG P P O R T R Æ T Mette Kia Krabbe Meyer T E R mann, der under krigen begyndte at dokumentere fangernes historie. Hun arbejdede blandt andet i Horserød- For nogen er første verdenskrig ikke overstået endnu. Mød bibliotekaren, billedkunstneren og webudvikleren, der nu 100 år senere har krigen tæt inde på livet hver eneste dag. Forskningsbibliotekaren er berørt af Heller ikke taktik, artilleri eller andet lejren som tolk og indsamlede deres at være stødt på hundredevis af foto- i krigens maskineri. I stedet var jeg flugtberetninger, breve, billeder og grafier af russiske krigsfanger nysgerrig efter at vide mere om da- digte. Stemann er sammen med for- tidens neutralitetspolitikere og anti- fatteren Georg Brandes og den radi- På det Kongelige Bibliotek har den militarister, både fredsforkæmpere og kale forsvarsminister P. Munch nogle 43-årige forskningsbibliotekar Mette militærnægtere,” fortæller Mette Kia af de stemmer, som Mette Kia Krab- Kia Krabbe Meyer beskæftiget sig in- Krabbe Meyer. be Meyer mener, kan være med til at tenst med første verdenskrig gennem skabe debat om Danmarks rolle i det AF LARS ERIK FRANK FOTO ANNE MIE DREVES flere år. Hun og Nationalsamlings- I arbejdet med Europeana Collecti- internationale samfund i dag: afdelingen har som del af projektet ons 1914-1918 stødte Mette Kia Krabbe ”I den nutidige situation, hvor Dan- Europeana Collections 1914-1918 digi- Meyer på flere hundrede registrerings- mark har brudt med neutralitetspo- taliseret billeder, bøger og tidsskrifter fotografier af russiske krigsfanger. De litikken og har en tiårig krigsindsats til visning på den europæiske kultur- kom til Danmark og boede i Horse- i Irak og Afghanistan bag sig, synes arvsportal Europeana.com. Samtidig rødlejren ved Helsingør og Haldlejren jeg, det kunne give mulighed for re- har hun og kollegaen Jacob Helms i nærheden af Viborg. Billederne har fleksion, hvis man formidlede histori- Langkilde kurateret udstillingen ”Ned gjort indtryk på hende: en om krigsmodstanderne fra første med våbnene”, der åbner i september ”Nogle af fangerne er i laset tøj, nogle verdenskrig videre,” siger Mette Kia i år. Gennem syv biografiske nedslag er barfodede og har vejrbidte ansig- Krabbe Meyer. på nogle af krigsperiodens kendte og ter. De ser ind i kameralinsen. Foto- ukendte danske nøglepersoner stiller grafierne giver illusionen af at stå over udstillingen skarpt på de fredsbeva- for soldaterne og har hos mig affødt rende tiltag, der ofte får mindre plads tanker om deres oplevelser under kri- end krigshandlingerne i den historiske gen og om mænd, der sendes i døden formidling: af regeringsmagter.” NED MED VÅBNENE ”Jeg vidste tidligt, at jeg ikke ville I udstillingen ”Ned med våbnene” hø- kan du opleve ”Ned med våbnene” på fokusere på slagmarken eller på he- rer billederne af de russiske fanger Det Kongelige Bibliotek. Udstillingen roiserede med til historien om Ingeborg Ste- åbner 4/9. for en slags ultimativ livskraft og ener- marken fandt flere lig dræbt med pil. giforandring. I takt med at de dør som Historien fik et langt efterliv i den en- soldater i felten, vil nye fluer blive sat gelske krigskultur”, fortæller Tobias Kunstneren skaber et krigsscenarie i ind i montren Scenariet vil gennemgå Kirstein, der interesserer vi hele tiden en montre med lyden fra 1.000 sum- en entropisk proces, og til sidst det er er i gang med forstå og begribe virke- mende fluer dækket af døde fluer og deres affø- ligheden, gerne med teknologien som ring,” fortæller Tobias Kirstein, der tid- redskab. Under Golden Days Festival ”Krig No 1” soldater og krigsherrer. Tobias Kirstein kaldte reenactment-hold, der skal for- Venner, der i flere år har vist rundt på værende regering. Men krigen har også midle historien om Mosede Fort, der fæstningen. noget aktuelt over sig, mener han: stod kampklart i 1916, mens verdens- Helt uvant med at påtage sig en rolle er ”Man kan ikke lade være med at tæn- Webudvikleren er også levende histo- krigen var i fuld gang. Fortet er ble- han dog ikke. Han er en aktiv deltager i ke på krigen i Ukraine, eller at der er risk soldat på Mosede Fort, og det sæt- vet restaureret, og som en afdeling af rollespil, som han i sin fritid laver kostu- indgået ter tanker i gang om krig. Greve Museum er det nu klar til at for- mer og rekvisitter til. Og som historie- ce mellem de vestlige lande. Det er i midle historie til publikum i alle aldre. interesseret har han et godt kendskab grove træk en tilsvarende pagt, der Indimellem træder den 37-årige web- Sammen med de øvrige kammerater til første verdenskrig. Han befinder sig startede første verdenskrig. Men jeg udvikler Jan Farberov fra Østerbro ind i uniform er det hans opgave at give godt i rollen, der falder ham naturligt: håber virkelig ikke, at det kommer i en tidsmaskine, der rykker ham ud af historien liv ved at genopføre den: ”At kunne blande de ting, jeg kan lide, dertil igen.” informationsteknologiens tidsalder. ”Som reenactment-soldater genfor- sammen med den levende historie, er Tidsmaskinen hedder Mosede Fort tæller vi om livet på fortet ved at gøre en stor motivationsfaktor for mig. Det og ligger i Greve. Her trækker Jan soldaternes hverdagsliv levende, med har også sine egne payoffs som at se Farberov i en klassisk blå våbenfrak- alt hvad der hører til af eksercitser, og høre, hvordan folk reagerer på sol- ke med to rækker af blankpolerede bevogtning af poster som kanonstil- daterne og deres uniformer, deres hi- knapper. Og en-to-tre så er webud- lingerne, bajonetfægtning og flag- storier og fortet. Det er en uvurderlig MOSEDE FORT vikleren pludselig en af de danske sol- hejsning.” oplevelse i sig selv.” Du kan besøge Jan Farberov og de dater, der var stationeret på kystfortet Jan Farberov betegner sig selv som At have første verdenskrig så meget øvrige soldater under Golden Days under første verdenskrig, parat til at en nybegynder, der er startet fra inde på livet sætter tanker i gang hos Festival ”Krig No 1”. Tag fx frem og til- forsvare det neutrale Danmark mod scratch uden særligt kendskab til Mo- Jan Farberov. Historisk set synes han, bage til fortet med en troppetransport en invasion fra Øresund. Den kom nu sede Fort. Men han har læst på lektien det er utroligt, at Danmark kunne holde i veterantog, der afgår fra Københavns aldrig. og får input fra de garvede historie- sig neutral i konflikten, hvad der kræve- Hovedbanegård med stop i Hundige Jan Farberov er ny mand på det så- entusiaster i foreningen Mosede Forts de både list og kløgtighed fra den da- og Avedøre. 6/9 og 7/9., kl. 10-17. en musketerforsvarsallian- Kunstneren Tobias Kirsteins hoved ligere har arbejdet med lyden af fluer summer af første verdenskrig. Han har i sin kunst. fået fingrene i en række hidtil ukendte For Tobias Kirstein er første verdenskrig ikke kun aktuel på grund af hans optegnelser af en opfindelse lavet un- Til projektet har Tobias Kirstein hentet projekt. For ham er krigen mere end der første verdenskrig. Optegnelserne inspiration i slaget ved Mons i Belgien en bruger han til at skabe en mørk og i 1914. Et slag, hvor soldaterne opleve- ”Den slags hændelser begynder og truende kunstinstallation i kælderen de en overnaturlig hændelse, der se- slutter vel aldrig rigtig. Det er så vold- under Sort/Hvid. nere blev kaldt ”Mons’ Engel”. Den er somt, at der udsendes stød og bøl- der flere teorier om. En af dem stam- ger gennem alt, hvad vi foretager os Installationen vises under dette års mer fra historien The Bowmen af hor- i uendelig lang tid efter. Og man kan Golden Festival Krig No 1, har arbejds- rorforfatteren Arthur Machen og blev måske også spørge, hvad en hændel- titlen ”Sværmen”, og får en interes- publiceret i den engelske avis The se som sådan er” siger Tobias Kirstein. sant lydside. Tobias Kirstein optager Evening News. Men som dokumenta- lyden af 1.000 levende fluer, der sum- risme, ikke som fiktion: afsluttet historisk begivenhed: mer rundt i montren og sender den ud gennem bashøjtalere, så oplevelsen i ”Historiens hovedperson påkalder en kælderen også bliver meget fysisk. helgen og får hjælp fra en skinnende SVÆRMEN hær som med bue og pil nedkæm- Du kan opleve Tobias Kirsteins in- ”Fluerne vil flyve rundt på figurer og per den tyske fjende. Efterfølgende stallation under Golden Days Festival genstande i scenariet som et udtryk gik der historier om, at man på slag- ”Krig No 1” på Sort/Hvid fra 9. –13/9. S21 S20 Jan Farberov F E S T I V A L H I G H L I G H T ACADEMY D Krig N o 1 5-21. september et begynder i Festsalen havns på Køben- Universitet. Et live og tv-transmitteret maratonprogram udfolder krigen og dens konsekvenser for nuti- ‘Nørdernes paradis’ fristes man til at sige om programrækken Academy. Her finder man arrangementer med de skarpeste tænkere og forskere, der zoomer ind på historien og gør den til refleksionspunkt for nutiden. Du får sjældent mere at vide end her. debatten, Krigen og skønlitteraturen: en diskussion af, hvad fiktionen kan, når den tager fat på krigen som menneskeligt og politisk sprængstof. Litterat Kasper Green Krejberg Husum bidrager. ningsdannere fra ind- og udland i debatter, oplæg Tang Kristensen giver på KUA. Første verdenskrigs I dag har vi ingen problemer med at opfatte kunst- og interviews. Blandt mange andre Europaredaktør indflydelse på litteraturen kommer desuden under nere som samfundets seismografer, der opfanger og Martin Kettle fra The Guardian, historieprofessor og behandling i foredraget Åndslivets krig på Det Kgl. omsætter rystelser til værker, der giver os indsigt. kønsforsker Joanna Bourke fra Birkbeck University Bibliotek; Georg Brandes, Marcel Proust og Filippo Det var imidlertid ikke lægen Carl Julius Salomon- i London og forfatter Jens Smærup Sørensen, der Marinetti rejser sig fra graven og krydser klinger. sens opfattelse, da han i 1919 fremførte den tese, at forholder sig til, hvordan krigen forandrede sam- Og på Københavns Hovedbibliotek tager ph.d. Neal mange af de største nybrud i samtidskunsten var fundet og kulturen radikalt. udslag af den smitsomme Men også hvordan tiden op sindssygdom til 1914 minder om vores egen Den kryptiske sygdom og De tid, hvor mange europæere sindssygt moderne kunstne- igen flirter med nationalis- re fortæller journalist Anders men. 12 timers maraton om Haahr første verdenskrig løber over SMK. Dysmorfisme. Rasmussen om på 12 indsigtsfulde timer og er åben for alle. Du kan tjekke I stedet for at være symp- ind og ud hele dagen i Fest- tomet på sygdom kan kunst salen, men også opleve det også være modgiften. Engel- hjemme i stuen direkte på ske The School of Life leve- DRK. rer kuren, når de for første gang kan opleves i Danmark Arbejdermuseet sætter lige- under ledes fokus på krigens følge- valen. Med deres originale virkninger. Her fortæller fem undervisningslektioner viser ste verdenskrig til Danmarks indsats i Eksjugoslavien Golden Days-festi- de, hvordan kreativ skaben, Kom med ind i Thomas Manns forfatterskab på Københavns Hovedbibliotek den 8. september krig gennem 100 år. Fra føri litteratur og filosofi kan anvendes som medicin mod dagligdagens 1990’erne. Krig mod Krigen udfordringer. Under sloganet ’Good ideas forskningsbibliotekar Ashley Conrad Thing livtag med forfatterne Stefan for everyday life’ besøger livsskolen ARKEN med to Morten Thing fra RUC, lektor ved Forsvarsakademi- Zweig, Thomas Mann og Robert Musil under over- workshops, der tager afsæt i de eksistentielle om- et Peter Viggo Jakobsen og lektor ved Koldkrigs- skriften Verden af i går. væltninger mennesket oplever, når omgivelserne præsenterer blandt andre studier på SDU Kristine Kjærsgaard. forandrer sig – som det fx sker under krig. How to Men hvordan gør man overhovedet krigen til kunst? Stay Calm og Building Trust giver værktøjer til at Det indkredser teaterinstruktør Christian Lollike og overvinde tragedier og frygt og opnå tillid til os selv veje. Mens futuristerne hyldede destruktionen, rea- billedkunsterne Mathilde Fenger og John Kørner og hinanden. Workshoppene vil blive ledet af filosof gerede dadaisterne med mistro over for autoriteter i debatten Krigen og kunsten på Tøjhusmuseet. og trust-specialist Brennan Jacoby, der også ind- og normer. Det er temaet for lektionen Krigsme- Journalist Klaus Rothstein sørger for, at alle får tale- drager deltagernes egne erfaringer. taforik og avantgarde, som ph.d.-stipendiat Jens tid. Senere under festivalen følger anden halvdel af Med første verdenskrig fik vi kunstnere, der gik nye OM FØRSTE VERDENSKRIG og forfatterne Dy Plambeck og Lars den. Mød eksperter, kunstnere og me- forskere om modstand mod 12 TIMERS MARATON LIVE fra Københavns Universitets Festsal Lørdag 6. september kl. 10-22 Billetter: Goldendaysfestival.dk Emmanuel Todd, professor, Université de Sorbonne Mogens Lykketoft, formand for Folketinget Joanna Bourke, professor, Birkbeck University of London Blixa Bargeld, komponist, Einstürzende Neubauten Lea Korsgaard, forfatter og journalist Christian Lollike, dramatiker og teaterdirektør, S/H Carsten Jensen, forfatter Marianne Jelved, kulturminister Martin Kettle, redaktør, The Guardian Oliver Janz, professor, Freie Universität Berlin Martin Krasnik, journalist, Danmarks Radio Maria McKinney, lektor, Det Danske Kunstakademi Morten Søkilde, forfatter Nils Arne Sørensen, professor, Syddansk Universitet Maria Gerhardt/Djuna Barnes, forfatter og dj Carl Christian Ebbesen, kulturborgmester København Chris Pedersen, journalist, DR Stefan Hertsmann, forfatter Lars Bukdahl, kritiker, Weekendavisen Peter Tudvad, forfatter Robin May Schott, lektor, DIIS Jesper Beinov, kultur- og debatredaktør, Berlingske Jens Smærup Sørensen, forfatter Peter Wivel, udenrigskorrespondent, Politiken Henrik Jensen, lektor, Roskilde Universitet Adam Bencard, adjunkt, Medicinsk Museion Adrian Hughes, journalist, DR Georg Metz, journalist, Dagbladet Information Og mange flere... 6/9: 12 timers maraton om første verdenskrig Københavns Universitet (Festsalen), kl. 10-22. Entre (tba). 8/9: Åndslivets krig Det Kgl. Bibliotek, kl. 17-19. Gratis 10/9: De sindssygt moderne kunstnere SMK, kl. 16 og 18. Gratis, reservation nødvendig. 11/9: Krig mod Krigen! Arbejdermuseet, kl. 17-22. 65 kr. 11/9: Krigen og kunsten Tøjhusmuseet, kl. 17. Gratis 13/9: De sindssygt moderne kunstnere SMK, kl. 11 og 14. Gratis, reservation nødvendig 15/9: Krigsmetaforik og avantgarde Københavns Universitet (KUA), Bygning 21. lokale 21.1.49, kl.14:15-16:00. Gratis 16/9: Verden af i går Københavns Hovedbibliotek, kl. 17. Gratis 17/9: The School of Life – How to Stay Calm ARKEN – Museet for moderne kunst, kl. 18-21. 299 kr./studerende 199 kr. 18/9: Krigen og skønlitteraturen Københavns Hovedbibliotek, kl. 17. Gratis 18/9: The School of Life – Building Trust ARKEN – Museum for Moderne Kunst, kl. 14 -17. 