1. No category

Resultaterne af Hedeselskabets projekt
vedrørende etablering og test af minivådområder
med Orbicon A/S som projektleder
Orbicon, 21. september 2012
Rådgiver
Orbicon A/S
Jens Juuls Vej 16
8260 Viby J
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
Resumé .......................................................................................................... 4
2.
Minivådområder – et virkemiddel til at fjerne næringsstoffer fra
drænvand ....................................................................................................... 6
3.
Baggrund ....................................................................................................... 6
4.
Overvågning ................................................................................................ 10
4.1.
Kvælstof og fosfor ............................................................................... 10
4.2.
Sulfat, BI5, svovlbrinte og sulfit ........................................................... 10
4.3.
Vand, nedbør og temperatur............................................................... 10
5.
Status 2012 .................................................................................................. 11
6.
Minivådområdet ved Ondrup Mose ........................................................... 12
7.
8.
9.
6.1.
Resultater............................................................................................ 13
6.2.
Vandbalance ....................................................................................... 15
6.3.
Perspektivering ................................................................................... 15
Minivådområdet ved Ryå ............................................................................ 17
7.1.
Resultater............................................................................................ 17
7.2.
Perspektivering ................................................................................... 19
Minivådområdet ved Tanggaard Bæk ....................................................... 22
8.1.
Resultater............................................................................................ 22
8.2.
Perspektivering ................................................................................... 23
Minivådområdet ved Hustedvej ................................................................. 25
9.1.
Resultater............................................................................................ 26
9.2.
Perspektivering ................................................................................... 28
10.
Minivådområdernes omkostnings-effektivitet ......................................... 29
11.
Minivådområdernes naturmæssige kvaliteter ......................................... 29
12.
Det videre arbejde ....................................................................................... 30
13.
Perspektivering ........................................................................................... 31
BILAGSFORTEGNELSE
1.
Bilag 1 – Vand- og stofbalancer for de 4 test-anlæg
1.
RESUMÉ
Denne rapport beskriver resultaterne af Hedeselskabets projekt vedrørende etablering
og test af minivådområder med Orbicon A/S som projektleder.
Et minivådområde er et lille, konstrueret vådområde. Formålet med minivådområder er
at rense drænvand fra landbrug for næringsstoffer, hvorved der opnås en reduktion i
udledningen af næringsstoffer til vandområderne, først og fremmest kystvandene,
men også søer.
Projektet blev igangsat i 2009. Siden da er der etableret 4 testanlæg for minivådområder forskellige steder i Jylland
1. Minivådområdet ved Ondrup Mose, Odder. Oplandet til Norsminde Fjord.
2. Minivådområdet ved Ryå, Åbybro. Oplandet til Limfjorden.
3. Minivådområdet ved Tanggaard Bæk, Kolding. Oplandet til Kolding Fjord.
4. Minivådområdet ved Hustedvej, Kolding. Oplandet til Kolding Fjord.
De 4 minivådområder har alle forskellig udformning med det formål at teste virkningen
af forskellige designmæssige detaljer på kvælstoffjernelsen og fosfortilbageholdelsen.
Anlæggene er etableret over en periode på 2 år, hvilket har gjort det muligt hele tiden
at implementere gode erfaringer fra anlæg til anlæg. Det har betydet, at mange af de
problemer, der var med de første anlæg, undervejs er løst.
For at kunne dokumentere minivådområdernes funktion og effektivitet, er hvert minivådområde blevet nøje overvåget med sigte på at kunne kvantificere, dokumentere og
formidle både den generelle effektivitet og de specifikke virkninger af de individuelle
designmæssige særpræg.
De væsentligste resultater er, at minivådområder har demonstreret en effektiv fjernelse af kvælstof og fosfor fra drænvandet. Testen har desuden bidraget med viden om,
hvilke typer af design og materialer der giver den bedste næringsstoffjernelse.
”Projekt minivådområder” har tilvejebragt så mange resultater, at man allerede nu –
inden testprogrammet er afsluttet - kan sige, at ideen er bæredygtig: det er praktisk
muligt at designe og anlægge små, kunstige vådområder, der med stor effektivitet på
et lille areal (0,15 hektar), kan fjerne næringsstoffer fra landbrugets drænvand.
Et af de mest perspektivrige aspekter ved minivådområderne er, at de i kraft af deres
ringe arealkrav kan anlægges inde på de intensivt dyrkede arealer, der er den primære kilde til den problemvoldende næringsstofbelastning af vandmiljøet. Rensningen af
drænvandet kan på den måde foregå tæt på kilden og uden behov for at belaste arealer og natur uden for de intensivt dyrkede arealer.
4 / 32
Testanlæggenes evne til at tilbageholde fosfor, gør det interessant også at se minivådområderne som et virkemiddel over for fosforbelastningen af vandmiljøet.
I lyset af, at fosfor er en begrænset ressource, synes minivådområderne at være en
attraktiv løsning på fosforproblemet, idet den fosfor, der opfanges i minivådområderne,
let kan pumpes eller graves op og tilbageføres til landbrugsarealerne.
Endelig har minivådområderne vist et stort potentiale for at skabe ny natur og øge
biodiversiteten i landbrugslandet.
Minivådområderne mangler stadig at bevise deres omkostnings-effektivitet i forhold til
de nuværende vådområdeforanstaltninger, men de eksisterende testresultater giver
allerede nu en indikation af, at minivådområderne kan blive et perspektivrigt virkemiddel.
En følgegruppe bestående af NaturErhvervstyrelsen (Miljøkontoret), Naturstyrelsen
(Naturstyrelsen Århus), Kommunernes Landsforening (Teknik og Miljø), Vejle Kommune, Jammerbugt Kommune, Københavns Universitet, Birkelse Hovedgaard, Dansk
Landbrug Midt- og Østjylland, Limfjordssekretariatet og Danmarks Jægerforbund
overvåger projektudvikling og monitering af projektets resultater.
5 / 32
2.
MINIVÅDOMRÅDER – ET VIRKEMIDDEL TIL AT FJERNE NÆRINGSSTOFFER
FRA DRÆNVAND
Af Orbicon, Natur & Plan, Viby
Et oversigtsbillede af det første koncept-baserede minivådområde beliggende ved Ondrup Mose, Odder,
med et forreste sedimentationsbassin, et efterfølgende beplantet matricebassin og et afsluttende
efterklaringsbassin.
Foto: Jacob Jacobsen, aug. 2010
3.
BAGGRUND
Inden for rammerne af Vandmiljøplan II er der siden 1990´erne etableret mange ferske
vådområder i ådale og omkring vandløb til begrænsning af kvælstofbelastningen af
kystvandene.
Med vedtagelsen af Grøn Vækst blev vådområdeindsatsen til begrænsning af kvælstofbelastningen af kystvandene intensiveret, og der er i dag gennemført mange forundersøgelser af mulighederne for at opfylde de vedtagne reduktionsmål for kvælstof
gennem etablering af vådområder. Endnu er kun få kvælstofvådområder etableret, og
virkemidlet er endnu langt fra fuldt implementeret, selvom der stadig forundersøges
nye potentielle vådområder.
Fælles for de udpegede vådområder er, at de uanset varierende størrelse, har et betydeligt arealkrav. Vådområder til kvælstoffjernelse er i øvrigt underlagt en række krav
og bestemmelser, der skal sikre, at de på den ene side fjerner kvælstof fra vandmiljøet
med en bestemt mindste effektivitet og at de kan etableres og driftes med en bestemt
mindste cost-effektivitet, samt at de på den anden side ikke ødelægger eller beskadiger eksisterende natur samt menneskeskabte værdier.
