Landbrug og husholdning gennem 50 år – 1961-2011
Jubilæumsbog Landbrug og husholdning gennem 50 år Landbrug og husholdning gennem 50 år Landbrug og husholdning gennem 50 år ”Jubilæumsbog – Landbrug og husholdning gennem 50 år – 1961-2011” ISBN 978-87-992487-4-2 © 2011 Grindsted Landbrugsskole Redaktion: Landbrugslærer, Hans Elbæk Foto: Forstander, Kurt Østergaard m.fl. Layout & produktion: Lh grafisk 7670 1333 En jubilæumsbog om Grindsted Landbrugsskole og TronsøSkolen 1961-2011 Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Hvorfor skal der være en Landbo- og Husholdningsskole i Grindsted? . . . . 8 Historisk oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Indvielsesfesten 17. november 1961 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Fra pionertiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Grindsted Landbrugsskole før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Fra Grindsted Husholdningsskole til TronsøSkolen . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Fra husholdningselever til køkkenledere til 10. klasse . . . . . . . . . . . . . . 25 Landmandsuddannelsens ikke-faglige indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Udbygning af skolens fysiske rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Fra Midtjyllands Husholdningsskole over Grindsted Landbrugsskole til TronsøSkolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Landbrug og svin gennem 50 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Malkerobotternes indtog og udtog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Grindsted Landbrugsskoles udenlandske aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . 46 Skolen, landbruget og Sparekassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 5 Forord Til venstre: Gammelt billede af forstandere, landbrugslærere og husholdningslærere. I øverste række fra venstre: Niels Erik Mosegaard (halvt skjult), Hans Henrik Scharling, Peder Lund, Anne Lis Scharling, Jørgen Rasmussen, Knud Hede, Jørgen Lisborg, Inge Lise Nielsen, Bodil Rahbek, Karen Margrethe Lund, Gerda Larsen, Margot Hjort. Nederste række: Margit Nørgaard (Elbæk), L. Liengaard, Anne Eriksen, Karin L. Iversen, Aase Pedersen, Lisbeth Johnsen, Else Bank Jørgensen og Birgitte Bonde (K. Nielsen). Til højre: Nuværende forstandere, landbrugslærere og husholdningslærere. Øverst fra venstre: Claus Kirkegaard, Åge Jacobsen, Peder Karstoft, Poul F. Thomsen, Poul Kirkegaard, Per Fink Nielsen, Jens Fuglsang, Sejer Hansen, Søren Peder Frandsen, Jens Aaby, Bent Westergaard Knudsen, Tom S. Andreassen. 3. række fra venstre: Ditte Pedersen, Dagny Larsen, Anita Meldgaard, Susanne Bech, Aase R. Olesen, Iben Thybøl, Tina T. Therkildsen, Winnie Hansen, Linda Nielsen, Yvonne Lade Hansen, Erika J. Skouboe, Lars Hansen. 2. række fra venstre: Vivian Thorup, Ella Thomsen, Birthe Nielsen, Christina S. Krupa, Grethe Alletorp, Britta Christensen, Kristine Rahr, Flemming Toft, Erik Jensen, Kirsten Bergløv, Martha Voss, Anna Marie Andreasen. Forrest fra venstre: Solvej Dahl, Rikke Lund, Anne Eriksen, Anna Jakobsen, Kurt Østergaard, Toni Hessner, Annmari Johansen, Vinnie Rauff, Bente Danielsen, Mette Philipp. Følgende mangler: Evita Birkane, Hans Elbæk, Leif Busk, Ivar Nørlund, Preben Lassen 6 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Af Henning Urup, formand Jubilæum – det skal fejres. 50 år og alligevel ung og med på noderne – det er sådan Grindsted Landbrugsskole og TronsøSkolen gerne vil ses og opfattes. Fuld af energi, dynamisk og innovativ. Unge mennesker skuer fremad, fremtiden er vigtigst, fortiden ses i parentes og sådan må det være. Verden byder på en spændende fremtid med nye udfordringer hver eneste dag, lokalt som globalt. Det skal vi som skole kunne matche. Rigtig meget er forandret på de 50 år, der er gået siden skolens start. Hvis man for eksempel lige stopper op foran indgangen og ladet blikket fange teksten på grundstenen i muren til venstre: ”Vi rejser en skole på bondejord, hvor frit sig tumle de friske vinde, så gid den må huse det jævne ord, og duften holde sig frisk derinde.” Man byggede simpelthen en skole på bar mark med god plads til alle sider og hvor vestenvinden havde frit spil, som det udtrykkes. Der var god afstand ind til byen den gang, men hvis det ikke var fordi, at skolen ligger hvor den ligger, ville området med garanti have været fuldstændigt bebygget i dag. Skolen tilhørte den gang familien af frie skoler, som højskoler og efterskoler, hvor det var det jævne ord, der blev talt, så alle høj som lav kunne være med. Sidste linje refererer formodentlig til husholdningsskolen, hvor pigerne, for det var det udelukkende, lærte at holde hjemmet pænt rent og lave god mad. Husholdningsskolen og Landbrugsskolen var én fælles enhed, mens de her i nyere tid er blevet til to forskellige juridiske enheder. Begge er de stadig en kostskole og hvor højskoleånden er med i hverdagen, men ellers er Landbrugsskolen fuldt berettiget overgået til at være en erhvervsskole. Husholdningsskolen nåede af navn ikke helt med frem til jubilæet, idet den for nogle år siden skiftede navn til TronsøSkolen. Den er stadig med i familien af husholdningsskoler, som nu lige er kommet til at hedde De frie fagskoler. For 50 år siden, hvor jeg lige var begyndt i den stråtækte folkeskole, så verden meget anderledes ud. ”Den lille grå” havde lige udkonkurreret ”Pjevs og Musse”, men selvbinderen var der endnu og snurrede lystig i høstens tid på de fleste gårde. Mejetærskeren var opfundet, men ikke som i dag. Den var uden korntank og kornet måtte fyldes direkte i sække, som blev lagt af på marken og så efterfølgende skulle samles. Men mekaniseringen i landbruget var i fuld gang og dermed også behovet for ny viden. De unge strømmede ind til landbrugsskolerne og det er selvfølgelig på den baggrund, at driftige folk i Grindsted og omegn i årene forinden havde givet sig i kast med det store arbejde, som det er, at etablere en skole med tilhørende landbrug. De unge strømmer stadig ind på skolen, eller rettere skolerne, og her i jubilæumsåret kan begge skoler melde fuldt hus, så godt og vel. Ledig værelseskapacitet har været nødvendig at leje inde i byen, som det ind i mellem har været det, i de seneste år. TronsøSkolen er ikke mere bare piger, men på 10. kl. hestelinje med talentudvikling er det stadig næsten bare piger, mens 10. kl. land har overvægt af drenge. Landbrugsskolen går efter fagligt at være blandt landets bedste, og flere elever har da også kunnet hjemtage medaljer for deres fine projektopgaver. Ud fra skolen skulle gerne komme nogle målrettede unge mennesker, som vi på skolerne har formået at klæde på, så de kan begå sig på deres videre vej. Godt at de unge fortsat kan komme og kommer til os, og oplever de stolte traditioner, der findes på en skole som vores. Tillykke til os alle sammen med vores skoles 50 års jubilæum. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 7 nisco, Slagteriet, kartoffelcentral, Lego og en lufthavn. Meget er forsvundet, men det skabte et behov for Grindsted som skoleby. Et stort opland Om forfatteren Ejnar Lauridsen er en af skolens mest trofaste støtter. Som mangeårig formand har han altid været med til at træffe mange beslutninger på skolens vegne; også de, der var svære. Han har altid vist os stor tillid og er selv i sit otium aktiv for skolen, blandt andet som Oldermand i Billund Kommunes Kartoffellaug, der har til huse på Grindsted Landbrugsskole. Hvorfor skal der være en Landbo- og Husholdningsskole i Grindsted? Af Ejnar Lauridsen, tidligere formand Jeg blev stillet spørgsmålet, hvorfor skal der være en Landbo- og Husholdningsskole i Grindsted. Det er heller ingen naturlov, men fordi man følte et behov for (over 50 år siden), at der var nogle pionerer og igangsættere, som var opdraget til, at man selv måtte gøre en indsats , for at noget kunne blomstre frem. 8 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Der blev regnet og skrevet om hvor mange landmænd og dermed skolen, der var brug for, men prognoserne er blevet overhalet flere gange af den tekniske udvikling og det gælder for begge skoleformer. Området her får ikke noget foræret. Det blev et knudepunkt for jernbanen, andre virksomheder er kommet til: Da- Navnet Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole, som var gældende de første mange år, viser at skolen skulle være for et større område. Det var en anden tid – for godt 50 år siden. Jorden er sandet, som passer godt til kartofler og det har altid været en vigtig afgrøde på egnen. Der var mange pionerer på området. En anden ting, som har præget området er vanding. Det har bevirket, at man på en hel anden måde kan styre sine afgrøder. At vi stadig har en skole, og kan fejre 50 års jubilæum, er vel fordi vi har fulgt med tiden og indstillet os efter den. Der har været mange sten på vejen, men det med dobbeltskole, har sikkert betydet at vi stadig er her. Når den ene skole har været i en bølgedal, har den anden skole været med til at udfylde pladserne. Lovgivningen har også ændret sig. I de første mange år var det samme lovgivning for begge skoler. Landbrugsskolen er nu under erhvervsskoleloven sammen med de tekniske skoler og andre landbrugsskoler er sammenlagt med tekniske skoler. Hus og Håndarbejdsskolen er stadig med i familien med højskolen, men mange ting har ændret sig. Drengene om vinteren og pigerne om sommeren, hvor de lærte alt om hvad en husmor skulle kunne. Det har ændret sig mange gange siden, der er kun en lille flok tilbage og nogle skoler har prøvet med forskellige navne. Det samme kan siges om vores skole! Man skal altid have de varer på hylderne, som kunderne efterspørger. En ting er sikkert! Hjemmene skal stadig fungere, og det med kreative fag og omgang med dyr er altid godt. Der skal også være nogle til at producere fødevarer og selvfølgelig skal der være en lovgivning vi som naturforvaltere af størstedelen af landet, som skal efterleves, men man kan undres, at nogle vil gøre det så besværligt. Så hvorfor er der stadig en skole i Grindsted? Med det faldende elevtal over en årrække førte også til forhandlinger om samarbejde med andre skoler. Det er altid en vanskelig beslutning, men som tiden er gået, er jeg glad for den selvstændighed, vi har i dag. Selv om indholdet på begge skoler har ændret sig mange gange, er kostskole miljøet stadig en af grundpillerne. Den udbygning af skolerne, som er foretaget løbende er også nødvendig. For 50 år siden var der ikke mange tekniske hjælpemidler, hvor de unge i dag har alt i udstyr. Ved indvielsen blev der sagt: ”Nu har i rammerne, så er det op til jer at udfylde dem”! Det er der heldigvis mange der har gjort siden – og stadig gør! 1. Fodring af køerne. 2. Elevernes mulighed for at gøre grin med lærerne – det årlige teaterstykke. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 9 Historisk oversigt 1946-2011 Af Anne Eriksen 00’erne 1950’erne 1940’erne 28.01.1946 Orienterende møde om oprettelse af en landbrugsskole i Grindsted eller omegn. Repræsentantskab med 50 personer. 09.03.1946 Nedsat 15-mandsudvalg. Formand: A. Chr. Andersen. Plan om at bygge en skole til 60 elever med landbrugsundervisning om vinteren og husholdningsundervisning om sommeren. 01.02.1947 Stiftende generalforsamling i skolekredsen med repræsentantskab og bestyrelse. Sker på baggrund af tegning med indskud á 25 kr. og op. Konstateret at der er tegnet i alt 126.000 kr. mod en nødvendig egenkapital på 250.000 kr. Placering af skolen fastlagt ved Tronsø. Køb af 60 tdr. land. 10 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 1951 Folketingsmand og konsulent Svend Karlskov Jensen udpeges som forstander. Han blev – da etableringen trak ud – senere forstander på Gråsten Landbrugsskole i 1957. 1952 Avlsbygninger opføres til svineforsøgsstation (overgik senere til fodringsforsøg med kødfoderfabrikken ”Midtjydens” produkter. 1953 Funktionærbolig opføres. 1953 Ny lov hvorefter kun 1/6 af egenkapitalen skal indskydes lokalt (mod tidligere 1/3). Men anlægssum nu steget til 1,7 mill. kr. 1958 Generalforsamlingen vedtager at bygge skolen, bl.a. på baggrund af ca. 60.000 kr. som fremkommer efter likvidation af Andelsklædefabrikken. 01.08.1959 Mary og Oluf Højstrup Jensen tiltræder som forstanderpar. 1959 Tilladelse fra Undervisningsministeriet til etapevis byggeri. Anlægssum 2,5 mill. kr. Bestyrelse, repræsentantskab og lærere må på et tidspunkt kautionere for et lån på 125.000 kr. 1970’erne 1960’erne 17.08.1960 Grundsten nedlægges. 01.11.1961 Skolestart. Første lærere ved landbrugsskolen ansættes. 17.11.1961 Officiel indvielse. Hovedtale af dr. phil. Roar Skovmand. 03.08.1962 Husholdningsskolen starter. Første lærer er Bodil Rahbæk. 1969 ”Nørbo”-gård købes og Vestermarken sælges til kommunen. Derved frigøres kautionisterne fra deres forpligtelser. 1972 Kursus for køkkenledere starter. Derved bliver Husholdningsskolen større end Landbrugsskolen. 1973 Nye vedtægter for skolen, hvorved repræsentantskabet bortfalder. 1974 Forstander Frants Laursen tiltræder. Oprettelse af forstanderstilling på Husholdningsskolen. Bodil Rahbæk tiltræder stillingen. 1975 Der oprettes grundskole. 1977 For første gang har skolen over 100 årselever (102,6). 1980’erne 1981 Forstander Hans Henrik Scharling tiltræder. 1986-1989 Tilbygninger: ”Dueslaget” og undervisningsfløj. 1989 Forstander Jørgen Rasmussen tiltræder. 1990’erne 01.01.1992 Landbrugsskole overgår til at høre under erhvervsskolerne. Skolernes deles formelt. 1992 Forstander Kaj Møller tiltræder. 01.01.1996 Spisesal indvies. 1996-1998 ”Andegården”, ”Hønsehuset” og Værelsespavillion. 1999 Keld Mikkelsen konstitueret forstander under Kaj Møllers Afrikaophold. 1999 Ridehal. 2002 Maskinhal. 2003 Ny undervisningsfløj med 2 klasselokaler. 2004 Tilbygning med nyt mødelokale. 01.01. 2005 Ny spisesal indvies. 2005 Idrætshal tages i brug. 2005 Forstander Troels Hartvig Nielsen tiltræder på landbrugsskolen og Toni Hessner tiltræder som forstander på Husholdningsskolen. 01.10.2007 Forstander Kurt Østergaard tiltræder. 2008 Maskinhal ombygges til ridestald med plads til heste. Der laves hit-aktiv stald. 2009 Der bygges mellembygning mellem ridehal og ridestald med opsadlingspladser. Der laves undervisningslokaler over sadelrummet i ridehallen. 2010 og frem 2010 Der bygges ny værkstedshal. 2011 Der bygges nye undervisningslokaler til biologi m.m. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 11 Indvielsesfesten 17. november 1961 Et udpluk af indvielsesfesten fra Årsskriftet i 1962 af skolens første forstander, Oluf Højstrup Jensen. Den 17. november blev skolen officielt indviet. Vi kunne have gjort det før I kom, men vi fandt, at skolens første elever skulle være med – skolen skulle være i gang. Der blev ved den lejlighed udtalt mange gode ønsker for skolens fremtid, og mange var stævnet hertil for at deltage i festlighederne, 3-400 vel i alt. Dr. Phil. Roar Skovmand, undervisningsministeriets tilsynsførende med ungdomsundervisningen, fremhævede i sin tale, det næsten kammeratlige samarbejde, der i Danmark består mellem landbrugets udøvere og rådgivere, som noget særegent og værdifuldt. Dette forhold udspringer af, at landbrugets fagskoler har bygget videre på folkehøjskolens skoleform. Dette er rigtigt. Vi, der i sommer havde lejlighed til at besøge hollandske skoler og var sammen med hollandske konsulenter, kunne ikke undgå at mærke, at der var forskel. Hos os indgår det menneskelige fællesskab i samarbejdet på en anden måde, end det kendes andre steder. Hollændere, der er kendt med danske forhold, misunder os dette. Af de mange taler, der blev holdt, skal jeg kun gengive et afsnit af den tale, som skolens formand, A. Chr. Andersen, holdt: ”Vi har skabt rammerne, men nu skal I elever og lærere fylde dem. Nu er det jeres skole, det er jer, der i fremtiden skal tegne skolen og af jer skolens fremtid afhænger. I en tid hvor strukturændringer og ny målsætning trænger sig på, vil landbrugsskolerne få en central stilling”. –”Et folk, der lever, bygger på sin fremtid”, siger Hollænderne. ”Vort folks fremtid er ungdommen, og Grindstedegnens bidrag til dansk ungdom er Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole.” Dermed er ansvaret placeret. Vi vedkender os det i håb om, at vi må få kræfter til at bære det. Det var en stor og uforglemmelig dag for os. Som et synligt minde har vi de smukke gaver fra mange, som ville glæde os dermed. Fra jer landbrugselever har vi gæstebogen, hvori allerede repræsentanter fra mange egne på kloden har skrevet deres navn. Vore vinduer prydes endnu af de mange blomsterhilsener. Jo, det var en stor dag. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 13 Fra pionertiden Af Jens Møller Riis Om forfatteren Jens Møller Riis var som nyansat landbrugslærer med under skolens tidligste dage – i dette indlæg mærker man virkelig historiens vingesus! 14 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Grindsted Landbrugsskole 16. okt. – 17. nov. 1961. Sent på dagen den 16. oktober 1961 (min 29 års fødselsdag) blev vores relativ få ejendele pakket på en flyttevogn, som skulle færges over Storebælt om natten og være fremme ved Midtjyllands Landboskole i Grindsted næste dags eftermiddag. Efter overnatning hos familie kørte vi selv efter – eventyret begyndte - vi var inde i Kolding i silende regnvejr for at få skiftet nummerplader på bilen, så vi og den retsmæssigt fremover måtte opholde os i Grindsted. Efter at have fået barn anbragt hos bedsteforældre nåede vi som aftalt frem i god tid til eftermiddagskaffen i forstanderparret Oluf og Mary Højstrup Jensen nyindrettede dagligstue. Samtalen drejede sig naturligvis udelukkende om den nye skole. Byggeriet var stort set ved at være afsluttet, men der manglede selvfølgelig den sidste ”finish”. Der påhvilede i det hele taget forstanderparret en masse større og mindre opgaver – herunder også en del kontormæssige, som havde tilbøjelighed til – kunne jeg forstå – at blive natarbejde. Jeg tilbød – når vi lige fik et par dage til at indrette os på første sal ovre i det røde hus med den skæve gavl – som man sagde – at kunne bistå med forefaldende opgaver. Forud var, at jeg i foråret 1961 – efter at have læst noget om den nye skole i landbrugspressen – havde sendt en uopfordret ansøgning til en evt. lærerstilling. Jeg havde en almindelig landbrugsuddannelse – havde bl.a. arbejdet som svinekontrolassistent i en nyoprettet stilling – og var blevet agronom i 1960 og siden da arbejdet ved det, der i dag svarer til Fødevareøkonomisk Institut. Jeg følte mig derfor rimelig kompetent til at kunne bestride et lærerjob – blot jeg – som jeg senere sagde til forstanderen – måtte blive fri for de tekniske fag. Brevet gav pote. Efter et par telefonsamtaler kom vi til Grindsted i Bededagsferien og fik en aftale. Højstrup Jensen kunne med baggrund i de værende tilmeldinger i hvert fald love arbejde ved vinterkurset. Han føjede til, at skulle tilslutningen til sommerkurset ikke blive stort nok, kan vi nok finde et job til dig på egnen. Grindsted-egnen havde nemlig været inde i en rivende udvikling. Bl.a. på landbrugsområdet havde konsulent J. Jakobsens rådgivning om mere kvælstof gødning og kunstvanding nærmest revolutioneret udbytte-niveauet, hvilket igen bevirkede mange flere svin at slagte på slagteriet, som havde måttet udvide – vist op til flere gange. På det industrielle område var der jo Lego fabrikkerne i nabobyen, Billund, og i Grindsted beskæftigede Grindsted Værket med den kemiske industri en masse mennesker. Alt gav mere købekraft. Ved privat initiativ og med ansvar og realisme, var der blevet sat mange aktiviteter i gang, som igen tiltrak andre aktiviteter. Jeg følte mig sikker på, at det var en aktiv egn med den rette pionerånd, vi skulle komme til at opleve. Et nyt gymnasium og et dommerembede var også ved at blive etableret. Et kig på byen Vi beså selvfølgelig det igangværende skolebyggeri og fik en klar fornemmelse af, hvordan det ville komme til at tage sig ud i forbindelse med de allerede værende landbrugsbygninger med tilhørende bolig, hvor vi blev tilbudt lejligheden på 1. sal. Det bedste ved det hele var, at vi synes at harmonere godt med forstanderparret. Der var mange sammenfaldende synspunkter om landbrug, landbrugsskolesituationen samt for os alle en aktiv tilgang til de værende samfundsforhold. Da vi kørte derfra, var vi allerede begyndt at glæde os til vore nye og kommende arbejdsfunktioner. I løbet af sommeren blev det til et nyt besøg i Grindsted – ikke alene for at se den kommende skole, men også for at kikke på byen og egnen. Vi konstaterede, at der synes at være et godt forretningsmiljø, som sagtens kunne dække vort behov. Der blev også tid til en samtale om de forestående arbejdsopgaver og fordelinger i lærerkredsen, hvor vi endnu havde til gode at se vore kommende kollegaer. Stencil og spritduplikator Tilbage til den 17. oktober. Vi fik os indrettet – var ude at handle ind og købe enkelte nye effekter til hjemmet. Så mødte jeg op på skolens kontor, som jeg allerede havde fornemmelsen af, var skolens ”maskinrum”. Der var kun en lille rejseskrivemaskine, som havde vanskeligheder med de kraftige anslag, som skulle benyttes, når der skulle skrives en stencil til en spritduplikator, som her var eneste mulighed for mangfoldiggørelse. Fotokopianlæg var endnu ukendt. Jeg hentede derfor min egen skrivemaskine, 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 15 som skulle blive meget benyttet i de kommende år. Jeg kom lige i slutningen af udsendelser af de mange indbydelser til skolens officielle indvielse den 17. nov. Derudover skulle der skrives bestillinger af landbrugsblade – forberedes elevlister og indkvartering. For første gang i min tilværelse oplevede jeg mere professionel PR-arbejde, som Højstrup Jensen forlængst havde levet sig ind i. Så med hans recept blev der også skrevet en del pressestof. Alsidigt job Der skulle bestilles skolebøger – her havde de enkelte lærere indgivet deres ønsker. Sagen var ganske enkel: Der var 2 formidlere af sådanne, nemlig Andelsbogtrykkeriet i Odense og Det kgl. Landhusholdningsselskab. Den store pædagogik var det ikke, men det var tilbuddet. Selve timeplanen skulle først behandles på et lærermøde, som først kunne holdes, når alle var kommen til byen. Så sagde Højstrup i øvrigt: når du nu lige er her, så besvar lige telefonen. Det sidste tog tid, for hvad jeg ikke vidste om skolen i forvejen, måtte jeg sætte mig ind for at klare opgaven. Nu er jeg en type, der helst vil have overblik. Min erfaring er, at det får man via en kombination af lidt nysgerrighed og så påtage sig ansvar. Jeg kunne selvfølgelig ikke løse de mange forespørgsler fra håndværkere, leverandører m.fl., men jeg kunne da i 16 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN det mindste bringe problemerne videre og evt. sørge for svar ud fra et synspunkt om, at skolen skulle betragtes som et effektivt sted. Kollegerne Så begyndte de kommende kollegaer at indfinde sig. Chr. Mundbjerg – ”med alt indenfor planteavl” – var allerede flyttet til byen, men var meget optaget af at slutte sine sidste forretninger for sit gamle firma, Dansk Vandingsindustri i Snoghøj, så ham så vi ikke meget til. L. Liengård, hidtil maskinkonsulent i Hammel, arriverede og skulle indkvarteres i en af de små lærerboliger på selve skolen. Han havde til gengæld særdeles travlt med at få maskinhallen og tilhørende værksted indrettet, men var i øvrigt en uhyre hjælpsom og loyal kollega. Så var der økonomaen, Inga Nielsen. Hun var dygtig og havde overblik. Hun var eminent god til at fastlægge arbejdsrutiner. Hun startede forøvrigt med 2 gode hjælpere i køkkenet, Marie og Kirstine, samt 2 små forfjamskede stuepiger, Bente og Kirsten. Det vil sige, det ”forfjamskede” gik nu snart af dem. Dertil var der Bodil Rabek. Hun skulle være kommende leder af husholdningsskolen og blev derfor betragtet som hørende med til staben. Oprindelig var det kun tænkt med en sommer-husholdningsskole, så derfor havde man fået det arrangeret sådan, at hun skulle være konsulent for den stedlige husholds- kreds i vinterhalvåret. Hende så vi heller ikke meget til, eftersom hun var meget optaget af at få lavet – nok lidt forsinkede – vinterprogrammer for de små husholdningsforeninger i de enkelte sogne. Hvis vi skal medtage alle: Så skulle vi have hjælp af Børge Bollesen, landbrugsleder ved Statsfængslet i Sdr. Omme til at tage kvægbrugsfag, indtil Knud Kissmeyer-Nielsen kom hjem fra sit bistandsarbejde i Indien. Dertil var der pedellen, Jens Pedersen, der passede alt det, vi andre altid forventer, fungerer. I landbruget forsatte Jørgen og Peter – heldigvis for dette – i en ændringstid var det godt med kendte og solide folk. De var dertil et par vældig flinke fyre, som vi havde meget glæde af at have boligfællesskab med ovre i det røde hus. Så må jeg huske Åge Iversen, den dynamiske gymnastiklærer – også mellem venner kaldet ”Texas”. Sidste finish inden skolestart Så var der den sidste finish på skolen. Der var en del, som også skulle en tur over kontoret. I min erindring var alle håndværkere bundsolide. Arbejdet skulle afleveres ordentlig, og der var en gevaldig vilje til at blive færdige inden 1. nov. En lille historie viser dette: ”Pludselig stod Gardin-Jørgensen i kontordøren. Han var gardinmontør hos byens store manufakturhandler Christiansen. Sagen var, at han holdt udenfor med et helt læs gardiner, som skulle hænges op på 1. salen. Problemet var, (noget vi nok alle kender), at han ikke kunne få dem til at blive deroppe. Der var nemlig støbte vinduesoverliggere, som han ikke kunne fæste de relevante kroge på.” Derfor – typisk for en Grindsted borger – i stedet for at stå og vride hænder, havde han løsningen nemlig med opsætningen af lodrette trælister, hvor de nævnte kroge så kunne fastgøres. Han ville blot have lov.” Jeg husker ikke detaljer, men gardinerne kom op, og de blev deroppe! Det første lærermøde Så blev det første formelle lærermøde afholdt. Fru Højstrup havde lavet en fin – som det vist blev sagt – ”rystesammenmiddag”. Vi, de mandlige lærere – havde en afsluttende drøftelse af timefordeling og plan – herunder foredrag, deletimer og øvelser m. m. Vi blev hurtig enige om de sidste principper. Det stod imidlertid også klart, at vi 5 personer ikke kunne sidde og placere time for time. – Pludselig vendte Højstrup sig om mod mig og spurgte, om jeg på grundlag af de forelagte ideer og udtalelser m. m. kunne lave et forslag til plan. Et udslag af den tillid, som Højstrup Jensen havde til sine medarbejdere. Han fik et hurtigt ”ja”. Næste dag fandt jeg 5 farveblyanter og gik så i gang. Resultatet blev individuel præsenteret for hver deltager. Med en enkel rettelse gik også det i min trykkemaskine på spritduplikatoren. Sådan forsatte det faktisk i de år, jeg var på skolen. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 17 Det dækker også over den gensidige tillid, der blev både i lærer-kollegiet og i forhold til forstanderparret. Oluf Højstrup Jensen besad nemlig også den evne, at han ikke alene kunne have, men også ønskede, at hans medarbejdere skulle have et selvstændigt ansigt ud af til – det var ikke en selvfølge på alle skoler! Elevernes ankomst Endelig oprant dagen for de 47 elevers komme. Selv om det kun var kort tid siden min egen skoletid – så var der synbare forskelle. Mens vi kom med jutesække med sengetøj og træskrin med tøj, så kom man nu sammen med forældre i bil og havde tøjet ”næsten” over armen. Om aftenen var der lagt op til fornøjeligt samvær med præsentationer m.m. Der var almindelig enighed i staben, om at få det hele ”rystet” sammen. Det blev både en stor oplevelse og en festlig dag. Den første skoledag Den første skoledag: Også her var det målet, at vi skulle hurtig i gang med egentlig undervisning. Første time deltog hele skolen under forstanderens ordensforedrag, så alle fik et begreb om færdselsreglerne i skolens hverdag, nemlig om hvad man måtte og ikke måtte. Så skulle der holdinddeles. Det var mest af hensyn til de enkelte elevers standpunkter. På daværende tidspunkt havde de fleste kun gået syv år i skole 18 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN evt. suppleret med ungdoms- og højskole. Prøven foregik med et lille diktatstykke og nogle regneopgaver. Da det var overstået, gik Højstrup og Mundbjerg i gang med at rette og leve forslag til holdinddeling, mens Liengård og jeg fik fordelt lærebøger og taget stilling til evt. medbragte brugte. Inden middag var holdinddeling godkendt og bekendtgjort, så der om eftermiddagen kunne begynde normal undervisning. Officiel indvielse Vi havde endnu en festdag til gode, nemlig fredag den 17. nov., hvor den officielle indvielse skulle finde sted. Der var inviteret en del honoratiores, som havde lagt ”ryg til” ved skolens tilblivelse, samt en hel masse både gamle og forhåbentlig nye samarbejdspartnere. Der skulle startes med en frokost, hvor både spisesal og den tilstødende dagligstue skulle tages i brug, medens de mere officielle taler med sang og musik efterfølgende skulle ske i foredragssalen. Vi og eleverne havde fået besked om ikke at ”klumpe” os sammen, men efter en bestemt bordplan mænge os med gæsterne. Om morgenen blev der delt arbejdsopgaver ud, så alt kunne være