1. No category

ÅRSSKRIFT FOR GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE OG TRONSØSKOLEN
’13
GRINDSTED
Landbrugsskole & TronsøSkolen
Ny kunst på skolen
Skolen og dets ansatte havde længe
set frem til lidt
kunst-fornyelse.
I januar var der
fernisering.
26
I Paris med TronsøSkolen
Eiffeltårnet, Louvre,
Latinerkvarteret,
Versailles, Disneyland... TronsøSkolen besøgte
Byernes By.
34
Dagbog fra Tanzania
Tag med på
safari og telttur
i bushen, og lær
lidt om landbrug i
Tanzania.
50
ÅRBOGEN 2013 1
Medvind på vores skoler
Af Henning Urup,
formand for bestyrelsen på Landbrugsskolen & TronsøSkolen.
Nu her, 5 år efter finanskrisens start, har
der indfundet sig en ny politisk virkelighed i Danmark. Forhandlingerne i regeringskontorerne er ikke længere et
slagsmål om hvordan vores rigdom skal
fordeles til udbetaling i passive ydelser,
men er nu blevet et spørgsmål om hvem,
der kan få mest i gennem på vækst og
jobskabelse.
Produktion og eksport er pludselig igen
blevet til plus-ord uanset hvilken politisk
farveobservans ordene kommer fra. Det
er ikke mindre bemærkelsesværdigt, at
det også gælder landbrugsproduktion
og eksport, når ordene kommer fra en
rød regering. Det er vist aldrig sket før.
På Landbrug og Fødevarers delegeretmøde udtalte fødevareminister Karen
Hækkerup: ”Jeg har glædet mig til at stå
over for verdens bedste landmænd” og
fortsatte ”Det er min klare ambition, at
I skal have de bedst mulige betingelser
for at gøre Danmark og resten af verden
2 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
rigere med jeres produkter. Jeg ved, at I
knokler derudad. Hver dag kan I mærke
presset fra konkurrenterne”.
Det er nye toner, som for at være troværdige, nu skal realiseres i handlinger, der
skaber bedre rammebetingelser for erhvervet, så gejsten og troen på en fremtid i erhvervet igen kommer til de unge,
som skal bære landbruget videre.
Klodens befolkning vokser hver dag med
godt 200.000 mennesker, der samtidig får
en stadig højere levestandard. Så afsætningen af vores fødevarer af høj kvalitet
skulle være gode, når blot vi har mulighed for at producere til konkurrencedygtige priser.
Landbrugsskolen skal vide at sprede det
glade budskab. De seneste år har der været en større tilgang af elever, men der er
brug for en større andel, der har formatet
og lysten til at gå hele vejen til virksomhedslederuddannelsen med ambitionen
om at blive selvstændig på egen bedrift.
Lad os håbe på mere positiv respons fra
samfundets side, så flere stærke unge
føler sig opmuntrede til at frekventere
vores skoler. I forlængelse heraf kunne vi
overveje, om der er basis for oprettelse af
en EUX klasse, hvor bogligt stærke elever
kombinerer en studentereksamen med
en landmandsfaglig uddannelse.
På TronsøSkolen mærkes også mildere
politiske vinde. De Frie Fagskoler er stille
og roligt ved at positionere sig som en
katalysator, der kan modne de unge til
en faglig uddannelse. Dansk Industri
har også fået øje på skoleformen og har
indledt et samarbejde om faglig forberedelse af unge.
Baggrunden er, at de seneste år er tusinde
af produktionsarbejdspladser forsvundet
og er rykket til udlandet, fordi det er vanskelig at skaffe kvalificeret arbejdskraft
i Danmark. Mantraet er ikke længere, at
blot man får en studenter eksamen, så er
man på den grønne gren. Mange unge
vurderes nemlig til at være bedre stillet
med en god faglig uddannelse frem for
en halvdårlig gymnasial uddannelse.
de unge, der skal modnes og opgraderes fagligt. Og det er selvfølgelig her at
TronsøSkolen kommer ind i billedet med
det vi kan og har gjort gennem mange år.
Danmark har fortsat brug for håndværkere, der foruden at slå søm i, også både
kan regne og skrive. Det har vi andre kunnet se i gennem mange år, men nu er det
lige pludselig gået op for politikerne, som
ellers indtil nu har troet, at hvis blot vi alle
blev akademikere, så var fædrelandet
fremtid sikret på bedste vis.
Både Landbrugsskolen og TronsøSkolen
har i årets løb haft pæne elevtal og en
deraf følgende fornuftig økonomi.
Værelses standarden rykker sig hele tiden
og vi er som kostskole nødt til at følge
med. For at kunne give vores elever et
indtryk af komfort forbedring op gennem uddannelsen, har Landbrugsskolen
derfor her sidst på sommeren sat spaden
i jorden for at lave endnu bedre værelsesforhold og opholdsrum for vores ældste
elever.
Vi har en skole, som vi kan være tilfredse
med at vise frem og tilbyde de unge, hvor
både bo forhold, udbuddet af undervisning og fagligheden er i orden - og sådan
skal det også være.
Nu venter vi spændt på, hvad det kommende år vil bringe.
Regeringen har sat fuld fokus på en erhvervsuddannelsesreform, hvor et af
elementerne er et optagelseskrav med
hensyn til dansk og matematik. Mangler
eleven færdigheder i de to fag, skal der
tilbydes et 10 klasses forløb, hvor de kan
opnås.
Det er nye toner fra politikerne, at 10
kl. ikke mere ses om et spild-år, men nu
opfattes som et givtigt år for mange af
ÅRBOGEN 2013 3
Mindeord
Den 2. oktober døde Ejnar Lauridsen efter længere tids sygdom. Ejnar var formand for
skolerne fra 1990 til 2007. I denne periode udvikledes Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole til de to skoler vi kender i dag.
Jeg har kendt Ejnar siden efteråret 1991, hvor jeg blev ansat som forstander.
På denne formands post var Ejnar fremragende. En bedre ambassadør for en skole findes
næppe. Ejnar vidste alt hvad der foregik på skolen. Han var aktivt med i alle vigtige beslutninger, 100 % loyal hvis en beslutning senere viste sig ikke at være den helt rigtige. Ejnar
var ordholden: et ord fra Ejnar kunne man altid regne med.
Når der på skolerne opstod vigtige tilspidsede situationer var Ejnar altid med helt i front.
Vigtige beslutninger blev ikke truffet over et enkelt møde, men problemstillinger blev
trukket op. Så kom Ejnar typisk tilbage et par dage senere med snus fornuftige input. I
disse situationer var Ejnar den ideelle sparringspartner.
At der i dag er 2 selvstændige velfungerende skoler har Ejnar været med til at lægge
fundamentet til. Strukturudviklingen på skoleområdet lå Ejnar dybt på sinde.
I 1990´erne blev antallet af Landbrugsskoler reduceret fra c. 35 til nu 10 selvstændige
skoler. Grindsted Landbrugsskole var blandt de mindste og ansås som en af de første
skulle lukkes. Presset udefra var til tider stort. Her var Ejnar ikke bange for at ”gå imod”
autoriteterne og i stedet for styre i den retning han fandt bedst ikke blot for vores skole,
men også for ”skolebyen” Grindsted. Når vi var til skole møder ude i landet, blev der lyttet
intens til Ejnars holdninger, som han fremførte på sin stille rolige facon.
Med Ejnars dødsfald har vi mistet en god ven og en stor personlighed i lokalsamfundet.
Forh. forstander Kaj Møller
4 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Forord
Kære læser!
Velkommen til den digitale tidsalder. Elevforeningens bestyrelse og Skolerne har besluttet,
at Årbogen fremover udkommer digitalt på skolernes hjemmesider og Elevforeningens
Facebook profil.
Den nye ordning betyder også, at Elevforeningen og Skolerne sparer rigtig mange penge
i forbindelse med trykning, porto og udsendelse af Årbogen.
Den digitale tidsalder har også betydet, at Girokortets tid nu næsten er helt slut. Ikke mange
af vores medlemmer brugte det mere som betalingsmåde, men man bruger selvfølgelig
Netbank i stedet for!
Hvis der er læsere, som ønsker en papirudgave af Årbogen 2013, kan det også sagtens lade
sig gøre ved at henvende sig til mig om et eksemplar, som vi selv kan producere og meget
gerne vil sende til Jer! Det koster kun 50 kr. inkl. forsendelse.
I 2013 har der – traditionen tro og som sædvanligt – været megen travlhed og mange
aktiviteter. Jeg håber, at I vil læse den spændende Årbog på en ny måde, men nyde det
traditionsrige og kendte indhold fra årets mange arrangementer, aktiviteter og indtryk fra
glade og aktive elever og lærere!
En stor tak til mine trofaste kollegaer, som igen i år har skrevet indlæg og sendt billeder, der
giver Årbogen det indhold, der gør, at vi alle er stolte og glade for vores skoler!
Hans Elbæk
[email protected]
ÅRBOGEN 2013 5
update
En hilsen
fra Plante-Anne
Af Anne Eriksen
En hilsen fra Plante-Anne
:: læs side 7
Årets gang på landbrugsskolen
:: læs side 8
År ets gang på TronsøSkolen
:: læs side 10
update 2013
Nyheder og opdateringer fra både
Landbrugsskolen og TronsøSkolen.
6 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Kære gamle elever og kolleger
– her er en hilsen fra Plante-Anne
Så er det 2 måneder siden, jeg forlod
landbrugsskoleverdenen og trådte ind
i landbrugscenterverdenen som planteavlskonsulent i Jysk Økologi. Farvel til
elever og goddag til kunder!
Er det ikke helt mærkeligt efter over 30
år som landbrugslærer? Det har jeg helt
ærligt ikke haft tid til at tænke over endnu. Det vil sikkert glæde mange af mine
gamle elever, at det nu er mig, der skal til
at lære en masse nyt. Det lægger beslag
på en meget stor del af mine halvgamle
hjerneceller at blive så god som muligt
så hurtigt som muligt. Jeg syntes egentlig, at jeg var ret klar på, at der er mange
regler i landbruget, men jeg kan godt se,
at der er flere fortolkningsmuligheder og
faldgruber, end jeg havde forestillet mig.
Heldigvis har jeg flinke kolleger, og det
sker også, at det er mig, der kan bidrage
med viden om dette og hint – så vokser
jeg lige et par centimeter.
Jeg har også haft kontakt med diverse
ministerier og styrelser, hvor de ansatte
gør deres bedste for at hjælpe med afklare tvivlspunkter. Et spørgsmål vedrørende støtte til randzoner gjorde, at jeg
blev gjort bekendt med begrebet ”bruttosubventionsækvivalent”, og det kan så
være jeres hjemmeopgave at finde ud af,
hvad det betyder! Den første, der mailer
svaret til mig, vinder retten til at få kigget en hjemmeopgave igennem inden
aflevering til Christina. (Det ville være for
strengt at forlange, at I også skal kunne
udtale det.)
Jeg glæder mig meget til forårsmånederne, når EU-støtteskemaerne er indsendt: Så er det tid til markbesøg. Lige nu
bruger jeg så meget tid bag skærmene
(ja, som regel TO!) at mine øjne er blevet
på størrelse med te-kopper. På den ene
skærm har man Mark Online og på den
anden et eller andet støtte- eller indberetningsskema, og så er det med at få de
2 til at gå op i en højere enhed. Jeg ser
frem til at få så meget rutine i at håndtere
og overskue alt det tekniske, så jeg kan
bruge mere krudt på det faglige.