I forbindelse med ibrugtagningen af vådområder som virkemiddel til kvælstoffjernelse
begyndte Orbicon, at arbejde med en idéen om at kunne fjerne kvælstof på en mere
koncentreret og dermed mindre arealkrævende måde. Tanker, der var affødt af et
specialprojekt omhandlende de processer, der fjerner kvælstof i vådområder og af eksperimenter med alternativer til vådområderne i bl.a. Sverige.
6 / 32
Med baggrund i denne idé og det indgående kendskab til de kvælstoffjernende processer, blev der udarbejdet de første skitser til det, der i dag betegnes som ”minivådområder”.
Et minivådområde er, som navnet antyder, et lille, konstrueret vådområde. Formålet med minivådområder er at rense drænvand fra landbrug for næringsstoffer. Formålet er at reducere udledningen af næringsstoffer til vandområderne,
først og fremmest kystvandene, men også søer.
Ud over den primære egenskab, at kunne fjerne og/eller tilbageholde næringsstoffer, har minivådområder den positive sidegevinst, at de kan bidrage med ny
natur i landbrugslandskabet, hvor mængden af vandhuller, fugtige lavninger o.l.
aldrig har været mindre end i dag. Minivådområder vil også kunne indgå i kommunens planer for klimatilpasning som virkemiddel i det åbne land.
Princippet i konstruktionen af minivådområder er, at drænvand fra landbrugsarealer ledes til sedimentationsbassin, hvor sand, silt og partikelbundne næringsstoffer bundfældes.
Fra sedimentationsbassinet bliver vandet infiltreret gennem en specielt opbygget matrice, hvor nitrat og fosfor bliver omsat og filtreret fra. Matricen er således
en tredimensionel konstrueret enhed, der består af organiske komponenter,
som udgør kulstofkilden til de bakterier, der omsætter kvælstof. Matricen er på
den måde analog til de organiske jorder (tørv mv.), der udgør kulstofkilden for
bakteriel kvælstoffjernelse i naturlige vådområder. Matricen er derudover i stand
til at tilbageholde fosfor gennem både adsorption til matriceelementerne og aflejring af fosfor bundet til ler- og siltpartikler i hulrummene mellem matriceelementerne.
Matricen vil med tiden blive omsat, men kan let udskiftes og erstattes med en
ny, og den udtjente matrice kan transporteres ud på landbrugsjorden, hvor den
kan indgå som element i jordforbedringen ved at kunne berige jorden med såvel
7 / 32
organisk stof som fosfor.
Den bageste ende af minivådområdet er et efterklaringsbassin, der er beplantet
med sumpplanter for blandt andet at ilte vandet og periodevist at muliggøre afgasning af svovlbrinte mv. inden vandet ledes videre til vandløb eller sø.
Minivådområdet designes ydermere således, at det kan fungere som levested
for planter, padder og smådyr m.fl. og på den måde medvirke til at øge naturindholdet i agerlandet.
Minivådområdets styrke består i, at det koncentrerer kvælstoffjernelsen på et
lille, afgrænset areal. Det kan lade sig gøre, fordi man gennem matricen skaber et meget stort overfladeareal for de bakterier og processer, der skaber
næringsstoffjernelsen.
Et typisk minivådområde, som dem, der i ”projekt minivådområder” er etableret i alt 4 af, med et sedimentationsbassin, et matricebassin og et efterkla2
ringsbassin, har et samlet areal på ca. 1.500 m (eller 0,15 hektar). Sådanne
minivådområder har et overfladeaktivt areal svarende til en sø eller en oversvømmet eng med et areal 30-50 gange større, hvilket bevirker det store omsætningspotentiale.
Minivådområder er på den måde at sammenligne med renseanlæg til rensning
af spildevand – de skaber en effektiv stoftilbageholdelse, stofomsætning og
rensning på et lille areal.
I forbindelse med opstarten af ”projekt minivådområder” blev der nedsat en følgegruppe, dels for at skabe en forbindelse mellem projektet og relevante myndigheder og interessenter, dels for at få et forum for dialog og sparring, og dels for at for at få en løbende kommunikation om projektets indhold, forløb og resultater.
Følgegruppen er bemandet på en måde, så medlemmerne repræsenterer de
myndigheder, der træffer beslutningerne om de fremtidige virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen, de myndigheder, der administrerer virkemidlerne i medfør af de statslige vand- og naturplaner, herunder også forskningsinstitutioner samt de interessenter, der har en interesse i virkemidlerne i
relation til egne aktiviteter:
• NaturErhvervstyrelsen (Miljøkontoret).
• Naturstyrelsen (ved Naturstyrelsen Aarhus).
• Kommunernes Landsforening (Teknik og Miljø).
• Vejle Kommune.
 Jammerbugt Kommune.
8 / 32
•

•
•
•
•
Københavns Universitet.
Aarhus Universitet.
Birkelse Hovedgaard.
Dansk Landbrug Midt- og Østjylland.
Limfjordssekretariatet.
Danmarks Jægerforbund.
Følgegruppen har til dato afholdt følgende møder:
1. møde: 10. marts 2010 - Drøftelse af donation og indhold, overvågningsprogram mv.
2. møde: 7. september 2010 - Indvielse af første minivådområde.
3. møde: 11. oktober 2011 - Indvielse af tredje minivådområde, gennemgang
af resultater og diskussion.
4. møde: 29. maj 2012 - Indvielse af fjerde minivådområde, gennemgang af
resultater og diskussion.
9 / 32
4.
OVERVÅGNING
For at kunne dokumentere minivådområdernes funktion og effektivitet, er hvert minivådområde blevet nøje overvåget med sigte på at kunne kvantificere, dokumentere og
formidle både den generelle effektivitet og de specifikke virkninger af de individuelle
designmæssige særpræg.
4.1.
Kvælstof og fosfor
Indløbs- og udløbsvandets indhold af total-kvælstof (TN) og total-fosfor (TP) (og i
sommerperioden også sulfat) er overvåget med fuldautomatiske prøvesamplere
(ISCO 3700). Disse samplere er kodet så prøver er blevet udtaget hver time. Sampleren tømmes og vandet analyseres hver 14. dag. Hver 14. dag udtages der samtidig
vandprøver i ind- og udløb til bestemmelse af de opløste næringsstoffer nitrat, ammonium/ ammoniak og fosfat.
Bioscience på Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) har deltaget i udarbejdelsen af overvågningsprogrammet, stillet fuldautomatiske prøvesamplere til rådighed for projektet samt foretaget analyserne af vandprøverne. Overvågningsprogrammet følger således kravene til intensitet, overvågningsparametre og datavaliditet.
4.2.
Sulfat, BI5, svovlbrinte og sulfit
Igennem sommeren 2012 er overvågningsprogrammet suppleret med udtagning af
prøver til bestemmelse af sulfat, BI5, svovlbrinte og sulfit. Dette er implementeret for at
kunne dokumentere omfanget af et eventuelt recipientmæssigt problem med udledning af enten svovlbrinte/ sulfid eller organisk stof.
Naturstyrelsen Aarhus har medvirket i udarbejdelsen af overvågningsprogrammet og
Eurofins har foretaget vandanalyserne. Overvågningsprogrammet følger således kravene til intensitet, overvågningsparametre og datavaliditet.
4.3.