klar til i god tid før kl. 12.00. Jeg havde også fået mine opgaver og var faktisk rede til at gå hjem for at få det rette tøj på. Ved en tilfældighed gik jeg gennem spisesalen. Her gik vor eneste kvindelige elev fortvivlet rundt, for alle hendes hjælpere var udeblevet, da der skulle dækkes bord. Gode råd var ved at være dyre. Pigerne havde travlt i køkkenet. Højstrup var gået i hi med sin indvielsestale. Vi fandt fru Højstrup i en anden opgave og fik et par råd. Samtidig blev nogle mandlige elever organiseret. Jeg vidste heldigvis hvor både duge og service – både det fine og det daglige fandtes. Bordene kom til at tage sig helt godt ud. Igen et udtryk for at vi på skolen holdt sammen – det hele skulle simpelthen lykkes. Efter den vellykkede frokost, blev der holdt 3 indvielsestaler. Jeg erindrer mest formanden, sognerådsformand, A. Chr. Andersens, manende tale, hvor han pointerede, at nu havde egnen stablet en skole på benene, og så var det op til os, der havde vort daglige arbejde på skolen at få det hele til at virke. I alt henved 400 mennesker besøgte os på åbningsdagen, idet der sidst på eftermiddagen var en slags åbent hus. Det var en meget tilfreds medarbejderstab, der sidst på aftenen samledes i forstanderlejligheden for at gøre status for dagen. Alle var nok trætte, men meget glade. Pionertiden var ikke slut, men vi var kommet i gang. Sammenholdet havde allerede vist sin styrke – det skulle lykkes, at få skolen godt fra start. Jeg erindrer, at jeg tænkte på det gamle ord: ”Godt på vej – er halv fuldendt”. Grindsted Landbrugsskole før og nu Af Kurt Østergaard, forstander, Grindsted Landbrugsskole 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 19 Der har nu gennem 50 år været landbrugsskole i Grindsted. Det har gennem årene været en fremsynet og stabil kreds der har stået bag skolen. Således i særdeleshed dem der har stået i spidsen for skolens bestyrelse. Her har kun været fire i alt, og det har været med til at give skolen stabile forhold. Formænd for skolerne: A. Chr. Andersen, Thomas Urskov, Ejnar Lauridsen, Henning Urup. Ledelse: 1959-1974 Oluf Højstrup, 1974-1981 Frants Laursen, 1981 -1989 Hans Henrik Scharling, 1989-1991 Jørgen Rasmussen, 1992-2005 Kaj Møller (1999-2001 afløst af Keld Mikkelsen under Kaj Møllers orlov). 2007 Troels Hartvig Nielsen, 2007-p.t. Kurt Østergaard. Elevgrundlaget Skolen har i alle årene været meget stærkt lokalt funderet. Når vi holder jubilæum for eleverne er der rigtig mange fra nærområdet. Der er også rigtig mange der har mødt deres kone/mand under deres ophold på skolen. Specielt i perioden, hvor der var driftsledere på landbrugsskolen og køkkenledere på Husholdningsskolen var der mange, der fandt sammen. Der er de sidste 20 år sket en radikal udvikling fra, at langt de fleste, som kom på skolen, var meget målrettede på selv at blive selvstændige landmænd, til at en stor del i dag fra starten forventer at være ansatte i landbruget. Andelen der kommer fra landet er også faldet, så det nu er langt hovedparten der kommer fra ikke produktionslandbrug. 20 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Glæden ved det praktiske arbejde, at se det spire og gro og at have med dyr at gøre, er stadig drivkraften for dem der søger landbrugsskolen. Rekrutteringsområdet er stadig ret lokalt, specielt for de yngste elever, om end det er udvidet noget. Samarbejdet med TronsøSkolen om 10. klasse med grundforløb har været med til, at der kom elever fra lidt fjernere dele af landet. Regeringens udspil med at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse har fået betydning for landbrugsskolen. Det betyder blandt andet, at vi får en del der ikke er så motiverede til uddannelsen og nogle som har ”ondt i sjælen”. Det giver store pædagogiske udfordringer for skolen. Udenlandske elever Siden midten af 90’erne har skolen haft udenlandske elever. Det har været elever fra de baltiske lande, fra Rusland, Ukraine, Ungarn og flere andre lande. Undervisningen er foregået på engelsk, men har ellers været som den danske uddannelse. Skolen uddanner landmænd og arbejdskraft til landbruget og da disse udlændin- ge er en stor del af arbejdsstyrken i dansk landbrug har det været naturligt at være med til at kvalificere disse. I 2008 iværksatte undervisningsministeriet en større undersøgelse af udenlandske elever på 6 danske landbrugsskoler. Konklusionen af denne var, at reglerne var fulgt, men samtidig vedtog man i folketinget, at eleverne uden for EU selv må betale for at gå på skole. Vi har defor nu kun elever fra EU. Kostskolen Kostskoledelen har hidtil været og er stadig en væsentlig del af det at gå på landbrugsskole. Det faglige er det vigtigste, men herudover er ideen, at eleverne også lærer uden for undervisningstiden og herunder meget af diskussioner med kammerater. Endvidere møder eleverne hinanden og personalet i andre situationer end undervisningen og det giver en større forståelse for andre og større sociale kompetencer. Landbrugsskolerne klarer sig generelt godt i forhold til andre erhvervsskoler, men hensyn til frafald og det tilskriver vi i stor udstrækning kostskolemiljøet. Undervisningen Undervisningen udvikles løbende. Fra at have været overvejende envejskommunikation, er undervisningen i dag meget varierende, med fokus på, at det er eleverne selv, der skal lære at tilegne sig nyt stof. Vi har stadig fokus på det faglige – det er derfor vi driver landbrugsskole. Vi har i sammenhæng med den almindelige udvikling afsat en stigende del af undervisningen til regellære. Det er blevet en udfordring også lovmæssigt at være naturforvalter og dyreholder. Der er gennem årene sket en vis stigende specialisering. Det er en naturlig følge af udviklingen i landbruget, med de mange store specialiserede brug. Det betyder også, at landmandsuddannelsen ikke er så bred længere som tidligere, men eleverne ved så til gengæld rigtig meget om deres valgte speciale. Undervisningsformen udvikles hele tiden. Lærerne skal alle gennem en pædagogisk uddannelse, som her på det sidste er blevet til en pædagogisk diplomuddannelse. Det overordnede mål er at højne uddannelsesniveauet. Skolelandbruget Skolelandbruget har gennem tiden været brugt meget i undervisningen. Det har været praktisk og nemt lige at kunne gå over i stalden og lave en eksteriør vurdering af en ko, eller gå en tur i marken og se på ukrudt. Husdyrmæssigt har miljøkravene gjort det særdeles vanskeligt at forsætte med større dyrehold af produktionsdyr. Der er derfor lavet en aftale med en del landmænd i området og de lægger nu landbrug til praktikken og hjælper skolen med det. Det har nu i en del år fungeret tilfredsstillende og har også givet en del faglige og økonomiske fordele i forhold til at det er reele produktionslandbrug, sammenholdt med skole- landbrug med 100 % lønnet arbejdskraft. Vi savner dog jævnligt at have nogle dyr lige ved hånden, specielt til de elever der ikke på forhånd har noget kendskab til landbruget. sats for at få skolen til at fungere og være et godt sted at være og lære. Det være sig ansatte i landbruget, køkkenpersonalet, pedel og rengøringspersonale m.fl. og lærerne. Mange har været på skolen i en længere årrække og har været med til at udvikle skolen. Det er skolens mål, ud over at drive landbrugsskole, at den skal være et godt sted at arbejde. Skolesamarbejde Medarbejdere I 2009 dannedes Campus Grindsted, som et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne i Grindsted. De bærende i Campus samarbejdet er gymnasiet og erhvervsskolen, men landbrugsskolen er også med. Vi har ikke planlagt at flytte skolen ned i byen, men vi håber at kunne deltage i fælles aktiviteter og gøremål. Overordnet set er unge mennesker ikke grundlæggende forskellige uanset om de går på gymnasiet eller på landbrugsskolen. Det at drive landbrugsskole er en udfordring – en dejlig udfordring. Vi har med unge at gøre, der er nysgerrige på naturen og gerne vil arbejde i og med den, og det gør udfordringen til en daglig glæde. Skolen ligger stadig på bondejord De friske vinde tumler sig bestemt endnu Vi satser stadig på det jævne ord Og gør alt for at holde luften frisk herinde.* Skolens største aktiv har altid været dens medarbejdere. Her har alle ydet deres ind- *Efter vers fra Hostrup på skolens grundsten. Uddannelsen Uddannelsen har ændret sig i takt med at landbruget har udviklet sig. Fra at være et enkelt ophold på skolen til at omfatte tre forløb plus en overbygning, der består af yderligere tre forløb. I 2008 kom der en større ændring af uddannelsen så den nu svarer til andre erhvervsuddannelser. En landmandsuddannelse varer nu ca. 3 et halvt år, stort set svarende til andre håndværksuddannelser. Vi har fået lov til at beholde overbygningsuddannelsen eller lederuddannelsen, som en af de meget få erhvervsuddannelser. Det er med til at løfte hele niveauet. I forhold til øvrige erhvervsskoler har landbrugsskolerne fået lov til at beholde kostskoleformen og det frie skolevalg. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 21 Om forfatteren Toni Hessner er forstander for TronsøSkolen og kommer med en farverig baggrund som blandt andet kok og springrytter. Han er kendt for at citere Grundtvig og Piet Hein, og mon ikke de også dukker op i dette indlæg... Fra Grindsted Husholdningsskole til TronsøSkolen Af Toni Hessner, forstander, TronsøSkolen Udvikling af en spændende skoleform på 50 år – fra husholdning og håndarbejde til gastronomi, design, landbrug og heste. Historik og baggrund I 1961 fulgte man i Grindsted tidens trend og grundlagde Grindsted Husholdningsskole, sammen med Grindsted Landbrugsskole. Grindsted Hushold- 22 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN ningsskole møntede sig især på unge piger og blev brugt som uddannelse for unge husmødre. Mange piger gik på husholdningsskole før de stiftede familie med mand og børn og for at lære at tage ansvar for familien og hjemmets husholdning. I den periode var der i Danmark omkring 60 husholdningsskoler. I 70’erne begyndte samfundet at ændre sig og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Derved kom der en afmatning i brugen af husholdningsskoler. Det var også i 70’erne og ikke mindst 80’erne, at fastfood rigtig begyndte at komme på forbrugernes middagsborde og børnene kom i dagpleje og i børnehave. Det blev således tid til forandring for Grindsted Husholdningsskole. I samfundet var der kommet flere institutioner til både børn og gamle og det skabte et behov for køkkenledere, en mulighed flere husholdningsskoler havde set for at skabe et eksistensgrundlag. Det viste sig også at være en rigtig beslutning, som i mange år gav grobund for en driftig forretning – også i Grindsted. I 90’erne skete igen en forandring, idet køkkenlederuddannelsen blev nedlagt. De unge kunne nu blive køkkenassistenter, hvilket foregik i erhvervsskoleregi. Derved forsvandt endnu en gang noget af eksistensgrundlaget. I 1995 kunne et nyt tiltag se dagens lys, nemlig 10. klasse som kostskole, kombineret med to nye linjer: landbrugslinje og hestelinje. Desuden var det naturligt at have en linje med gastronomi og design, da de husholdnings- og håndarbejdsmæssige fag dannede fundament for skolens kultur og indhold. I samarbejde med Landbrugsskolen skabte man et rigtigt godt koncept: ”10. klasse land”, hvor man samtidig med 10. klasse kunne tage grundforløbet til landbrugsuddannelsen. Den anden linje, gav mulighed for at man kunne tage sin hest med på skolen. På daværende tidspunkt blev hestene opstaldet på Grindsted Rideskole, men senere, hvor Landbrugsskolen byggede stald og ridehal, lejede man sig ind i nogle af deres 26 hestebokse. Hestelinjen har udviklet sig helt fantastisk og er i særdeleshed årsagen til, at TronsøSkolen har kunnet indskrive 104 elever på augustholdet 2011. Stalden er gennem de sidste 5-6 år blevet udvidet til at rumme knapt 90 pladser, i samarbejde med Landbrugsskolen. Desuden er linjen blevet meget populær takket være sin professionelle opsætning med egen berider, dyrlæge, agronom, mentorer og mentaltræner fra ridesporten, samt mange andre sportsfaglige kræfter. Den professionelle opsætning er specielt ret- tet mod den målgruppe af elever, som er tiltrukket af hestesporten inden for især dressur og ridebanespringning. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 23 En anden forandring, som sikkert også har påvirket udviklingen, er skolens navneforandring for to år siden, hvor skolen skiftede navn fra Grindsted Husholdningsskole til TronsøSkolen. Navneforandringen udsprang af et behov for at tilpasse sig samfundet. Der var baggrund for en fælles forståelse i samfundet, både lokalt og nationalt af, hvad vi var for en slags skole, eller rettere sagt, hvad for en skole vi ikke var. Mange af skolens potentielle kunder havde en forkert opfattelse af, hvad indholdet var. Med andre ord, TronsøSkolen er ikke en opdragelsesanstalt for unge piger, der skal lære at tage sig af mand og familie! Ganske vist lærte de unge kvinder der kom på skolen i 60’erne at lave mad og stoppe strømper, men i dag har samfundet jo forandret sig meget siden 60’erne, og det har skolen også på mange måder. Navneforandringen markerede denne udvikling på en god måde. Det skal dog nævnes, at skolen stadig i lovgivningen ligger i den samme søjle som 11 andre Husholdnings- og Håndarbejdsskoler i Danmark. Dette betyder, at vi i forhold til Efterskoler og Højskoler har vores helt eget særkende, nemlig at det faglige indhold skal kunne relatere til noget husholdningseller håndarbejdsfagligt. På TronsøSkolen kalder vi det Gastronomi og Design, altså en tilpasning til det samfund, vi er en del af. Tilpasning gennem tiderne Tilpasning er i grunden et meget godt 24 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN udtryk for, hvad TronsøSkolen gennem årene har været god til. Store samfundsmæssige forandringer har påvirket skolen, men den har hele tiden formået at udvikle og tilpasse sig, takket være et fremsynet og ihærdigt personale. Med andre ord kan man sige at ”skolens medarbejdere og bestyrelsens evne til at omstille sig har været grundlaget for fortsat eksistens”. Den grundlæggende faglighed danner dog stadig en rød tråd gennem undervisningen, således får alle elever hver uge lektioner i skolekøkkenet og/eller i det kreative værksted. En rød tråd gennem undervisningen er også at TronsøSkolens værdier bygger på samme oplysningstanke som blev lagt af Grundtvig i starten af 1800-tallet, med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som nøgleord. Forskellen er dog, at skolen den gang rettede sin undervisning mod færdigheder som var til brug i hjemmet, hvor den i dag retter sig mod færdigheder som den enkelte skal bruge på arbejdsmarkedet. Endelig har skolen også søgt tilpasning i forhold til ministeriets ønske om at 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I den sammenhæng udmærker skolen sig ved, at kunne arbejde målrettet med elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Netop de tre indsatsområder er også dækkende for den vurdering alle unge skal igennem, når de går fra en grundskole til en ungdomsuddannelse. Her kommer TronsøSkolen og skoleformen ind i billedet som bindeled og som et godt sted at være, hvis eleven ikke er helt parat til at vælge uddannelsesretning. Tiden på TronsøSkolen kan udnyttes til at blive stærkere, hvad enten det er på det personlige, sociale eller det faglige område. Mange vælger naturligvis skolen for at dygtiggøre sig gennem de linjer TronsøSkolen udbyder, nemlig Gastronomi & Design, Landbrugslinje eller Hestelinje. Samarbejde og fremtiden Samarbejdet mellem TronsøSkolen og Landbrugsskolen har været tæt gennem årene og i fremtiden efterstræbes forsat at opnå synergieffekt og et styrket samarbejde. De to skoler var nemlig ikke hvor de er nu, uden et godt samarbejde. Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler forhandler i øjeblikket med undervisningsministeriet om en udvikling af skolernes koncept og opbygning. Mange engagerede ledere og lærere på skolerne mener, at skolerne også samlet set bør følge med i samfundsudviklingen. En vilje til faglighed, engagement og indlevelse vil bære Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne ind i fremtiden. Til sidst skal skolens motto nævnes, et motto som aldrig går af mode, eller får brug for tilpasning og som fanger essensen i TronsøSkolens værdigrundlag. ”Noget at leve af – nogen at leve med – noget at leve for”. Om forfatterne Fra husholdningselever til køkkenledere til 10. klasse De 3 stærke kvinder har alle været dybt involverede i Husholdningsskolens dagligdag og ledelse; Else som lærer og forstander, og Lisbeth og Inger Lise som lærere og undertiden konstituerede forstandere. De har brændt for skolen og følger den stadig trofast fra sidelinjen. Af ”3 gamle lærere”: Else Bank Jørgensen, Inger Lise Nielsen og Lisbeth Johnsen De første år på husholdningsskolen.. Husholdningsskolen åbnede d. 3. aug. 1962 med et 3 mdrs. kursus med 18 elever. Det var imødeset med spænding og en vis grad af nervøsitet. I skolens første årsskrift fra 1962 skriver Bodil Rahbek i indlægget: En husholdningsskole i støbeskeen Citat: At starte en husholdningsskole her midt på Jyllands brede slette er et eksperiment, som mange har rystet på hove- det af og set på med den største skepsis. ”Hvad kan I egentlig byde på i Grindsted?”, blev jeg spurgt engang i sommer – ”andre husholdningsskoler har dog naturskønne omgivelser, skov, og strand, eller en storby i nærheden at lokke med, hvad har I?”- Ja, hvad skulle jeg sige andet, end jeg håbede, der endnu var piger som tager på husholdningsskole for at lære noget og ikke bare for omgivelsernes skyld. For øvrigt har vedkommende aldrig set en solopgang over Tronsøen. Da skolen startede den 3. nov. 1961 var dens navn som landbrugsskole straks slået fast, og jeg tænkte tit ved mig selv, mon det i det 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 25 pædagogiske ledelse af husholdningsskolen. Først under Johanne Frederiksens ledelse fik husholdningsskolens forstander også det økonomiske ansvar. Husholdningsskolen med køkkenlederuddannelsen hele taget går op for folk, at dette også skal være en husholdningsskole.” Men husholdningsskolen var kommet for at blive og mange elever har gennem årene fået god faglig undervisning, godt kammeratskab og knyttet varige venskaber. Gennem årene er der sket forandringer på husholdningsskolen, for at tilpasse sig udviklingen i samfundet og stadig bevare elevgrundlaget. De første 9 år skete der ikke de store forandringer, i gennemsnit var der 56 husholdningselever om året. I 1968 blev der lavet en mindre ændring, da det 3 mdrs. augustkursus blev udvidet til 5 mdr. og samtidig åbnede et 4 mdrs. kursus fra januar. Januarkur- 26 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN set fik dog ikke den ønskede tilslutning, derfor drøftede man om ikke det var på tide at forsøge med noget nyt, evt. med henblik på en erhvervsuddannelse, for at udnytte skolen kapacitet lidt bedre. Fra starten havde landbrugsskolens forstander den overordnede ledelse af husholdningsskolen og Bodil Rahbek den daglige ledelse af husholdningsskolen. Den 1. august 1974 besluttede bestyrelsen i fuld forståelse med daværende forstander på landbrugsskolen, Frans Laursen, at ansætte en forstander mere, så der blev en forstander for både landbrugsskolen og husholdningsskolen. Bodil Rahbek, der blev ansat, havde hidtil stået for den Blikket blev rettet mod køkkenlederuddannelsen, som på daværende tidspunkt kun fandt sted på Husassistenternes Fagskole i København og på Vinding Husholdningsskole. Tilgangen til uddannelsen var stærkt stigende, hvilket betød at Fællesudvalget var nødsaget til at finde en skole mere, der ville påtage sig denne undervisning. Flere skoler var i søgelyset, men i juni 1971 blev der indkaldt til møde i København, da havde skolen allerede modtaget besked om, at Grindsted var udset til at være den tredje skole for køkkenledere. Udviklingen var gået i retning af, at færre og færre unge piger fik mulighed for at komme i huset hos en fremmed familie. Enhver ung pige med respekt for sig selv ville have en uddannelse, så hun kunne klare sig selv, uanset hvordan hendes privatliv måtte forme sig. Få familier havde råd til at have en ung pige til at gå og varte husets beboere op. Men i det offentlige var der til gengæld flere og flere institutioner, som krævede veluddannet og dygtigt personale. I fremtiden måtte man på skolen skelne mellem de unge, der frivilligt påtager sig en huslig værnepligt og af praktiske grunde sørger for at få så meget lært, så de med lethed kan klare sig selv og deres familie, og så de, der ønsker at gøre det til deres erhverv og systematisk uddanner sig til en stilling, der kræver både faglig kunnen, ansvar, overblik og evne til at samarbejde med andre. Det første køkkenlederhold var på 20 elever sideløbende med et alment husholdningskursus. Det blev starten på 32 år med køkkenlederuddannelsen, det sidste hold køkkenledere sluttede i 2003. Køkkenledereleverne bidrog i høj grad til det sociale liv på skolen og med motivation og faglighed var de en god ballast på skolen. Desværre blev uddannelsen nedlagt, da tilgangen i slutningen af 90erne var faldende, årsagen var formentlig at uddannelsen ikke var SU berettiget og derfor blev for få elever vejledt til denne vej. Beklageligt, da det var en god uddannelse, og mange arbejdspladser har haft glæde af dygtige køkkenledere. og tilpasse sig ønsket om et helt skoleår. På grund af dalende elevtal på de almene husholdningskurser, udbød husholdningsskolen de følgende år forskellige korte kurser, bl.a.: Efteruddannelseskurser for køkkenledere, børnekurser, UTB kurser, Grøn Forår, Tamilkurser. I foråret 1993 indledte husholdningsskolen et samarbejde med Grindsted Rideskole, det blev indledningen til den store succes med at tilbyde hestehusholdningskurser. Udviklingen fortsatte, efterhånden blev interessen mindre og mindre for et rent husholdningsfagligt kursus, efterspørgslen på kompetencegivende skolefag steg, og der var ønske om at udvide det 40 ugers almene kursus med dansk, engelsk og matematik med afgangseksamen. Til august 1997 startede et 42 ugers husholdningskursus med 12 elever, hvor af de 7 elever havde 10. klasses fag. Senere koblede man landbrugsuddannelsens grundforløb på husholdningskurset med 10. klasse, og det tiltrak især drenge og har vist sig at være en succes. Fra husholdningsskole til 10. klasse I årene omkring skolens 25 års jubilæum var tilslutningen til de almene husholdningskurser dalende, til aug. 1986 startede 11 20 ugers husholdningselever og 60 køkkenlederelever, det følgende år var der ingen almene husholdningselever. Køkkenledereleverne var i flere år den bærende del på husholdningsskolen. Dette var uholdbart, da det var vigtigt at have en passende fordeling af de 2 elevgrupper, derfor blev tilbuddet af husholdningskurser i 1989 udvidet til også at omfatte et 40 ugers kursus, så det på den måde kunne give flere årselever 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 27 som ”folkeligt”, ”kulturelt” og ”socialt” ikke mere at finde i skolens målsætning, der alene handler om faglig undervisning. Det er måske betænkeligt, men er dog ikke at mærke i dagligdagen. Fra Grundtvig til Kim Larsen Om forfatteren Jørgen Lisborg har undervist generationer af kommende landmænd i planteavl og økonomi. Han har også altid haft øje for andre sider af livet end de landbrugsfaglige: Kunsten spiller en stor rolle for ham, om det så er skulpturer, malerier eller tegninger, det handler om – og ikke mindst madkunst! Landmandsuddannelsens ikke-faglige indhold Af Jørgen Lisborg Også i dag samles elever og personale i skolens aula eller foredragssal til en kort orientering om, hvad der sker på skolen, og om dagens væsentligste nyheder, som forstanderne på skift formidler. En gang om ugen bidrager lærerne efter tur med ikke-faglige indslag. Derefter synges der morgensang, det er en god begyndelse på dagen. Der synges efter Højskolesangbogen – fra Grundtvig til Kim Larsen. Digterne har gennem tiden, beskrevet store og små ting, som har betydning for livet. Det er netop kunstnernes opgave at åbne vore øjne for livets værdier og lade os opdage og tænke over, at vi lever og ikke glemmer det i hverdagens ræs. Kunstens opgave Landbrugsskolen og Husholdningsskolen – nu Tronsøskolen – er fagskoler under samme tag. Fra skolernes begyndelse stod der om formålet blandt andet: ”at drive undervisning på et kristent og folkeligt grundlag” – noget for Grundtvig uadskilleligt. 28 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Således læste skolens første forstander Højstrup Jensen ved morgensamlingen blandt andet op af bibelen. I husholdningsskolens målsætning stod der stadig ”på folkeligt grundlag”. Selv om landbrugsskolen i dag stadig føler sig i slægt med højskolen, så er ord I H. C. Andersens eventyr ”Nattergalen” nyder fiskeren at lytte til den ægte nattergal. I dag skal vi være rationelle og nyttige – vi har ikke tid til at høre den. ”Kan vi ikke høre den en anden dag?” Det er derfor i dag så vigtigt med sangen som redskab at blive mindet om alt det , man gerne skulle opleve noget af i livet. Sangen giver et lille pust fra noget højere – noget vi ikke har så let ved at sige til hinanden, men lettere ved at synge. Man skal ikke spørge eleverne om de vil synge, man skal bare konstatere at sådan gør vi her. Det er et typisk eksempel på fordelen ved ikke at bruge demokratisk flertalsbeslutning. Uddannelse til selvstændighed Landmandsuddannelsen er den eneste faglige uddannelse, som uddanner til selvstændighed – altså til etablering af egen bedrift. Det er derfor naturligt, at man i undervisningen kom ind på livet som landmand. Det hørte til mine bedste timer – de stod ikke direkte på timeplanen. I dag er det mere sat på skinner. Når eleverne i dag afleverer deres afsluttende opgave til virksomhedsledereksamen, skal den indeholde en målsætning. Selvfølgelig en økonomisk målsætning for bedriften, men eleven skal også lave en personlig målsætning. Altså hvad vil han/ hun med sit liv? Hvad skal fritiden bruges til, hvor lang ferie, hvor ofte fri-weekend, og så videre. Det er virkelig godt at tvinge eleverne til sådanne tanker – og så er det i øvrigt spændende læsning. Trods fagræset og manglende målsætning, arbejdes der stadig fra skolens side på at uddanne fremtidens bønder til at blive hele mennesker, der kender deres plads som både producenter og naturforvaltere, og som har respekt for både dyrs og menneskers liv. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 29 periode er jeg blevet opsøgt af folk, som stolte kunne fortælle, at de havde været med til opførelsen. Efter 50 år er kun vinduerne skiftet, ellers fremstår de oprindelige bygninger udadtil som dengang. Indvendig er skolen selvfølgelig renoveret og tilpasset nutiden. Frem til 1990 Om forfatteren Kaj Møller har som tidligere forstander størstedelen af æren for, at vores gamle skole ikke er endt som et stort rod af forskellige bygninger og stilarter. Læs om skolen set med en bygningskyndigs briller! Udbygning af skolens fysiske rammer Af Kaj Møller, tidligere forstander Ved skolens indvielse kunne en embedsmand fra Undervisningsministeriet berette, at han i denne måned havde været med til at indvi 3 folkehøjskoler og 2 landbrugsskoler. Det fortæller lidt om den voldsomme udvikling, der dengang skete på skoleområdet. Ved indvielsen blev også flere gange nævnt skolens smukke rammer og en meget hensigts- 30 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN mæssig indretning. Det sidste har haft stor betydning for den senere udbygning og det var forholdsvis let at bygge til og bevare den hensigtsmæssige indretning. Det var en arkitekt fra Ollerup med stor erfaring i skolebyggeri og lokale håndværkere der stod for opførelsen. Bygningerne er meget harmoniske og opført i høj kvalitet. Flere gange i min forstander Skolen var oprindelig opført til 80 elever og tænkt som landbrugsskole om vinteren og husholdningsskole om sommeren. Men kurserne på landbrugsskolen blev snart udvidet til 9 mdr. og i 1972 startede der kurser for køkkenledere. Samtidig blev husholdningsskolen den største afdeling. Men først i 1974 blev der oprettet en selvstændig forstander stilling ved husholdningsskolen med Bodil Rahbæk som forstander. 1975: Landmanduddannelsen ændres og der oprettes en grundskole. 1977: 1. gang rundes 100 årselever. 