Sejlerevent i Match Racing Denmark - rubin

Rigtige kvinder
kæmper
i kuling
Hård vind gør novicer til hårde negle – det er
grænseoverskridende networking for erhvervsfolk.
Der var rigeligt med vind til Match Racing Denmarks første sejlerevent kun for kvinder. Det var hardcore udfordring for de uøvede sejlere.
tekst Lone Bolther Rubin foto Lone Bolther Rubin & Match Racing Denmark
2
Båden lænser over mållinjen som den første! (Foto: Match Racing Denmark)
Hård vind til kuling. Det er sjældent sådan en
vejrudsigt, man inviterer nybegyndere med
ud på en sejltur. Men det gør Match Racing
Denmark i Middelfart.
25 kvinder er samlet i restauranten på
marinaen, og der er mange, som stirrer bekymret ud på vandet. Halvdelen har aldrig
sejlet før, og kun få er rigtige sejlere. Vi har
alle meldt os til ӌrets vilde(ste) must-attend
kvindeevent” i forventning om at blive udfordret på egne grænser. Men det var før vejrudsigten udkom. Nu er det alvor.
”Jeg synes, det er lidt stormy,” siger Camilla Bie, der er medindehaver af McDonalds
i Kolding og Tønder.
Manden var ude at spille golf i går, i dag
er det Camillas tur til at netværke, men hun
har aldrig sejlet med sejl før, så hun er ret
nervøs.
”Det rumsterer lidt i maven, men jeg snakkede med en, der har prøvet det før her til
morgen. Hun forsikrede mig om, at det er sikkert, og at vi er i professionelle hænder.”
At snakke landkrabsk
Efter et rundstykke er der en kort introduktion til kapsejladsen. Fem ens matchracebåde
på 37 fod skal dyste med besætninger på 4-5
personer plus en instruktør. Instruktørerne
er unge dygtige sejlere – alle kvinder selvfølgelig, flere med landsholdserfaring.
For en relativt rutineret sejler som Bådmagasinets udsendte er det ret underholdende
at høre introduktionen. Bagbord bliver til
venstre, og skøderne er snore. Det viser sig
senere at være den helt store udfordring at
kommunikere – at huske, at de andre ikke
aner hvad slæk, fald og højde betyder om
bord på et sejlskib – og slet ikke aner, hvad
det gør ved båden at falde for meget af, når
sejlene er skødet helt ind til kryds i 12 sekundmeter. Det kommer næsten til at koste
en tur i vandet …
Nu bliver holdene sat, og vi trækker i sejBÅDMAGASINET
lertøjet. Vi skal sejle med ”Hindsgavl Slot”.
”Vi” er Camilla Bie fra før, Helle Juul Zederkof, direktør i Middelfart Sparekasse, Unni
Heick, indehaver af ejendomsmæglerfirmaet
Thobo-Carlsen & Partnere, freelancedesigner
Birgitte Lund samt undertegnede og instruktør Sarah Hummelgaard Poulsen.
Camilla og Unni har aldrig sejlet før. De
får – i rigtig kvindestil – lov til at vælge plads.
Unni er frisk. Hun vælger roret. Camilla tager en tørn på spillene – det bliver rigeligt
udfordrende. Vi andre fylder ud.
Intens stemning
Snart er der sat sejl, og Sara styrer båden ud
af havnen. Der er god ”læ” fra Fænø, så der
er ingen store bølger. Til gengæld er pladsen
lidt snæver, og der skal skiftes kurs ret ofte –
også under træningssejladsen.
Unni får rorpinden i hånden. Nu skal hun
på en halv times tid nå at få fornemmelse
for, hvordan båden reagerer på roret. Hun
ser lidt skræmt ud, da båden lægger sig helt
ned, men Sara er der med det samme og får
skubbet båden lidt op i vinden.
Der skal lægges kræfter i for at få skøderne hjem – især når man bruger lidt for lang
tid på at få vendt. Camilla tager sig sammen.
Hun er ikke meget for at kravle ned mod vandet for at løsne fokkeskødet, når vi vender,
men hun tager et par dybe indåndinger og
klarer det bravt.
Stemningen er intens. De lidt øvede sejlere kommer med gode råd til de uøvede, men
der er ikke meget tid til at reflektere. Vi sejler
sindssygt stærkt, og der skal hele tiden vendes og manøvreres for de andre både. Hvem
har retten til vinden, og hvem holder øje med
kysten, som hastigt nærmer sig?