Vand, nedbør og temperatur
Vandgennemstrømningen til anlæggene overvåges ved brug af profiludskårne overfaldskanter (V-overfald eller Thompson-overfald) og fuldautomatisk vandstandslogning, således at vandbalancen kan opstilles under hensyntagen til skiftende vandføringer. For at imødegå eventuelle katastrofehændelser i forbindelse med kraftig nedbør, er matriceanlæggene udstyret med nødoverløb. Vandflowet forbi anlæggene kan
bestemmes og kvantificeres.
Hvert anlæg er desuden udstyret med nedbørsmåler og temperatursensorer i ind- og
udløb.
Alle parametre registreres på datalogger, der med en GSM-opkobling, sender data til
hjemmesiden: www.minivådområder.dk.
10 / 32
Orbicons hydrometriske afdeling har udarbejdet principperne for måling af vandbalance, opsat plots på hjemmeside samt beregnet vandbalance med data fra vores eget
hydrometriske program Hymer. Hymer bruges af såvel universiteter som lokale enheder af Naturstyrelsen til beregning af vandbalance i forskellige systemer.
5.
STATUS 2012
Siden opstarten i 2009 af projektet med design, anlæggelse og test af minivådområder
i fuldskala, er der anlagt i alt 4 kvælstofminivådområder forskellige steder i Jylland
1.
2.
3.
4.
Minivådområdet ved Ondrup Mose, Odder. Oplandet til Norsminde Fjord.
Minivådområdet ved Ryå, Åbybro. Oplandet til Limfjorden.
Minivådområdet ved Tanggaard Bæk, Kolding. Oplandet til Kolding Fjord.
Minivådområdet ved Hustedvej, Kolding. Oplandet til Kolding Fjord.
De 4 minivådområder har alle forskellig udformning med det formål at teste virkningen
af forskellige designmæssige detaljer på kvælstoffjernelsen og fosfortilbageholdelsen.
Det 3. anlæg ved Tanggaard Bæk er anlagt uden matrice, for at have et anlæg at
sammenligne med i forhold til matriceanlæggene på næringsstoftilbageholdelsen.
Anlæggene er etableret over en periode på 2 år, hvilket har gjort det muligt hele tiden,
at implementere gode erfaringer fra anlæg til anlæg. Det har betydet, at mange af de
problemer, der var med de første anlæg undervejs er løst, så vi i dag står med et koncept, der vil kunne betegnes som 1. generations minivådområde.
I det følgende er beskrevet de anlæg, som er etableret og hvilke resultater der er opnået.
11 / 32
6.
MINIVÅDOMRÅDET VED ONDRUP MOSE
Minivådområdet ved Ondrup Mose er etableret på et areal tilhørende gårdejer Ole
Lyngby Pedersen og modtager vand fra et ca. 110 hektar stort, intensivt dyrket landbrugsområde. Store dele af oplandet til minivådområdet er stærkt kuperet med leret
jordbund, mens andre dele er fladere med mere sandet jordbund.
Minivådområdet består af et sedimentationsbassin, et matricebassin med træflis og et
efterklaringsbassin og har et samlet areal på 1.800 m².
Sedimentationsbassin
Sedimentationsbassinet er designet så sand, silt og organiske partikler tilbageholdes
med størst effektivitet. Anlægsdesignet er baseret på den bedste viden omkring sedimentationsforhold fra regnvandsbassiner, kombineret med den bedste viden om, hvilke forhold der ville skabe det bedste naturindhold for padder, fugle, insekter, sumpplanter og vildt. Bassinet er således anlagt med varierede dybde forhold i bunden og
har et beplantet tværgående bælte af sumpplanter som tjener til filtration af partikler.
Brinkerne har lav hældning som tilgodeser padder, fugle, insekter og vildt i området.
Matricebassin
Matricebassinet, der er opdelt på langs med 2 identiske baner, giver mulighed for test
af 2 typer matricer. Begge matricer er opbygget af grofthakket bøgeflis, hvor den ene
matrice er beplantet med tagrør, mens den anden står uden vegetation. Dette giver
mulighed for at teste langtidseffekten af planters effekt på såvel næringsstoftilbageholdelse som infiltrationskapacitet og dermed levetid på anlægget.
Efterklaringsbassin
Dette bassin er anlagt for at kunne genilte vandet efter passage gennem matricen,
idet et af grundvilkårene for bakteriel omdannelse af nitrat (denitrifikation) til luftformigt
kvælstof, er iltfrie forhold. Ydermere danner en 4 meter bræmme af nøddesten (Ø2032mm) en stor kontaktoverflade for bakterier og afløbsvand, som skal fungere i forhold
til omsætning af eventuel lækage af organiske forbindelser fra matricen.
Endeligt passerer udløbsvandet en 6 meter lang stensat grøft der ligeledes tjener til
iltning af vandet.
12 / 32
Resultater
I den periode (september 2010 - nu), hvor der er målt på koncentrationerne af kvælstof og fosfor i ind- og udløb, samt vandtilførslen til minivådområdet, har minivådområdet fjernet/tilbageholdt følgende mængder af næringsstoffer:
Kvælstof (N)
Tilførsel: 1.678 kg
Fjernelse: 904 kg
Fjernelsen svarer til 54% af tilførslen eller ca. 2,5 t N/ha minivådområde/år.
Fosfor (P)
Tilførsel: 99 kg
Fjernelse: 74 kg
Fjernelsen svarer til 75% af tilførslen eller ca. 200 kg P/ha minivådområde/år.
Nedenstående grafer viser de målte værdier af kvælstof (Total-N) og fosfor (Total-P) i
indløbet (rød) og udløbet (blå) i perioden september 2010 – september 2012.
10
Ondrup Mose - Total-N
9
8
7
6
5
4
3
2
1
jul
aug
jun
maj
apr
mar
jan
feb
dec
nov
okt
sep
jul
13 / 32
aug
jun
maj
apr
mar
jan
feb
dec
nov
okt
0
sep
mg/l
6.1.
1,1
Ondrup Mose - Total-P
1
0,9
0,8
mg/l
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
aug
jul
jun
maj
apr
feb
mar
jan
dec
nov
okt
sep
aug
jul
jun
apr
maj
mar
jan
feb
dec
okt
nov
sep
0
Bilag 1 viser den samlede stofbalance i undersøgelsesperioden for henholdsvis kvælstof og fosfor samt vandbalancen for anlægget.
Det skal bemærkes, at der sker en positiv kvælstoftilbageholdelse i hele undersøgelsesperioden, selv i vinterperioder med streng frost, og især i perioder med stor afstrømning, hvilket vil sige efterår/ vinter samt i sommerperioder med kraftig nedbør.
Det bemærkes desuden, at der sker en kvælstoffjernelse fra dag 1 efter anlæggelse,
det vil sige, at der ingen ”modningsfase” er på matricen.
Imidlertid viste resultaterne, at der umiddelbart efter anlæggelse, fandt en lækage sted
af organisk stof. Denne lækage skyldes sandsynligvis udvaskning af plantenæringsstoffer fra den friskflisede bøg, samt en forbigående mineralisering af det friske organiske materiale i matricen. Måling af BI5 dokumenterede, at denne lækage fortsatte
ind til ca. 3 uger efter anlæggelse.
Det skal ligeledes bemærkes, at der er en årstidsbestemt fosfortilbageholdelse og fosfor frigivelse. Størstedelen af fosforet fjernes ved sedimentation og filtration af partikelbundet fosfor, men også den opløste fosfor fjernes i perioder med vegetationsopbygning og ved adsorption til filtrerede lerpartikler i matricen eller ved binding til jern.