Meget er nyt, men heldigvis har jeg hurtigt opdaget en ting, som er det samme:
Når jeg kommer kørende om morgenen
og ser min ny arbejdsplads dukke op ved
rundkørslen ved Billund, har jeg samme
gode fornemmelse, som når jeg kom
kørende og så skolen: Det er et sted, jeg
godt kan lide at være.
Men én ting lægger jeg stor vægt på: Når
jeg har fri, så har jeg fri. Det er nok den
vigtigste forskel på mit gamle og mit nye
job. Ikke noget med at skulle forberede
ting til i morgen, for det har jeg gjort i
arbejdstiden. Og heldigvis føles dagen
ikke lang – på nær for min hund, som ikke
er helt tilfreds med tingenes tilstand, og
som hævner sig på forskellig vis; blandt
andet ved at stjæle chips, bryde døren op
til soveværelset og spise dem i min seng.
Alt i alt er jeg ved godt mod og glad for
de opgaver, jeg bliver kastet ud i. Økologi
handler her på egnen oftest om grovfoderproduktion, og det er jo et af mine
gamle yndlingsemner, som jeg nyder at
få mulighed for at bore mig ned i igen.
Kære alle sammen, jeg håber, at I har det
rigtig godt – mon ikke vi støder på hinanden inden så længe.
Mange hilsner, Anne Eriksen
ÅRBOGEN 2013 7
update
Årets gang
på Landbrugsskolen
Af forstander Kurt Østergaard
Det er dejligt når vi kan holde afslutninger med 2. hovedforløb og ledereleverne.
Langt de fleste er kommet godt igennem
uddannelsen. Vi mærker at der blandt
eleverne er optimisme og tro på fremtiden. Det er med til at gøre det til en god
og positiv udfordring at drive landbrugsskole.
Det er dog uholdbart og træls at det er
meget få der er startet som landmand i
de sidste 5 år. Bankerne har efter sigende
lånt for meget ud til landbruget og det
betyder at det stort set er umuligt for
unge mennesker at låne til etablering i
forbindelse med ejendomskøb.
Det er en uholdbar situation. Erhvervet
går glip af den dynamik som friske unge
vil tilføre og investeringerne er væsentlig
mindre end de reelt kunne være.. Det be-
tyder selvfølgelig også at der bliver kigget på alternative produktioner og etableringsmuligheder. Ideen med at starte
med en mindre produktion er kommet
mere i fokus .Så krise fører det positive
med sig at der bliver tænkt alternativt-
Landbrugsuddannelsen –
mere EUX og adgangskrav!
I efteråret 2013 har regeringen lagt op til
en forbedring af erhvervsuddannelserne.
Baggrunden for dette er at under en
femtedel af de unge vælger en erhvervsuddannelse, mens over 70 % vælger en
gymnasial uddannelse. Samtidig er der
et stort frafald på erhvervsuddannelserne
på op til 50 %. Set fra min stol er det fint
at mange går i gymnasiet og får en god
basisuddannelse. Men det er et problem
8 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
at der er så få der vælger en erhvervsuddannelse. Vi kommer til at mangle dem i
løbet af få år. På landbrugsskolen mangler vi også disse elever til at højne det
teoretiske niveau.
Hvorfor vælger de unge så gymnasiet i
stedet for erhvervsuddannelserne?
Rigtig mange af dem er ikke klar til at
vælge uddannelse når de er færdige
med 9. eller 10 klasse. Derfor vælger de
og mange forældre at udsætte valget til
efter gymnasiet.
Mange af de elever vi får på landbrugsskolerne er afklarede og ved hvad de vil.
De vil landbruget. Det er jo nogle dejlige
elever der går målrettet efter at dygtiggøre sig inden for erhvervet.
Det er en stor tilfredshed at se mange
af dem udvikle sig fra 16 årige ustyrlige
lemmedaskere til fornuftige og velovervejede lederelever med stort potentiale
for landbruget.
Vi kan dog godt genkende at vi mangler
nogle af de elever der vælger gymnasiet.
Derfor hilser vi det også velkomment at
muligheden for en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse, det der hedder EUX, fremmes i
den nye reform.
En andel de af reformen er at der laves
optagelseskrav på mindst bestået dansk
og matematik. Det er ikke for meget forlangt at de der skal være fremtidens fødevareproducenter/naturforvaltere skal
kunne læse og regne som et minimum.
Samlet set tror jeg at reformen peger den
rigtige vej, og også vil være med til at øge
kvaliteten på landbrugsskolerne.
Byggeri
Igennem en årrække har vi været nødt
til at leje værelser i Grindsted. Det har
fungeret rimeligt i en periode, hvor vi
har haft de udenlandske elever dernede,
men er ikke helt optimalt. Man er ikke på
samme måde, en del af skolen, hvis man
ikke bor her.
Samtidig har vi i perioder haft elever på
overbygningsuddannelserne der ikke har
kunnet få enkeltværelse. Bestyrelsen har
derfor besluttet at vi skal bygge en ny
elevfløj. Det er så blevet til en fløj for enden af Dueslaget og Hønsehuset. Her er
der 15 enkeltværelser, som også vil kunne
bruges til dobbeltværelser.
Ud over dette har vi en årrække haft ud-
fordringer med at vores cafe ligger lige
under TronsøSkolegangen. Det har støjmæssigt og tillokkelsesmæssigt været en
udfordring. Vi har derfor besluttet at lave
nogle fælleslokaler uden for hallen under
halvtaget og over mod elevværelserne.
Byggeriet ventes færdigt i februar 2014.
Personale
På landbrugsskolen er to af vore faste folk
holdt på skolen. Det er Sejer Hansen som
i mange år har ydet en kæmpe indsats
for skolen med hensyn til at finde praktikpladser til dem og desuden har Sejer haft
kontakten til vores praktiklandmænd, så
den del har fungeret rigtig godt. Sejer er
gået på pension og bruger tid på børn
og børnebørn.
Desuden har Anne Eriksen besluttet at
hun ville have nye udfordringer. Anne
her i mange år været en væsentlig kulturbærer på skolen og har været med på
rigtig mange fronter både internt og eksternt. Anne er blevet økologikonsulent i
Jysk Landbrugsrådgivning. Held og lykke
med det.
Af nyansættelser har vi ansat Martin Hoegrebe som kvægbrugslærer, som afløser
for Sejer. Martin er tidligere elev på skolen
og var blandt de første agrarøkonomer
fra skolen.
I stedet for Anne har vi ansat Christina
Skelmose Jørgensen som planteavlslærer. Christine har i en årrække været planteavlskonsulent ved Jysk Landbrugsrådgivning.
På tekniksiden har der været en stigning i
aktiviteterne og vi har derfor ansat Steen
T. Graversen som tekniklærer. Steen har
en fortid i forsvaret og sidste job var fremstilling af klovbeskæringsbokse.
Desuden er Bent Laursen blevet fastansat
som kvægbrugslærer for de udenlandske
elever .
Mette Hygum Graversen er på orlov og
vi har i denne periode ansat Hans Kristian
Lundsgaard som afløser for hende.
På kontoret er Malene Falk Kramer gået
på barselsorlov og er i perioden blevet
afløst af Lotte Mikkelsen.
Tak til alle for indsatsen i 2013.
Kurt Østergaard
ÅRBOGEN 2013 9
update
Årets gang
på TronsøSkolen
Af Toni Hessner
Året 2013.
Så er den digitale tidsalder også nået til
årbogen for Grindsted Landbrugsskole
og TronsøSkolen med denne første net
udgave. Jeg synes, vi skal glæde os over
den og det, at den gerne skulle sikre os,
at årbogen kommer mere omkring. Og så
gør det jo ikke noget, at vi samtidig også
sparer en hel del på omkostningerne til
udgivelsen.
På TronsøSkolen er vi igen kommet op i
elevtal. Ved skolestart i august var vi lige
omkring de 100 elever. Vi kan dog ikke
holde for, at vi altid har et vist frafald. Dette kan enten være elever, der har valgt
forkert i forhold til ønsker og behov, eller
elever som skolen ikke kan rumme. Jeg vil
i den forbindelse nævne, at vi gør meget
ud af at lave en realistisk forventningsafstemning, når eleverne søger optag. Alle
elever, der starter hos os, har været til en
optagelsessamtale. Ved optagelsessamtalen spørger vi i øvrigt også om, hvordan
de har hørt om os eller fået øje på os. Det
viser sig, at rigtig mange kommer, fordi
de kender nogen der går her eller har
haft familie eller venner der har gået her
– enten på landbrugsskolen eller TronsøSkolen. Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke jer gode ambassadører for
skolen - det betyder rigtig meget for os!
Udover de velkendte linjer - landbrugslinje, hestelinje, gastronomi og design har vi også startet en ny linje: Ræs, Motor
og Mekanik. Sidstnævnte linje kommer i
skoleåret 2014/2015 til at hedde ”Go-kart
linjen”, da vi tror på, at det er der, vi kan
finde et hold drenge eller piger med den
interesse.
Som noget nyt har vi i år også startet et
forsøgs- og udviklingsprojekt op i samarbejde med Dansk Industri. Projektet
10 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
hedder ”Parat til Teknik” og er en linje, der
retter sig mod elever, som overvejer at
starte på en erhvervsuddannelse. Vi har
ca. 16 elever på linjen. Projektet tager afsæt i gøremålsundervisningen, den praktiske vej til uddannelse, arbejde og liv, og
er tænkt som et tiltag for de unge, som
godt kan, men bare lige mangler et lille
puf i den rigtige retning for at komme i
gang med en uddannelse.
At være praktisk er også noget for dem,
der skal på gymnasiet. Det har vi valgt at
tage hensyn til i vores opdeling af eleverne i år, da over halvdelen af de elever, der
kommer her, fortsætter på et gymnasium.
Vi har derfor opdelt vores faglige tilbud
på 10. klasse i 3 niveauer. Et niveau for
dem, der skal ud i job, når de er færdige
her. Her er der en særlig vægt på praktik
og krav fra arbejdsmarkedet. Et andet niveau for dem, der ønsker at starte på en
EUD indgang. Her vil en meget stor del af
undervisningen være praktisk tilrettelagt.
Og et tredje niveau som er gymnasieforberedende og forbereder eleven til den
undervisningsform, som venter dem i
gymnasiet. Der er dog stadig en del praktisk orienteret undervisning, da det jo giver god mening at kunne veksle mellem
praktisk og teoretisk undervisning.
Til slut vil jeg gerne fremhæve en af de
begivenheder, som jeg personligt syntes
blev noget helt særligt. I løbet af et skoleår på en kostskole, kan der dog være
mange af disse helt særlige øjeblikke for
hver enkelt elev. For skoleåret 2013/2014
havde vi tilrettelagt en studietur i uge 43
til Paris og det blev på alle måder en fantastisk god tur, både for elever og lærere.
Vi kørte derned i bus og overnattede i
bussen begge veje, og derudover havde
vi 3 overnatninger i Paris. Vejret var med
os med ca. 23 grader hver dag. Når jeg
nævner turen som noget særligt, så er
det, fordi det er en fantastisk god måde
at lære hinanden at kende på. Man kommer tæt på og får indblik og forståelse for
hinanden. Det håber jeg, giver os noget
at stå imod med, når den kolde tid kommer og det bliver tidligt mørkt.
–Toni Hessner
ÅRBOGEN 2013 11
update
Welcome to Denmark
:: læs side 28
Praktik i udlandet
:: læs side 30
Med agrarøkonomerne på tur
:: læs side 32
I Paris med Tr onsøSk
:: læs side 34
Turen går til Rumænien
:: læs side 40
Tanzania
:: læs side 46
Dagbog fra Tanzania
:: læs side 50
På tur til Lolland med 10. klasse land
:: læs side 56
events 2013
Hvad er der sket i årets løb?