299 kr., studerende 199 kr. Knud Højgaards Fond A T U R E N° 1 KRIG E N° 1 KRIG F F E A T U R E Da kunsten fik en fuldtræffer Første verdenskrig landede som en granat på Europas mentale landkort. Forfattere og malere kæmpede med at forholde sig til en verden, der ikke længere gav mening, og med et romantisk krigerideal, som viste sig at være en illusion. Men i skyttegravens søle blev den moderne litteratur og superhelten født. andre forfattere og billedkunstnere, i november 1918, var kunsten ikke fængselsstraf. Senere vendte Sassoon der meldte sig frivilligt som soldater, længere den samme. Litteraturen og tilbage til skyttegraven, men blev da første verdenskrig brød ud. Og maleriet var blevet lige så fragmente- året efter sendt hjem med en alvorlig ligesom han følte mange et stort be- ret som de landskaber, bygninger og skade i hovedet. Krigen optog ham Siegfried Sassoon (1886 -1967) hov for at nedfælde deres oplevelser familier, som krigen havde splintret. i mange år fremover, og Sassoon Engelsk soldat og forfatter. Bliver på papir. I Tyskland blev der i løbet Romantiske forestillinger om følel- bliver i dag regnet for en af Englands efter krigen et stort litterært navn og af krigens første måned skrevet om- sernes overlegenhed og menneskets vigtigste krigsdigtere. udgiver adskillige digtsamlinger og kring 50.000 digte – hver dag. samhørighed med naturen virkede ”Hvis man læser Sassoon, er hans romaner med soldatens oplevelser Men også for de kunstnere, der ikke meningsløse i den nye uorden. Kunst- digte ikke som sådan svære at læse. ved fronten som tema. var ved fronten, fik krigen enorm nernes forsøg på at kapere, at alt Der er beskrivelser af frygtelige betydning for den måde, de begreb det, de kendte og troede på, faldt fra kamphandlinger og smerter, men Siegfried Sassoon malet af Glyn verden på. Fælles for dem var ople- hinanden, accelererede en udvikling, rent formmæssigt var Sassoon og Warren Philpot i 1917 velsen af, at krigen var mere end en der allerede i relativ ubemærkethed andre af krigsdigterne meget tradi- Foto: WikiCommons politisk kamp mellem stater. Den var var begyndt inden krigen. Fascinatio- tionsbundne,” siger Sarah Cole. Hun en afsked med det gamle verdens- nen af hastighed, teknologi, stykvise forklarer, at soldaterdigterne ikke billede og et voldsomt opgør med sandheder og rene, klare linjer havde nogen ambition om ændre lit- traditionerne. voksede sig stor nok til at få et navn: teraturen, men blot ville bearbejde og I lived my days apart, ”Krigen symboliserede noget nyt og modernisme. dokumentere oplevelserne. De havde Dreaming fair songs for God; skabte en forvirring af en helt nye et ønske om en ny verden – ikke om By the glory in my heart dimensioner; et absolut kulturchok, en ny litterær form. Covered and crowned and shod. AF F RAU K E G I E B N E R som kunstnerne forsøgte at forstå KUNSTNERE ANGRIBER KRIGEN Samtidig var der andre, der mente, at /IB U RE AU E T og definere,” siger Sarah Cole, der er Krigen satte sig frem for alt spor i skredet i tingenes kendte orden også Now God is in the strife, litteraturens indhold. Aldrig før var krævede en ny måde at beskrive ver- And I must seek Him there, der blevet skrevet om fysisk smerte den på, og midt i 20‘erne skete der Where death outnumbers life, og død så detaljeret og omfangsrigt. noget: Forfattere som Virginia Woolf, And fury smites the air. Nogle kritikere havde fine fornem- D.H. Lawrence og T.S. Eliot begyndte melser og mente, at soldaterdigtene at skildre de civiles krigsoplevelser. I I walk the secret way ikke kvalificerede sig som litteratur, deres tekster er der ingen vold eller With anger in my brain. fordi rigtig litteratur ikke beskæftiger våben. Forfaldet og smerten var O music through my clay, sig med kroppens forfald. blevet et indre anliggende. I ”Mrs. When will you sound again? Men soldaterne havde behov for at Dalloway” skildrer Virginia Woolf fordøje deres oplevelser – det gjaldt eksempelvis, hvordan livet går videre også Siegfried Sassoon. både for en såret soldat og en over- Han havde ellers gjort sig bemær- klassefrue, selv om intet er som før, i skyttegraven – spyttede han sin af- ket som soldat med flere modige, og D.H. Lawrence tager et lignende magt ud i ironiske digte: foragten for om end noget suicidale manøvrer. emne op i ”Lady Chatterley’s Lover”. de civile, der iagttog krigen på sikker Men efter to år ved fronten havde D en engelske forfatter Siegfried Sassoon var 29 år gammel, da han drog til fronten i 1915. Med sig havde han opstyltede og romantiske forestillinger om krigen, og den frivillige soldat skrev begejstret sine forventninger ned i versform. Senere – da hans venner døde omkring ham ”Krigen symboliserede noget nyt og skabte en forvirring af helt nye dimensioner; et absolut kulturchok, som kunstnerne forsøgte at forstå og definere.” Anderledes vred og dyster er T.S. Efter krigen portrætterer den tyske afstand og vreden mod regeringerne, professor ved Columbia University, Sassoon fået nok af at være soldat. I Eliot i ”The Waste Land”, et digt, der maler Otto Dix de hjemvendte sol- der sendte flere og flere unge mænd hvor hun forsker i første verdenskrigs 1917 skrev han en pamflet, hvor han handler om Europas forfald. dater som forvrængede krøblinge i i døden. betydning for britisk litteratur. offentligt fordømte krigen. Han blev Forfatterne var holdt op med at maleriet ”Die Skatspieler” fra 1920. Ligesom Sassoon var der mange Da våbenstilstanden var en realitet indlagt for granatchok for at undgå fortælle deres historier fra ende til Foto: Bridgeman/Scanpix S26 S24 A Mystic as a Soldier (1918) eksplicit krigsdigt, bruger Eliot ordet Kulturvidenskab ved Københavns konflikt mellem krigeridealet og reali- men også teksterne var blevet mere ’krig’.” Universitet, satte krigen den narrative teterne, som for mange er vanskelige grundlov ud af kraft: Der eksisterede at forene.” fragmenterede; i et forsøg på at beskrive det følelsesmæssige kaos, AT MALE EN USYNLIG KRIG ikke længere nogen enhed mellem Mens propagandamalerierne havde nedbrød de formen. Mens litteraturen var i bevægelse tid, sted og handling. Der var ingen portrætteret tapre soldater, der ”Nogle af digtene er fantastisk under krigen, havde mange billed- klar begyndelse, midte og slutning, kæmper i fællesskab, malede blandt vanskelige at læse. Man skal hele kunstnere svært ved at forholde sig og også den visuelle struktur bestå- andet de tyske kunstnere Max Beck- tiden orientere sig på ny. Der er flere til kamphandlingerne. Ligesom for- ende af forgrund, mellemgrund og mann og Otto Dix, der begge havde fortællerstemmer, og handlingen er fatterne greb en række malere selv baggrund blev opløst. været ved fronten, sårede og bange uklar. Eliots ”The Waste Land” er et geværet, og andre rejste til fronten Men ligesom forfatterne havde mænd. perfekt eksempel. Man er aldrig helt for at dokumentere slagene. Men billedkunstnerne i begyndelsen svært Det var også under første verdens- sikker på, om han vil synge en kla- ved at finde et sprog til at udtrykke krig, at plastikkirurgien blev udviklet, gesang om det gamle Europas død, den nye virkelighed, som mange ikke og produktionen af proteser blev eller om han vil genoplive det,” siger kunne finde sig til rette i. professionaliseret. ”For avantgarden betød første ver- ”Protesemenneskerne blev en del af denskrig et voldsomt skift fra inter- gadebilledet, og denne dehumani- nationalisme til nationalisme. I årene sering er noget, der også afspejler op til krigen boede mange kunstnere sig i kunsten,” siger Martin Zerlang – også mange danske – i Berlin og med henvisning til avantgarderet- Paris. Men da krigen begyndte, skiltes ninger som dadaisme, kubisme og gamle kampfæller, og det, der var ekspressionisme. Blandt andet fyldte blevet kaldt ’en æstetisk kongres på Fernand Léger, den kubistiske maler, tværs af grænser’, fulgte nu de natio- der havde været skansegraver ved havde været ved fronten, prøvede nale grænser,” siger professoren. Verdun, sine billeder med lemmer, at sætte ord på følelsen af at være I sin bog ‘1914’, som udkommer i der var revet løs fra kroppe, og men- Sarah Cole. I de fleste værker finder man desuden et opgør med ældgamle forestillinger om krigen. Lige siden Homer var krig blevet fremstillet som ærefuld, som et ritual, der vil gøre drenge til mænd. Men første verdenskrig gjorde mænd til krøblinge, og mange af de forfattere, der selv hvordan skulle de afbilde en krig, forbindelse med Golden Days, under- nesker med arme og ben, der stritter lokket i en fælde. Ligesom Sassoon, der var usynlig? Fjenden kunne ikke søger Zerlang den betydning, første fra kroppe i underlige vinkler. hvis romantiske forestillinger om krig ses fra skyttegraven – der var kun verdenskrig har haft for kunsten og Krigen, der skulle skabe helte, skabte og ærens slagmark blev knust. Han mudder, rotter og døde kammerater i kulturen. Han gengiver blandt andet krøblinge, både fysisk og følelses- valgte at gøre gengæld med sine forrådnelse. Landskabet, som danne- en artikel, som den franske kunsthi- mæssigt. digte, der er fyldt med voldsomme de rammen om krigen, var sprængt storiker Robert de la Sizeranne skrev Det er især de psykiske mén, som har angreb på krigeridealet. i stykker, og nogle gange, når der efter at have besøgt en udstilling fået plads i litteraturen, men krigen ”Men faktisk blev hverken de forfat- blev brugt giftgas, var selv våbnene i Paris i 1919. I Sizerannes øjne var har også haft betydning for et krops- tere, der selv deltog i krigen, eller usynlige. det ikke lykkedes billedkunsten at ideal, som stadig gør sig gældende i de, der beskrev de civiles oplevelse Kunstnerne reagerede meget forskel- beskrive krigen og dens effekt på de dag: maskinmennesket. af årene 1914-18, læst som krigsfor- ligt på deres krigsoplevelser. Erich overlevende. Skuffet konstaterede ”Man blev meget optaget af fart, tek- fattere i deres samtid. Hele begrebet Heckel, der var medlem af den eks- han, at det åbenbart er nemmere nologi og effektivitet, og der opstod krigslitteratur bliver først introduce- pressionistiske tyske kunstnergruppe at sætte hele Europa i brand end at denne drøm om sammensmeltnin- ret efter anden verdenskrig,” siger Die Brücke, havde inden krigen malet forny malerkunsten. Krigen havde gen af kød og teknik,” siger Martin Sarah Cole. sanselige nøgenbilleder. Allerede i været ”indre oplevelse”, som Sizeran- Zerlang. ”Der er heller ingen af forfatterne, der 1915 droppede han de runde former ne udtrykte det. Væk var fortidens ”Mennesket blev til en krigsmaskine, på noget tidspunkt nævner krigen di- og malede i stedet lig med forvredne spektakulære dueller, med helte højt der både havde stålhjelm og stål- rekte. På intet tidspunkt i hele ”Waste lemmer. Franz Marc, Tysklands mest til hest og dragne våben, væk var det nerver. Maskinmennesket dannede Land”, som i dag bliver læst som et kendte ekspressionist, holdt helt op romantiske ridderideal. senere grundlag for blandt andet med at bruge farver. Den franske ku- ”Det hele foregår i menneskets hjer- kommunismens idealmenneske, og bist Fernand Léger, som havde været te,” skrev Sizeranne. Han så skønhed det er også forbillede for vore dages skansegraver i Verdun, hvor et af i soldatersjælene, der holder ud, der superhelte.” krigens største slag blev udkæmpet, modstår rædslerne. Men hvordan skal så ligefrem krigen som “et akademi man male det? fordøje helt nye opfattelser af køn dagbog. Selv nogle af de kunstne- og krop. re, der var blevet hyret af de tyske, ”Der dukkede en hel række nye franske og britiske regeringer til at former for maskulinitet op under fremstille propagandamalerier af he- krigen,” siger Sarah Cole. roiske frontsoldater, blev så påvirket ”Krigen kom med et løfte om at af krigen, at de ikke ville fortsætte skabe rigtige mænd. Men det er en med at male de heltemodige krigere, præmis, der er i konflikt med reali- som i realiteten ikke eksisterede. For teten. I stedet åbnede krigen for en eksempel viser et af de mest kendte række meget forskellige manderoller. krigsmalerier fra England, ”Paths of De venskaber, der opstod i skyttegra- Glory”, to døde soldater med ansig- ven, var præget af omsorg, smerte terne begravet i mudderet, ensomme og store følelser, der spændte fra i et øde landskab. kærlighed til desperation. Hvis man Ifølge Martin Zerlang, som er ser på krigene i Irak og Afghanistan professor ved Institut for Kunst og kan man i øvrigt iagttage den samme 28 avn enh Køb lbæk Ho lerød r Hil lsingø He Gre by Rød nd a Jyll 30 ÅBNINGSTIDER 7. aug.– 31. aug.: Alle dage 10 -17 1. sep.– 9. okt. : Alle dage 11-15 10. okt.– 19. okt.: Alle dage 10 -17 BESØGSADRESSE ADMINISTRATION BOOKING Mosede Fort Mosede Strandvej 87A 2670 Greve danmark1914-18.dk Greve Museum Bækgårdsvej 9 2670 Greve grevemuseum.dk Omvisninger: Tlf. 2031 1914 Undervisning: Tlf. 2948 7273 Karlslunde St. lslu S nde e ej ndv tra Kar Køg ve Ce nte s ej ndv tra Mo e Køb j S ede vn nha rve Mosede vej kunstnerne blandt andet forsøger at i flere stykker,” noterede Léger i sin ande krigstiden, kan man se, hvordan end krigen, der snitter en mand op L ede Kigger man i dag på billeder fra ”Der findes ikke noget mere kubistisk Facebook.com/mosedefort Danmark1914-18.dk Mos var total. Læs mere og book på danmark1014-18/Golden Days ilde MENNESKER 20.-21. september Mosede Fort for voksne Oplev den glemte krigs konsekvenser for det neutrale Danmark. I den nyåbnede udstillingen På kanten af Krig - neutralitet mellem krig og velfærd er der hver time omvisninger for voksne. ej kroppe alle steder. Fragmenteringen Krigen og kunsten Krigens konsekvenser for kunsten er temaet ved en række arrangementer under Golden Days Festival ”Krig No 1”. Det sker fx på ARKEN til "DADA i dag - en samtidscabaret" 11/9 og ved litteraturkritikeren Lars Bukdahls foredrag "Filippo Marinetti - Avantgardens maskuline og maskinelle krigsbegejstring" i Atheneum 5/9. På Øregaard Museum er der 18/9 foredrag med titlen "Første verdenskrig og tysk ekspressionisme", mens de europæiske intellektuelles holdninger til krigen diskuteres til ”Åndslivets Krig” på Det Kgl. Bibliotek 8/9. På Københavns Universitet fortæller ph.-d.stipendiat Jens Tang Kristensen om forholdet mellem krigen og avantgarden ved arrangementet "Krigsmetaforik og avantgarde" 15/9. I kasematten på Mosede Fort skal du ikke have læsebrillerne på. Brug dine ører, øjne og hænder til at blive klogere på en periode i Danmarkshistorien, som ændrede danskernes liv for altid. Og gå på opdagelse på voldene og stranden ved Køge Bugt. 13.-14. september Mosede Fort for børn Mød soldaterne i uniformer fra 1. Verdenskrig og hjælp dem med at bevogte fortet. En gang i timen er der fortællinger for børn i kasematten, hvor du kan opleve, hvordan det var at bo i Danmark, mens krigen rasede i Europa. entv BLØDE MÆND MØDER MASKIN- Vidste du, at – Sjælland blev skåret over af en skyttegravslinje? – Storebælt og Øresund blev fyldt med miner? – husmødrene stod i kø for at skaffe mad til familien? Cem Avantgardekunsten, som tog form i begyndelsen af 1900-tallet, omfatter kubismen, dadaismen, ekspressionismen, surrealismen og futurismen – kunstretninger, som er blevet kritiseret for at være elitære og indadvendte og dermed uinteressante for alle andre end kunstneren selv. er, bygninger i ruiner og sønderrevne For 100 år siden rasede ’Den store krig’ i Europa. Men hvad skete der egentlig i Danmark under 1. Verdenskrig? Kom og mærk den glemte historie om, hvordan det var at være et neutralt land i krigens skygge. 6.