Fosfor fjernes således ikke ved omsætning, men ophobes i anlægget.
I overvågningsperiodens 2 sommerperioder i 2011 og 2012 skete der en mindre læk
af fosfor. I disse perioder var vandføringen lille, hvorfor denne lækage af fosfor var beskeden. Fænomenet kompromitterede således ikke den samlede fosfortilbageholdelse.
Lækken af fosfor skyldes forandringer af det kemiske miljø i anlægget, først og fremmest i matricen. I matricen er der iltfrie forhold, og netop iltfrie forhold er almindeligvis
14 / 32
en medvirkende årsag til, at jernbundet fosfor kan gå i opløsning. I anlægget spiller
dette forhold givetvis ind, og forstærkes sandsynligvis af de overraskende høje koncentrationer af sulfat, der har vist sig at være i det indstrømmende vand (op til 55 mg
sulfat/l). Sulfat vil ved iltfrie forhold indgå i stofomsætningen i matricen, og omdannes
herved til svovlbrinte, hvilket er observeret i perioden maj til juli. Svovlbrinte er et meget reaktivt stof med stor affinitet til jern. Denne affinitet betyder, at når der dannes fri
svovlbrinte i anlægget, vil svovlbrinten reagere med jern-fosfor-forbindelserne under
dannelse af jernsulfider og frigivelse af uorganisk fosfor (PO 4 – P). Målinger af omsætningen af sulfat giver en fjernelse på 300 kg svovl over en periode på 52 dage i
sommeren 2011.
Den detaljerede overvågning af svovlbrinte og sulfit i sommerperioden 2012 viser heldigvis, at svovlbrinte optræder i koncentrationer på maksimum 0,5-1 mg S/l i udløb, og
efter passage af iltningsgabion (se billede nedenfor), er koncentrationen under detektionsgrænsen, hvilket ikke giver bekymring i forhold til vandmiljøet. For sulfit ligger
koncentrationen under 1 mg S/l, og flere gange under detektionsgrænsen.
For imidlertid at imødegå eventuelle problemer, har vi udviklet en ”afgasningsgabion”
med Leca-nødder (se billedet neden for), hvis overflade og store kontakt til vandet, vil
genilte vandet og afgasse eventuel problematisk svovlbrinte. Data viser, at både koncentrationen af svovlbrinte og sulfid falder til under detektionsgrænsen efter passage
af gabionen.
I denne tørre periode, med vedblivende høj biologisk aktivitet i matricen, er der observeret en meget lille stigning indholdet af organisk stof i udløbet, målt som BI5. Koncentrationen stiger fra 2-3 mg/l i indløbet til 2-4 mg/l.
6.2.
Vandbalance
Vandbalancen viser, at matricen kan klare vandføringer op til i hvert fald 45 l/s. Desuden viser resultaterne, at selv i perioder med hård frost og snedække, løber vandet
ubesværet igennem matricen, og en temperaturstigning fra indløb til udløb tyder på
biologisk aktivitet i matricen, hvilket betyder, at kvælstofomsætningen i vinteren 2011
(frost ned til ÷18 grader om natten) var på 15-25%.
6.3.
Perspektivering
Resultaterne af undersøgelserne af såvel vandgennemstrømning og næringsstoffjernelse har været så gode, at træflis som matrice har vist sig brugbar i forhold til vandledning og næringsstoftilbageholdelse. Herudover er det et billigt produkt, der er let at
anskaffe. Sidenhen har forsøgene eftervist, at hverken dannelsen af svovlbrinte eller
lækage af organisk materiale fra matricen giver anledning til revurdering af anvendeligheden.
I det følgende er vist situationsbilleder fra minivådområdet ved Ondrup Mose.
15 / 32
Hvert af de aflange matricebassiner fyldes med træflis og
nøddesten.
De sidste tilretninger samt anlæggelse af trampesti langs anlægget foretages i september 2010.
Thomson overløb mellem indløbsbassin og matricebassin anbragt Piezometerrør placeret på langs af hver matrice til udtagning af
til bestemmelse af vandføring.
vandprøver til bestemmelse af indhold af næringsstoffer.
Vejrstationen, som leverer data ind til overvågningen. I cementbrønden er der udstyr til automatisk prøvetagning af vand til bestemmelse af næringsstofindhold i ind- og udløb.
16 / 32
Det færdige anlæg i sommeren 2010. Der anes i alt 3 stk. cementbrønde med prøvetagningsudstyr til udtagning af prøver til
bestemmelse for indholdet af kvælstof og fosfor
7.
MINIVÅDOMRÅDET VED RYÅ
Minivådområdet ved Ryå er etableret på et areal tilhørende godsejer Jørgen Christian
Skeel og modtager vand fra et ca. 85 hektar stort, intensivt dyrket landbrugsområde.
Oplandet til minivådområdet er fladt med sandet jordbund, underlagt gamle marine aflejringer.
Minivådområdet består af et sedimentationsbassin, et matricebassin med 4 forskellige
typer matricemateriale og et beplantet efterklaringsbassin og har et samlet areal på
1.500 m². Overvågningen af anlægget har gjort det muligt at undersøge og dokumentere effekten af hvert af de anvendte matricematerialer.
Sedimentationsbassin
Bassinet er opbygget på samme måde som sedimentationsbassinet i Ondrup Mose,
så sedimentations- og naturforhold er optimeret, dog med den forskel, at et forfilter
med træflis inden matricen, effektiviserer tilbageholdelsen af partikler.
Matricebassiner
Bassinerne er opdelt på langs med 3 stålsatte skillevægge, som muliggør test af 4 typer matricer. Den ene er sammensat af en blanding af Leca og fintsnittet lyngflis, den
anden er grov poppel-flis (svarende til Ondrup Moses bøgeflis), det tredje med ren Leca (fungerer som kontrol) og det fjerde med sektionsopdelt Leca og snittet lyng (i
samme forhold som matrice 1). Opdelingen, kompositionen af matricer samt overvågning muliggør analyse af den bedst egnede matrice til det videre udviklingsarbejde.
Efterklaringsbassin
Dette bassin er anlagt med lavvandede flader beplantet med sumpplanter fra en nærliggende grøft. Denne bassinkonstruktion sikrer en høj grad af geniltning og afgasning
af sommerens dannelse af svovlbrinte, og filtration af eventuelle partikler fra matricen.
7.1.
Resultater
I den periode (september 2011 - nu), hvor der er målt på koncentrationerne af kvælstof og fosfor i ind- og udløb, samt vandtilførslen til minivådområdet, har minivådområdet fjernet/tilbageholdt følgende mængder af næringsstoffer:
Kvælstof (N)
Tilførsel: 651 kg
Fjernelse: 247 kg
Fjernelsen svarer til 38% af tilførslen eller ca. 1,4 t N/ha minivådområde/år.
Fosfor (P)
Tilførsel: 37 kg
Fjernelse: 24 kg
17 / 32
Fjernelsen svarer til 65% af tilførslen eller ca. 130 kg P/ha minivådområde/år.
Nedenstående grafer viser de målte værdier af kvælstof (Total-N) og fosfor (Total-P) i
indløbet (rød) og udløbet (blå) i perioden september 2011 – juli 1012.
6
Ryå - Total-N
5
mg/l
4
3
2
1
0
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
0,5
Ryå - Total-P
0,4
mg/l
0,3
0,2
0,1
0,0
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
Bilag 1 viser den samlede stofbalance i undersøgelsesperioden for henholdsvis kvælstof og fosfor samt vandbalancen for anlægget.
