1. No category

Nr. 2 - 33. årgang
Maj 2011 (127)
- tidsskrift for vejr og klima
VEJRET
-tidsskrift for vejr og klima
Medlemsblad for
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o Lise Lotte Sørensen,[email protected]
Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK45 3000 0007 3522 63
Hjemmeside: www.dams.dk
Formand:
Eigil Kaas, Tlf. 46 73 10 43, [email protected]
Næstformand:
Sven-Erik Gryning
[email protected]
Sekretær/ekspedition:
Lise Lotte Sørensen, [email protected]
Kasserer:
Ayoe Buus Hansen
Sofus Francks Vænge 22 st tv., 2000 Frederiksberg
Tlf. 25 85 39 42, [email protected]
Redaktion:
John Cappelen, (Ansvarh.)
Lyngbyvej 100, 2100 København Ø
Tlf. 39 15 75 85, [email protected]
Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper
Eriksen - Thomas Mørk Madsen.
Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på
email: [email protected]
Foreningskontingent:
A-medlemmer: 250 kr., B-medlemmer*: 230 kr.,
C-medlemmer (studerende): 150 kr., D-medlemmer
(institutioner): 255 kr.
*ikke en mulighed for nyt medlemskab.
Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til
Selskabet, att. kassereren.
Korrespondance til Selskabet stiles til
sekretæren, mens korrespondance til bladet
stiles til redaktionen.
Adresseændring meddeles til enten sekretær eller
kasserer.
Redaktionsstop for næste nr. : 15. juli 2011
©Dansk Meteorologisk Selskab.
Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med
korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke
betragtes som Selskabets mening, med mindre det
udtrykkeligt fremgår.
Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85
ISSN 0106-5025
Fra
redaktøren
Vejret 127 starter med et tilbageblik på de væsenligste vejrbegivenheder i 2010. Herefter
følger en dybdegående artikel om isvintre. Du
får også en hilsen fra istiden og nogle historiske facts om Jorden set fra rummet. Desuden
følges der op på Petermann gletscherens videre skæbne. Du kan også læse om den kolde
vinter 2010-2011 og om den latente varmes
indflydelse på lavtryks uddybning, og sidst
men ikke mindst referatet fra generalforsamlingen i 2011. God læselyst.
Jesper Eriksen
Indhold
Vejret 2010 ...............................................................1
Isvinteren, der blev væk i kulden ................. 20
En hilsen fra istiden............................................ 31
Mennesket 50 år i Rummet ............................. 33
Petermann gletscheren ................. ..................34
Vintervejret 2010-2011..................................... 36
Latent varmefrigørelses indvirkning på ekstratropisk cyklogenese ..................................... 40
Referat af generalforsamlingen 2011 .......... 48
Forsidebilledet
April endte rekordvarm i Danmark, men på store dele
af Grønland, havde kulden bidt sig fast. Billedet er et
visuelt satellitbillede taget 26/4 kl. 15utc, overlagt
vejrmodellen DMI- HIRLAM´s bud på overfladelufttrykket og temperaturen i 500hPa (de blå tal). Lavtrykket mellem Hudsonstrædet og Kap Farvel ligger
nord for polarfronten, hvilket normalt betyder at det
dør langsomt ud. Men i timerne efter satellitbilledet
er taget, faldt temperaturen i 500hPa-fladen over
lavtrykket til omkring -40 grader. Havtemperaturen
i området ligger på omkring 2 graders varme, og
grundet denne øgede instabilitet, blev lavtrykket uddybet til et regulært polart stormlavtryk.
Bagsidebilledet
Udsigten fra ISS, Den Internationale Rumstation,
en dag i 2003. Vi bringer billedet for at fejre 50 året
for det første menneske i Rummet. Pioneren var
russeren Yurij Gagarin. Læs mere om rumalderen
på side 33.
Hvordan var det nu det var?
Vejret i 2010
Af John Cappelen, DMI
Denne artikel fokuserer på
vejret i 2010, både globalt
og lokalt. Først kigges der på
det danske Rigsfællesskab
og dernæst ud i Verden.
2010 blev i Danmark en
del koldere end normalt
med overskud af soltimer og
nedbør. I Tórshavn på Færøerne endte 2010 lige under
det normale, hvad angår
temperatur, og der var overskud af sol og underskud af
nedbør. I Nuuk i Grønland
blev 2010 rekordvarmt med
et lille underskud af nedbør.
Rekordvarmen også i enkelte
måneder og sæsoner var faktisk det generelle billede for
DMI’s observationssteder i
Grønland, når undtages det
nordøstlige Grønland.
Kloden havde fortsat hedetur i 2010, og året blev
usædvanligt varmt. Læs også
om kulde, nedbør, tørke,
storme, ozon og isforhold
ude i den store Verden med
fokus på markante eller ekstreme vejrforhold.
Danmark 2010 – en del koldere
end normalt
Set som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur
for 2010 opgjort til 7,0°C. Det
er 0,7°C under normalgen-
2006, som begge sluttede på
9,4°C. Derefter følger 1990
med 9,3°C. Det koldeste år
var 1879 med 5,9°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.
December 2010 var meget tæt på kulderekorden for
gennemsnittet af døgnmiddeltemperatur med -3,9°C
sammenlignet med rekorden fra december 1981 på
-4,0°C. Det blev afgjort på
målstregen med en mildning
nemsnittet (7,7°C), beregnet
over perioden 1961-90. Ikke
siden 1996 har årets gennemsnitstemperatur været
under normalen. Dengang
blev den 6,8°C. Der har været
mange varme år i de mellemliggende år, specielt de tre
meget varme år 2006, 2007
og 2008, der er de varmeste,
vi overhovedet har registreret i Danmark. 2007 holder rekorden med 9,5°C. På en delt
andenplads har vi så 2008 og
°C
9.5
Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2010
Korrigerede værdier
9.0
8.5
8.0
7.5
7.0
6.5
6.0
5.5
1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020
År
Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som for
den globale temperatur ser vi her en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er
blevet brugt til at udregne den ”fede” blå udjævnede kurve. Et Gauss
filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års
glidende gennemsnit. Et gauss filter giver en mere jævn kurve end et
løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større
vægt end temperaturværdier omkring. Filterværdier er også beregnet
for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien er
opdateres. Læs mere på: http://www.dmi.dk/dmi/tr11-04.pdf
Vejret, 127, maj 2011 • side 1
Der blev registreret 1.669
omkring årsskiftet. Til gen- målt -25,6°C.
Den højeste temperatur solskinstimer over Danmark i
gæld endte gennemsnittet
af minimum- og maksimum- på 34,1°C blev målt ved Ham- 2010, hvilket er 174 timer eller
temperaturerne for decem- mer Odde på Bornholm den 12 % over normalen. Det solber 2010 på hhv. -7,6°C og 11. juli. 34,1°C er den højeste rigeste år var 1947 med 1.878
-1,2°C, hvilket er ny rekord, temperatur i Danmark siden timer, mens det solfattigste
siden disse beregninger star- 1994. Det år nåede termome- var 1987 med 1.287 soltimer.
tede landsdækkende i 1953. tret 34,3°C ved Klitmøller syd De landsdækkende soltimeRekorden for gennemsnitlig for Hanstholm den 25. juli om målinger startede i 1920. SolMeget kold med overskud af sol og underskud af nedbør. skinstimerne har siden 1980
Januar
minimumstemperatur
på eftermiddagen i en meget
Kold.
Februar
-7,6°C deles med december varm, tør og solrig juli med udvist en markant stigende
Lidt over normal varme og mere sol, men mindre nedbør.
Marts
tendens i Danmark.
mange
trope-døgn.
1981.
Varm, solrig og forholdsvis
tør. Påsken
var skyet,34,1°C
perioder med regn, især i
April
er
desuden
det
niende
højeOtte måneder
var
koldere
Jylland. Op til 13°C. Blæsende, mest fra syd og øst.
Seks
vejrrekorder i december
end
- januar,
med februar
overskud af ste
regnmaksimum,
og underskudmålt
af sol.i en
Derjuli
blev ikke
registreret
Majnormalt Kold
måned. Den
liste25°C.
toppes af December 2010 blev rekordog december
2010 endog
sommerdage,
hvor temperaturen
passerede
solrig (temp.
og den
næstkoldeste
juli overskud
1941, hvor
derÅrets
blevførste
måltsommerdag
meget
end end
normalt.
Koldere
normalt med
af sol.
over
Juni koldere
den august
28. Stort regnvejr
7-8. østlige Danmark. Sankthans
aften var tør
medrekord i anregistreret,
med
35,3°C.
Marts, april, 25°C)
juli og
svag vind,
ca. nor15-18°C
tal frostdøgn. Der var tillige
2010 var varmere
end
Overskud
af
varme,
sol.solrig
Kraftigt
regnvejr
ledsaget af lyn
og angår genJuli
hvad
2010og
også
med
et lille 12-13. rekorder,
malt – juli meget varm (tabel nedbør
torden.
Den
24-25.
våd
og
kold
weekend
på
Bornholm.
Flere
store
regnvejr
28-30.
nemsnitlige minimumog
1). Med 2010 koldere end overskud af nedbør
Meget våd og solfattig med overskud af varme. Kraftige regnvejr den 8. og 14.
August
normalt er det en kendsger- Nedbørmæssigt fik landet i maksimumtemperaturer og
østlige Sjælland samt 17-18. på Bornholm, Fyn og Jylland. Blæsevejr den 23. med
største
gennemsnit
726 millimeter,
ning, at ud afhård
dekuling
seneste
23den jyske
langs
vestkyst, endog
op til stormstyrke
på en døgnnedbør.
enkelt station Det blev
landsdækkende
hvid jul ligehvilket
er
14
millimeter
eller
år i Danmark,
har
20
været
med vindstød op til stærk storm i den sydvestlige del.
som
2009, og
det er første
normalen.
Specielt
varmere
endNormal
normalt.
medSiden
overskud 2af%
sol.over
Blæsevejr
den 15.,
op til kuling
medi enkelte
vindstød
September
august blev våd. Det hidtil gang DMI har registeret to
1870’erne eri kategorien
temperaturen
stærk storm.
landsdækkende
hvide jule i
Koldere end
overskud
nedbør
og sol.
Efterårets
første frost natten
vådeste
år afvar
1999,
hvor
i Oktober
Danmark steget
mednormalt
ca. med
til den 12. Den 21. komder
sæsonens
første
sne.
faldt 905
millimeter
ned- træk.
1,5°C (figur 1).
Kold temperatur
november med overskud
af nedbør.
November
bør, mens
det tørreste år var
Den laveste
Rekordsolrig
og
næstkoldeste.
Rekorder,
hvad
angår
minimumDecember
Ingen alvorlige
storme
der blot
faldt
464 gennemsnitlig
registreret i Danmark i 2010 1974, hvor
og
maksimumtemperaturer
og
største
døgnnedbør.
Der
var
landsdækkende
blev -23,0°C målt om morge- millimeter nedbør. De lands- Der var ingen alvorlige storme
hvid jul for andet år i træk. Snerig måned. På Bornholm lukkede snestorm øen
nen den 22.trafikalt
december
ved dækkende nedbørmålinger i Danmark i 2010, men det var
op til og i juledagene. Julevejret var mest klart og meget koldt, mellem -2
startede
i 1874. Årsnedbø- ret blæsende den 23. august.
Holbæk på Sjælland.
Senest,
og -10°C om dagen. Blæst
fra nordnordøst.
Der
blev registeret
ren
i
Danmark
stegetRekorder
om- er
DMI
registrerede
en
lavere
Tabel 2. Vejret 2010 i Danmark - måned for måned - ier
stikord.
markeret
med rødt. hård kutemperatur i Danmark, var kring 100 millimeter siden ling langs den jyske vestkyst,
endog op til stormstyrke med
i marts 1987, hvor der blev 1870’erne.
Måned
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Året
Gennemsnit°C
-3,2 (0,0)
-2,2 (0,0)
2,8 (2,1)
7,0 (5,7)
9,4 (10,8)
13,9 (14,3)
18,7 (15,6)
16,2 (15,7)
12,6 (12,7)
8,7 (9,1)
2,9 (4,7)
-3,9 (1,6)
7,0 (7,7)
maks.°C
4,9
7,2
17,7
22,4
24,9
28,3
34,1
26,4
22,2
20,1
13,5
7,6
34,1
min.°C
-18,0
-16,5
-19,1
-4,5
-3,1
2,2
5,6
3,6
0,1
-4,4
-11,8
-23,0
-23,0
nedbør mm
29 (57)
41 (38)
33 (46)
27 (41)
64 (48)
52 (55)
69 (66)
124 (67)
73 (73)
85 (76)
91 (79)
40 (66)
726 (712)
soltimer
62 (43)
52 (69)
127 (110)
198 (162)
189 (209)
248 (209)
247 (196)
151 (186)
146 (128)
109 (87)
58 (54)
81 (43)
1.669 (1.495)
Tabel1.1.Landstal
Landstal2010.
2010.Røde
Rødetal
taler
errekorder.
rekorder.Tal
Tali parentes
i parenteserernormalen
normalenfor
forperioden
perioden1961-1990.
1961Tabel
1990.
side 2 • Vejret, 127, maj 2011
Meget kold med overskud af sol og underskud af nedbør.
Kold.
Lidt over normal varme og mere sol, men mindre nedbør.
Varm, solrig og forholdsvis tør. Påsken var skyet, perioder med regn, især i
Jylland. Op til 13°C. Blæsende, mest fra syd og øst.
Kold med overskud af regn og underskud af sol. Der blev ikke registreret
Maj
sommerdage, hvor temperaturen passerede 25°C.
Koldere end normalt med overskud af sol. Årets første sommerdag (temp. over
Juni
25°C) den 28. Stort regnvejr 7-8. østlige Danmark. Sankthans aften var tør med
svag vind, ca. 15-18°C
Overskud af varme, nedbør og sol. Kraftigt regnvejr 12-13. ledsaget af lyn og
Juli
torden. Den 24-25. våd og kold weekend på Bornholm. Flere store regnvejr 28-30.
Meget våd og solfattig med overskud af varme. Kraftige regnvejr den 8. og 14.
August
østlige Sjælland samt 17-18. på Bornholm, Fyn og Jylland. Blæsevejr den 23. med
hård kuling langs den jyske vestkyst, endog op til stormstyrke på en enkelt station
med vindstød op til stærk storm i den sydvestlige del.
September Normal med overskud af sol. Blæsevejr den 15., op til kuling med enkelte vindstød
i kategorien stærk storm.
Koldere end normalt med overskud af nedbør og sol. Efterårets første frost natten
Oktober
til den 12. Den 21. kom sæsonens første sne.
November Kold november med overskud af nedbør.
December Rekordsolrig og næstkoldeste. Rekorder, hvad angår gennemsnitlig minimumog maksimumtemperaturer og største døgnnedbør. Der var landsdækkende
hvid jul for andet år i træk. Snerig måned. På Bornholm lukkede snestorm øen
trafikalt op til og i juledagene. Julevejret var mest klart og meget koldt, mellem -2
og -10°C om dagen. Blæst fra nordnordøst.
Tabel
2010
i Danmark
- måned
for måned
- i stikord.
Rekorder
er markeret
med rødt.
Tabel2.2.Vejret
Vejret
2010
i Danmark
- måned
for måned
- i stikord.
Rekorder
er markeret
med rødt.
Januar
Februar
Marts
April
Kalenderforåret
2010 25°C. Langt de fleste, knap
vindstød op til stærk storm i
den sydvestlige del. Den 15. (marts, april og maj) var næ- 8 sommerdage, faldt i juli.
spektakulære
regnvejr
sten normalt.
Der blev
ikke Flere
september
blev ligeledes
Måned
Gennemsnit°C
maks.°C
min.°C
nedbør
mm
soltimer
huskes
sommeren 2010.
registreret 4,9
sommerdage,
blæsende,
op til kuling med
Januar
-3,2 (0,0)
-18,0
29 fra
(57)
62 (43)
De forekom
hvor temperaturen
passeenkelte
Februarvindstød i kategorien
-2,2 (0,0)
7,2
-16,5
41 (38)i alle tre sommer52 (69)
Martsstorm.
2,8 (2,1)
-19,1
33 (46)
127 (110)
måneder,
men specielt nogle
rede 25°C. 17,7
stærk
April
7,0 (5,7)
22,4
-4,5
27 (41)
198 (162)
kraftige
regnvejr i august
Kalendersommeren
2010
Maj
9,4
(10,8)
24,9
-3,1
64
(48)
det (209)
(juni, juli og august) blev lun skilte sig ud – et der ramte189
Årstiderne kort
Juni
13,9 (14,3)
28,3
2,2
52 (55)
248 (209)
Kalendervinteren 2009-2010 med overskud af regn og sol. østlige Sjælland 14. august,
Juli
18,7 (15,6)
34,1
5,6
69 (66)
247 (196)
og flere,
der ramte først BornDer blev indimellem
både
(december,
januar og februar)
August
16,2 (15,7)
26,4
3,6i
124 (67)
151 (186)
holm,73
dernæst
juni og juli 2010
blev
meget kold med underSeptember
12,6 (12,7)
22,2skruet godt
0,1
(73) Fyn og senere
146 (128)
Jylland
op for varmen.
skud
af nedbør og overskud8,7 (9,1)
Oktober
20,1 Det udlø-4,4
85 17-18.
(76) august – alle
109 (87)
med 91oversvømmelser
til
ste i sidste del
af juni lokale
13,5
-11,8
(79)
58 (54)
afNovember
sol. Dermed adskiller den2,9 (4,7)
December
-3,9 (1,6)
-23,0
81 (43)
følge.40 (66)
varmebølger 7,6
i det centrale
sig
radikalt fra de sidste
Året års vintre, der bort7,0 (7,7)
726
(712)
1.669
(1.495)
Kalenderefteråret
2010
Jylland samt34,1
meget -23,0
lokalt
mange
Tabel
1.
Landstal
2010.
Røde
tal
er
rekorder.
Tal
i
parentes
er
normalen
for
perioden
1961set fra vinteren 2002-2003 omkring Holbæk, og i juli re- (september, oktober og no1990.
alle
gennemsnitlig har været gulære regionale varme- og vember) var koldere end norover 0 grader siden vinteren hedebølger samt tropedøgn. malt med overskud af både
1995-1996, der var -2,3°C Sommeren 2010 havde 9,5 nedbør og sol.
Kalendervinteren 2010som helhed. Se også tabel 2 sommerdage (normalt 6,8)
for en karakteristik af de en- for landet som helhed, dvs. 2011 (december, januar, fehvor temperaturen oversteg bruar) startede med en som
kelte måneder.
Vejret, 127, maj 2011 • side 3
helhed næstkoldeste og rekordsolrig december 2010.
Der var underskud af nedbør, men rekord mht. største
døgnnedbør i en december
(74,6 millimeter). Gennemsnitstemperaturen for december 2010 blev så lav som
-3,9°C (rekord december 1981
med -4,0°C), og soltimeantallet blev 81 timer. Vinterkulde
med en del snefald dominerede hele måneden med en
meget kortvarig mildning
omkring en tredjedel henne i
måneden og igen lige før årsskiftet. Antal frostdøgn blev
30,7 døgn, hvilket er meget
over normalen på 15 døgn
og ny rekord. Det blev landsdækkende hvid jul i 2010 ligesom i 2009 og det er som
nævnt første gang, DMI har
registeret to landsdækkende
hvide jule i træk.
Ozonlaget over Danmark 2010
Ozonlaget over Danmark var
i perioden 1979-1993 (der eksisterer data fra 1979) udsat
for en markant udtynding,
som var karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 2).
I den periode var ozonlaget
også påvirket markant i 1-2
år efter store vulkanudbrud
(El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 1991). Siden midten af
1990’erne er ozonlaget over
Danmark imidlertid ikke ændret signifikant, men har varieret omkring en middelværdi
på 327 DU (middelværdi for
1993-2009). Middelværdien
for 2010 afviger noget fra
dette billede, da den er den
højeste siden 1981, signifikant højere end middelværdien over årene 1993-2009,
side 4 • Vejret, 127, maj 2011
Figur 2. Ozonlaget over Danmark 1979-2010. I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2010 over Danmark 348 DU, eller lidt over 1 % højere end
gennemsnittet for årene 1979-1988 (343 DU). Middelværdien for 2010
er den højeste siden 1981, signifikant højere end middelværdien over
årene 1993-2009, og den største årlige middelværdi observeret af DMI
(målinger fra før 1993 er satellitmålinger). Grafik: Paul Eriksen. DMI.
Figur 3. Ozonlaget over København 2010. Ozonlagets tykkelse over
Danmark svinger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350
DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne ”flyttes” ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de
største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde
store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis ”tyndt” i højtryksvejr, og forholdsvis ”tykt”
i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten
med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København
i 2010. Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden
1979-1988. Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én
standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI.
og den største årlige middelværdi observeret af DMI.
Målinger fra før 1993 er satellitmålinger.
Kurven viser store udsving
alt efter temperaturen i den
arktiske stratosfære i vinter/
forår, hvor en forholdsvis høj
temperatur i fx 1998, 1999
og 2004 ikke gav anledning
til synderlig ozonnedbrydning, mens en forholdsvis lav
temperatur i fx 1995, 1996,
1997 og 2000 gav markant
ozonnedbrydning. Der er en
generel forventning til, at
de næste 10-20 år vil vise en
tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at
være genoprettet omkring
midten af dette århundrede
som følge af Montreal-protokollens tiltag.
Figur 3 viser ozonlagets
tykkelse dag for dag over København for 2010. På grund
af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages
som mål for ozonlaget over
Danmark som helhed. De naturlige variationer er størst i
vinter- og forårsmånederne
og mindst i efteråret.
Solrigt, men ellers meget
normalt år i Tórshavn på
Færøerne
I Tórshavn på Færøerne endte
2010
temperaturmæssigt
lige under normalen. Gennemsnitstemperaturen for
året som helhed blev på 6,3°C
(normal 6,5°C). Ikke siden
1999 har årsmiddeltemperaturen været under normalen.
Dengang blev den 6,4°C. De
mellemliggende år gemmer
på hele 4 år i top 10. Det
varmeste år er fra 2003 med
7,7°C og det næstvarmeste år
er 2009 med 7,6°C. Det koldeste år var 1892 med 4,9°C.
Tórshavn’s officielt anerkendte temperaturmålinger
går tilbage til 1890. Syv af året
måneder i 2010 var varmere
end normalt, mens fire var
koldere. April var normal.
Årets højeste temperatur
16,2°C blev registreret den 4.
august om eftermiddagen,
mens årets laveste temperatur på -5,7°C blev registreret
om dagen den 16. december.
2010 slutter i øvrigt dekaden 2001-2010, og temperaturtallene for Tórshavn viser, at denne dekade er den
varmeste, siden målingerne
startede.
I 2010 faldt der 1.165 millimeter nedbør i Tórshavn.
Det er 119 millimeter eller
9 % under normalen, der er
1.284 millimeter. Syv måneder var tørrere end normalt.
De resterende måneder var
alle vådere end normalt.
Det blev et år med overskud af sol i Tórshavn, i alt 977
soltimer (normal 840 timer).