Se med her...
12 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
olen
umænie
Fernisering januar 2013
:: læs side 26
Opgave om
:: læs side 13
Opgave af Mirel Pascus
Opgave om Rumænien
14 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
ÅRBOGEN 2013 15
events
Rum
Opgave om
16 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
ÅRBOGEN 2013 17
events
18 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
ÅRBOGEN 2013 19
events
20 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
ÅRBOGEN 2013 21
events
Opgave om
Rumæ
ænien.Slut.
Fernisering
januar 2013
Skolen og dens ansatte har længe set frem til lidt fornyelse på kunstområdet, og det der pryder væggene på vores skole.
Ved skolernes 50 års jubilæum i 2011 blev vi begavet med nogle penge som var øremærket
kunst og udsmykning. Kunstudvalget bestående af Per Fink, Linda Nielsen og Ella Thomsen
gik efter et par måneder i tænkeboks i gang med at studere de forskellige galleriers udvalg.
Vi valgte at lade os inspirere af personalet og besluttede, at skolen skulle have et synligt eftermæle, så hvad kunne være bedre end en solid granitbænk med jubilæumsåret indgraveret placeret ved hovedindgangen.
Dernæst gik nogle hyggelige eftermiddage med at besøge gallerier både nær og fjern. Vi
faldt ret hurtigt for et rigtig dejligt og farvestrålende ekspressionistisk maleri af Connie
Østergaard med titlen: ”Piece, love and harmoni” (hænger i læsecaféen). Vi synes dette maleri udstråler en varme og glæde, som passer godt til vores skole.
Conni Østergaard er 55 år og uddannet på Århus Kunstskole i 1996-97. Hun har netop afsluttet en 3-årig uddannelse på Århus Kunstakademi. I sin kunstneriske tilgang kan hun lide
at gengive sig selv og sin omgangskreds i de billeder hun skaber. Hun tryller med frække,
fornøjelige og finurlige figurer i sine malerier og de agerer som ”Strand Up” komikere på en
scene. Vi ved ikke, hvor vi har dem, siger hun. Vi må ikke glemme at kunst også er til glæde
eller sagt på en anden måde: Livet er smukt.
Af andre spændende kunstnere kan nævnes Poul Bruuns farverige og kontrastfulde maleri
(hænger ved klasseværelse 7) og Susse Volanders spændende nye næsten barnlige figurer
udtrykt på en glansfuld overflade (hænger i aulaen og i læsestuen). Over hele skolen har
kunstudvalget forsøgt sig med fornyelse enten ved nyindkøb eller omplacering af allerede
eksisterende værker/billeder.
Skolen er vist blevet meget godt tilfreds med resultatet.
26 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
ÅRBOGEN 2013 27
1. Both flags. 2. My farmer, Ulrik Krogsgaard. 3. With my fiancé.
Welcome to
Denmark
By: Putica Dorin Daniel
28 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
My name is Dorin Daniel Putica and I am
coming from a beautiful city located in
the Vest of Romania, more exactly in the
South-West part of Transylvania, called
Hunedoara.
Before coming to Denmark I didn’t had
such a big idea about what Danish agricultural means.
I, of course, had some doubts about
coming here, I searched more information’s on the internet, watched movies
regarding Denmark and, of course, what
working in a Danish pig or cow farm
means.
I toke notes and I’ve tried to make myself
and right idea about this country. Then,
the next step was to convince my fiancé
that is the right thing to do by coming
here, explain her the benefits and what
living in Denmark means, at least as far as
I understood at that moment.
I have heard some of the stories about
what Denmark is in social and agricultural ways from some of my friends and
from where I have read, but more information’s I got from Oana, from AgriNord,
the one that helped me and my fiancé to
come here and found us a farm. I had an
interview on Skype, in which she explain
me a little bit about what Denmark really is, what differences are between our
both countries (Romania – Denmark). I
have decided to take this step, to come
and work in Denmark because I have also
read that the country has a good economy based on agriculture but also that the
people are quite calm, very sociable and
helpful.
In this words I have found myself also
as a person so I decided to come and see
what is it about. I had always imagine a
picture such as Denmark is in social and
economical way, so, I toke my fiancé and
here we are.
I am very confident that the decision
made then, is one of the best decision
that I ever have made until now. I found
myself fitting in the system so, the only
thing that I want in the near future is to
learn Danish and to build myself a family
in a healthy system like this is.
I had the opportunity since I have arrived to Denmark to meet very interesting and beautiful people, but also bad
people, and not just Danish ones.
Regarding the agricultural side, although I had the opportunity until now
to work in a pig farm for only a week,
I can say that I had seen and learned
many things. The Danish way of farming
is simple and opportunist way of what
farming really is. I’m sure I still have many
many things to learn because as far as I
have seen and heard every day is quite
different, so every day there is something
new to learn.
I have arrived and begin directly in
school in Denmark (Grindsted Landbrugsskole). The colleges explained me
about the system also, about what working in a pig farm means, of course, each
of them explained me in different ways,
as far as they can see it and what systems
do they use in each farm. Most of the
knowledge that I have until this point
comes from the teachers, from the books
and also movies that helped me make a
good and correct idea of what each step
and level is, why is so important and what
to do to improve everything that may
happen in a farm.
All this things together, pushed me to
come here, the thing’s before coming
convinced me and the things and people
I found here make me feel more accomplished and confident regarding my present, near and far future in Denmark.
ÅRBOGEN 2013 29
events
Praktik i udlandet
Af: Kim Møldrup, Virksomhedsleder-elev 2013
I det herrens år 2010 pakkede jeg
min kuffert og vente snuden mod
Rumænien, for at være med på en
dansk ejet planteavlsbedrift. Til
denne farm var der et jord tilliggende på 1000 ha god ager jord, hvor
der blev dyrket hvede, raps og majs
til modenhed senere hen er der også
kommet solsikke til. I den daglig dagen stod jeg for den daglige ledelse
af chauffører, da der kun var to f dem
var dette ikke det store problem. Jeg
var selv rigtig meget med i marken
på alle tider af året. Dog kan det
nævnes at mejetærskeren var det
undertegnede som sad på den.
I 2012 gik turen til Rusland. Der
skulle startes 1200 ha ny jord op som
have lagt i brak omkring 25 år, så
det var mere eller mindre skov som
var pudset af og pløjet, nu skulle der
laves et ordentlig såbed og så skulle der såes vårbyg i det hele. Det
var lidt af en opgave da de russiske
chauffører ikke havde kørt andet
end Belarus og skulle til at op i en
helt ny John Deere. Der gik en del timer med træning og kørsel med harver før at de, kom ud og køre med
såmaskiner. Men i løbet af sæsonen
kom de meget bedre med. Hvilket
var rigtig dejlig da man kunne overlade mere og mere ansvar til dem.
Det skal også siges at der blev stillet
med en helt ny maskinpark.
Alt i alt har det været to kanon fede
oplevelser som jeg har haft med
disse ture. Man kommer ud og får
et stort ansvar. Man bliver udviklet
på rigtig mange måder. Jeg er blevet
meget mere voksen af det har lært at
tænke på andre måder, da du ikke
lige kan køre ned til en mekaniker
men selv skal finde en løsning på tingene.
Til slut vil jeg gerne opfordre folk
til at tage afsted. Jeg mener virkelig
prøve det for det er noget man aldrig
vil glemme. Jeg er bestemt ikke selv
færdig med at rejse endnu og hvornår jeg bliver det, er svært at svare
på.
ÅRBOGEN 2013 31
events
Lørdag den 20. april kl. 8 om morgenen rullede otte
agrarøkonomer og artiklens forfatter ud fra Jels i en
midaldrende Fiatbus, som det endelig lykkedes at starte. Lidt bekymrede var vi – for hvad nu hvis den fortsatte
med disse primadonnanykker?
Lars Bo sad ved rattet. Han og Jens havde indvilliget i at
dele chaufførtjansen med mig, og det viste sig at være
en god ordning, for de to gutter kørte godt og sikkert
gennem såvel morgentrafik på den tyske autobahn som
heldagsmylderet i Bruxelles, Paris og Antwerpen.
1. Frilandsgrise i Nasogne. 2. Bruxelles.
Med agrarøkonomerne
på tur
Af: Martha Voss
32 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Vi skulle på studietur, men ikke helt som når man
plejer at tage af sted med elever. Turen var nemlig planlagt i fællesskab med eleverne som en
del af faget Projektledelse. Bussen, overnatningerne, ruten og besøgene var et resultat af timers
diskussioner, kontakter til venner og bekendte,
søgninger på internettet og – for nogle af besøgenes vedkommende – lidt gambling mht. hvad det
nu var, vi skulle besøge. Normalt ville den arrangerende lærer have alt på plads med bus, overnatning, besøg osv. i god tid, evt. ville en lokal
guide har arrangeret for os. Her havde eleverne
selv gjort en stor del af arbejdet, ligesom de havde budget-ansvar, så vi ikke brugte mere end de
3.000 kr. pr. mand, som de hver havde indbetalt
til turen.
Her stødte vi på lidt problemer, og en mindre
budgetoverskridelse måtte vi lige have forhandlet på plads med Kurt, inden vi kunne komme af
sted. Der blev snakket om modydelser, og aftalen blev at eleverne på et senere tidspunkt skulle
holde en debataften om selvstændighed for de
andre elever på skolen.
Alt i alt havde vi en fin tur. Vi fik set steder og
ting, vi ikke havde regnet med. Vi havde det sjovt
med hinanden. Og sidst, men ikke mindst: Bussen startede upåklageligt hver gang, og den holdt
hele vejen tilbage til garagen i Jels den følgende
lørdag.
ÅRBOGEN 2013 33
I Paris med
TronsøSkolen
Af: Sara Kliver, Hest 2 på TronsøSkolen 13/14
ma havde
Jeg steg på bussen, Em
mig, fordi
reserveret en plads til
bussen i
næsten alle var steget på
m ind var
Grindsted, så da jeg ko
Så var vi
den allerede helt fuld.
sammen
på vej, på den tur vi alle
em til og
havde set rigtig meget fr
snakket længe om!
Pyramiden fora
n
Louvre
utroligt hyggelig bustur,
en
m
ng
la
en
r
va
t
De
rs 1000 forskellige
ige
ep
st
he
70
.
ca
af
i lugten
e.
tankstationer og lignend
typer valg af mad ved
tyskland for at se på et
Vi holdte et sted i Syd
og spise vores madpake
en
ben
e
kk
ræ
st
i,
ter
ut
st
var McDonald’s. Efter
e
ld
fæ
til
it
m
i
m
so
ker,
en til Paris, selvfølgelig
det kørte vi resten af vej
er for tissepauser og
med stop ved tankstation
slik, is og sodavand, det
e
er
m
r
fo
en
ed
gh
uli
m
r
fo
ikke kunne leve uden
vi
en
m
m
sa
le
al
jo
vi
synes
de næste 2-3 timer.