Det er væsentligt at bemærke, at anlægget overordnet set har en nedsat funktion i
forhold til især kvælstofomsætning. Dette skyldes flere ting. Primært, at de to matricer
med blanding af finthugget træfils og Leca, efter ca. 6 måneder, har sat sig så meget,
at vandet ikke kan passere tilstrækkeligt gennem matricerne – og at den 3. matrice
18 / 32
med ren Leca er inaktiv i forhold til biologisk omsætning af kvælstof. Afgørende er også, at anlægget er placeret i et opland, hvor det har vist sig, at indholdet af kvælstof er
lavt.
Imidlertid viser resultaterne, at matricen med grofthakket poppelflis er særdeles effektiv i forhold til omsætning af den kvælstofmængde, der trods alt er til rådighed. Fordi
der er mindre nitrat tilstede i drænvandet omsættes også store mængder sulfat med
produktion af svovlbrinte til følge.
Overvågning af såvel svovlbrinte og organisk stof i det beplantede efterklaringsbassin
viser imidlertid, at svovlbrinten afgasses effektivt (koncentrationen <0,2 mg S/l), og at
udledningen af organisk stof er beskeden. BI5 stiger fra 1-3 i indløbet til 2-4 i udløbet.
For fosfors vedkommende er dette anlægs effektivitet fuldt på højde med resultaterne
fra Ondrup Mose-projektet. Dette skyldes primært, at indløbsvandets høje indhold af
partikulært fosfor, der sedimenteres i det forreste bassin samt forfilterets evne til at
filtrere vandet for de finere partikler (se billedet nedenfor).
Figur 1 viser funktionen af forfilteret. Højre side er indløbsside med et højt indhold af partikler (fosfor), mens
venstre side er udløbssiden med et lavt indhold af partikler.
7.2.
Perspektivering
Resultaterne giver os den viden, at rent grofthakket træflis, som også anlægget i
Ondrup Mose viste, er klart af foretrække som matricefyld, frem for en blanding af fint
19 / 32
hugget flis og uorganiske komponenter. Funktionen er god på såvel kvælstofreduktion
som vandgennemstrømning, pris og letanskaffelighed.
Ligeledes viser resultaterne, at et stort sedimentationsbassin (800 m²) og et forfilter i
kombination er effektivt i forhold til filtration af partikler.
I det følgende er vist situationsbilleder fra minivådområdet ved Ryå.
20 / 32
Bunden i bassinerne viste sig at være blåler med lav gennemtrængelighed for vand.
Det forreste sedimentationsbassin med blandt andet en beplantet
filterzone.
Flisfilter i enden af sedimentationsbassinet inden indløb til de 4
Matricebassinet er opdelt i 4 aflange og adskilte bassiner, der mumatricebassiner. I cementbrønden er der udstyr til automatisk prø- liggør test af 4 typer materialer.
vetagning af vand til bestemmelse af næringsstofindhold i ind- og
udløb.
Den ene test-matrice er fyldt med skiftevis hele lyngplanter og
Leca-nødder.
21 / 32
Her ses opdelingen af de 4 test-matricer. De hvide rør er filtersatte piezometerrør der muliggør prøvetagning på langs af
hver testmatrice.
8.
MINIVÅDOMRÅDET VED TANGGAARD BÆK
Minivådområdet ved Tanggaard Bæk er etableret på et areal tilhørende Bent Ole Sørensen og modtager vand fra et ca. 25 hektar stort, intensivt dyrket landbrugsområde.
Oplandet til minivådområdet er kuperet med leret jordbund.
Minivådområdet ved Tanggaard Bæk består kun af et beplantet sedimentationsbassin
uden matrice, hvilket giver mulighed for at foretage en sammenligning af matriceanlæggene med det simplest mulige minivådområde. Det samlede areal for anlægget er
800 m².
Minivådområdet er opbygget efter de samme designmæssige kriterier som sedimentationsbassinet i Ondrup Mose. Et tværgående beplantet bælte er skabt af vådbundsvegetation fra en kultureng ved siden af anlægget for at effektivisere kvælstofomsætningen såvel som fosfortilbageholdelsen.
8.1.
Resultater
I den periode (april 2011 - nu), hvor der er målt på koncentrationerne af kvælstof og
fosfor i ind- og udløb, samt vandtilførslen til minivådområdet, har minivådområdet fjernet/tilbageholdt følgende mængder af næringsstoffer:
Kvælstof (N)
Tilførsel: 721 kg
Fjernelse: 0 kg
Fosfor (P)
Tilførsel: 14 kg
Fjernelse: 10 kg
Fjernelsen svarer til 71% af tilførslen eller 65 kg P/ha minivådområde/år.
Nedenstående grafer viser de målte værdier af kvælstof (Total-N) og fosfor (Total-P) i
indløbet (rød) og udløbet (blå) i perioden april 2011 – juli 1012.
Bilag 1 viser den samlede stofbalance i undersøgelsesperioden for henholdsvis kvælstof og fosfor samt vandbalancen for anlægget.
22 / 32
15
14
Tanggaard Bæk -Total-N
13
12
11
10
mg/l
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
apr maj jun
jul
aug sep okt nov dec jan
feb mar apr maj jun
jul
aug
1,4
Tanggaard Bæk - Total-P
1,2
1
mg/l
0,8
0,6
0,4
0,2
0
apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug
Det skal bemærkes, at der ingen bruttofjernelse sker af kvælstof. Der vil givetvis ske
en positiv tilbageholdelse i takt med at anlægget udvikler sig biologisk, idet det især er
de plantetilknyttede bakterier, der bidrager til den bakteriologiske kvælstofomsætning
(denitrifikation).
For fosfors vedkommende viser resultaterne samme resultat som matriceanlæggene,
nemlig at det hovedsageligt er i sedimentationsbassinet, hvor tilbageholdelsen af fosfor sker, og i mindre grad matricen.
8.2.
Perspektivering
Resultaterne viser, at disse simple, men nøje designede anlæg, er effektive i forhold til
tilbageholdelse af partikelbundet fosfor, men at de i hvert fald de første par år efter anlæggelse, ikke har nogen nævneværdig effekt på tilbageholdelsen/ omsætning af
kvælstof.
23 / 32
Det giver derfor mening at arbejde med denne anlægsfunktion i forhold til sedimentation/ tilbageholdelse af partikelbundet fosfor.
I det følgende er vist situationsbilleder fra minivådområdet ved Tanggaard Bæk.
Anlægget består kun af et beplantet sedimentationsbassin. Bassi- Anlægsfasen afsluttet og overvågning påbegyndt i foråret 2011. I
net tilbageholder primært partikelbundne næringsstoffer, men fjer- cementbrønden er der udstyr til automatisk prøvetagning af vand
ner ikke kvælstof fra vandet.
til bestemmelse af næringsstofindhold i ind- og udløb
Thomson-overløb mellem et lille indløbsbassin og sedimentations- Minivådområdet fotograferet i september 2012 der viser tilstedeværelse af drikkelader for vildt samt vand- og sumpplanter til gavn
bassinet der muliggør bestemmelse af vandføring.
for padder, insekter og fugle.
24 / 32
9.
MINIVÅDOMRÅDET VED HUSTEDVEJ
Minivådområdet ved Hustedvej er etableret på et areal tilhørende gårdejer Laust Bie
og modtager vand fra et ca. 75 hektar stort, intensivt dyrket landbrugsområde. Oplandet til minivådområdet er kuperet med sandet og leret jordbund.