Alle måneder på nær de tre
sommermåneder lå over normalen. De tre vintermåneder
januar, februar og december
blev rekordsolrige måneder.
Rekordvarmt år i Grønland
I Nuuk i Grønland blev 2010
et rekordvarmt år. Årsmiddeltemperaturen blev på 2,6°C,
hvilket er hele 4 grader varmere end normalt (normal
-1,4°C). Samtlige måneder
blev varmere end normalt.
Maj, august, september, no-
vember og december blev
rekordvarme.
Årets højeste temperatur
på så højt som 22,8°C blev
målt den 2. september om
eftermiddagen. Det er den
højeste temperatur målt i
Nuuk i september måned siden de officielle anerkendte
målinger startede i 1890. På
samme tid blev der endda
målt hele 24,9°C ved en station i Nuuk Lufthavn og det
var ny grønlandsrekord for
en september måned. Årets
laveste temperatur i Nuuk på
-15,6°C blev registreret den 1.
marts formiddag.
Rekordvarmen i Nuuk i
2010 var slet ikke enestående,
idet vejret i 2010 som helhed
var rekord-varmt næsten
overalt i Grønland, hvor DMI
har målinger. Undtagelsen
var Nordøstgrønland. Hvad
angår de grønlandske stationer, DMI regelmæssigt publicerer, og som grafisk er vist i
kapitel 9, endte 2010 med følgende rekord årsmiddeltemperaturer (normal 1961-90):
Pituffik -7,9°C (-11,1°C), Upernavik -3,1°C (-7,2°C), Ilulissat
-0,1°C (-5,0°C), Nuuk 2,6°C
(-1,4°C) og Narsarsuaq 5,4°C
(0,9°C). Tasiilaq 1,1°C (-1,7°C)
endte som den anden varmeste. Danmarkshavn -11,3°C
(-12,3°C) og Ittoqqortoormiit
-5,4°C (-7,5°C) som ikke er
vist på graferne, begge i det
nordøstlige Grønland, endte
derimod et stykke vej fra rekorden.
2010 slutter i øvrigt en
dekade 2001-2010, og temperaturtallene for de ovenfor nævnte stationer viser, at
denne dekade er den varmeVejret, 127, maj 2011 • side 5
Temperature difference (°C)
from 1961–1990 average
0.6
Centre, UK, and Climatic
Research Unit, University of
East Anglia, United Kingdom)
0.2
0.0
0.6
0.4
0.2
0.0
–0.2
–0.4
–0.6
0
20
40
60
80
Rank
100
120
2010
2000–2009
1990–1999
1970–1989
1950–1969
1930–1949
1910–1929
1850–1909
derwarmer
hovedsagligt
beror
på ”huller” i datadækningen, er det
–0.2
In turn,temperatur,
1991–2000 was
than
Met Office
Centre
andwith
Climatic
Research
Unit
ikke
er
muligt
statistisk
ata skelne nøjagtigt
mellem
de varmeste år.
previous
decades,
consistent
Årsrapport – Danmarks
KlimaHadley
long-term
warming
trend. HadCRUT3 er fra Hadley Center, The Met Office og
Kilde:
Datasættet
NOAA NationalClimatic
Climatic
Data
Center
2010
Research
Unit,
University of East Anglia, begge UK.
0.4
I “Danmarks Klima
2010
med
NASA
Goddard Institute for Space Studies
Figure
2. Annual global
average temperature
tillæg af Tórshavn,
Færøerne
anomalies (relative to
og Nuuk, Grønland”
kan der
1961–1990) from 1850
0.2
to 2010 from the
Hadley
læses om vejrets
udvikling
Centre/CRU (HadCRUT3)
henover året(black
forskellige
line and grey area, sterepresenting mean and
der i Danmark,
i
Tórshavn på
95 per cent uncertainty
0
the NOAA
Færøerne
ogrange),
i Nuuk
på GrønNational Climatic Data
land. Rapporten,
der
hedder
Center (red); and the
Goddard Institute
DMI TekniskNASA
Rapport
11-01
for Space Studies (blue)
– 0.2
er tilgængelig
påMetDMI’s
Inter(Source:
Office Hadley
Centre, UK, and Climatic
netsider (http://www.dmi.
Research Unit, University of
dk/dmi/tr11-01.pdf
). Kingdom)
East Anglia, United
– 0.4
10
20
30
40
50
Rank of hottest years to coldest
0.6
Anomaly (°C) relative to 1961–1990
Anomaly (°C) relative to 1961–1990
0.6
0.4
2010
2005
1998
2003
2002
2009
2006
2007
2004
2001
2008
1997
1995
1999
1990
2000
1991
1988
1987
1983
1996
1994
1981
1989
1944
1980
1993
1992
1973
1941
1977
1986
1979
1953
1943
1940
1938
1984
1982
1969
1963
1958
1945
1962
1961
1942
1939
1937
1985
1957
Temperature difference (°C)
from 1961–1990 average
2010
2005
1998
2003
2002
2009
2006
2007
2004
2001
2008
1997
1995
1999
1990
2000
1991
1988
1987
1983
1996
1994
1981
1989
1944
1980
1993
1992
1973
1941
1977
1986
1979
1953
1943
1940
1938
1984
1982
1969
1963
1958
1945
1962
1961
1942
1939
1937
1985
1957
d and sea surface temperatures using The year 2010 began with an El Niño event
y a finite number of observation sites, well established in the Pacific Ocean. This
d the way estimates are interpoed between
Data from
ste those
overalt,sites.
siden målingerne
0.6
0.4
ECMWF startede.
Interim Reanalysis (ERA)
0.2
Global temperatures
in 2010
Note: The analysis is based on three independent datasets, maintained
0.0
0.6
icate that 2010
ranks
as
the
world’s
Nedbørsmængden i Nuuk
by
–0.2the Hadley Centre of the Meteorological Office, UK, and the Climatic
–0.4
Research Unit of the University of East Anglia (HadCRU) in the United
Average
global
temperatures
were
estimated
ond warmest
year,
with
the
differblev opgjort til 732 millimeter
Kingdom, the National Climatic Data Center of the National Oceanic and
to be 0.53°C ± 0.09°C above the 1961–1990 –0.6
e between
it normalt
and 2005
the
0
20
40
60
80 in100
120States, and
mod
752within
millimeter,
the United
annual average
0.4 of 14°C. This makes 2010 Atmospheric Administration (NCDC–NOAA)
Rank
tied for warmest year on record in records the Goddard Institute for Space Studies (GISS) operated by the National
rgin of uncertainty.
dvs. 20 millimeter eller 3 %
dating back to 1880. The 2010 nominal value Aeronautics and Space Administration (NASA) in the United States.
under normalen. August var
of +0.53°C ranks just ahead of those of 2005
(+0.52°C) and0.2
1998 (+0.51°C), although the
våd ogwas
februar
e decade meget
2001–2010
alsosærthe
differences between the 2010
three years are not Major large-scale influences on the global
2000–2009
statistically significant, due
to uncertainties climate in 2010
deles tør.
I august komover
der
rmest on record.
Temperatures
1990–1999
mainly associated with sampling the Earth’s
209
millimeter
nedbør,
hvil1970–1989
decade averaged 0.46°C above the
land and sea0.0
surface temperatures using The year 2010 began with an El Niño event
only a finite number of 1950–1969
observation sites, well established in the Pacific Ocean. This
ket gjorde
den
til
den fjerde
Figure
1. Global ranked than
1–1990 mean,
0.21°C
warmer
1930–1949
and the way estimates are interposurface siden
temperatures
1910–1929
vådeste
august
de
oflated between those sites. Data from
previous record decade
1991–2000.
for the warmest
1850–1909
the ECMWF Interim
Reanalysis (ERA)
ficielle anerkendte
years. Insetmålinger
shows
–0.2
urn, 1991–2000
was50global
warmer
than
indicate that 2010 ranks as the world’s
ranked surface
startede i 1890.
I februar
kom
second warmest year, with the10
differ20
30
40
50
temperatures fromwith
1880.
vious decades, consistent
a
ence between it and 2005 within the
size of the bars
der kun 1,3 The
millimeter
nedRank
of
hottest
years
to
coldest
margin
of
uncertainty.
g-term warming trend.
indicates the 95 per
bør, og det gjorde
den til den
cent confidence limits
Figur 2001–2010
4. De 50 was
varmeste
The decade
also theglobale temperaturanomalier ordnet i rækkeassociated
with each siden
sjette tørreste
februar
følge.
Det lille
billede viser
warmest
on record.
Temperatures
over samtlige år siden 1880. Størrelsen på søjyear. Values are simple
de officielt anerkendte
the decade
averaged
0.46°C
above the
area-weighted averages målerne
indikerer
usikkerheden
for hvert år (95 % konfidensinterval). Det
1961–1990 mean, 0.21°C warmer than
for the whole year.
linger startede
i
1890.
er
i
øvrigt
sådan,
at
pga.
usikkerhederne
i bestemmelsen af den globale
the previous record decade 1991–2000.
(Source: Met Office Hadley
0.4
Met Office Hadley Centre and Climatic Research Unit
NOAA National Climatic Data Center
NASA Goddard Institute for Space Studies
0.2
0
– 0.2
– 0.4
– 0.6
2010 var bemærkelsesværdigt
– 0.8
globalt set
– 0.6
1850
1900
1950
2000
Året 2010 var bemærkelYear
sesværdigt, 2da den globale Figur 5. De årlige temperaturanomalier (afvigelser) fra gennemsnittet
overfladetemperatur nåede 1961-1990 fra alle tre institutioner HadCRU, NCDC og GISS. Data be– 0.8
rekordhøjder, værdier på gynder i 1850 for HadCRU og i 1880 for NCDC og GISS. Det grå område
repræsenterer usikkerheden
i HadCRU data (95 % konfidensinterval).
samme
niveau som i 1998 og 1900
1850
1950
2000
Kilde: Met Office Hadley Centre, UK, and Climatic Research Unit, Uni2005, og derved fortsætter
Year
versity of East Anglia, United Kingdom.
den accelererende opvarmning, kloden har oplevet i
løbet af de sidste 50 år. Året kant i visse regioner, i Nord- og omfattende klimaekstrelukkede også det varmeste afrika og Den Arabiske Halvø, mer målt i flere dele af verden
årti der er målt. I dette årti Sydasien og Arktis.
i 2010 med betydelige socioDesuden blev mere udtalte økonomiske konsekvenser.
var opvarmningen mest marside 6 • Vejret, 127, maj 2011
also
the
ean
Niña
ally
AO)
in a
ionhere
most
ord.
ase
only
14.46
2001–2010
14.25
1991–2000
14.12
1981–1990
13.95
1971–1980
13.90
1961–1970
Decade
the
Niña
ome
the
the
t of
nse
hern
thly
ber,
917.
milar
very
was
was
13.89
1951–1960
13.92
1941–1950
13.89
1931–1940
13.75
1921–1930
13.64
1911–1920
Average 1961–1990
13.60
1901–1910
1891–1900
13.70
1881–1890
13.70
1850
1850
1900
1900
1950
1950
2000
Global temperature (°C)
Figur 6. Tiårs gennemsnit for globale årlige land-ocean temperaturer
beregnet ud fra et kombineret datasæt fra a) Hadley Center, The Met
Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK og
slightly
extreme
than
recorded
b) National less
Climatic
Data Center
NOAA,those
USA. (Kilde:
Met Officethe
Hadley
Centre,
England,
og
Climatic
Research
Unit,
University
of East
Anglia,
previous winter. The Antarctic Oscillation,
also
begge UK)
known as the Southern Annular Mode, was in
er,the
trods
minimale
forskelle,
Især var oversvømmelserne
i of
positive
mode for most
year,
reaching
Pakistan og Australien samt enige om, at 2010 var meget
its highest monthly values since 1989 in July
den ekstremt varme sommer varmt. Og i det globale biland
August.
i Rusland
blandt de mest be- lede betyder det ikke noget,
at Danmark var koldt.
Kombineret er den gennemsnitlige
globale tempeRegional temperatures
ratur for 2010 blevet udregGlobalt set blev 2010
net til 0,53°C ± 0,09°C over
usædvanlig varm
For
both
theigen
northern
Africa, for
det årlige and
gennemsnit
Kloden
havde
hedeturhemisphere
2010
was
the
warmest
year
on
record.
It was
(omi 2010, og året blev usæd- perioden 1961-1990
14°C).for
Dette
2010
vanligtthe
varmt.
Så langt er
alle onkring
also
warmest
year
record
six gør
subtil det
varmeste år i de samenige. Det viser
tal fra
de tre the
regions:
West
Africa,
Saharan/Arabian
lede
optegnelser,
der går tilførende
institutioner,
som
på
region, the Mediterranean, South Asia, Central/
en forskningsmæssig bag- bage til 1880. 2010-værdien
grund løbende indsamler 0,53°C rækker lige foran 2005
data om og beregner den (0,52°C) og 1998 (0,51°C), selv
globale temperaturudvik- om forskellene mellem de
ling. Det drejer sig om Had- tre år ikke er statistisk signiley Centre/Climate Research fikant.
Udregningen af den gloUnit (HadCRU) ved Hadley
Centre, Exeter og University bale temperatur fra de tre
of East Anglia i Storbritan- institutter er som sagt ikke
nien, National Climatic Data helt ens. De meget små forCenter (NCDC) i Asheville, skelle på få hundrededele
USA og NASA Goddard Insti- ºC skyldes først og fremtute for Space Studies (GISS) mest, at regioner uden data
i New York, USA. De tre centre håndteres forskelligt blandt
mærkelsesværdige klimaekstremer i løbet af året.
Figure 3. Decadal global
institutterne. Fx mangler der
average
combined
målinger
over dele af Afrika,
land-ocean
surface
i Amazonas-området,
i ørketemperature
(°C),samt Antarktis.
ner og i Arktis
Specieltthree
i Arktis
er der kun få
combining
global
målestationer,
fordi
der er
temperature datasets
store områder, hvor der ikke
(Source: Met Office Hadley
er land. HadCRU vælger ikke
Centre,
UK, and Climatici regionerne
at interpolere
Research
University
of
uden Unit,
data,
og GISS
fylder
ud med obEastdisse
Anglia,”huller”
United Kingdom)
servationer fra de nærmeste landstationer. NCDCs
fremgang er en mellemting
i forhold til HadCRU og GISS.
Alle tre metoder indeholder
usikkerheder: Når HadCRU
ikke foretager nogen form
for interpolering, antager de,
at opvarmningen i Arktis er
lige så stor som gennemsnittet af, hvor der er stationer.
Men satellitobservationer
viser tydeligt, at opvarmningen derfor undervurderes på grund af den meget
voldsomme tilbagetrækning
af arktisk havis de senere år.
Modsat HadCRU overvurderer GISS muligvis opvarmningen. At der kigges på alle tre
analyser er derfor ikke et tegn
på usikkerhed, men hjælper
til at vurdere, hvor stor effekten af opvarmningen i
de arktiske områder faktisk
er. Årtiet 2001-2010 var det
varmeste nogensinde. I gennemsnit
var land
temperaturerne
Figure
4. Global
for
årtiet
0,46°C
over 1961surface and sea surface
1990
gennemsnittet.
temperature anomalies Det er
0,21°C varmere end den for(°C) for 2010, relative to
rige varmeste årti 1991-2000.
1961–1990
Til gengæld var 1991-2000 så
(Source:
Met Office
Hadley
varmere
end de
foregående
årtier,
i overensstemmelse
Centre,
UK, and
Climatic
med Unit,
denUniversity
langsigtede
opResearch
of
varmningstendens (se figur
East Anglia, United Kingdom)
6).
Vejret, 127, maj 2011 • side 7
Arctic Sea-ice Extent
Third lowest extent on record during its melt season, behind 2007
(lowest) and 2008 (second lowest); reached its fifth least sea-ice
extent during its annual expansion since records began in 1979
Alaska
Third driest January since
records began in 1918
Norway
Canada
Warmest year since national records began in 1948; warmest
and driest winter (December 2009–February 2010), warmest
spring (March–May), third warmest summer (June–August) and
second warmest autumn (September–November) on record
Eastern North Pacific
hurricane season
Below average activity
Hurricane Celia (June)
Maximum winds 260 km/h
Second strongest June storm
on record and second known
Category 5 hurricane to
develop during June
Coolest winter (December–February) since 1978/1979;
coolest year since 1986; coolest December in 100 years
Ireland
Coolest winter (December–February) since
1962/1963; coolest year since 1986
United States of America
8 storms, 3 hurricanes
Lowest number of named storms
and hurricanes since reliable
records began in 1971; third
lowest Accumulated Cyclone
Energy (ACE) on record,
behind 2007 and 1977
Coolest year since 1985
United Kingdom
Cyclonic Depression Xynthia
Germany
Coolest Decembe
since 1969; fourth
coolest Decembe
since national
records began
in 1881
Coolest winter (December 2009–February 2010)
Hurricane force winds and heavy rain in
since 1984/1985. Early in the year, a series of
parts of coastal western Europe (February);
strong winter storms brought heavy snow and
worst storm in the region since 1999
blizzard conditions to much of the country;
France
several seasonal records were broken.
Hurricane Alex (June)
Heavy rain from storms in
Maximum winds 175 km/h Atlantic hurricane season south-east (June), leading
First June hurricane in the Above average activity
to worst floods since 1827
Mexico
Atlantic basin since 1995; 19 storms, 12 hurricanes
Egypt and Israel
Highest number of named
Wettest July
strongest June hurricane
Heavy rain led to
storms
and
hurricanes
since
since 1941; driest
since 1966
worst floods in over
record-setting 2005 season
October since 1948
Caribbean
a decade (January).
Record drought in several Caribbean
Western Africa
countries in late 2009 through early 2010
Parts of western Africa were
Tropical Storm Agatha (May)
Maximum winds 75 km/h
Brought heavy rains to parts of Central
America; triggered floods and landslides;
responsible for nearly 320 fatalities
hard hit by heavy rainfall
(August), destroying
thousands of homes
and affecting nearly
200 000 people.
Colombia
Heavy rain triggered deadly floods and
landslides, affecting nearly 2 million people
and claiming 47 lives; heaviest rainfall since
records began in 1969 (December)
Brazil
El Niño–Southern Oscillation (ENSO)
Worst drought in four decades in north
and west Amazonia; Rio Negro dropped
to its lowest level of 13.6 m since
record-keeping began in 1902.
ENSO began 2010 in a warm phase (El Niño), transitioning
to a cold phase (La Niña) by July 2010.
Peru
Heavy rainfall caused floods
and landslides, affecting nearly
62 000 people (January).
Tropical cyclone category
Hurricane, cyclone and typhoon are different terms for
the same weather phenomenon that is accompanied by
torrential rain and maximum sustained wind speeds (near
centre) exceeding 119 kilometres per hour. Such a weather
phenomenon is referred to by the following name depending on the region:
•
Hurricane: Western North Atlantic, central and eastern
North Pacific, Caribbean Sea and Gulf of Mexico;
•
Typhoon: Western North Pacific;
•
Cyclone: Bay of Bengal and Arabian Sea;
•
Severe tropical cyclone: Western South Pacific and
South-East Indian Ocean;
•
Tropical cyclone: South-West Indian Ocean.
Southern South America
Frigid polar air affected parts of
southern South America (July);
minimum temperature of –1.5°C
lowest reported in Buenos Aires in
a decade; 8°C coolest temperature
recorded in Lima in 46 years
South-West Asia and Greenland/Arctic Canada,
Brazil
In Rio de Janiero, 279 mm
of rain fell in a 24-hour
period (4–5 April), the
heaviest rainfall event
recorded in 48 years.
Global tropical cyclone activity
Well below average activity
67 storms
34 hurricanes/typhoons/cyclones
22 “major” hurricanes/typhoons/cyclones
Ocean temperatures were below average in
gere,Pacific,
og La
Niña stærkere
i
blandt
de fem
stærkeste
Stor skala fænomeners
with records broken
by nearly
a degree
in thei eastern
associated
with the devel2010,
var tilfældet
i
det sidste temperatures
århundrede.
indflydelse på det globale
some places. Below-average
on Den
opment
of La end
Niña,det
but were
above average
land were limited
in spatial extent, konsekvens
with the in most
other regions. The tropical Atlantic
1998.
atmosfæriske
klima i 2010
most significant areas covering western and was especially warm, with a large part of the
Det østlige tropiske InÅr 2010 begyndte
med El var, at ”Southern Oscillation
central Siberia, northern and central Australia, region experiencing its highest sea surface
diske Ocean
varSea
også
sig-temIndex”
nåede
de højeste måNiño i Stillehavet.
partsDenne
of Northern
Europe,
the south-eastern
temperatures
on record.
surface
States, and
an areaværdier
centred on
Beijing
peratures
in the region
surrounding
Australia
varmere
end gennedlige
siden
1973
i nifikant
klingede hurtigt afUnited
i de første
north-eastern
China.
were also
the highesti on
record.
nemsnittet
løbet
af andet
og december, og
måneder af året, oginen
hurtig september
overgang til La Niña var en det højeste seks måneders halvår af 2010, i modsætning
4
realitet.
