Hvilken Pellet Er Bedst ?

2014
Hvilken Pellet Er Bedst ?
Skrevet af
Nicolai T. D. Christensen
For
Venskabsforeningen
TamFugleGruppen DANMARK
Dato
22. januar 2014
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Hvorfor er balancen mellem kalcium og fosfor vigtig?..................................................................................... 3
Kalcium (Ca) ................................................................................................................................................. 3
Fosfor (P) ....................................................................................................................................................... 4
Hvorfor bruge pellets? ....................................................................................................................................... 4
Sammenligning af næringsindhold i Nutribird, ZuPreem og Harrison ............................................................. 5
Forskelligt foder til forskellige fugle ............................................................................................................. 5
Nutribird P15 Tropical og original ............................................................................................................ 5
Nutribird P19 Tropical og original ............................................................................................................ 6
Zupreem Natural ........................................................................................................................................ 6
Zupreem Avianbreeder Natural ................................................................................................................. 6
Harrison’s Adult Lifetime Diets ................................................................................................................ 6
Harrison’s High Potency Diets .................................................................................................................. 7
Grafisk sammenligning ................................................................................................................................. 7
Konklusion ........................................................................................................................................................ 7
Kilder – og gode links ....................................................................................................................................... 8
Af Nicolai T. D. Christensen for TamFugleGruppen DANMARK
Indledning
Jeg er flere gange blevet spurgt om hvilken pillet man skal vælge, ikke mindst fordi der er rimelig stor
prisforskel på de forskellige mærker, der er på marked.
Derud over har der været nogen forvirring omkring hvis vidt man skal fodre med frugt, grønt og nødder, når
man bruger en pellet.
Dette er blandt andet hvad jeg vil forsøge, at gøre rede for i denne artikel, hvor der tages udgangspunkt i 3
forskellige mærker, med mindst 2 fodertyper fra hvert produkt.
Produkterne der sammenlignes fra de forskellige mærker, henvender sig henholdsvis til almindelig
vedligehold (hverdags foder), og til æglægningsperioden.
Der vil blive sammenlignet produkter fra henholdsvis:



Nutribird
ZuPreem
Harrison
Der vil kun overfladisk blive sammenlignet priser, da denne kan variere fra forhandler til forhandler, samt
der kan være en prisforskel i beregningen af hvor meget foder fuglen skal have af de enkelte mærker, for at
dække dens behov.
Hvorfor er balancen mellem kalcium og fosfor vigtig?
For at kunne besvare dette spørgsmål tilfredsstillende, mener jeg at det er nødvendigt at have et kendskab til
hvilken betydning de to mineraler, har for kroppens funktion og på hinanden.
Kalcium (Ca)
I den dyriske krop, findes ca. 99 % af det samlede kalciumindhold i skelettet og tænderne/næb, hvor det er
forbundet med fosfor, og danner kroppens struktur. Forholdet mellem kalcium og fosfor i skelettet er ret
konstant, og ændres ikke væsentligt, selv ved tilstande hvor knogler delvist demineraliseres.
Blodplasmaet indeholder normalt 9-11 mg% kalcium, og overskydende kalcium udskilles ved nyre og
tarmvæggen. Derudover udskilles der betydelige mængder kalcium i forbindelse med æglægningen, til
produktion af æggeskallen, da denne hovedsageligt består af kalciumkarbonat.
Ud over disse funktioner, virker kalcium som aktivator for enzymsystemer, ligesom det har betydning for
hjertets og muskulaturens funktion.
Skeletsystemet virker som et kalciumdepot, hvor ved stigende tilførsel kalcium deponeres (ophobes), og hvor
ved falden kalciumkoncentrationer i blodet ved f.eks. æglægning og generel mangel, mobiliseres (udskældes)
kalcium.
Kalciumdeponeringen og –mobilisering styres af biskjoldbruskkirtlens hormonet parathormonet. Ved
faldende kalciumkoncentration i blodet øges udskillelsen af hormonet og dermed mobiliseringen af kalcium
fra knoglerne. Ved stigende kalciumkoncentration nedsættes udskillelsen af parathormon, og
kalciumdeponeringen fremmes.
Ud over det nævnte hormon, styres kalciumstofskiftet af vitamin D. Mens selve optagelsen af kalcium blandt
andet er styret af fosfor.