-7. september Til Mosede Fort med damptog Tag troppetransporten fra København, hvor du får udleveret din soldaterbog og dine rationeringsmærker, mens soldaterne fortæller om indkaldelsen og rejsen for 100 år siden. På Mosede Fort åbnes jerndørene til kasematten og fortællingerne for hele familien fortsætter i udstillingen På kanten af krig. Rosk Modernismen er et kunstnerisk opgør med traditionerne, der opstod i tiden omkring første verdenskrig. Kunsten forholder sig til den teknologiske udvikling, de voksende storbyer og en tiltagende følelse af fremmedgørelse. Modernistisk litteratur er præget af et opgør med bl.a. lineære fortællinger, mens maleriet har fokus på rene former og farver. for kubisme”. Der var splintrede træ- Oplev Danmark under 1. Verdenskrig på Mosede Fort Grafisk design: Mette Secher blevet ført bag lyset. De følte sig Kunstneriske strømninger under og efter krigen S26 ”Man blev meget optaget af fart, teknologi og effektivitet, og der opstod denne drøm om sammensmeltningen af kød og teknik.” N° 1 KRIG anden. Ikke kun verdensopfattelsen, Fra skyttegrav til catwalk N° 1 KRIG BLITZ & BØGER Husk åbningfesten på VEGA – ledet. I modsætning til fx kakishorts Skyttegravenes trenchcoat er blevet et modeikon og baretter har trenchcoaten haft klassikerstatus, siden den for alvor dukker op i populærkulturen under anden verdenskrig med Humphrey Bogart i rollen som Rick Blaine i AF L A RS E R I K F R A N K ”Casablanca” fra 1942. Herefter er Der er langt fra en mudret belgisk trenchcoaten igen og igen blevet skyttegrav til en parisisk catwalk aktualiseret af nye stilikoner i film og badet i blitzlys. Men det er nøjagtigt på tv: den rejse, som trenchcoaten fra det ”Det er bestemte billeder, der mar- engelske tøjfirma Burberry har fore- kerer et nyt momentum for frakken. taget i løbet af de sidste 100 år. Den Som da Audrey Hepburn i ”Breakfast knælange frakke i vandtæt garbadi- at Tiffanys” fra 1961 kysser George nestof er fra 1906, men fik sit store Peppard i silende regn iklædt sin gennembrud som militært udstyr til trenchcoat,” fortæller Chris Peder- de britiske soldater i skyttegravene sen og fremhæver også Cathrine under første verdenskrig. Her stam- Deneuve og Jacqueline Kennedy som mer navnet også fra: ’trench’ betyder ikoner, man forbinder med trench- skyttegrav på engelsk. coaten. Trenchcoaten af i dag har bevaret Så måske trenchcoaten sagtens mange af sine oprindelige funktioner kunne tage 100 år mere på catwal- som en praktisk beklædningsgen- ken? Chris Pedersen mener i hvert stand til en soldat i krig. Det gælder fald, at den er sejlivet, fordi der er fx skulderstropperne og de såkaldte enighed om, at den er klassisk god stil, der passer til alle: ”Derudover har D-ringe i dens brede bælte, som kunne bruges til at hænge fx vandflasker, kikkerter og gasmasker i. I dag fås en trenchcoat også i ma- De engelske modelikoner Jourdan Dunn, Edie Campbell og Cara Delevingne i trenchcoats i Burberrys nyeste kampagne. Foto: PR/Burberry referencer om magt med noget sexChris Pedersen. og i en del flere farver end krigens camouflagefarver. Trenchcoaten er helt store ikoner på linje med Chanels og vært på DRK, Chris Pedersen. blevet et af de helt store modeikoner: ’lille sorte’, den hvide skjorte og Han ser trenchcoaten som den mest ”Trenchcoaten er blevet et af modens bikerjakken,” fortæller modejournalist stabile militære reference i modebil- ”1914” er en nøgle til verden S28 fordi den kombinerer nogle militære et. Jeg tror, det tiltaler mange,” siger terialer som bomuld, læder og lak AF L ARS ER I K F R A N K en trenchcoat også noget sexappeal, Professor ved Institut for Kunst og Karen Blixen, Thomas Mann og Coco Kulturvidenskab Københavns Chanel. Bogen er en nøgle til at forstå Der er skrevet stakkevis af bøger om Universitet Martin Zerlang er forfat- både det moderne Danmark og ver- første verdenskrig. Også på dansk. teren bag ”1914”. Han guider læseren den udenfor. Men for første gang udkommer nu en gennem året og fortæller om nybrud bog, der også fra en dansk synsvinkel inden for kønsroller, kunst, sport, me- ”1914” af Martin Zerlang udsendes zoomer ind på 1914 – det skelsætten- dier, samfundsliv og meget mere i af Gads Forlag i forbindelse Golden de år, hvor ”verden af i går” støder både Danmark og Europa. Undervejs Days Festival Krig No 1 og er på ga- sammen med ”verden af i dag”. møder læseren kulturpersonligheder den den 22. august. ved og øjenvidner fra tiden som Storm P., – 6. september kl. 19.00 - 04.00 – Se det fulde program på Goldendaysfestival.dk T E R V I E W N° 1 KRIG N N° 1 KRIG I I N T E R V I E W De nationalistiske hyklere Det mentale fundament for Europas fremmedfjendske politik blev støbt ved første verdenskrigs udbrud, mener den svenske professor Stefan Jonsson. Krigen gav selvstændighed til flere europæiske folkeslag, men fastholdt kolonierne uden for Europa i undertrykkelse. Det afslørede et europæisk hykleri, som stadig bebor kontinentet. Stefan Jonsson, der er professor i kogende vand i en stempelkande, og RET TIL SELVBESTEMMELSE etniske studier på Linköping Uni- kaffearomaen blander sig med en I 1918 holdt den amerikanske præsi- versitet. Han har skrevet en række svag duft af cigaretrøg og bøger. Vi dent Woodrow Wilson en tale til Kon- bøger om europæisk kulturhistorie i sætter os i sofaen over for en reol fuld gressen i Washington og fremlagde 14 starten af 1900-tallet, multikultura- af bøger. punkter, der slog fast, at verdens folk lisme, racisme og postkolonialisme ”Første verdenskrig er en verdensun- havde ret til såkaldt self determination og mener, at Europa siden 1918 har dergang,” siger Jonsson og læner sig – med andre ord ret til selv at bestem- været præget af en dobbeltmoralsk tilbage. Ved siden af ham soler en me, hvem de ville regeres af. koloniherrementalitet. orkidé og en tom, glaseret vase sig i ”People may now be dominated and ”I 1918 blev de europæiske magters vindueskarmen. governed only by their own consent. hykleri afsløret for første gang, fordi ”Efter krigen skabes en ny verden, og Self determination is not a mere der blev gjort forskel på eget territo- den verden er fuld af uløste konflikter, phrase; it is an imperative principle rium og det koloniale territorium. Den som det kræver endnu en krig at løse. of action,” sagde Wilson, der brugte konflikt findes stadig. Hykleriet og Man taler om første verdenskrig som princippet som idealistisk løftestang dobbeltmoralen lever videre i bedste en historisk fortætning; en slags tryk- til at legitimere den amerikanske velgående. Det er et af de aspekter kammer,” siger han og nævner i flæng deltagelse i krigen. Hvis nogen kendte ved første verdenskrig, der er mest sociale konflikter mellem arbejderklas- til selvbestemmelsestrang, var det udenrigs- og immigrationspolitik i høj grad præget af den dobbeltmoralske holdning fra 1918. S32 stadig Europa i form af spørgsmålet B EN N IKE /I B UREAUET om migration og ugæstfrihed over for folk fra andre verdensdele, som ”Efter krigen skabes en ny verden, og den verden er fuld af uløste konflikter, som det kræver endnu en krig at løse.” blev Europakortet ved Versailles-freden i 1919 markant ændret, så en række nye lande så dagens lys: Polen, Tjekkoslovakiet, Østrig, Ungarn, Jugoslavien, Finland og de baltiske stater var alle produkter af ideen om folkets ret til selvbestemmelse. Men princippet kom aldrig til at gælde for ed afslutnin- immigrerer hertil. De hvide europæ- gen på første ere betragter ikke indvandrerne som verdenskrig fik en en del af deres kultursfære, men som række folkeslag fremmede og ofte som laverestående se og borgerskab, en standsmæssig officerer fra Indien, Indokina, Senegal, i Europa endelig mennesker,” mener han. konflikt mellem konge- og kejsermagt Madagascar, Algeriet osv. på europæ- og de liberal-demokratiske strømnin- isk jord. De sloges for Polens, Tjekko- mulighed for selv kolonierne. ”Der var over en million soldater og at kunne vælge, hvem de ville regeres THE WILSONIAN MOMENT ger og ikke mindst konflikten mellem slovakiets, Serbiens og Belgiens af. Men i kolonierne uden for Europa Der er helt stille i de stejle gader på kolonier og kolonimagter. frihed, og da tropperne kom hjem, fik folk langtfra de samme privilegier. den lille ø Stora Essingen tre kilometer Den sidste konflikt kunne ifølge sven- regnede de med, at præsident Wil- Her kom selvstændighed aldrig på vest for Stockholm centrum, hvor den skeren være blevet løst ved krigens sons 14 punkter også gjaldt for dem. tale, og det gjorde det åbenlyst, at svenske professor bor i sin smalle lej- afslutning i 1918 og 1919 i det, som Men det skete jo aldrig. De følte sig europæerne opererede med ét sæt lighed. Glimtvis bryder eftermiddags- han kalder for The Wilsonian Moment, forrådt,” fortæller Jonsson og læner politiske principper for sig selv og et solen igennem det grå skydække og hvor mange – særligt i Indien – troede, sig frem i sædet. helt andet for resten af verden. Og sender kegler af lys ned på granitten at USA og kolonimagterne ville give ”Der opstod en antikolonibevægel- sådan har det været siden, mener og det grå vand i den stockholmske kolonierne selvstændighed. Men det se, særligt i Indien. Her kom man til den svenske forfatter og debattør skærgård. I køkkenet hælder Jonsson skulle gå lige modsat. følgende erkendelse: ’Vi kommer S33 FOTO: STEFA N J ER R EVÅ N G A F C HRI ST I AN Å G Å R D M Med udgangspunkt i Wilsons princip Ifølge ham er moderne europæisk ”Kolonialismens arv hjemsøger ”Vi behøver bare én krise mere, så kan det hele blive meget farligt. En ny økonomisk krise eller en krig, der bryder ud – så kan tingene ændre sig meget hurtigt” nemlig amerikanerne. aktuelt,” siger Jonsson. for alt fra Nordafrika – ikke har ret organisere os politisk og tage den til at være i Frankrig, og at Frankrig selv’,” siger han. ikke har nogen relation til dem. Man En logisk konsekvens af forløbet var, formår ikke at tolke og diskutere den at der hurtigt opstod frihedsbevægel- koloniale historie, og det fremkalder ser i kolonierne i løbet af 1920’erne, og økonomiske, sociale og politiske kon- at Europa langsomt mistede grebet flikter, der skaber splittelse i landet,” om sine kolonier. sige Jonsson. DEN BEKYMRENDE NATIONALISME ET REFLEKSIONSPUNKT FOR Selvom der snart er gået hundrede NUTIDEN år siden The Wilsonian Moment, er Stefan Jonsson er, siger han på Europas koloniherrementalitet ifølge engelsk, ”bekymret” for udviklingen Jonsson ”stadig ikke et afsluttet i Europa, som han frygter kan føre til kapitel”. nye nationalistiske stridigheder. ”EU betragter stadig Afrika som et ”Situationen lige nu er potentielt sted, hvor man kan intervenere. Det meget farlig, fordi mange vælgere N° 1 KRIG aldrig til at blive givet friheden, vi må E S T I V A L H I G H L I G H T CELEBRATIONS P Krig N o 1 5-21. september å Hotel Extravanganza har tiden stået stille siden 1919 – dengang hvor Europas store, klassiske hoteller var selskabslivets deka- dente højborge. For en enkelt aften Programrækken Celebrations er fortid pakket ind i cellofan. Hvad, der gemmer sig indeni, afhænger af dig, for her bliver historien kun genoplivet, hvis du selv leger med. Celebrations hylder det, der engang var. Ikke kun med pomp og pragt, men også med hovedet. fra krigens ruiner og kastede sig ind i den nye verden. Over tre aftener kan publikum forvente det uventede og mærke historien på egen krop. Med Adrian Lloyd Hughes som vært præsenterer Blomster fra bombekrateret blandt andet historien om verdens er villige til at stemme på stærkt bliver hotellet levendegjort i VEGAs og Europa befinder sig i en postko- nationalistiske og xenofobiske partier. sale og rum i et overdådigt sammenrend af bur- Selvom krigens gullaschrationer til soldaterne ved listen Andreas Fritzner og nøgenfotografen Mary lonial situation, hvor kolonialismen Vi behøver bare én krise mere, så lesquedansere, dandyer, piccoloer og stuepiger. På fronten ofte bestod af fordærvet hestekød, afhol- Willumsen. De i alt seks liveevents bliver optaget og fortsætter – blot med andre midler. kan det hele blive meget farligt. En scenen sparker Tiller Girls benene i vejret, der er der det ikke kunstnergruppen Warehouse 9 fra at vist på DRK den efterfølgende uge. Behandlingen af immigranterne i ny økonomisk krise eller en krig, der absint i glassene, dystopiske kunstnere dissekerer dedikere en hel varietéaften til den sammenkogte dagens Europa er jo ofte lige så ar- bryder ud – så kan tingene ændre det moderne liv, og forbudte trin TADA!!!! Eller bare DADA? Det er rogant, som den holdning, hvormed sig meget hurtigt,” siger han og svæver over dansegulvet. Man spørgsmålet, og forekommer det man behandlede de soldater fra understreger samtidig, at situationen kolonierne, der kæmpede fra 1914 til i Europa i dag er ganske anderledes kan tjekke ind, som man er, eller en smule indforstået, er det vand 1918,” hævder Jonsson, der tidligere end i 1914. Det skyldes især over- dulle sig op i outfit, der fortolker ved siden af de hedengangne har været skribent og redaktør på statslige institutioner som EU, FN og eller matcher periodens tenden- dadaister, der huserede på nat- Sveriges største dagblad, Dagens NATO, der ikke fandtes ved første ser. Så længe man bare sænker klubben Cabaret Voltaire i Zürich verdenskrigs udbrud. de moralske parader og skruer op fra 1916. Her blev der danset, sun- ”Første verdenskrig skal være en for charmen. Hotel Extravaganza get, råbt og skreget og fremsagt rer? lektie for Europa. Vi fik et skræmme- garanterer en uforglemmelig af- absurde manifester i kølvandet ”Mange af de her lande (de tidligere billede af, hvordan nationalismen kan ten i excessernes tegn med dig i på krigens meningsløshed. AR- kolonier, red.) har jo selvbestemmel- overtrumfe al politisk fornuft. Ved hovedrollen og udleverer nøgler- KEN genopliver det sære, kunst- se, men økonomisk og militært er krigens udbrud i 1914 blev nationalis- ne til åbningsfesten for Golden politiske koncept med en sam- de helt underlagt os,” siger Jonsson men fanatisk. Den blev den politisk Days Festival. tidscabaret, der over én intens uden på noget tidspunkt at hæve korrekte holdning, og de, der ikke stemmen. Han taler roligt og kon- ønskede at støtte nationen, blev Der bliver også lejlighed til at aften sætter fokus på vor egen trolleret – næsten med kommatering fængslet og forfulgt. Det skete både iklæde sig sit stiveste puds, når tids ”dada” – Dada i dag. Afte- – kun et par gange slår han over i i Tyskland, Østrig, England og Frank- Copenhagen Tweed Ride den nens uorden leveres af kunstner- engelsk for at sikre, at hans budskab rig. Alle steder,” siger Jonsson og følgende weekend hylder cyklens gruppen Vinyl-Terror & Horror, prikker let til sofahynden, han sidder indtog i storbyerne i 1910’erne performancekunstner Olof Ols- på, for at understrege sine pointer. og inviterer til en højst civiliseret son, bandet Valby Vokalgruppe, mellem den europæiske koloniherre- ”Derfor er det også godt at reflektere cykeltur gennem Københavns ga- digter og billedkunstner Morten mentalitet og den massive fremgang over første verdenskrig i dag. Ikke der. Turen er for alle med hang til Søkilde, billedkunstner Cathrine for højrenationalistiske partier som som et facit, men som et refleksi- vintage (i særdeleshed tweed), Raben Davidsen, kulturhistoriker UKIP, Front Nationale, Sverigedemo- onspunkt for nutiden. Efter første stiliseret romantik og gentleman- Torben Sangild og pianisten Kri- kraterna, Partiet for Frihed og Dansk verdenskrig ved vi, hvor dyr politisk dyder og inkluderer også lækre stian Jørgensen. Folkeparti ved europaparlamentsval- dumhed og kortsigtethed kan være,” get i foråret. Ifølge Jonsson skyldes siger han. er stadig den samme historie. Vesten Nyheter. – Så vi er stadig en slags koloniher- bliver forstået korrekt. Det sker bl.a., da vi kommer ind på forbindelsen grønne. I et næsten 100 år gammelt Spejl- at europæerne ikke formår at tolke og diskutere deres egen historie som kolonimagter. ”Se for eksempel på Frankrig, hvor Front Nationale gør sig skyldig i én stor historieforfalskning,” siger Jonsson og slår over i svensk igen. ”Indtil for bare 50 år siden identificerede Frankrig sig som et imperium, og alle var enige om, at kolonierne og France métropolitaine (historisk betegnelse for den del af Frankrig, der ligger i Europa, red.) forudsatte hinanden. I dag forsøger man at bygge en politik på, at der ikke har eksisteret et Frankrig uden for L’Hexagone (det franske fastland i Europa, red.). Og man gør gældende, at de her immigranter – hvoraf 95 procent kommer fra de gamle kolonier, frem 12 timers maraton om første verdenskrig Europæisk mentalitet i krigens kølvand debatteres under Golden Days Festival ”Krig No 1”. Det sker blandt andet i festsalen på Københavns Universitet ved arrangementet "Krig No1 - 12 timers maraton om første verdenskrig", 6/9 kl. 10-22. første transperson, Lili Elbe, syndika- toner fra perioden og picnic i det den nye bølge af nationalisme bl.a., S34 F telt på Frederiksberg Runddel Der kommer lidt mere styr på forLeg med, når Warehouse 9 inviterer til Gullasch Varieté i Spejlteltet på Frederiksberg Runddel den 13. september. Foto: Jacob Tekiela bliver historien over flere dage merne – og så alligevel ikke – når DR Underholdningsorkesteret dykker ned i underbevidstheden, Stefan Jonsson genoplivet via dans, sang og smagsindtryk. Once Upon Intime er overskriften på konservesret. Gullasch Varieté hedder den satiriske og hylder krigens mentale forløser, Sigmund Freud, (f. 1961) Professor i etniske studier på Linköping Universitet, hvor han forsker i kolonialismens historie, nutidig racisme, etnisk diskrimination og kulturel integration. Han er tidligere mangeårig skribent og redaktør på Sveriges største dagblad, Dagens Nyheter, og forfatter til en lang række bøger. Den seneste er “Crowds and Democracy: The Idea and Image of the Masses from Revolution to Fascism” (Columbia UP, 2013) om europæisk politik og kultur under første verdenskrig og i mellemkrigstiden. fredagens sang- og cabaretaften i teltet, hvor Caba- totaloplevelse, der ligeledes finder sted i spejlteltet, med en spektakulær, musikalsk fest. Musikken tager ret Bohemia og den legendariske Frederiksberg-bar og som trækker publikum ind i et univers af udklæd- dig helt ind i sindet, men der bliver også mulighed Cafe Intime inviterer til en uovertruffen aften med te statister, varitésangere, entertainere, bigband, for selv at lægge sig på briksen og få en psykoana- ragtime, dans, opera, burlesque, liflige drinks, vellyd fællessang og -spisning. lytisk makeover, eller tage på en virkelighedsflugt og galskab. Her bliver der rig lejlighed til at børste I spejlteltet hylder Golden Days og DRK også en og lytte til både oplysende og underholdende freu- støvet af charlestonkjolen eller smokingen. række højst usædvanlige danskere, der rejste sig dianske fortællinger. hvor alt som bekendt kan ske, 6/9: Hotel Extravaganza, VEGA, kl. 19-04, 250 kr. Studerende 200 kr. 9/9: Blomster fra bombekrateret, Spejlteltet, kl. 17.30-21, fra 150 kr. 11/9: DADA i dag, ARKEN, kl. 17-22, fra 80 kr. 12/9: Once Upon Intime, Spejlteltet, kl. 18-23.45. 