ÅRBOGEN 2013 35
events
Latinerkvarteret
se
Vi var i Paris mandag morgen, efter en mas
g,
bøvl med vores kufferter og tasker til indkvarterin
se
skulle vi ned til metroen for at komme ud og
vejen
Eiffeltårnet. Det var de færreste der gik hele
er
til tops, ved faktisk ikke hvem der gjorde det udov
ville
Julie og mig. Vi gjorde det og jeg ved at jeg
,
fortryde det 1 mio. gange før vi var hjemme igen
skal
hvis jeg ikke gik til tops. Det er bare noget der
t
opleves, det var så smukt! Vi skulle rigtig have være
s
ude og se Notre Dame, men vi alle var så tilpa
bad,
smadrede og hungrende efter et varmt tiltrængt
ville.
at vi fik fri resten af dagen til at gøre hvad vi
Spejlsalen på Versai
lles-slottet
Jeg boede sammen med Julie
på værelse 415, vores værelse
var utroligt lækkert. Vi blev vir
positivt overraskede over hvor
kelig
fine hotelværelserne var. Vores
var lidt ekstraordinært i forho
de andres værelser på de an
ld til
dre etager, synes vi.
ng men sjov og indTirsdag havde vi en la
Vi var også ude og se Vers
t af sted og meget
aillesslottet, et
holdsrig dag, vi var tidlig
kæ
mp
de
es
tor
te
t
ta
slo
S
t
af
se
gu
ld, de fleste steder er
e og
sent hjemme. Vi var ud
gu
ldb
ela
or
gt
hv
i
hve
ion
rt
ad
st
fald. Har aldrig set noget
pestort
France, som er et kæm
lig
ne
.
nd
ks
e,
f.e
et
slo
m
t bygget i 1600-tallet af Ludvig
se events, so
der bliver holdt en mas
d.
14.
et
og
eg
m
hans efterfølgere igennem ma
erter. Der var
nge
Rugby, fodbold og konc
år
,
for
d
sø
di
L
en
ud
vig
af
t
d.
nd
14.
ikke længere ville bo
t ru
styr på det, vi blev guide
i
Pa
g
ris
si
’
ka
er
os
kk
hvo
ry
r
fattigdommen var stor og
sproglige
engelsktalende pige. Det
alt
ød
se
elæ
as
gg
m
en
de,
så han flyttede derud med
al forstå en
en hel del, når man sk
et
du
sin
af
tjenere og lign. Og levede i su
e er vant til.
s
med en accent man ikk
og dus og lod resten af fol
kemængden leve
i et helvede inde i Paris. S
lottet er utroligt
prægtigt og gennemført.
36 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
ÅRBOGEN 2013 37
events
Bagefter var vi på busrundtur med en dansk
guide i vores egen bus, typen der kan tage
pis på alt og alle så snart han får chancen,
det gjorde det hele meget sjovere og til sidst
spiste vi i latinkvarteret. Det er svært at huske
præcis alt vi har lavet og hvornår, for der er
simpelthen sket så meget hver dag.
Disneyland
shoppetur om
Vi havde også tid til en
at få brugt de
onsdagen, det var godt
men på Paris’
penge som brændte i lom
p Elysées. Det
mest berømte gade Cham
var lykken!
elig også opDisneyland skulle selvfølg
meget med at
leves, vi hyggede os så
med at være
få en hel dag til at gå
er med alle de
lidt barnlig, få taget billed
m det er, når
kendte Disney figurer so
for længe siden
man tænker på det, alt
af de gamle
man har set dem i en
klassikere.
Disneyland
38 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Vi prøvede selvfølgelig også et par forlystelser,
men det var svært at nå mange når der var op
til flere timers kø ved den enkelte. Vi hyggede
os alligevel og havde en fest sammen.
buffet, det var rigtig
r
va
r
de
,
nd
la
ey
sn
Di
i
Vi spiste
d,
muslinger til lasagne, kø
lækkert. Der var alt fra
hvad
kagebord. Det var alt
t
er
kk
læ
et
og
t
ur
gh
yo
en kunne Emma, Julie,
ad
m
ter
Ef
e.
ær
beg
e
nn
ku
hjertet
en hurtig tur i den
nå
e
lig
jeg
og
rik
de
re
Trine, F
vest
havde været vildest og sjo
forlystelse, vi synes der
i løbet af dagen.
Dans på gaden
Vi tog bussen direkte fra Di
sneyland og hjemad. Jeg
føler jeg mig helt rig af at
have set det vi har set
og fået de oplevelser med, Pa
ris er den smukkeste by
jeg nogensinde har set – isæ
r om aftenen. Samtidig
glæder jeg mig til alle de an
dre fantastiske oplevelser,
jeg vil få med denne fantastis
ke skole og de fantastisk
skønne mennesker der er på
den. Jeg kommer igen,
Paris! Det kan du være helt
sikker på.
Disneylan
d
ÅRBOGEN 2013 39
1. Flaget er blåt, gult og rødt. 2. Folkedans. 3. Bran-slottet i Transylvanien, kendt fra fortællingen om Dracula.
Rumænien er et land i Europa. det ligger
sydøst for Ungarn, syd for Ukraine, sydvest for Republikken Moldova, vest for
Sortehavet, nord for Bulgarien, nordøst
for Jugoslavien
Geografi
Rumænien
Af: Jon Steen Hellerup, 2. HF kl. B
40 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Rumænien er et land i Europa. det ligger
sydøst for Ungarn, syd for Ukraine, sydvest for Republikken Moldova, vest for
Sortehavet, nord for Bulgarien, nordøst
for Jugoslavien
Rumænien er 237.500 km² altså lidt støre
end Storbritannien på 229.850 km².
Rumænien har et fastlandsklima, så der er
store forskelle på vinter og sommer. Om
sommeren kan det blive op til 35-40°,og om
vinteren kan det bliver ned til omkring -30
i syd tæt ved sorte havet falder der årligt
omkring 400mm mens der i Transsylvanien kan falde op til 1400mm.
Donau løber langs Rumæniens sydlige
del hele vejen til Sorte Havet. Den leverer
en vigtig handels rute til de vestlige EU
lande såsom tyskland.
Rumæniens højeste punkt hedder
Moldoveanu og er 2543m høj det er en
del af en bjergkæde som går fra Ukraine
og i en bue rundt om Transsylvaninen og
vider ned til Jugoslavien.
Rumænien har 70 km. fine sandstrande
langs Sortehavet hvor byen Constanza
spiller en vigtig rolle angående turisme
og som handels by.
Rumænien havde i 2010 en folketælling
med 19.599.506 deltagne indbygger det
rigtige indbygger tal kan være højere
da Rumænien har mange der arbejder
i udlandet og en del sigøjner så der er
megen uklarhed over hvor mange mennesker der lever og bor i Rumænien.
hovedstaden hedder Bukarest med
omkring 2,6 mio. indbyggere, Timişoara
(430.000), Cluj-Napoca (300.000), Galaţi
(300.000) og Braşov (også med 300.000)
indbyggere. Constanza har omkring
740.000 indbyggere og en af Europas
største havne på 39.26 km2.
Rumænien er opdelt i 3 store regioner
Transylvanien, Valakiet, Moldavien.
Transsylvanien:
Er primært præget af bjerg landskaber
som også danne grund for Rumæniens
maskinproduktion (traktorer og lastbiler).
Transylvanien har Rumæniens største turist mål som er slottet Bran som er en del
af Bram Stokers fortælling om Dracula.
Moldavien:
Er et tørt og frugtbart områder hvor der
blandet andet er en stor produktion af
korn og industriafgrøder. Moldavien har
også Rumæniens største vandkraft værk.
Valakiet:
ÅRBOGEN 2013 41
events
Er tørt og frugtbart område hvor der er
stor prudoktion af majs, hvede og solsikker.
Valakiet har også Rumæniens hovedestad Bukarest med 2,3 mio. indbygger.
Dobrogea:
Er tør steppe der nogle steder er opdyrkede arealer primært ved hjælp af kunst
vanding.
Dobrogea har Rumæniens næst største
by Constanza som er en vigtig havne by
ud til sortehavet
Constanza er landets vigtigste havneby
med eksport af olie, korn, papir og træprodukter det er desuden også et populært område for turister da der er gode
adgangsveje til de kyst nære byer.
Landbrug
Omkring 2/3 af Rumæniens Arial er landbrugsproduktion og 37% var beskæftiget
i landbrugs produktionen (tal fra 1994)
Rumæniens landbrugsproduktion består
primært af majs og hvede. men der bliver
også dyrket en del solsikke, maltbyg, kartofler, tobak, sojabønner og hør.
Rumænien har en rigtig god jord som
opkøbes af vestlige investorer for så at
drive jorden med mere moderne maskiner hvilket skaffer arbejdes pladser til
nogle Rumæner men det medføre så
også at det meste af den dyrkede jord
bliver til gavn for vestlige investorer og
derfor største delen af indkomsten går til
lande uden for Rumænien. dette skyldes
den store fattigdom i Rumænien så der
er ikke mange der har råd til store og
moderne maskiner og de kan derfor ikke
udnytte deres jord effektivt .
Rumænien har mange små og store
kvægfarme alt fra 5 køer pr. farmer til 500
køer pr. farmer. Mælkeprisen udregnes
efter mængden af mælk en farmer kan
levere og altså ikke hvor megen protein
eller fedt som vi gør her hjemme. Det har
gjort at mange små farmer har samlet sig
for at lever mere mælk og for at kunne
anskaffe sig en malkemaskine og køletank.
Rumæniens får produktion er primært i
bjergene og de små byer hvor det bruge
ulden til tøj og ellers er Rumæner glade
for den ost der kan laves ud af får mælk
(fetaost).
I Rumænien har der været dyrket vin siden tyskerne kom og medbragte deres
vin kunst som Rumænerne lærte af. Nogle af verdens bedte vine har Rumænske
druer eller produceret i Rumænien det
kan blandt andet skyldes vindruernes
placering i de høje bjerge og den helt
unikke luft der er i disse bjerge og dale
der giver den unikke Rumænske smag i
druerne.
42 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Rumænien har en eksport på omkring 5
mio. slagte svin mens vi i DK har 25mio.
langt det meste af de fødevare der produceres i Rumænien bliver brugt i landet
og altså ikke eksporteret ud af landet det
drejer sig kun om nogle få niche produktioner så som tyre sæd, vin, øl, majs til modenhed og oksekød.
til gengæld importer de mange fødevare
fra Danmark, Tyskland og Polen. kun de
små farmer ud i de små byer er selvforsynde med deres små køkkenhaver grise,
får og høns. Der er også megen vejhandel i Rumænien da de fattige farmer sælger frugt og grønt langs vejene.
Historie
Rumænerne stammer fra det dakiske folk
som levede i Transsylvanien. De blev med
tiden angrebet af det rommeriske rige
grundet den store mængde gul og sølv i
bjergene. Omkring 1878 blev Rumænien
uafhængig indtal da var det fordelt på
3 fyrstedømmer Valakiet, Moldavien og
Transsylvanien.
i 2. verdenskrig prøvede i Rumænien at
være neutrale det vared ikke længe for da
russerne marcherede in i Moldavien var
Rumænien nød til at forsvare sig så de
bliver en del af aksemagterne i håb om
at de kunne få dele af Moldavien tilbage.
i 1944 lave den røde hær en stor offensiv mod i Rumænien hvilket ender med
at i Rumænien kapituler men det blev
ikke godtaget af russerne så de valgte at
besætte Rumænien. Den 12. september
1944 blev der underskrevet en våben-
hvile mellem Rumænien og de allierede.
