DASAM referat af møde ”Effekter på mennesket ved at bo tæt på vindmøller” 13. december 2011 Slides, program og dette referat tilgængeligt på www.dasamnet.dk Referent: Tine Rubak, sekretær DASAM. Referatet har ikke været forevist foredragsholderne og er derfor udtryk for DASAM´s forståelse af hvad der blev sagt. 1) Om lydkarakteristika og støj-eksponeringsniveauer fra (de store) vindmøller? Hvordan adskiller møllestøj sig fra de andre dominerende miljøstøjs-typer (biltrafik, flytrafik, jernbaner)? Civilingeniør Christian Sejer Pedersen, Section of Acoustics, Department of Electronic Systems, Aalborg Universitet. Hovedpointer Ved infralyd (<20 Hz) skal lydtrykket være højt for at øret kan opfatte denne lyd (>90-95 dB (G). infralyd mærkes først andre steder, hvis der er tale om lyd tryk over 110 dB. Dog kan små ændringer i lydtryk medføre store forskelle i opfattelsen af lyden (kompression). Lyde under høretærsklen er ikke bevist at kunne gøre mennesker syge, men kan måske medføre gener i form af irritation og søvnproblemer. Tonal lyd er mere generende end støj uden toner; Impuls støj er mere generende end jævn støj. Ændringer i frekvens afhængigt af størrelsen på vindmøllen. Mindre møller har mindre effekt og har lavere støj niveau. Jo større møller, des større andel af lavfrekvent støj i forhold til den samlede støjmængde. Store møller har flere impulser og mere tonal støj. Ingen af de målte møller når et lydniveau for infralyd, der kan opfattes af det humane øre. Foreslog en støjgrænse (SG) udenfor huset på 35 dB (A), som også er grænsen for fabriksstøj i beboelsesområder om natten. Sammenlignede med den nuværende SG i åbent land (44dB(A) ved 8 m/s): Ved grænse på 44 dB(A), vil der være hørbar støj i alle rum, indendørs på 20 – 30 dB(A). Ved grænse på 35 dB(A), vil dette sænkes væsentligt – dog stadig hørbart i flere lokaler. Vindmøllestøj vs. anden miljøstøj: Resultater fra ny Hollandsk undersøgelse tyder på, at vindmøllestøj indeholder højere del af lavfrekvent støj end trafikstøj fra både biler og fly. Alle beregninger er indtil videre lavet uden hensyntagen til atmosfæriske betingelser Forskellen på lyden fra vingespidserne forandrer sig med størrelsen af vingerne. Stadig stor usikkerhed ved beregningerne. Der er Intet videnskabeligt belæg for direkte fysiske effekter af støjen – effekterne indirekte i form af irritation og søvnforstyrrelser. 2) Hvorfor er der måske grund til bekymring når man er nabo til en stor vindmølle? Læge Christian Buhl, medlem af ”Landsforeningen naboer til ”kæmpevindmøller”. Hovedpointer Potentielle risici: Støj, skygge, iskast, brand, kollaps. Vindmøller samme støjniveau, uanset om det er nat eller dag. Dette til forskel fra andre støjkilder (trafik, industri). Wolfgang Babisch Noise/Stress concept: Trafik støj =>stress, søvnforstyrrelser => kardiovaskulær sygdom Cortisol påvirkning? HPA akse påvirkning? Fysiologisk stress reaktion? Øget risiko for udvikling af alvorlig sygdom? Stor individuel variation for følsomhed overfor støj. Ifølge WHO er ”annoyance” en negativ helbredseffekt. Annoyance kan være indikator for det fysiologiske stress-niveau, har været brugt som prædiktor for risiko for iskæmisk hjertesygdom (Babisch 2003). Vindmøllestøv kan forårsage søvnforstyrrelser, hovedpine, anspændthed, stress, irritabilitet (Eja Pedersen, 2011). Sammenlignet med anden miljøstøj (trafik, fly, tog) optræder annoyance overfor vindmøllestøj ved meget lavere lyd-niveauer. Svenskerne har stort set samme grænseværdi som Danmark for bymæssige og rekreative områder (40 vs. 39 dB (A)) men markant lavere for møller på åbent land (Svensk GV 35 dB(A) vs. Dansk 44 dB (A). Statement fra Det franske medicinske akademi 2006: Der skal gennemføres epidemiologiske, lægevidenskabelige undersøgelser. Indtil da min 1500m afstand til møller >2,5 MW. Generelt et ønske om mere forskning - der er kun 3 tværsnitsstudier i