295 kr. 13/9: Copenhagen Tweed Ride, Mødested Frb. Runddel, kl. 9.30-14, 50 kr. 13/9: Gullasch-varieté, Spejlteltet, kl. 20-23.45, fra 100 kr. 13/9: Sigmund Freud – til fest i underbevidstheden, DR Koncerthuset, kl. 19.30, fra 100 kr. En kanonstærk og stilfuld sag Det er bombesikkert, at The French 75 er opkaldt efter en stilfuld og stærk kanon, der banede vej for franske sejre under krigen. Men ellers er historien om champagnecocktailen, som både Humphrey Bogart og Don Draper foretrækker, en anelse uklar. Ifølge New York Bar-skolen skal der shakes gin i en French 75. Teorien er, at The French 75 blev opfundet i 1915 på Harrys New York Bar i Paris. Her ville bartenderen Harry MacElhone omsorgsfuldt byde jagerpiloter på orlov en drink med en styrke, der kunne måle sig med de våben, de kendte fra fronten. Også Lufbery-skolen sværger til gin. Dens tilhængere har en teori om, at den legendariske fransk-amerikanske lufthelt Raoul Lufbery lige inden sine flymissioner peppede sin obligatoriske champagnedrink op med en god slat gin. Endelig hævder New Orleans-skolen, at det var den franske ejer af den berømte restaurant Ar- AF LARS ERIK FRANK naud’s i den amerikanske sydstatsby, Historien om de fleste cocktails er en som i 1918 fandt på at blande cognac sløret og omtåget affære. Hvem der i champagnen. For hvilken fransk- første gang fandt på at mikse hvilke mand kunne finde på at blande fine ingredienser med hvad og hvorhenne trikolorechampagner med en vulgær i verden, er sjældent let at fastslå. Og engelsk gin? selv udbredte klassikere som Cosmo- De to ginskoler har flest tilhængere. politan, Tom Collins og Mojito har de- Første gang The French 75 optræ- res forskellige skoler blandt cocktail- der i faglitteraturen er i drinksma- connaisseurs. nualen ”Here’s How!” fra 1927. Her er Det gælder også champagnecocktai- den med gin. Det er den også i filmen len The French 75. At dens navn har ”Casablanca” fra 1942, hvor gæsterne en klar forbindelse til første verdens- hos Rick Blaine i skikkelse af Hum- krig, er de fleste mixologer, som nogle phrey Bogart på Rick’s Café bæller cocktaileksperter kalder sig, dog eni- den i sig, mens Europa for anden ge om. På en velassorteret hotelbar gang er i verdenskrig. Også Don Dra- vil en raffineret levemand henkastet bede om en ”Soixante-Quinze” (75 på fransk) velvidende, at hans bestilling per og reklamedrengene i ”Mad Men” The French 75 som den serveres med gin på cocktailbaren Duck and Cover i København anno 2014. Foto: Julie W. Tovgaard foretrækker ginversionen. Det oplyses på TV-seriens officielle hjemmeside, hvor opskriften på The French 75 kan er opkaldt efter den 75-millimeter-kanon, som det franske infanteri stålsat linjer, og de franske tropper lovpriste konstrueret til at kunne affyre to typer hentes. forsvarede nationen med under kri- den mobile, enkle, lette, men kraftful- af granater på henholdsvis 5,3 og 7,2 Gin eller cognac? New York Bar, Raoul gen. Kanonen fra 1897 viste sig stadig de kanon i nikkelstål. kilo, kan cocktailen også indeholde Lufberry eller Arnaud’s? Feltresear- to slags hårdtslående ammunition. chen til denne artikel har vist, at uan- at være effektiv allerede i krigens første store sejr til de allierede ved Mar- Tre forskellige skoler Det springende punkt er, om det helt set hvilken The French 75 man hælder nefloden uden for Paris i september At der skal champagne, sirup og ci- tunge skyts skal være gin eller cog- i sig, så er cocktailen lige så stærk og 1914. Frem til våbenhvilen i 1918 kom tronjuice i en rigtig French 75, er in- nac? Svaret afhænger a hvilken cock- stilfuld som den kanon, den helt sik- 12.000 75’ere i brug langs de franske diskutabelt. Men ligesom kanonen var tailskole bartenderen er rundet af. kert er opkaldt efter. Shake din egen The French 75 S36 Den er stærk, den er elegant, og så er den fantastisk let at lave. Mix din egen The French 75, som den internationale bartenderorganisation IBA mener, den bør shakes: 3 cl gin // 2 stænk sirup // 1,5 cl citronjuice // 6 cl champagne Bland gin, sirup og citronjuice i en cocktailshaker fyldt med knust is. Ryst grundigt og hæld blandingen i et afkølet champagneglas. Tilsæt champagne og rør forsigtigt rundt. Cheers! N° 1 KRIG FEINSCHMECKER A T U R E Den uskønne krig F F E A T U R E or nylig gav den Men vores fornemmelse har ikke Den måske mest kendte film om kri- at gå i en stor bue uden om de fire år ligt lærer noget af krigene. første verdenskrig er der lavet under- siger Peter Tudvad. amerikanske anmelder rod i dyre Hollywoodproduktioner, gen, Lewis Milestones filmatisering af i skyttegraven. Som kreativ historie- ”Første verdenskrig er måske i den søgelser, der viser, at danske skole- ”Til dette kommer, at rollerne – i og forfatter Johnny fra hvilken sekvenser fra film, der Erich Maria Remarques roman ”Intet fortæller må man ifølge filosoffen sammenhæng langt mere lærerig elever er usikre på fakta om krigen. I modsætning til hvad der var tilfældet Rico sig til at lave en omhandler anden verdenskrig, som nyt fra Vestfronten”, siger næsten det fokusere på menneskelige skæbner – end anden verdenskrig, fordi den i forhold til anden verdenskrig kan de i anden verdenskrig – ikke på forhånd oversigt over de sene- ”Saving Private Ryan”s 25 minutter hele med sin blotte titel. Intet nyt; fiktive eller ej – og skrive dem ind i et højere grad implicerer almindelige kun nævne få centrale og vigtige slag er fordelt, så vi ved, hvem vi skal ste 200 krigsfilm, han lange indledning med de allierede intet værd at fortælle om. storpolitisk plot, hvis fremdrift leve- folkeretlige og storpolitiske aktører fra første verdenskrig, hvis overhove- holde med: hvem der er de gode, og res af gustne krigsmagere, så heltens og spørgsmål. Anden verdenskrig det nogen. Og en undersøgelse fore- hvem der er de onde.” havde anmeldt. 88 af dem, viste det sig, handlede om anden verdenskrig. DEN GODE KRIG skæbne netop bliver skæbne. er mere dramatisk, men også mere taget af British Council viser, at kun ”Anden verdenskrig kan tilbyde os et 12 var om Vietnamkrigen, seks om Men den gode krigshistorie behøver ”Og det er jo det, der er proble- unormal,” siger han og henviser til halvdelen af den britiske befolkning komplet Hollywoodscenarium, hvor ifølge filmforsker Rikke Schubart fra met med første verdenskrig: at de den anerkendte politolog Herfried har tjek på USA’s rolle i krigen, mens entydige helte og skurke står over Syddansk Universitet ikke være for- millioner af dræbte og invaliderede Münklers bog ”Der grosse Krieg.” under en tredjedel associerer krigen for hinanden, mens det sædvanligvis tællingen om en krig, der er vundet. soldater og civile forekommer os så ”Selv om de allierede med Versail- med Det Osmanniske Riges fald. kun er skæbnen, der hindrer dem, vi ”Det er en fortælling om, at krigen aldeles uskyldige, hvorimod tysker- lestraktaten i 1919 gødede jorden for Det er ikke så mærkeligt, siger Peter holder med og gerne identificerer os har et indhold, som man kan forstå. nes nederlag i anden verdenskrig for anden verdenskrig, så er og bliver Tudvad, for når den nyeste verdens- med, i at løse opgaven. Nazisterne Vi har måske en vag fornemmelse af At der er en grund til, at vi er i den en dels vedkommende synes velfor- denne krig usædvanligt entydig: Na- krig dramatiseres til ukendelighed på har med deres forsøg på at udrydde den store krig og af de soldater, der her krig. Det betyder, at det er en krig tjente og de allieredes tab opfattes zityskland udløste den og førte den scenen og det store lærred – og når jødedommen og jøderne gjort sagen Afghanistan og seks om Irak. Første verdenskrig – eller The Great War, som amerikanerne kalder den – var kun omdrejningspunktet for 12 ud af 200 film. ”Forklaringen på de få dramatiseringer er, at der tilsyneladende er få heltehistorier.” iklædt fugtige uldklæder og anbragt tropper, der bliver landsat på Omaha med hovedpersoner og en modstan- som heroisk-tragiske,” siger han. på en uhørt brutal vis med ubetinget det forholder sig ganske anderledes let for os: De og deres ideologi tæller i stinkende mudderhuller skiftes til Beach eller den ikoniske bunkerscene der og en mission og en soldat, som Men hvorfor er det så vigtigt, at krige og nådesløs udryddelse af nationer med den gamle – opstår ignorancen. i eftertiden som den absolutte ond- at angribe, til at lide tab – og ikke fra ”Der Untergang”, har brændt sig bliver sendt ud med respekt og ven- og historiske begivenheder kan fun- og ideologier. Og det er så sande- ”Forklaringen på de få dramatise- skab, hvorfor vi uden videre slutter, at mindst til at vente. Vente på fjendens fast på mange nethinder. der hjem med respekt,” siger hun. gere dramaturgisk? lig også det, vi ser i film og læser i ringer er, at der tilsyneladende er få deres modstandere må være gode.” næste træk, på forsyninger, som Første verdenskrig er en uskøn krig Spørger man filosof Peter Tudvad, Det er ikke bare vigtigt, siger Peter bøger om den. Og derfor bliver dens heltehistorier, hvor man i et kon- eftermæle også mere retvisende.” centreret og spændende forløb kan DOKUMENTARPROPAGANDA følge en person, som man identifice- Der er eksempler på værker om aldrig kommer, på nye ordrer fra hær- og den er håbløst udynamisk. Og der har beskæftiget sig meget med Tudvad, det er betingelsen for, at AF RASMUS ELMELUND/IBUREAUET ledelsen, som lader vente på sig, fordi derfor er den sjældent blevet omsat første verdenskrig, er det netop den andre end faghistorikere og ”nørder” ILLUSTRATION: MIA MOTTELSEN/ heller ikke ledelsen aner sine levende til filmlærredet eller på de skrå umulige dramaturgi, der har fået film- fatter interesse for krige – og dermed FÅ HELTEHISTORIER rer sig med, og som på genial eller første verdenskrig fra nyere tid, IBUREAUET råd. Vente på forløsning. brædder. skabere, dramatikere og forfattere til også for, at andre end disse om mu- I forbindelse med hundredåret for usædvanlig vis løser sin opgave,” der har virket. Den franske ”En dag S39 S38 Første verdenskrig er dramatikerens mareridt: Kronologien er uklar, der er ingen naturlig fremdrift og persongalleriet er mudret. Derfor står krigen – i populærkulturen – i skyggen af sin yngre navnebror, og det er problematisk, for vi forstår først rigtigt historien, når den dramatiseres eller omskrives til fiktion. N° 1 KRIG E N° 1 KRIG F Ser man på, hvordan Hollywood har altid være genstand for fortolkning berømte episode i skyttegravene, skildret første verdenskrig, siger han, og netop fortællinger, der således hvor tyske og franske soldater mødes har der været fokus på skyttegrave- skaber historien – blot for igen på juleaften og beslutter at holde en dag ne, men rent fortælleteknisk har der given foranledning at omskabe den,” uden krig, og den stort anlagte ”En typisk været en kærlighedshistorie siger han og peger på Ukraine, hvor lang forlovelse” (2004), der også er ind over, og der har været fokus på de stridende parter fortæller anden fransk, tager udgangspunkt i første storslåede kampscener. verdenskrigs historie på meget for- verdenskrig. ”Groft generaliseret er første ver- skellige måder. Og ifølge filmforsker Thomas Ærvold denskrig blevet beskrevet som det Men – tilføjer han – selv om første Bjerre ved Syddansk Universitet kan enorme tab – spild af liv. Det var en verdenskrig er så vanskelig at have man ikke kun give den udfordrende krig, hvor unge mænd mistede livet, med at gøre, er det ærgerligt, at ikke dramaturgi skylden for, at anden og ældre generaler og politikere flere kunstnere tør bruge den. verdenskrig er mere nærværende i sendte dem i krig. Det er nærmere ”Man kan for mig at se få så umå- populærkulturen. den retorik, man i dag har omkring deligt meget ud af at fiktionalisere ”Først og fremmest er det jo kortere for eksempel Irakkrigen. Anden første verdenskrig, fordi den er så rig tid siden,” siger han, ”men filmindu- verdenskrig på den anden side er i på almengyldig lærdom om, hvordan strien var jo også mange steder hårdt højere grad ’den gode krig’ med en tilfældigheder spiller ind i verdens ramt af første verdenskrig. Der var klart defineret fjende,” siger Thomas gang. Ikke bare med enkeltindivider en udveksling af ideer på tværs af Ærvold Bjerre. som ofre, men også med politiske N° 1 KRIG uden krig” (2005), der beskriver den Første verdenskrig på film aktører, som var styret af anonyme landegrænserne, som krigen satte en stopper for.” EFTERMÆLE kræfter, dogmer, forventninger og Han fremhæver også, at den histori- Det siges, at det moderne menneskes fordomme.” ske kontekst spiller ind. Filmbranchen identitet til forskel fra tidligere aldrig såvel som USA’s økonomi befandt vil kunne etableres endeligt. Derfor sig et helt andet sted efter anden bruger vi alt omkring os – ikke mindst verdenskrig: Der var stor vækst og fortællingen – til at opretholde eller film blev spyttet ud på samlebånd. skabe identitet, og det er indlysende, Endvidere blev der under anden at de historier, der kan genfortælles, verdenskrig i Hollywood produceret bliver genfortalt. Men bruger vi også en masse dokumentarpropaganda, de historiske begivenheder til at ska- så krigen allerede ved sin begyndelse be identitet? Ja, mener Peter Tudvad, var et emne for filmbranchen. for ’historie’ er fortælling, siger han, ”Anden verdenskrig er mere oversku- og uden fortællingen bliver ’historien’ elig, men det er den jo, fordi den er en uoverskuelig ophobning af doku- blevet simplificeret af blandt andet menter, fotografier, data og fakta. Hollywood.” ”Historien vil altid stå til debat, Krigen er på film ofte blevet skildret ud fra en pacifistisk holdning. Her er fem centrale værker: · Den store parade (The Big Parade) (1925) Stumfilmmesteren King Vidors “Den store parade” om amerikanske soldater under første verdenskrig bliver betragtet som en af de første vigtige film om krigen. · Intet nyt fra Vestfronten (All Quiet on the Western Front) (1930) Tyske Erich Maria Remarques kompromisløse antikrigsroman om skyttegravene og meningsløsheden fra 1930 er legendarisk, og det er Lewis Milestones filmatisering fra året efter også. Den blev filmatiseret igen i 1979. · Ærens vej (Paths of Glory) (1957) Stanley Kubricks deciderede gennembrudsværk er filmatiseringen af Humphrey Cobbs roman om tre uskyldige franske soldater, der bliver gjort til syndebukke i forbindelse med et fejlslagent angreb under første verdenskrig. Filmen er pacifistisk og afslører militærledelsens hykleri og kynisme og vises under Golden Days Festival - "Krig No 1". · En dag uden krig (Joyeux Noël) (2005) Den usædvanlige våbenhvile, der opstod i skyttegravene en juleaften, hvor tyske, franske og engelske soldater fejrede aftenen i fælles fordragelighed, blev skildret af den franske instruktør Christian Carions. S40 · Gallipoli: End Of The Road (Canakkale Yolun Sonu) (2013) I 1981 instruerede