Hvorefter kontrolen over Rumænien blev
givet til De Allieredes Kontrolkommission hvilket stort set mente til Sovjetunionen. Først i 1947 blev der underskrevet
en fredsaftale som gjorde at Rumænien
igen kunne overtage forpligtelserne som
fri nation sovjetiske tropper forblev dog
i Rumænien indtil 1956. I 1947 blev kongen også nød til at abdicer og forlade
landet hvorefter det kommunistiske folkeparti blev dannet og efter hvad der
siges at være et `fair` valg blev det kommunistiske folkeparti valgt ind i regeringen. det kommunistiske folkeparti blev
styrket i 1957 da der efter kommunistisk
lov der betød at halvdelen af regeringen skulle være fra det kommunistiske
folkeparti. i 1965 blev Nicolae Ceauşescu
præsident efter Rumæniens tidligere
kommunistiske leder Gheorghiu-Dejs
død. Nicolae Ceauşescu havde mange
visioner og planer for Rumænien. blandt
andet blev der iværksat en store folkeflytning fra landet ind i byerne spicelæt
i hovedstaden Bukarest blev der opført
mange bolig blokke. I Bukarest blev også
opført folkets hus verdens 2. største bygning kun overgået af pentagon i U.S.A.
folkets hus er udelukkende bygget og
udsmykket af rumænske råvarer fra alle
delle af Rumænien blandt andet blev der
konstrueret silke farme for at lave store
gulv tæpper og gardiner hvilket var noget man ikke normalt ville kunne men da
Nicolae Ceauşescu ville have at alt var fra
Rumænien blev der forsket og udviklet
specielle drivhuse og anlæg til de nødvendige råvare.
I December 1989 ved en stor folketale
blev Nicolae Ceauşescu buet ud af befolkningen hvilket endte med at han prøvede at flygte men uden held. Han blev
fanget af militæret som havde sluttet sig
til oprørt og sat for en dommer og dømt
til døden.
I 1990 blev der afholdt det første frie valg
og i 1991blev det først flere partis system
i regeringen indsat men da mange af
medlemmerne var fra Nicolae Ceauşescus
tidligere regering var der ikke særlig stor
opbakning fra folket og stor mistillid til
regeringen. Det hjalp heller ikke at der
intet styr var på folkets beslaglagte ejendomme og materiel og det endte med
selvtægt hvor folk bare tog hvad de
kunne og efter lod mange kommunistiske fabrikker tomme og ubrugelige. Det
samme skete på landet folk tog barer alt
der ikke var sømmet fast til jorden. Der
blev dog givet en del jord ud til de landmænd som fik deres jord beslaglagt men
de fik aldrig det tilbage som de havde før
kommunismen.
1. Januar 2007 blev Rumænien en del af
EU. og er det stadig dog er der manglende opbakning til EU fra folket. Da de ikke
mener det hjælper meget og der er for
mange love som har indflydelse på deres
traditioner.
Sociale forhold
Rumæniens skoler er drevet af staten og
er gratis. Rumænerne går i skole fra de er
6 til de er 16 altså 10 år – herefter er kan
man tage 3 år på gymnasiet eller tage på
fagskole. I Rumænien er der syv universiteter spredt over hele landet. I Rumænien
kan man blive pensioneret når man er 55
år gammel som kvinde og 60 som man.
Der gives børnepenge som er udregnet
efter antal børn man har. Ved arbejdsløshed ydes der støtte i 9 måneder forudsat
at man har arbejdet i mindst 6 måneder
det forgangene år ydelsen er omkring
60% af den tidligere løn. arbejdsløsheden
var omkring 5% i 2011
I Rumænien er der 425 hospitaler fordelt over hele landet det er gratis at gå
til læge og blive behandlet og der ydes
støtte til medicin og andre præparater.
budget i 2013 for sundhedsvæsnet var
6,2 millioner euro omkring 7 % af bruttonationalproduktet.
der er ikke megen info om Rumæniens
brandvæsen så det der skrives nu er ud
fra egne erfaringer og observationer. det
tyder på at der er en stor mangel på både
brandstationer og materiel da jeg under
hele turen ikke så en eneste brandstation
hvor man her hjemme har vi mindst 1 el-
ÅRBOGEN 2013 43
events
Økonomi
ler 2 i de støre byer og ellers er alle kommuner dækket af mindst 1 sprøjte og 1
vandtankvogn og et pionerkøretøj. mens
jeg på turen kun så 1 gammel og slidt
sprøjte. En anden indikator var at der ved
tankstationer og andre forretninger var
opstillet brandbekæmpelse udstyr som
i visse tilfælde ville være ubrugelige eller have en meget ringe effekt på en evt.
brand. jeg lagde også mærke til deres
bilkirkegård hvor der ikke var en eneste
bil der var gjort frigørelse på. på det nationale brand og katastrofe beredskabs
hjemmeside kan det ses at deres budget
ligger på 972 tusind (ved ikke om det er
lei eller euro) hvilket er absolut intet en
bare nogen lunde brandbil koster langt
over 3 mio. kr. her hjemme så skal vi bare
sige at der er plads til en række forbedringer.
I 2011 var en gennemsnitlig husholdnings indkomst på2318 Lei. det kan dog
variere med omring 36 % om det er ude
på landet eller inde i byen.
i 2012 var Rumæniens bruttonationalprodukts indkomsten på omkring: 179,79
milliarder USD. Med omring 36 % fra industrien og 12,8 fra landbruget.
Hønse æg i mange flotte farver og mønster.
Omkring nytår er der tradition for at børn
tager masker på og går rundt og beder
om slik og kager (ligesom fastelavn i DK) .
Rumænerne spiller håndbold og er det
4. bedste hold i verden efter Sverige og
Frankrig. De spiller en speciel form for
baseball og ellers almen. Fodbold og
rugby.
Kulturpaladset i Lasi har Rumæniens største kunst galleri.
En af Rumæniens største skulptører er
Constantin Brâncusi som blandt andet
har lavet Birds in space.
Kultur
Politisk status
87 % af rumænerne er ortodokse og omkring 4,7 er katolikker og kun 3,2 er protestanter.
Rumæniens mest besøgte turist attraktion er Barn slottet. som er slottet i fortællingen om Dracula. af Bram Stoker.
Strandene ved stort havet havde i 2005
1,3 mio. turistbesøg hvor 40.000 var
udenlandske.
Rumænerne maler omkring påske almen.
Rumænien er en delvist præsident regering hvilket vil sige at præsidenten
bestemmer over nogle ting mens andre
ting tager regeringen sig af.
Præsidenten vælges af folket og skal så
være præsindet i 5 år parlamentet består
af et senat med 140 medlemmer og omkring 340 stedfortræder (Deputeres).
Præsidenten vælger selv sine ministre.
44 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Vores guide i folkets hus fik 20 kroner i
timen.
Som brandmand får man 175 kr. i timen
ved indsats plus 1000kr i måneden som
til rådigheds betaling.
Rumæniens primære eksport varer er:
biler, software, tøj og tekstiler, industrimaskiner, elektrisk og elektronisk udstyr,
råvarer, militært udstyr, lægemidler, finkemikalier og landbrugsprodukter.
Rumæniens BNP: 179,79 milliarder USD
ved aktuelle priser - 2011
Danmarks BNP: 333,62 milliarder USD ved
aktuelle priser - 2011
altså en forskel på 15,383 milliarder USD.
Dagligvarer:
Øl 4 lei svarer til 8kr.
0,5 L. Sodavand 5 lei svarer til 10 kr.
Lumumba 12 lei svarer til 24 kr.
Benzin 5,59 lei pr. liter svarer til 12,30 kr.
Diesel 6,10 Lei pr. liter svarer til 12,20 kr.
Gas 4,55 Lei pr. liter svarer til 10 kr.
Kamera i Rumænien 2300 lei. 3851,28 kr.
Samme kamera i DK 4500kr.
en besparelse på 700 kr.
Referenceliste
http://da.wikipedia.org/wiki/
Rum%C3%A6nien
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98steuropa/
Rum%C3%A6nien/Rum%C3%A6nien_%
28Landeartikel%29
http://en.wikipedia.org/wiki/Romania
http://www.pricerunner.dk
http://www.igsu.ro
ÅRBOGEN 2013 45
events
Tanzania
Af: Anne Hovaldt Kyneb, 2. hovedforløb
Tanzania er et land på Afrikas østkyst. Et
fantastisk smukt land som alle burde besøge. Klimaet i Tanzania varierer fra varmt
og fugtig ved kysten til mere tempereret
klima i det højereliggende centrum af
landet. Tanzania har to regntider, en lang
og tung fra marts til maj, og en kortere,
lettere fra november til januar.
Hovedstaden blev i 1996 flyttet fra Dar
es-Salaam til Dodoma, men mange regeringskontorer findes stadig i Dar esSalaam.
Landet grænser op til Kenya, Uganda,
Rwanda, Burundi, Den Demokratiske
Republik Congo, Zambia, Malawi og Mozambique. Alle grænser og opdelinger af
landet, er lavet af konger rundt om i verden, de skulle dele landet. Og har derfor
bare sat en lige streg i gennem landet, og
sådan blev grænserne fundet. Landet er
ca. 1 million km2
Der er ingen fast tro i landet. Ved kysten
er de muslimer. Inde i landet er de kristne
og så er der masaierne som har deres
egen tro. Masaierne er splittet mellem
hvad de skal vælge, da de fleste af dem
hælder mest til den kristne, men da de
tit og ofte har mere end én kone, er det
ikke tilladt og blive det, men det er det
derimod tilladt for muslimerne.
Tanzanias historie
Tanzania var tidligere en del af Tysk Østafrika. Nærmere bestemt i 1891 koloniserede tyskerne fastlandet og styrede det
direkte fra de tyske myndigheder. Efter
det tyske nederlag i 1. verdenskrig, blev
46 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
området overdraget til Storbritannien.
Landet Tanzania er et resultat af den
politiske union mellem fastlandet Tanganyika og Zanzibar. De to dele fik uafhængighed fra Storbritannien hver for
sig. Tanganyika og Zanzibar blev i 1964
forenet til Den forenede republik Tanganyika og Zanzibar. Som så senere blev
omdøbt til Tanzania. Landet er i den grad
ikke national præget som vi er Danmark.
Hvis du spørger en mand, hvor han kommer fra svare han ikke, at han kommer fra
Tanzania. Nej han siger hvilken stamme
han kommer fra. Landet er opbygget af
en samling af mange stammer. Som alle
har hver deres kultur og sprog. Det er så
småt ved at blive et samlet land, hvor de
har fået et fælles sprog swaheli. Man har
en meget særpræget poletik i Tanzania,
de kalder det socialisme men det er nu
mere i retningen af kommunisme. Da
landet kun bestod af stammer, som alle
kæmpede mod hinanden. Var det ikke
nemt at opbygge et fælles land, derfor
begyndte man at avle sig ud af stammerne, man tvang folk til at flytte rundt
og der ved blev stammerne mere fordelt,
og det gjorde det svære at holde krig
mod hinanden. Alt dette er sket i løbet af
de sidste 30 år.
Efter 2. verdenskrig gik de meget op i
selvstændighed i hele verden, og i 1949
blev FN startet. For at alle lande skulle
kunne være selvstændige.
Tanzania erklærede krig mod Uganda efter at Uganda havde invaderet og forsøgt
at annektere den nordlige Tanzanianske
provins, Kagera i 1979. Tanzania smed
ikke bare de ugandiske styrker ud, men
invaderede selve Uganda. Det er et at de
største folkedrab der nogen sinde er oplevet i Tanzanias historie.
I 1995 blev der lavet om på tingende og
der blev indført demokrati og markeds
økonomi (udbud og efterspørgsel). Det
var den gang og er stadig partiet SDDM
der sidder på magten. Landet er meget
præget at korruption og dette vil først
forsvinde når man skifter genration i partiet. Man kan fx. Ikke eje jord men kan leje
på meget lange kontrakter som fx 66 år
som jorden vores hotel var lejet på.