Denne var etableret gennemsnit siden 1917. El til den tidligere La Niña bei august. Ved udgangen af Niño til La Niña overgangen i givenhed i 2007/2008, hvor
2010 bedømtes La Niña’en 2010 svarer til, hvad der skete det generelt var koldere end
til at være den stærkeste si- i 1998, et andet meget varmt gennemsnittet. Den Arktiden midten af 1970’erne, og året, selvom El Niño var sva- ske Oscillation (AO) og Den
side 8 • Vejret, 127, maj 2011
er
h
er
Finland
Finland
as (December
winter (December
2009–February
2010)1987;
sincenew
1987; new
CoolestCoolest
year asyear
well as
as well
winter
2009–February
2010) since
temperature
record
setJuly
on 29
July (37.2°C),
surpassing
nationalnational
temperature
record set
on 29
(37.2°C),
surpassing
previousprevious
record record
set
in
1914
by
1.3°C;
warmest
decade
(2001–2010)
since
records
began
set in 1914 by 1.3°C; warmest decade (2001–2010) since records began in 1840sin 1840s
Russian
Federation
Russian
Federation
High temperatures
west June
during
June
and
July; highest
temperature
ever recorded
High temperatures
in west in
during
and
July;
highest
temperature
ever recorded
(38.2°C)
in Moscow
(previous
record
set 91ago);
yearsextreme
ago); extreme
(38.2°C)
in Moscow
(previous
record set
91 years
warmth warmth
exacerbated
conditions,
resulting
worst drought
since 1972;
exacerbated
droughtdrought
conditions,
resulting
in worstindrought
since 1972;
June–August
warmest
such over
period
over 130-year
historical
June–August
warmest
such period
130-year
historical
record record
Mongolia
Mongolia
Cooler than
average
temperatures
during first
Cooler
than average
temperatures
during first
Pakistan
Pakistan
four months
of the year;
January–April
averageaverage
four months
of the
year; January–April
Heavy monsoon
rainfall rainfall
Heavy monsoon
temperatures
were 2–5°C
temperatures
werebelow
2–5°Caverage
below average
causedcaused
extremeextreme
floodingflooding
Japan Japan
across across
parts ofparts
Pakistan
of Pakistan
WarmestWarmest
summersummer
(June–August)
since since
(June–August)
(July); worst
China China
(July);floods
worst floods
national national
records records
began inbegan
1898 in 1898
since 1929,
summersummer
(June–August)
sinceaffecting
1929, affecting Warmest
Warmest
(June–August)
Western
North Pacific
Western
North Pacific
2.5 million
since 1961;
2.5 people
million people
sincerecord
1961; rainfall
record during
rainfall during
seasonseason
Typhoon
Kompasu
(August)
typhoon
Typhoon
Kompasu
(August) typhoon
Pakistan
August August
in south-east,
causingcausing
rivers rivers
Pakistan
in south-east,
Below
average
activity
Maximum
winds
185
km/h
Below
average
activity
Maximum
winds
185
km/h
New all-time
temperature
record
to
breach
their
banks;
flooding
worst
New all-time temperature record
to breach their banks; flooding worst
14 storms,
typhoons
Strongest
typhoontyphoon
to hit Seoul
14 7storms,
7 typhoons
Strongest
to hit Seoul
of 53.5°C
for Pakistan
recorded
in region
over a
of 53.5°C
for Pakistan
recorded
in in
region
indecade
over a decade
in
15
years
in
15
years
at Mohenjo
Daro onDaro
26 May;
at Mohenjo
on 26 May; India India
Bangladesh
Bangladesh
warmest
in Asia in
since
year year Driest monsoon
warmest
Asia1942
since 1942 Warmest
Warmest
Typhoon
Megi (October)
Typhoon
Megi (October)
Driest monsoon
since national
since national season season
Maximum
winds 290
km/h
since 1994
Maximum
winds
290 km/h
since 1994
recordsrecords
began began
Most powerful
tropical cyclone
in the world
since
2005
Most powerful
tropical cyclone
in the
world
since 2005
in 1901in 1901
and strongest
in
the
Western
North Pacific
1983
and strongest in the Western
Northsince
Pacific
since 1983
Tropical
Cyclone
Phet (May)
Tropical
Cyclone
Phet (May)
Maximum
winds 230
km/h
Maximum
winds
230 km/h
SecondSecond
strongest
storm ever
to ever
develop
in the in the
strongest
storm
to develop
ArabianArabian
Sea after
Tropical
CycloneCyclone
Guno inGuno in
Sea after Tropical
2007, causing
major floods
landslides
2007, causing
major and
floods
and landslides
Tropical
Cyclone
Giri (October)
Tropical
Cyclone
Giri (October)
Maximum
winds 250
km/h
Maximum
winds
250 km/h
Most destructive
cyclone cyclone
in termsinofterms
wind and
storm
Most destructive
of wind
andsurge
storm surge
Guam Guam
damagedamage
in 2010;inover
150over
fatalities
in Myanmar
2010;
150 fatalities
in Myanmar
Worst drought
since 1998
Worst drought
since 1998
Tropical
Cyclone
Laila (May)
Tropical
Cyclone
Laila (May)
during
January–May
during January–May
Sri Lanka
Sri Lanka
Maximum
winds 120
km/h
Maximum
winds
120 km/h
Monsoonal
rains
and
rain
bands
from
Monsoonal rains and rain bands from
First May
storm
affecttosouth-eastern
India in two
First
Maytostorm
affect south-eastern
Indiadecades
in two decades
TropicalTropical
CycloneCyclone
Laila ledLaila
to the
ledworst
to the worst
KenyaKenya floods infloods
Tropical
cyclones
– Australian
region region
50 years
rain andrain
floods
Tropical
cyclones
– Australian
in 50(May).
years Copious
(May). Copious
and floods
TropicalTropical
CycloneCyclone
Tomas Tomas
(March)(March)
Weeks Weeks
of heavy
For the For
first the
timefirst
since
reliable
during December
damaged
about 8about
000 homes
of heavy
time
since record-keeping
reliable record-keeping
during December
damaged
8 000 homes
Maximum
winds 215
km/h215 km/h
rainfall rainfall
triggered
began
in
the
1960s,
no
tropical
cyclones
were were
Maximum
winds
and affected
more than
350
000350
people.
triggered
began in the 1960s, no tropical cyclones
and affected
more
than
000 people.
Most intense
make to make
floods and
reportedreported
in the Australian
region during
Most tropical
intensecyclone
tropical to
cyclone
floods and
in the Australian
regionFebruary.
during February.
landfall in
Fiji since
Cyclone
Bebe Bebe
NorthNorth
IndianIndian
OceanOcean
mudslides;
worst worst
landfall
in Fiji
since Cyclone
mudslides;
in 1972 in 1972
cyclone
season
floods in
more
cyclone season
floods in more
AboveAbove
average
activityactivity
than a decade
average
than a decade
Australia
4 storms,
2 cyclones
Australia
4 storms,
2 cyclones
TropicalTropical
CycloneCyclone
Ului (March)
Ului (March)
Wettest Wettest
year since
2000
and
thirdand third
year
since
2000
Maximum
winds 260
km/h260 km/h
Maximum
winds
wettest wettest
year since
records
began inbegan
1900;in
wettest
year
since records
1900; wettest
Intensified
from
a
tropical
to storm
an equivalent
SouthSouth
IndianIndian
OceanOcean spring (September–November) on record across
Intensified from a storm
tropical
to an equivalent
spring
(September–November)
on
record
across
Tropical
StormStorm
HubertHubert
CategoryCategory
5 hurricane
within 24within
hours,24tying
Tropical
cyclone
season
5 hurricane
hours, tying
AustraliaAustralia
as a whole;
floods across
cyclone
season
as awidespread
whole; widespread
floodsthe
acrossHurricane
the
(March)
Wilma
(Altantic)
for
the
fastest
(March)
Below Below
average
activityactivity north-east from weeks of heavy rain in December,
Hurricane
Wilma
(Altantic)
for
the
fastest
average
north-east from weeks of heavy rain in December,
Maximum
winds 65
km/h65 km/h
intensification
of a tropical
11 storms,
5 cyclones
Maximum
winds
intensification
of a system
tropical system
the worst
Queensland,
where 16
fatalities
were were
11 storms,
5 cyclones
theinworst
in Queensland,
where
16 fatalities
Torrential
rain andrain
floods
Torrential
and floods
reported
and
nearly
200
000
people
were
affected;
reported and nearly 200 000 people were affected;
causedcaused
10 fatalities;
10 fatalities;
most significant
floods since
thesince
1970s
most significant
floods
the 1970s
38 00038
people
were left
000 people
were left
homeless.
Tropical
Cyclone
Edzani
(January)
homeless.
Tropical Cyclone Edzani (January)
South South
PacificPacific
tropical
Maximum
winds 220
km/h
tropical
Maximum
winds
220 km/h
cyclone
seasonseason
One of the four strongest cylones
cyclone
One of the four strongest cylones
Below
average
activity
to form during 2010
Below
average
activity
to form during 2010
11 storms, 5 cyclones
11 storms, 5 cyclones
Antarctic Sea-ice Extent
Antarctic Sea-ice Extent
Eighth lowest sea-ice extent during its melt season; reached
Eighth lowest sea-ice extent during its melt season; reached
its third largest sea-ice extent (behind 2006 and 2007) during
its third largest sea-ice extent (behind 2006 and 2007) during
its annual expansion since records began in 1979.
its annual expansion since records began in 1979.
Africa and the Arabian Peninsula
at +2.12°C in February; the previous largest Figure 5. Significant
anomalies
and
The
year was exceptionally
warm in most
of monthly
anomaly onOscilrecord was
+1.44°CData
in climate
Climatic
Center,
NOAA,
vinter.
Den antarktiske
Nordatlantiske
Oscillation
events in 2010
Africa
andvar
southern
as far
east aslation
the April
All twelve
months USA.
of 2010Ifølge
were eksperterne
er
var i 1998.
en positiv
tilstand
(NAO)
i en Asia,
negativ
fase
Indian subcontinent. Temperatures averaged at least 0.7°C above normal. While tempera- (Source: National Climatic
det
meget
sandsynligt,
at
det
meste
af
året
og
nåede
i
det
meste
af
året,
specielt
Data
Center,
NOAA,
United
over Africa were 1.29°C above the long-term tures were well above average throughout
States)
frekvens og
af eksjuli
augustthey
de were
højeste
må- exceptional
gennem
den nordlige
halvaverage,
breaking
the previous
record
byogAfrica,
especially
in varighed
0.35°C.
monthlyder
anomalies
theværdier
northernsiden
half of
the continent
(extendtremt
vejr såsom hedebølger,
nedlige
1989.
kugle Continental
vinter 2009/2010,
exceeded +1.5°C in each of the five months ing into the Arabian Peninsula), where the
tørke
og oversvømmelser er
udviste
den
stærkeste
nefrom December 2009 to April 2010, peaking Saharan/Arabian region was 2.22°C above
gative sæsonbestemte AO/
NAO nogensinde registreret.
Året sluttede også i en stærkt
negativ fase i slutningen af
2010 med december 2010
værdier kun lidt mindre ekstreme end i den foregående
Signifikante klimaafvigelser og
episoder i 2010
På kortet side 8-9 kan de mest
signifikante klima-afvigelser
og episoder i 2010 - set med
globale briller - aflæses. Figuren er produceret af National
på vej til at ændres på grund
klimaændringer.
5
Temperaturen set regionalt
For både den nordlige halvkugle og Afrika var 2010 det
varmeste år registreret. Det
Vejret, 127, maj 2011 • side 9
They returned to a strongly negative phase
in late 2010 with December 2010 values only
regions: West Africa, the Saharan/Arabian
region, the Mediterranean, South Asia, Central/
90N
Figure
surfac
tempe
(°C) fo
1961–1
60N
(Source
30N
Centre,
Researc
East An
0
30S
60S
90S
180
–10
120W
–5
–3
60W
–1
–0.5
0
–0.2
0
60E
0.2
0.5
120E
1
3
180
5
10
Figur 7. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i forhold til perioden 1961-90 for året 2010. Kilde:
Datasættet HadCRUT3 fra Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East
Anglia, begge UK.
var også det varmeste år i
seks mindre regioner: Vestafrika, Sahara/Arabiske region, Middelhavsområdet,
Sydasien, Central/Sydvest
Asien og Grønland/Arktisk
Canada, med rekorder slået
med næsten en grad nogle
steder. Områder med temperaturer under gennemsnittet
på landjorden var i undertal.
Af dem kan nævnes det vestlige og centrale Sibirien, det
nordlige og centrale Australien, dele af Nordeuropa, det
sydøstlige USA samt et område centreret omkring Peking i nordøstlige Kina som
de mest udtalte.
Havtemperaturerne lå under gennemsnittet i det østlige Stillehav på grund af udviklingen af La Niña, men var
over gennemsnittet de fleste
andre steder. Det tropiske Atside 10 • Vejret, 127, maj 2011
lanterhav var specielt varmt,
og en stor del af denne region oplevede de højeste
havoverfladetemperaturer
nogensinde registreret. Havoverfladetemperaturerne
omkring Australien var også
de højeste registreret.
Afrika og Den Arabiske Halvø
2010 var usædvanlig varm i
det meste af Afrika og Asien.
Afrika som helhed havde
gennemsnitstemperaturer
på 1,29°C over langtidsnormalen, hvilket slår den tidligere rekord med 0,35°C.
De månedlige anomalier for
Afrika (afvigelse fra middel)
var alle over 1,5°C i hver af
de fem måneder fra december 2009 til april 2010 med
et maksimum på 2,12°C i februar. Den forrige største månedlige anomali var 1,44°C i
april 1998. Samtidig var alle
tolv måneder i 2010 mindst
0,7°C over normalen.
Mens
temperaturerne
var et godt stykke over gennemsnittet i hele Afrika, var
de dog specielt usædvanlige i den nordlige halvdel
af kontinentet, rækkende
ind over den arabiske halvø.
Sahara/ arabiske region var
således 2,22°C over normal,
hele 0,89°C over den tidligere rekord, og den største
årlige anomali nogensinde
registreret for en mindre
region udenfor Arktis. Middelhavsområdet havde også
sit varmeste år registreret. I
Tunesien tangerede 2010
den tidligere rekord.
Den senere tids opvarmning har været særlig udtalt
i Afrika. Temperaturer for
årtiet 2001-2010 årti har i
gennemsnit været 0,85°C
over normalen. Det er 0,49°C
varmere end nogen af de
tidligere årtier, og de fem
varmeste år for kontinentet
har alle optrådt siden 2003.
Østafrika, som aldrig havde
haft et år så meget som 1°C
over normalen før 2003, har
nu haft det sådan otte år i
træk siden!
Asien og Stillehavsområdet
De meget varme forhold i
Afrika og Den Arabiske Halvø
fandt man også nordpå og
østpå ind i det sydlige og centrale Asien. I Indien og Tyrkiet
blev 2010 det varmeste år registreret, ligesom i de sydlige
og sydvestlige samt centrale
asiatiske regioner.
Længere mod syd havde
Sydøstasien sit andet varmeste år registreret, efter 1998.
Temperaturerne i området
var mere end en grad over
normalen i første halvdel af
året, men vendte tilbage tættere på gennemsnittet senere
på året, da El Niño’en, stærkt
forbundet med høje temperaturer i regionen, skiftede til
en stærk La Niña.
De fleste dele af det nordlige og østlige Asien var varmere end gennemsnittet i
2010, bortset fra dele af det
vestlige og centrale Sibirien.
Årlige temperaturer her var
således for det meste normale, med en meget varm
sommer, der delvist blev opvejet af nær gennemsnitlige
forhold tidligt og sent på
året.
Sommeren 2010 var Asiens varmeste registreret, dog
kun meget lidt varmere end
den tidligere rekord fra 1998.
Kina, Japan og Rusland havde
alle deres varmeste somre registreret, specielt var det meget varmt i den russiske del af
Fjernøsten.
Australien, der var påvirket af våde forhold gennem
det meste af året, havde sit
koldeste år siden 2001, med
temperaturer under gennemsnittet i store dele af det
centrale og østlige indland.
De tropiske nordlige kystområder havde dog det varmeste
år registreret. New Zealand
havde sit femtevarmeste år
registreret, og rekorder blev
slået lokalt på den sydlige ø
og omkring Auckland.
Europa
Året 2010 var karakteriseret
af en bred vifte af forhold i
Europa.
Temperaturerne
var under gennemsnittet i
mange dele af det nordlige
og vestlige Europa, hvor det
ganske udbredt var det koldeste år siden i det mindste
1996. Norge havde sit koldeste år siden 1985 og Storbritannien samt Irland siden
1986, mens andre lande som
Sverige, Finland, Holland,
Tyskland, Frankrig, Danmark
og Letland havde sit koldeste
år siden 1996. I den anden
ende af skalaen havde mange
dele af det sydøstlige Europa
årsmiddeltemperaturer på
1-3°C over normalen. I Tyrkiet var 2010 det varmeste år
registreret, og i Athen, Grækenland var det det varmeste
år siden 1897. Det var også
et varmt år på de høje breddegrader i Nordatlanten. På
Svalbard/Norge blev der re-
gistreret 2,5°C over normalen
og i Reykjavik på Island 1,6°C
over normalen, det andet
varmeste år registeret.
Europa nord for Alperne
var koldt både tidligt og
sent på året, med udbredt
mangel på normale vestlige
vindretninger i vinterperioderne (i forbindelse med
den ekstreme negative fase
af Den Nordatlantiske Oscillation NAO), så kold kontinental luft kunne dominere
så langt som til kontinentets
vestlige udkant. De mest
usædvanlige forhold i vinteren 2009/2010 optrådte i
den vestligste del af Europa,
hvor både Irland og Skotland
oplevede deres koldeste vinter siden 1962/1963. Mange
andre dele af det nordlige
og centrale Europa havde
deres koldeste vinter siden
1978/1979, 1986/1987 eller
1995/1996. Der var dog stadig et stykke ned til mange
vintre i 1960’erne og tidligere.
Mange af de samme områder
oplevede sidst på året i december endda endnu større
temperatur anomalier.
Sommeren var usædvanlig varm over det meste af
Europa og var den varmeste i gennemsnit registreret
over kontinentet. Den tidligere rekord sat i 2003 blev
slået med 0,62°C. De mest
ekstreme forhold optrådte
i det vestlige Rusland, men
sommertemperaturerne var
generelt over gennemsnittet
på næsten hele kontinentet.
Især juli var varm og slog den
tidligere kontinentale rekord
med næsten en grad. Temperaturerne i denne måned var
Vejret, 127, maj 2011 • side 11
pean
anomalies
o
(left)
09–
0 and (right)
10
Regional
Europe)
te Centre
nitoring,
terdienst,
The summer
unusually
hot over
all occurred
sincewas
2003.
East Africa,
whichmost
Europe
was
the hottest
record
Further
south, by
temperatures
were
relatively
hadofnever
had and
a year
as much
as 1°C on
above
Australia,
influenced
wet conditions
through
averaged
over
thehas
continent,
breaking
close
to year,
average
most
normal
prior to
2003,
now reached
this the
much
of the
had through
its coolest
yearparts
sinceof the
threshold in eight successive years.
2001, with temperatures below average
°C
through much of the central and eastern inte< -7.0
–6.9 – –6.5
Asia°Cand the Pacific
rior, although they were well above average
–6.4 – –6.0
–5.9 – –5.5
The very
in Africa and the near the tropical coast with some northern
–5.4 –conditions
< -7.0 warm
–5.0
på gennemsnittet i de fle–6.9 – –6.5
–4.9 – –4.5
–6.4 Peninsula
– –6.0
–4.4 – –4.0 extended northwards and
Arabian
locations having their hottest year on record.
–5.9 – –5.5
–3.9 – –3.5
ste dele af USA, bortset fra
–5.4 – –5.0
–3.4 – –3.0
eastwards
and central Asia as New Zealand had its fifth-warmest year on
–4.9 – –4.5into
–2.9 aouthern
– –2.5
–4.4 – –4.0
–2.4 – –2.0
–3.9as
– –3.5
de
far east
the
Indian
subcontinent.
India
and
record
and
records
were
set
locally
in
the nordlige randområder og
–1.9
– –1.5
–3.4 – –3.0
–1.4 – –1.0
– –2.5
–0.9 – –0.5
Turkey–2.9
had
hottest years on record, as South Island and around Auckland.
–2.4
– –2.0 their
–0.5 – 0.0
Mellemamerika.
Det sydøst–1.9 – –1.5
0.0 – 0.5
– –1.0
did the–1.4
broader
and south-west/central
0.5 south
– 1.0
–0.9 – –0.5
1.1 – 1.5
–0.5 – 0.0
lige
USA
var
koldere
end gen1.6 – 2.0
Asian regions.
Europe
0.0 – 0.5
2.1 – 2.5
0.5 – 1.0
2.6 – 3.0
The year saw a wide range of conditions
in
1.1 – 1.5
3.1 – 3.5
nemsnittet,
hovedsagelig
1.6 – 2.0
3.6 – 4.0
2.1 south,
– 2.5
Further
Asia had its sec- Europe. Temperatures were below average in
4.1 South-East
– 4.5
2.6 – 3.0
4.6 – 5.0
3.1 – 3.5
grundet usædvanligt koldt
5.1 – 5.5 on record, behind 1998.
ond hottest
year
many parts of northern and western Europe,
3.6 – 4.0
5.6
6.0
–
4.1 – 4.5
6.1in
6.5
– that
4.6 – 5.0
Temperatures
region were more than where it was widely the coldest year since
at om vinteren, hvor Flovejr
6.6 – 7.0
5.1 – 5.5
7.1 – 7.5
5.6 – 6.0
a degree
in the first half of the least 1996. Norway had its coldest year since
7.6 –normal
8.0
6.1 – above
6.5
8.1 – 8.5
6.6 – 7.0
rida
8.6 – 9.0
7.1 returned
– 7.5
year but
closer to average later in the 1985 and the United Kingdom and Ireland oplevede den koldeste
9.1 – 9.5
7.6 – 8.0
9.6 – 10.0
8.1 – 8.5
year as
El Niño
conditions, strongly associ- their coldest since 1986, while other countries
januar-marts periode regi8.6 – 9.0
10.1 – 10.5
9.1 – 9.5
10.6 – 11.0
ated with
high
in the region, with annual mean temperatures below the
9.6 – 10.0
11.1 –temperatures
11.5
10.1 – 10.5
streret og også den koldeste
11.6 – 12.0
10.6 – 11.0
12.1 a
– 12.5
transitioned
to
strong La Niña.
long-term average (most of them for the first
11.1 – 11.5
12.6 – 13.0
11.6 –
12.1 –
12.6 –
13.0 –
> 13.5
°C
12.0
12.5
13.0
13.5
13.0 – 13.5
> 13.5
°C
< –4
–4 – –3
–3 – –2
< –4
–4 – –3
–3 – –2
–2 – –1
–2 – –1 –1 – 0
–1 – 0 0 – 1
0 – 11 – 2
1 – 22 – 3
2 – 3
3 – 4
3 – 4
>4
>4
Figur 8. Temperaturens afvigelse fra normal (1961-90) over Europa.
Øverst: December 2009. Nederst December 2009 – februar 2010.
Kilde: Deutscher Wetterdienst, Tyskland.
mindst 1°C over normalen
næsten overalt, undtagen
i Storbritannien, Irland og
dele af Bulgarien.
Nordamerika og Grønland
Det var et usædvanligt varmt
år i det nordlige Nordamerika,
især i Arktis. Det var Canadas
varmeste år registreret med
temperaturer i gennemsnit
3,0°C over 1961-1990 normalen. Både vinter og forår
blev også landets varmeste
nogensinde. De årlige anomalier blev +5°C omkring
den nordlige del af Hudson
Bay, og den årlige gennemsnitstemperatur på -4,3°C
ved Iqaluit, på Baffin Island,
side 12 • Vejret, 127, maj 2011
var 2,3°C over den tidligere
rekord. Det blev også det
varmeste år registreret ved
de fleste grønlandske vejrstationer, undtagen i den
nordøstlige del, med en årlig
anomali på +4,9°C ved Ilulissat og +4,0°C ved Nuuk. For
Grønland/Arktiske Canada
som helhed, var temperaturer
2,99°C over normalen, 0,75°C
over den tidligere rekord. Årtiet 2001-2010 har også været særdeles varmt her med
gennemsnitstemperaturer
for årtiet 1,39°C over normalen, og 0,92°C varmere end
den næstvarmeste årti.
Længere mod syd var
temperaturerne relativt tæt
december 2010. USA som
helhed havde sin koldeste
vinter siden 1984/1985, og
7 fra
de fleste sydlige områder
Texas og østpå havde en af
deres 10 koldeste vintre registreret. De kolde tilstande var
ledsaget af store snemængder og et usædvanligt omfattende snedække i nogle af de
østlige byer. Herunder blev
det til en sne rekordsæson i
Washington, DC. Omvendt
havde det meste af landet
temperaturer over gennemsnittet i sommerperioden,
som blev den fjerde varmeste
registreret.