Anlægget består af et stort sedimentationsbassin, 3 matricebassiner med forskellige
typer træflis samt en samlet udløbsbrønd og har et samlet areal på 1.800 m². Minivådområdet har afløb til en grøft, der har udløb i Åkær Å. Overvågningen af anlægget
har gjort det muligt at undersøge og dokumentere effekten af hvert af de anvendte
matricematerialer.
Sedimentationsbassin
Resultaterne fra de 3 øvrige testanlæg har dokumenteret, at idéen om et stort forbassin samt et forfilter bestående af flis, er effektivt til sedimentation og filtration af partikelbundet fosfor. Derfor er dette anlægs sedimentationsbassin anlagt med denne konstruktion, hvor også lav brinkhældning optimerer vilkårene for padder, fugle, insekter
samt vildt. Ydermere er der på brinkfladerne ikke genudlagt muld, men råjord, for at få
et mere næringsfattigt miljø på de ikke vanddækkede dele af brinkerne.
Matricebassin
Matricebassinerne er udgravet så de ikke hydraulisk hænger sammen og så test af tre
matricer er gennemførligt.
Valg af matricer er vurderet på baggrund af resultaterne fra både testanlægget i
Ondrup Mose og ved Ryå, der netop viste, at ren groftfliset træ er velegnet til kvælstofomsætning og varierende vandledningsevne. Den første matrice er grofthakket
bøg (som dem i Ondrup Mose), den anden er grofthakket poppel og den tredje groftfliset pil.
Udløb
I bagenden af hver matrice er der placeret en tværgående bræmme af nøddesten
(som i Ondrup Mose), som tjener til overflade for bakterier, som i givet fald skulle omsætte overskydende organisk stof fra matricen. Efter passage igennem stenmatricen,
samles vandet i en brønd, hvorfra der er udløb til en grøft.
25 / 32
Resultater
I perioden (maj 2012 - nu), hvor der er målt på koncentrationerne af kvælstof og fosfor
i ind- og udløb, samt vandtilførslen til minivådområdet, har minivådområdet fjernet/tilbageholdt følgende mængder af næringsstoffer:
Kvælstof (N)
Tilførsel: 188 kg
Fjernelse: 136 kg
Fjernelsen svarer til 72% af tilførslen.
Fosfor (P)
Tilførsel: 4 kg
Fjernelse: -7 kg
Nedenstående grafer viser de målte værdier af kvælstof (Total-N) og fosfor (Total-P) i
indløbet (rød) og udløbet (blå) i perioden maj 2012 – juli 1012.
8
Hustedvej - Total-N
7
6
5
mg/l
9.1.
4
3
2
1
0
mar
apr
maj
26 / 32
jun
jul
1,3
1,2
Hustedvej - Total-P
1,1
1,0
0,9
mg/l
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
mar
apr
maj
jun
jul
Bilag 1 viser den samlede stofbalance i undersøgelsesperioden for henholdsvis kvælstof og fosfor samt vandbalancen for anlægget.
Det bemærkes, at allerede på dag 1 efter at matricen er anlagt, den 28. marts 2012,
sker der en tilbageholdelse af kvælstof. I den korte periode hvor anlægget har været i
drift, har der været den hidtil største procentmæssige tilbageholdelse, hvilket bestyrker
de foregående resultater, nemlig, at groftfliset træ er særdeles velegnet til omsætning
af kvælstof - og at man i det hele taget kan benytte en organisk matrice til kvælstoffjernelse, som arbejdshypotesen hel tiden har været.
Resultaterne viser også, at matricerne har varierende potentiale i forhold til at reducere sulfat, og dermed potentielt at danne svovlbrinte. Samlet set for anlægget, sker der
imidlertid tilstrækkelig afgasning, således at udløbskoncentrationen af svovlbrinte er
under 1 mg S/l.
Det bør også bemærkes, at der forekommer en initialfase efter anlæggelse af matricen, hvor der sker en lækage af fosfor. Denne lækage skyldes sandsynligvis udvaskning af plantenæringsstoffer fra de friskflisede bøg, poppel og pil, samt en forbigående
mineralisering af det friske organiske materiale i matricen. Efter et par måneder efter
anlæggelse viser overvågningen en positiv fosfortilbageholdelse.
I perioden efter anlæggelse viste der sig også en stor lækage af organisk stof. Udvaskningen var størst fra matricen med pil, idet pil af natur har et stort bark/vedforhold, hvis store indhold af plantenærings- og sukkerstoffer, let kan udvaskes. På
grund af denne udvaskning var der i afløbsgrøften en opvækst af bakterier, der omsatte det organiske materiale. Men allerede 1½ måned efter anlæggelse, var afløbsvandet frit for organisk stof (målt som BI5), og nu under 1 mg/l.
27 / 32
9.2.
Perspektivering
Resultaterne fra dette fjerde testanlæg har endnu engang bevist, at konceptanlægget
med et forbassin, et forfilter samt en matrice med grofthakket træflis af arterne poppel
og bøg, er særdeles effektivt i forhold til såvel fosfortilbageholdelse som kvælstofomsætning.
Ydermere viser resultaterne, at der kun initialt sker en udvaskning af både organisk
stof og fosfor, men at denne udvaskning hurtigt klinger af, hvorefter anlægget tilbageholder både organisk stof og fosfor.
I det følgende er vist situationsbilleder fra minivådområdet ved Hustedvej.
Billedet viser det store sedimentationsbassin der også fungerer
som reservoir ved store afstrømninger fra oplandet. I bagenden
anes de tre matricebassiner samt vejrstation og cementbrønd til
vandudtagning.
Billedet viser vandplanter der er indvandret til sedimentationsbassinet
efter blot 3 måneder, her fladfrugtet vandstjerne. Foto taget juni 2012.
28 / 32
Sedimentationsbassinet er designet så det udover at sedimentere og
filtrere partikelbundne næringsstoffer også giver muligheder for
tilstedeværelse af fugle, padder, insekter og vildt, med lavvandende
mudderflader og sumpvegetation.
Foto taget i september 2012
Billedet viser det ene af de tre test-matricer med træflis, her pileflis. Indløbsenden er længst væk i billedet, mens vandet der har
passeret matricen, løber ud gennem røret i forgrunden er af billedet. På anlæg der ikke skal bruges til test, kan matricen beplantes med vegetation der skjuler og beskytter matricen.
10.
MINIVÅDOMRÅDERNES OMKOSTNINGS-EFFEKTIVITET
For de statsfinansierede vådområdeprojekter er der stillet krav om en bestemt costeffektivitet, det vil sige at prisen for at fjerne ét kg kvælstof ikke må overstige et vedtaget beløb.
Hvis minivådområder skal kunne tjene som supplerende virkemiddel, er det af afgørende betydning at kende minivådområdernes omkostnings-effektivitet.
Der er i det igangværende testprojekt bevilliget midler til at foretage beregning af anlæggenes omkostnings-effektivitet. Disse midler er doneret af Naturstyrelsen og
stammer fra den gamle Miljøteknologi-ordning fra 2011.
Beregningerne af de 4 testanlægs omkostnings-effektivitet er under udarbejdelse på
et foreliggende datagrundlag.
11.
MINIVÅDOMRÅDERNES NATURMÆSSIGE KVALITETER
Minivådområder er selv i den mest tekniske udformning områder med naturpotentiale i
agerlandet, på samme måde som regnvandsbassiner er og kan være det i byer.