1984: 1. runde vedr. ud- og ombygning. I begyndelse foregik en betydelig del af undervisningen i foredragssalen, hvor 1 lærer kunne undervise et helt elevhold. Da grundskolen og køkkenleder uddannelsen kom til, blev der større behov for klasse undervisning. I perioden 1986-89 blev der opført en undervisningsfløj med 3 klasseværelser og 2 grupperum. Samtidig blev der ”lukket op” til Tronsøen og et dejligt opholds-/ aktivitetsrum til elverne blev skabt. Det var også i denne periode ”dueslaget” blev bygget med 12 enkeltværelser. Halvfemserne Frem til 1992 var det 1 skole under Kulturministeriet, men nu skulle landbrugsskolen omdannes til en erhvervsskole under Undervisningsministerier. Det bevirkede, at der nu blev 2 selvstændige skoler, hver med egen økonomi, vedtægter, bestyrelse mv. Vedtægtsændring mv. gav også anledning til navneskrift fra Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole til Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Husholdningsskole. Denne omstrukturering gav nye udfordringer. Tilskud til landbrugsskolen blev ændret til taxametertilskud, så der skulle volumen til for at opnå sorte tal på bundlinjen. Det medførte kamp om eleverne og nogen gange krigslignende tilstande landbrugsskoler imellem. Strukturudviklingen i landbruget sammen med mindre ungdomsårgange gjorde ikke situationen bedre. Samtidig opfordrede Undervisningsministeriet til skole fusioner og gav betydelige tilskud hertil. Landbrugsskolen var i seriøse fusions forhandlinger i 2 omgange, som begge blev skrinlagt. Historien har vist, at det var den rigtige beslutning. Taxameter tilskud bevirkede, at landbrugsskolen nu sideløbende med landbrugseleverne også kunne holde kursusvirksomhed. Nye stramme miljøregler påbød alle brugere af sprøjtemidler, at have sprøjtecertificat. Til tider var kur- susvirksomheden blevet så stor, at der måtte spises flere hold. Jeg overhørte engang kursister udtale, at det var fornemt med varme tallerkner til middagsmaden. Som på de fine hoteller. Grunden var den simple, at vi hverken havde plads eller tallerkner nok og måtte vaske op ind imellem. Det resulterer i, at en ny spisesal med ibrugtagning 4. januar 1995. Spisesalen er tegnet af arkitekt Peter Villadsen og opført af egnens håndværkere glimrende ”styret” af bygmester Hans Tüchsen, Sdr. Omme. Det krævede en god logistik. Eksisterende køkken- og spisefaciliteter skulle bruges frem til vi sendte elverne på juleferie, og ved skolens åbning efter nytår skulle det nye tages i brug. Vi havde ikke sat dagbøder på ved for sen aflevering, men i stedet for den 3. januar inviteret alle håndværkerne, bestyrelse og skolens personale til middag med, musik og dans. Ingen håndværkere ville stå tilbage og ikke have entreprisen færdig. F. eks. ankom dele til lyset i stjernehimlen med taxa fra Århus samme dag. Begge skoler klarede sig pænt gennem halvfemserne med årlig elev fremgange på 10-20%. Flere elever krævede flere senge. I begyndelsen så vi tiden an og købte pavilloner, som havde været brugt under OL i Lillehammer. De holdt et par år og blev i 1996 erstattet af ”hønsehuset” og ”andegården” med plads til henholdsvis 20 og 28 elever. Som ”vist nok” den første skole, blev de nye elevboliger udstyret med EDB tilslutning, hvor 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 31 eleverne fra værelserne kunne tilkobles internettet og skolens server. Med fortsat stigende elevtal og omlægning af landmandsuddannelser fik vi et par vintermåneder med dobbelt belægning og manglede igen sengepladser. Elevforeningen købte således Grindsted Vandrehjem af Kommunen. Ideen var: fortsætte med vandrehjem i sommerhalvåret og udenlandske landbrugselever om vinteren. I højsommeren var skolen tom og kunne supplere vandrehjems driften og skæppe i skoles kasse. Denne ordning blev aldrig den helt store succes. Afstanden var for stor til, at eleverne følte sig som en del af skolehjemmet. Vandrehjemmet blev således solgt videre. Efterhånden var der flere piger der opsøgte landbrugsskolen. Interessen blev ofte skabt på rideskolerne. Vi fik gradvis flere landbrugselever medbringende heste. På Ladelund Landbrugsskole havde man stor succes hermed og da denne skole lukkede under en stridbar fusion med Kærgård Landbrugsskole, så vi muligheder heri. Vi besluttede derfor i 1999 at opføre en ridehal med opstaldning af heste i boxe. Glimrende lærerkræfter fik vi fra den nedlagte Ladelund Landbrugsskole og fik samtidig pustet nyt liv i grundskolen. Det er altid sjovt at udvikle og udbygge. Når det samtidig kan gøres, hvor omkostningerne holdes nede og få meget gennemført for pengene, bliver det ekstra sjovt. I forbindelse med opførsel af 32 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN ridehal og senere idrætshal blev alt støbearbejdet gennemført over en weekend med hjælp fra elevforening, elever, lærere og venner af skolen. Forurening af grundvandet under Grindsted by blusser op fra tid til anden. Forureningen stammer fra 1950´erne forårsaget af Grindsted Værket. Det bevirkede at vores vandboring blev lukket. Grovfoderproduktion på sandjord uden vanding er meget ustabil, hvorfor vi valgte at afhænde malkekvægsbesætningen. I stedet for fik vi praktikaftaler med en række af egnens landmænd. Det viste sig at være en meget bedre løsning. De elever som allerede hjemmefra havde kendskab til en produktion, kunne vi sende ud til specialiserede landbrug med høj teknologi. Tiden efter 40 års jubilæet Skolerne vokser fortsat. Landbrugsskolen runder i 2002 100 årselever. Nedlæggelse af landbruget gav plads til en længe tiltrængt maskinhal i 2002 og nye undervisningslokaler med alt det nyeste IT i 2003. For forsat at kunne tiltrække elever er det ikke nok med en toptrimmet undervisning, god mad mv. Et godt velfungerende skolehjem med en aktiv fritid er vigtige faktorer. Derfor valgte vi i 2004 at opføre idrætshallen (Tronsøhallen). Ønskerne var længe under vejs. Allerede i 1980`erne var der seriøse forhandlinger i gang. Nu havde vi økonomi til at gennemføre projektet, godt hjulpet af midler fra Ole Kirks Fond (Lego) og PlanDanmark. Husholdningsskolen gennemgår store forandringer. Køkkenleder uddannelserne nedlægges. I stedet opstartes 10. klasse med en lang række specialer. Navnet ”husholdningsskole” fandt man lidt støvet. Grindsted Husholdningsskole hedder nu Tronsøskolen. 10. klasse er blevet en succes især med speciale i landbrug og heste. Den tidligere foderlade til landbruget er blevet indrettet og sammenbygget med ridehallen, så der er plads til c. 80 heste i bokse eller i avanceret løsdrift med transponder fodring. Der er skabt et særdeles glimrende miljø for både heste og elever, som gør Tronsøskolen meget populær. I år runder den også 100 årselever. Det seneste byggeri er en værkstedbygning, hvor der er skabt plads til megen kreativitet. Fra Midtjyllands Husholdningsskole over Grindsted Husholdningsskole til TronsøSkolen Om forfatteren Britta Christensen nærmer sig stærkt sit 25 års jubilæum, selv om det ikke er til at se. Med sit rolige nordjyske sind og sit talent for bolsjekogning, som hun gerne lader eleverne få fornøjelse af, er hun et stabilt og sødt element i hverdagen på skolen. Af Britta Christensen Afslutning Frem til 50 årsdagen er begge skoler vokset markant – i dag ca. 3 gange større end ved opstart. Fremgangen er kommet i ryk. Fra tid til anden har begge skoler været i vanskeligheder, men heldigvis ikke samtidig. At der i dag fremstår 2 veltrimmede skoler, skyldes for en stor del synergieffekten. Det er stadig de oprindelige skolebygninger der udgør grundstammen. Når man kommer kørende til skolen er det den gamle skole man først ser, hvis man kan få øjnene væk fra Jørgen Lisborgs flotte springvand – ”unge faser”. Ja, disse 3 forskellige navne har ”min skole” haft i den tid, jeg har været her. Sikkert fordi jeg har været ansat her så længe, er jeg blevet bedt om at skrive et lille indlæg til jubilæumsskriftet i anledning af, at skolen har 50 års jubilæum . Jeg blev ansat på den daværende Midtjyllands Husholdningsskole i sommeren 1988. Bodil Rabæk, som havde været forstander på skolen lige siden dens start, var desværre blevet syg, og det var Ingerlise Nielsen, der som konsti- tueret forstander ansatte mig. I dag er jeg selv indimellem med til ansættelsessamtaler, når der skal ansættes nye lærere. Her prøver vi at holde første samtale på omkring 45 minutter for at spare alles tid. Det var lidt anderledes dengang. Jeg tror ”samtalen” varede det meste af formiddagen. Det indbefattede både rundvisning og middagsmad i spisesalen, som dengang lå der, hvor der er lærerværelse, lærerforberedelse og gang. Det var alt sammen meget fint, og jeg blev 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 33 ansat, men.... Jeg havde i spændingen ”helt glemt”, at jeg var blevet kørt fra Thy, hvor jeg kommer fra, til samtalen af Poul, som jeg havde været kæreste med i et års tid. Dengang var der ingen mobiltelefoner, så jeg havde ikke lige husket at give en melding om, at ”samtalen” ville trække ud så længe. Han synes ikke om, at jeg ikke havde givet besked, når han nu skulle holde og vente det meste af formiddagen uden nogen som helst anelse om, hvornår jeg var færdig. Det blev nok en af vore allerførste uoverensstemmelser. En stor mundfuld Det var modigt gjort af Ingerlise at ansætte mig. Jeg var nyuddannet husholdningslærer, som det hed dengang. I dag er navnet ændret til ernærings- og husholdningsøkonom, og de helt nyuddannede hedder i dag professionsbachelorer i ernæring- og sundhed. Jeg var helt grøn og havde ingen erfaring, men jeg blev ansat til at undervise 1. års køkkenlederelever i fag som ernæring, edb, økonomi, levnedsmiddellære, hygiejne mm.. Det var fint nok, men jeg skulle også overtage Ingerlises fag køkkenadministration med 2. års køkkenledere, da hun jo var blevet konstitueret. Det var lidt af en mundfuld for en, der kun havde meget lidt erfaring med storkøkkendrift. Det var heller ikke det, vi under uddannelsen havde lært mest af, så jeg var lidt på bar bund. Jeg måtte lære det hele rimelig hurtigt, og jeg husker også de første år som 34 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN år, hvor jeg forberedte mig næsten dag og nat. Det var virkelig en kamp. Selvbetalt undervisning Noget der til gengæld ikke var en kamp i undervisningen dengang, var at fange eleverne i undervisningen. De var altid topmotiverede og sad på skolebænken for at lære så meget som muligt, hvilket nogle gange kunne være lidt af et pres. Det skyldtes i høj grad, at køkkenledereleverne selv betalte for deres skoleophold, som var på 2 gange 5 måneder, adskilt af 2 gange praktik af et års varighed. De ville selvfølgelig have så meget som muligt for pengene. Skolen havde på det tidspunkt i nogle år kun haft køkkenlederelever. Vi var en af de eneste skoler, der hvert halvår både havde et hold 1. års og et hold 2. års elever. Holdene var på 20-25 elever, så det var egentlig nok til, at skolen næsten udelukkende havde overlevet på det. Men der skulle gang i et husholdningselevhold også, så der blev startet op med et meget lille hold med 6 elever det år jeg blev ansat. Heldigvis kom der med årene flere på holdene. Foran på EDB-området Et af de første fag jeg havde med køkkenlederne var edb. Jeg tror, jeg fik det, fordi der ikke var andre ansatte på skolen, der kunne noget af det. Edb var jo helt nyt. Jeg havde nået at bruge det en lille smule på seminariet til f.eks. kostberegninger og var derfor den mest erfarne i det. Jeg kan huske, at der i kælderen var et lokale med 6 flotte edb-maskiner, hvorpå der var et skriveprogram, der hed IBM-assistent. Jeg måtte lære mig selv programmet, så jeg kunne undervise køkkenlederne i det. Her var jeg virkelig foran. Det medførte også, at jeg senere kom til at undervise i kostprogrammet Dankost fra Levnedsmiddelstyrelsen. Et godt program som i dag kan næsten alt inden for storkøkkendrift. I dag kan vi jo slet ikke forestille os, ikke at bruge edb til alt. Inden computeren rigtig blev hvermandseje, har jeg mange gange siddet og lavet undervisningsmateriale på en - godt nok elektrisk skrivemaskine med slettetast, men mange gange måtte man alligevel starte forfra, fordi man lavede fejl, der ikke kunne rettes. Hurra for computeren. Ringe elev-tilslutning I starten af det nye årtusinde kneb det meget med at få unge til at starte på køkkenlederuddannelsen nok især, fordi eleverne selv skulle betale for deres skoleophold og ikke kunne få SU. I 2004 afsluttedes det sidste hold og en førhen meget sikker indtægtskilde for skolen var væk. 10. klasse en succes Kort efter min ansættelse blev Johanne Frederiksen ansat som forstander. Jeg tror, hun var landets yngste forstander på husholdningsskolerne. Det var under hende, at skolen startede op med 10. klasse, som vi jo i dag må siges at have succes med. I starten var linjefagene inden for køkken og kreativ. Det har så udviklet sig gennem årene til de 3 linjefag, vi har nu. Hvor hestelinjen er den, der har størst succes. Efter Johanne Frederiksen kom der en lidt rodet periode med flere forskellige forstandere, en enkelt holdt kun ca. 9 måneder, så måtte bestyrelsen bede hende gå. Hun havde nok nogle ideer, som hørte til et andet sted end her ude på landet. Til sidst i denne periode blev Else Bank Jørgensen ansat som forstander. Hun havde været skolens sy-lærer i mange, mange år, men kom nu op fra kælderen (hvor der var sylokale) til de lidt højere luftlag for at styre skolen fra forstanderkontoret. Der satses på hestelinjen Da Else ret hurtigt gerne ville stoppe for at gå på pension og få tid til alt det, hun gerne ville nå. skulle der endnu engang søges en ny forstander og det var så her nuværende forstander Toni Hessner blev ansat. Toni er både kok og meget hesteinteresseret, sidstnævnte er selvfølgelig det, der har været en stor del af årsagen til, at skolen i dag har så stor succes med hestelinjen. 50 år med kamp på alle fronter Hvis jeg tænker tilbage på årene på skolen, har der været adskillige svære perioder, hvor der virkelig skulle kæmpes på alle fronter for at bevare skolen. På et tids- punkt synes jeg, det var ved at være for meget og for svært. Da antallet af elever heller ikke var for stort, søgte jeg orlov og læste linjefag i dansk og matematik, nok egentlig mest for at have mulighed for at søge et andet arbejde. Det blev dog ikke til noget, måske fordi jeg næsten følte, at jeg fik nyt arbejde på samme arbejdsplads, fordi mine fag nu blev dansk og matematik fremfor næsten overvejende køkkenfag. Allerede inden jeg selv havde bestået matematikeksamen på Jelling seminarium, havde jeg selv haft de første elever oppe til folkeskolens afsluttende prøve i matematik. Det tror jeg egentlig er noget, der har kendetegnet arbejdet på skolen, nemlig at man er blevet kastet ud i alt, har fået stort ansvar uden, at der er blevet tvivlet på, om det nu gik godt. Ingen lange bukser, tak! Da jeg startede på skolen, skulle det egentlig bare være for et par år, så jeg kunne få noget undervisningserfaring og derefter tage tilbage til Thy og få arbejde der. Det blev bare aldrig til noget, og nu har jeg så fået 23 års erfaring og i dag tror jeg egentlig ikke, at vi vil tilbage til Thy. Når jeg ser tilbage på skolen som arbejdsplads, er der sket meget. Da jeg blev ansat, var der mange, der havde været på skolen i rigtig mange år, og der var mange normer for, hvad man gjorde, og hvad man ikke gjorde. Mange ting forventedes at blive gjort på samme måde, som de plejede. Jeg kan huske en situation, jeg har moret mig over mange gange siden, men jeg gjorde det nok ikke dengang. Det var det allerførste elevmøde, jeg skulle deltage i. Jeg mødte op i lange bukser, hvilket faldt helt uden for, da det forventedes at alle havde kjole på til så vigtig en begivenhed. Jeg havde heldigvis en enkelt kjole hjemme i skabet, så en af de andre lærere var så flink at køre mig hjem, så jeg kunne skifte til kjole. I dag er alt heldigvis meget mere frit og uhøjtidelig med en meget mere afslappet omgangstone mellem alle, og det er heldigvis også sådan, at det at finde på nyt og indføre forandringer i hvert fald til det bedre, er vigtigere end at gøre alt, som vi plejer. De næste 50 år Her i jubilæumsåret kan jeg jo så tænke over, om skolen holder de næste 50 år. Det har jeg ikke altid ubetinget kunne svare overbevisende ja til, men lige nu tror jeg på, at TronsøSkolen holder de næste 50 år selvfølgelig med de forandringer, der skal til for at følge med tiden. Lige nu synes jeg, vi kan være meget optimistiske. Vi har rigtig mange elever. Vi har nogle gode og velfungerende linjer og det, at vi netop har skiftet helt væk fra navnet husholdningsskole og er kommet til at hedde ”Frie Fagskoler” tror jeg, er positiv for elevtilgangen, da det lyder meget mere tidssvarende og som et sted med høj faglighed. Så jeg ser frem til de næste 50 år, dog har jeg ikke tænkt mig at være med i lige så mange af dem, som i de første 50 år. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 35 Jordbrug havde i over 6.000 år været danskerens hovederhverv, men det var det ikke mere fra sidste halvdel af 50’erne. 1950’erne var præget af stigende omkostninger, specielt lønningerne til de ansatte steg. Landmænd så sig derfor nødsaget til at mekaniserer. Det var dog svært at få finansieret mekaniseringen da kreditforeningerne var bange for at udvide lånerammen, af frygt for udhuling af landbrugsejendommenes værdi. Situationen var så slem, at der i 1953 nedsattes en kommission om landbrugets kreditproblemer. Kommissionens betænkning var færdig i juni 1956, men der var ikke fundet nogen egentlig løsning. 1960’erne Om forfatteren Birthe Nielsen er skolens kapacitet på svineområdet. Med sin mangeårige konsulenterfaring og stærke faglighed brænder hun igennem til alle elever med interesse for svinefaget, uanset hvilket forløb i uddannelsen de befinder sig på. Landbrug og svin gennem 50 år Af Birthe Nielsen Da Grindsted Landbrugsskole startede, blev det samtidig afslutningen på en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde perioder. Gennem 50’erne og 60’erne var der stor afvandring fra landbruget. 36 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Små ejendomme blev nedlagt og et stort antal husmænd og ansatte på gårdene forlod landet og tog til byerne. Landbruget gav ikke en indkomst, der kunne måle sig med en almindelig lønindtægt. I begyndelsen af 1960’erne stod dansk landbrug derfor stadig overfor store problemer. Det var stadig nødvendigt med en omfattende, kapitalkrævende mekanisering. Desuden var afsætningsforholdene blevet stærkt forringede. De fleste lande havde efterhånden fået deres landbrugsproduktion bragt på fode igen efter 2. verdenskrig. Det betød faldende priser og dårligere indtjening for landmanden. Alligevel steg svineproduktionen med 3-4 pct. om året. Økonomien var således meget anstreng i landbruget, og det medførte i 1961 til en mælkestrejke. Folketinget bevilgede så 425 millioner til landbrugsstøtte. Der var enighed om, at det var en midlertidig foranstaltning med landbrugsstøtten i 1960’erne, da Danmark ventede på en endelig løsning om optagelse i EF, hvor prisen på landbrugsprodukter lå højere end på verdensmarkedet. Støtten steg dog voldsomt i de år der gik inden optagelsen i EF. Ønsket var at sikre de urentable brug, indtil der ville blive adgang til det store europæiske marked. Man var bange for, at der ellers ville opstå mangel på unge landmænd. For at få udbuddet af svinekød til at falde og svinepriserne til at stige, blev der i 1961 en præmieret ekstraslagtning af 18.000 søer, det tog dog kun spidsen af stigningen i svineproduktionen. I 1965 opstod en ”svinepukkel” da det engelsk marked var overmæt og priserne faldt uge efter uge. Tusinder af tons svinekød hobede sig op på fryselagre. Der var store prisstigninger på landbrugsejendomme, det gjorde det svært med generationsskiftet, da en ny ejer ville have vanskeligt ved at forrente den nødvendige låneoptagning. Eksporten af levende svin stiger fra godt 100.000 i 1953 til næsten det dobbelte i 1960. Baconeksporten til Storbritannien dominerer stadig, men eksporten af fersk og frosset svinekød vokser til bl.a. Italien og Spanien, der er de største aftagere. USA aftagere især skinker i en voksende andel af eksporten. Kvæg havde været dominerende på gårdene. De fleste havde også lidt svin, der kunne fodres med lidt af hvert og hvad der var til rådighed. I en bog om fodring for kvæg kan man læse: ”Der er ingen tvivl om, at vi burde ind på at an- 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 37 vende flere sukkerroer til kvæg, svin og heste”. Der fodres også med fodermidler af dyrisk oprindelse: ”Blodmel er et foderstof, der sammen med kød- og benmel til dels kan erstatte mælk til grise. Det er et meget næringsrigt og letfordøjeligt fodermiddel”. Skummetmælk var det vigtigste proteinfoder til svin, men der blev stadig større konkurrence om mælken. Mælken blev efterhånden erstattes af valle. Gennemsnits størrelsen på en svinebesætning var på 36 søer. I 1950’erne og 60’erne sker der et skift i landbruget. Den gammeldags bonde med flere driftsgrene erstattes af en moderne producent, som specialiserer sig i et enkelt produkt. Landbrugsindustrien bliver på færre og større produktionsanlæg, og i slagteribranchen forædles produkterne mere og mere. Eksporten af slagtedyr afløses af eksport af kød, især på grund af nye moderne konserveringsmetoder. Fryse- og køleteknikkens udvikling gør det i stigende grad muligt at eksportere kødvarerne i fersk form frem for saltet. Sundhedstilstanden hos svinene var et stigende problem, så i begyndelsen af 1960’erne begynder Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde på et nyt arbejdsområde med sygdomsbekæmpelse. Det er de stadigt større produktionsenheder, der giver problemer, som tydeligt afspejlede sig i forekomsten af sygdomsforandringer hos de slagtede svin. 10-15 % af slagtesvinene havde sygdomsanmærkninger fra kødkontrollen, 38 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN og vel at mærke anmærkninger, der var så alvorlige, at de medførte fradrag i afregningen til landmanden. Det var især lungesyge og nysesyge, der var de store problemer, og der arbejdes på mere effektive bekæmpelsesmetoder for disse sygdomme. stet sit spæklag og svinene stod ofte og småfrøs i de mørke og kolde stalde. Undersøgelser og forsøg med almindelige bekæmpelsesmetoder gav meget svingende og som regel utilfredsstillende resultater. Derfor blev der truffet en beslutning, der gik ud på at eliminere de sygdomsfremkaldende smitstoffer, i stedet for som hidtil at forsøge at bekæmpe dem, når de først var i besætningen, og havde fremkaldt sygdomsudbrud med driftstab til følge. Inspireret af især amerikanske undersøgelser og resultater, blev formålet hurtigt udvidet til at omfatte alle de såkaldte specifikke infektionssygdomme hos svin. Dermed var den spæde start gjort til det danske SPF-svineproduktionsystem. 1970’erne Samtidig var foderforbruget pr. kg tilvækst i starten af 60’erne på ca. 4,2 FE (dog var det på ca. 5,2 FE i 1936-37). Siden starten af 50’erne havde man tilsat antibiotika i foderet til smågrise og slagtesvin. Antibiotika kunne ikke alene klare udfordringerne for grisene i staldene. Landracen var tit plaget af sygdomme, da den gennem udvælgelse havde mi- Landracen var eneste brugte race og i 1970 blev det foreslået, at man kunne forsøge at forbedre den danske landraces muligheder ved krydsning med andre racer, f.eks. Yorkshire. Så ville man på én gang opnå større kuld og stærkere grise, uden at det gik ud over slagtekvaliteten. Det chokerede mange svineavlere. Det var næsten kætteri over for den hidtil så fredhellige landrace. Det ville være forholdsvis let at få Yorkshire ud i besætningerne da kunstig sædoverføring (KS) var ved at blive indført. Der var 30-40 søer i gennemsnit på ejendommene. SPF-systemet blev introduceret i Danmark i 1971. Fra 1972 havde man krydsningsforsøg med Dansk Landrace krydset med Engelsk Yorkshire og Svensk Landrace. Senere startede forsøg med Norsk Landrace, Hampshire og Duroc. I starten var formålet med SPF-systemet udelukkende at etablere besætninger, som var fri for de specielle "SPF-sygdomme", og at omsætte "rene SPF-svin". SPF-systemet er faktisk Danmarks første "ISO-certificeringssystem". De første SPF-grise kom til verden ved naturlig fødsel, der var gjort kimfri for de uønskede smittekim. Grisene blev i fødselsøjeblikket opfanget i en steril plastikpose, og kælenavnet på denne type SPFgrise blev hurtigt ”pose-grise”. Danmarks første SPF-besætning var en besætningen på 37 søer, og efter grundige undersøgelser kunne den konstateres 100 % fri for lungesyge, nysesyge og de øvrige SPF-sygdomme. Herfra kunne der så produceres SPF grise. De vakte betydelig opsigt hos svineeksperterne, idet disse SPF-grise – selv om de var af ganske jævn herkomst – både voksede hurtigere og brugte mindre foder end gennemsnittet af afkomsprøvesvinene fra de anerkendte avlscentre. Desuden var de stort set fri for sygdomsbemærkninger ved slagtningen. Senere blev der kun brugt donor-søer fra eliteavlscentre, der havde anlæg for såvel godt eksteriør som for høj tilvækst, lavt foderforbrug, god kødfylde, god frugtbarhed og mindst 12 – 14 velansatte patter. SPF-Organisationen blev etableret i 1971. Dyrlægerne på Slagteriernes Forskningsinstitut udarbejdede de første prak- tiske SPF-regler for: • Smittebeskyttelse af SPF-besætninger, • Transport af SPF-grise (herunder udvikling af en smittebeskyttet trans portvogn) • SPF-sundhedskontrol I 1973 havde planteavlerne gode tider, mens kødproducenterne kom i klemme af store prisfald på kød. Situationen omkring årsskiftet 1973-74 var meget kritisk. Mange landmænd skilte sig af med deres besætninger for at dyrke korn i stedet for. 1974 vedtog folketingen en række støttelove. Landbrugsministeren nedsatte et udvalg, der i 1977 foreslog at øge investeringerne i staldbyggeri, så den animalske produktion blev hævet med øget valuta indtjening som mål. Der blev samtidig gennemført et krav om uddannelse af landmændene. På slagteri området går udviklingen mod færre slagterier, hvor der i 1972 fandtes 30 andelsslagterier og 4 privatslagterier mod henholdsvis 62 og 15 i 1951. De enkelte slagteriselskaber begynder selv at sælge deres produkter. Ved indtrædelsen i EF var optimismen stor i landbruget. Kornpriserne blev kraftigt forhøjede, men svineavlerne fik fordyret deres omkostninger. Gennem landbrugslovgivningen blev danske landmænd opfordret til at investere i stalde og nye fodringsanlæg for at være på højde med udviklingen. ”Ved tilslutningen til EF i 1972 blev grisene jo pludselig dobbelt så meget værd som før, men glæden var faktisk kort, for ret hurtigt steg priserne på foderstoffer lige så meget, ikke mindst proteinfoderet”. Landmændene blev gang på gang fortalt, at de skulle klare sig ved en stadig stigende produktion og effektivitet i landbruget, og det medførte mange overvejelser om specialisering i en enkelt produktionsgren. I slutningen af 1970’erne blev der for alvor sat gang i staldbyggeriet med investeringsstøtte fra EF bl.a. forbedringsstøtte. Efter de store sammenlægninger af bedrifterne, der var påbegyndt i 1960’erne, skulle de gårde, der var tilbage, have plads til langt større besætninger, hvilket betød store investeringer i nye produktionsanlæg. Men der skulle ikke gå lang tid, førend landmændene blev hårdt ramt, da rentebyrdens åg blev for tungt. På trods af stadig stigende udbytter fulgte priserne ikke med op som 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 39 ønsket og forudset af såvel konsulenter, politikere som økonomer og tvangsauktioner blev hverdag. I 1979 protesterede landmændene ved at kører deres traktorer til Christiansborg og stillede krav om gældssanering for de der kom i klemme som følge af omkostningseksplosionen. Protest bevægelsen LR80 arrangerede et protestmøde i Herning med tilslutning fra tusinder af landmænd (tilsvarende blev der i 1930 etableret en protestbevægelse L.S. (Landbrugernes Sammenslutning). Der var sket overbelåning med store tab til følge. Høje vurderinger på ejendommene gjorde, at en køber ikke havde mulighed for at forrente den. Den udvikling, der fandt sted igennem 70’erne, hvor inflationen voksede og ejendomspriserne steg, førte krise med sig og kulminerede med en mængde tvangsauktioner omkring 1980. Der var mange sammenlægninger på alle niveauer i 1970’erne. Flere arbejdsprocesser blev mekaniserede, f.eks. med udmugningsanlæg. På de fleste gårde er en enkelt mand nu alene om at klare driften, og ofte har konen arbejde udenfor gården. Kun på ca. hvert 6. landbrug har man en fast medhjælper. I dansk landbrug var der en del usikkerhed om erhvervets fremtid, og i store dele af den øvrige befolkning var der ofte en negativ holdning til landbruget og dets produktionsformer. Priserne er faldende for landbrugsvarer, der er lagt loft over visse dele af produktionen, f.eks. med mælkekvoter, og en del af produktionen går direkte til EF’s overskudslagre. Unge mennesker var bange for at gå ind i landbrugserhvervet, da det er dyrt at finansiere køb af et landbrug og fremtiden er usikker. År 1.000 stk. Heste 1000 stk. Malkekøer 1000 stk. Svin 1.000 stk. Høns 1.000 stk. År Svinekød mill. kg Arealbenyttelse i 1.000 ha 1950-54 1960-64 1970-74 1980-84 1990-94 1998 196064 2,1 40 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN 196569 -0,5 197074 1,5 Siden 1972 har svineproducenterne haft mulighed for at bruge lægemidler til deres grise, hvis de var syge. Befolkningen, især i byerne, kritiserer landbruget for at forurene jord og vandløb, for at bruge for meget kunstgødning og for at give dyrene alt for dårlige betingelser i de moderne staldsystemer. Politisk har det ført til indgreb mod landbruget. I 1973 og 77-78 kom der miljølove, der krævede investeringer i miljøforbedringer i landbruget. 