Sydamerika
Temperaturer i Sydamerika
var for det meste over gennemsnittet i den nordlige del
af kontinentet og tæt på gennemsnittet i syd. I det nordlige Sydamerika, hvor 2010
temperaturerne kom på andenpladsen efter 1998, var
den første halvdel af året meget varm, før temperaturerne
sank til tættere på gennemsnittet fra juli og fremefter. I
syd blev varme forhold tidligt
og sent på året adskilt af en
temmelig kold vinter/tidligt
forår. Den nordlige halvdel af
Argentina var meget varm i
december.
Ekstrem hede og kulde
Ekstraordinære hedebølger
blev registreret i flere dele
af Eurasien under den nordlige halvkugles sommer. Den
mest ekstreme varme var
centreret over det vestlige
Rusland, med maksimumværdier strækkende sig fra
begyndelsen af juli til midten af august, selv om temperaturerne også var et godt
stykke over gennemsnittet
fra maj og fremefter. I Moskva
var juli’s gennemsnitstemperatur 7,6°C over normalen,
hvilket gør den til byens varmeste måned overhovedet
registreret med mere end 2°C
over den næstvarmeste. Lignende anomalier fortsatte
ind i august, indtil køligere
forhold satte ind i de sidste
10 dage af august. En ny rekordhøj temperatur i byen på
38,2°C blev målt den 29. juli,
og temperaturerne nåede
30°C eller derover 33 dage i
træk. Til sammenligning var
der ikke én dag med temperaturer over 30°C i sommeren 2009. Omkring 11.000
dødsfald i løbet af sommeren
blev tilskrevet den ekstreme
varme i Moskva alene. Nogle
dele af det centrale Rusland
havde gennemsnitlige sommeranomalier, der oversteg
5°C. Varmen var ledsaget af
ødelæggende skovbrande,
mens alvorlig tørke, især i
Volga-regionen, førte til en
udbredt misvækst. Nærliggende lande blev også berørt. Hviderusland og Finland
registrerede deres højeste
temperaturer nogensinde,
og en række vejrstationer i
Serbien slog rekord med det
største antal nætter over 20°C
registreret.
Tidligere på året oplevede i
det sydlige Asien en ekstraordinær varme før monsunsæsonen, der bl.a. gav en temperatur på 53,5°C ved Mohenjo
Daro den 26. maj. Det var en
national rekord for Pakistan
og den højeste temperatur
i Asien siden 1942. Ekstrem
hede påvirkede til tider endvidere Nordafrika, Tyrkiet og
Den Arabiske Halvø i løbet
af sommeren, med bemærkelsesværdige temperaturmålinger, herunder 52,0°C
ved Jeddah (Saudi Arabien),
50,4°C i Doha, 47,7°C ved Taroudant (Marokko) og 46,7°C
ved Mut (Tyrkiet).
Store dele af det nordlige
og vestlige Europa havde
unormale kolde tilstande
både tidligt og sent i 2010.
Temperaturen faldt til -57,0°C
ved Hoseda-Hard (Rusland)
den 19. februar, den anden
laveste temperatur registreret i Europa. Udenfor Rusland
blev den europæiske vinter
2009/2010 mere karakteriseret som usædvanlig for den
langvarige
kuldeperiode
frem for enkelte ekstreme
begivenheder. For eksempel
oplevede en række steder i
det centrale Sverige deres
længste periode nogensinde
med temperaturer uafbrudt
under 0°C.
Ekstrem kulde vendte tilbage til det nordlige og vestlige Europa i slutningen af
november og fortsatte gennem det meste af december.
Det var den anden koldeste
december i mere end 350 års
observationer i det centrale
England.
Månedsmiddeltemperaturer var så meget
som 10°C under normal i dele
af Norge og Sverige, og var
mere end 5°C under det normale over store dele af Nordeuropa. Snefald forstyrrede
trafikken alvorligt ved en
række lejligheder, endvidere
kraftigt isslag i Moskva i sidste
uge af december. Castlederg
i Nordirland fik en rekord
lav temperatur, -18,7°C den
23. december, mens -23,0°C
i Holbæk den 22. december
var Danmarks laveste temperatur siden 1987.
Den usædvanlige atmosfæriske cirkulation, som
forårsagede ekstrem kulde
i det nordlige Europa, gav
samtidig usædvanligt meget varme i andre områder,
navnlig det canadiske Arktis,
Grønland og de sydøstligste
dele af Europa. Ved nogle
vejrstationer i det nordlige
Canada var december’s middeltemperaturer så meget
som 14°C over normalen.
Temperaturen i Vladikavkaz,
Rusland nåede 27,1°C den
6. december, hvilket overgår
den tidligere rekord for den
højeste vintertemperatur i
landet (målt i Sochi februar
2010) med 3,3°C.
Nedbør
Ifølge en analyse fra det amerikanske National Climatic
Data Center var den globale
gennemsnitlige nedbør over
landområder i 2010 den højeste registreret, 52 mm over
1961-1990 gennemsnittet af
1.033 mm. De foregående
rekordår, 1956 og 2000, faldt
også sammen med en stærk
Vejret, 127, maj 2011 • side 13
dele oplevede 50 % eller
mere nedbør over normalen.
Ungarn havde sit vådeste
år siden 1901. En række andre steder var det også det
vådeste år, herunder Bursa
(Tyrkiet), Novi Sad (Serbien)
og flere vejrstationer i Moldavien. I modsætning til
de sidste mange år var det
også vådt de fleste steder på
Den iberiske Halvø. Portugal
havde sit vådeste år i de sidste
ti år (20 % over normal), mens
nedbøren var mere end 50 %
over normalen i dele af det
sydvestlige Spanien.
Nedbøren i 2010 blev over
gennemsnittet over store
dele af Vestafrika, herunder
Sahel. Den var også et godt
La Niña situation.
Det var et meget vådt år
i det meste af Østasien og
Australien. Australien havde
sit andet vådeste år (52 %
over 1961-1990 gennemsnitet), forbundet med den
stærke La Niña (der var også
en stærk La Niña i rekordåret
1974). Også over det meste
af Indonesien, Japan og det
sydøstlige Kina var nedbøren
et godt stykke over gennemsnit. Det var også vådt i Pakistan, som fik sin fjerde højeste monsunregn nogensinde
registreret, og i det vestlige
Indien. Det samme gælder
for store dele af Central- og
Sydøsteuropa og tilstødende
områder i Asien, hvor visse
stykke over gennemsnittet
i dele af det nordvestlige
Sydamerika og nærliggende
områder, især i det nordlige
og vestlige Columbia og det
nordlige Venezuela. Cartagena, Columbia fik 2.485 mm
(150 % over normalen) mellem maj og december, mens
talrige andre steder i Columbia fik deres vådeste år registreret nogensinde. Af andre
områder, der var vådere end
gennemsnittet, kan nævnes
en stor del af den nordlige
og vestlige USA, de canadiske prærier og det sydøstlige
Brasilien.
Der var noget færre regioner, der oplevede tørre forhold i løbet af året som hel-
90N
Figure
precip
for glo
2010;
rainga
analys
depar
focusi
base p
(Sourc
Climat
Deutsc
Germa
60N
30N
0
30S
60S
90S
180
120W
60W
–70
–50
0
–30
–10
60E
10
30
120E
50
180
70
Figur 9. Globale årlige nedbøranomalier for landområder 2010 (1° grid værdier, afvigelser fra perioden 19512000 i millimeter pr. måned). Blå nuancer viser områder, der var vådere end normalt for året som helhed,
mens
de forskellige
nuancer
fra gul
rød viser områder,
derrecord,
var mere
normalt.
Gråt repræsenter
normal
in parts of
Norway
andtilSweden,
and on
52tørre
mmend
above
the 1961–1990
averområder, hvor afvigelsen ligger mellem +/-10 mm pr. måned. Kilde: Clobal Precipitation Climatology Center,
were more than 5°C below normal over large age of 1 033 mm. The previous highest years,
Deutscher Wetterdienst, Tyskland.
parts of northern Europe. Snowfalls badly 1956 and 2000, also coincided with strong La
disrupted transport on a number of occasions, Niña events.
side
14freezing
• Vejret,
127,
2011in the last week
as did
rain
in maj
Moscow
of December. Castlederg set a record low for It was a very wet year over much of East
Northern Ireland with −18.7°C on 23 December, Asia and Australia. Australia had its second-
hed. Nogle led dog af alvorlig
tørke i dele af året. Regioner,
der havde en årlig nedbør
betydeligt under gennemsnittet i 2010, omfattede
Nordvesteuropa, det meste
af Argentina og Chile, mange
øer i det centrale og østlige
Stillehav og det sydvestlige
hjørne af Australien.
Figure 9. Rainfall (mm)
Pakistan for the
Oversvømmelser iover
mange
dele
period 26–29 July 2010
(Source: Pakistan
af verden
Meteorological Department)
Pakistan oplevede de værste
oversvømmelser i landets historie som en følge af usædvanlig kraftig monsunregn.
Begivenheden, der var hovedansvarlig for oversvømmelserne, indtraf 26-29. juli,
da et fire-dages regnskyl samlet overskred 300 mm over
et stort område i det nordlige Pakistan, centreret om
Peshawar. Der var yderligere
kraftig regn længere sydpå
2-8. august, der gjorde oversvømmelser værre. Mere end
1.500 menneskeliv gik tabt,
og over 20 millioner mennesker blev fordrevet,
da store
Figure 10. Australian
rainfall deciles for the
dele af landets landbrugsjord
year 2010; deciles are
blev oversvømmet.
Ud to fra
calculated relative
the period 1900–2010,
antallet af berørte
personer
based on gridded data.
(Source: Australian Bureau
vurderede FN oversvømmelof Meteorology)
sen som den største
humanitære krise i nyere historie.
Den samlede monsunregn
i Pakistan var for øvrigt den
fjerde vådeste registreret, og
den vådeste siden 1994.
Sommerens nedbør var
også et godt stykke over
gennemsnittet i det vestlige
Indien og Kina, der oplevede
sin mest markante monsunbetingede oversvømmelse
10
siden 1998, med det sydøstlige Kina og dele af det nord-
østlige hårdest ramt. Denne
oversvømmelse ramte også
den koreanske halvø. En
række af disse oversvømmelser har ført til betydelige
tab af menneskeliv, direkte
såvel som gennem jordskred
i Kina, der resulterede i mere
end 1.700 døde eller savnede
i Gansu-provinsen. Der var
også betydelige oversvømmelser senere på året, der
ramte dele af Thailand og
Vietnam i oktober. På trods
af alt dette var sæsonens
monsunnedbør i gennemsnit over Indien kun 2 % over
normal, og i det nordøstlige
Indien og Bangladesh et
godt stykke under gennemsnittet – ja faktisk var det her
den tørreste monsunsæson
while rainfall was more than 50 per cent above
siden 1994.
normal in parts of south-western Spain.
Der var talrige oversvømRainfall in 2010 was above average over large
melser
i det
østlige
Australien
parts
of West
Africa,
including
the Sahel.
It was
also af
well
above halvår
average in
i løbet
andet
afparts
2010of
north-western South America and nearby
som
følge af
areas,
especially
in konstant
northern andkraftig
western
Colombia
and
northern
Bolivarian
Republic
regn.
De
mest
alvorlige
over-of
Venezuela, with Cartagena receiving 2 485 mm
svømmelser
i det
(150
per cent above fandt
normal) sted
between
May
centrale og sydlige QueensPrecipitation
(mm)
0
10
25
50
75
100
150
200
250 300 >300
land i den sidste uge af december, strækkende sig ind
begyndelsen af 2011, med
hundredvis af oversvømmede bygninger og alvorlige
konsekvenser for landbrug,
minedrift og transport. Områderne omkring Rockhampton, Emerald, Bundaberg og
Brisbane var blandt de hårdest
ramteand
(senumerous
også Vejret
nr.
and
December,
Colombian
centres
having18-27).
their wettest year on record.
126 side
Other significant regions that were wetter than
Der
varmuchoversvømmelaverage
included
of the northern and
western
United States,
the
Canadian Prairies
ser
ved
flere
lejligheder
i
and south-east Brazil.
løbet året i Central- og SydThere were fewer regions that experienced dry
østeuropa. Centraleuropa
conditions over the year as a whole, although
some
suffered
from severe
drought for parts
havde
store
oversvømmelof the year. Regions that had annual rainfall
ser i maj,
især
i det
østlige
significantly
below
average
in 2010
included
north-western
Argentina and
Tyskland,Europe,
Polenmost
ogofSlovakiet.
Chile, many islands in the central and eastern
Oversvømmelserne
i RumæPacific,
and the south-west corner
of Australia.
nien, Ukraine og Moldova
fandt
stedparts
i slutningen
Floods
in many
of the world af juni,
og
Tyskland
og Polen måtte
Pakistan experienced the worst flooding
inholde
its history
a result
of exceptionally
forasigen
i august,
hvor
heavy monsoon rains. The event principally
Tjekkiet
blev
ramt.from
I berespons
ible forogså
the floods
occurred
26 to
29gyndelsen
July, when four-day
totals exceeded
af rainfall
december
var
300 mm over a large area of northern Pakistan
der atter
oversvømmelser
i
centred
on Peshawar.
There were additional
heavy
rains further south
from 2 to
8 August
Sydøsteuropa
efter
omfatthat reinforced the flooding. More than 1 500 lives
tende
regnskyl
over people
3 dage
were
lost, and
over 20 million
were
på 100-200 mm i Montene-
Rainfall decile ranges
10
Highest on
record
Very much
above average
8–9
Above average
4–7
Average
2–3
Below average
1
Very much
below average
Lowest on
record
Figur 10. Kort der viser, hvordan nedbørmængderne i 2010 i Australien
var i forhold til gennemsnittet for perioden 1900-2010. Kilde: Australien
Bureau of Meteorology.
Vejret, 127, maj 2011 • side 15
gro og Bosnien-Hercegovina
i slutningen af november.
Hårdest ramt var dele af Serbien nedstrøms. Der blev
registreret rekorder i floden
Drina.
En våd sommermonsun
sæson i det vestafrikanske
Sahel blev ledsaget af oversvømmelser fra tid til anden,
hvor Benin og Niger var de
lande, der blev hårdest ramt.
I Benin blev det den værste
oversvømmelse registreret
i form af ødelæggelser, der
medførte alvorlige tab for
landbruget og nedbrud af
den offentlige service. Det
på trods af, at nedbørsmængden i sig selv ikke var rekord.
Betydelige oversvømmelser
fandt også sted i Kenya i de
første måneder af 2010.
Gentagne kraftige regnskyl i Columbia resulterede
i vedvarende oversvømmelser, mest alvorlige i november og december. Situationen blev beskrevet som den
mest alvorlige naturkatastrofe i landets historie, med
over 300 dødsfald og alvorlige skader i landbruget, på
bygninger og infrastruktur.
Venezuela og Panama blev
også ramt. Panama kanalen
blev lukket på grund af vejret 8-9. december for første
gang i sin historie.
Mere lokale kraftige oversvømmelser
forårsagede
omfattende skader og tab
af menneskeliv mange andre steder, herunder Rio
de Janeiro, Brasilien (april),
Madeira (februar), Arkansas,
USA (juni), det sydlige Frankrig (juni) og Casablanca, Marokko (november).
side 16 • Vejret, 127, maj 2011
Tørke i Amazonas og andre
steder
Dele af Amazonas blev hårdt
ramt af tørke i andet halvår
af 2010. En usædvanlig tør
juli-september periode i det
nordvestlige Brasilien resulterede i kraftigt reduceret
vandføring i store dele af
Amazonas opland. Rio Negro, en stor biflod til Amazonfloden, faldt til sit laveste
niveau nogensinde.
Tidligere på året blev de
østlige Caribiske øer hårdt
ramt af tørke. Nedbøren i
perioden fra oktober 2009
til marts 2010 lå i de tørreste
10 procent af det registrerede historiske materiale.
De nordligste dele af Sydamerika’s fastland - hvoraf
mange dele oplevede alvorlige oversvømmelser senere
på året - var også meget tør
her først på året. Store dele af
Venezuela oplevede den tørreste januar-marts periode
i over 100 år. Samtidig blev
Columbia og Guyana også
hårdt ramt.
I Asien var der i dele af
det sydvestlige Kina alvorlig
tørke i slutningen af 2009 og
begyndelsen af 2010. Yunnan og Guizhou provinserne
havde begge rekord i mindste nedbørmængde i løbet
af perioden fra september
2009 til medio marts 2010
med totale mængder 30-80
% under normalen. De tørre
tilstande blev ledsaget af
temperaturer over gennemsnittet og talrige skovbrande.
Situationen blev først bedre
med regnen, der kom i løbet
af sommeren.
Pakistan oplevede også
tørke i de første måneder af
2010, før monsunen startede.
Sommerregnen hjalp tillige
på tørkelignende tilstande i
dele af det vestlige Europa,
hvor Storbritannien fik sin
tørreste januar-juni periode
siden 1929. De tørre forhold
var særlig markante i kystområder, der normalt er udsat
for kraftig nedbør via den
vestlige strømning, fx det
vestlige Norge, der havde sin
tørreste vinter registreret.
Andre dele af det sydlige
Asien, herunder det nordøstlige Indien, Bangladesh og
dele af Thailand og Vietnam,
var relativt tørre i monsunsæsonen, selv om Thailand
og Vietnam derefter blev
ramt af oversvømmelserne i
oktober. I store dele af Australien var der udbredt regn
over gennemsnittet, der rettede lidt op på den tørke, der
har hersket i mange år. Den
sydvestlige del var dog en
markant undtagelse, da man
her oplevede det tørreste år
registreret (se figur 10).
Tørkelignede tilstande sås
i årets sidste halvdel i dele
af Østafrika, især i de ækvatoriale områder af Kenya og
Tanzania. En række steder i
regionen modtog mindre
end halvdelen af deres sædvanlige nedbør i septemberdecember perioden. Dette
gav problemer for landbruget og vandforsyningen i
regionen. Tørt var det også
sent på året i nogle meget
vigtige afgrødegivende regioner i det østlige Kina, hvor
oktober-januar regnen i seks
provinser syd for Beijing var
den næstlaveste siden 1961.
Endelig var oktober-december regnen i River Plate regionen i Argentina og Uruguay
mere end 50 % under det
normale.
Tropiske cykloner
Den globale tropiske cyklonaktivitet i 2010 var den
laveste registreret i den moderne satellit æra (fra 1970 til
i dag). I alt 67 storme opstod,
hvoraf 34 nåede orkan/tyfon
intensitet (vedvarende vind
på 120 km/t eller derover).
Den tidligere rekord var 68
observeret i 1976 og 1977.
De 67 observerede i 2010 er
21 procent under 1970-2009
gennemsnittet på 85. De 34
orkaner/tyfoner er også et
godt stykke under gennemsnittet på 44.
Nordatlanten var det eneste bassin med over normal
aktivitet. Det var en usædvanlig rolig sæson i både det
nordvestlige og nordøstlige
Stillehav. I alt 14 storme (7
tyfoner) i det nordvestlige
Stillehav var det laveste registrerede i satellit æraen, mens
det nordøstlige Stillehav (8
storme, 3 orkaner) tangerede bundrekorden. I begge
tilfælde var antallet af storme
kun omkring halvdelen af
normalen. Det nordindiske
bassin (4 storme, 2 cykloner)
og det sydindiske (11 storme,
5 cykloner) var også et godt
stykke under gennemsnittet,
mens det sydvestlige Stillehav (11 storme, 5 cykloner)
var tæt på gennemsnittet.
Som sagt var den atlantiske sæson meget aktiv med
19 storme, et godt stykke
over gennemsnittet på 10,
svarende til det tredje højeste antal registreret. Af disse
nåede 12 orkanintensitet,
hvilket rækker til en andenplads efter 2005-sæsonen, da
havde 15 orkaner (28 storme).
Der var ingen der gik i land i
det kontinentale USA i løbet
af året.
De fire voldsomste cykloner i løbet af året blev
Edzani (januar, Sydindien),
Ului (marts, sydvestlige Stillehav), Celia (juni, nordøstlige Stillehav) og Megi (oktober, nordvestlige Stillehav).
Alle fire havde 10-minutters
middelvinde på mindst 215
km/t. Særlig bemærkelsesværdig var tyfonen Megi,
som var årets mest intense
tropiske cyklon med et minimum center tryk på 885
hPa, hvilket gør den til den
”dybeste” tropiske orkan i
verden siden 2005 trykmæssigt, og den ”dybeste” i det
nordvestlige Stillehav siden
1983. Den havde også en
slem landgang, da den ramte
øen Luzon i Filippinerne med
næsten maksimal intensitet.
19 dødsfald rapporteret var
dog forholdsvis beskedent
for en sådan intens cyklon,
selv om landbruget led alvorlig skade. Årets mest destruktive cyklon, i form af vind- og
stormflodsskader, var Giri,
der dræbte mindst 150 mennesker i Myanmar i oktober.
Andre tropiske cykloner i
2010 med destruktive vinde
og ødelæggende oversvømmelser førte til store tab af
menneskeliv, især Agatha,
Alex og Matthew i Mellemamerika, Conson i Filippinerne og Fanapi i det sydlige
Kina.
Andre ekstreme vejrforhold i
løbet af året
En kraftig extratropisk storm
(Xynthia) ramte det nordvestlige Europa i slutningen
af februar, med omfattende
vind- og stormflodsskader til
følge. Mere end 60 menneskeliv gik tabt, primært som
følge af stormfloder i det
vestlige Frankrig, som nåede
op på 1,5 m ved La Rochelle.
Forsikrede tab i Frankrig og
Tyskland overskred 4 milliarder US $, og der var også
betydelige skader i Spanien,
Belgien, Holland, Schweiz og
Østrig. Et vindstød på 238
km/t (66,1 m/s) blev registreret på bjergtoppen Pic du
Midi i de franske Pyrenæer,
mens vindstød på 120-140
km/t var almindeligt forekommende i lavere liggende
områder både i Frankrig og
Schweiz.
Israel oplevede de værste
skovbrande i historien i begyndelsen af december, hvor
mere end 40 menneskeliv gik
tabt i en brand i Carmel-bjergene nær Haifa. Dette fulgte
en ekstremt tør og varm periode, hvor august-november
perioden var den tørreste
nogensinde i Haifa-området,
og den varmeste nogensinde
for Israel som en helhed.
Det største hagl nogensinde registreret i USA, 20
cm i diameter, kom fra en tordenbyge ved Vivian, South
Dakota, den 23. juli. Der var
også to meget skadelige
haglvejr i Australien i marts,
med hagl på op til 10 cm i
diameter i Melbourne den 6.
Vejret, 127, maj 2011 • side 17
Figur 11. Tyfonen Megi nærmer sig Kina 21. oktober 2010 3:05 UTC. Kilde: MODIS på NASA Aqua satellit.
marts og 6 cm i Perth den
22. marts. Begge meget markante haglvejr slog rekord i
deres respektive byer både
hvad angår haglstørrelse og
skader, der oversteg 1 milliard US$ i begge byer. Canada rapporterede også om
side 18 • Vejret, 127, maj 2011
det mest skadelige haglvejr i
historien i Calgary den 12. juli
med skader, der beløb sig til
over 400 millioner US $.