29 / 32
Og på samme måde, som det er tilfældet med regnvandsbassiner i byerne, skal der
ikke gøres ret meget ved udformningen af minivådområderne for at øge deres naturmæssige værdi og betydning ganske betydeligt.
De naturmæssige kvaliteter er i sagens natur underordnet minivådområdernes evne til
at fjerne næringsstoffer, men fordi de typisk anlægges i agerlandet, vil de, som vi har
vist, med den rette udformning kunne få væsentlig betydning som naturområder, til
gavn for naturindholdet og biodiversiteten i agerlandet.
Minivådområder udformet med sigte på de naturmæssige kvaliteter og betydning vil
også kunne øge agerlandets kvaliteter i relation til vildt og jagt – minivådområder vil på
den måde kunne få en rolle som vildtremiser.
Endelig vil minivådområder kunne få en indirekte, men ikke mindre væsentlig naturmæssig betydning, nemlig ved at mindske behovet for at anvende ådalene til næringsstoffjernelse ved at flytte en del af denne ind i agerlandet.
12.
DET VIDERE ARBEJDE
Der er igennem de seneste tre år høstet mange og værdifulde erfaringer med minivådområder, både med hensyn til udformning og etablering, og med hensyn til funktion.
Efter 2-3 års drift af testanlæggene viser der sig et billede af, at et sedimentationsbassin, en matrice bestående af groft flis og et efterklaringsbassin er særdeles effektiv i
fjernelsen af kvælstof og fosfor.
Det igangværende ”projekt minivådområde” har muliggjort test af en lang række praktiske og funktionsmæssige forhold og bragt konceptet godt stykke ad vejen frem mod
præsentation som et funktionsdygtigt supplement til de igangværende virkemidler til
næringsstoffjernelse. Der er selvfølgelig stadig behov for at følge anlæggenes effektivitet over tid og der er også behov for at få fastlagt, hvordan driften af anlæggene kan
sikre en langvarig funktion.
Som det måske er bemærket på flere af målingerne på udløbenes koncentration af
fosfor, kan matricerne over sommeren lække blandt andet fosfor, fordi omsætningen i
matricen er så effektiv og vandtilførslen lille. Der mangler stadig undersøgelser, der
kan afdække matricernes langtidseffekt i forhold til denne lækage og hvordan det kan
afværges. Men indtil nu betyder denne lækage ingenting i forhold til den samlede
mængde fosfor der tilbageholdes, netop fordi vandtilførslen i denne periode er lille.
30 / 32
13.
PERSPEKTIVERING
”Projekt minivådområder” har siden ideen til minivådområderne blev fostret for mere
end 6 år siden tilvejebragt så mange resultater, at man allerede nu – inden testprogrammet er afsluttet - kan sige, at ideen er bæredygtig: det er praktisk muligt at designe og anlægge små, kunstige vådområder, der med stor effektivitet kan fjerne næringsstoffer fra landbrugets drænvand.
Det betyder, at man i dag står med et lovende supplerende virkemiddel til de nuværende N- og P-vådområder.
Minivådområderne mangler stadig at bevise deres omkostnings-effektivitet i forhold til
de nuværende vådområdeforanstaltninger, men de eksisterende testresultater giver
allerede nu en indikation af, at minivådområderne kan blive et perspektivrigt virkemiddel.
Et af de mest perspektivrige aspekter ved minivådområderne er, at de i kraft af deres
ringe arealkrav kan anlægges inde på de intensivt dyrkede arealer, der er den primære kilde til den problemvoldende næringsstofbelastning af vandmiljøet. Rensningen af
drænvandet kan på den måde foregå tæt på kilden og uden behov for at belaste arealer og natur uden for de intensivt dyrkede arealer.
Testanlæggene har også afdækket et andet væsentligt aspekt, nemlig at minivådområder, selv simple sedimentationsbassiner, er i stand til at fjerne en meget stor del af
den med drænvandet tilførte fosfor genne sedimentation. Denne egenskab ved minivådområder og simple sedimentationsbassiner gør det interessant også at se minivådområderne som et virkemiddel over for fosforbelastningen af vandmiljøet, og dermed som et supplement eller alternativ til de P-ådale, der aktuelt er i spil i medfør af
vandplanerne. P-ådalene sigter mod gennem regelmæssige oversvømmelser af de
ånære arealer at få aflejret partikelbundet fosfor omkring vandløbene inden vandet når
frem til fosforfølsomme søer. Metodens virkning er endnu ukendt, men har i forhold til
de ånære arealer den mulige ulempe, at arealerne bliver stadig mere belastede med
fosfor.
I lyset af, at fosfor er en begrænset ressource, synes minivådområdernes effektive tilbageholdelse af partikelbundet fosfor at være en bedre løsning på fosforproblemet.
Dels undgår man en mulig overbelastning af de ånære arealer, og dels får man fosforen fanget på en måde, der gør det nemt at returnere den til de landbrugsarealer,
hvorfra den stammer. Partikelbundet fosfor fanget i sedimentationsbassiner (og efterklaringsbassiner) kan let pumpes eller graves op og spredes ud på landbrugsarealerne, og fosfor fanget i matricen vil kunne returneres til landbrugsjorden i forbindelse
med udskiftning af matricen.
I modsætning til nitrat, der under de rette omstændigheder kan fjernes fra drænvandet
med stor effektivitet og omdannes til uskadelig luftformig kvælstof, er fosfor et langt
31 / 32
mere problematisk stof at håndtere, idet det ikke på tilsvarende vis kan afgives til atmosfæren på en uskadelig form.
Det er med til yderligere at styrke perspektiverne ved at anvende minivådområder.
Endelig skal det fremhæves, at mens både kvælstof- og fosfor-vådområder ofte har en
naturmæssig omkostning i form af belastning af natur- eller naturprægede arealer, så
rummer minivådområderne en mulighed for at skabe naturmæssig merværdi.
Det er velkendt, at selv det mest simple gravede vandhul kan være leve- og ynglested
for planter og dyr. Og det er velkendt fra byerne, at regnvandsbassiner kan være endog gode levesteder for planter og dyr. På samme måde som regnvandsbassinerne
mange steder er med til at berige naturfattige byområder med ny, menneskeskabt natur, kan minivådområderne være med til at berige det naturfattige landbrugsland med
ny natur. Og ved at tænke naturaspektet dybt ind i udformningen og placeringen af
minivådområderne, vil naturkvaliteten i udstrakt grad kunne optimeres. Til gavn for
biodiversiteten i agerlandet og til gavn for jagtinteresserne blandt de mennesker, der
lægger jord til minivådområderne.
Sidst og ikke mindst skal det nævnes, at strategisk placerede og konstruerede minivådområder, eventuelt i kombination med kontrolleret dræning, kan være med til at afhjælpe en væsentlig del af udfordringen med vandhåndtering i forbindelse med nedbør i det åbne land. På den måde kan minivådområder også ses som et virkemiddel i
de forestående planer for kommunernes klimatilpasning, og det bør nævnes, at Orbicon i den forbindelse deltager i flere projekter, der prøver at implementere og afdække
disse potentialer.