Europa, der belyser problemet. Mere forskning på området – de eksisterende studier er ikke nok. 3) Hvordan er gældende regler på området og hvilket rationale hviler de på? Civilingeniør Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen. Hovedpointer: Bekendtgørelsen: Alle vindmøller skal anmeldes. Der er bindende grænseværdier for vindmøllestøj. I 2012 kommer en revision, som indeholder grænseværdier for lavfrekvent støj. Støjgrænser: Svarer til aften-niveauer for virksomhedsstøj. Støjmåling gennemføres tæt på møllen, vindhastigheden registreres, og derudfra beregnes det udendørs støjniveau hos naboer til møllen. Beregnes med ”medvind” og ved bedste udbredning af støjen. Ved 6 m/s skal der trækkes 2 dB fra i forhold til ved 8 m/s. Lavfrekvent støj: Målinger viser ikke den store forskel på andelen af lavfrekvent støj mellem 2,6 og 3,5 MW møller. Sammenligning med anden miljøstøj: Vejstøj indeholder næsten lige så meget lavfrekvent støj som vindmøllestøj. 785.000 boliger er belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB (A). Støj fra vindmøller er på den baggrund ikke det største problem, vi har med støj i Danmark. 4) Helbredseffekter ved vindmølle eksponering - State of the art Docent Gösta Bluhm, Institutet för Miljömedicin, Karolinska Institutet, Stockholm. Hovedpointer: Helse og uhelse: Direkte påvirkninger: Visuel påvirkning; forstærkelse af lydoplevelsen; fluktuation i lyden – mere generende; Skygge effekter. Indirekte påvirkninger: Annoyance – træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser. Døgnvariation af lyden, natten har en mere stabil atmosfære, mindre baggrundsstøj. Dårligere beregningsmodel for nattelyd. Vindkraft er mere generende end andre støjtyper ved samme lydniveau – typen af lyd er af betydning. Personer, der har en økonomisk gevinst er mindre generede. Påviste sammenhænge til vindmøllestøj: Annoyance, søvnproblemer. Vibroakustisk syndrom: Ingen forskningsbelæg for sammenhæng med vindmøller. Epilepsi – marginalt problem, > 3HZ hastighed af vingerne for at der kan være en mulig øget risiko. Hjerte-kar effekter – ikke påvist. Søvnproblemer er et alvorligt problem, som dog er rapporteret i mindre omfang. Fysiologiske effekter - udredninger mangler 5) Diskussion Diskussion bredte sig over mange forskellige områder – nedenfor er overskrifter for de forskellige emner opridset: Målemetoder Konceptet ”annoyance” Støjniveau udendørs eller indendørs Er der tale om et kulturfænomen? Nye støjkilder er oftest mere generende end gamle Manglende forudsigelighed Er annoyance en proxi for personlighedstræk? Børns øgede følsomhed? Ejere er ikke forpligtet til at overholde SG i egne boliger – det samme gælder for svinebønder Hvorfor flyttes vindmøllerne ikke ud på vandet? Alle 4 foredragsholdere blev bedt om at komme med deres bud på forskningsbehov indenfor området. Christian Sejer Pedersen Aalborg universitet: Undersøgelser af lydkvaliteten ved vindmøllestøv, bl.a. for at kunne lave teknisk intervention og mindske støjen. Christian Buhl, Naboer til vindmøller: Centralt med kohortestudier hvor vindmølleudsatte følges over længere tid – evt retrospektive undersøgelser. Gør brug af registerdata om helbred, medicinforbrug m.m. Jørgen Jacobsen, Miljøstyrelsen: Der er først og fremmest brug for at se nærmere på støj fra virksomheder. Gösta Bluhm, Karolinska Instituttet: Fremtidig forskning bør fokusere på: 1) Hjerte-kar sygdomme 2) Betydningen af landskabstyper og afstand til møller på lydtryk og lydkvalitet 3) Kumulerede helbredseffekter. Derudover fremkom der fra salen forsalg om at oprette faciliteter til at genskabe støj kunstigt til forskning. Der blev foreslået et registerbaseret studie hvor man ved hjælp af GIS redskaber (til at afdække adresser), Model-baserede beregninger af støj samt helbredsregistre kunne undersøge forekomsten af for eksempel hjertekarsygdom blandt dem der bor tæt på møller.