Ozonen over Antarktis
”Det antarktiske ozonhul” var
i 2010 både større og mere
intenst end det langsigtede
gennemsnit, men væsentlig
mindre end i de seneste år.
Det nåede en maksimal størrelse på 22.2 millioner km2
den 25. september. Dette
er 3,6 millioner km2 større
end 1979-2000 gennemsnit,
men omkring 8 millioner
km2 mindre end rekorden
på næsten 30 millioner km2
fra 2000. I gennemsnit over
hele ”ozonhulsperioden” (7.
september-13. oktober) var
ozonlaget i 2010 det tolvte
mindste, siden satellit optegnelser begyndte i 1979,
og det anden mindste siden
1989.
Minimum på dagligt basis
i løbet af 2010 blev registreret den 1. oktober med 118,0
Dobson enheder (DU). Dette
er under 1979-2000 gennemsnittet på 125,4 DU, men
rangerer som den ellevte højeste værdi siden 1979, og
den næsthøjeste siden 1988.
Bundrekorden blev observeret i 1994 med 73,0 DU.
Den arktiske og antarktiske
havis
Udbredelsen af den arktiske
havis var igen et godt stykke
under gennemsnittet i 2010.
Den gennemsnitlige isudbredelse i september 2010
blev 4,9 millioner km2. Det
er 2,14 millioner km2 under
1979-2000 gennemsnittet,
men 600.000 km2 over gennemsnittet for september
2007, hvor bundrekorden
blev sat. Efter det allermindste omfang 4,6 millioner km2
den 19. september 2010, begyndte en hurtig frysning.
Isen plejer at brede sig i løbet af de efterfølgende seks
kolde måneder til et areal på
omkring 15 millioner km2,
men det gennemsnitlige
december 2010 isdække (12
millioner km2) var det laveste nogensinde. Det var 0,27
millioner km2 under den tid-
Figur 12. Den gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis i september måned 1979-2010. Kilde: NSIDC.
ligere rekord sat i 2006.
Omfanget af havis i Arktis i september 2010 var det
tredje laveste i de sidste 30
år, hvor der har været daglige
satellitmålinger (se figur 12).
I perioden 1979-2010 er den
mindste isudbredelse i sommerperioden reduceret med
i snit 9 % per tiår. Isudbredelsen i sommerperioden er reduceret mere end udbredelsen om vinteren. Det betyder,
at variationerne i løbet af et år
er større nu end tidligere. De
seneste målinger og modeller viser endvidere, at samlet
set er isen også blevet tyndere. Det betyder faktisk, at
det mindste samlede isvolumen i de sidste 30 år optrådte
i 2010 og altså også mindre
end i isudbredelsens bundår
2007.
Denne bundrekord er i
god overensstemmelse med
temperaturerne, som var
godt over gennemsnittet
over det meste af Arktis, og
hvor især Grønland/arktisk
Canada som helhed har haft
et rekordvarmt år med årsmiddeltemperaturer 3-5°C
over normalen.
Derimod var havisens omfang ved Antarktis generelt
lidt højere end normalt i det
meste af 2010, med det laveste månedlige gennemsnit
på 3.16 millioner km2 i februar, 0,22 million km2 over
normalen. Omfanget faldt til
nær normalt ved udgangen
af året. Gennemsnitlige temperaturer over det antarktiske område var også lidt over
normalen.
Information om vejret i
Verden bygger delvist på
rapporten: WMO Statement
on the Status of the Global
Climate in 2010. WMO-No.
1074.
Direkte link: http://www.
wmo.int/pages/prog/wcp/
wcdmp/documents/1074_
en.pdf
Vejret, 127, maj 2011 • side 19
Isvinteren, der blev væk i kulden, igen
igen
Af Flemming Vejen, DMI
Vinteren 2010/11 lagde ud
med et brag med sne og frost
allerede fra slutningen af november med etablering af et
noget nær landsdækkende
snetæppe, og kulden fortsatte med stigende strenghed hen gennem december
kun afbrudt af en kortere
mildning omtrent midt i måneden.
Men der blev aldrig brug
for statsisbryderne, kun for
de mindre isbrydere i fjorde
og sunde, for vejret slog om,
og januar og februar blev
omtrent normale. I lighed
med sidste vinter melder sig
spørgsmålet: hvorfor blev
det ikke en isvinter? Selvom
svaret denne gang ligger
lige for, funderes der i artiklen over årsag og virkning og
kastes lidt mere lys over, hvad
vi forstår ved en isvinter. Der
trækkes informationer om
tidligere tiders isvintre ind,
og den gængse definition på
en isvinter tages under kærlig
behandling. Men først nogle
ord om vinteren, der gik.
Is- og vejrforholdene vinteren
2010/11
Det blev den koldeste start på
en vinter i mange år, og vi skal
side 20 • Vejret, 127, maj 2011
tilbage til isvinteren 1981/82
for at finde noget tilsvarende.
Den globale opvarmning til
trods var december på kanten af ny kulderekord, og især
huskes den voldsomme snestorm kort før jul, der særskilt
ramte Bornholm med rekordstore mængder sne og helt
exceptionelt førte til hvid jul
nr. to i streg.
Frosten startede allerede i
november, og kun afbrudt af
en kortere mildning fortsatte
den gennem hele december
(figur 1), der dermed blev
den næstkoldeste julemåned med sit gennemsnit på
-3,9 °C.
Grunden burde derfor
langt om længe være lagt for
en ny isvinter efter mange års
venten, og der blev da også
varmet godt op i dagspres-
sen til en sådan. Men i lighed med forrige vinter kom
vi igen ud i en ”lige ved og
næsten”: under påvirkning
af juledagenes strenge frost
bredte isen sig for alvor i
hovedfarvandene, der var
så småt problemer for skibsfarten, statsisbryderne var
utålmodigt på spring for at
gå i aktion, og vejrudsigterne
lød på fortsat kulde. Nu måtte
den da være der!
Den 30/12 lød det, at et
fragtskib var løbet ind i problemer med isen i farvandet
omkring Læsø, og det blev
af Søværnets Operative Kommando (SOK) sendt på en stor
omvej for at undgå at sidde
fast /1/. Videre lød det, at
SOK med slæbebåden Hugin
havde hjulpet tre skibe med
at sejle fra Hals til Nr. Sundby
Figur 1. Landsgennemsnit af døgnmiddeltemperatur november 2010 til
marts 2011. Vinterens hårdeste kulde falder primært i 3 perioder, to i
vinterens første tredjedel, og en tredje da det lakker mod enden.
og Aalborg, og ligeledes at
samme slæbebåd havde flere
opgaver i vente i isen i Mariager og Randers Fjord.
Det er nu, isudbredelsen
topper i de danske farvande,
og et iskort (figur 2) fra den
tyske istjeneste under Bundesamt für Seeschifffahrt
und Hydrographie (BSH) tegner situationen. Nyis er ved at
brede sig i dele af Storebælt
og i hele Øresund, i en stor
den af Kattegat er der tæt
drivis af en tykkelse på 2-12
cm, i den vestlige del mod
Aalborg Bugt endog 5-15 cm,
og ved indsejlingen til Randers Fjord er der forekomst
af isvolde. Praktisk taget alle
fjorde, også hele Limfjorden,
har fastis, meget tæt drivis eller kompakt og konsolideret
is, og isen er sine steder op til
30 cm tyk.
En fortsættelse af kulden
ville formentlig inden for
en uges tid have sparket en
isvinter i gang, men det er på
dette tidspunkt vejret skifter:
allerede henover årsskiftet
slår det om til tø, og i starten
af januar er kulden for svag til
at udbygge isdækket. Faktisk
bliver det for alvor mildere
hen gennem januar, og på
tærsklen til vinterens næste
seriøse frostperiode fra midt i
februar (figur 1) er stort set al
isen forsvundet fra de danske
farvande. Det ses af havtemperaturen for 11/2 (figur 3),
at der skulle betydelig afkøling til for en sidste øjebliks
kickstart af en isvinter, og der
er så vidt vides kun ét kendt
fortilfælde for meget sene
isproblemer. Det ligger helt
tilbage i 1888.
Dengang kom vinteren
med stor strenghed i februar
og marts, og april satte kul-
derekord med 2,5 °C i middel.
Der blev meldt om isdannelser i Storebælt sidst i februar,
Figur 2. Iskort fra den tyske istjeneste under Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie (BSH) for 30/12-2010 ved slutningen af vinterens første meget kolde periode, samt for 26/2-2011 ved afslutningen
af den anden knapt så kolde periode. Signaturforklaringer kan ses i
figur 1a. Det har af hensyn til dens læsbarhed været nødvendigt at
fjerne signaturforklaringen fra de oprindelige iskort – derfor mangler
den sydlige del af Vättern.
Figur 2a. Signaturforklaring til BSH’s iskort i figur 2.
Vejret, 127, maj 2011 • side 21
og fra 14. marts til 1. april skulle der nok ikke så meget dervinteren på -1,2 °C ind som
den 22. koldeste siden 1874,
var der isbådstransport over til.
Tilbage i nutiden måtte og hvis den rangeres blandt
bæltet /2/. Den 21. marts var
der fastis fra Knudshoved til konstateres, at et sådant sce- vintre med isobservationer
øst for Sprogø, og i Kattegat narie var meget usandsynligt. og oplysninger om status
var der isfyldt en uge midt Selvom vinterens sidste frost- som isvinter, dvs. siden vini marts. I Øresund sad dam- periode afkølede vandene så teren 1906/07, kommer den
pere fast i store isskruninger meget, at der sidst i februar ind på en 13. plads. Da der
så sent som 13/3, isen var igen var begyndende isdan- ofte opleves decideret vintiltagende, 17/3 meldtes om nelser i hovedfarvandene, tervejr i marts, er marts regforbindelse til Sverige over nu også i Østersøen (figur 2), net med i oversigten i tabel 1
isen ved Taarbæk, og dagen stod foråret for døren, og det over de koldeste vintre siden
efter kunne man gå fra Hel- måtte snart konstateres, at 1906/07, og da den såkaldte
singør til Hveen! Det kolde dette var historien om isvin- kuldesum (se lidt senere) ofte
vejr fortsatte, og der var is til teren, der forsvandt – igen benyttes til at sammenligne
vintre efter deres strenghed,
langt ind i april - i Sundet sad igen.
Vinteren
kommer
med
en
er vintrene sorteret efter væradskillige
dampere
fast
i
isen
Tabel 1. Rangordning af de 30 koldeste vintre siden 1906/07, hvis der sorteres efter kuldesum
middeltemperatur
for
kalendien af denne. Opgjort sådan
iKmidten
af
april
...
dengang
max. De to vintre med ’isvinter’ i parentes er forklaret nærmere i teksten.
overhaler 2010/11 på en 21.
år
dec
jan
feb mar dec-mar Kmax
info
plads flere af de historiske
1 1941-42 2,8 -6,6 -6,3 -3,5
-3,4
497,5 isvinter
isvintre fra den første del af
2 1946-47 0,7 -2,7 -7,1 -2,1
-2,8
378,0 isvinter
forrige århundrede. Den3 1939-40 0,6 -4,4 -6,8 -0,3
-2,7
368,5 isvinter
gang skulle der dog mindre
4 1962-63 -0,6 -5,3 -4,5 -0,2
-2,7
300,3 isvinter
til end i dag for, at skibe gav
5 1940-41 0,3 -6,2 -3,3 0,6
-2,2
290,7 isvinter
op overfor isen.
6 1984-85 2,7 -5,1 -4,2 1,0
-1,4
273,4 isvinter
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1928-29
1986-87
1923-24
1955-56
1981-82
1978-79
1969-70
1985-86
1995-96
1916-17
1921-22
1965-66
2009-10
1908-09
2010-11
1954-55
1957-58
1943-44
1953-54
1911-12
1906-07
1968-69
1927-28
2002-03
1,1
2,5
-1,3
1,9
-4,0
-0,3
-2,1
2,6
-2,2
2,1
2,4
0,5
0,9
1,4
-3,9
3,8
1,8
2,1
3,4
3,2
-0,7
-0,5
-2,8
0,2
-2,6
-4,7
-1,9
0,2
-3,6
-3,7
-2,7
-1,3
-1,8
-1,7
-1,7
-2,2
-3,2
0,3
0,3
-0,8
-0,8
3,4
-0,4
-2,1
0,1
0,4
0,7
0,4
-7,0
-0,5
-2,2
-6,2
-0,7
-3,7
-3,6
-5,2
-2,9
-1,9
-2,2
-1,7
-2,2
-1,5
-0,1
-3,0
-1,2
1,0
-3,3
-1,3
-0,9
-2,5
1,9
-1,1
1,8
-1,8
-0,8
1,1
3,3
1,0
0,3
1,1
0,0
-1,5
1,7
2,7
2,8
-0,6
3,1
-0,8
-1,4
1,6
1,5
3,9
2,2
-0,5
1,2
3,5
-1,7
-1,1
-1,6
-0,8
-1,3
-1,7
-2,0
-0,7
-1,7
-0,8
0,0
-0,2
-0,4
-0,1
-0,2
-0,2
-0,4
2,0
0,3
0,9
0,2
-0,8
0,3
0,8
266,7
266,3
238,8
226,0
218,7
215,2
208,4
193,3
183,2
169,5
165,4
163,0
162,5
151,6
151,5
139,2
135,1
131,1
129,3
128,6
121,1
116,2
110,3
105,0
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
isvinter
(isvinter)
isvinter
(isvinter)
isvinter
isvinter
isvinter
Tabel
af de 30betegnelser
koldeste vintre
1906/07,
hvis der
Tabel1.2.Rangordning
De svensk-finske
for siden
isklasser.
Kilde:/12/.
sorteres efter kuldesum Kmax. De to vintre med ’isvinter’ i parentes er
forklaret
teksten.
Isklassenærmere
For itrafik
i
Istykkelser
1A Super
Ekstreme isforhold
1B
1C
Middelsvære isforhold
Lette isforhold
side
127,
maj 2011
1A 22 • Vejret,
Svære
isforhold
> 100 cm
> 50 cm
30-50 cm
15-30 cm
Den gængse definition: hvornår
kalder vi det en isvinter?
Som omtalt i en tidligere
artikel i Vejret /3/ er den oftest benyttede definition på
en isvinter her i landet, at
mindst én af statsisbryderne
skal have været ude at bryde
is i mindst et af hovedfarvandene (de åbne farvande) i
mindst én dag.
Denne definition er af
indlysende grunde noget
utilstrækkelig, primært fordi
den er historisk inkonsistent:
for det første duer den ikke
i den historiske periode op
til bygningen af den første
statsisbryder i 1923, for det
andet er skibstonnagen i dag
langt bedre rustet til sejlads
i isfyldte farvande end i tidligere tider, hvilket af gode
konstant. Sammenligning
med ældre tider kræver en
mere objektiv metode.
Figur 3. Havets overfladetemperatur fra DMI’s havmodel BSHcmod
for Nordsø-Østersø regionen, som
beregner prognoser for havets fysiske tilstand i 3 dimensioner. Her
er vist startbetingelserne (link:
http://ocean.dmi.dk/models/
bshcmod.php).
grunde har betydning for
den historiske udvikling i behovet for isbryderassistance,
og for det tredje er definitionen kun brugbar inden for
tidsrum, hvor isbryderressourcer, skibstrafik og tonnage har været nogenlunde
Figur 4. Iskort 22/2-1954 /4/.
Opgørelse af en vinters
strenghed efter kuldesum
Sædvanligvis benyttes den
såkaldte kuldesum til at kategorisere vintre i Danmark
efter deres strenghed, som
siden 1906/07 er opgjort
årligt af Statens Istjeneste.
Kuldesummen Kmax beregnes som summen af negative
døgnmiddeltemperaturer
i hele vinterperioden, også
november, marts og april,
ved 6 udvalgte kystnære stationer, og aktuelt er Skagen
Fyr, Gniben, Rømø/Juvre,
Gedser Odde, Københavns
Lufthavn og Hammer Odde
Fyr stationer, som antages at
være repræsentative for forholdene til havs. Det følger af
definitionen for Kmax, at det
altid er et negativt tal, men
til en del beregningsmæssige og grafiske formål er det
mere praktisk at benytte den
numeriske værdi, hvilket derfor gøres i resten af artiklen.
Metoden er forholdsvis objektiv, om end den ikke tager højde for varmetab fra
havet som følge af vindens
påvirkning, betydningen af
havets varmereserve, strålingseffekter eller kuldens
tidslige forløb, hvor dårligt
timede pauser i kulden kan
afværge en tilsyneladende
sikker isvinter. Hvis vinterens kulde ligger tidligt som
i den forgangne, fås måske
ikke samme problemer, som
samme mængde kulde kan
give i januar og februar, perioder med tø indregnes ikke,
og kortvarig stærk kulde giver samme bidrag til kuldesummen som langvarig moderat frost. Egentlig burde
der i kuldesummen tages
højde for den udjævnende
og efterslæbende effekt af
havet overfor kortvarig ekstrem kulde...
Kraftig vind giver større
varmetab fra havet end
stille vejr, hvilket isvinteren
1986/87 gav et glimrende eksempel på: efter nogle ugers
vintervejr førte ekstreme
temperaturfald, adskillige
dage med under -10 °C hele
døgnet og op til kuling fra
nordøst til uhørt hastig afkøling og is i hovedfarvandene,
og snart måtte statsisbryderne i aktion.
Selvom kuldesum trods alt
er et rimeligt godt kriterium
til kategorisering af vintre
efter deres strenghed, er der
problemer, når det kommer
Vejret, 127, maj 2011 • side 23
Figur 5. Skib sidder fast i Øresund. Se også artiklen ”Isvinteren der
forsvandt” i /3/.
til at skelne mellem isvintre
og ikke-isvintre, for hvor går
grænsen, og hvad er det for
parametre, der helt præcist
karakteriserer en isvinter?
Causerier over definitionen på
en isvinter
Siden 1906/07, hvor systematiske observationer af havis i
de danske farvande startede,
regnes der officielt med 21
Figur 6. Iskort fra 17/2-1966 /5/.
side 24 • Vejret, 127, maj 2011
isvintre, som er kategoriseret
som sådanne pga. væsentlige
problemer for skibsfarten.
De første 5 isvintre regnes
med netop af denne årsag,
selvom den første statsisbryder endnu ikke var bygget,
blot forestod private selskaber brydningen af is såsom
DFDS og DSB. Flere af disse
private isbrydere kombinerede i øvrigt det praktiske
med det økonomiske: de
kunne medtage passagerer!
Den første statsisbryder blev
indsat i 1923.
Andre vintre har også haft
visse problemer med havis,
selvom de ikke regnes med
blandt isvintrene. Her skal
som eksempel nævnes to
vintre. I 1953/54 indtrådte
en langvarig frostperiode fra
22/1 til sidst i februar, som
trods forholdsvis moderate
kuldegrader førte til omfattende isdannelser med kulmination efter en måneds
kulde (figur 4). Af årsskriftet
fra Statens Istjeneste i 1954
/4/ fremgår, at samtlige fem
statsisbrydere kom i funktion, om end det ikke fremgår
hvorvidt der blev brudt is i
de åbne farvande, hovedfarvandene. Der må dog af figur
4 og 5 formodes et vist behov herfor, hvorfor der godt
kunne argumenteres for at
opgradere denne vinter til
en isvinter.
Det samme gælder for
vinteren 1965/66. Her satte
kulden ind i januar med isdannelser og ispres i de åbne
farvande fra midt i måneden.
En stilstand i frosten i starten
af februar blev snart fulgt af
stærkt faldende temperatur
og frisk østlig vind, hvorfor
der indtraf en hurtig forværring i issituationen med
kulmination omkring 17/2
(figur 6). Ifølge Statens Istjeneste /5/ kom samtlige statsisbrydere i funktion i de åbne
farvande: Danbjørn i Sundet,
Isbjørn, Elbjørn og Lillebjørn
tog en tørn i hver deres del af
Kattegat, og Storebjørn tog
sig af Hals Barre. Det er derfor
uomtvisteligt, at denne vinter
bør og skal opgraderes til en
isvinter, hvis den gængse definition skal fastholdes. Men
med en kuldesum på 163,0
ligger den næsten side om
side med vinteren 2009/10,
der ikke blev en isvinter.
Som før nævnt er det
imidlertid meget svært at
sammenligne vintre henover
et span på 45 år, da behovet for isbryderassistance i
hovedfarvandene ikke er et
objektivt kriterium for klassifikation af en vinter. Det
står klart efter granskning
af isberetninger fra vinteren
1971/72, som ikke regnes for
en isvinter, men som egentlig burde opgraderes til en
sådan, for ifølge /6/ hejste
statsisbryderen Elbjørn ”…
kommando den 2. februar
for at assistere i Køge Bugt,
Smålandsfarvandet og det
sydlige Storebælt og var i fart
indtil den 17. februar”.
Eksemplerne sætter tyk
streg under begrænsningerne i den traditionelle
definition på en isvinter, der
netop går på fremkommeligheden i hovedfarvandene for
søfarten og behovet for assistance fra statsisbryderne.
Isens fremkommelighed er
påvirket af flere faktorer såsom vind- og strømforhold.
Hvordan isens fremkommelighed opleves er også bestemt af, hvilken type fartøjer
der skal gennem isen, og hvor
stærke og egnede de er til
sejlads i isfyldte farvande. Da
fremkommelighed er definitionens omdrejningspunkt,
er det i yderste konsekvens
”skibsbyggerkunsten”, der
Figur 7. Den maksimale isudbredelse i Østersøen siden vinteren
1719/20. Kilde /11/.
afgør, om en vinter har været
en isvinter. Og da kunsten udvikler sig, er definitionen inkonsistent. Derfor er der nok
ikke nogen vej udenom: den
gældende isvinterdefinition
bør opgives...
Hermed står vi med det
egentlig ret udfordrende
problem at finde en ny og
mere robust definition på en
isvinter. I det følgende kastes
nogle ideer ind i manegen,
der måske kan bruges til formålet.
Mod en modificeret definition
Udover kuldesummen, som er
en af de almindeligste måder
at opgøre en isvinters strenghed, er der ifølge /7/ flere andre metoder til at beskrive
en vinters sværhedsgrad: en
er at benytte den maksimale
udbredelse af isen som kriterium, andre mere subjektive
er at lægge isens varighed og
fremkommelighed for søfarten til grund. Som vi har set,
har oplevelsen af fremkommelighed ændret sig i historisk tid og kan ikke stå alene,
men vi kommer ikke udenom
den, så der må suppleres med
andre typer information om
isforhold.