Peter Weir “Gallipoli” om slaget ved Gallipoli. Den tyrkiske “End of the World”, der vises under Golden Days Festival "Krig No 1", omhandler samme slag, som osmannerne gik sejrrigt ud af – men set fra en tyrkisk vinkel. Men i begyndelsen af 1920’erne skete noget mærkeligt. Han skiftede fuldstændig karakter fra frygtløs soldat til det fredeligste menneske med kone og fire børn i Danmark. Da jeg var dreng, fortalte han en gang imellem om krigen. Han sagde, at det ikke var rart, når granaterne susede om ørerne, og mindedes, at to af hans venner blev trampet ned i mudderet. Han dæm- at kæmpe i første verdenskrig. I 1916 blev han som 24-årig frivillig soldat i den canadiske hær. Ved den franske by Amiens udmærkede han sig i 1918 i nærkamp med de tyske tropper. Storbritannien gav ham Victoriakorset for tapperhed. Her præsenterer Thomas Dinesens søn, major Tore Dinesen, sin fars soldatererindringer, ”No Man’s Land”: i Øret paa mig, – bag fra kaster de Bomber i Snesevis, uden smaaligt Hensyn til, hvor de falder, de hyler og vræler: ”Give them hell, boys!” De tyske Dynamitbomber falder i Trenchen og paa Volden rundt om Mac og mig, – vi smider os fladt ned i Bunden af Trenchen, naar én ruller ned altfor tæt op af os, og vi bliver kun overdænget med Grus. Jack kommer op bagfra med der skete, men han ville ikke tale personligt om krigen. Jeg tror, han var traumatiseret i en eller anden grad. var også en nødvendighed. Hans far og bedstefar satte deres liv på spil i krige, og han følte ikke, han kunne Pigtraden, hopper over det væltede Maskingevær og den dræbte Besætning, løber sveddryppende og støn- med sig selv. På den ene side mærker man, at Eliot er dannet og belæst, og samtidig modarbejder han pænheden. Digtet rummer en frustration over ikke at kunne skrive ægte poesi. Eliot er desperat over, at ikke Tale, og mit Syn svigtede, jeg var hverken Levende eller død, og jeg fatted intet, Stirrende ind i Lysets Hjerte, i Stilheden. Öd’ und leer das Meer. Og jeg skal vise dig noget, forskelligt fra baade Din Skygge om Morgenen, som skridter ud bag dig, Og din Skygge om Aftenen, som rejser sig op for at møde formen, som løjtnant ved et regimente i rigets østligste, forfærdelig store blå skrift. ”Tronfølgeren efter forlydende myrdet i Sarajevo,” sagde bogstaverne. den store kunst at være tjener, kunne han ikke hindre sin hånd i at ryste. Lysene begyndte at flakke vold- tum: ”Fra humanitet gennem nationalitet til bestialitet”. ”Radetzkymarch” fortæller historien om det konge- og kejserlige riges fald. meget tydeligt skrevne ord. Lige så lidt som det ville have været ham muligt selv bag lukkede øjenlåg ikke østrigske forfatter Franz Grillparzers (1791-1872) dik- Rosinante 2011. nået inden for hans velopdragne øjnes synsvinkel, en S43 eneste sætning i mægtig store, med blåt kopierblæk opløsning i nationalstater, idet han tilsluttede sig den Uddrag af Soffy Topsøes oversættelse, udgivet på østrig-ungarske kejserrige og begræd efter krigen dets at læse over oberstens skulder, var skrivelsens tekst somt i hans hånd. Uden at han egentlig havde forsøgt Carl Josef ender, trods aldrig rigtig tilpas i militæruni- litiken om ”Radetzkymarch”: ligt ville det have været ham at vende sit blik fra den neren fra sin tidligste ungdom var blevet opdraget i ”Joseph Roth (1894-1939) var jødisk borger i det Lilian Munk Rösing, litteraturkritiker ved Dagbladet Po- lyn, som flammede på himlen til alle sider, lige så umu- det hele ankommer med et brev til obersten.” ning larme om kap med uvejret, da en ordonnans midt i dramatisk timing lader Roth den dekadente feststem- skabet om det fatale skud i Sarajevo. Med fortættet og merfest, at vi mod romanens slutning modtager bud- sumpede udkant. Det er her, midt i en uvejrsramt som- helt efter at have taget en kugle på kejserens vegne. en stovt, slovensk bonde, der bliver adlet som militær- LILIAN MUNK RÖSING at føle de nu stadig hurtigere på hinanden følgende ham. Obersten rev konvolutten op. Til trods for, at tje- Hovedpersonen, Carl Josef von Trotta, er barnebarn af bud på digtet om alt.” En tjener med en armstage i hånden trådte hen bag (1933) ”RADETZKYMARCH” Joseph Roth og gammeldags, og den kunst, der overlever, er i krig Du med Favnen fuld og med Haaret vaadt, kunde jeg (Kom ind i Skyggen af den røde Klippe), dig; som trænger igennem desillusionen. Og verden hæner et digt, der er i konflikt mellem at være moderne – Men da vi kom tilbage, sent, fra Hyacinth-Haven, Lidt Skygge under denne røde Klippe ger stadig ikke sammen, hvilket gør det til et holdbart bombetomt, men der er så meget sjovt og cool sprog, ”Når jeg læser teksten, virker den utrolig frisk. Det ”De kaldte mig Hyacinth-Pigen.” Og den tørre Sten ingen Lyd af Vand. Dog er der splintrethed på alle niveauer. Værket er helt klart en ”Du gav mig Hyacinther første Gang for et Aar siden. dring, af slang og snak. Første verdenskrig har skabt en for- digt: fragmentarisk, flerstemmigt og med elementer Lars Bukdahl, kritiker ved Weekendavisen, om ”The Wo weilest du? Og det døde Træ giver ej Skygge, Græshoppen ej Lin- Waste Land”: paradoksale er, at det bliver det store modernistiske LARS BUKDAHL Mein Irisch Kind, En Hob af sprængte Billeder, hvor Solen bager, sammen – fra Dante til sporvognen i fuld fart. Det Der Heimat zu de gamle traditioner og virkeligheden ikke hænger Det kan du ej sige, ej gætte, for alt, du ved, er ved Kai Friis Møller på forlaget Westermann, 1948. Uddrag fra afsnittet ”De Dødes Begravelse”. På dansk Frisch weht der Wind Jeg skal vise dig Angsten i en Haandfuld Støv. (1922) ”THE WASTE LAND” N° 1 KRIG er jeg 84, og den tankegang har tjent mig udmærket.” Hvis du føler, du skal gøre det, så skal du gøre det. Nu ret, mente han, man gjorde klogt i at følge sin intuition. syn, jeg har ført videre. Om det var privat eller i forsva- gå i krig stoppede med mig. Det er rettere min fars livs- militære operationer udeblev. Familiens tradition for at vevåben, hvor jeg underviste nye folk, men egentlige skuffelse. Siden fik jeg en lang karriere i det danske fly- til. Men jeg måtte pænt blive hjemme, og det var en ønskede at prøve det i praksis, jeg var blevet trænet ve udsendt til Koreakrigen med landets styrker. Jeg jeg mig til jagerpilot i Amerika, og jeg bad om at bli- Jeg har ikke selv været i krig. I 1950’erne uddannede skerne til Sverige. Min far holdt sig ude af det. gen, der skjulte folk i kælderen, der var på flugt fra ty- I mit barndomshjem i Hillerød i 1943 var det kokkepi- i modstandsbevægelsen under den næste verdenskrig. modentlig også årsagen til, at han ikke engagerede sig aktionen var bagefter, at han ville have ro. Det var for- Han havde fået spænding nok som ung mand, og re- Vokser i disse Stenbrokker? Menneskesøn, Hvilke Rødder omklamrer, og hvilke Grene han, fordi det var væsentligt for ham at huske, hvad der min far. For ham var krigen spænding, men den og vi maser lige efter dem, flænger Hænder og Kilt paa T.S. Eliot fik kun antydningen af forløb. ”No Man’s Land” skrev ”Det er en af de bøger, der har bidraget til, at jeg ken- lige i Synet og dér en til! Tyskerne løber fra Stillingen, pede det dog altid ned, valgte ordene med omhu. Jeg han havde det pragtfuldt i krigsøjeblikket. Thomas Dinesen (1892-1979) fra Rungsted valgte selv kommet op paa Siden af mig, hans Skud dundrer lige en ny forsyning af Mills bombs, – dér har I en Bombe sats var fantastisk, og bogen giver fornemmelsen af, at TORE DINESEN og kyler Bomber, saa Trenchen staar i én Røg. Mac er vægede sig fleksibelt i terrænet i Frankrig. Hans ind- jeg fyrer og fyrer, smider Riflen, da Magasinet er tomt, far havde den fordel, at han var høj. Han kunne se hen Reitzels forlag. boys!” – ved næste Hjørne ryger Riffelkugler og Haand- over skyttegravenes top, overskue situationen og be- ne havde fået maskingeværer og plaffede løs. Men min court og Parvillers, 13. August” (1918). Udgivet på C.A. ter afsted rundt om Hjørnet og Vejen er fri. ”Come on granater mig om Ørerne fra en Maskingeværstilling, – marcherede frem mod fjenden i tætte rækker. Tysker- Uddrag fra afsnittet ”I Trencherne mellem Fouques- min Tur, – et Kasteskud mod den ene, – den anden styr- var fortvivlet over den simple krigsførelse, hvor man over ham, når jeg læser ”No Man’s Land” i dag. Han Hjørne (…) re lige foran mig, - to røde Glimt slaar lige mod mig – færdig allerede altsaa! – men de rammer ikke, nu er det gøre mindre, end hvad de havde gjort. Jeg bliver stolt nende gennem den tørre, haarde Trench, Hjørne efter Jeg drejer rundt om et Hjørne, hurtigt, – to graa Tyske- (1929) ”NO MAN’S LAND” Thomas Dinesen Første verdenskrig har trukket spor gennem litteraturen. Nedenfor følger uddrag fra tre af de bedste bøger, hvor slagmarken spøger. Joseph Roth skildrer Østrig-Ungarns storhed og fald, mens T.S. Eliot forsøger at finde ord for en ny civilisation, og Thomas Dinesen fører dig helt ned i skyttegraven. Lilian Munk Rösing, Lars Bukdahl og Tore Dinesen kommenterer. T EKST: J O HA N VA RD RUP LITTERATUR 3 klassikere om krigen S42 N° 1 KRIG A T U R E N° 1 KRIG E N° 1 KRIG F F E A T U R E Ingen glemmer Kresten Kresten Andresen var en af de 26.000 dansksindede soldater, som, fordi Sønderjylland i 1914 var en del af Tyskland, kæmpede på tysk side under første verdenskrig. Den 8. august 1916 blev han meldt savnet ved fronten ved Somme i Frankrig. Men generationerne efter ham har holdt liv i mindet. Kresten kunne skrive. De store Grunden holdt op med at være fami- farmors bror, Kresten Andresen, der Stenen blev rejst til minde om hans forventninger til ham gjorde savnet liens ejendom, efter Jens’ far døde i 1916, 26 år gammel, under første endnu større. Han var slægtens første i 2002, og den tilhørende gård blev verdenskrig blev meldt savnet. Efter akademiker – han blev cand.phil. solgt. Han, hans mor Elna og hans sø- nederlaget i 1864 var Sønderjylland og underviste på Vinding Højskole skende ville ikke have, at den nye ejer blevet tysk område, og Kresten gjor- ind til året før krigens udbrud. Jens skulle belemres med Krestens sten. de tjeneste i den tyske hær som så Philipsen hæfter sig ved Krestens De flyttede den væk fra de sløragtige mange andre sønderjyder. Man fandt nysgerrighed. Han har set hans dag- træer omkring dammen. Ud i skellet hverken Krestens krop eller ejendele, mellem haven og kommunevejen. De der var kun et fravær, men stenen fik den tinglyst, så den nu kan stå der gjorde det håndgribeligt, at han havde været til. Den var gravstenen uden graven under græsset. Jens Philipsen har tidlige minder fra familiemiddage, hvor krigen blev nævnt. Mens damerne drak kaffe, fortrak herrerne til et værelse. De diskuterede skyttegrave, forholdet mellem tysksindede og dansksindede. Jens Philipsen har højst været AF J OH A N VARDRUP D til evig tid. Det har Jens Philipsen det godt med. Han har givet Krestens historie videre til sine to voksne sønner via stenen; andre kan gøre det samme. Han blev glad, da hans yngste, Sven på 29, læste de fleste af Krestens breve. De giver et billede af et lyst sind på trods af det pres, der hviler på en soldat. ”Der bliver her forlangt for meget fem eller seks år gammel. af mennesker,” skrev Kresten i brevet Omtrent samtidig: Erindringen om dateret 7. august 1916, dagen inden et var forbudt at farmorens væg med billeder og spille fodbold ved Krestens portræt blandt dem. Hun bogsnotater med bemærkninger om, efter en træfning med britiske og stenen for enden fortalte, at broren var faldet i kamp. hvor sjældne fugle har deres reder. australske styrker. Men livsmodet er af dammen, for det Og senere: I midten af teenageårene Jens Philipsens far holdt også af fug- intakt: var Krestens sten, læste Jens Phillipsen Krestens breve le, kunne genkende deres stemmer. og man skulle vise sendt hjem fra fronten. Oplevelsen Det er blevet gentaget i familien; at rolige. Det er en ren lykke, at vi har respekt. 59-årige Jens Philipsen kan var så stærk, at han besluttede at hans far lignede Kresten, sagt af ge- haft det dejligste sommervejr (…)” huske, hvordan den del af forældre- blive militærnægter. Det er i brevene, nerationer, der aldrig mødte soldaten Jens Philipsen har prøvet at give nes bondehave i Sønderborg ændre- et spildt potentiale træder frem. – udsprunget af farmorens viden, hun den tilgang til tilværelsen videre til de karakter. Han følte andægtighed, Krestens korte liv var en skitse, der er første kilde. Den slags fællesfor- sine sønner. når han som barn nærmede sig lovede mere. tællinger præger Jens Philipsens han blev meldt savnet ved Somme monumentet af grå granit. Så snart ”Det virker opløftende at føle, at han kunne læse, tydede han ordene man i dette røverliv dog har forbin- på den: delse med mennesker,” skrev han i sammenkomster, hvor de talte om nogle af sine sidste linjer til familien i Kresten – man mindedes ham aldrig hørte afskedssukket / men / enhver 1916. Krigsbrevet rækker stadig ud til på en ritualiseret måde, og Jens Gud sætter ene / han selv er mere læseren. Philipsen tøver med at kalde haven ”Ingen ven dit haandtryk fik / ingen nær.” forestilling om Kresten. Familien har ikke haft faste i Sønderborg for en ”mindelund”. ”Foreløbig kan I være fuldstændig Sønderjylland under første verdenskrig Under Golden Days Festival ”Krig No 1” kan man få et indblik i livet i Sønderjylland gennem omvisninger, foredrag, musik, teater og mad på programmet på Frilandsmuseet i Lyngby 13 og 14/9, kl. 10.30 – 16. Sønderjyden Kresten Andresen gjorde tjeneste i den tyske hær og blev meldt savnet i 1916. Hans familie rejste senere en mindesten. I 2012 udkom ”Krestens breve og dagbøger”, en samling af hans skriverier fra krigstiden, på Gyldendal, redigeret af historiker Claus Bundgård Christensen. Foto: Sønderborg Slot S45 S44 “Jens Philipsen har tidlige minder fra familiemiddage, hvor krigen blev nævnt. Mens damerne drak kaffe.” fortrak herrerne til et værelse.” Kresten Andresens slægt samlet ved mindestenen i Sønderborg, den 28 juni 2014. Fra venstre mod højre: Karen Philipsen, Elna Philipsen, Jens Philipsen, Merete Andersen, Else Marie Hansen, Troels Nielsen, Helge Nielsen, Ulla Johanne Nicolaisen, Henning Nielsen. Mindeordene om Kresten Andresen lyder: ”Ingen ven dit haandtryk fik / ingen hørte afskedssukket / men / enhver Gud sætter ene / han selv er mere nær.” Privatfoto T E R V I E W N° 1 KRIG N N° 1 KRIG I I N T E R V I E W ”Jeg føler ikke, jeg glorificerer virkeligheden” Forfatteren AnneCathrine Riebnitzsky vil skrive den moderne krigsfortælling om, så den handler om mere end dræbte civile og traumatiserede soldater. For krig får også mennesker til at håbe. Og lader dem mærke, hvad det vigtige er. A F J OHA N VARDRUP A nne-Cathrine med et håb om at opnå ting.” ingen slette fra deres nethinde, selv ”Jeg husker hver en kiste, de bærer Håbet er et aspekt af krig, hun om det er langt fra deres hverdag.” ud af de fordømte fly,” synger sol- betoner med sit bidrag til koncerten ”Intet nyt fra Vestfronten” bliver for datens mor, mens soldaten omvendt ”Krigens ansigter 1914-2014”, som hende ikke mindst et provokerende indkredser, hvad hans tilstedeværelse Mogens Dahl Kammerkor står for udsagn om, hvad krig er, fordi den er værd: under Golden Days-festivalen. Ar- ligger så langt fra hendes egen erfa- ”Jeg vidste ikke, hvad det kan betyde rangementets ene halvdel er en serie ring. I Remarques roman reducerer for et barn at gå i skole, for en mor at korværker af britiske komponister, krigen mennesker til dyr, der løber og kunne komme til læge og for en far, der var præget af første verdenskrig. dræber for at redde deres eget skind. at der er en vej at køre til marked på.” Anden del er et nyt værk, som tager I forhold til den militære indsats i Da Riebnitzsky blev kontaktet af udgangspunkt i de seneste års krig Afghanistan hæfter Riebnitzsky sig Mogens Dahl Kammerkor lagde hun i Afghanistan. Her har Riebnitzsky ved de konstruktive aspekter. At ad- vægt på, at hun ikke var i stand til at skrevet tekster, der med musik af Line gangen til rent drikkevand, sundheds- skrive et anti-krigsværk. Tjørnhøj bliver til sange, hvor forskel- tjenester og