Geografi
Tanzanias geografi er en af de mest varierede og unikke i verden. Landet indeholder Afrikas højeste punkt, som hedder
Kilimanjaro, og som indsøer, bjerge og
mange naturreservater. Afrikas laveste
punkt er Lake 'Asal (153 m under havets
overflade).
Den nordøstlige del af Tanzania er bjergrig og inkluderer Meru og Kilimanjaro,
som begge er uddøde vulkaner.
Mod vest ligger Victoriasøen på den kenyansk–ugandisk-tanzanianske grænse.
Dette er den største indsø i Afrika og er
traditionelt udpeget som Nilens kilde.
Det centrale område i Tanzania er et stort
plateau med savanne og nationalparker i
syd og jordbrugsland længere mod nord.
Den østlige kystlinje af Tanzania er varm
og fugtig. Her ligger Tanzanias største by
og tidligere hovedstad, Dar-es-Salaam.
ÅRBOGEN 2013 47
events
ved deres smalle hoved og lange horn.
Krydsningskøer eller malkekvægracer
udgør under 10 % af de mange stykker
kvæg. Der er stort potentiale i at udvikle
kvægbruget i Tanzania. 70 % af kød og
mælk kommer fra småbønderne, mens
de få større farme kun producerer 30 %.
Ulempen er, at den såkaldte tsetseflue,
Landbrug
Langt størstedelen (98-99%) af husdyrproduktionen foregår på bonde vis hvor
de dyrker mellem en kvart og tre hektar
jord. Det vil sige at hver familie har 2-3
køer, lidt geder og lidt høns. Alt efter hvor
stor familien er jo flere dyr. Det er det kød
og det mælk, de hver i sær skal bruge. De
vigtigste afgrøder som bønderne dyrker
til eget forbrug og til salg på markeder, er
majs, sorghum, millet, cassava, ris, kogebananer, hvede og bælgfrugter. Den overskuds produktion der måtte være, har en
grå økonomi dvs. at det bliver solgt som
”bytte bytte købmand”. Alle deres overskuds vare har de derfor med ned på det
lokale marked hvor de så sælger det.
Forbruget af forbedret såsæd er meget
lavt, da det kun er hver femte landmand,
der køber gødning og pesticider til deres
jord. Bønderne har ofte ikke råd til selv at
betale for deres produktion. I Tanzania er
mekaniseringen og teknologien meget
lav, og derfor er arbejdskraften en meget
vigtig faktor i produktionen. Kun omkring 20 % pløjer med okser, hos resten
af bønderne forgår det med håndkraft.
Det bliver derfor begrænset for hvor meget jord en familie kan overskue at dyrke.
Det er kun på de store gårde, at landbruget er mekaniseret. Det er kun få af de
større landbrug der har mulighed for at
kunstvande, og landbrugsproduktionen
er derfor afhængig af regnen. Men selv
48 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
bringer sygdom til kvæget, og raser halvdelen af de store græsningsarealer, og
sætter begrænsninger for hvor i landet
man kan holde køer.
Der er i alt 5-7 malkekvægsbesætninger i
øst Afrika. Det er infrastruktur, så som EL,
vand og veje. Der gør det svært at drive
en besætning.
Kyllinger er noget af de er gode til at
producere, da de er alt ædende. De lever
stort set kun af bønner. Og lige sådan
med geder det er et meget hård ført dyr
og kan leve af næsten alt.
Derimod er svin et nyt dyr i Afrika. Det
er meget eftertragtet kød men meget
svært at producere.
om landbruget har en stor betydning for
befolkningen og for landets økonomi, er
produktiviteten i landbruget lav, og kvaliteten af produkterne er ikke særlig høje.
Landbrugsafgrøder bliver ikke kun solgt
på landets markeder, men bliver også
eksporteret til udlandet. Omkring 85%
af Tanzanias eksportindtægter stammer
fra landbrugsproduktionen. De vigtigste
eksportafgrøder er kaffe, bomuld, te, Cashewnødder og tobak. Disse eksportafgrøder bliver også dyrket af småbønder.
Tanzania har Afrikas tredjestørste kvægbestand med omkring 17 millioner stykker kvæg. De fleste ejes af småbønder, og
er for det meste køer. Zebu er den mest
populære kvægrace, der karakteristisk
ÅRBOGEN 2013 49
events
Dagbog fra Tanzania
Af: Heidi Marie Møller Andersen, 2. hovedforløb
50 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Fredag morgen kl. 04.00 mødtes vi alle
i Billund lufthavn, der blev tjekket ind, vi
kom gennem kontrollen og med flyet
kl. 06.00. Herefter en lille time til Amsterdam, hvor vi ventede i 3 timer inden vi
kom med flyet til Nairobi i Kenya. Vi kom
om bord kvart i 11 og så en flyvetur på
8 timer. Vi landede i Nairobi kl. 20.10 og
fik visa, for at vi kunne komme gennem
Kenya og ind i Tanzania. Det var en lille
køretur i en bumlebus på 3 timer før vi
nåede grænsen, heldigvis sov vi det meste af vejen, desuden var det helt mørkt
og vi kunne ikke se ret meget. Ved grænsen blev vores pas og fingeraftryk tjekket, så hen over grænsen og igennem
nøjagtig det samme en gang til! Derefter
endnu en lang køretur på 2 timer før vi
ramte det hotel vi skulle bo på i Arusha. Vi
blev præsenteret for Morten Erbs, som er
landbrugsskolelærer på Kalø landbrugsskole, hans forældre ejer den ejendom/
hotel vi skulle bo på. Vi fik tildelt værelser
der meget sent om natten og fik heldigvis lov til at sove længe næste dag.
Lørdag morgen startede med sen morgenmad og derefter en undervisningstime i Tanzanias historie og kultur, det var
nu meget spændende. Bagefter gik vi en
tur op af bjerget som hotellet ligger på. Der har Mortens
forældre, Leo og Grethe en
lille hektar hvor de dyrker bananer, kaffe, majs og bønner,
desuden var der en masse
skygge træer for at undgå alt
for stor fordampning af den
smule vand der er i jorden
til planterne. Det var egentlig
en meget hyggelig tur derop,
bjerget hedder Mount Meru
og er 1500 meter over havets
overflade. Da vi kom ned fra
bjerget var der fritid til kl. 18.00 hvor der
var aftensmad. Efter aftensmad havde vi
en undervisning time mere der handlede om Tanzanias geografi, geologi og
klima. Hver aften var der tændt bål, som
vi sad om og drak øl og sang fællessang
indtil vi gik i seng.
ÅRBOGEN 2013 51
Vi stod op til morgenmad allerede kl. 8
søndag morgen, hvilket hver morgen
stod på havregrød, ristet toast og frugt.
Derefter endnu en undervisningstime
som handlede om husdyrproduktion i
troper, hvilket vi skulle ud og se udført i
praksis om eftermiddagen. Vi var ude og
besøge Lea som ikke har nogen form for
uddannelse indenfor landbrug overhovedet, men som alligevel har 40 stk. kvæg
og 100 svin. Hun har 14 malkende køer, to
forskellige racer; Holstein og Ayrshire. De
har et navn eller nr. nogle af dem havde
et øremærke i, men det var dem der var
vaccineret mod East Cost Fever. Køerne
gav godt med mælk på trods af det foder
de fik, hvilket er mask, meget stift græs
og mineraler. Når køerne kom i brunst,
ringede hun efter inseminøren og hvis
hun ikke nåede at ringe i tide, fik hendes
tyr lov. Resten af opdrættet gik udenfor.
Grisene fik madaffald fra 6 forskellige ho-
52 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
teller i byen og de så også godt ud. De
gik ligeledes indenfor hele tiden. De blev
kastreret som 2 mdr. Når grisene vejede
74-86 kg blev de slagtet. Vi sagde pænt
farvel til Lea og kørte tilbage til hotellet, hvor der var aftensmad, efterfulgt af
endnu en gang hyggelig bål.
Mandag var vi ude og besøge en landmand der havde pløjefri dyrkning. Han
er født i Zimbabwe og har altid boet i
Afrika. Han drev den ejendom vi var ude
at se, hvor han dyrkede hvede, bønner og
hamp, hamp er mest fordi den er skyggeplante, så den smule vand der er i jorden
ikke fordamper helt væk, men er til nytte
til det der bliver plantet bagefter. Det var
rigtig flot det han havde opnået med
pløjefri dyrkning. Han avlede 1500 kg/
hvede pr hektar og havde et humus indhold i jorden på 2,5%. 2 dages kørsel derfra havde han en anden ejendom, hvor
han dyrkede ris, hvilket var lidt en udfordring. Det var lidt sejt til sidst fordi vi fik af
vide at hvis der var nogen der havde lyst,
kunne vi komme i praktik hos ham og
hjælpe med risene. Der var vi hele dagen
og derefter hjem til aftensmad og bål.
Tirsdag, onsdag og torsdag var vi i Tarangire nationalpark, hvilket var super spændende. Vi sov i telte ude i bushen udenfor
nationalparken og om dagen var vi på
safari, vi fik set løver, leoparder, geparder,
elefanter, zebraer, gnuer osv. Det var en
vild oplevelse, der blev taget billeder i
massevis og dyrene var egentlig ret tætte
på bilerne og tog det super pænt at vi var
der af at det er vilde dyr. Der var bål ude i
bushen om aftenen, vildt hyggeligt, men
det var der mest for at holde de vilde dyr
væk. Vi var tidligt oppe begge morgener
derude, fordi dyrene er mest aktive der,
torsdag stod vi op allerede kl. 5 for at pak-
ÅRBOGEN 2013 53
events
ke telte og lejr sammen, så det var nemt
bare at køre hjem efter safari, heldigvis
kunne der soves lidt i bilerne, når dyrene
var gået til ro under træerne i skygge fra
den meget varme sol.
Om torsdagen tog vi hjem til hotellet
igen og alle skulle have et bad, det havde
vi ikke fået de der 2 døgn. Men heldigvis
var det alle der lugtede. Om aftenen havde vi vældig snak om det hele og Morten
mente vi havde været vildt heldige, fordi
vi havde set leopard, gepard og en jagende løve inden for halvanden time, det var
bestemt ikke noget det skete hver dag.
Det var skønt at komme hjem til en ordentlig seng og et varmt bad efter sådan
en tur og vi havde selvfølgelig bål hygge
om aftenen.
Det var dejligt at kunne sove længe om
fredagen, for en gangs skyld. Vi fik morgenmad, pakket lidt, hygget med en masse kortspil inden vi alle tog ned i byen til
marked sammen med Mortens forældre
for at købe souvenirs. Det var endnu en
vild oplevelse, folk var meget nærgående
og gjorde hvad de kunne for at få en med
ind i butikkerne, som lå på rad og række
og meget, meget tæt. Det var nogle super fine ting de havde, ingen tvivl om det
og alle fik købt lidt. Mortens mor Grethe
tilbød at tage alle pigerne med op i byen,
ind til en smykkeforhandler. Det sagde vi
selvfølgelig ja til, der fik vi piger købt lidt
øreringe og halskæder med diamanten
Tanzanite, som er opkaldt efter landet, da
det er det eneste sted i hele verden du
kan få denne sten. Efter markedet tog vi
ind til en restaurant og fik noget at spise
inden vi tog hjem til hotellet, hvor hyggen fortsatte resten af eftermiddagen
indtil Morten tog hjem til hans meget
gravide kone. Der blev igen hygget med
kort og bålhygge om aftenen.