Kalciummangel kan opstå ved for lavt kalciumindhold i foderet, nedsat absorbering i tarmen (f.eks. ved
overfodring med fosfor) eller forhøjet tab via fæces (afføring).
Af Nicolai T. D. Christensen for TamFugleGruppen DANMARK
Forholdet mellem kalcium- og fosforindholdet i den samlede foderration bør ligge mellem 1,2:1 og 2:1,
dog kan fugle tolerere forhold på op til 3:1.
For de fleste dyrearters vedkommende vil deres behov for kalcium være dækket, hvis det udgør 0,2-2,75 %
af den samlede foderration.
Fosfor (P)
Fosfor findes i alle celler, hvor det bla. indgår som en del af cellemembranen i form af fosforlipid, men
forekomsten er størst i knogler og tænder/næb, hvor ca. 70 % af den samlede fosformængde i nogen grad er
bundet som depot. Blodplasmaet indeholder 5-7 mg% uorganisk fosfat. Overskydende fosfat udskilles via
nyrerne i urinen.
Fosformangel forekommer relativt sjældent, grundet den store mængde af fosfor i de fleste foderemner.
Et overskud af fosfor vil nedsætte optagelsen af kalcium, mangan og jern. Den nedsatte kalciumoptagelse
medfører et fald i blodets kalciumindhold, og ved udskillelse af parathormon fra biskjoldbruskkirtlen vil
kroppen mobilisere kalcium fra skelettet, i et forsøg på at udligne kalciumindholdet i blodet.
Ved vedvarende overfodring med fosfor, og derved nedsat kalciumoptagelse til blodet, vokser
biskjoldbruskkirtlen, og produktionen af parathormon øges for at opretholde blodets normale
kalciumindhold. Dette medfører at knoglerne afkalkes, og bliver bløde, deforme og gummiagtige.
For de fleste dyrs vedkommende, vil behovet for fosfor være dækket, hvis det udgør 0,1-0,8 % af den
samlede foderration.
Hvorfor bruge pellets?
Der er ingen tvivl om at pellets er et dyrere alternativ end frø, så hvorfor skulle man vælge dem frem for frø?
Det er rigtig mange gode grunde til, blandt andet pga. støvreduktion, mindre risiko for svampe infektioner
spredt via spore på frøene, mindre svineri med frøskaller. Men den vigtigste grund til at vælge pellets frem
for frø, er de ernæringsmæssige fordele, da en frøblanding er yders mangelfuld i forhold til de næringsstoffer
en fugl har brug for.
Frø indeholder Fedt og fosfor i uhensigtsmæssigt store mængder og forhold.
Mange frøblandinger består af ca. 50 % solsikkefrø som har et fedt indhold på ca. 56,4 % og en Ca:P balance
på 0,18:1. Dertil kommer at mange blandinger også indeholder forholdsvis store mængder af jordnødder,
med et fedtindhold på ca. 49,2 % samt en Ca:P balance på 0,14:1 (oplysninger beregnet ud fra databasen
www.foodcomp.dk, Den ønskede Ca:P balance ligger mellem 1,2:1og 2:1).
Ud over de høje fedtindhold er frøblandinger yderst mangelfulde i vitaminer, mineraler og vigtige
aminosyrer.
Det anslås af ca. 80 % af samlede sygdomsforløb blandt fugle i fangenskab skyldes fejlenæring.
Pellets er et fuldfoder, på lige fod med fuldfoder til hunde og katte. Det er fremstillet så det på bedst mulige
måde tilgodeser fuglens behov for protein, fedt og de øvrige næringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Da
alle de nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler er presset sammen i hver foderpille, undgår man
desuden at fuglen sortere i foderet, og derved kun får en ringe dækning af sit samlede behov.
Der ud over er pellets varmebehandlet, og risikoen for overførsel af svampespore er derfor minimal såfremt
at foderet opbevares korrekt.
Af Nicolai T. D. Christensen for TamFugleGruppen DANMARK
Frugt og grønt indeholder i stor stil også langt mere fosfor end calcium.