uddannelse bliver bedre; ”Det ville være utroværdigt for mig, lige karakterer artikulerer deres håb: at opbygningen af et selvstændigt for jeg synes, at krigen i Afghanistan For moren til den udsendte soldat er afghansk politi og landets sikkerheds- nytter, selv om vi har begået fejl det ønsket om, at han vender hjem styrker er i gang. og lever længere end hende. For den ”Herhjemme føler vi os skyldige over, afghanske mor og hendes datter at civile er blevet slået ihjel, men den almindelige danske befolkning har in- Riebnitzsky har gen bevidsthed om, hvilken udvikling det svært med romanen ”Intet nyt fra Vestfronten”. Erich Maria Remarques beretning om den tyske soldat Paul er en af de skildringer af første verdenskrig, folk husker titlen på, skønt de ikke har læst den. ”Skal man tale om meningsløse drab, er det når lastbilchaufføren glemmer at se sig for og svinger til højre.” S46 NÅDE FRA FREMTIDENS HISTORIKERE Hendes hensigt er at foretage en fra alt arbejde, fra al stræben, fra alt er det forestillingen om en hverdag skal nok nå nyhedsstrømmen, så fremskridt. Vi tror ikke mere på det; uden angst for Taleban. Da Forsvaret hun vil gerne bidrage til en anden vi tror på krigen,” lyder det i bogen, i 2007 sendte Anne-Cathrine Rieb- fortælling. Vise lyspunkter blandt alt der er et indlæg imod væbnet kon- nitzsky til Helmandprovinsen som of- det negative. Som når hun i romanen flikt under nogle omstændigheder. ficer, var hendes eget ønske at være ”Den stjålne vej” fra 2012 skildrer Anne-Cathrine Riebnitzsky savner det gode eksempel på ligestilling. fundamentalistiske afghanere, der nuancerne. ”Jeg vidste, at kvinder i Afghanistan ser de fremmede soldaters tilstede- var meget undertrykte, og jeg tænk- værelse som et overgreb. Men også ter, at en enkelt bogtitel kan stemple te: Vi kan ikke blot sende mænd til antyder, at den vestlige indflydelse første verdenskrig som meningsløs. et land, hvor kvinder har den status. gør op med gamle traditioner og an- Der er ingen tvivl om, at det var Da jeg søgte om at komme derned, sporer kvinden Malika til at stille op til rædselsfuldt at være ved Vestfronten. så jeg for mig, at afghanske kvinder mændenes parlament. Anne-Cathrine Men det var altså også en krig, hvor skulle bemærke mig på patrulje med Riebnitzskys tekster til korværket der blev skabt en række nye lande, hestehale under hjelmen. Synet af en ”Krigens ansigter 1914-2014” rummer og masser af mennesker gik ind i den kvinde på arbejde med mænd kan samme dobbelthed. ”Det kan skræmme mig som forfat- ”At være bange er noget, du lærer at skalere. Du kan i reglen slappe af i lejren, når du er udsendt i Afghanistan. Så kører du ud ad porten, og hjertet ryger lige lidt op. Endelig kan du være i en situation, hvor du er på patrulje på en strækning og meget sårbar over for angreb. Jeg har tænkt: Det her er ikke rart, men det er den eneste mulige rute, så nu kører vi den vej alligevel. Og så er der den mest nedslidende angst, som er den diffuse, vedvarende angst, de pårørende har derhjemme. Under første verdenskrig har uvisheden været værre, fordi det tog længere tid, før opdateringer fra fronten nåede familierne. Min mand er oberstløjtnant, og hvis han skal have en udsendelse, vil jeg også tage en. Det er for frustrerende at gå alene hjemme.” S47 FOTO: P ETR A KLEIS en bedre fremtid.” færdelige historier fra Afghanistan ramte vore hjerter. Vi er udelukket Riebnitzsky om angst og krig over, at man har hjulpet nogle til at få justering med sin litteratur. De for- ”Den første granat, som slog ned, ”Jeg håber, at de historikere, der om mange år tygger Afghanistankrigen igennem, vil falde over mine værker og sige: Hun tog ikke helt fejl. Det billede, hun leverede, var troværdigt.” der har fundet sted. Eller en stolthed glorificerer virkeligheden.” ”Har du været der?” er hendes modsvar til kritikere, der kunne finde hendes syn på krigens væsen for romantisk. Men hun er klar over, at hun kun udtrykker sin egen personlige synsvinkel. ”Jeg håber, at de historikere, der om mange år tygger Afghanistankrigen igennem, vil falde over mine værker og sige: Hun tog ikke helt fejl. Det billede, hun leverede, var troværdigt.” For nylig har hun konstateret, at ”Vi tror ikke rigtig på helte. Landsholdsspillere kan have den status kortvarigt, hvis de vinder. I Danmark er den ære, man bliver givet, F E S T I V A L H I G H L I G H T SOCIALS konstant til revision, og det er ikke nødvendigvis dårligt.” Krig N o 1 5-21. september Men mens tildelingen af hæder er flygtig for soldaten, er forandringen af den udsendtes realitetsbillede va- Der skal to til tango - men i Spejlteltet rig ifølge Riebnitzsky. Soldaterstem- på Frederiksberg Runddel er der plads til men i ”Krigens ansigter 1914-2014” hele 200, når Orquesta Típica Andariega nævner, at han aldrig vil klage mere, fra Buenos Aires, spiller op til Tangobal. fordi han har set mennesker blive til Tangoen kom til København i 1913, hvor bomber og hunde æde lig. den var immigreret fra smeltediglen i den ”Problemerne derhjemme bliver Socials er de arrangementer, der opleves allerbedst i fællesskab - med partneren, veninden eller vennerne, i flok, med spejdertruppen, danseklubben, med hele familien eller med børnene. fra attentatet i Sarajevo til Julefreden, hvor fjender blev venner. Der var nemlig våbenhvile juleaften 1914, og tyskere og englændere dukkede frem af skyttegravene og spillede fodbold midt i ingenmandsland… argentinske hovedstad. Med sin dristige krigslitteratur kan have stor hold- meget små. Rudekuverter og bussen, barhed. Hun læste Thomas Dinesens der er forsinket, virker ikke længere tøjstil, sensualitet og temperament var tangoen en dækning og underholdning og skaber deres eget Hele familien kan også tage med, når befæstninger, vigtige set i det store perspektiv, klar indikation af, at en ny tid var på vej. Tangofebe- middagsselskab. forter og voldanlæg skruer tiden tilbage til 1914 med ”No Man’s Land” fra 1929 om hans ”Jeg kunne slet ikke holde ud at have tid i den canadiske hær under første alle de mennesker så tæt på, fordi som krigen er. Jeg har hørt en soldat ren rasede over hele Europa, og denne søndag aften verdenskrig og fandt paralleller til det jeg var vant til, at der var risiko for sige: Når man begynder at brokke sig på Frederiksberg kan både nybegyndere og øvede danske soldatermiljø, hun kender. baghold. Efter 14 dage holdt jeg op for meget, så er det på tide at tage få sig et skud vaskeægte, Krigshistorie Live! Mili- ”Rastløsheden blandt soldater- med at være opmærksom på andre en udsendelse,” siger Riebnitzsky, sydlandsk stemning. Også tærhistorisk Show, hvor ne i bogen er almenmenneskelig. i den grad, men høje pludselige lyde der mener, at tilværelsen herhjem- der vises klassisk udstyr Længslen efter at komme af sted til reagerede jeg stærkt på det første i Nationalmuseets festsal me er så beskyttet, at den kan virke brændpunkterne og skuffelsen, når halve år hjemme. Børn, der skreg formålsløs. bliver der danset tango til og spændende gadget’s det bliver udsat. Og så genkender under leg, gjorde mig rasende.” ”Det er let at overveje, om det ikke ruderne dugger, men Kom – og en stribe reenact- jeg kammeratskabet. Noget af det Værket ”Krigens ansigter 1914-2014” er ligegyldigt, at jeg sidder på min og dans som var det i 1914 mentgrupper smukke ved krig er, hvordan soldater rummer også en slags ekkoer af kontorstol, hvorimod det giver giver også mulighed for at spiller krigshistorien fra støtter hinanden. Pludselig bliver det krigens voldsomhed. I stedet for indiskutabel mening at sikre børns lære både vals og andre af A til Z. Vil man ud i luf- basale skolegang i Afghanistan. Jeg tidens nye danse, der blev ten, kan man hoppe med soldaternes beskeder til hinanden. tror ikke, det er tilfældigt, at mange swinget til langt fra slag- på sin helt egen Trop- ”Medic! Medic! – han er ramt i benet – i velfærdsstaten kæmper med de- marken. petransport til Mosede SANSER PÅ han klarer den.” og ”Contact contact pression.” AFGHANISTANFREKVENS – enemy at high noon – wait out!” Hun mærkede selv sin indflydelse på Det er igen blevet moder- er der hands-on aktivi- Hun har prøvet at miste venner i krig. Her findes et dokumentarisk element verden blive mindre håndgribelig, teter, hvor hele familien For hende er det prisen for at prøve i værket, som skærer igennem sang- ne at sidde til langbords da hun stoppede som rådgiver for at give afghanerne et bedre liv. stemmerne. Riebnitzsky understreger Udenrigsministeriet i Helmand i 2009 på restauranter og i fol- kan prøve at leve sig ”Skal man tale om meningsløse drab, dog, at hun har forsøgt at gøre dem og blev forfatter. kekøkkener, ligesom man ind i soldaterlivet under er det når lastbilchaufføren glemmer så repræsentative som muligt. Stem- ”Mine bøger kan ændre noget for de gjorde det under første krigen, hvor de danske at se sig for og svinger til højre,” som men for den afghanske pige nævner verdenskrig. Dengang var soldater ventede på en er jo et lille lukket rum sammenlignet der knaphed og ratione- fjende, der aldrig kom... med at være dernede.” ring, og folkekøkkenerne Og har I smag for mere lovligt for mænd at græde, fordi ’vi mistede Anders i dag’.” hun siger. Synet på den udsendte soldat som offer trætter hende. Når hun deciderede skrig indgår et miks af ikke en storebror, der overtalte hende til at blive selvmordsbomber, fordi parader, soldater-rollespil og troppetransporter i Er krig for børn? Ja, for krig er en del af virkelig- damplokomotiv. Garderhøjfortet inviterer til stort gennem- Fort. Fremme på fortet mennesker, der læser dem, men det er ude og holde foredrag, nævner tilfældet ville være for usædvanligt. Alligevel har hun ingen planer om at var et tilbud til dem, der en af tilhørerne altid de soldater, der Og den danske soldat er i stand til at vende tilbage til Afghanistan. I hen- savnede et varmt måltid. kalder vender hjem med fysiske og psykiske reflektere over sin indsats, eftersom des roman ”Forbandede yngel” fra Festivalen synes, at Alle Klar til kamp med et ori- men. Riebnitzsky er træt af fordommen sidste år lægger soldaten Lisa landet ”Selvfølgelig er det et problem, og om, at soldater mangler den evne. bag sig, og Riebnitzsky har gennem- vi har en pligt til at hjælpe dem. Men ”Vi har nogle gange for lave forvent- gået et lignende forløb. Hidtil har det fylder ekstremt meget i folks be- ninger til de unge mennesker, vi sen- forfatterskabet taget udgangspunkt vidsthed. Man skal huske, at der også der ud. Ja, nogle af dem ville begå i krigen og udgivelse for udgivelse er soldater, som vender styrket og kriminalitet, hvis de ikke var i hæren. bearbejdet de oplevelser, hun har beriget tilbage fra Afghanistan.” Men der er også folk med universi- I hendes tilfælde udeblev de længerevarende posttraumatiske reakti- tetsuddannelser og alt mulig andet. Min oplevelse er, de tager grundigt haft, hvilket efterhånden har ført til en frisættelse. ”Det er vigtigt, at Danmark fortsat in- oner, men hun har mærket krigen stilling til, hvorfor de vil af sted. Ofte vesterer i, at Afghanistan har tilstræk- sidde under huden efter en udsen- er det en kombination af lysten til at keligt med læger og folk med viden delse. Lige da hun kom hjem i 2009, få en manddomsprøve og teste deres om, hvordan den politiske proces i et kørte hendes sanser stadig på Afgha- militære færdigheder.” demokrati bør foregå. Men jeg egner mig ikke til den vedligeholdelsesop- nistanfrekvens. Enhver bevægelse på S48 helt over for et dansk publikum. N° 1 KRIG kontakten til. Så jeg føler ikke, jeg ”Det er let at overveje, om det ikke er ligegyldigt, at jeg sidder på min kontorstol, hvorimod det giver indiskutabel mening at sikre børns basale skolegang i Afghanistan. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at mange i velfærdsstaten kæmper med depression.” himlen mindede om en helikopter. UD AF DET INDPAKKEDE LIV gave. Jeg er sådan en, der sætter Og en tur ned ad Strøget var højst ”Gør vi det godt nok, mor?” spørger ting i gang. Og nu skal jeg i gang stressende. soldaterstemmen i ”Krigens ansigter med en ny roman, der intet har med 1914-2014”. Han er selvkritisk, når det Afghanistan at gøre.” Krigens ansigter 1914-2014 Koncertsamarbejdet mellem AnneCathrine Riebnitzsky, komponist Line Tjørnhøj og Mogens Dahl Kammerkor bliver uropført under Golden Days Festival ”Krig No 1” 21/9 på Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot. kl. 19.30. gælder hans kompetencer og bidrag til udviklingen af det afghanske samfund. Tvivlen adskiller ham fra den frygtløse helt, Thomas Dinesen skildrer sin første verdenskrigssoldat som i ”No Man’s Land”. Anne-Cathrine Riebnitzsky finder det vanskeligt at lave en fremstille soldaten som Anne-Cathrine Riebnitzsky Født 1974 i Svendborg. Uddannet fra Forfatterskolen i 2008. I 2003 blev hun sprogofficer i russisk. Udsendt til Helmand i Afghanistan af to omgange. Først som kaptajn i Forsvaret fra august 2007 til februar 2008. Siden blev hun civil rådgiver for Udenrigsministeriet i Helmand fra august 2008 til april 2009. Fokuserede især på at skabe relationer til de afghanske kvinder og hjalp dem med mindre iværksætterprojekter. Hun beskrev det arbejde i sin selvbiografiske bogdebut ”Kvindernes krig” fra 2010. Har efterfølgende udgivet to bøger, hvori Afghanistan spiller en rolle: ”Den stjålne vej” (2012) og ”Forbandede yngel” (2013). For sidstnævnte modtog hun i år boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær. Alle har ret til et folkekøkken, når Folkekøkkenerne anno 1917 genoplives. Foto: Maria Dønvang af det rollespils-agtige, Ejbybunkeren har ret til et folkekøkken, så vi ruller den historiske heden – og derfor trækker festivalen krigen ned i enteringsløb, hvor tiden er skruet tilbage til 1914 og ’Gullaschkanon’ frem i forskellige byer og serverer øjenhøjde og fortæller dens historier – tilpasset 50.000 soldater sidder på Københavns Befæstning en nærende portion gullasch, en skål sødsuppe eller børneører. I den intense solo-forestilling Den store og venter på krigen. Løbet sender jer ud på en mis- flæsk til de lokale borgere fra syd til nord. Mens der krig og skuddene i Sarajevo kan de komme helt tæt sion, hvor I skal hjælpe soldaterne, finde vej på Vol- spises høres historier om og fra første verdenskrig, på, når skuespiller André Andersen tegner Europa den og løse en stribe opgaver. Kig ned i den spæn- og der er dans, samarit-øvelser, fællessang eller op med kridt, som var det en skolegård - og spil- dende Ejbybunker bagefter, hvor de uhyggelige, strikkekonkurrencer. Hver by laver sit eget folkekøk- ler hele første verdenskrig igennem med spænding, fugtige gange og hemmelige rum med bippende ken - i forsamlingshuset, ved møllen eller på torvet voldsomhed og humor. Børn og voksne får fortalt aflytnings-apparater sender jer tilbage i historien, til - og borgerne byder selv ind med guirlander, bord- krigens bedste, barskeste og smukkeste historier; dengang der var spioner til! 6.-7/9: Troppetransport til Mosede Fort: Se afgangstider og priser på Goldendaysfestival.dk 7/9: Krigshistorie Live! Militærhistorisk Show Garderhøj Fortet, kl. 10-13. 65 kr. / Børn 35 kr. 13/9: Kom og dans som var det i 1914 Nationalmuseet, kl. 19-21. 80 kr. 14/9: Tangobal i Spejlteltet Frederiksberg Runddel, kl. 18-24. 