Det lyder besnærende at
benytte oplysninger om isens
maksimale udbredelse, men
denne kan dog give et falsk
billede, da store havoverflader som Kattegat og Skagerrak kortvarigt kan dækkes af
nyis, hvis de rette vejrforhold
er til stede: svag vind, minusgrader og klart vejr med stor
udstråling. En sådan is giver
ingen problemer for skibsfarten, og kort tid efter kan isen
være forsvundet. Desuden er
det vanskeligt at skaffe data,
der gør isudbredelsen i de
mange vintre siden 1906/07
sammenlignelig. I vore dage
kan isens udbredelse kortlægges ganske effektivt
vha. satellitdata, hvorimod
tidligere tiders kortlægning
vha. manuel rapportering er
subjektiv og mindre effektiv,
hvorfor det vil være lidt af
en udfordring at oparbejde
et konsistent sammenligneligt datasæt. Opgørelse af
strenghed efter isens varighed har noget af den samme
Vejret, 127, maj 2011 • side 25
Figur 8. Kuldesum i forhold til middeltemperatur for de 4 måneder
(dec-mar), der oftest har vintervejr. De to parametre er velkorrelerede
med en forklaringsgrad på R2=0,9258.
Figur 9. Statsisbryderaktivitet i forhold til kuldesum. Antal dage er opgjort som antal døgn mellem første og sidste aktivitet, som ikke er det
samme som antal døgn mellem første og sidste isbrydning i hovedfarvandene. Figuren er baseret på data fra /4/, /9/ og /10/.
side 26 • Vejret, 127, maj 2011
problematik i sig.
For de danske vintre med
havis findes mange iskort,
som viser udbredelsen af
forskellige typer isdække,
men iskort er gennem tiden
tegnet efter forskellige signaturer og kriterier, og det
vil være en større opgave at
tolke og omsætte disse til
arealværdier. Det er dog en
mulighed, og figur 7 viser, at
det kan lade sig gøre. Her er
den maksimale isudbredelse
i Østersøen opgjort helt tilbage til 1720. Det næste bliver at finde ud af, hvor meget
is der går på en isvinter.
Isforholdene, herunder
isforekomsternes varighed,
er siden 1906/07 opgjort for
alle farvande i Danmark, såvel indre som åbne, via observationer af isen fra en lang
række stationer, og Statens
Istjeneste har årligt opgjort
iagttagelserne i statistikker,
der bl.a. omfatter antal dage
med forskellige former for
is og påvirket sejlads samt
istykkelser. Datamaterialet,
der er baseret på meldinger
efter den gamle danske iskode, er omfattende og nogenlunde ensartet op til vinteren 1982/83, hvorefter man
gik over til Østersøkoden (the
Baltic Sea Ice Code). Denne
giver flere detaljer end hidtil
om isforholdene, og den årlige statistik giver bl.a. antal
dage med forskellige koncentrationer af is, istykkelser
og art samt data om besejlingsforhold.
En tidligere artikel i Vejret
/8/ viser, hvordan iskoncentrationen opgjort vha. de to
kodesystemer kan opdeles i
Tabel 1. Rangordning af demelighed.
30 koldeste
vintre siden
En modificeret
de- 1906/07
i
parentes
er
forklaret
nærm
Kmax. De to vintre med ’isvinter’
finition på en isvinter kunne
være, at det er en vinter med
år
dec
jan en
febså mar
dec-mar
Kmax
info
langvarig
kuldepe1 1941-42 2,8 -6,6 riode,
-6,3 at-3,5
-3,4farvande
497,5 isvin
de indre
og giver-2,8
problemer
2 1946-47 0,7 -2,7 fryser
-7,1 til-2,1
378,0 isvin
skibe,
at
3 1939-40 0,6 -4,4 for
-6,8almindelige
-0,3
-2,7 og368,5
isvin
der
samlet
set
opnås
istyk4 1962-63 -0,6 -5,3 -4,5 -0,2
-2,7
300,3 isvin
der
5 1940-41 0,3 -6,2 kelser
-3,3 og
0,6isudbredelser,
-2,2
290,7
isvin
nødvendiggør klargøring af
6 1984-85 2,7 -5,1 -4,2 1,0
-1,4
273,4 isvin
statsisbryderne til assistance
7 1928-29 1,1 -2,6 -7,0 1,8
-1,7
266,7 isvin
med kort varsel.
8 1986-87 2,5 -4,7 -0,5
-1,8 beredskabsni-1,1
266,3 isvin
Et sådant
Figur 10. Havets overfladetemperatur hhv.925/11
og 20/12-2010.
1923-24
-1,3 For
-1,9 veau
-2,2 blev
-0,8
-1,6
238,8 isvin
nået sidst i decembaggrundsinformation, se figur 2.
10 1955-56 1,9
0,2 ber
-6,22010:1,1
-0,8
isvin
den røde lampe226,0
var
1981-82
-3,6 tændt,
-0,7 hvorefter
3,3
-1,3
218,7 isvin
isvinteren
samtlige
dage i -4,0
perioden.
hhv. let og svær iskondition is i11
er vintrene
1953/54
og derefter sammenlignes. I figuren
12 1978-79
-0,3
-3,7 blev
-3,7afblæst.
1,0 Hvorfor?
-1,7
215,2 isvin
1965/66
medregnet
I artiklen nævnes også, at og13
1969-70
-2,1 som
-2,7 -3,6 0,3
-2,0
208,4 isvin
hvorfor
ikke blev
af grunde nævnt
vintre med en kuldesum på isvintre
14 1985-86
2,6 tid-1,3 Om
-5,2
1,12010/11
-0,7
193,3 isvin
en
isvinter
i
artiklen.
Begge
figuKmax >/= ca. 100 erfarings- ligere
15 1995-96 -2,2 -1,8 -2,9 0,0
-1,7
183,2 isvin
på dette-0,8
spørgsmål
/8/ Svaret
mæssigt kan regnes som en rer16understøtter
1916-17 artiklen
2,1 -1,7
-1,9 -1,5
169,5 isvin
isvinter med svær iskondition i, at kuldesummen skal være ligger lige for, og så på en
17 1921-22 2,4 -1,7 -2,2 1,7
0,0
165,4 isvin
og istykkelser på ca. 20 cm el- mindst 100 førend vi kan tale måde alligevel ikke. Kulden
-1,7 ud
2,7på det
-0,2
163,0 (isvin
mest kritiisvinter med0,5
svær-2,2
is- fladede
ler mere, hvorfor der er grund om18en 1965-66
19
2009-10
0,9
-3,2
-2,2
2,8
-0,4
162,5
til at anvende isbrydere. kondition. Af figur 9 ses også, ske tidspunkt sidst i decem20
1908-09
1,4
0,3
-1,5
-0,6
-0,1
151,6 isvin
Den svensk-finske opdeling at der i moderne tid – og her ber, hvor blot lidt flere dage
2010-11
-3,9sat ved
0,3 med
-0,1 hård
3,1 frost-0,2
151,5
ville have
grænsen
tilfældigt
i isklasser i tabel 2 viser, at er 21
sendt statsskal sværere3,8
isforhold
22 – 1954-55
-0,8 gjort
-3,0 udslaget
-0,8 og-0,2
139,2
istykkelserne set i de sidste to 1960
er
for at1957-58
få statsisbryderne
vintre på 15-30 cm regnes for til 23
1,8 ud:
-0,8 isbryderne
-1,2 -1,4i aktion,
-0,4og det135,1
mildningen
er Kmax =
”lette isforhold”, men det er før241960
1943-44
2,1ca. 100
3,4 let
1,0at indse,
1,6 at 2,0
131,1
På den 129,3
anat det ikke3,4
længere
fra 30 cm og opad, der virkelig nok,
25men
1953-54
-0,4 gjorde
-3,3 udslaget.
1,5
0,3
(isvin
den
side
ser
det
umiddelbart
sådan,
er
de
sidste
to
vintre
er problemer for skibsfarten. er 26
1911-12 3,2 -2,1 -1,3 3,9
0,9
128,6 isvin
sært ud, at så lang en kuldeDe store vintre herhjemme tydelige eksempler på.
27 1906-07 -0,7 0,1 -0,9 2,2
0,2
121,1 isvin
En vej frem til en ny defini- periode med tidvis hård frost
har i hovedfarvandene været
28på1968-69
-2,5 kunne
-0,5 gøre-0,8
116,2
mere, men
en isvinter -0,5
kunne 0,4
gå ikke
oppe i isklasse 1B, under visse tion
29
1927-28
-2,8
0,7
1,9
1,2
0,3
110,3 isvin
gennem at sammenholde is- forklaringen er den enkle,
forhold også 1A.
30
2002-03
0,2
0,4
-1,1
3,5
0,8
tidFigur 8 viser, at kuldesum koderne for isudbredelse og at vinteren startede for 105,0
giver et udmærket indtryk af istykkelser med kuldesum og ligt. Sidst i november ligger
svensk-finske
for isklasser. Kilde:/1
havets overfladetemperatur
trods2.
altDe
– isens
fremkom- betegnelser
en vinters strenghed, og af fi- –Tabel
gur 9 ses en vis sammenhæng
mellem denne strenghed udIsklasse
For trafik i
Istykkelser
trykt ved kuldesum og antal
1A Super Ekstreme isforhold
> 100 cm
dage mellem første og sidste
1A
Svære
isforhold
> 50 cm
dato for mindst én statsisbry1B
Middelsvære isforhold 30-50 cm
der i virksomhed. Med ”i virk1C
Lette isforhold
15-30 cm
somhed” skal forstås, at isbryderne var udkommanderet
II
Meget lette isforhold
10-15 cm
og i funktion, men ikke nødvendigvis, at der blev brudt Tabel 2. De svensk-finske betegnelser for isklasser. Kilde:/12/.
Vejret, 127, maj 2011 • side 27
(SST) normalt omkring 6 °C ordnet set er kulde- og tø- med lav saltholdighed komi hovedfarvandene, hvilket periodernes antal, varighed mer isdannelsen hurtigt i
også var tilfældet ved denne og styrke af betydning. Ved gang og kan nå store istykkelvinters begyndelse (figur 10 beskyttede lokaliteter med ser i modsætning til de åbne
tv.). Følgelig var der en enorm lav vanddybde, begrænset farvande med mere strøm,
varmereserve i havene, som strøm, små bølger og vand større bølger og dybere og
det tog lang tid at tømme for
energi: efter næsten en måneds vintervejr lå SST stadig
over saltvands frysepunkt i
alle hovedfarvande (figur 10
th.).
I figur 11 er for vinteren
2010/11 vist glidende værdier af 5-døgns kuldesum
sammen med potentielt
maksimal istykkelse emax
og middelværdi af daglige
værdier af SST ved et antal
havnestationer. Til sammenligning er de samme parametre vist for vinteren 1981/82,
der også startede med meget
koldt vejr i december; den Figur 11. Glidende værdier af kuldesum henover 5 døgn, potentielt
eksisterende
kulderekord maksimal istykkelse emax ved Gniben, og SST (Sea Surface Tempefor julemåneden på -4,0 °C rature) for et antal stationer for vintrene 1981/82 og 2010/11. Ved
fyr ogforklaringen
farvandet er
mod
blev
der i 1981/82 frem til sidste
hård frost
ikke kunne
mere, men
dennord
enkle,
at vinteren
ermed
fra tidvis
dengang.
Eksakte
må-gøreSejerø
ismelding
9/2
observeret
op
til
30
cm
tyk is,omkring
men omkring Gniben
startede for tidligt. Sidst i november ligger
havets
overfladetemperatur
(SST)
normalt
linger
af istykkelse er ikke
6 °C i hovedfarvandene, hvilket også kom
var tilfældet
denne
vinters
begyndelse
(figur
101.tv.).
der kun ved
akkurat
nyis
30/12-2010
ifølge
figur
Da næsten al isen
umiddelbart
tilgængelige
for forsvandt
Følgelig var der
en enorm varmereserve
i havene,
somlange
det tog
lang tidi at
tømme
for energi:
i den
mildning
2011,
er e(max)
sat tilbage til start i
efter næsten
måneds vintervejr
SST stadig over saltvands frysepunkt i alle
vinteren,
da en
iskoderne
giver lådenne
periode.
hovedfarvande (figur 10 th.).
istykkelsen
i
intervaller,
men
I figur 11 er for vinteren 2010/11 vist glidende værdier af 5-døgns kuldesum sammen med
potentielt
maksimal
istykkelse
emax og middelværdi af daglige værdier af SST ved et antal
det
er muligt
at beregne
den
havnestationer.
Til sammenligning
er de samme parametre vist for vinteren 1981/82, der også
potentielt
maksimale
istykstartede med meget koldt vejr i december; den eksisterende kulderekord for julemåneden på kelse
4,0 °Cvha.
er fra erfaringsformlen
dengang. Eksakte målinger af istykkelse er ikke umiddelbart tilgængelige for
vinteren,
da iiskoderne
istykkelsen i intervaller, men det er muligt at beregne den
/8/,
hvilket
figur 11giver
er gjort
potentielt maksimale istykkelse vha. erfaringsformlen /8/, hvilket i figur 11 er gjort for Gniben:
for
Gniben:
emax  0.032 K max  50
denne
enkle
metode
for
I Idenne
enkle
metode
for en tilnærmet
istykkelse, der kan anvendes til orientering, er der
en visistykkelse,
kompensation
enindbygget
tilnærmet
derfor perioder med tø og aftagende istykkelse. Mange parametre
indvirker på isens tykkelsesvækst såsom de lokale oceanografiske forhold og havvandets
kan
anvendes
til orientering,
fysiske
egenskaber,
og overordnet set er kulde- og tøperiodernes antal, varighed og styrke af
Ved beskyttede
lokaliteter med lav vanddybde, begrænset strøm, små bølger og
erbetydning.
der indbygget
en vis komvand med lav saltholdighed kommer isdannelsen hurtigt i gang og kan nå store istykkelser i
pensation
for
perioder
med
modsætning til de åbne farvande med mere strøm, større bølger og dybere og mere saltholdigt
tøhavvand.
og aftagende istykkelse.
Figur 11parametre
viser den afgørende
forskel mellem 1981/82 og 2010/11 vintrene: hvor kulden efter
Mange
indvirker
december 2010 blev afløst af en langvarig mildning, som fik næsten al isen til at smelte,
påfortsatte
isens frosten
tykkelsesvækst
i januar 1982såefter en kort mildning med fornyet styrke. Det er her,
Danmarks
kulderekord
på -31,2 °C bliver
e(max)
forhvornår,
Gniben er
der
som
de lokale
oceanografiFigursat.
12.Ifølge
For en
rækkeberegninger
isvintre ses,
ved
hvilken kuldesum og
potentielt kun mulighed for op til 15 cm is i 2010/11, hvilket passer rimeligt med iskortene
ske
forhold
og
havvandets
i
hvor
lang
tid
statsisbryderne
tørner
ud
og
er
i aktivitet (punkterne i
figur 1, mens isen blev væsentlig tykkere i 1981/82 og derfor også gav isvanskeligheder.
i det
af perioden
antagelig
bryde
fysiske
egenskaber,
overDet er en
besnærende og
tanke
hvad detfiguren),
var blevet
til,meste
hvis vinteren
2010/11
var satfor
indat
midt
i is.
januar, hvor udgangspunktet ville have været et andet. På dette tidspunkt ligger SST normalt
på 2-3 °C i hovedfarvandene, og et tilsvarende kuldefremstød som det i november-december
side
Vejret,
127,
majeffekt:
2011 kulden ville være stærkere, da det i januar er væsentlig
ville 28
have• haft
en helt
anden
koldere nord og øst for os end sidst i november. Havet plejer også at være koldere, så der ville
ikke gå så megen kulde tabt ved energiudvekslingen med havet, og for SST ville der være et
mere saltholdigt havvand.
Figur 11 viser den afgørende forskel mellem 1981/82
og 2010/11 vintrene: hvor
kulden efter december 2010
blev afløst af en langvarig
mildning, som fik næsten al
isen til at smelte, fortsatte frosten i januar 1982 efter en kort
mildning med fornyet styrke.
Det er her, Danmarks kulderekord på -31,2 °C bliver sat.
Ifølge e(max) beregninger for
Gniben er der potentielt kun
mulighed for op til 15 cm is
i 2010/11, hvilket passer rimeligt med iskortene figur 1,
mens isen blev væsentlig tykkere i 1981/82 og derfor også
gav isvanskeligheder.
Det er en besnærende
tanke hvad det var blevet
til, hvis vinteren 2010/11 var
sat ind midt i januar, hvor
udgangspunktet ville have
været et andet. På dette tidspunkt ligger SST normalt på
2-3 °C i hovedfarvandene, og
et tilsvarende kuldefremstød
som det i november-december ville have haft en helt anden effekt: kulden ville være
stærkere, da det i januar er
væsentlig koldere nord og
øst for os end sidst i november. Havet plejer også at være
koldere, så der ville ikke gå så
megen kulde tabt ved energiudvekslingen med havet,
og for SST ville der være et
meget kortere stykke vej til
det kritiske punkt for isdannelser. En anden timing for
det kolde vejr ville derfor med
stor sandsynlighed have ført
til en isvinter.
Dermed bliver det interessant at undersøge de historiske isvintre for, hvornår
Figur 13. Kmax pr. døgn i forhold til antal dage fra vinterstart frem til den
første statsisbryder bliver sendt ud (eller frem til vinterens afslutning).
Vinteren 1965/66 er markeret, da den startede ekstraordinært tidligt
med flere perioder med frost fra 14/11 og frem, hvilket stille og roligt
tømte havet for varmereserverne, inden den egentlige kulde i januar.
kulden satte ind, hvor lang tid
kulden varede set i forhold
til startdatoen, inden statsisbryderne måtte i gang med
arbejdet, hvordan kulde og
mildninger vekslede, og hvor
længe en isvinter sædvanligvis varer, når kulden først har
bidt sig fast.
Hvornår starter en isvinter?
Figur 12 viser, ved hvilken kuldesum statsisbryderne indleder deres virksomheden for
alle isvintre siden den store i
1962/63. Tilsyneladende går
starten i stort set alle tilfælde
ved en Kmax<100, i nogle
tilfælde endog allerede ved
knap 60, hvilket er ret overraskende, når nu de to sidste
vintre nåede langt over 100,
og en før nævnt tommelfingerregel siger ”svær iskondi-
tion” ved mindst Kmax = ca.
100 inkl. sandsynligt behov
for isbrydning.
Alle isvintre har haft
Kmax>100, men her taler vi
om den samlede kuldesum
for vinteren. Fælles for alle
isvintrene er, at selvom isbrydningen ofte starter ved
Kmax<<100, så fortsætter
kulden længe endnu, når
først dette kritiske punkt i
vinteren er nået: vinteren
har med andre ord bidt sig
fast, og kuldesummen forøges yderligere - typisk med
en faktor 2 til 5.
Isvintre siden 1962/63 har
været 2,5 til 3,5 måneder
lange, og der er gået fra 12 til
63 døgn fra vinterens egentlige start frem til udsendelsen af den første isbryder.
Figur 13 viser det næppe
Vejret, 127, maj 2011 • side 29
overraskende faktum, at jo
barskere en vinter starter,
des hurtigere må isbryderne
i gang. I Kmax pr. døgn i figuren er mildningerne regnet
med. Det interessante er, at
den nys overstående vinter
den 30/12 rent faktisk lå til
at blive en isvinter (figur 13),
men samlet set bestod ca. 2/3
af vinteren af mildninger med
betydelig stagnation i islægget. I de klassiske isvintre er
sådanne mildninger generelt
væsentlig færre og kortere.
Det er frostens styrke i
en vinters første fase, der
sammen med SST ved udgangspunktet er med til at
bestemme, hvor lang tid der
skal gå inden isbrydning
iværksættes, men afkølingen
er naturligvis bestemt af et
komplekst samspil af mange
faktorer, herunder strømforhold, temperaturfordeling
i vandsøjlen, saltforhold,
isens albedo samt meteorologiske parametre såsom
vindhastighed, vindretning,
strålingsforhold og nedbør.
Ved vestenvind kan varmere
overfladevand fra Nordsøen
opbløde en ellers anstrengt
issituation, mens vindstuvning modsat kan give isskruninger og ispres og nødvendiggøre isbryderhjælp.
Vinteren 1981/82 fik en
langt koldere start end
2010/11 (figur 13), og også
SST var meget lavere i udgangspunktet. Da kulden
satte ind den 8/12-1981,
var middelværdien af SST
ved 9 kyststationer kun 2,8
°C, mens SST ved vinterens
start 24/11-2010 lå på 6,7
side 30 • Vejret, 127, maj 2011
°C. Selvom vinteren 2010/11
startede 2 uger tidligere
end 1981/82, nåede SST akkurat ikke at komme ned på
samme lave niveau som sidst
i december 1981.
Afrunding
Vi kom således til at se endnu
en tilsyneladende isvinter
løbe ud i sandet. Statsisbryderne var på spring, de mindre isbrydere var i fuldt sving
i fjorde og sunde, og derved
blev det. De lange mildninger i januar og februar i år
lukkede og slukkede for
Kong Vinter. Det er dog ikke
første gang, vi har været lige
ved og næsten. Vinteren
2002/03 startede med hård
frost 29/12, og efter 2 ugers
kulde nåede isen netop at
brede sig i hovedfarvandene
og varsle en ny ”istid” – og så
ikke mere. Gråzonevintre er
egentlig ikke så sjældne...
2010.
/4/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande
i Vinteren 1953-54. Statens
Istjeneste, København 1955.
/5/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande
i Vinteren 1965-66. Statens
Istjeneste, 1966.
/6/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande
i Vinteren 1971-72. Statens
Istjeneste, 1972.
/7/ Torbjörn Grafström,
Amund Lindberg, Lisa Lind
(SMHI), Ulf Gullne, Sjöfartsverket. Sammenfattning av
Isvintern och Isbrytningsverksamheten 2008/09. Sjöfartsverket og SMHI, 2009.
/8/ R. Zort og M. HvidbergKnudsen, 2007: Is i de danske farvande. Havisobservationer og Isprognose. Vejret,
2007.
/9/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande
i Vinteren 1978-79. Statens
Istjeneste, København 1979.
Henvisninger
/1/w w w.dr.dk/N yheder/
Indland/2010/12/30/061350
.htm.
/2/ Speerschneider, C. I. H.,
1927: Om Isforholdene i
Danske Farvande, Aarene
1861-1906. Publikationer fra
det Danske Meteorologiske
Institut, Meddelelser nr. 6.
/3/ F. Vejen, Isvinteren der
forsvandt. Vejret nr. 123, maj
/10/ Is- og Besejlingsforholdene i de Danske Farvande i
Vinteren 2008-09. Søværnets
Operative Kommando, Istjenesten, 2009.
/11/
http://www.helcom.
fi/BSAP_assessment/ifs/
ifs2010/en_GB/iceseason/.
/12/ http://www.sjofartsverket.se/sv/Infrastruktur-ampSjotrafik/Vintersjofart/Isklasser--krav/ htm.
En hilsen fra Istiden:
Terra Rossa i kartoffelposen
Af Leif Rasmussen
Har man besøgt middelhavslandene, vil man muligvis have undret sig over, at
jorden på de kanter har en
anden farve end den hjemlige – den er rødlig. Har man
ikke bemærket noget, kan
man prøve at kigge i bunden
af posen, når de nye kartofler fra Mallorca dukker op på
hylderne i supermarkedet.
Terra rossa er det, man kan
være heldig at finde. Sådan
hedder ’rød jord’ på italiensk,
og betegnelsen har fundet
anvendelse internationalt.