Det vil altså sige, at hvis man fodre med en frøblanding, hvor kalcium
fosfor balancen er helt af sporet, eller en pellet hvor forholdet kun lige
dækker minimumsbehovet, og supplere det med f.eks.: æble (Ca:P
0,22:1), vindrue (Ca:P 0,62:1), banan (Ca:P 0,16:1), rødbede (Ca:P
0,78:1) rød peber (Ca:P 0,19:1) og broccoli (Ca:P 0,51:1), bidrager frugt
og grønt faktisk yderligere til et forkert kalcium fosfor forhold i den
samlede foderration.
Dette er ikke det samme som, at sige at fugle ikke skal have frugt og
grønt, da det jo er i den samlede foderration hvor det endelige kalcium
fosfor forhold skal passe.
Derfor kan man sagtens fodre med f.eks. vindruer en dag, hvis blot man
sørge for, at gøre det sammen med noget med et høj indhold as kalcium og
lavt indhold af fosfor, så som f.eks. hyben.
Men man skal holde i mente, at selv frugt og grønt kan bidrage til
fejlernæring.
Frugt/grønt
Appelsin
Gulerod
Bladselleri
Papaya
Kiwi
Mango
Bladbeder
Solbær
Hyben
Grønne bønner
Jordbær
Purløg
Persille
Rabarber
Ca:P
forhold
1,60:1
1,24:1
1,88:1
2,38:1
0,97:1
0,90:1
1,11:1
1,23:1
5,27:1
1,54:1
0,90:1
1,63:1
2,57:1
4,75:1
I tabellen til højre, er der listet et uddrag af frugt og grønt, med et godt kalcium fosfor forhold, og et par
stykker som der har et negativt Ca:P forhold (under 1,2:1) men dog ikke har en voldsom negativ påvirkning i
den samlede foderration.
Sammenligning af næringsindhold i Nutribird, ZuPreem og Harrison
Forskelligt foder til forskellige fugle
Når man skal vælge foder til sit dyr, er der flere ting man bør overveje.
Det åbenlyse er kvaliteten, ikke bare kvaliteten af foderet, men også af indpakningen. Bære indpakningen
præg af skader, så der kan komme vand eller ilt ind, der kan ødelægge foderets holdbarhed? Indeholder
foderet det det skal af de nødvendige næringsstoffer? Indeholder posen meget smulder?
Derefter skal man vælge et foder der passer til ens fugl. Når der er tale om pellets, vil det typisk være et
spørgsmål om størrelsen på hver pellet, men i nogle tilfælde henvender nogle typer af pellets sig også til
bestemte fuglearter.
Slutteligt skal man overveje sin fugls huld (vægt), aktivitets niveau, om den står varmt eller koldt, fodres den
til vedligehold, eller skal fuglen forberedes til ynglesæson om opmade unger.
Nutribird P15 Tropical og original
Er nutribirds version af et vedligeholdelsesfoder (hverdagsfoder). Med sit fedtindhold på 16 % er det den
fedeste af de sammenlignede pellets. Dette kan gå hen at være et problem, hvis man har en meget
stillesiddende, inaktiv fugl. Til gengæld er P15 Tropical den med det højeste Ca:P forhold på 3:1, hvilket er
det højeste forhold blandt de 8 sammenlignede fodertyper, som giver rig mulighed for at kombinere pellets
med grønt som kan være med til at nedbringe fedtprocenten i den samlede foderration. Læg mærke til at P15
Tropical og P15 Original, ikke har samme Ca:P forhold. Man skal dog være varsom omkring med at give for
mange solsikkefrø og nødder grundet fedtindholdet, og disse bør kun bruges som berigelse eller til træning,
og ikke som en del af foderet.
Af Nicolai T. D. Christensen for TamFugleGruppen DANMARK
Nutribird P15 ville i min vurdering være et rigtig godt valg især til fugle med højt aktivitetsniveau eller går
koldt opstaldet.
Nutribird P19 Tropical og original
P19 er Nutribirds foder til ynglende fugle, eller fugle der har et højere proteinbehov end de fleste. Bortset fra
det ændrede protein indhold, er Nutribird P19 magen til P15 original i sin sammensætning, og med sti Ca:P
forhold på 1,5:1 er der kun sparsom plads til fodring med frugt, grønt, solsikke og nødder med et Ca:P
forhold under 1,2:1 (brug eventuelt listen oven for som inspiration).
Nutribird er det billigste af de sammenlignede mærker.