120 kr. 14/9: Klar til Kamp. Orienteringsløb på Vestvolden Oplevelsescenter Vestvolden, kl. 12-15. Voksne 50 kr./Børn 30 kr. Den store krig og skuddene i Sarajevo: Se Goldendaysfestival.dk for steder og tidspunkter. Gratis Alle har ret til et folkekøkken: Se Goldendaysfestival.dk for steder og tidspunkter. Fra 30 kr. S23 taler med de afghanere, jeg holder VK1 dernede. Den besked får jeg, når jeg N° 1 KRIG Q&A Et orgie af maskuliniteter men med alt det moderne som jazz, Slagmarkerne gav manden sår på krop og sjæl. Men havde krigen ikke gjort det, ville kapitalismen have knust tidens ideelle mandebilleder, mener seksualitetsforsker Michael Nebeling Petersen. Men nye typer af mænd opstod af asken. natteliv og avantgardekunst. Er de traditionelle mandetypers sammenbrud også et frigørende gennembrud for manden? ”Fordi nogle dominerende idealbilleder forsvinder, betyder det jo ikke, at der ikke kommer et andet normativt ideal. Eller at det får mindre magt. Efter krigen bliver idealet som sagt ”the marketplace man”, som er hvid, heteroseksuel og fra middelklassen. De forskellige maskuliniteter bliver rangordnet efter ham. Den homoseksuelle mand kommer rigtig nok frem og trives i nye subkulturelle miljøer i storbyerne. Men han var allerede dukket AF LARS ERIK FRANK op før krigen i takt med at fx viden- FOTO: WALTER NAUMANN skaberne var begyndt at interessere /EUROPEANA 1914-1918 sig for hvad, der var afvigende. Det er Freuds psykoanalyse et eksempel på. Hvad karakteriserer den ideelle mand Og den feminine og svagelige homo- i årene op til første verdenskrig? seksuelle mand, som vi fx kender fra ”Den amerikanske maskulinitetsfor- forfatteren Herman Bang, lå i bunden sker Michael S. Kimmel peger på, at tiden omkring forrige århundredeskifte er præget af især to idealbilleder af mænd. De tilhører forskellige klasser, af det maskuline hierarki. Den måde at Ved fronten kommer den traditionelle mand under yderligere pres, mens det 20. århundredes nye mandetyper spirer frem. stadig, men selvfølgelig kan placeringerne ændre sig. Det er interessant at men har fælles træk. Der er overklassens ”the noble patriarch” – den ædle place man”, og han er et produkt af efter krigen er, at manden ikke længe- se, hvordan ”the gentle partriarch” i patriark – fx godsejeren, som er rig, den voksende kapitalisme. Han skal re bliver bedømt på, hvor godt hans dag bliver gjort til grin som affekteret klog, bevæger sig på hjemmefronten sælge sin arbejdskraft på den kapi- familie har det. Han skal ikke længere og virkelighedsfjern – fx på DR2 i Ryt- og tager sig af familie og tjenestefolk. talistiske markedsplads, som ligger definere sig i forhold til sin kone og teriets sketch om Poul og Fritz, der Og så middelklassens ”the heroic arti- uden for hjemmet. Dermed adskiller børn, men på den profit han frembrin- bare sidder derhjemme. Hans fald har san”, den stolte håndværksmester, der han sig også fra ”the heroic artisan”. ger. I den nye virkelighed i byerne skal været totalt.” er optaget af sin familie og virksom- Kapitalismen stiller nye krav til mænd en mand både definere sig i forhold hed, som han driver i sit hjem i byen. om fleksibilitet. Mange er fx tvunget til feminitet, men også i forhold til an- Begge måler deres succes indadtil, i til at gøre sig fri af familien og traditio- dre mænd. På arbejdsmarkedet bliver hvor godt familien trives.” nen og søge til de voksende byer, hvor mænd til i konkurrence med hinanden behovet for arbejdskraft er. Krigen er på godt og ondt. Her opstår nye ma- Krigen koster millioner af mænd livet givetvis med til at sætte fart i den ud- skuline fællesskaber, hvor man måler og mange vender hjem med sår på vikling, men den var allerede i gang sig med hinanden. Samtidig giver fra- krop og sjæl. Hvordan påvirker det med industrialiseringen i 1800-tallet.” været af familie og tradition mulighed for, at det at være mand kan være fle- idealbillederne af manden? S50 rangordne mandebilleder på gælder ”Nu er mentalitetshistoriske ændrin- Efter krigen skal manden altså til at re ting. Man kan måske ligefrem tale ger jo glidende overgange. Men ”the definere sig på ny. Men hvordan gør om et orgie af maskuliniteter op igen- gentle patriarch” knækker i krigens han det, når han ikke har familien at nem det 20. århundrede.” kølvand. Allerede inden har en ny trække på? type mand vist sig, og han bliver ide- ”Igen er der tale om en udvikling, der Ja, 1920’erne er fx kendetegnet ved, alet op igennem det 20. århundrede. er begyndt. Noget af det, der kende- at den homoseksuelle mand træder Kimmel kalder ham for ”the market- tegner det moderne, som tager fart frem i de europæiske storbyer, sam- Michael Nebeling Petersen er ph.d, adjunkt og køns- og seksualitetsforsker på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. T E R V I E W N° 1 KRIG N N° 1 KRIG I I N T E R V I E W Da amerikanerne spillede russisk roulette om verdensfreden I afslutningen på første verdenskrig spiller den amerikanske præsident Wilson højt spil for at opnå mest mulig magt på den internationale scene. Det efterlader ifølge den kontroversielle britiske historiker Adam Tooze Frankrig og Storbritannien med en enorm krigsgæld og et forsmået Tyskland, der kun kan få oprejsning ved at indlede en ny krig. ”Prøv lige at forestille dig det! De unge amerikanere er lige blevet kastet ud i dette blodbad, og samtidig sidder deres præsident og forhandler med fjenden.” LAU R I TS E N George at etablere et sikkerhedssy- med skæg, er helt overvældet af al give de to ententemagter generøse stem, som indbefattede Sovjetuni- den opmærksomhed, som er blevet vilkår. onen. Forehavendet mislykkes, men bogen til del. Det til trods for at hans ”USA sad på pengekassen og kunne det viser, hvor højt ambitionsniveauet bog fra 2006 om, hvordan nazister- derfor påtvinge de to afkræftede var dengang.” ne organiserede Tysklands økonomi med henblik på at dominere Europas, lande at indgå en fred, som primært tjente amerikanske interesser,” siger MODIG TESE vandt flere prestigefyldte priser. Adam Tooze, en britisk historiker ved Overraskende påstår Tooze i bogen, Interviewet er presset ind mellem Yale University, der netop har udgivet at USA i langt højere grad end aftensmaden til hans teenagedatter bogen ”The Deluge: The Great War noget andet land bærer ansvaret for og forberedelserne til en rejse næste and the Remaking of Global Order”. anden verdenskrig – en intellektuel dag. ”Jeg gennemgår en vild periode I sin fascinerende bog fremlægger modig tese, som aldrig før har været i mit liv,” bemærker Tooze. Tooze et alternativ til den konventio- fremført i et historisk værk af denne Hans personlige baggrund er usæd- nelle fortælling om de aftaler og trak- kaliber og kompleksitet. vanlig. Tooze kom som 6-årig til tater, der lå til grund for skabelsen Hans bog på 507 tætskrevne sider er Heidelberg med sine forældre og gik af en ny international orden, som på ikke for nybegyndere. Den kommer i tysk skole, indtil han var 15, og foræl- mange måder stadig præger verden vidt omkring – fra spirende revolu- drene blev skilt. Moren flyttede tilbage af i dag. tionære bevægelser i Patagonien til England, mens faren blev i Tyskland. Det var ifølge Tooze en orden bygget til indre politiske stridigheder i Kina ”Den ene halvdel af året var jeg i på et skrøbeligt grundlag – nemlig en og Japan og videre til de britiske England og den anden i Tyskland. Så falsk forestilling om, at Folkeforbun- kolonier i Indien, Irland og Mesopota- en del af min gymnasietid blev tilbragt det, global nedrustning, opløsnin- mien og frem for alt til et af Tyskland i Heidelberg, og jeg følte mig som ty- gen af de tyske og østrig-ungarske på Østfronten totalt nedkæmpet sker. Følelsesmæssigt var jeg knyttet AF MARTIN BURCHARTH kejserriger samt nedkæmpelsen af Rusland, et forhold, som historieskriv- til Tyskland indtil midten af 1990’erne, /IBUREAUET en militant fagbevægelse i USA og ningen om første verdenskrig kun hvor jeg blev ansat som lektor på Europa ved hjælp af en deflationær sjældent har beskæftiget sig med. Cambridge University,” siger han. et var en krig, hvis økonomisk politik kunne gå hånd i Adam Tooze indledte sin akademiske Det betyder, at Tooze er del af en grusomhed og hånd med skabelsen af en fredelig og karriere på Cambridge University og generation, der voksede op med, omfang ingen kunne liberal verdensorden under ameri- har i de seneste par år været ansat hvad man på tysk kalder ”Vergangen- have forestillet sig kansk herredømme. som professor i historie på Yale heitsbewältigung”, en bearbejdning før 1914. Da den ”Datidens politikere og beslutnings- University. Det er derfor i universi- af fortidens synder, hvor Tyskland var ovre i 1918, så tagere var virkelig begejstrede. Lige- tetsbyen New Haven, Connecticut, vi som udgangspunkt bærer ansvaret verden anderledes ud. Nu var det et som i 1989 føltes det som afslutnin- mødes. for anden verdenskrig. spørgsmål om, hvordan de sejrende gen på historien, altså en nedtoning Nogle uger tidligere er bogen magter ville forme fremtiden. af radikale ideer og en udvikling i udkommet i England. Anmeldelser- HISTORIESTRIDEN Men for Frankrig og Storbritannien retning af liberale normer. Selv de ne i den seriøse presse har været Selv om dette skyldkompleks også var der opstået et problem. De havde hvide russeres afsættelse af zaren i fabelagtige. En af de førende britiske omfatter første verdenskrig blev der i kun været i stand til at slå Tyskland 1917 var en vigtig del af det,” fortæller krigshistorikere, Alex Hastings, skriver historietimerne på skolen i Heidel- tilbage på Vestfronten i kraft af Adam Tooze. i ”The Times”, at han finder Toozes berg ikke undervist i omstændighe- gigantiske lån optaget på Wall Street ”I Kina talte man om at lægge hele greb om den komplekse efterkrigstid derne omkring denne krig. Og det i årene fra 1916 og frem. Pengene Eurasien under et enkelt system. På dybt imponerende. Ingen anmeldere til trods for at den tyske historiker skulle nu betales tilbage, og USA’s Genovakonferencen i 1922 prøvede har noget at udsætte på bogen. Fritz Fischer i 1961 udgav bogen regering var på ingen måde til sinds den britiske premierminister Lloyd Tooze, en venlig midaldrende herre ”Griff nach der Weltmacht”, hvori han D S53 S52 FOTO: M A LEN E KOR SGAA R D at prøve på at overtale bankerne til at hedsmekanisme, man ikke har, til at freden med den ruinerende erstat- Hitlers frygt begge krige, hvis formål angiveligt håndhæve freden. Derfor insisterer ningsaftale indgået i Versailles i 1919 I løbet af 1920’erne tegner der sig var at underlægge sig hele verden. han allerede i en tale i januar i 1917 – og senere den franske besættelse konturerne af en ny liberal verdensor- Set med Fischers øjne var Hitler på en fred uden sejr,” forklarer den af det ressourcerige Rhinland – føles den med USA i spidsen bakket op af ikke en undtagelse, men snarere britiske historiker. dybt uretfærdig. Storbritannien og Frankrig, Japan og en figur, videreførte et projekt, der – Hvor stammer denne holdning fra? Denne følelse af ydmygelse giver gro- de mindre europæiske lande i tredje tog sin begyndelse allerede inden Wilson har som dreng i sydstaten bund for revisionisme og baner vejen række. første verdenskrig. Tesen var yderst Virginia oplevet den amerikanske for en folkeforfører som Adolf Hitler. Det er dette nye system, som Hitler kontroversiel i et Tyskland, der siden borgerkrig på nært hold. Han vokser I Washington er præsidenten imid- og Mussolini anser for at være 1918 havde været overbevist om, at op med erindringen om nordstatsge- lertid urokkelig. I de første årtier af dødsensfarligt, idet de ser det som de to ententemagter – Frankrig og neralen William Shermans march ned det 20. århundrede er USA blevet en et frontalt angreb mod hver deres Storbritannien – delte ansvaret for gennem sydstaterne, hvor befolknin- verdensmagt i kraft af sin eksplosive nations fordums storhed. udbruddet af krigen i 1914. gen blev tvunget til at overgive sig økonomiske vækst og etableringen af ”De hader og frygter liberalisterne Men Fischers tese vandt gradvist betingelsesløst og indrette sig under en flåde på størrelse med den briti- og kan ikke forestille sig, at de kan udbredelse og havde indtil for nylig et nordstatsstyre (i en periode kaldet ske. Det er Wilson, der afgør, hvordan besejre deres overlegne modstande- nærmest status af en ukrænkelig Reconstruction). krigen afsluttes, og hvordan den nye re,” siger Adam Tooze. sandhed: I 2012 udgav den australske ”Hele idéen om en retfærdig krig, verdensorden skal udformes. ”I dag ved vi, hvad der gik galt. I den historiker Chris Clark så modskriftet ”Sleepwalkers, How Europe Went hvor dem med moralen på deres side vinder, er ham vederstyggelig. Han nationale konference i Washington, F E S T I V A L H I G H L I G H T DISCOVER D Krig N o 1 5-21. september er er altid steder i vores lokalom- råde, vi aldrig har været. For københavneren kunne den gamle stald- bygning på Hærens Officerskole på tyske Weimarrepublik, i Frankrigs Frederiksberg Slot være et af dem. I tredje republik og i Storbritannien disse autentiske rammer, tilbyder Mo- Discover er et udpluk af festivalarrangementer, der kunstnerisk udforsker og undersøger historien. En udsøgt perlerække af iscenesatte eller performative oplevelser, der fortolker fortiden og kommenterer nutiden, og som tilmed finder sted i rum eller bygninger, hvor du måske ikke normalt kommer. Discover er din mulighed for at opdage historien på nye måder og i nye omgivelser. en af festivalens mere spektakulære oplevelser. Et særsyn, eller rettere et inferno af særlyde, bliver det med garanti også, når Zlatko Buric og Henning Frimand i selskab med den anerkendte kroatiske kunstner Damir Bartol gæster Kulturværftet i Helsin- to War in 1914”, der igen fordeler hader den europæiske militarisme hvor Wilsonregeringen stort set begår demokratiets forsvarere den gens Dahl Kammerkor en musikalsk ansvaret og antyder, at entente- og og vil holde USA på så lang afstand dikterer Storbritannien, Frankrig og ene katastrofale fejl efter den anden. oplevelse med Krigens ansigter 1914-2014, der be- Det bliver straks en mere fugtig og dyster oplevelse, og tankevækkende installation Naksipaksi – lyden centralmagterne kom ”sovende” til som muligt af militære eventyr,” siger den fjerde ententemagt, Japan, hvor Hitler og Mussolini indser ikke, hvor står af en række gribende korværker af digtere og når kunsterkollektivet Vontrapp vækker T.S. Eliots af fremtiden. Installationen er bygget op omkring krigen – at den altså snarere brød ud Adam Tooze. stor en flåde de må have. Herefter er heldige de i virkeligheden er.” komponister, der alle havde første verdenskrig tæt ikoniske digt The Waste Land til live i det gamle, manifestet The Art of Noise fra 1913 af den futuri- som følge af en tilfældighed end som det de to angelsaksiske stormagter, Som konklusion lyder der følgende rå vandreservoir, Cisternerne, under Søndermarken. stiske maler Luigi Russolo, der ville skabe musik i led i en plan. der behersker verdens have. svada fra professor Tooze: inde på livet. Aftenens højdepunkt er uropførelsen For Adam Tooze er den idé uaccep- Den anden grundpille, USA’s nyvund- ”Det bør give os stof til eftertanke i et helt nyt korværk af den danske sprogofficer og Her får man et sansebombardement af både poe- overensstemmelse med den dengang nye verdens ne globale magt hviler på, er den dag. De, der forsvarer liberalismen og forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky og komponist tisk skønhed og monstrøst meningstab, når digtet pulserende, mekaniske og industrielle lyde. ”And økonomiske politik. en liberal verdensorden, har kun sig Line Tjørnhøj. Et værk som markerer afslutningen opføres som teaterinstallationen En håndfuld støv i we must not forget the very new noises of Modern Adam Tooze, der også er økonomisk tabel. ”Det er indiskutabelt, at Tyskland ”USA sad på pengekassen og kunne derfor påtvinge de to afkræftede ententemagter at indgå en fred, som primært tjente amerikanske interesser.” gør med den futuristiske, larmende selv at bebrejde, hvis noget går galt. på mere end ti års dansk krigsdeltagel- Warfare,” skriver Russolo i 1913 og fore- Det er primært vores egen stupiditet, se i Afghanistan. griber skæbnesvangert krigen og dens der ligger til grund for svækkelsen af Why Not Theater har også været i blodige fire år lange støjsymfoni fra hel- konservative politikere i Europa at vores demokratier vis-a-vis autoritæ- arkiverne og har til lejligheden fun- vede. Støjsymfonisk bliver det også, når benytte pengepolitikken til at tage re regimer i Kina og Rusland.” det engelske digte, breve, dagbøger Lift Duo (Sissel Vera Pettersen & Randi vinden ud af fagbevægelsens sejl i ”Her skriver vi 2014 og gentager og sange fra faldne engelske soldater. Pontoppidan) og komponist Simon Chri- USA og