Så nåede vi lørdag, den sidste dag på
vores tur. Den gik med morgenmad, pakning af tøj og bus og oprydning på værelserne. Der blev sagt farvel og en meget
lang køretur, flyvetur og en masse ventetid ventede os. Søndag morgen nåede vi
langt om længe hjem, det har været en
alle tiders skøn tur med en masse fede
oplevelser.
ÅRBOGEN 2013 55
events
På tur til
Lolland
med 10. kl.
land
Af: Martin Hogrebe og Hans Elbæk
56 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Den 27. november, tidligt om morgenen, pakkede vi igen bussen og
startede vores årlige tur til Lolland
med 10. klasse land- eleverne!
Første besøg var hos Nordic Sugar
i Nakskov, hvor størstedelen af vores sukkerforbrug i Danmark produceres!
En 2½ times rundvisning på det
store og imponerende fabriksanlæg,ventede med alle dens store
maskiner og landmændenes roekørsel til fabrikkenmed store og
velholdte vogne og traktorer er jo
det rene guf for drengene! Vi måtte
ikke fotografere på fabriksområdet, men vi fik mange spændende
og gode indtryk med derfra og sandelig også meget ny viden om sukkerfremstilling.
Efter en madpakkes tid kørte vi til
Kettinge for at besøge Døllefjelde
Maskinstation, hvor grundlæggeren Kurt fortalte om virksomheden, som han og hans kone startede tilbage i 1970’.
I dag beskæftiger man sig med gyllekørsel og gylleudlægning, halmpresning, lidt finsnitning og selvfølgelig roesåning, roeoptagning
og dækning af roekuler med Toptex
presenninger på en ny og meget effektiv måde, så frostskadede roer
undgås. Endvidere har man spe-
cialiseret sig i høst af grønne ærter,
hvor sæsonen strækker sig fra Sct.
Hans til slutningen af august.
Billederne taler vist deres tydelige
sprog om et meget spændende og
lærerigt besøg hos meget engagerede og gæstfrie mennesker.
Efter besøget vendte vi næsen
hjemefter og indtog vores medbragte aftensmad på færgen mellem Tårs og Spodsbjerg. Vi var tilbage i Grindsted først på aftenen.
En lang og god dag var slut sammen med nogle meget engagerede
10. klasse land- elever, som vi undertegnede er stolte af at være på
tur med!
ÅRBOGEN 2013 57
Jubilarer
Jubilarer :: side 59
Afgangsbilleder :: side 60
Nyt personale :: side 62
Personale 2013 :: side
64
Skønne øjeblikke :: side 66
Året 2013 fra Elevforeningen
r
e
r
a
l
i
b
u
J
:: side 67
f...
n består a
inge
Elevfor en
:: side 68
info 2013
Praktiske informationer om personale
og elevforeningen.
58 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Jubila
ÅRBOGEN 2013 59
info
Afgangs
billeder
60 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
ÅRBOGEN 2013 61
personale
Nyt
Anna Marie Saldern
Andreasen
Bertine Davelaar
Jeg er uddannet lærer fra Odense seminarium. Årene i Odense var gode, men jeg
blev aldrig en ægte asfaltrotte, og efter
nogle år flyttede jeg tilbage til Sandet, der
er en lille samling huse i nærheden af Sdr.
Felding. Her bor jeg i dag, sammen med
min samlever på en gård med åbne vidder og masser af friskluft. Gården driver
min samlever og jeg hovedsageligt med
planteavl og lidt fedekalve. Derudover
har vi lidt kødkvæg, nogle får og et par
dejlige frække heste. Hestene har en helt
særlig status i stalden, og er en af flere interesser. Et andet område jeg har en del
interesse i er landbruget, hvor jeg er aktivt i både mark og stald.
62 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Jeg er 46 år, bor her i Grindsted
med mine to børn, Maja på 18 år
og Klaus på 16 år, Jeg er født og
opvokset i Åbenrå og er uddannet
køkkenassistent på Åbenrå Tekniske Skole. Jeg har gennem årene
arbejdet i køkken, med fødevareproduktion og lager.
Jeg har arbejdet på Tronsøskolen
siden november 2008 og har været fastansat i fleksjob siden september 2010. Mit primære job er
at varetage alle staldens arbejdsopgaver i samarbejde med Bente
(staldmester) og Preben. Desuden
er jeg af og til behjælpelig med undervisning i madlavning.
Min fritid bruger jeg på min egen
hest, mine børn og jagt.
Jeg synes Tronsøskolen er et utrolig godt sted at være. Der er altid
folk at snakke med og en masse
liv. Jeg tror de unge mennesker har
godt af et ophold på skolen, det er jo
ikke altid let at komme hjemmefra.
Jeg har mange gode samtaler med
de unge og vi har meget fornøjelse
af min sønderjyske dialekt.
Michael Schröter
Martin Hogrebe
Jeg hedder Martin Hogrebe, er 35
år. Jeg er ansat fra august 2013,
og underviser grundforløbseleverne/10. kl. Land i kvæg, biologi
og regning. Jeg er uddannet agrarøkonom her på stedet. Har arbejdet med kvægbrug i 15 år, heraf
de 9 år som kvægfodermester.
Privat bor jeg i Glejbjerg. Fritiden
bruges på familie, venner, samt
badminton.
Jeg hedder Michael Schröter og er 40 år gammel. Jeg bor i
Grindsted med mine 3 børn. Jeg er uddannet reservedelsekspedient, og har de sidste 12 år haft min egen bilforretning her i Grindsted.
Jeg er ansat her på TronsøSkolen, som lærer på go-cart linjen. Min fritidsinteresse er Golf, go-cart, løbeture, samt at
følge mine børn, når de spiller fodbold og håndbold.
Lotte Mikkelsen
Jeg hedder Lotte Mikkelsen, er 36 år og har siden juni 2013
været ansat som barselsvikar for Malene på kontoret på
Grindsted Landbrugsskole og TronsøSkolen.
Jeg er uddannet kontorassistent og har, siden jeg blev udlært, været ansat som sekretær i et pensionsselskab.
Privat bor jeg i Sdr. Felding sammen med min mand Ulrik
og vores to dejlige drenge på 2 og 4 år.
Steen Tyrrestrup
Graversen
Christina Skelmose
Jørgensen
Mit navn er Christina Skelmose
Jørgensen, og jeg er født i 1981.
Jeg er startet d. 1/9-2013 på Grindsted Landbrugsskole og skal primært undervise i plantefagene.
Jeg er selv landbrugsuddannet
fra Grindsted Landbrugsskole og
efterfølgende har jeg taget jordbrugsteknologuddannelsen.
Jeg kommer fra en stilling som
planteavlskonsulent og forsøgsleder hos Jysk Landbrugsrådgivning. Her var jeg ansat i perioden
fra 2007-2013, arbejdet bestod til
dels i at rådgive landmænd omkring alt vedr. markbruget, samt
at udføre behandlinger, registreringer m.m. i markforsøgene.
Jeg hedder Steen, jeg bor i Askov sammen med min dejlige
kone og 3 piger. Jeg er ikke en typisk landbrugsskole lærer, men ved godt hvilken ende af koen man ikke skal stå
i. Så jeg håber jeg kan give eleverne en anden måde at anskue tingene på end den traditionelle landmands måde. I
min familie har vi en lidt anderledes prioritering end mange
andre familier; Gamle biler, børn og kone. Jeg har et svendebrev som Værktøjsmager og har derefter brugt meget af
mit erhvervsliv i forsvaret som oversergent og våbenmekaniker. Inden min start på Grindsted, har jeg været værkfører hos RoboTool i Vejen, som bygger industri anlæg med
robotter, samt ansvarlig for produktion, lager og teknik ved
KVK Hydra Klov i Vejen, som bygger klovbeskæringsbokse.
Som jeg før skrev, har jeg en lille fimmel med gamle biler
af amerikansk herkomst, ikke store, flotte udstillingsmodeller, men mere slidte, rå og ombyggede biler, som bliver brugt og måske får en bule. Efter at have kørt og bygget siden start af 90’erne er jeg endt med at bygge Hotrod
og køre dragrace. Jeg er en del af team F.A.R.T, som kører
i en 57’er Chevrolet Bel Air St. Car, til racedays og biltræf
rundt i Danmark. Jeg startede på skolen den 1. august 2013
og underviser i værksted, teknik, naturfag, arbejdsmiljø
og arbejdssikkerhed på både 10. klasse land, grundforløb
dansk/engelsk og hovedforløb dansk/engelsk.
Karsten Christensen
Jeg er 31 år, bor udenfor Varde på vores lille landsted sammen med min
kæreste Anne-Mette, og vores hund Sif.
Jeg kommer oprindeligt fra det sydlige
Sønderjylland. Jeg har en HTX studentereksamen, og er uddannet lastbilmekaniker ved MAN lastbiler i Padborg.
Jeg har siden 2008 været efterskolelærer på Sdr. Bork Efterskole, men blev
ansat her på TronsøSkolen, til dette
skoleår, for at være faglærer på ”parat
til teknik” -projektet, der kører med
hjælp fra Dansk Industri.
Af interesser kan jeg nævne Tractor
Pulling, er officiel banefotograf for DTP
(Dansk Tractorpulling), og følger derfor sporten i ind og udland.
Derudover træner jeg hundetræning
med min lille labrador Sif. Vi træner på
konkurrenceplan hos DCH i Varde.
Jeg er kun ansat for dette år, men håber at kunne videreføre det med en fast
tekniklinje på skolen, kombineret med
10.klasse systemet.
ÅRBOGEN 2013 63
info
Personale 2013
Anja Sonnesen
Bente Danielsen
Bjarne Eg
Dagny Larsen
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
Erik Jensen
Evita Birkane
Grethe Alletorp
Jens Fuglsang
Kirsten Bergløv
Kristine Rahr
Lotte Mikkelsen
Malene F. Kramer
Preben Lassen
Rikke Lund
Solvej Dahl
Tina T. Therkildsen
Tom Andreassen
Ulla Madsen
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
Vinnie Rauff
Vivian Thorup
Yvonne L. Hansen
Aase R. Olesen
Anita Meldgaard
Bent Laursen
Bent Westergaard
Birthe Nielsen
Christina S. Krupa
Flemming Toft
Hans Elbæk
Jens Rahbek
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
BEGGE SKOLER
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
Hans Kristian
Lundsgaard
Ivan Nørlund
BEGGE SKOLER
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
Jens Aaby
Kurt Østergaard
Leif Busk
Linda Nielsen
Martha Voss
Martin Hogrebe
Mette H. Graversen
Peder Karstoft
Per Fink Nielsen
Poul F. Thomsen
Poul Kirkegaard
Sejer Hansen
Steen T. Graversen
Søren Peder Fransen
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
LANDBRUGSSKOLEN
Anne Marie Andreasen
Bente Elbæk
Britta Christensen
Claus Kirkegaard
Ditte Pedersen
Ella Thomsen
Erika Skovboe
Karsten K. Christensen
Martin Nielsen
Michael Schröter
Susanne Bech
Toni Hessner
Winnie B. Hansen
Åge Jacobsen
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
TRONSØSKOLEN
64 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
ÅRBOGEN 2013 65
info
Øjeblikke
Skønne
Af: Karsten Hvelplund
Året 2013 fra Elevforeningen
– i medgang og modgang
Formand for Elevforeningens
bestyrelse
.
t, og hvor tiden da flyver af sted
Endnu et år er ved at være gåe
ting
ind
tus
alle kender, har vi alle
I den travle hverdag, som vi
glemmer tit at stoppe op, kigge
at se til og mange gør emål. Vi
succeser. I alle brancher er
tilbage og lær e af vor es fejl og
gsjagten er gået ind. Desværre
økonomien stram og omkostnin
på effektivitet, resultater, og
uden jagttid! Der bliver kigget
e mindst værdier for de enkelte
tur n around- strategier og ikk
virksomheder.
erledes end andre steder. Dog
I elevforeningen er det ikke and
rstemningen høj. I en travl hve
er vor es økonomi for nuftig og
e
tag
des med vor es bestyr else og
dag er det en for nøjelse og mø
Igen i år har vi haft mange fine
de beslutninger der skal tages.
tlen, som er gået over alt for ven
events i samarbejde med sko
ope
mp
afhold i hallen med kæ
ning. Sidst blev årets høstfest
bakning fra nuværende tidligere elver. I denne forbindelse
skal det siges at vi havde sparet den skriftlige invitation
væk, med en fin invitation på vores Facebook profil. Dette
har givet os mod på at afholde endnu en ”gammel-elev”
fest i foråret i samarbejde med skolen. Dette hænger godt
sammen med Foreningens formål, som er: At støtte og
vedligeholde forbindelsen mellem skolen og dens elever og
mellem disse indbyrdes.