Zupreem Natural
En af Zupreems mange vedligeholdelsesfoder. Denne er helt neutral i farve og form så fuglen ikke har noget
at sortere efter. Zupreem adskiller sig fra Nutribird på to væsentlige punkter. Fedtindholdet i Zupreem
Natural er ca. 4 gange lavere end i Nutribird, og med sine kun 4 % er dette den laveste af de 8 fodertyper.
Fed er en nødvendighed for at kroppen kan fungere, dels er der 2,25 gange mere energi i fedt end i protein og
kulhydrat, ved en stofskiftemæssig forbrænding, hvilket er værd at tage med i sine overvejelser, når man
vurdere ens fugls energibehov til bevægelse og varme. Endvidere bruges fedt til at opløse vitaminer A, E, D,
og K for at de kan optages i kroppen samt vedligeholder slitage på hjertkarsystemet.
Jeg kan godt være i tvivl, om 4 % er nok til, en aktiv fugl, der eventuelt også står koldt.
Ud over fedtindholdet, har Zupreem Natural et Ca:P forhold på 1,26:1 hvilket kun lige nøjagtig opfylder
kravet, og der er absolut ikke plads til at fodre med frugt og grønt med lavere Ca:P forhold end 1,2:1 eller at
bruge solsikke og nødder til træning, da dette ville tippe balancen.
Zupreem Avianbreeder Natural
Er Zupreems foder beregnet til ynglende fugle. Protein og fedtindholdet er tilpasset fuglens øgede behov i
denne periode. Dog er det stadig den ynglefoder med absolut mindst fedtindhold, og igen kan jeg godt have
min tvivl om dette er tilstrækkeligt, da avlsfugle også typisk går ude.
Ca:P forholdet er også her i bund, og jeg vurdere ikke at der er plads til fodring med frø eller nødder, og
udelukkende frugt og grønt med et Ca:P forhold over 1,2:1.
Zupreem er garanteret fri for konserveringsmidlerne BHA, BHT og E-324/Ethoxyquin, som ikke er godkendt
til menneskeføde. I stedet er de konserveret med vitamin E og C, hvilket dog ikke giver lige så lang
holdbarhed, og stiller større krav til opbevaring.
Zupreem er noget dyre end Nutribird, og ligger sig i midten af prisklassen.
Harrison’s Adult Lifetime Diets
Er Harrison’s vedligeholdelsesfoder, og med sit fedtindhold på 5,5 % ligger det lige lidt højere end Zupreem,
men stadig i den magre ende.
Ca:P forholdet ligger på 1,53:1 hvilket er fint, men som ved Nutribird P15 Original og P19 Skal man stadig
være varsom ikke at give for meget fosforholdig frugt, grønt og alt for mange frø og nødder ved træning.
Men modsat Zupreem, er der her luft til lidt mere alsidighed.
Harrison’s foder er økologisk, og har derfor de samme garantier mod indhold af tilsætningsstoffer og
pesticider som øko-mærket menneske fødevare, hvilket selvfølgelig indebære BHA, BHT og E324/Ethoxyquin. Dette kan dog også mærkes på prisen, hvor Harrison’s ligger klart i toppen af prislisten.
Af Nicolai T. D. Christensen for TamFugleGruppen DANMARK
Harrison’s High Potency Diets
Er udviklet som ynglefoder, men foreslås også til Grå papegøjer, store Araer, samt Moluk og Palme
kakaduer, da disse tilsyneladende klare sig bedst på et foder med højere protein og fedt indhold end de fleste
andre papegøjer.
Fedt og proteinindholdet ligger meget tæt op af Nutribird P19, men til gengæld giver Ca:P forholdet på
2,25:1 betydelig mere frihed til at supplere fodringen med en breder variation af frugt og grønt, samt en
større margen for hvor mange godbidder man kan tillade sig at give sin fugl, før Ca:P forholdet vælter.
Grafisk sammenligning
I skemaet nedenfor, ses den grafiske sammenligning på de forskellige fodertyper. Som det ses, er det ikke
muligt at sammenligne på vitaminer, og langt de fleste mineraler, da Zupreem er meget tilbageholdende med
at oplyse dette, hvilken man jo så kan undre sig over?