1980’erne Gennemsnits størrelsen på en svinebesætning var på 223. I 1980 var der landbrugskrise, der formodes at skyldes: Den økonomiske poli- 1950 1960 1970 1980 1990 1998 502 1.577 3.235 11.500 171 1.438 6.147 9.700 45 1.153 8.360 6.330 50 1.039 9.960 4.560 38 863 9.783 4.327 35 684 12.004 3.993 1950 363 1960 651 1970 771 1980 1.026 1990 1.260 1998 1.689 Byg 562 855 1.402 1.426 807 677 197579 -0,5 Hvede 79 121 121 209 577 680 198082 -1,3 1980 1990 2000 2005 2009 -0,3 4,0 2,8 1,4 -1,0 tik, prisudviklingen og de overdrevne forventninger til EF. Fra 1979 – 82 var der et prisfald på gårde på 35 pct. samtidig med en voldsom stigning i renteudgifterne. I 1980’erne kom der lov om gældssanering, rentetilskud, rentesaneringsydelse, henstandslån, terminshenstand og negativ indkomstskat. I 1986 kom Vandmiljøplanen. På slagteriområdet var antallet af slagterier faldet til 17 i 1982. Baconeksporten til England var på tilbagetog, og i stedet kom ferske og frosne udskæringer stærkt frem. Svineproduktionen voksede år for år i hele perioden. Dels fordi det var den gav det største økonomiske udbytte og dels fordi svinene krævede mindre pasning end f.eks. køerne. Da forbruget på det danske marked efter en kort opgangsperiode i 1950’erne stod i stampe, måtte hele produktionsstigningen eksporteres, hovedsageligt som bacon, men også i et vist omfang som kødkonserves. I 80’erne blev afstanden mellem land og by større. Landbruget mente de var ufejlbarlige og havde mange undskyldninger. Byen gjorde landbruget til syndebuk. Overskrifterne var penicillingrise, svinekød er sundhedsfarligt, miljøsvin og landmænd forgifter jorden. I 1984 udkom bogen Fodretid af Anne Marie Løn. I bogen har Anne Marie Løn sat ord på tiden i landbruget i 70-80’erne. Et citat fra bogen efter et besøg af svineavlskonsulenten. ”Nogle gange havde Niels Peter ikke kunnet sige sig fri for, at han efter sådan en eftermiddag, når de havde siddet og snakket planer, gik med en følelse af, at det var det forkerte, han var i lag med. Konsulenten snakkede vel meget i tal, syntes han. Der var så mange andre sider af det, som man også måtte have med. Men det var ikke til at få det sagt. Hvordan skulle han formulere det. Og selvfølgelig skulle det også kunne hænge sammen økonomisk. Men det skulle også gerne være sådan, at det var til at have med at gøre i det daglige. At man selv havde det godt med det, og at dyrene havde det godt. Det var blevet bestemt, at det skulle være en stald uden vinduer. Det var konsulenten, der havde fået sin vilje, for det var jo dyrenes vækst og trivsel, det handlede om, og de var ligeglade med dagslys, sagde han”. 1990’erne I svineproduktionen blev der arbejdet intens med hangriseprojektet, men det lykkedes ikke, at finde en brugbar løsning, så der kastreres stadig hangrise. I avlen blev der halothan testet og vi slap for stress følsomme grise, så f.eks. transport dødeligheden faldt blandt grisene. Vi ønskede effektive søer og FGK (fødte grise pr. kuld) indgik i avlsindekset fra 1992 for landrace og yorkshire. Dyrene skulle også kunne stå på benene, så styrke kom med i indekset i 1995. Fodringsmæssigt skete der et skifte fra byg til hvede i blandingerne. Sammen med fin struktur (god foderudnyttelse) begyndte mavesår at volde problemer. År 1.000 stk. Heste 1000 stk. Malkekøer 1000 stk. Svin 1.000 stk. Høns 1.000 stk. År Svinekød mill. kg 1950 1960 1970 1980 1990 502 1.577 3.235 11.500 171 1.438 6.147 9.700 45 1.153 8.360 6.330 50 1.039 9.960 4.560 38 863 9.783 4.327 1950 363 1960 651 1970 771 1980 1.026 1990 1.260 Arealbenyttelse i 1.000 ha 1950-54 1960-64 1970-74 1980-84 1990-94 1998 Byg 562 855 1.402 1.426 807 677 Hvede 79 121 121 209 577 680 Fra byg til hvede 196064 2,1 196569 -0,5 197074 1,5 197579 -0,5 198082 -1,3 1980 1990 2000 2005 -0,3 4,0 2,8 1,4 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 41 1998 Den tid, hvor ”alt kunne reddes” med brug af vækstfremmer blev fortid. Der blev et frivilligt (senere lov) stop med brug af antibiotiske vækstfremmere til svin i 1999. Andre sygdomme blev mere krævende, medicin kunne ikke undværes, f.eks. har Lawsonia krævet meget brug af medicin – hvis grisen skulle have et ordentligt liv. I Danmark blev Aujeszky’s sygdom påvist hos svin første gang i 1964 (hos kreaturer i 1931). I 1980 gik Danske Slagterier og Veterinærdirektoratet sammen om et bekæmpelsesprogram i svinebesætningerne. Fra 1986 var aujeszky udryddet i Danmark. I Sønderjylland kom der dog tilfælde frem til 1991, hvor det var vindsmitte fra besætninger i Nordtyskland. En del 42 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN steder skete bekæmpelsen i besætningerne ved en SPF sanering. PRRS påvistes første gang i 1992. 4 år senere er 30 pct. af landets besætninger smittet. Der skete smitte dels ved omsætning af grise, dels ved luftbåren smitte og få blev smittet med sæd fra KS stationerne. Sygdommen rammer både i soholdet og blandt slagtesvin. Sygdommen volder stadig i perioder problemer i mange besætninger. Ødemsyge, en type af E. coli, har bredt sig til hele landet siden 1994, hvor den blev påvist første gang. Begge sygdomme skabte store problemer i de først ramte besætninger, da ingen havde erfaring med sygdommene og ingen kunne rigtig hjælpe med nogen løsning; mange grise døde og hvem ville købe grise fra en besætning med en ny ukendt sygdom? Et særdeles uheldigt køb af PRRS vaccine fra USA gjorde kun, at vi nu havde to typer PRRS at slås med. Den første nationale handlingsplan for salmonella kom i 1995, efter der i 1993 var en salmonella epidemi hos mennesker. Sohold med salg af 7 kgs grise og FRATS produktion blev almindeligt, specielt på nogle egne. Drægtige søer begyndte at gå i løsdriftssystemer, samtidig med en løbende debat i befolkningen om hold af svin i Danmark. Efter 2000 PMWS blev påvist i Danmark i 2000. Sygdommen viste sig med voldsom høj dødelighed hos grisene og den er stadig et problem flere steder. Der avles for bedre holdbarhed på søerne og FGK blev ændret til LG5 og kom med i indexberegningen fra foråret 2004. Det der engang var nærmest utænkeligt sker nu, der avles for Resistens mod smågrisediarré (E. coli O149-F4). Nu sker avlen ved genomisk selektion. Det vil sige, at dyrets avlsværdi bestemmes ud fra dyrets Dna-profil (hår eller blodprøve). Det vil øge avlsfremgangen da der ikke skal ventes på afprøvninger på afkommet. Det kan give lavere foderforbrug og måske lavere pattegrise dødelighed. Afslutning Prioritetsgælden i landbruget stiger 53.656 kr. i timen. Citat: ”Hvis vi ikke havde 196064 2,1 677 196569 -0,5 197074 1,5 197579 -0,5 680 198082 -1,3 1980 1990 2000 2005 2009 -0,3 4,0 2,8 1,4 -1,0 Landbrugets forretningsprocent rationaliseret, var vi gået fallit for længe siden, men når vi skabte fremgang blev det hurtigt slugt af det øvrige samfund. På grund af en dygtig bondestand, der har lyttet til videnskaben og fulgt dens råd, er det blevet sådan, at det danske landbrug er blevet en god forretning for Danmark, men en dårlig for den enkelte landmand”. Citatet er fra 1962. Mange ting gentages med tiden, f.eks. indenfor økonomi, generationsskifte, foder (roeprodukter, blodmel (blodprodukter har nogle år været forbudt i dyrefoder pga. BSE-problematikken) og stalde (løsdrift, halm). Den økonomiske krise der rammer os nu, kan sammenlignes med krisen i 1980. Gennem alle årene har der været debat med ikke-landmænd om dyre- velfærd, svin med medicin rester, højt medicin forbrug, lugt, N og P-udledning, industri landbrug og grådige landmænd. Samtidig har vi aldrig skulle arbejde så lidt som nu, for at kunne købe fødevarer. Befolkningen har ønsket billige fødevarer. Jeg mener, at danske landmænd skal have stor ros for deres indsats gennem årene. Der er sket en udvikling, men landmændene har gjort, hvad de er blevet anbefalet og hvad de syntes var det rigtige på det pågældende tidspunkt. Der er ingen landmænd, der bevidst er onde mod deres dyr eller forurener omgivelserne. Jeg håber at flere byfolk vil besøge jer landmænd og se hvordan produktionen foregår. Viden er altid bedre end ”hvad nyhederne bringer”. Mit ønske er, at der skal komme forståelse, begge veje, mellem land og by for vi har brug for hinanden i lille Danmark. Fremtiden kommer, men hvordan skal dansk svineproduktion være? Kilder: Af jord er du kommet, Søren Nancke-Krogh, Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 1982 Korn gennem 200 år, A. Nielsen & Co. A/S. 1991 Fodringslære, K. Møller og N. Borup, 9. udgave 1952 Landbrugshistorie, modul 2, 2003, Erling Tornbjerg Alle tiders bonde, Landbrugsforlaget 1999 ”Drømmer jeg – eller er jeg vågen”. Landboliv 1788-1988. Annette Hoff & Finn TuxenPetersen Det gode slid. Landmandsliv i det 20. århundrede. Anne Haukjær Andersen Det danske landbrugs historie 1914-1988. Claus Bjørn. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 43 Malkerobotternes indtog og udtog Af Anita Rasmussen og Sejer Hansen I dag er det yderst sjældent at komme ind i en kvægbesætning hvor der malkes i en bindestald med rørmalkning. Oftest sker malkningen i en traditionel malkestald (sildeben eller parallel) eller i en karrusel (indvendig eller udvendig malkning), men igennem de senere år er Automatisk malkning bliver mere og mere udbredt på danske kvægbedrifter, hvilket ses i figur 1. Der har dog de sidste par år ikke været så mange nye besætninger med AMS - hvilket bl.a. skyldes finanskrisen. Som det ses i figur 2 er der nu i Danmark 874 besætninger som har udskiftet traditionelle malkesystemer til AMS. Der er to firmaer som er absolut markedsførende i Danmark, nemlig Lely og Delaval. De to firmaer deler næsten markedet mellem sig, og i figur 3 ses deres AMS anlæg. En undersøgelse blandt 107 bedrifter med AMS i Danmark, Holland, Belgien og Tyskland, viser at de landmænd, der installerer AMS er fortrinsvis i alderen 40-50 år, gift og har et par børn. De investerer i familielivet og arbejdslettelser samt fornyelse også selvom det forringer økonomien. Det er primært ønsket om reduceret arbejdsindsats, mindre fysisk hårdt arbejde og øget fleksibilitet, der er vigtige for at vælge AMS. Flere af skolens praktiklandmænd har investeret i AMS – der har været forskel- lige grunde til deres valg og her nedenfor er der beskrivelse af to af landmændene og deres grunde til udskiftning af traditionel malkning til AMS. Peder Dahl Peder er 43 år og har 3 børn, så her passer han godt ind i spørgeundersøgelsen. Ønsket om at kunne være mere sammen med familien og deltage i børnenes fritidsaktiviteter, specielt gymnastik, var en væsentlig grund til at han investerede i AMS. Samtidig var Peder Dahls skulder og nakke mærket af mange års malkning, hvilket betød at han gik jævnlig til Fysioterapeut for disse skader – så det var også for helbredets skyld at AMS blev valgt. Desuden giver det en god fleksibilitet i hverdag – men bestemt også ved højtiderne, da det nu er nemmere at være sammen med familien juleaften osv. For tiden har Peder Dahl 3 robotter af firmaet Lely, men der påtænkes snarlig udvidelse med endnu 1 robot. Erling Kristensen Figur 2Fig. 2.Aktive besætninger Juli 2011 Fig. 1. Nye AMS besætninger fordelt per år juli 2011 (LR.dk). AktiveAMS AMS besætninger juli (LR.dk) 2011 (LR.dk). 44 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Ønsket om mindre fysisk hårdt arbejde gjorde at skolens praktiklandmand Erling Kristensen i 2001 investerede i en AMS fra firmaet Lely. Valget stod dengang mellem at stoppe i erhvervet eller AMS, da Erling Kristensen efter mange års malkning var nedslidt i skulderen. Besætningen bestod af ca. 75 køer og Erling Kristensen arbejdede selv i mark og stald. Investeringen i AMS gjorde at Erling Kristensen opnåede 10 ekstra år som aktiv landmand, inden han her i 2011 valgte at stoppe som aktiv landmand og gå på efterløn. Økonomisk blev der i 2001 investeret 1.1 mill. Kr. i en malkerobot inkl. Buffertank. Malkerobot har i samtlige 10 år kørt problemfrit, og er nu tilbagesolgt til Lely for 100.000 kr. Efter grundig eftersyn videresælges den til anden ejendom som har tilsvarende robotter – da robotten stadig har mange gode år i sig. Fig. 3. AMS Lely. Konklusion AMS er kommet for at blive, men det er primært de ”mindre” ejendomme som ser muligheder i AMS, dvs. bedrifter op til 200 køer. Større bedrifter fravælger AMS bl.a. pga. store drifts og vedligeholdelsesudgifter, men også fordi de større bedrifter har ansat flere medhjælpere i forvejen, så fleksibilitet i hverdagen alligevel kan opnås. Teknologi i landbruget er i stadig udvikling. Malkerobotter er én ting, men der findes mange andre teknologiske hjælpemidler såsom sutteautomat, automatisk strømaskine, foderanlæg, skrabere og fejemaskiner osv. Økonomisk bliver disse hjælpemidler også billigere. Eks er det muligt at købe Lelys nye AMS anlæg (A4) billigere end A3. Det skyldes, at en del af teknikken er samlet i et skab, der kan betjene to malkerobotter og placeres op til 30 meter fra robotterne. Fig. 4. AMS DeLaval. Om forfatterne Anita Meldgaard og Sejer Hansen kører parløb omkring elevernes uddannelse indenfor kvæg. Anita har en baggrund som konsulent i produktion af tyrekalve og Sejer som kontrolassistent, så det er et stærkt makkerpar, der her er på banen. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 45 I forbindelse med et besøg på Landbrugsuniversitetet i Bukarest skriver Kaj Møller nogle bevingede ord i Universitetets Gæstebog. Grindsted Landbrugsskoles udenlandske aktiviteter Af Per Fink Nielsen, Udenlandskoordinator Jeg har fået lov til at skrive et indlæg til dette jubilæumsskrift, og jeg vil i mit indlæg forsøge at beskrive nogle af vore internationale aktiviteter i de 12 år jeg har været ansat på Grindsted Landbrugsskole. Det nye Øst Europa På landbrugsskolen oplever vi forandringen i Europa på flere måder, og for en del 46 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN år siden var vi aktive i forbindelse med træning af landbrugslærere, konsulenter og beslutningstagere i landene omkring Østersøen. Vi har blandt andet været involveret i et spændende projekt sammen med Landbrugets Rådgivningscenter (det nuværende ”Videnscenter for Landbrug”). Vores opgave i projektet bestod i første omgang i, at informere og træne forskel- En gruppe kursister fra Litauen holder en kort pause i et intensivt 14 dages sprøjtekursus på Grindsted Landbrugsskole lig beslutningstagere omkring den måde vi i Danmark håndterer og bruger pesticider i landbruget. I projektet fokuserede vi meget på afprøvning og kalibrering af sprøjteudstyr, men især forsøgte vi at bibringe forståelse for, hvorfor man i Danmark har besluttet at indføre et Sprøjtecertifikat. Ovenstående projekt medførte, at vi fik mulighed for at påvirke lovgivningen i nogle af de nye EU-lande således, at man i disse lande ville forsøge at indføre en form for Sprøjtecertifikat i stil med det vi kender fra Danmark. Vi har på den måden, forhåbentlig bidraget med en lille brik i det store puslespil, der har til formål at reducere forurening og ulykker i forbindelse med brug af pesticider. At deltage som partner i et EU-projekt eller andre internationale projekter er med til at styrke skolens netværk, og vi har derfor følt det naturligt at engagere os, når der kom en henvendelse til skolen omkring deltagelse i et relevant projekt. For ca. 10 år siden var vi med i et EUprojekt hvis formål var, at sende nogle få særligt udvalgte studerende fra ”University of Agronomic Sciences and Veterinary Medicine” i Bukarest. De rumænske elever skulle følge skolens uddannelse i 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 47 Kurt Østergaard er her i godt selskab sammen med nogle af vore tidligere ukrainske elever. nogle få måneder for herefter, at vende tilbage til deres normale hverdag i Bukarest, hovedstaden i Rumænien, for at gøre deres universitetsuddannelse færdig. Ovenstående projekt var skolens første møde med Rumænien, og efterfølgende har vi haft en del andre projekter sammen med Landbrugsuniversitetet i Rumænien. Vi har bl.a. samarbejdet om efteruddannelse af landbrugsskoleforstandere og rektorer fra forskellige universiteter i Rumænien, vi har været involveret i at genopbygge praktiklandbrug tilknyttet Landbrugsuniversitetet i Bukarest, og senest har vi været meget aktive i forbindelse med Universitetets etablering af en landbrugsrådgivningstjeneste opbygget efter moderne og tidssvarende principper. Uddannelse af unge fra Østeuropa Hvorfor skal der være udenlandske ele- 48 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN ver på en dansk landbrugsskole? Sådan er der måske nogle af jer der tænker, og til det kan jeg kun svare, at vi som skole servicerer landbrugserhvervet med uddannelse til deres medarbejdere. Så når danske landmænd i stigende grad vælger at ansætte udenlandske medarbejdere, finder vi det naturligt, at vi også tilbyder uddannelse til udenlandske elever. Det har i mange år været skolens politik løbende at have et passende antal udlændinge på skolen, hvilket bidrager positivt til en øget omsætning, en kulturel oplevelse for både personale og vore danske elever, og en fortsat internationalisering helt i takt med tidens ånd og politiske strømninger. Vi har i mange år haft et fantastisk godt samarbejde med mange danske praktiklandmænd omkring uddannelse af unge ukrainske elever. Harry – en af vore tidligere elever fra Rumænien – byder velkommen til sine forældres lille landbrug. Lovgivningen i Danmark har imidlertid ændret sig de senere år, og det har bl.a. betydet en besværlig sagsbehandling i forbindelse med udstedelse af visum og arbejdstilladelser til ikke EU-borgere. Den ændrede lovgivning har betydet, at vi som skole har fået vanskeligere ved at optage elever fra et ikke EU-land. De sidste par år har vi derfor oplevet, at der bliver færre og færre unge ukrainere i dansk landbrug. Derimod er antallet af unge fra Rumænien steget markant, og derfor ser man i disse år flere og flere unge fra Rumænien på Grindsted Landbrugsskole. dels at være behjælpelige med at undervise elever, men specielt skulle de hjælpe landbrugsskolen med at udvikle nye undervisningsmetoder. Søren og Bjørn skulle især arbejde med at få implementeret tværfaglighed i skolens undervisning, og desuden bibringe med nye pædagogiske værktøjer i et forsøg på, at få de lokale undervisere til at samarbejde mere end hidtil. Desværre fik vi ikke mulighed for at følge op på vore aktiviteter i Zimbabwe, da det jo har vist sig, at landets Præsident Mugab har udviklet sig til en diktator som vanskeligt kan komme overens med mange af sine medmennesker – herunder udenlandske rådgivere, hjælpeorganisationer og donorer. Uganda På Grindsted Landbrugsskole giver vi ikke så let op, og heldigvis har vi efterfølgende haft mange andre gode oplevelser i forbindelse med opgaver og besøg i Afrika. I 2002 deltog vi et meget spændende projekt sammen med bl.a. DANIDA, Familie Landbruget i Ribe og Uganda National Farmers Association. Projektet gik ud på at sammenligne værdien af efteruddannelse af de unge landmænd fra Uganda i Zimbabwe Det store kontinent mod syd har også haft den fornøjelse at stifte bekendtskab med Grindsted Landbrugsskole. I første omgang fik vores tidligere forstander Kaj Møller mulighed for at søge orlov fra Grindsted Landbrugsskole i et par år, for at hellige sig opgaver i Zimbabwe. Kaj Møller var i orlovsperiode ansat af DANIDA og skulle bistå Landbrugsministeriet i Zimbabwe med en modernisering af landets landbrugsuddannelse. Når det regner på præsten drypper det jo som bekendt på degnen, og i forbindelse med Kaj Møllers engagement i Zimbabwe, fik vi på Grindsted Landbrugsskole mulighed for, at udstationere Søren og Bjørn – 2 af skolens unge lærere i Zimbabwe i et år. Vore 2 kollegaer blev ansat på en landbrugsskole i Zimbabwe med det formål, forbindelse med deltagelse i et træningsprogram i henholdsvis Kenya, Danmark eller Uganda. I projektforløbet fik hvert af de 3 lande besøg af mindre grupper af unge landmænd fra forskellige steder i Uganda. Efter et ophold i de respektive lande på ca. 6 måneder skulle kursisterne så returnere til deres lokale landsbyer for, at forsøge at implementere den nye viden og uddannelse de have erhvervet. Jeg havde den fornøjelse at være kursusleder her på stedet for disse fantastiske, smilende og positive unge afrikanere. Som et led i projektet skulle jeg også besøge vore tidligere elever i Uganda, og her fik jeg mange gode oplevelser. For mig at se, havde vore elever fra Uganda rent faktisk lært noget de kunne bruge i deres hverdag, skønt der er enorm forskel på det danske landbrug de havde studeret, og så den hverdag de skulle agere i, i en lille landsby i Uganda. Det kom ikke bag på os, at vi ikke skulle fortsætte med at træne unge landmænd fra Uganda her på Grindsted Landbrugsskole. DANIDA skal ligesom de fleste andre hele tiden forholde sig til: ”Walue for money”, og mig bekendt førte det til, at de fremtidige træningsforløb blev lagt i Kenya. Syd Afrika og Swaziland Rose - en af vore tidligere elever fra Uganda - byder Ove Madsen velkommen til sit stuehus. De senere år har trafikken gået i retning af Syd Afrika og Swaziland Mange af vore ældre elever vælger at besøge Syd Afrika i forbindelse med de- 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 49 De senere år har trafikken gået i retning af Syd Afrika og Swaziland. stigning af udenlandske medarbejdere i dansk landbrug, og derfor kan vi også forvente en større søgning af udenlandske elever til landbrugsskolen. Det virker måske lidt uforståelig da vi jo som bekendt har en del arbejdsløshed her i landet. I dette skoleår kommer vi til at opleve, at omkring 30 % af vore årselever er unge rumænere som for de flestes vedkommende har tegnet en 2-årig uddannelsesaftale med en dansk landmand. Vi vil også se nogle få rumænske elever med danskkundskaber der muliggør, at de kan tage 2. hovedforløb sammen med vore danske elever. Der er generelt et stort politisk ønske om at vi på uddannelsesinstitutionerne skal fremme internationalisering, og på Grindsted Landbrugsskole føler vi i den forbindelse, at vi gør en aktiv indsats og prøver at leve op til de politiske mål. Samtidig er der et ønske fra EU om at unges mobilitet sættes højt på dagsor- res skoleophold på 2. hovedforløb (tidligere Modul 2). Flere af vore undervisere har i den forbindelse også været i Syd Afrika flere gange, og efterhånden er der opbygget et næsten familiært forhold til vores danske vært og rejsearrangør Holger Jensen, som har boet i Syd Afrika i en menneskealder. I forbindelse med disse studieture har eleverne bl.a. fundet ud af, at Syd Afrika er et meget stort land der visse steder byder på et stort landbrugspotentiale. Hvem ved om ikke nogle af vore dygtige og eventyrlystne elever vælger at fortsætte deres karriere i Sydafrika? Vore danske elever er heldigvis stadig villige til at betale for at komme på en eller flere studieture for at opleve landbrug under fremmede himmelstrøg. Måske vil de fremtidige studieture gå til ”nye” destinationer som f. eks. Tanzania, Rumænien, Canada, USA eller måske Brasilien. Fremtiden Jeg tror at vi de kommende år vil se en 50 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Forskydninger mellem brancher Flest udenlandske statsborgere arbejder i brancherne industri, handel og operationel service som rengøring. Industrien beskæftiger dog færre end for tre år siden, mens der i dag er langt mere udenlandsk arbejdskraft end tidligere inden for eksempelvis sundheds- og socialvæsen, i landbruget og på hoteller og i restauranter. I rengøringsbranchen er antallet stort set uændret. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Her besøger vi Hans Nøddebo som kom til Syd Afrika og Swaziland som ung dansk landmand, og endte med at leve resten af sit liv i Afrika. denen, og i en tale for nyligt sagde EU kommissionens formand José Manuel Barroso ”Vi skal investere i mobilitet. Studier i udlandet forbedrer de unges karrieremuligheder og giver dem viden, færdigheder og erfaringer til at funger i en konkurrencepræget hverdag”. Unge på en erhvervsuddannelse – herunder landbrugsuddannelsen – har dog svært ved at leve op til de politiske ønsker, og kun få procent af eleverne i erhvervsuddannelsen tager i forbindelse med deres uddannelse kortere eller læn- gere ophold i udlandet. Heldigvis kan vi konstatere, at nogle af vore danske elever i forbindelse med deres landbrugsuddannelse rejser ud i den store verden for at tage et praktikophold på et landbrug. Til en erhvervsuddannelse er der knyttet det europæiske Leonardo-program samt PIU-ordningen. PIU (Praktik I Udlandet) er en dansk ordning, som blandt andet sikrer eleverne meget gunstige økonomiske vilkår i forbindelse med et udenlandsophold i praktiktiden, så det skulle ikke være dårlig økonomi, der bør holde de unge tilbage. PIU-ordningen er efter min menig en fantastisk mulighed for, at vore kommende landmænd kan få en faglig, kulturel og social oplevelse og forståelse ud over det sædvanlige, og jeg håber meget at vi på Grindsted Landbrugsskole kan være med til at motivere flere af vore danske elever til, at de ikke kun rejser på kortere studieture, men at de også tager en del af deres praktiktid på udenlandske landbrug. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 51 Skolen, landbruget og Sparekassen Om forfatteren Jens Hansen er en af skolens mangeårige kontakter i Den jyske Sparekasse, der har været involveret i stort set alle vores investeringer. Han har om nogen kunnet følge med i skolens udvikling. 52 I GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN Af Jens Hansen Et stort tillykke til både Grindsted Landbrugsskole og Tronsøskolen med det flotte jubilæum. I har igennem 50 år forstået at skabe et dynamisk samspil imellem landbrugsskole og fra start husholdningsskole, der nu er 10. klasses skole med et væsentligt islæt af heste. I har forstået at gøre uddannelsestilbuddene nutidige. Som overskriften antyder, vil jeg fokusere på landbrugsdelen, men det bety- der ikke et mindre stort tillykke til Tronsøskolen. Et 50 års jubilæum er et passende tidspunkt til tilbageblik, men også til at konstatere om man stadig er livskraftig, om man er rustet til fremtidens udfordringer. Tilbageblikket bliver ikke mindre specielt af, at jubilæet også er lig med et samarbejde med lige så mange år på bagen. Et samarbejde der startede, da Den Jyske Sparekasse hed Grindsted - Grene og Omegns Spare- og Laanekasse. Det er også historien om to virksomheder, som har udviklet sig i takt med det omgivende samfund både i størrelse og kompetencer, så de stadig lever op til de forudsætninger som er nødvendige for at være kompetente leverandører til landbruget – selv i en krisetid. Sparekassen har sat stor pris på kundeforholdet med Grindsted Landbrugsskole. Det har været spændende og udfordrende, at være leverandør af finansiering til en skole, der konstant har været og er på vej. På vej til fortsat at kunne klæde de nuværende og kommende landmænd på til, at kunne takle de stadig stigende udfordringer der ligger foran dansk landbrug. Finansieringsopgaverne er løst under skiftende konjunkturer og under et skiftende lovgrundlag, men altid i et godt og tillidsfuldt samarbejde med skolens ledelse. Et samarbejde, som også har givet plads til at afprøve forskellighed i synspunkterne, men altid med det sigte, at skabe et så godt økonomisk fundament under skolen som muligt. Skolen står stærk i det fremtidige udannelsesbillede. Den er godt rustet både på faciliteter og faglighed. Det er der også brug for i fremtiden. Dansk landbrug har bestemt en fremtid, men der er udfordringer. Efter en årrække, som har været præget at store prisstigninger på jord, som i samme periode skabte store egenkapitaler i landbruget - egenkapitaler som gav en vis, måske falsk tryghed, og som der ikke var indtjening til at forrente, er man nu kommet i en situation, hvor man alene skal leve af indtjeningen. Indtjeningen udfordres samtidig af meget svingede priser og bytteforhold på salgsprodukter og foder. Oven i købet er man ramt af en finanskrise, som har svækket kapitalmarkedet og dermed finansieringsmulighederne af investeringer og ejendomskøb. Som nævnt - der vil også i fremtiden være landbrug i Danmark. Det er vigtigt både for beskæftigelse og eksport. Vi har dygtige landmænd og effektive produktionsapparater. Vi bliver dog til stadighed udfordret af en stigende global konkurrence og strammere rammevilkår. Uddannelse er derfor et nøgleord i fastholdelsen af et stærkt landbrug, og det drejer om uddannelse i bred forstand både fagligt og ledelsesmæssigt. Et landbrug er en virksomhed, så en landmandsuddannelse er, foruden det landbrugsfaglige, også en uddannelse i virksomhedsledelse. Set udefra står Landbrugsskolen helt klar til at løfte sin del af den opgave. Ikke kun på grund af faciliteter og kompetencer, som før nævnt, men også på grund en stærk organisation og ledelse, og fordi man konstant har blikket rettet imod fremtiden med dens trusler og muligheder - og muligheder er der mange af. God vind i fremtiden til en livskraftig virksomhed, som er vigtig både for dansk landbrug og for lokalsamfundet, som I også tilgodeser med et engageret medspil. 50 ÅRS JUBILÆUM · 1961-2011 I 53 »Vi rejser en skole på bondejord, hvor frit sig tumle de friske vinde, så gid den må huse det jævne ord, og luften holde sig frisk derinde« -C. Hostrup ISBN 978-87-992487-4-2 9 788799 248742
© Copyright 2024