Farven er den samme, man
finder i støvfiltrene, når scirocco’en blæser ørkenstøv fra
Sahara op over Middelhavet
og lejlighedsvis helt til Nordeuropa. Kan det tænkes, at
den røde jord er af afrikansk
oprindelse..?
Et hold af spanske og
amerikanske forskere har
undersøgt forekomster af
terra rossa på Mallorca, og
de besvarer spørgsmålet
bekræftende. En mineralogisk og kemisk analyse viser,
at det helt overvejende har
været mineralsk støv fra de
afrikanske regioner Sahara
og Sahel, der gennem tiderne har været kilden til den
rødlige jord i Middelhavsom-
rådet. Hvad mere er: tilførslen fandt fortrinsvis sted for
mellem 12.000 og 25.000 år
siden. Det tidsinterval svarer
til den sene del af den seneste istid, Weichsel-istiden,
der placeres fra ca. 25.000 til
11.500 år før nutiden.
Den gang så verden meget anderledes ud end nu.
Store dele af Nordeuropa og
Nordamerika lå begravet under iskapper, og havisen i Atlanterhavet rakte antagelig
ned til 60 graders bredde, ved
kysterne endnu sydligere.
Det har indebåret en meget
anderledes atmosfærisk cirkulationstype end nutidens.
De dybe lavtryk, vi nu kender fra islandsområdet, må
have været trængt sydover
og har sikkert huseret med
stor vildskab vest og sydvest
for Den iberiske Halvø, hvor
vi nu om dage typisk finder
Azorerhøjtrykket. På deres videre færd er de nået ind over
Middelhavet. Det sker også i
nutiden, dog kun undtagelsesvis. Men når det sker, ser
vi skyerne af ørkenstøv brede
sig fra Sahara op over middelhavslandene på lavtrykkenes
forside.
Istiden ophørte på et
tidspunkt, og cirkulationstypen ændrede sig drastisk.
Det skete øjensynlig ganske brat, nemlig for 11.704
år siden kunne professor
Dorte Dahl-Jensen fortælle
os i 2009. Dorte Dahl-Jensen
er hovedpersonen bag de
Hvad kartoffelposen gemte..
Vejret, 127,maj 2011 • side 31
En hilsen fra Istiden:
Terra Rossa i kartoffelposen
Af Leif Rasmussen
Har man besøgt middelhavslandene, vil man muligvis have undret sig over, at
jorden på de kanter har en
anden farve end den hjemlige – den er rødlig. Har man
ikke bemærket noget, kan
man prøve at kigge i bunden
af posen, når de nye kartofler fra Mallorca dukker op på
hylderne i supermarkedet.
Terra rossa er det, man kan
være heldig at finde. Sådan
hedder ’rød jord’ på italiensk,
og betegnelsen har fundet
anvendelse internationalt.
Farven er den samme, man
finder i støvfiltrene, når scirocco’en blæser ørkenstøv fra
Sahara op over Middelhavet
og lejlighedsvis helt til Nordeuropa. Kan det tænkes, at
den røde jord er af afrikansk
oprindelse..?
Et hold af spanske og amerikanske forskere har undersøgt forekomster af terra
rossa på Mallorca, og de besvarer spørgsmålet bekræftende. En mineralogisk og
kemisk analyse viser, at det
helt overvejende har været
mineralsk støv fra de afrikanske regioner Sahara og Sahel,
der gennem tiderne har været kilden til den rødlige jord
i Middelhavsområdet. Hvad
mere er: tilførslen fandt
fortrinsvis sted for mellem
12.000 og 25.000 år siden.
Det tidsinterval svarer til
den sene del af den seneste
istid, Weichsel-istiden, der
placeres fra ca. 25.000 til
11.500 år før nutiden.
Den gang så verden meget anderledes ud end nu.
Store dele af Nordeuropa
og Nordamerika lå begravet under iskapper, og havisen i Atlanterhavet rakte
antagelig ned til 60 graders
bredde, ved kysterne endnu
sydligere. Det har indebåret
en meget anderledes atmosfærisk cirkulationstype end
nutidens. De dybe lavtryk, vi
nu kender fra islandsområdet, må have været trængt
sydover og har sikkert huseret med stor vildskab vest
og sydvest for Den iberiske
Halvø, hvor vi nu om dage
typisk finder Azorerhøjtrykket. På deres videre færd er de
nået ind over Middelhavet.
Det sker også i nutiden, dog
kun undtagelsesvis. Men når
det sker, ser vi skyerne af ørkenstøv brede sig fra Sahara
op over middelhavslandene
på lavtrykkenes forside.
Istiden ophørte på et
tidspunkt, og cirkulationstypen ændrede sig drastisk.
Det skete øjensynlig ganske brat, nemlig for 11.704
år siden kunne professor
Dorte Dahl-Jensen fortælle
os i 2009. Dorte Dahl-Jensen
er hovedpersonen bag de
Hvad kartoffelposen gemte..
Vejret, 127,maj 2011 • side 31
Kilden.
danske iskerneboringer på
den grønlandske indlandsis.
Iskernerne udgør et klimaarkiv, som man bliver stadig
dygtigere til at tolke. Noget
af det, man har fundet i arkivet, er en ganske markant
ændring, faktisk fra det ene
år til det næste, i de årlag af
støvaflejringer, der gemmer
sig nede i det kolde dyb. Ændringen var forbundet med
en temperaturstigning på op
mod 10 grader over bare 50
år.
Årsagen til den hurtige
ændring kendes ikke. Vi har
altså at gøre med en af fortidens indtil videre uopklarede
gåder.
Tænk på det næste gang,
du spiser kartofler fra Mallorca…
Læs mere her:
Daniel R. Muhs, James Bu-
dahn, Anna Avila, Gary Skipp,
Joshua Freeman and DeAnna
Patterson: The role of African dust in the formation
of Quaternary soils on Mallorca, Spain and implications
for the genesis of Red Mediterranean soils. Quaternary
Science Reviews, Volume
29, Issues 19-20, September 2010, Pages 2518-2543
Dorthe Dahl-Jensen: Istiden
sluttede ekstremt hurtigt.
http://w w w.k vant.dk/
upload/kv-2009-3/kv-20093-DDJ-istiden.pdf
Saharastøv over den østlige del af Middelhavet, 24. februar 2007. (NASA/GSFC, MODIS Rapid Response).
side 32 • Vejret, 127, maj 2011
Mennesket 50 år i Rummet
Af Leif Rasmussen
Billedet på bagsiden af dette
nummer viser et eksempel på
udsigten fra ISS, Den Internationale Rumstation. Himlen
fremtræder sort, og vores
planet er omgivet af en tynd,
blålig hinde, atmosfæren, indenfor hvilken ’vejret’afvikles
i de nederste ca. 10 kilometer.
Allernederst i hinden har livet
udviklet sig, formentlig over
et tidsspænd på 3,8 årmilliarder. Hinden ser lidt sart ud.
Måske skulle vi passe bedre
på den...
Opbygningen af ISS indledtes i 1998 og forventes
fuldført næste år. Indtil nu
har stationen præsteret mere
end 70.000 omkredsninger af
Jorden og har bibragt os en
stor viden om menneskets
mulighed for overlevelse under ’frit fald’, dvs. i vægtløs
tilstand. Omløbet foregår i
ca. 354 km’s højde, en højde,
der sikrer, at atmosfærens
opbremsende virkning er
yderst beskeden, om end ikke
uden betydning. En vandret
hastighed på 7,7 km/s (svarende til en omløbstid på 91
minutter) er nødvendig for at
bevare højden, og med mellemrum skal stationen derfor
have ’et lille puf’.
Et stort antal astro- og kos-
monauter har gennem årene
haft lejlighed til at opleve den
exceptionelle udsigt. Den første, Yurij Alexseyevich Gagarin, så den fra den sovjetiske
rumkapsel Vostok 1 den 12.
april 1961. Et enkelt kredsløb
på 108 minutter blev det til,
men den propagandamæssige effekt blev enorm, også
i ’den frie verden’. Den storsmilende Gagarin, der slet
ikke lignede en russer, rejste
verden rundt, og under et
besøg i Danmark 1962 kom
han i audiens hos Kong Frederik. På den tid var rumobservatoriet i Rude Skov i sin
vorden, men endnu kun på
amatørbasis.
Satellit-æraen var allerede
indledt flere år før, nemlig
den 4. oktober 1957, da det
under det geofysiske år lykkedes Sovjetunionen at placere
Sputnik 1 i kredsløb omkring
Jorden. Satellitten var kugleformet og sølvskinnende, og
selv om den kun var 58 cm i
diameter, kunne den ses fra
Jorden, når den var solbelyst,
hvilket var en sensation. Magister Asger Lundbak fra MI’s
geofysiske afdeling leverede
’køreplaner’ til aviserne, og
at de blev læst var tydeligt
nok: når passagen nærmede
sig, stod medborgere i flokkevis på gade og vej med
tilbagebøjede hoveder. Den,
der skriver disse linier, stillede vækkeuret for ikke at gå
glip af en passage. Undertiden var satellitten langsomtgående og næsten usynlig,
andre gange lysstærk og
hurtigtgående. Banehøjden
svingede nemlig mellem
939 km og kun 215 km. Når
den var lavest, rørte den ved
den øverste, tynde del af atmosfæren, og dens levetid
blev derfor kun 3 måneder.
Et af dens formål var netop
at undersøge atmosfærens
udstrækning.
Lidt over et halvt århundrede har rumalderen varet.
Alene for meteorologien har
betydningen været enorm.
Det samme gælder for
mange andre discipliner. Vi
har fået nærbilleder af de fleste planeter og deres måner,
og vi kan udforske processer
på Solen og i fjerne galakser.
Opportunity har kørt rundt
på Mars siden 2004, og den
amerikanske Voyager 1, opsendt i 1977, har med en afstand fra solsystemet på 17,5
milliarder km og en hastighed på 17 km/s for længst
passeret Pluto på sin vej ud
i intetheden. Signalerne fra
den er 16 timer om at nå Jorden.
Størst effekt har rumalderen nok haft på det kommunikative område. Satellitter
kan medvirke til at vælte regimer og at starte folkevandringer. Verden er for alvor
forandret....
Vejret, 127, maj 2011 • side 33
Petermann Gletscher
- hvad der videre skete
Af Preben Gudmandsen,
Professor emeritus, DTU
I en tidligere artikel (Vejret
nr.124, aug. 2010) beskrev
Leif Rasmussen kalvningen af
Petermann Gletscher i Nordvestgrønland 4. – 5. august
2010, hvor en meget stor del
af gletschertungen brød af
og efter kort tid delte sig i
to isøer af anseelig størrelse.
Med ’lånte fjer’ skal den efterfølgende drift af den yderste
isø beskrives på grundlag af
positionsdata fra en beacon,
der blev placeret på øen 17.
september, hvor den befandt
sig i den sydlige del af Kanebassinet (KB). Begge isøer er
jævnligt blevet observeret
med radar fra satellitterne
Envisat og Radarsat-2.
De to isøer, der benævnes
PII-A og PII-B (Petermann Ice
Island), begyndte driften ned
gennem Kennedy-kanalen
(KK) henholdsvis 10. og 19.
september for at mødes 7.
oktober lige syd for Smithsundet (SS). Figur 1 viser
driftsmønstret for PII-A med
korte svinkeærinder ind i
Lancaster Sound (LS) og senest i Hudson Strait (HS) syd
for Baffin Island (BI). I store
træk har isøen fulgt 200meter dybdekurven langs
med kysterne. PII-A har været grundstødt i en kortere
side 34 • Vejret, 127, maj 2011
periode ud for det sydøstlige
hjørne af Ellesmere Island
(EI). På nuværende tidspunkt
bevæger PII-A sig sydpå med
en hastighed på 20 nm (36
km) per dag med forventet
aftagende hastighed de føl-
gende dage. Nu, da den har
passeret 60 graders bredde,
begynder folk, der er ansvarlige for sikkerheden af boreplatforme ved nordkysten af
Newfoundland, at blive nervøse.
Figur 1. Positioner af PII-A fra time til time i perioden fra 17. september
2010 til den 28. april 2011, i alt 222 dage, bestemt med en beacon,
der blev installeret på isøen den første dag. Øen blev opholdt i store
strømhvirvler i bugten syd for Smith-sundet (SS) i så lang tid, at den
kunne møde PII-B i en afstand af 8.5 km den 7. oktober. En stjerne
viser positionen af Petermann Gletscher i nordvest Grønland og en
anden positionen af den grundstøtte PII-B ud for kysten af Baffin Island.
Data er hentet på adressen www.salilwx.info/shiptrack/shipposition.
phtml?call47555
Figur 2. Denne mosaik af Radarsat-2 data optaget i perioden 23. til 25. april 2011 viser positionen af de to
isøer PII-A og -B og mange fragmenter, som man har kunnet bestemme. Et fragment af PII-B står stadig fast
ud for Coburg Island, nær mundingen af Jones Sound (JS), medens et andet fragment af samme isø driver
øst for indgangen til Hudson Strait (HS). Mosaikken er udarbejdet af Luc Desjardins, Canadian Ice Service,
Environment Canada, ved at kombinere data med forskellige polarisationsegenskaber (HH, HV, HV). Den er
reproduceret med hans tilladelse.
Hvor PII-A stort set har
holdt sin form igennem tiden,
er PII-B brudt op i flere større
eller mindre stykker. Et stort
stykke, PII-B-a, grundstødte
ud for Coburg Island ved
mundingen af Jones Sound
(JS), hvor det står endnu. Hovedøen er grundstødt flere
gange, for nylig ud for Baffin Island (BI), hvor den står
endnu per 2. maj. Figur 2 viser
situationen ved udgangen af
april 2011, hvor man ved at
følge driften af de forskellige isøer gennem tiden har
kunnet give dem navne, som
anført.
PII-A´s rejse sydpå i gennem de mange måneder har
været fulgt af en gruppe for-
skere på begge siden af Atlanten, hvor især de nævnte
grundstødninger har givet
anledning til kommentarer.
Vi kender ikke den rette tykkelse af isøerne, og en grundstødning lige inden for 200meter kurven kunne tyde
på, at de er meget tykkere
end de 100 meter, som er
anført tidligere på grundlag
af målinger af overfladeprofilen af gletschertungen og
radio-ekko målinger af dens
tykkelse. På den anden side
er de foretagne opmålinger
af havbunden ikke særligt
detaljerede, så der kan godt
være grunde eller rev her og
der, som vore isøer ’opdager’.
Men tålmodighed: Vi vil få syn
for sagn, når data fra en opad
rettet sonar, der er placeret
i Kennedy-kanalen (KK) ud
for Franklin Ø, bliver hentet
hjem – formentligt i august
2012. Således målte en tidligere række bøjer tværs over
kanalen, at den isø på 20 kvadratkilometer, der brækkede
af Petermann Gletscherens
vestlige side i juli 2008, havde
en dybdegang på 65 meter.
Medlemmer af Polarisekspeditionen drev i vinteren 1872-73 på en isflage i
197 døgn ad næsten samme
bane som PII-A. Se Vejret nr.
56, aug. 1993.
Vejret, 127, maj 2011 • side 35
Vintervejret 2010-2011
Af Stig Rosenørn
koldt, og der var landsdæk- kring SE.
Pr. definition indgår vejkende hvid jul den 24. sent
på eftermiddagen. Der har ret i månederne december,
således været to hvide jul i januar og februar i vinterens
træk, og dette er ikke sket før vejr, og for de enkelte måneVinteren 2010/2011 var som i DMI’s historie. Vind omkring der blev de vigtigste klimabeFigur
1. Vinterens
termogrammer
region
og Sydsjælland
samt Lolland/Falster,
hvor perioskrivende gennemsnitstal
for
var Vestfremherskende,
hvilket
helhed
kold, solrig
og ned- fra NE
dens
koldeste
temperatur
på -23,0°C blev
målt den 22.
december vedvar
Holbæk.
Den røde
er den
landet
som kurve
helhed
som vist i
er sjældent.
Januarvejret
børfattig.
Meget
af nedbøren
daglige
maksimumtemperatur,
den blånok
minimumtemperaturen
og den grå normalen.
er batabellen,Kurverne
idet normalerne
for
så solrigt med underskud
faldt som
sne. Hyppigheden
seret
på
interpolation
af
stationsdata
i
et
finmasket
gridnet
over
regionen.
Grafik:
dmi.dk/Vejrarkiv.
af blæst var ikke stor, selvom af nedbør, ligesom vind fra perioden 1961-90 er angivet
det blæste nok så kraftigt den SW var mest fremherskende. i parentes.
Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for december 2010 samt for januar
Februarvejret var i store træk
7-8. februar 2011.
og februar 2011 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af
omkring det normale med Vejrforløbet i december
Decembervejret
var
rekordNiels Woetmann Nielsen, DMI.
solrigt og næsten rekord- fremherskende af vind om- Det kolde vintervejr, der
KLIMATAL FOR VINTEREN 2010-2011
December
Januar
Februar
Vinteren
Døgnmiddeltemperatur
-3.9(1.6)
0.3(0.0)
-0.1(0.0)
-1.3(0.5)
Døgnmiddelmax.temp.
-1.2(3.7)
2.4(2.0)
1.6(2.2)
0.9(2.6)
Døgnmiddelmin.temp.
-7.6(-0.7)
-2.1(-2.9)
-2.2(-2.8)
-4.0(-2.1)
Abs. højeste temp.
7.6 (10.4)
9.8(8.3)
9.6(9.1)
9.8(11.0)
Abs. laveste temp.
-23.0 (-14.7)
-12.4(-16.3)
-16.5(-15.8)
-23.0(-19.0)
Frostdage (min. >0C)
30,7(15)
22,3(19)
18,5(19)
71,4(53)
Isdøgn (max. <0C)
19,8(4)
3,7(9)
11,5(8)
35,0(20)
Soltimer
81(43)
72(43)
52(69)
205(155)
Nedbørmængde (mm)
40(66)
46(57)
40(38)
126(161)
Antal nedbørdøgn
19,1(17)
15,4(17)
12,5(13)
47,0(47)
5(15)
2(15)
13(11)
7(14)
NE:17(6)
SW:29(16)
SE: 29(11)
Hyppighed i % af blæst
Fremherskende
vindretning i %
Fremhævede tal
Understregede tal
:
:
helt usædvanlige klimatal
sjældne klimatal
side 36 • Vejret, 127, maj 2011
En rendegraver måtte i julen 2010 grave sig selv fri på Bornholm. Foto:
Torben Ager.
begyndte omkring den 23.
november 2010, fortsætter i
december. I forbindelse med
højtryk over Mellemskandinavien og Vestrusland strømmer kold luft frem fra E i de
første 2-3 dage af december.
Højtrykket svækkes derefter
over Skandinavien, og en
front med sne og temperaturstigning til omkring frysepunktet når ind over landet
fra W den 3. Mildning fra W
slår først rigtig igennem den
11. med op til 5-6 plusgrader alment. På ny forstærkes
der et højtryk over Nordøsteuropa, hvorved kulden igen
tager til fra NE omkring den
13. Koldt og solrigt dominerer i et par dage, hvorefter
koldt vejr fra NE med nu og
da sne og snebyger fortsætter hen over julen. Det sner
især ved østvendte kyster og
på Bornholm, der nærmest
drukner i sne. Det blæser
samtidigt meget og kraftigt
over Østersø-egnene. Højtrykspræget koldt vejr dominerer mellem jul og nytår
med nogen sol. Op til nytåret
trænger mild nordsøluft ind
over landet med nedbør. Nytårsnat er der plusgrader og
regn.
December måneds vejr
var således totalt domineret
af koldt vintervejr med sne.
Vejrforløbet i januar
I den første uge af januar
veksler vejret mellem frost og
tø. Svage fronter med nedbør
passerer fra W og SW med opklaring ind imellem. Derefter
bliver vejret mere ustadigt fra
W med mest regn og plusgrader døgnet rundt. Det overvejende milde og ustadige
vejr består frem til omkring
den 20., hvor et højtryk over
Nordsøegnene giver tørt vejr
Vejret, 127, maj 2011 • side 37
Figur 1. Vinterens termogrammer fra region Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster, hvor periodens
koldeste temperatur på -23,0°C blev målt den 22. december ved Holbæk. Den røde kurve er den daglige
maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv.
med udbredt nattefrost. Et
frontsystem med mild nordsøluft passerer den 25., og i
resten af januar er vejret mest
tørt og forholdsvis koldt ved
side 38 • Vejret, 127, maj 2011
højtryk over Sydskandinavien.
Januar måneds vejr var
således nok så afvekslende
med både frost og mildt vejr.
Nytårsvejret var mildt med
regn og blæst.
Vejrforløbet i februar
Ustadigt, mildt vejr med regn
Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade
for december 2010, samt januar
pg februar 2011,beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM
analyser. Figurerne er produceret
af Niels Woetmann Nielsen, DMI.
dominerer i de første 10-11
dage af februar. En østgående lavtrykspassage lige
nord om landet den 7-8. giver
kuling til stedvis storm ved
kysterne fra W. Den 11. passerer en koldfront fra nord,
og herefter går vinden i SE
og E ved stigende tryk over
Skandinavien. Vejret bliver
koldt med frost, idet højtrykket består over Vestrusland
og Skandinavien. Der falder
kun lidt sne. Omkring den 20.
er det rigtig koldt med temperaturer ned mellem 10 og
15 frostgrader om natten de
fleste steder. I de sidste par
dage af februar bliver vejret
igen lidt ustadigt fra W med
temperaturstigning til omkring frysepunktet.
Februar måneds vejr var
således mildt i de første 10
dage med en del regn, og siden mest temmelig koldt og
for det meste tørt med kun
lidt sne.
Figur 3. En meget følelig koldfront
den 11. februar bringer månedens
varme start til afslutning, her ved
Sjælsmark i Nordsjælland.
Vejret, 127, maj 2011 • side 39
Latent varmefrigørelses indvirkning
på ekstratropisk cyklogenese
Af Danny Høgsholt, kandidatstuderende i meteorologi, KU.
Et bachelorprojekt afslutter
bacheloruddannelsen i meteorologi på Københavns
Universitet (KU) og løber
normalt over et halvt år, hvor
de studerende arbejder med
projektet på halv tid. Bachelorprojektet er normeret til
en arbejdsbelastning på 15
af de såkaldte ECTS-point, eller hvad der svarer til mellem
350 og 400 timers arbejde.
I perioden fra februar til
juni 2010 udførte jeg sammen med min medstuderende, Pernille Kirstein
Hansen, bachelorprojektet
under kyndig vejledning af
professor Eigil Kaas fra KU
og Niels Woetmann Nielsen
fra DMI. Stærkt inspireret af
kurset Synoptisk- og Mesoskala Meteorologi, i hvilket
undervisningen
ligeledes
varetages af Niels Woetmann
Nielsen, forøgedes interessen i efteråret 2009 for at
undersøge, i hvilket omfang
den latente varmefrigørelse
(kondensationsvarme) påvirker udviklingen af ekstratropiske cykloner – de cykloner,
vi i daglig tale blot omtaler
som ’lavtryk’ på mellem- og
høje breddegrader. Normalt
opfatter vi styrken af den såkaldte ’baroklinicitet’, der kan
relateres til den horisontale
side 40 • Vejret, 127, maj 2011
temperaturgradient,
som
hovedmekanismen i dannelsen af ekstratropiske lavtryk,
men også andre processer
spiller ind på udviklingen af
disse – herunder den latente
varmefrigørelse.