Tæt på en tur i vandet
Ti minutter til starten på første kapsejlads.
Det er en kort op og ned bane. Vi øver os i et
par rundinger, og det begynder at gå nogen-
november 2011
3
Camilla Bie er nervøs, men får et opmuntrende kram af Birgitte Lund.
Svært at slippe ledelsen
Helle, der til daglig leder en sparekasse, har
sejlet som barn, men ikke meget som voksen.
For hende var udfordringen at overlade ledelsen til rorsmanden.
”Jeg er vant til at bestemme, så det var
svært kun at skulle forholde sig til min egen
opgave, men det gav mig også tid til at betragte de andre. Jeg synes, det var flot at se,
hvordan Camilla taklede det, da vi krængede,” siger hun.
Der er også stor respekt om Unnis indsats
ved roret. Unni svarer med et smil:
”Det er da sjovere end at gå en golfrunde.
Det er lidt ligesom at føde – man skal bare
gøre det, der bliver sagt.”
Der skal hales godt ind i skøderne.
lunde. Vi bliver enige om, at vi vil vinde, men
hvordan sikrer vi os den bedste start?
Vores instruktør bliver mere og mere tavs,
nu er det op til os selv. Vi får alligevel en
forrygende start, hvordan det end gik til.
Vi runder mærket som de første og lænser
for fuld hammer tilbage. Der opstår uenighed om, i hvilken side sejlene skal stå, når vi
vender igen, men heldigvis gør vi det rigtige,
selvom vi dårligt har tid til at tænke strategien igennem!
Til gengæld tager det lidt tid at komme
helt op på kryds, men sejlene skal jo hjem. Et
vindstød lægger båden helt ned, og mit ene
ben glider udenbords, mens jeg klamrer mig
til spilhåndtaget og får halet det sidste hjem.
Spillet står under vand, men det lykkes mig
at holde fast, og Unni at få båden rettet ind
på optimal kurs. Det var tæt på. Camilla er
helt bleg, men jeg opdagede knapt nok, at jeg
var på vej i vandet.
Et marsvin følger med
Vi vinder første sejlads, mens regnen nu pisker ned i en kraftig vindbyge. Et slag på ta4
BÅDMAGASINET
sken sejler vi 10 knob over mållinjen, og et
par af pigerne virker næsten skræmte, da vi
styrer over på halvvind. Sara tager roret lidt,
og næste start går først, da bygen er ovre, og
vinden har ”lagt sig” igen.
”Skal vi sejle banen igen,” spørger Camilla
desperat. Hun var klar til at sejle ind i havn,
men hun bider tænderne sammen og fortsætter kampen mod naturens elementer. Belønningen kommer lige efter anden start, da et
marsvin følger os blot 10 meter fra båden.
Næste start er knap så god, og det bliver
kun til en andenplads. Vi aner ikke, om det
betyder, at vi har vundet eller ej, men vi er
ret stolte og giver hinanden high five, inden
vi styrer ind i havnen.
Vel inde er der tid til at fordøje dagens
oplevelser.
”Jeg tror aldrig, jeg kommer til at opleve
noget vildere end det her. Jeg vil ikke sige,
at jeg var bange, men jeg er glad for, at der
var nogen med, der havde prøvet det før,”
siger Camilla.
Lidt senere bliver hun enig med sig selv
om, at hun godt vil prøve det igen.
Første event kun for kvinder
Birgitte er rigtig glad for hele arrangementet.
Hun er gift med Jens Henrik Lund, der er leder af Match Racing Denmark. Hun er en af
ophavsmændene til ideen. Matchracecenteret
sender hvert år omkring 5000 erhvervsfolk
ud at sejle, men det er første gang, der er arrangeret en event kun for kvinder.
”Mænd har en tendens til at tage over.
Især hvis der er nervøse kvinder med. Jeg
synes, kvinderne skal have lov til at komme
mere på banen, så de rigtig får følelsen af,
at de slår sig løs, og at de lykkes med det,”
siger Birgitte.
Frokost og foredrag med Adam Price holdes fælles med de kvinder, der skal ud at sejle om eftermiddagen. Vi prøver at nedtone,
at vinden er tiltagende. De skal jo nok klare
den. Da de har forladt lokalet er der præmieoverrækkelse.
Så er der high five igen: ”Hindsgavl Slot”
har vundet. Og hele besætningen er enige om
en ting: Det kan varmt anbefales til andre
kvinder – også til landkrabber.