Europa. præcis de samme fejl som demo- Det hele sættes sammen i stykket Re- stensen, ligeledes inspireret af Russolos ”Typisk opstår der inflation efter en kratiske politikere efter den første manifest, uropfører værket The Art of land. Og denne uvilje mod at lægge krig, fordi der bliver pumpet penge verdenskrig – nemlig at føre en stram membrance som en hyldest til dem, det moralske ansvar på Tyskland ind i genopbygningen. Det udhuler sparepolitik, der skaber deflation, høj der ofrede liv for frihed og fædreland, Noise, Revisited, der er skrevet for stem- fører direkte til eftergivenhedspolitik- arbejderklassens lønninger, hvilket arbejdsløshed og giver populistiske og opføres både i Kongernes Lapida- mer og elektronik. politikere medvind.” rium, Politikens Boghal og Den Frie I Trinitatis Kirke får duoen følgeskab af Udstillingsbygning. Why Not Theater kunstnerne Tradework, Volto og James fået nok og hæver renten fra 3 til 6-7 er et engelsksproget teaterensemb- Brewster, der bevæger sig i samme de- procent,” forklarer Tooze. le med blandt andre skuespiller Sue cibelsfære og frekvenslag, og som ligeledes hylder støjkunsten med en noi- startede første verdenskrig,” mener den britisk-tyske historiker. ”Clark påstår, det er gammeldags at fordele ansvar og skyld. Men det er en tankegang, der stammer fra de britiske og amerikanske liberalisters uvilje mod at give Frankrig uforbeholden støtte over for kejserens Tysk- historiker, giver i sin bog en dybere indsigt i, hvordan det lykkes USA og ken i 1930’erne.” Men det betyder ikke, at Wilson er fører til strejker og visse steder re- Én af professor Toozes mange styrker den idealistiske pacifist, mange histo- volutionære tilstande. I 1921 har USA er et stærkt engagement i de emner, han skriver om. Han er nærmest rikere har udråbt ham til at være. ”Hans projekt er at etablere et ameri- forarget over præsident Wilsons kansk verdenshegemoni. De udiscipli- Wilsonregeringens formål er at stop- Hansen-Styles, der fornylig spillede forsøg på at få en bilateral fredsaftale nerede i Europa skal disciplineres.” pe fagbevægelsen, men virkningen er den altdominerende hovedrolle i den se-koncert. med Berlin i 1918 uden om London For Tooze er det tværtimod Frankrigs deflation, hvilket ud over et prisfald anmelderroste forestilling WIT på Båd- At 1910’erne og udbruddet af første ver- og Paris, mens amerikanske, britiske premierminister Georges Clemen- betyder en faldende efterspørgsel og teatret. denskrig skulle blive katalysator for de og franske soldater dør i tusindevis i ceau, der anlægger en ægte anti- industriproduktion. En anden virkning Også i Christians Kirke er der engelsk skyttegravene hver dag. militaristisk linje over for det tyske er den, at briternes og franskmænde- ”Prøv lige at forestille dig det! De kejserrige. nes krigsgæld til USA pludselig bliver unge amerikanere er lige blevet ka- ”Clemenceau har ry for at være væsentlig dyrere at betale tilbage. stet ud i dette blodbad, og samtidig en ærkekonservativ fransk patriot. ”Resten af verden har intet valg. Det sidder deres præsident og forhandler Men han og hans far har bekæmpet er begyndelsen på den amerikanske krigslyrik på programmet, når digtere som W. Owen, R. Brooke og W.B. Yates chokbølger, der gik gennem europæisk Lydkunstneren Volto hylder støjkunsten og futuristerne i Trinitatis Natkirke den 16. september. foreviges til ny-komponeret kammer- kunst og kultur op gennem 1920’erne, understreger Husets Biograf med tre intense aftener i dekadencens og den musik af Siobhan Lamb Ensemble i uhæmmede vildskabs tegn. Særligt med koncerten Words of War. Simon Hastrups nyoversættelse. fokus på Berlin: Syndens By med visning af både med fjenden, også uden om republi- den ene Bonaparte efter den anden æra. Når renten går op i USA, må kanerne i Kongressen, der vil have gennem det 19. århundrede, altså den samhandelspartnerne følge trop. På Den Franske Ambassade i Det Thottske Palæ Det er også krigens ingenmandsland, der er kode- unik erotica fra 1928, The Black Mass og spillefilmen ordet for kunstner Tobias Kirstein, der i samarbej- Cabaret, live burlesque-optræden af Lust Ladies og de allierede til at kæmpe krigen til militaristiske udgave af den franske Deflation kommer til Europa,” siger venter der til gengæld værker af både franske Satie ende,” siger Adam Tooze. revolution,” siger han. Tooze. og russiske Stravinskij, når Mogens Dahl Kammer- de med forskningsprojektet Changing Disasters på andre ekkoer af 1920’ernes Weimar-Berlin. Læg der- Tooze fortsætter: ”Clemenceau Her bliver det interessant, fordi de kor holder Fransk salon 1914 à la Coco Chanel i de Københavns Universitet bygger et minatureskytte- til biografens undergrunds- og smugkrosatmosfæ- Wilson og borgerkrigen vil både tysk og øvrig europæisk faldende priser ikke alene tager luf- overdådige. Bor der en lille frankofil i dig, får han gravslandskab med krigsfigurer fra hobbysamlesæt. re, der tilvejebringer de perfekte omgivelser. Forklaringen på Wilsons udsædvan- militarisme til livs. Ifølge ham kan det ten ud af fagbevægelsen i Europa. helt sikkert sin lyst styret her, hvor også franske de- At installationen desuden rummer 1000 levende lige initiativ er en personlig over- kun ske ved, at Frankrig og Storbri- ”Nu skal der spares på de offentlige bevisning om, at en total sejr over tannien kæmper til den bitre ende, budgetter. Man ser en sparepolitik, likatesser af mesterkokken Daniel Letz, champagne, fluer (og lyden af samme), insektintelligens, viru- Tyskland og Østrig-Ungarn fulgt og Tyskland overgiver sig. Historien der i høj grad minder om den, vi i dag ballet, croquis, foredrag og meget andet indgår i steori, mekanik, radiosendere- og modtagere, gør af disse staters overgivelse på den vil senere give ham ret. I 1945 har de under tysk overhøjhed har i Europa. programmet. Sværmen, som lyd og videoinstallationen hedder, til ene side vil resultere i overmod hos allierede lært denne lektie og sætter Men bag den politik har Wilson en Frankrig og Storbritannien og på den Tyskland under administration.” skjult dagsorden. Nu kan han argumentere for, at Frankrig, Storbritanni- anden side i had og revisionisme i S54 I 1921 indkaldes til den første inter- N° 1 KRIG tillagde Tyskland det fulde ansvar for Tyskland. Ny verdensorden en, Italien og Japan bør skære i deres ”Efter Wilsons mening kræver Manglen på sejrherrer og tabere fører forsvarsbudgetter. Igen adlyder de. en fuldstændig nedkæmpelse af i Tyskland direkte til den overbe- Kun amerikanerne og briterne får lov Tyskland indførelsen af en sikker- visning, at man er blevet snydt, og at beholde hele deres flåde.” Adam Tooze Adam Tooze er ph.d. og professor ved Yale University i USA. Underviser i moderne tysk historie, nyere økonomisk historie, socialvidenskabelig teori og filosofihistorie. Forfatter til ”The Deluge: The Great War and the Remaking of Global Order”. Bogen udkom i Storbritannien i foråret 2014 og udkommer i USA dette efterår. 5.- 18/9: En håndfuld støv Cisternerne, kl. 20. Fra 90 kr. 5.-19/9: Remembrance se goldendaysfestival.dk for locations 7/9: Naksipaksi – Lyden af fremtiden Kulturværftet Helsingør, kl. 15. Gratis 9.-13/9: Sværmen Sort/Hvid. Gratis 12/9: Berlin: Syndens By (part 1) Husets Biograf, kl. 19.30. 70 kr. 13/9: Berlin: Syndens By (part 2) Husets Biograf, kl. 20. 70 kr. 13/9: Fransk salon 1914 Den Franske Ambassade Palais Thott, kl. 13 og kl. 17. 375 kr. 16/9: Støjens kunst Trinitatis Kirke, kl. 20. Gratis 17/9: Words of War Christians Kirke, kl. 19.30. 150 kr. 17/9: The Art of Noise, Revisited, Osramhuset, kl. 20. 40 kr 21/9: Krigens ansigter 1914-2014 Hærens Officerskole, Frederiksberg Slot, kl. 19.30. 200 kr. på den måde at folk forventer en større sværhedsgrad på museer, end de gør på biblioteker og hos boghandlere. fremstår utrolig moderne. Tidløs. Du skriver fra et Europa i efterkrigstid, med et håb, en tro på sproget, som var sjælden dengang. tilpas klogt og passende, at dine hovedværker hed ”Nattens Skove” og ”En nat blandt hestene”. Jeg tror ikke, det Men allerede i 1914 indvilligede du i at blive tvangsfodret for at kunne skrive en tekst, der skildrede de sultestrej- Angels i slutningen af tresserne, med notesbog, drak whisky og sniffede kokain med dem. deren af new journalism, hvor skribenten er voldsomt til stede i teksten. Han flyttede blandt andet ind hos Hells I starten af din karriere eksperimenterede du med journalistikken. Hunter S. Thomson har altid stået som opfin- sikkert i New York, men kom hertil senere. Du må have villet mørket. menneske, men en mutation. Krumbøjet, nøgen, med et uspecificeret våben. Det var mørke år i Europa. Du sad Jeg har set din tegning af en soldat i en europæisk skyttegrav på forsiden af magasinet Trend. Han ligner ikke et var teksten for subtil for de fleste. Din mangel på tilgængelighed reddede dig fra fængsel. sex imellem kvinder, men bogen blev aldrig politianmeldt, blot solgt i stilhed. Som alt andet i resten af din karriere ke i deres forfinelse til at rådne, inden de springer helt ud. Du bidrog selv til, at du blev glemt, og tilgiv mig nu, Djuna, for at gøre det modsatte. Ser du, roserne er for smuk- ”Hvorfor ringer I med jeres åndsvage spørgsmål?” litteraterne og de specialeskrivende ringer for at få svar, snerrer du: der, uden for verden, i en dårlig lejlighed, rasende. Du skriver ikke. Du tager sjældent telefonen. Når journalisterne, de senere den bog. Du brændte den offentligt, kaldte den idiotisk. Det håber jeg ikke, jeg kommer til med min. Du tegnede en del på det tidspunkt. Bogen er fyldt med sort-hvide, feminine skygger. Første digt er en tekst om kvinde, der knuser det: Thelma Wood. Du returnerer til New York, hvor du burer dig inde. I halvtreds år sidder du Jeg skriver på min første roman, og jeg tænker på din debut. ”The Book of Repulsive Women” fra 1915. Du hade- I første halvdel af 1930’erne mister du det håb. Dit hjerte brister, og du forlader Paris. Det er en alkoholiseret bøger ud. Du er vigtig. Og kriminelt overset. Ligesom i dine journalistiske metoder mestrer du en humor, som tetet. Var lige stødt på dig og havde en fornemmelse af, at det ville tage mig år at forstå dig. Tænkte, at det var overbeviste hende, men jeg har ikke hørt fra hende siden. man kender til dig. Jeg har altid forsøgt at skabe opmærksomhed omkring dig og din person. Lånt mine/dine har et alias. Drengene plukkede dengang fra tegneseriefigurer, drinkkort, Patrick Bateman. Jeg kom fra universi- Du er en udpræget biografisk forfatter, dit forfatterskab bliver mere spændende og mindre kompliceret, jo mere læse højt og spørge hinanden, eksperterne – i bogens ensomhed bliver den ekstra prøvelse indimellem til vrede. Så måtte jeg fortælle hende, at jeg stjal dit navn omkring år 2000. Det er en tradition i dj-sammenhænge, at man noget chikt og lesbisk?” Man går på udstilling i flok, men læser som regel alene. På udstillingerne har folk intet imod at føle sig dumme, sensation. Jeg tænker, at det snart må være din tur. Selvom billedkunst er nemmere at sælge end bøger, forstået fra en af dine fans. Hun kaldte sig en ”Djuna Devotee”. ”Hvor vover du?” spurgte hun, og ”Hvordan minder du om den rigtige Djuna Barnes ud over en antydning af Senest har der været Hilma af Klint-hysteri; hendes udstilling på Louisiana for nylig var noget nær en regulær fik engang et brev fra en af dine fjerne slægtninge. Det mindede om en trussel. Tidligere i år fik jeg en reprimande Historien har altid været optaget af sine egne fejltagelser. Og jeg kan se en øget interesse for det underbelyste. ”Jeg har delt den største oplevelse med de tapreste af mit køn.” tioner. Og konkluderede: Du sagde, at tvangsfodringen fik dig til at brænde af vrede over denne brutale bemægtigelse af dine egne funk- Jeg bruger altid mig selv i mine tekster. Jeg kan ikke andet. Der skal være noget på spil. Jeg skal risikere noget. Jeg har stjålet dit navn. Det er ikke gået upåagtet hen. Gennem årene har jeg fået forskellige henvendelser. Jeg at springe helt ud. En morbiditet, du måske ville have sat pris på. men roserne langs vinduet bryder sig ikke om det. Hvis det bliver ved weekenden over, rådner de, inden de når Dansk forfatter og dj under navnet Djuna Barnes, født i 1978. Som dj Djuna Barnes har hun markeret sig på den danske musikscene siden år 2000. Maria Gerhardt har skrevet for danske og internationale medier som Dagbladet Information, COVER, Atlas Magasin og Apartemento. Udgiver i september 2014 debutromanen “Der bor Hollywoodstjerner på vejen” på forlaget People’s Press. Bor og arbejder i København. Maria Gerhardt kende suffragetter bedst muligt. De tidlige kvinderettighedsforkæmpere blev udsat for det overgreb. FOTO: ANNE MIE DREVES ”Hvordan minder du om den rigtige Djuna Barnes ud over en antydning af noget chikt og lesbisk.“ Det sommerregner her. Jeg sidder i min havestue og kigger på det. De fleste blomster i haven er glade for regnen, "Krig No 1" om 12 timers maraton om første verdenskrig Maria Gerhardt læser brevet til Djuna Barnes højt som en del af arrangementet “Krig No 1" 12 timers maraton om første verdenskrig på Københavns Universitet (festsalen) 6/9. kl. 10-22. Amerikansk forfatter og journalist (1892 – 1982). Udgiver fra 1914 eksperimenterende fiktion, poesi dramatik og journalistik. Som skønlitterær forfatter debuterer Barnes med “The Book of Repulsive Women” i 1915. Romanen “Nightwood” fra 1936 om et lesbisk kærlighedsforhold regnes i dag for en moderne klassiker. Djuna Barnes opholder sig i Paris i 1930’erne, men er ellers bosat i New York gennem hele sit liv. Djuna Barnes Forfatteren Maria Gerhardt er måske bedre kendt som dj Djuna Barnes. Kunstnernavnet har hun tyvstjålet fra en eksperimenterende amerikansk forfatter og journalist, der debuterede i 1915 og i dag næsten er glemt. ”Du er vigtig. Og kriminelt overset,” lyder det fra Maria Gerhardt til Djuna Barnes i brevet her, som hun skriver, mens hun i havestuen lægger sidste hånd på sin egen debutroman. AF MARIA GERHARDT Brev S56 S57 Den 28. juni 1919 er det hele overstået. Nøjagtigt på dagen, hvor attentatmanden Gavrilo Princip fem år tidligere satte første verdenskrig i gang med de dræbende skud mod den østrig-ungarske tronfølger i Sarajevo, underskriver krigens parter fredstraktaten i Versailles. Mændene kan smide deres uniformer og kvinderne lægge arbejdstøjet fra fabrikkerne. I stedet hopper de i det festskrud, der igen gør dem til herrer og damer. Og alle kan tage hul på en fest, der med vild jazz, hæsblæsende tango og knaldet avantgarde fortsætter ind i 1920’erne. At festen så fuser ud med 1930’ernes depression, totalitære regimer og en ny verdenskrig, tænker ingen på i 1919. LAD FESTEN BEGYNDE I 1919 er krigen endelig forbi. Og både herrer og damer kan igen tage det pæne tøj på. Ifølge vintage-eksperten Pauli Tvilling fra forretningen FN92 i København er stikordene til påklædningen for herren i 1919: korte jakker med matchende bukser, veste, hvide skjorter med runde flipper, lommeure, seler og stok. Til d’damer lyder Tvillings råd: løse bluser med korte og lange ærmer, skørtet er smalt ved anklerne med draperinger, overskæringer og læg på hoften. Det look kræver stor strå- eller filthat. Skørtet kan også være med stor vidde og ankellangt. Det look kræver så en lille hat på sned. Hotel Extravaganza Giv den som sofistikeret klædt europæer anno 1919 til festen ”Hotel Extravaganza” - åbningen af Golden Days Festival ”Krig No 1” på VEGA den 6/9. N° 1 KRIG 1919 Nogle ting ændrer Stolen du vil sig aldrig... hjem til Mere end 100 års erfaring med kvalitet og komfort _ Scala model 6411 S58 ”1919” by The Originals Fotograf: Kirstine Ploug Styling: Pauli Tvilling / Makeup og hår: Lillian Tveitenwww.theoriginals. dk / Modeller: Ellen Flyv og Søren Ulrich København: Torvegade 55-57 Tlf: 3257 2814 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Tlf: 4587 5404 København: Torvegade 55 - 57 Hillerød:3257 2814 Nordsjælland: Helsingørsgade 10 Tlf: 48244587 81615404 Roskilde: 32485404 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 4587 5404 Roskilde: Tlf: 46324587
© Copyright 2024