Denne interesse udmøntede sig i, at vi i februar 2010
påbegyndte et projekt med
titlen Case studies of the effect of latent heat release
on extratropical cyclogenesis. Tanken var, ved hjælp af
DMI’s HIRLAM-T15 model,
at udføre simuleringer af to
ekstratropiske cykloner. Modellen blev perturberet, således at der blev ’slukket’ for
den latente varmefrigørelse
under skydannelse, kondensation og nedbørdannelse.
På den måde ville vi kunne
se, hvordan de forskellige
tryksystemer udviklede sig
i tid, hvis denne mekanisme
manglede, og dermed få et
billede af, hvor stor en rolle
den spillede.
Vi besluttede at udføre
eksperimentet på det kraftige lavtryk, der passerede
lige nord om Danmark den 8.
januar 2005 (også kendt som
’januarstormen’) og lavtrykket, der den 11.-12. juni 2009
passerede lige sydøst om
Danmark med meget kraftig
blæst og enorme mængder
regn over især de østlige
egne. Årsagen til, at vi ville
undersøge netop disse to
cykloner var, at der så vidt vi
vidste ikke var gjort lignende
undersøgelser på netop dem,
og naturligvis også, fordi de
begge i høj grad påvirkede
Danmark.
Hele projektet kan nærlæses og studeres på
http://www.fys.
ku.dk/~dannyhoe/bachelor/
fullreport.pdf
Ekstratropisk cyklogenese
For at få det fulde udbytte af
de senere i artiklen fremlagte
resultater bør man gøre sig
bekendt med de generelle
processer, der styrer dannelsen af ekstratropiske lavtryk.
I det følgende vil jeg meget
kort skitsere de overordnede
mekanismer omkring cyklogenesen i relation til en forsimplet, sinus-kurvet Rossby-bølge. En mere detaljeret
beskrivelse kan eksempelvis
fås i Nielsen (2003).
Ekstratropiske cykloner
dannes ofte, når et område
med positiv, differentiel vorticity-advektion (vorticityadvektion, der vokser med
højden) overlapper et område med store, horisontale
temperaturgradienter. Dette
sker typisk nedstrøms for de
øvre (og korte) trug, hvor advektionen af negativ planetær vorticity er lille.
Hvis den statiske stabilitet tilmed er relativt lav, kan
den differentielle vorticity-
Latent varmefrigørelses indvirkning
på ekstratropisk cyklogenese
Af Danny Høghsholt, kandidatstuderende i meteorologi, KU.
Et bachelorprojekt afslutter
bacheloruddannelsen i meteorologi på Københavns
Universitet (KU) og løber
normalt over et halvt år, hvor
de studerende arbejder med
projektet på halv tid. Bachelorprojektet er normeret til
en arbejdsbelastning på 15
af de såkaldte ECTS-point, eller hvad der svarer til mellem
350 og 400 timers arbejde.
I perioden fra februar til
juni 2010 udførte jeg sammen med min medstuderende, Pernille Kirstein
Hansen, bachelorprojektet
under kyndig vejledning af
professor Eigil Kaas fra KU
og Niels Woetmann Nielsen
fra DMI. Stærkt inspireret af
kurset Synoptisk- og Mesoskala Meteorologi, i hvilket
undervisningen
ligeledes
varetages af Niels Woetmann
Nielsen, forøgedes interessen i efteråret 2009 for at
undersøge, i hvilket omfang
den latente varmefrigørelse
(kondensationsvarme) påvirker udviklingen af ekstratropiske cykloner – de cykloner,
vi i daglig tale blot omtaler
som ’lavtryk’ på mellem- og
høje breddegrader. Normalt
opfatter vi styrken af den såkaldte ’baroklinicitet’, der kan
relateres til den horisontale
side 40 • Vejret, 127, maj 2011
temperaturgradient,
som
hovedmekanismen i dannelsen af ekstratropiske lavtryk,
men også andre processer
spiller ind på udviklingen af
disse – herunder den latente
varmefrigørelse.
Denne interesse udmøntede sig i, at vi i februar 2010
påbegyndte et projekt med
titlen Case studies of the effect of latent heat release
on extratropical cyclogenesis. Tanken var, ved hjælp af
DMI’s HIRLAM-T15 model,
at udføre simuleringer af to
ekstratropiske cykloner. Modellen blev perturberet, således at der blev ’slukket’ for
den latente varmefrigørelse
under skydannelse, kondensation og nedbørdannelse.
På den måde ville vi kunne
se, hvordan de forskellige
tryksystemer udviklede sig
i tid, hvis denne mekanisme
manglede, og dermed få et
billede af, hvor stor en rolle
den spillede.
Vi besluttede at udføre
eksperimentet på det kraftige lavtryk, der passerede
lige nord om Danmark den 8.
januar 2005 (også kendt som
’januarstormen’) og lavtrykket, der den 11.-12. juni 2009
passerede lige sydøst om
Danmark med meget kraftig
blæst og enorme mængder
regn over især de østlige
egne. Årsagen til, at vi ville
undersøge netop disse to
cykloner var, at der så vidt vi
vidste ikke var gjort lignende
undersøgelser på netop dem,
og naturligvis også, fordi de
begge i høj grad påvirkede
Danmark.
Hele projektet kan nærlæses og studeres på
http://www.fys.
ku.dk/~dannyhoe/bachelor/
fullreport.pdf
Ekstratropisk cyklogenese
For at få det fulde udbytte af
de senere i artiklen fremlagte
resultater bør man gøre sig
bekendt med de generelle
processer, der styrer dannelsen af ekstratropiske lavtryk.
I det følgende vil jeg meget
kort skitsere de overordnede
mekanismer omkring cyklogenesen i relation til en forsimplet, sinus-kurvet Rossby-bølge. En mere detaljeret
beskrivelse kan eksempelvis
fås i Nielsen (2003).
Ekstratropiske cykloner
dannes ofte, når et område
med positiv, differentiel vorticity-advektion (vorticityadvektion, der vokser med
højden) overlapper et område med store, horisontale
temperaturgradienter. Dette
sker typisk nedstrøms for de
øvre (og korte) trug, hvor advektionen af negativ planetær vorticity er lille.
Hvis den statiske stabilitet tilmed er relativt lav, kan
den differentielle vorticity-
advektion forcere et løft af
hele luftsøjlen over området
jf. den kvasigeostrofe teori
(se eksempelvis omega-ligningen). Opadrettede vertikal-bevægelser vil dernæst
skabe divergens i toppen af
troposfæren, hvilket vil få
lufttrykket ved overfladen
til at falde. Ydermere vil den
opadrettede bevægelse få
vorticiteten (rotationen) af
luftsøjlen til at øges, som hos
en skøjtedanser, der trækker
armene ind til kroppen.
Når det sker, vil varmere
luft på forsiden af det nybagte
overfladelavtryk
hurtigere blæse mod nord
samtidig med, at koldere luft
på bagsiden af lavtrykket
blæser mod syd. Det får den
geopotentielle højde af trykfladerne til at stige øst for lavtrykket og falde vest for lavtrykket for at opretholde den
hydrostatiske balance. Som
konsekvens deraf øges vorticiteten i trugaksen, mens den
mindskes i rygaksen nedstrøms for lavtrykket. Resultatet bliver, at advektionen af
positiv vorticity i højden over
overfladelavtrykket
øges,
hvorved den opadrettede,
vertikale bevægelse forstærkes. Processen er således en
positiv feedback-proces, der
gradvist vil få lavtrykket til at
Figur 1. Områder med positiv (PVA) og negativ (NVA) vorticity-advektion
i en lineær jetstreak. Gule ellipser er isotacher. Fra Wetter-Server Österreich (www.zamg.ac.au).
uddybes.
Forstærkende mekanismer
Der findes dog andre mekanismer, der kan for-stærke
den ekstratropiske cyklogenese. Et eksempel er jet streaks, hvor man (forudsat, at
jet streaken er lineær) finder
områder med positiv, differentiel vorticity-advektion i
både højre ind-gangsområde
og venstre udgangsområde
(figur 1). Især sidstnævnte
område bliver ofte skueplads
for eksplosive udviklinger, da
man her ydermere også har
frontogenese ved overfladen, hvilket øger den nedre
baroklinicitet.
Udviklingen af ekstratropi-
ske lavtryk sker i forbindelse
med en kobling mellem øvre
og nedre lavtrykssystemer.
Denne kobling er helt essentiel, og derfor spiller lav
statisk stabilitet en stor rolle i
lavtryksudviklingerne, da lav
statisk stabilitet letter etableringen af koblingen. En mekanisme, der kan reducere den
statiske stabilitet, er frigørelsen af latent varme. På grund
af den nedre troposfæres relativt høje indhold af vanddamp, så er frigørelsen af
latent varme også størst hér,
hvilket er med til at forøge
de vertikale temperaturgradienter og dermed mindske
den statiske stabilitet.
Det er dog ikke den ene-
f0 ∂
R
f0 2 ∂ 2
1 dQ
[−Vg · ∇p (ζg + f ) − Kζg ] − ∇p 2 (−Vg · ∇p T +
(∇p 2 +
)ω = −
) (1)
2
σ ∂p
σ ∂p
σp


 Cp dt



  



C
A
B
D
Omegaligningen, σ= - RT/P dlnθ/dp er en positiv stabilitetsparameter, p er lufttrykket, f0 er en konstant
dlnθ
en positiv
stabilitetsparameter,
p er lufttrykket,
f0 er
en konstant
hvor
σ = − RT
p for
dp ener
coriolisparameter
fastholdt
breddegrad,
f=2Ωsin Ø er coriolisparameteren
(planetær
vorticitet),
ω
≈- wρg er den vertikale
Vg er den
geostrofe vind-vektor,
ζg er den
relative vorticitet, K=K(p)(planetær
er en
coriolisparameter
forhastighed,
en fastholdt
breddegrad,
f = 2Ω·sinφ
er coriolisparameteren
trykafhængig friktionskoefficient, R er gakonstanten for tør luft,
T er temperaturen og 1/Cp dQ/dt er den
vorticitet),
ω ≈ −wρg er den vertikale hastighed, Vg er den geostrofiske vind-vektor, ζg er
diabatiske opvarmning.
den relative vorticitet, K = K(p) er en trykafhængig friktionskoefficient, R er gaskonstanten
for tør luft, T er temperaturen og C1p dQ
Vejret, 127, maj 2011 • side 41
dt er den diabatiske opvarmning.
ste måde, hvorpå frigørelse af
latent varme kan bidrage til
mere eksplosive lavtryksudviklinger. Den opadstigende
luftmasse i forbindelse med
varmfronten kan også frigøre
enorme mængder af latent
varme. Undersøgelser af Kuo
m.fl. (1990) viste, at der i en
meget eksplosiv lavtryksudvikling ud for New Foundland i 1978 (centertrykfald på
60 hPa over 24 timer) skete
en frigørelse af latent varme
i forbindelse med varmfronten på ca. 550°C pr. døgn i
750 hPa-trykfladen. Denne
opvarmning inducerede naturligvis en forøget opadstigende luftmasse (og derved
adiabatisk afkøling), der var i
fase med den allerede eksisterende frontale cirkulation.
Opvarmningen blev fundet
at være størst i varmsektoren, hvilket forstærkede de
nedre, horisontale temperaturgradienter og dermed
barokliniciteten.
Ikke nok med det, så kan
frigørelsen af latent varme i
forbindelse med den generelt opadstigende luftmasse
omkring ekstratropiske lavtryk få den geopotentielle
højde til at stige nedstrøms
for trugaksen. Dermed kan
den tilhørende øvre bølge
forkortes, og resultatet bliver øget krumningsvorticity
i trugaksen og deraf forøget
vorticty-advektion over overfladelavtrykket.
Som det fremgår, er der
altså adskillige faktorer, som
spiller ind på udviklingen
af lavtryk på høj- og mellembreddegrader. Med baggrund i ovenstående mekanismer vil jeg i det følgende
relativt kortfattet analysere
udviklingen af de tidligere
nævnte lavtryk og den effekt,
som den latente varmefrigørelse ser ud til at have haft på
de respektive udviklinger.
I det følgende betegnes
modelkørslen uden latent
varmefrigørelse som TE2 eller den perturberede kørsel,
mens den oprindelige referencekørsel betegnes som
TREF eller den uperturberede
kørsel. Der ligger ikke noget
specielt bag betegnelserne
TE2 og TREF, men betegnelserne er valgt af hensyn til
konsistens mellem denne
artikel og hele projektet, såfremt læseren skulle have lyst
til at studere sidstnævnte. Bemærk, at analysen i selve projektet er mere dybdegående
end i nedenstående.
Analyse af stormen den 8.
januar 2005
Studiet af januarstormen
starter med analysen fra den
7. januar 2005 kl. 00Z. Til
dette tidspunkt er der naturligvis ingen forskel mellem
TREF og TE2, men allerede
tolv timer senere kan man
bemærke en forskel. I den
næsten lineære jet streak i
Atlanten vest for De Britiske
Øer er vindhastigheden over
85 m/s i TREF, mens den er
markant svagere i TE2 (figur
2). Samtidig ses det, at den
ækvivalent-potentielle temperatur i 850 hPa er mere end
Figur 2. Lufttryk reduceret til havniveau (4 hPa intervaller) og 300 hPa vind (farve-skraveret) for TREF
(venstre) og TE2 (højre) den 7. januar 2005 kl. 12Z. Bemærk den stærkere jet over Atlanterhavet i TREF
sammenlignet med TE2.
side 42 • Vejret, 127, maj 2011
Figur 3. 500 hPa ækvivalent-potentiel temperatur (farve-skraveret, °C) og lufttryk reduceret til havniveau (4
hPa intervaller) for TREF (venstre) og TE2 (højre) for den 7. januar 2005 kl. 12Z.
Figur 4. Som i figur 2, men for den 7. januar 2005 kl. 18Z.
Figur 5. Som i figur 2, men for den 8. januar 2005 kl. 00Z.
Vejret, 127, maj 2011 • side 43
Figur 6. Som i figur 2, men for den 8. januar 2005 kl. 12Z.
5°C lavere i TE2 end i TREF syd
for frontzonen (figur 3), der
den 7/1 kl. 12Z strækker sig
fra Irland over det nordlige
England til Sydnorge. Dette
kan muligvis forklare den
stærkere jet streak i TREF, da
den latente varmefrigørelse
syd for frontzonen kan få
den geopotentielle højde til
at stige, og dermed forårsage
en forøget gradient af højden
af 300 hPa-fladen.
Seks timer senere, den 7/1
kl. 18Z, begynder forskellen
mellem TREF og TE2 for alvor
at vise sig (figur 4). En lukket
cirkulation formes vest for
Storbritannien i TREF med
et centertryk på 992 hPa, og
man ser nu også en tydelig
ryg, der skyder op over Nordvesteuropa med rygaksen
tæt på Færøerne. Overfladelavtrykket findes nedstrøms
for et trug, der (vha. vindfanerne) kan anes længst til
venstre (vest) på figuren. I
TE2 findes både lavtrykket,
ryggen og truget også, men
ingen af disse er nær så veludviklede som i den uperturberede kørsel.
I løbet af de næste seks ti-
Figur 7. Lufttrykket reduceret til havniveau i lavtrykscenteret for vintercyklonen som funktion af tid for TREF (blå) og TE2 (rød).
side 44 • Vejret, 127, maj 2011
mer frem til den 8/1 kl. 00Z
undergår lavtrykket i TREF
den kraftigste udvikling med
et centertrykfald på hele 17
hPa! Det meget markante
trug ses tydeligt i Atlanterhavet. Det samme gør ryggen,
der skyder op over Norskehavet (figur 5). Forstærkningen
af ryggen ser ud til delvist at
ske gennem latent varmefrigørelse i forbindelse med
varmfronten, eftersom den
ækvivalent-potentielle temperatur er bemærkelsesværdigt højere i TREF end i TE2
over Syd- og Mellemskandinavien (ikke vist).
Forstærkningen af ryggen
er med til at øge den negative
vorticity i rygaksen, hvorfor
advektionen af positiv vorticity øges i 300 hPa over overfladelavtrykket.
De følgende tolv timer
intensiveres cyklonen yderligere og når den 8/1 kl. 12Z
et centertryk ud over Sydnorges kyst på 949 hPa og
982 hPa i henholdsvis TREF
og TE2 (figur 6) – en forskel
på intet mindre end 33 hPa!
Det må dermed stærkt sand-
Figur 8. Lufttryk reduceret til havniveau (2 hPa intervaller) og 300 hPa vind (farve-skraveret) for TREF (venstre) og TE2 (højre) den 11. juni 2009 kl. 06Z.
Figur 9. 500 hPa geopotentialhøjde (isohypser, 60 meter intervaller), vind (sorte vindfaner) og relativ vorticitet (105 s-1) for TREF (venstre) og TE2 (højre) den 11. juni 2009 kl. 06Z.
synliggøres, at frigørelsen af
latent varme spillede en helt
afgørende rolle i udviklingen
af den kraftige storm den 8.
januar.
Middelvindhastighederne ved de danske kyster
når generelt op mellem 25 og
35 m/s (storm til orkan) mens
vindstødene flere steder runder de 40 m/s (orkan). Stormen betegnes som en af de
kraftigste og geografisk mest
omfattende over Danmark i
nyere tid. Eksempelvis regi-
streres både på Als og i Vendsyssel orkan i middelvinden,
da uvejret kulminerer.
Analyse af sommerlavtrykket
den 11.-12. juni 2009
I analysen af sommerlavtryk
forekommer effekten af den
diabatiske opvarmning gennem latent varmefrigørelse
noget nemmere at genkende. Til analysetidspunktet
i vores 48-timers kørsel er det
pågældende lavtryk allerede
dannet, da det udvikles et
par dage forud for analysen
gennem et sammenspil med
en lineær jet streak ud for
den franske atlanterhavskyst
(Nielsen 2009).
Til analysetidspunktet (11.
juni kl. 00z) befinder lavtrykket sig over Belgien nedstrøms for et øvre højamplitude-trug hvilket kan ses ud
fra vinden i 30 hPa (ikke vist).
I løbet af de næste seks timer
udvikler lavtrykket sig i TREF
fra 1004 hPa til 1002 hPa,
mens det i TE2 fyldes lidt op
til 1006 hPa (figur 8) – og årsagen må nødvendigvis findes
Vejret, 127, maj 2011 • side 45
i latent varmefrigørelse omkring lavtrykscenteret.
Kort af 500 hPa højden
viser nemlig, at den geopotentielle højde af denne trykflade er højere i TREF end i TE2
(figur 9). I TREF kan man se, at
5.520 m-isohypsen sniger sig
op langs Hollands kyst med
lavere værdier mod nordvest.
I TE2 er denne isohypse helt
inde ved den hollandsk-tyske
grænse, selvom lufttrykket
i centeret af lavtrykket er
højere i denne kørsel end i
TREF.
Den geopotentielle højde
af en trykflade afhænger både
af lufttrykket ved overfladen
og af temperaturen (og principielt også luftfugtigheden)
i den pågældende luftsøjle,
da varmere luft fylder mere
og så at sige ’skubber’ trykfladerne fra hinanden. Dermed ville den geopotentielle
højde af eksempelvis 500
hPa fladen være lavere over
et område med lavt overfladetryk end over et med
højt overfladetryk, såfremt
at temperaturen i luftsøjlen
var den samme, men i dette
tilfælde er højden af 500 hPa
højere i kørslen med det laveste centertryk (TREF). Det
betyder, at luftsøjlen ganske
enkelt må være varmere (og
evt. også fugtigere), hvilket
med meget stor sandsynlighed skyldes latent varmefrigørelse, der kan hænge sam-
Figur 10. Som i figur 9, men for den 11. juni 2009 kl. 18Z.
Figur 11. Lufttryk reduceret til havniveau (2 hPa intervaller) og 300 hPa vind (farve-skraveret) for TREF
(venstre) den 12. juni 2009 kl. 06Z og TE2 (højre) den 12. juni 2009 kl. 18Z. På disse tidspunkter opnår de
to lavtryk deres respektive laveste lufttryk.
side 46 • Vejret, 127, maj 2011
Der blev for første gang afholdt en egentlig vejrkonference i samarbejde med Vildtvejrsklubben, og den var vellykket. Der er siden indløbet opfordringer til at gentage arrangementet.
Nordisk MeteorologMøde (NMM) skal afholdes i Danmark i 2012, og DaMS står som arrangør
af mødet. Bestyrelsen går inden længe i gang med planlægningen.
Beretningen blev godkendt.
ad 3)
Ayoe Buus Hansen gennemgik på vegne af kassereren, Gudfinna Adalgeirsdottir, regnskab
og budget, som vil blive bragt i næste nummer af Vejret.
Regnskabet for 2010 ender i et underskud på ca. kr. 13.000,-, hvorved selskabets formue
ender på ca. kr. 61.000,-. I budgettet for 2011 kalkuleres med en forventet balance på ca. kr.
-19.000,- - altså igen et underskud. Man bør dog bemærke, at en del udgiftsposter er overbudgetteret for at være på den sikre side.
I forbindelse med gennemgangen af regnskab og budget blev der spurgt til DaMS' medlemskab af EMS (European Meteorological Society), og det blev foreslået at gøre medlemskabet
lidt mere synligt både i Vejret og på dams.dk.
Budget og regnskab blev godkendt.
ad 4)
Ingen indkomne forslag.
ad 5)
Formand Eigil Kaas genopstillede og blev valgt uden modkandidater.
De tre bestyrelsesmedlemmer, Sven-Erik Gryning, Gudfinna Adalgeirsdottir og Michael Jørgensen var på valg, men kun Sven-Erik Gryning modtog genvalg. I stedet for Gudfinna
Adalgeirsdottir valgtes Ayoe Buus Hansen, og i stedet for Michael Jørgensen valgtes Gorm
Raabo Larsen.
Endvidere godkendtes Lise Lotte Sørensens indtræden i bestyrelsen i stedet for Brian Broe.
Slutteligt blev Lars Uldall, erstattet af Brian Sørensen.
Nye suppleanter blev Joakim Nielsen og Michael Jørgensen.
ad 6)
Begge revisorer, Jacob Mann og Erik Wessing, samt revisorsuppleanten, Keld Q. Hansen, accepterede genvalg og blev uden modkandidater genvalgt for en 1-årig periode.
ad 7)
Under ”Eventuelt” blev det foreslået at gøre noget mere ud af klimastoffet i Vejret, og måske
også gøre lidt mere ud af at skildre de grønlandske interesser på området.
Referent: Michael Jørgensen 14/3 2011.
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o Ayoe Buus Hansen
Sofus Francks Vænge 22 st tv
2000 Frederiksberg
Returneres ved varig adresseændring