Nutribird
P15 Tropical
Nutribird
P15 Original
Nutribird
P19 Tropical
& Original
Zupreem
Natural
Zupreem
Avianbreeder
Natural
Råprotein
15 %
15 %
19 %
Min. 14 %
Råfedt
16 %
16 %
16 %
Råfibre
3,5 %
3,5 %
Calcium
0,9 %
Fosfor
Ca:P balance
Ca:P balance
Min. 20 %
Harrison’s
Adult
Lifetime
Diets
Min. 15 %
Harrison’s
High
Potency
Diets
Min. 18 %
Min. 4 %
Min. 10 %
Min. 5,5 %
Min. 15 %
3,5 %
Max. 5 %
Max. 3,5 %
Max. 6,5 %
Max. 6,5 %
0,9 %
0,9 %
0,59 %
1,27 %
0,61 %
0,9 %
0,3 %
0,6 %
0,6 %
0,47 %
0,95 %
0,4 %
0,4 %
3:1
1,5:1
1,5:1
1,26:1
1,34:1
1,53:1
2,25:1
For lav.
Ok, ikke plads til fodring
med frugt, grønt og
nødder/frø til træning.
Ok, mulighed for meget sparsomt
fodring med frugt, grønt og
nødder/frø til træning.
God, plads til moderat fodring med
frugt, grønt og nødder/frø til
træning.
Konklusion
Det har været lidt en øjenåbner for mig at arbejde med denne sammenligning, og jeg må nok sige, at det ikke
har været til Zupreems fordel.
Dels er jeg skuffet over deres hemmelighedskræmmeri, omkring deres indhold af diverse vitaminer og
mineraler, selv oplysninger om kalcium og fosfor, måtte jeg få af bagvejen. Derud over er deres Ca.P forhold
kun lige akkurat over minimumsgrænsen, hvilket ikke på nogen måde giver rum for brug af nødder og
solsikke som belønning ved træning, og man skal være stærkt kritisk over for hvilken og hvor meget frugt og
grønt man evt. giver som tilskudsfoder, med mindre der gives ekstra kalktilskud.
Overordnet set synes jeg faktisk ikke man får særlig meget for den ellers forholdsvis dyre pris.
Hvis ikke det var for prisen, ville jeg helt klart vælge Harrison’s. Det er et økologisk og rent produkt, der er
åbenhed omkring indholdet og deres kundeservice har været upåklagelig og respons på e-mail samme dag.
Der er en rimelig til god Ca:P balance, som både giver mulighed for at være lidt kreativ med frugt og grønt,
Af Nicolai T. D. Christensen for TamFugleGruppen DANMARK
samt rum for træning med solsikke som belønning. Dog er produktet meget dyrt, og med mindre man
virkelig går op i økologi, tror jeg ikke der er mange der vil betale prisen.
Jeg må derfor konkludere, at jeg ville vælge at bruge Nutribird P15 Tropical som mit hovedfoder, da det er
her jeg føler jeg får det bedste produkt til prisen. Nutribird er klart den fedeste blanding, og har man en
meget inaktiv fugl, skal man huske at tage dette i mente, men til gengæld giver det gode Ca:P forhold mig
rigtig god mulighed for at komplimentere pellets med grønt, og derved nedbringe fedtprocenten i de samlede
foderration. Desuden er der rum for at jeg kan øge min fugls aktivitetsniveau ved træning hvor jeg kan tillade
mig at bruge solsikke som en god belønning uden at være voldsomt bekymret for Ca:P balancen, men skal
dog være opmærksom på fedtindtaget.
Kilder – og gode links
Bøger:
Ernæring af vilde pattedyr
Erik Eriksen
DSR forlag
Tamme papegøjer
Maria Metzger
Forlaget Atelier
Eksotiske pattedyr – Naturlig pasning
Michael O. Jørgensen
Forlaget Atelier
Hjemmesider:
Meadow’s Animal Helthcare (køb)
http://www.mah-shop.com/denmark-43-c.asp
Harrison’s Bird Food
http://www.harrisonsbirdfoods.com/
Maxi Zoo
http://www.maxizoo.dk/nutribird-p-15-tropical-1-kg.html
Thy Koi & Japanske Have
http://www.thykoi.dk/index.php/diverse/zupreem-fuglefoder
ZuPreem
http://www.zupreem.com/
DTU Fødevareinstituttet
http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_search.asp
Af Nicolai T. D. Christensen for TamFugleGruppen DANMARK