At støtte skolen og dens
fortsatte virksomhed
Som formand mener jeg at sammenholdet er med til at
bidrage til et godt ophold på skolen. I en længere praktikperiode på landet er det vigtigt, at man holder forbindelsen til
skolen og sine kammerater vedlige, og det kan gøres blandt
andet ved at holde en ekstra fest, som vi ved, bliver bakket
godt op. Det vil også støtte skolen og dens virksomhed, da
man i de fleste tilfælde vil følge sammenholdet og man vil
66 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
have Grindsted Landbrugsskole og TronsøSkolen som første valg.
Elevskriftet udkommer fremover kun i
en elektr onisk udgave på Facebook og på
skoler nes hjemmeside. Dette sker i henhold til vores strategi om, at gøre det gratis at være medlem af elevforeningen.
Hvis der er enkelte, der ønsker en papir
udgave til samlingen, kan der udskives
en papirudgave og udsendes fra skolen
mod et mindr e beløb på 50 kr.
Vi har i elevforeningen budt den elektr oniske verden velkommen og derved lavet
disse ændringer, som gerne skulle have
det formål, at endnu flere vil få glæde af
elevskriftet.
en!
Husk Jubilar dag
jubilæde år gange fejr e
I 2014 kan følgen
um den 24 maj.
2004
dit skoleophold i
10 år : Afsluttede
1989
dit skoleophold i
25 år : Afsluttede
1984
dit skoleophold i
30 år : Afsluttede
1974
i
d
ol
dit skoleoph
40 år : Afsluttede
1967
i
d
dit skoleophol
45 år : Afsluttede
ske jer
ningens vegne øn
Jeg vil på Elevfore
ange spændende
velkommen til m
!
det kommende år
arrangementer i
ÅRBOGEN 2013 67
info
Elevforeningen
består af...
sted Hus
Grind
e af
sen nd på den davær ende in
n
e
r
ø
ddannels
S
n
n
A
ede m u
se- la
10. klas
g afslutt
st 2006, o
Star tede i
u
g
u
A
der
i
le
sko
til jeg fin
holdnings om Agrarøkonom.
om vikar,
s
g
je
r
s
e
,
2
ejd
i Juni 201
punkt arb års sygmelding.
ende tids
t
lv
a
h
t
e
r
På nuvær
e
s at
jde eft
e
rb
a
t
s
jeg synte
fa
noget
siden, da
r
bet
å
a
2
k
r
s
s
fo
e
r elsen
l af fæll
ty
e
s
d
e
b
n
i
e
d
e
r
fo
ne væ
at gå in
på de r
t man kun e sammen holdet
Jeg valgte
a
,
e
e
ld
d
o
n
e
th
old
ænd
t fas
det var sp
unne fasth kunne bidrage til a
ed til at k
t
a
m
l
e
.
ti
r
e
å
n
æ
s
r
v
g
og
kole
en o
lever til s
r gange, m
ær ende e
v
skellige å
u
n
g
o
e
liger
elever tid
Jakob H. Gregersen
Mit navn er Jakob H. Gregersen og jeg
er født og
opvokset i Ølgod.
Startede på i Grindsted landbrugsskole
i 2007, herefter kom jeg i lære på en gård lidt nord
for Ølgod.
I forår et 2012 blev jeg faglært landman
d og læste
videre til produktionsleder bag efter.
Har taget
alle skoleforløb på Grindsted landbrug
sskole.
Siden september 2012 har jeg været ansa
t ved Per
Sørensen, Glejbjerg i en fodermester stilli
ng.
Jeg deltager i bestyrelsesarbejdet i elevf
oreningen, for stadig at have en relation til skole
n, da jeg
er meget inter esseret i, hvad der forgå
rd både indenfor og uden for skolen. Og så er det
herligt at
få samlet en masse unge mennesker til
de forskellige arrangementer, som afholdes hver
t år!
68 GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE & TRONSØSKOLEN
Karsten Hvelplund
år. Jeg er
Jeg hedder Karsten Hvelplund og er 24
del af
en
t
tage
har
og
,
nom
røko
uddannet agra
le.
ssko
brug
mine skole ophold på Grindsted Land
bens
inge
oren
elevf
i
Jeg blev i Maj 2012 valgt ind
styrelse og sidder i dag som formand.
FoderstofTil daglig er jeg produktkonsulent ved
for mit
glad
g
rigti
firmaet Brødrene Ewers. Jeg er
e at
måd
s
rlede
ande
lidt
en
er
arbejde, selvom det
fagaltid
r
blive
Man
på.
se
nnel
udda
bruge min
er med
ligt udfordret og får vendt mange holdning
har efJeg
r.
etode
jdsm
hensyn til fodring og arbe
er mig
glæd
og
år
1,5
i
s
Ewer
ved
t
terhånden være
.
chen
bran
i
år
flere
ge
man
til
Katrine Jepsen
Jeg hedder Katrine Jepsen og gik på Tron
søSkolen i 09/10
på hestelinjen. Jeg blev student i somm
ers, og nu er jeg
flyttet til Odense og begyndt at studere nano
bioscience på
Syddansk Universitet. Jeg sidder i besty
relsen, for at være
med til, at gøre det muligt for tidligere
elever, at komme
til nogle arrangementer hvor det er muli
gt, at møde nogle
af dem man gik på skole med og holde
kontakten ved lige
på årgangene.
gersen
Jakob H. Gre
jeg
b H. Gr egersen og
Mit navn er Jako
et i Ølgod.
er født og opvoks
kodsted landbr ugss
Startede på i Grin
en
på
re
læ
r kom jeg i
le i 2007, herefte
Ølgod.
gård lidt nord for
ndev jeg faglær t la
bl
12
20
t
re
I forå
nstio
uk
dere til pr od
mand og læste vi
or ef
ol
sk
le
al
r taget
leder bag efter. Ha
.
le
ko
ss
ug
br
land
løb på Grindsted
ret
2012 har jeg væ
r
be
em
pt
se
en
Sid
en
i
g
er
bj
ej
nsen, Gl
ansat ved Per Søre
ng.
fodermester stilli
det i
bestyrelsesarbej
Jeg deltager i
en
ve
ha
at
g
di
for sta
elevforeningen,
inet
eg
m
er
g
je
da
,
relation til skolen
både
ad der forgår d
teresser et i, hv
er
så
Og
.
en
ol
for sk
indenfor og uden
ge
un
se
as
m
en
t
le
m
det herligt at få sa
eforskellige arrang
de
til
er
sk
ne
en
m
!
år
t
ldes hver
menter, som afho
Lea Vaaben Søbye
Lars Bo Jørgense
n
Jeg hedder Lars
Bo Jørgensen, m
en i skolesamm
kendt under navn
enhængen er je
et ”Bobo”. Jeg er
g blevet
24 år gammel og
fra Grindsted og
bor i Ølgod ca.
blev færdigudda
20 km.
nnet agrarøkono
br ugsskole til 1.
m på Grindsted
juli 2013.
LandJeg har taget he
le min uddannel
se i Grindsted og
at gå der. Det ha
har været rigtig
r været spænden
glad for
de at læse alle de
nelser, da det ha
tre videregående
r givet mig nogl
uddane
ny
e værktøjer, jeg
stor gavn af i forb
senere vil kunne
indelse med mit
br uge
arbejde.
Pt. er jeg inde og
aftjene min værn
epligt på Varde
dig med 1. dece
Kasser ne, som je
mber. Det har væ
g er færret sjovt at prøv
sker at gøre karr
e, men ikke et st
iere inden for de
ed jeg ønrfor er jeg lige i
som driftsleder
tiden ved at søge
for en mindr e so
et arbejde
besætning til, nå
Jeg har fra 2. ho
r jeg er færdig i
vedforløb til og
m
ilitæret.
m
ed
agrarøkonom væ
udvalget og være
ret meget aktiv
t med til at star te
i caféden selvstændig
at jeg har søgt in
e forening op. År
d i elevforening
sagen til
en er, at jeg syne
sant, at være m
s det kunne være
edvirkende til at
t intereslave nogle arrang
samt tidliger e el
ementer for nuvæ
ever på skolen.
rende
20 år, næstformand i elevforeningen. Jeg er repræsentant fra Trønsoskolen, som jeg selv gik
på i 09/10. I dag er jeg under uddannelse i Flyvevåbnet som officer, hvilket har været en af mine
bedste beslutninger i mit liv. Forsvaret er en
vildt spændende verden, og jeg får udfordinger
som jeg kun kan få i Forsvaret.
Jeg sidder i elevforeningen fordi jeg finder vores
arbejde interessant og vigtigt for at kunne bevare gamle kammeratskaber. Igennem skolernes
og elevforeningens arrangementer prøver vi så
vidt muligt, at bevarer de tidligere årganges
sammenhold, samt mixe nuværende og tidligere elever sammen. Elevforeningen sørger for at
der er rig mulighed for at tidligere elever stadig
kan følge med i skolernes udvikling, bevare årgangenes sammenhold og ikke mindst være en
del af nogle fede arrangementer.
Sophie Fløe Vestergaard
Jeg var elev på skolen for førs
te gang i
04/05, hvor jeg gik på 10.klass
e/hest.
Det var dengang det hed Gri
ndsted Husholdningsskole. Siden hen har
jeg gået på
Landbr ugsskolen og er blev
et uddannet
faglært landmand.
For tiden arbejder jeg på en kvæ
ggård ved
Bækmarksbro. Det er et job, som
jeg er
rigtig glad for, og jeg møder fagl
ige udfordringer i hverdagen, der på
et tidspunkt
ger ne skal føre til et job som
driftsleder.
Til sidste generalforsamling blev
jeg valgt
ind i bestyrelsen for Elevfor enin
gen. Min
interesse for elevforeningen kom
mer af at
have fulgt skolen i mange år.
Jeg føler det
på en måde som ”hjemme”,
så der for vil
jeg ger ne vær e med til at afho
lde og give
andre unge mennesker de ople
velser som
jeg selv har haft.
Udgivet december 2013 af
Grindsted Landbrugsskole &
TronsøSkolen og Elevforeningen.
Redigeret af Hans Elbæk.
Layout og digital udgivelse:
Lh grafisk 7670 1333
ÅRBOGEN 2013 69
info
Lh grafisk 7670 1333
Tronsø Parkvej 40 • 7200 Grindsted • Telefon 7532 0722 • Fax 7532 0434 • [email protected] • www.grindls.dk