32 / 32
Ondrup Mose
Bilag 1
Ondrup (N)
25
STOFTR [kg/d]
20
15
10
5
0
nov
2010
jan
mar
maj
2011
2011
2011
27.15 Stoftransp N (Udløb)
jul
2011
sep
2011
nov
jan
mar
maj
2011
2012
2012
2012
27.13 Stoftransp N (Indløb)
jul
2012
Ondrup (Differens N)
16
14
STOFTR [kg/d]
12
10
8
6
4
2
0
nov
jan
mar
maj
jul
sep
nov
2010
2011
2011
2011
2011
2011
2011
DDH Mstnr. : 27.15 Rævs Å, Vådområde Ondrup Mose, Udløb
27.15 Differens N
jan
2012
mar
2012
maj
2012
jul
2012
Ondrup (P)
3.5
3.0
STOFTR [kg/d]
2.5
2.0
1.5
1.0
0.5
0.0
nov
2010
jan
mar
maj
2011
2011
2011
27.15 Stroftransp P (Udløb)
jul
2011
sep
2011
nov
jan
mar
maj
2011
2012
2012
2012
27.13 Stoftransp P (Indløb)
jul
2012
Ondrup (Differens P)
0.040
0.035
0.030
STOFTR [g/s]
0.025
0.020
0.015
0.010
0.005
0.000
nov
jan
mar
maj
jul
sep
nov
2010
2011
2011
2011
2011
2011
2011
DDH Mstnr. : 27.15 Rævs Å, Vådområde Ondrup Mose, Udløb
27.15 Differens P
jan
2012
mar
2012
maj
2012
jul
2012
Ondrup (Vandføring)
40
VNF [l/s]
30
20
10
0
nov
jan
mar
maj
jul
sep
nov
2010
2011
2011
2011
2011
2011
2011
DDH Mstnr. : 27.13 Rævs å, Vådområde Ondrup Mose, indløbet
27.13 Vandføring
jan
2012
mar
2012
maj
2012
jul
2012
sep
2012
Ryå
Ryå (N)
10
STOFTR [kg/d]
8
6
4
2
0
sep
2011
okt
nov
dec
2011
2011
2011
06.06 Stoftransp N (Udløb)
jan
2012
feb
2012
mar
2012
apr
maj
jun
2012
2012
2012
06.04 Stoftransp (Indløb)
jul
2012
aug
2012
jul
2012
aug
2012
Ryå (Differens N)
4.5
4.0
3.5
STOFTR [kg/d]
3.0
2.5
2.0
1.5
1.0
0.5
0.0
sep
okt
nov
dec
jan
feb
2011
2011
2011
2011
2012
2012
DDH Mstnr. : 06.06 T.t. Ryå, Udløb fra Vådområde
06.06 Differens N
mar
2012
apr
2012
maj
2012
jun
2012
Ryå (P)
0.9
0.8
0.7
STOFTR [kg/d]
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0.0
sep
2011
okt
nov
dec
2011
2011
2011
06.06 Stoftransport (Udløb)
jan
2012
feb
2012
mar
2012
apr
maj
jun
2012
2012
2012
06.04 Stoftransp (Indløb)
jul
2012
aug
2012
jul
2012
aug
2012
Ryå (Differens P)
0.8
0.7
STOFTR [kg/d]
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0.0
-0.1
sep
okt
nov
dec
jan
feb
2011
2011
2011
2011
2012
2012
DDH Mstnr. : 06.06 T.t. Ryå, Udløb fra Vådområde
06.06 Differens P
mar
2012
apr
2012
maj
2012
jun
2012
Ryå (Vandføring)
22.5
20.0
17.5
VNF [l/s]
15.0
12.5
10.0
7.5
5.0
2.5
0.0
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
2011
2011
2011
2011
2012
2012
2012
2012
DDH Mstnr. : 06.04 T.t. Ryå, Indløb til vådområde, NV f. Teglværkshus
06.04 Vandføring
maj
2012
jun
2012
jul
2012
aug
2012
Tanggaard Bæk
Tanggaard Bæk (N)
7
6
STOFTR [kg/d]
5
4
3
2
1
0
maj
jun
jul
aug sep okt
nov dec
jan
feb mar apr maj
jun
jul
aug
2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012
34.12 Stoftransp N (Udløb)
34.11 Stoftransp N (Indløb)
Tanggaard Bæk (Differens N)
0.4
STOFTR [kg/d]
0.2
-0.0
-0.2
-0.4
-0.6
-0.8
maj
jun
jul
aug sep okt
nov dec
jan
feb mar apr maj
jun
jul
aug
2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012
DDH Mstnr. : 34.12 T.t. Tanggård Bæk, Bondesminde - udløb fra testanlæg
34.12 Differens N
Tanggaard Bæk (P)
0.6
STOFTR [kg/d]
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0.0
maj
jun
jul
aug sep okt
nov dec
jan
feb mar apr maj
jun
jul
aug
2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012
34.12 Stoftransp P (Udløb)
34.11 Stoftransp P (Indløb)
Tanggaard Bæk (Differens P)
0.6
0.5
STOFTR [kg/d]
0.4
0.3
0.2
0.1
0.0
maj
jun
jul
aug sep okt
nov dec
jan
feb mar apr maj
jun
jul
aug
2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012
DDH Mstnr. : 34.12 T.t. Tanggård Bæk, Bondesminde - udløb fra testanlæg
34.12 Differens P
Tanggaard Bæk (Vandføring)
8
7
6
VNF [l/s]
5
4
3
2
1
0
maj
jun
jul
aug sep
okt
nov dec
jan
feb mar apr
maj
jun
jul
aug
2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012
DDH Mstnr. : 34.11 T.t. Tanggård Bæk, Bondesminde
34.11 Vandføring
Åkær Å
Åkær (N)
3.0
STOFTR [kg/d]
2.5
2.0
1.5
1.0
0.5
0.0
01-04
2012
15-04
01-05
15-05
2012
2012
2012
34.15 Stoftransp N (Udløb)
01-06
2012
15-06
01-07
15-07
2012
2012
2012
34.13 Stoftransp N (Indløb)
01-08
2012
15-08
2012
01-08
2012
15-08
2012
Åkær (Differens N)
2.5
STOFTR [kg/d]
2.0
1.5
1.0
0.5
0.0
01-04
15-04
01-05
15-05
01-06
15-06
2012
2012
2012
2012
2012
2012
DDH Mstnr. : 34.15 T.t.Åkær Å, Lille Tærsbøl - udløb testanlæg
34.15 Differens N
01-07
2012
15-07
2012
Åkær (P)
0.5
STOFTR [kg/d]
0.4
0.3
0.2
0.1
0.0
01-04
2012
15-04
01-05
15-05
2012
2012
2012
34.15 Stoftransp P (Udløb)
01-06
2012
15-06
2012
01-07
15-07
01-08
2012
2012
2012
34.13 Stoftransp P (Indløb)
15-08
2012
01-07
2012
15-08
2012
Åkær (Differens P)
0.1
-0.0
STOFTR [kg/d]
-0.1
-0.2
-0.3
-0.4
-0.5
01-04
15-04
01-05
15-05
01-06
15-06
2012
2012
2012
2012
2012
2012
DDH Mstnr. : 34.15 T.t.Åkær Å, Lille Tærsbøl - udløb testanlæg
34.15 Differens P
15-07
2012
01-08
2012
Åkær (Vandføring)
16
14
12
VNF [l/s]
10
8
6
4
2
01-04
15-04
01-05
15-05
01-06
15-06
01-07
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
DDH Mstnr. : 34.13 T.t. Åkær Å, Lille Tersbøl - indløb testanlæg
34.13 Vandføring
15-07
2012
01-08
2012
15-08
2012
01-09
2012